FRILANDSSVINEPRODUKTION

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITY AARHUS UNIVERSITY FRILANDSSVINEPRODUKTION FODRING 2020 Anne Grete Kongsted, Institut for Agroøkologi, Århus Universitet, Foulum, 1

2 NUVÆRENDE FRILANDS- SVINEPRODUKTION Mange positive aspekter Gode muligheder for naturlig adfærd (plads, stimuli) Lavt antibiotikaforbrug Højværdiproduktion (øko-), markeds- og kvalitetstillæg 2

3 MEN OGSÅ STORE UDFORDRINGER Miljø- og klimabelastning Kræver % større dyrkningsareal Samme klimabelastning som ved konventionel (pr kg kød produceret) Hot spots/nitratudvaskning i svinefolde % større ammoniakbelastning Zink (fravænningsdiarré)! Relateret til fodring 3

4 MERE FOURAGERING/GROVFODER EN DEL AF LØSNINGEN? 4

5 VARIERET FØDEINDTAG, HVORFOR IKKE UDNYTTE DET? 5

6 FORVENTEDE EFFEKTER, KRAFTFODER OG FOURAGERING/GROVFODER Ressourceudnyttelse Behov for proteinimport Kvælstofudvaskning Mavesundhed 6

7 GROVFODER ER INTERESSANT I ET RESSOURCE-PERSPEKTIV, TØRSTOF Kg TS pr ha 7

8 GROVFODER ER INTERESSANT I ET RESSOURCE-PERSPEKTIV, PROTEIN Kg rå-protein pr ha 8

9 DAGLIGT INDTAG, DRÆGTIGE SØER GRÆS OG ENSILAGE Frisk vægt, kg TS, kg Græs, høstet og tildelt 7,5 1,2 Kløvergræs, afgræsning 11,5 ~2 Kløvergræs, afgræsning 7,3 1,7 Græsensilage 6,1 1,6 Stephen, 1976; Gannon, 1996; Rivera-Ferre et al., 2001; Bikker et al.,

10 DRÆGTIGE SØER PÅ KLØVERGRÆS Kløvergræs kan dække minimum halvdelen af drægtige søers energibehov 1 FE/dag 10 Sehested et al., 1999

11 KLØVERGRÆS KAN BIDRAGE BETYDELIGT TIL DR SØERS PROTEINBEHOV % AF AMINOSYREBEHOV VED ET DAGLIGT GRÆS-INDTAG PÅ 2 KG TS 100% Edwards,

12 HVOR MEGET KAN SLAGTESVIN HENTE? FOURAGERING PÅ GRÆS, LUCERNE OG RODFRUGTER Frisk vægt, kg TS, kg FE Kløvergræs el lucerne (~ 5) (~1) 0,7 Jordskokker 7-9 1,3-1,6 1,5 Sukkerroer* > 5 kg >1,2 >1,0 * Tildelt Sikkert meget andet end lige græs og lucerne! RESTRIKTIV TILDELING AF KRAFTFODER = AFGØRENDE! 12 Referencer: Kongsted et al., 2014; Jakobsen, 2013; Edwards, 2002; Kongsted et al., 2013

13 HVOR MEGET KAN SLAGTESVIN HENTE? FOURAGERING PÅ GRÆS, LUCERNE OG RODFRUGTER Frisk vægt, kg TS, kg FE Kløvergræs el lucerne ~ 5 ~1 0,7 Jordskokker 7-9 1,3-1,6 1,5 Sukkerroer* > 5 kg >1,2 >1,0 * Tildelt Sikkert meget andet end lige græs og lucerne! RESTRIKTIV TILDELING AF KRAFTFODER = AFGØRENDE! 13 Referencer: Kongsted et al., 2014; Jakobsen, 2013; Edwards, 2002; Kongsted et al., 2013

14 LAVERE TILVÆKST = UDFORDRING Dgl tilvækst, g Høj kraftfoder Lav kraftfoder Kraftfoder: 62,2 Jordskokker - 78 % Jordskokker - 28 % Græs, cikorie - 33 %

15 HØJERE KØDPROCENT Kød% ,4 62,1 64 Høj kraftfoder Lav kraftfoder 64,1 63, , ,2 Jordskokker Hangrise Jordskokker Græs, cikorie 15

16 OPSUMMERING MERE GROVFODER/FOURAGERING Vigtigt i et ressourceperspektiv Drægtige søer % af energibehov % af aminosyre behov Stor variation mellem søers indtag = udfordring! Slagtesvin % af energibehov 40 % af lysin-behov (?) Reduceret tilvækst = udfordring Højere kød% 16

17 ØGET FRAVÆNNINGSALDER KAN VI I HØJERE GRAD UDNYTTE SOENS MÆLK? 17

18 FORVENTEDE EFFEKTER ØGET FRAVÆNNINGSALDER Import af protein Fravænningsdiarré Daglig tilvækst Zink 18

19 ØGET FRAVÆNNINGSALDER, EFFEKT PÅ SMÅGRISENE PILOTFORSØG I PRIVATE BESÆTNINGER Besætning 1 Besætning 2 Fravænningsalder 8 uger 11 uger uger Vægt v fravænning, kg Dgl. Tilv. uge 8-15, g Større fleksibilitet i forhold til fodring og staldindretning 19

20 KAN FORLÆNGET DIEGIVNING KOMBINERES MED LØBNING FØR FRAVÆNNING? ERFARINGER FRA PRAKSIS Pct. løbninger % løbet før fravænning, orne indsat gns. 35 dage efter faring. Fravænning v 8,5 uger < >20 Dage fra fravænning til 1. løbning Kongsted & Hermansen, Kongsted & Hermansen, 2009

21 Andel søer ERFARINGER FRA FORSØG PÅ RUGBALLEGÅRD GENNEMSNITLIG 7 DAGE FRA ORNEKONTAKT TIL BRUNST ALLE SØER LØBET I DIEGIVNING Dage fra første ornekontakt til brunst 21 Kongsted & Hermansen, 2009

22 STADIG MANGE UBESVAREDE SPØRGSMÅL Holder den positive effekt på smågrisene helt til slagt? Foderforbruget samlet set (smågrise og so)? Kan vi styre laktationsbrunsten og hvad med den efterfølgende reproduktion? 22

23 FRILANDSSVIN I ENERGIAFGRØDER, HVAD HAR DET MED FODRING AF GØRE? 23

24 TRÆERNE OPSAMLER (FORMENTLIG) KVÆLSTOF OVER ET STORT AREAL Åbner måske op for at bar jord mellem rækkerne er miljømæssigt forsvarligt -> Åbner op for flere frilandssvin på foderafgrøder 24

25 KAN BLADENE BRUGES SOM FODER?! INDHOLD I BLADENE TS% Fiber % af TS Råprotein, % af TS Pil Poppel Hassel Græs Luske & van Eekeren, 2014, Grise der æder blade fra morbærtræer, USA 25

26 NOGLE BUD PÅ FODRING AF FRILANDSSVIN 2020 Større andel grovfoder Flere fouragerende svin (kombineret med energiafgrøder) Længere diegivning Brug for meget mere viden! 26

27 NYE PROJEKTER - LÆS MERE