STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015"

Transkript

1 STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015 NOTAT NR De små svinelokaliteter mindskes fra ca i 2014 til ca i Med dem forsvinder ca. 5,8 mio. slagtninger. Hvis landets slagtesvineproduktion skal stabiliseres, skal der være vækst i lokaliteter, som leverer >9.999 svin årligt. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING MICHAEL GROES CHRISTIANSEN UDGIVET: 20. NOVEMBER 2015 Dyregruppe: Fagområde: Søer, smågrise og slagtesvin Økonomi Sammendrag Udviklingen mod færre, men større bedrifter går lidt langsommere end tidligere set, og årsagen kan være den lige nu pressede økonomi på mange svinebedrifter, som mindsker antallet af handler med landbrug. De specialiserede slagtesvinebedrifter øgede ikke deres markedsandel af slagtninger i 2014, men har fortsat ca. 60 % af alle landets totalslagtninger. 1

2 De fleste større bedrifter i Danmark har produktion på mere end 1 lokalitet, og graden af Multisite er størst for integrerede bedrifter, efterfulgt af sobedrifter, og mindst for slagtesvinebedrifter. Af de ca rene slagtesvinebedrifter i 2014 var ca. 70 % bedrifter med produktion på 1 lokalitet. Der er rigtig mange små lokaliteter med svin i Danmark. En prognosefremskrivning af lokaliteter, som leverer færre end leverede svin per år, viser, at antallet af disse lokaliteter vil mindskes fra ca til ca i år Med dem vil forsvinde ca. 5,8 mio. slagtninger svarende til et fald på ca. ½ million om året. Lokaliteter, som leverer over svin om året, er i vækst, men om væksten er stor nok til at stoppe tilbagegangen i slagtninger fra de små lokaliteter, må tiden vise. Indtil videre har det ikke været tilfældet, selvom antallet af disse lokaliteter er steget fra 126 tilbage i 2009 til 232 i Der er dog fortsat behov for en pæn vækst af antallet af lokaliteter, som leverer over >= svin til slagteriet, hvis Danmark skal kunne stabilisere landets slagtesvineproduktion i de kommende år. Baggrund Siden 1982 har faldet i antal bedrifter med svin været markant, og der er ikke umiddelbart tegn på, at udviklingen mindskes, standser eller vender. Udviklingen betyder primært færre, større og mere specialiserede svinebedrifter. Produktionen koncentreres på langt sigt hos få store landbrug. Diverse statistikker følger udviklingen i antal svinebedrifter, men en bedrift kan bestå af flere lokaliteter med svin. Udviklingen på lokalitetsniveau er også interessant at følge, fordi den kan give et hint om fremtidens svineproduktion i Danmark mht. antal lokaliteter pr. bedrift og størrelsen af disse. Baggrunden for dette notat er således også at lave et opslagsværk, som også følger udviklingen på lokalitetsniveau. En udvikling mod en større årlig produktion på lokalitetsniveau er oftest nødvendig for at sænke produktionsomkostninger. Store lokaliteter med svin medfører større omkostningseffektivitet, bedre udnyttelse af teknologi og større innovationskraft. I sidste ende kan de være nødvendige for, at svineproducenterne kan bevare deres konkurrenceevne og have en tilfredsstillende indtjening. Udfordringerne med større lokaliteter er øgede miljøomkostninger, da lugt- og ammoniakudledning fra en lokalitet så bliver mere koncentreret og i højere grad kan påvirke de nærmeste omgivelser. Der bliver stillet større relative krav til ammoniakreduktionen på store lokaliteter end på små. Færre men større svinelokaliteter i Danmark vil samlet give en mindre men mere lokalt koncentreret ammoniakemission fra svin på landsplan. 2

3 Materiale og metode Det er formålet at beskrive svinebedrifternes udvikling frem til primo Strukturudvikling kan underopdeles i bedriftsspecialiseringsgrader og lokalitetsanalyser. DST [1], CHR registret [2] samt flyttedatabasen svin [3] bruges som kilder suppleret med egne beregninger. Notatet omfatter følgende analyser: 1. Udviklingen i bedrifter med svin siden 1982 [1] & [2], suppleret med handler ifølge DST 2. Udviklingen i bedrifternes specialiseringsgrad [2] 3. Analyse af søer per bedrift [2] 4. Leverede svin pr. bedrift [2, 3] 5. Produktionsstørrelser for søer på lokalitetsniveau fra [2] 6. Leverede svin pr. lokalitet fra til danske slagterier opgjort via flyttedatabase [3] 7. Supplerende analyser Alle bedrifter, der på CVR-niveau har mindre end 5 DE er frasorteret i bedriftsanalyserne baseret på CHR registeret. I dette notat er DE et udtryk for produktion og ikke miljø. Antal grise pr. DE er ens alle årene og følger ikke udviklingen med flere enheder pr. DE over tid. DE beregnes på CVR-niveau ud fra de summerede antal grise på stald det pågældende år ultimo efter følgende principper: 1. Søer, gylte og orner divideret med 4,3 2. Smågrise 7-30 ganges med 6,5 og divideres med Svin o. 30 kg undtagen søer, gylte og orner ganges med 4 og divideres med 36 Udvikling i specialiseringsgrad er baseret på data fra CHR samt flyttedatabase. Alle lokaliteter er medtaget i første omgang men med maksimalt 1 registrering pr. lokalitet. Ved mere end 1 bruger pr. CHR-nummer, er det ejeren, som har flest DE, som bruges i fletning af data. Bedriften kategoriseres efter følgende princip: En slagtesvinebedrift = ingen søer Integreret bedrift = en ratio mellem slagtesvin på stald og søer > 1 Sobedrift = en ratio mellem slagtesvin på stald og søer <=1 Sobedrifterne må således godt have egen produktion af polte og eventuelt en meget lille slagtesvineproduktion. CHR-numre, som ophører i løbet af året, er med i bedriftsanalysen. Alle CHR-numre, som ikke er decidererede svinebesætninger, udelades fra analysen ifølge kategoriseringen i CHR-registret. 3

4 Leverede svin opgøres via flyttedatabasen og kædes sammen med CHR-databasen, og CVRanalysens kategorisering af bedrifter. Leverede svin pr. lokalitet er summeret, og der er taget højde for, at grisene kan leveres til flere slagteristeder samtidigt. I analyser, hvor flytteregisteret bruges, er alle bedrifter taget med. Procentandelen af slagtesvin, de integrerede bedrifter leverer af årets maksimale potentielle leverance, beregnes som: Leverede slagtesvin/årsso = (leverede svin fra integrerede bedrifter/årssøer i integrerede bedrifter)- 0,45 slagtesøer/årsso Dette tal divideres med: (maksimalt producerede slagtesvin det givne år/årsso 0,3 grise i polte udtag/årsso) Maksimalt producerede slagtesvin/årsso er landsgennemsnit mht. fravænnede grise/årsso det pågældende år korrigeret for døde efter fravænning [4]. Det forudsættes i ovenstående beregning, at ca. 50 % af landets bedrifter laver deres polte selv. Resultater og diskussion Udviklingen af svinebedrifter i Danmark er sammensat af DST Hdyr 1 frem til 2001, hvorefter VSP definition af svinebedrifter, som beskrevet i metode, er anvendt. Dette giver et afbræk i tidsserien i 2002, som også ses på figur 1, med et større fald fra 2001 til

5 Figur 1. Udviklingen i svinebedrifter i Danmark fra DST HDYR1 indtil 2001 samt egne beregninger Som figur 2 viser, kan udviklingen i bedrifter i Danmark beskrives som en ret linje, hvis Y aksen er logaritmisk. Udviklingen kan altså beskrives som et årligt procentuelt fald i antal bedrifter. Figur 2. Udviklingen i svinebedrifter i Danmark fra Y aksen er logaritmisk. DST, HDYR1 indtil 2001 samt egne beregninger Udviklingen i bedrifternes specialiseringsgrad Antallet af svinebedrifter i 2014 faldt fra til ifølge VSP metode. Ca. halvdelen af alle svinebedrifter er rene slagtesvinebedrifter. I tabellen ses, at antallet af bedrifter, som forsvinder i 5

6 procent, ikke er helt ens år for år. Det procentuelle fald pr. år har de sidste 2 år ligget på omkring 6 %. Et årligt procentuelt fald på 6 % svarer til en halveringstid på ca. 11 år, hvis denne udvikling fortsætter. Tabel 1. Udvikling i antal bedrifter, ophørte bedrifter inkluderet hvis de var aktive primo. Kilde: CHR database og egne beregninger. År/type Slagtesvinebedrifter Integrerede bedrifter Sobedrifter I alt svinebedrifter VSP DST svinebedrifter, Hdyr1 Årlig % ændring svinebedrifter ,0 % ,7 % ,5 % ,6 % ,1 % ,4 % ,8 % ,1 % ,3 % ,1 % ,2 % ,7 % Antallet af svinebedrifter faldt kraftigt i forbindelse med finanskrisen i , hvor der forsvandt ca. 12,5 % per år. Krisen var koblet samlet med dårlig økonomi i svinesektoren. Mange svinebedrifter ophørte med svin, men fortsatte i en vis udstrækning som landbrugsbedrifter. Der er markant mindre fald i landbrugsbedrifter i forhold til svinebedrifter, som figur 3 viser. 6

7 Figur 3. Udviklingen i landbrugs- og svinebedrifter i forhold til antal handler. Se appendix for talserie Søer pr. bedriftstype Søer pr. bedriftstype stiger fortsat. Der er ca. 700 søer i en sobedrift i 2014 og ca. 500 søer i de integrerede bedrifter. Udviklingen viser, at integrerede bedrifter haler ind på sobedrifter, hvis ratio opgøres, men i nominelle forskelle har sobedrifter ca. 200 flere søer end de integrerede bedrifter. Tabel 2. Søer pr. bedrift opdelt i type bedrift. Kilde DST samt egne beregninger baseret på CHR År Søer i 1000 stk. Integreret bedrift, gns. Sobedrift, gns. søer % af søer i integrerede % af søer i sobedrifter Ratio søer sobedrifter/integreret ifølge DST søer bedrifter , ,7 % 27,3 % 1, , ,2 % 30,8 % 1, , ,6 % 34,4 % 2, , ,2 % 38,8 % 2, ,6 % 38,4 % 1, , ,6 % 40,4 % 1, , ,3 % 38,7 % 1, , ,6 % 40,4 % 1, ,7 % 42,3 % 1, , ,9 % 41,1 % 1, , ,6 % 42,4 % 1, , ,4 % 44,6 % 1, , ,5 % 46,5 % 1,42 7

8 Leverede svin i gns. pr. bedriftstype Procentandelen, som de rene slagtesvinebedrifter leverer af grise til danske slagterier, er uændret 62 %, hvis 2014 ses i forhold til 2013, men udgør en pæn stigning fra 55,7 % tilbage i Der er en forventning om, at de integrerede bedrifter vil øge deres markedsandel af de samlede antal slagtninger de kommende år i Danmark. Indtil videre ses kun en stabilisering af de integrerede bedrifters markedsandel af slagtninger i Danmark. De integrerede bedrifter leverede 35,2 % af alle landets slagtninger i 2014 mod 42,1 % i Sobedrifter ligger konstant på ca. 2 % af landets slagtninger. Denne andel er relativt konstant som følge af definitionen af denne type bedrift. Tabel 3: Leverede svin i gns. pr. bedriftstype. Procentandelen er baseret på de 3 bedriftstypers samlede leverancer af svin det pågældende år. År Slagtesvinebedrifter Leverede svin/år Integrerede bedrifter Leverede svin/år So-bedrifter Leverede svin/år % andel Slagtesvinebedrifter Leverede % andel Integrerede bedrifter Leverede % andel Sobedrifter Leverede svin/år svin/år svin/år ,7 % 42,1 % 2,2 % ,2 % 39,6 % 2,2 % ,5 % 40,3 % 2,3 % ,9 % 39,1 % 2,1 % ,2 % 35,7 % 2,1 % ,3 % 35,2 % 2,5 % Integrerede bedrifter slagtesvineproduktion Efter en udvikling hvor de integrerede bedrifter mindskede deres potentielle slagtesvineproduktion er udviklingen stabiliseret fra 2013 til 2014 med en lille øgning til 41,9 % leverede slagtesvin ud af 100 % ved fuld linjeproduktion. Tabel 4. Procentandel af producerede svin som integrerede bedrifter leverer til slagtning Leverede slagtesvin/årsso (1) Potentielt maksimalt leverede slagtesvin/årsso (2) % andel af Leverede svin/årsso til slagteri i forhold til muligt År producerede/årsso (1/2) ,21 25,33 48,2 % ,38 25,94 47,7 % ,15 26,63 49,4 % ,31 27,48 44,8 % ,52 27,81 41,4 % ,80 28,18 41,9 % 8

9 Analyse af søer pr. bedrift Tabel 5 viser, at der var 942 sobedrifter med mere end 499 søer i 2014, mens Danmarks Statistik i HDYR kommer frem til 874. Forskellen var forventelig, fordi der altid er nogle flere søer, gylte & orner registreret i CHR end landstællinger af søer alene viser. Bedrifter med mellem søer vokser i antal indtil Siden 2008 har denne bedriftsstørrelse været i tilbagegang. Tabel 5. Antal bedrifter med søer intervalopdelt. I henhold til CHR-oplysning ultimo Interval søer/år >= I alt I 2014 står ca. 56 % af landets søer på bedrifter med over 749 søer, gylte og orner ifølge CHR. Tilbage i 2003 var det kun 23 %, som tabel 6 viser. Tabel 6. Fordeling af landets søer, gylte og orner på bedriftsniveau ifølge CHR-registret ultimo det pågældende år Interval søer/år % 23 % 20 % 17 % 13 % 11 % 9 % 7 % 6 % 5 % 4 % 4 % % 32 % 30 % 29 % 27 % 25 % 23 % 21 % 20 % 19 % 16 % 16 % % 21 % 22 % 22 % 25 % 26 % 26 % 27 % 26 % 26 % 25 % 24 % % 9 % 10 % 10 % 12 % 12 % 13 % 13 % 13 % 13 % 15 % 15 % % 8 % 9 % 10 % 10 % 11 % 12 % 12 % 12 % 13 % 12 % 12 % % 3 % 4 % 3 % 3 % 4 % 5 % 7 % 7 % 7 % 8 % 8 % >= % 5 % 6 % 8 % 9 % 12 % 12 % 14 % 16 % 16 % 19 % 22 % Udviklingen i leverede svin pr. CVR nr. Antal leverede svin pr. bedrift stiger, som tabel 7 viser. Bedrifter, som leverer mellem grise om året, er mere end halveret i perioden Antallet af bedrifter, som leverer mere end svin om året til slagtning, er vokset fra 49 til 136 fra 2009 til

10 Tabel 7. Antal bedrifter opdelt efter leverede svin pr. CVR-nummer. Flyttedatabase samt egne beregninger Leverede svin/bedrift/år > Analyser over udviklingen i struktur og produktion på lokalitetsniveau De følgende analyser følger udviklingen på lokalitetsniveau i Danmark. For søer er den baseret på CHR-oplysninger, for slagtesvin er den baseret på flyttedatabasen. Søer pr. lokalitet Lokaliteter med mellem årssøer topper antalsmæssigt i 2010 med ca. 790 og falder herfra til ca. 735 lokaliteter i Det er kun lokaliteter med mere end søer, som viser en stabil fremgang i antal. Tabel 8. Antal lokaliteter med søer intervalopdelt. Alle lokaliteter med søer er medtaget uanset størrelse År/antal søer/lokalitet >=1000 I alt Leverede svin pr. lokalitet Lokaliteter, som leverer svin til et slagteristed i Danmark, er i følge flytteregistret faldet fra til fra Ikke overraskende er det de helt små lokaliteter på mellem , som lukker 10

11 ned. Lokaliteter, som leverer over svin til slagtning, er en lokalitetsstørrelse i fremdrift. Der var 210 lokaliteter af denne type i 2013 mod 232 i Tabel 9. Antal lokaliteter intervalopdelt som leverer svin til et slagteri sted i Danmark. År/leverede interval >= Lokaliteter i alt, som leverer svin til slagtning DK I tabel 10 er andelen af slagtninger baseret på lokalitetsstørrelser opgjort. Den viser, at ca. 60 % af landets svineslagtninger stammer fra lokaliteter med over leverede svin i 2014 mod kun ca. 49 % i Tabel 10. Lokalitetsstørrelsernes % andel af totalslagtninger i DK År/leverede interval >= ,61 % 31,25 % 40,98 % 8,16 % ,92 % 28,62 % 43,04 % 10,42 % ,06 % 27,82 % 44,04 % 12,08 % ,12 % 27,17 % 43,67 % 13,04 % ,21 % 26,17 % 44,55 % 15,07 % ,27 % 26,45 % 42,74 % 16,53 % Analyse af graden af multisite Bedrifter, hvor produktion af grise kun foregår på 1 lokalitet, kaldes 1 site bedrifter. Analyse resultatet for 2014 fremgår af tabel 11. Der er rigtig mange slagtesvineproducenter i Danmark, som kun producerer på 1 lokalitet. 69,8 % af alle slagtesvinebedrifter har kun produktion på 1 lokalitet og står for 26 % af alle landets svineslagtninger i 2014, svarende til leverede svin pr. bedrift svarende til ca. 600 stipladser pr. lokalitet. Fremtiden som selvstændig enhed ser svær ud for disse lokaliteter, medmindre der måske som i udlandet kan etableres kontraktproduktion. De integrerede bedrifter har fulgt rådet om ikke at have søer og slagtesvin på samme ejendom. Ikke overraskende er det denne type bedrift, hvor multisitegraden er størst. Der er kun 32,3 % af denne type bedrifter, hvor produktionen kun foregår på 1 lokalitet. De integrerede bedrifter har i gns. produktion på 2,55 lokaliteter i 2014, mod 1,82 og 1,55 for henholdsvis slagtesvinebedrifter og sobedrifter. 11

12 Mange sobedrifter nøjes med 1 lokalitet. I et så tæt svineområde som Danmark er det da også begrænset, hvad der vindes ved at flytte smågrise væk til en anden lokalitet og have 2 site produktion eller mere. Det er nærmest kun en fordel i total- eller delsaneringssituationer. Tabel 11. Analyse af graden af multisite i Danmark Slagtesvinebedrifter Integrerede bedrifter Sobedrifter Antal bedrifter Leverede svin pr. bedrift I alt leverede svin til slagteri DK % af totale svineslagtninger i DK 62,3 % 35,2 % 2,5 % % af årssøer 0 53,5 % 46,5 % Gns. antal lokaliteter pr. bedrift 1,55 2,55 1,82 % 1 site bedrifter 69,8 % 32,3 % 52,0 % 1 site bedrifter andel af svineslagtninger 26 % 5 % 1 % Prognosefremskrivning Baseret på strukturrapporten er der lavet en fremskrivning af svinebedrifter i 2024, dvs. 10 år frem. Prognosen er baseret på udviklingen for bedriftstyperne fundet i dette notat. Bedrifter med søer slås dog sammen. Der er som nævnt tidligere en mulighed for, at flere bedrifter med søer udvider slagtesvineproduktionen for at sikre afsætning af smågrise. Hvis de 2 typer bedriftstyper fremskrives, er der 894 slagtesvinebedrifter tilbage i 2024 mod i Der vil i 2024 være 826 integrerede bedrifter og sobedrifter mod bedrifter med søer tilbage i Tabel 12. Prognose for bedrifter med slagtesvin alene eller bedrifter med søer Slagtesvine- Bedrifter med I alt bedrifter søer Bedrifter i Prognose for bedrifter i Procentuelt årligt fald ,9 % 7,52 % 7,2 % Den historiske udvikling og prognosen er vist i nedenstående figur. Det er muligt, at udviklingen flader ud, da prognosen alene er baseret på en fremskrivning af hidtidig udvikling. 12

13 Figur 4. Prognose for udviklingen af svinebedrifter i Danmark, baseret på fremskrivning af 2013 Prognose for mindre svinelokaliteter i Danmark Baseret på udviklingen i lokaliteter i Danmark, som leverer svin til et dansk slagteri, kan antallet af disse lokaliteter fremskrives. Dette gøres kun for lokaliteter under leverede svin/år, da datagrundlaget for fremskrivning af større lokaliteter i Danmark betragtes som usikkert fremadrettet. For alle lokalitetsstørrelser undtagen leverede svin/år baseres fremskrivningen på udviklingen i Lokaliteter, som leverer mellem svin om året, var i vækst indtil 2011, hvorefter antallet begyndte at falde. Dette er tolket som, at denne størrelse lokaliteter allerede er på retur, og den procentuelle fremskrivningsudregning tager derfor udgangspunkt i perioden for denne størrelse lokaliteter. Gennemsnitligt leverede grise pr. lokalitet ligger lidt under middelværdien for intervallerne. Eksempelvis er middelværdien for , men gennemsnittet opgjort for 2014 for leverancer i denne størrelse lokaliteter er Endnu mere udbredt bliver denne tendens ved de helt små lokaliteter. 13

14 Tabel 13. Talgrundlag og fremskrivning af lokaliteter i Danmark i forhold til leverede svin pr. år Årlige leverancer af svin til dansk slagteri Sum < >= Gns. leverede svin/ lokalitetsstørrelse i Antal lokaliteter i Prognose for lokaliteter i ? Leverede mio. svin i ,7 5,1 8,2 16,0 3,2 Prognose for mio. svin i ,0 3,5 5,7 10,2? Årlig procentuel ændring -9,6 % -3,6 % -3,6 % -6,5 % Halveringstid i år, lokalitetsstørrelse 6,9 19,0 18,7 10,3 Lokaliteter med under leverede svin vil falde fra lokaliteter til Mest markant er faldet i de små lokalitetsstørrelser. Fra forventes et fald i slagtninger fra lokaliteter som leverer under fra 16 mio. slagtninger til 10,2 eller et fald på 5,8 mio. slagtninger eller et fald på årligt styk. Hvis tal fra DST bruges, er bedste lineære fremskrivning af de sidste 5 års slagtninger et årligt fald i slagtninger på ca /år. Det gennemsnitlige byggeindeks for rene slagtesvinebedrifter var ca. 16,4 i perioden [5]. Dette er tæt på at være i overensstemmelse med denne analyse, da de slagtninger, som forsvinder, kun erstattes af ca slagtninger fra nye svinestalde. Dette svarer til et bygningsindeks på ca. 14 %. 14

15 Figur 5. Slagtninger i Danmark. DST ANI5 samt egen fremskrivning Konklusion En sammenfatning af analyserne gives her: Bedriftsantal analyse Antallet af bedrifter i Danmark forventes fortsat at falde frem mod 2024, hvor der forventes ca svinebedrifter i DK mod ca i Antal leverede svin pr. bedrift stiger. Antallet af bedrifter, som leverer mere end svin om året til slagtning, er vokset fra 49 til 136 fra 2009 til Bedrifter, som leverer mellem grise om året, er mere end halveret i perioden fra ca til Bedriftstypeanalyser Procentandelen af totalslagtninger i Danmark stammende fra de rene slagtesvinebedrifter var 62 % i Rene slagtesvinebedrifters andel af totalslagtninger var 55,7 % tilbage i De integrerede bedrifter leverede 35,2 % af alle landets slagtninger i 2014 mod 42,1 % i Bedriftsstrukturen målt på lokalitet/bedrift De integrerede bedrifter er den type bedrift, hvor multisitegraden er størst. Der er kun 32,3 % af denne type bedrifter, hvor produktionen kun foregår på 1 lokalitet. De integrerede bedrifter har i 15

16 gns. produktion på 2,55 lokaliteter i 2014 mod 1,82 og 1,55 for henholdsvis slagtesvinebedrifter og sobedrifter. Ca. 70 % af slagtesvinebedrifterne har kun produktion af svin fra 1 lokalitet. Prognosefremskrivning lokalitetsstørrelser De små svinelokaliteter, dvs. under leverede svin/lokalitet, bliver færre og færre. Mest markant er reduktion i de mindste lokaliteter. Der var ca lokaliteter i 2014, som leverede under grise årligt til slagtning. I 2024 forventes der kun at være ca af disse lokaliteter tilbage. Enten fordi de udgår af produktion pga. forældelse, eller fordi lokaliteten bliver udbygget, så den overgår til kategorien >= leverede svin om året til slagtning. De små lokaliteter leverer mange grise til slagtning i Hvis prognosen holder, falder antal slagtninger fra disse lokaliteter fra ca. 16 mio. i 2014 til 10,2 mio. i 2024, svarende til et årligt fald på ca færre/slagtninger. Der er derfor brug for en pæn vækst i antallet af lokaliteter, som leverer >= svin til slagteriet om året bare for, at stabilisere landets slagtesvineproduktion i de kommende år. Referencer [1] Danmarks statistik. HDYR1. [2] Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Fødevarestyrelsen. CHR database udtræk ultimo december hvert år. fvst.dk/kontakt [3] Landbrug & Fødevarer & Landsforeningen af Danske Svineproducenter. Flyttedatabase fra 2009 til LF & [4] Jessen O Landsgennemsnit for produktivitet i svineproduktion Notat 1523, 2015, VSP. [5] Christiansen M.G Investering i svinestalde Notat nr VSP/SEGES. Projekt underaktivitetsnr //KMY// 16

17 Appendiks Tabel 14. Landbrugsbedrifter og handler med ejendomme ifølge DST* Landbrugsbedrifter (BDF207) Handler landbrug (DST Ejen77, tinglyste handler) Handler i forhold til 11,6 % 12,5 % 11,0 % 8,6 % 8,5 % 8,9 % 8,3 % 9,1 % 9,8 % landbrugsbedrifter Fald i landbrugsbedrifter 8,3 % 5,8 % 2,7 % 4,7 % 1,2 % 3,4 % 1,8 % 2,8 % 2,3 % i forhold til året før, DST Fald i svinebedrifter 7,6 % 8,1 % 12,4 % 12,8 % 10,1 % 7,3 % 9,1 % 6,2 % 5,7 % i forhold til året før, VSP *I procentudregningen af fald i landbrugsbedrifter fra 2009 til 2010 er der korrigeret for en metodeændring i DST opgørelse af landbrugsbedrifter, som i sig selv øgede antallet af landbrugsbedrifter fra 2009 til 2010 med ca styk. 17

18 Tlf.: Fax: Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 18

STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2016

STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2016 STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2016 NOTAT NR. 1630 Primo 2016 var der cirka 3.380 svinebedrifter i Danmark, det er et fald på 6,7 % i forhold til året før. Prognosen for 2025 lyder på cirka

Læs mere

STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2017

STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2017 STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2017 NOTAT NR. 1737 Der var 2.988 svinebedrifter primo 2017. Dette er en et fald på 11,7 % i forhold til året før og et større fald end set i mange år. INSTITUTION:

Læs mere

STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2018

STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2018 STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2018 NOTAT NR. 1844 Der var 2.937 svinebedrifter primo 2018. Dette er et fald på 1,7 % i forhold til året før. God griseøkonomi i 2017 bremsede strukturudviklingen

Læs mere

STRUKTURUDVIKLING I DANSK GRISEPRODUKTION 2019

STRUKTURUDVIKLING I DANSK GRISEPRODUKTION 2019 STRUKTURUDVIKLING I DANSK GRISEPRODUKTION 2019 NOTAT NR. 1915 Der var 2.741 grisebedrifter primo 2019. Dette er et fald på 6,7 % i forhold til året før. Faldet er normalt i forhold til det gennemsnitlige

Læs mere

STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN

STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1333 Den langsigtede forventning til strukturudviklingen i svineproduktionen er at antal

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 131 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013

INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013 INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013 NOTAT NR. 1508 Tal fra Danmarks Statistik og udtræk fra regnskabsdatabasen ø90 viser, at investering i svinestalde er for lav i forhold til at fastholde produktion af

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

Find retningen for din bedrift

Find retningen for din bedrift Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019 NOTAT NR. 1840 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2018

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2018 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 208 NOTAT NR. 84 Forventning om lave afregningspriser for svinekød for 208 og 209 samt forventning om stigende foderpriser forringer rentabiliteten i svineproduktionen.

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN

ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR.1530 Slagtesvineproducenterne havde et merforbrug i forhold til normforbrug på 26 % for årene 2013-2014. Det samme merforbrug ses ikke hos smågriseproducenterne,

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018 NOTAT NR. 1802 Faldende afregningspriser medfører forværret rentabilitet i svineproduktionen i 2018. Tendensen ser ud til at forsætte ind i 2019. INSTITUTION:

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 207 NOTAT NR. 77 Højere afregningspriser samt lavere foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES

Læs mere

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016 TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET NOTAT NR. 1801 Hvis man har styr på 0-punkts-dækningsbidraget pr. smågris, som er kapital- og kapacitetsomkostningerne, har man hele tiden styr på økonomien i den daglige drift,

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 207 NOTAT NR. 728 Høje afregningspriser og lave foderpriser medfører fortsat god rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

for smågriseproducenterne

for smågriseproducenterne Smågriseproducenterne > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsresultaterrne for smågriseproducenterne er forbedret i 21 bl.a. på grund af stigende dækningsbidrag.

Læs mere

AKTIVERNES SAMMENSÆTNING HAR BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL

AKTIVERNES SAMMENSÆTNING HAR BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL AKTIVERNES SAMMENSÆTNING HAR BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL NOTAT NR. 1813 Aktivernes sammensætning medfører, at slagtesvineproducenterne opnår et lavere afkast end smågriseproducenterne på bedriftsniveau.

Læs mere

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER & NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER NOTAT De nyetablerede svineproducenter i perioden 2009-2013 har en økonomi der ikke adskiller sig væsentligt fra gennemsnittet. De familiehandlede bedrifter har en højere

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 205 NOTAT NR. 57 Rentabiliteten er forsat meget lavere i 205 sammenlignet med sidste år. Den primære årsag til den dårlige rentabilitet er en lav notering på slagtesvin.

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012 NOTAT NR. 1314 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2012 viser, at der er en fremgang på ca. 0,8 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

Datagrundlaget for landsgennemsnittet er baseret på data fra både DLBR SvineIT og AgroSoft.

Datagrundlaget for landsgennemsnittet er baseret på data fra både DLBR SvineIT og AgroSoft. NOTAT NR. 1114 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2010 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrise og slagtesvin viser ingen fremgang i produktionsindekset.

Læs mere

ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017

ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017 ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017 NOTAT NR. 1726 Regnearket kan beregne muligheder for udvidelser af slagtesvineproduktionen i eksisterende stalde godkendt efter 1. januar 2007 og opnåelig

Læs mere

UDVIKLINGEN I ANTIBIOTIKAFORBRUGET I DANSK SVINEPRODUKTION SAMT 1. HALVÅR 2018

UDVIKLINGEN I ANTIBIOTIKAFORBRUGET I DANSK SVINEPRODUKTION SAMT 1. HALVÅR 2018 UDVIKLINGEN I ANTIBIOTIKAFORBRUGET I DANSK SVINEPRODUKTION 2014-2017 SAMT 1. HALVÅR 2018 NOTAT NR. 1822 Målt i doser antibiotika til produktion af en gris fra fødsel til slagtning er forbruget faldet med

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

Sammendrag. Dyregruppe:

Sammendrag. Dyregruppe: NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne Smågriseproduktionen havde den højeste indtjening i 213. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for smågriseproducenter I 213 havde de danske

Læs mere

JUSTERING AF ANMELDERORDNING OG REGNEARK - MARTS 2017

JUSTERING AF ANMELDERORDNING OG REGNEARK - MARTS 2017 JUSTERING AF ANMELDERORDNING OG REGNEARK - MARTS 2017 NOTAT NR. 1710 Tre af anmeldeordningerne er justeret som følge af bortfald af arealkrav. Det gør, at mange flere kan bruge ordningerne, men udvidelser

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA

TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA NOTAT NR. 1803 1. juni 2018 ændrer Danish Crown OUA-tillægget fra 1,50 kr. til 1,20 pr. kg. Tillægget pr. 30 kg s OUA-smågris

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1 Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR

Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR INDHOLD Den økonomiske situation Investeringer Hvorfor producere slagtesvin Verden rundt 2... Prognose marts 2015 2013 2014 2015

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Skærpet fokus på foderforbrug i danske slagtesvinebesætninger

Skærpet fokus på foderforbrug i danske slagtesvinebesætninger Skærpet fokus på foderforbrug i danske slagtesvinebesætninger Chefkonsulent Erik Dam Jensen Udviklingen i produktiviteten hos danske slagtesvin 2007-2016. Produktivitet 2007/2008 2008/2009 2009 2010 2011

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne Driftsgrenen med den største fremgang fra 211 til 212 var smågriseproduktionen. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,

Læs mere

OMKOSTNINGER VED FLERE PRODUKTIONSSTEDER I SVINEPRODUKTIONEN

OMKOSTNINGER VED FLERE PRODUKTIONSSTEDER I SVINEPRODUKTIONEN OMKOSTNINGER VED FLERE PRODUKTIONSSTEDER I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1843 Omkostninger ved at have flere produktionssteder viser sig oftest som indirekte omkostninger med tab af management og ledelsesoverblik.

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden.

AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden. Fødevarestyrelsen

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne oplevede i 2007 det økonomisk værste år i meget lang tid. Det dårlige resultat er en kombination af lavere indtægter, højere omkostninger og faldende besætningsværdier.

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2017

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2017 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 207 NOTAT NR. 89 Landsgennemsnittet for produktivitet 207 viste en fremgang på, fravænnet gris pr. årsso. For slagtesvin sås en forbedring i produktiviteten

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne for slagtesvineproducenterne er forbedret i 2011, bl.a. på grund af stigende priser på svinekød. > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

STRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S

STRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S STRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S ERFARING NR. 1605 Strømforbruget til ventilation kan reduceres med henholdsvis 51 og 26 pct. ved at udskifte triak- og frekvensmotorer

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1533 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 OG 2013 (SEPTEMBER 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 OG 2013 (SEPTEMBER 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1223 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på -41 kr. pr. slagtesvin, en forbedring på 41 kr. i forhold til. Der forventes

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Svin med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

DLBR Økonomi. Business Check. Svin med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin DLBR Økonomi Business Check Svin 2012 med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check Svin 2012 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og

Læs mere

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

som er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi.

som er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi. Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne fik i 2007 det dårligste driftsresultat siden 2003. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi for

Læs mere

Det samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal.

Det samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal. Sammenligning af i CHR og gødningsregnskab i 2002 Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning - 23. februar 2004. Det samlede antal dyreenheder--------------------------------------------------------------------2

Læs mere

TOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE

TOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE TOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE NOTAT NR. 1817 Hvis fare- og klimastalde er 100 % udnyttet er det relativt billigt at have nogle tomme drægtighedspladser. I lavkonjunkturer kan

Læs mere

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige

Læs mere

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP Velkommen 1 Succes med slagtesvin 2014 Søren Søndergaard, Næstformand VSP 2 Dansk svineproduktion 30 25 20 16,3 16,2 22,4 20,9 25,8 22,1 25,7 21,3 26,4 21,4 27,4 21,1 27,6 19,3 28,6 20,2 29,4 20,9 29,1

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 NOTAT NR. 1343 Den beregnede økologiske smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2012

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2012 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2012 NOTAT NR. 1222 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

ØKONOMISK BEREGNING AF OMKOSTNINGEN VED EN NATIONAL PRRS- SANERING

ØKONOMISK BEREGNING AF OMKOSTNINGEN VED EN NATIONAL PRRS- SANERING ØKONOMISK BEREGNING AF OMKOSTNINGEN VED EN NATIONAL PRRS- SANERING MEDDELELSE NR. 1032 Den totale omkostning forbundet med at sanere Danmark for PRRS over en 5-års periode vurderes at være ca. 891 mio.

Læs mere

Strukturudviklingen på det danske smågrisemarked 2011

Strukturudviklingen på det danske smågrisemarked 2011 Strukturudviklingen på det danske smågrisemarked 2011 Undersøgelsens formål er at belyse det danske smågrisemarked og de forandringer, der kan forventes indtil 2015. Metode I en e-mail blev medlemmer af

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 NOTAT NR. 1235 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere