ÅRSRAPPORT 2018 HANDLINGSPLAN TIL FOREBYGGELSE AF EKSTREMISME OG RADIKALISERING UDDANNELSE TIL ALLE UNGE

Transkript

1 ÅRSRAPPORT 2018 HANDLINGSPLAN TIL FOREBYGGELSE AF EKSTREMISME OG RADIKALISERING UDDANNELSE TIL ALLE UNGE

2 2

3 Indholdsfortegnelse Introduktion... 4 Status... 5 Arbejdet med Handlingsplan til forebyggelse af ekstremisme og radikalisering... 6 Opbyggende indsatser... 6 Foregribende indsatser... 7 Indgribende indsatser... 8 To konkrete eksempler... 8 Eksempel Hvordan er dette omsat i handling?... 9 Eksempel SSP-teamets arbejde med udbredelsen af handlingsplanen Bilag 1 Action-Card Ordforklaring Ekstremisme betegner personer eller grupper, som begår eller søger at legitimere vold eller andre ulovlige handlinger med henvisning til samfundsforhold, de er utilfredse med. Betegnelsen omfatter bl.a. venstreekstremisme, højreekstremisme og militant islamisme. Radikalisering betegner en kortere eller længerevarende proces, hvor en person tilslutter sig ekstremistiske synspunkter eller legitimere sine handlinger efter ekstremistisk ideologi. Kilde: Handlingsplanens målsætning Handlingsplanen skal i et stærkt samspil mellem kommunens kerneområder og borgere medvirke til: På baggrund af trivselsfremmende indsatser at forebygge politisk og religiøs radikalisering og ekstremisme. 3

4 Introduktion Handlingsplan til Forebyggelse af Ekstremisme og Radikalisering blev lanceret i foråret Formålet med handlingsplanen er at forebygge radikalisering og radikaliseringstendenser hos børn, unge og voksne i Holbæk Kommune ved at fremme medborgerskab og trivsel generelt. Dette sker ved at sammentænke opbyggende, foregribende og indgribende aktiviteter i et målrettet arbejde til forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Konkret understøtter vi dette arbejde ved at sikre, at kommunens frontmedarbejdere, frivillige og aktører i civilsamfundet kender bekymringstegnene og ved, hvad de skal gøre, hvis bekymringen opstår. Forebyggelse af ekstremisme handler ikke blot om at forhindre terrorangreb, men har et langt bredere samfundsmæssigt sigte, der skal bidrage til at sikre integration, inklusion, tryghed og medborgerskab i samfundet. I den lokale kommunale kontekst strækker den forebyggende indsats sig derfor over en række aktører lige fra politiet og det øvrige SSP-samarbejde til kommunens jobcentre, folkeskoler og til de mange samarbejdspartnere og aktører i civilsamfundet. Handlingsplanen skal understøtte, at der handles tidligt på bekymrende signaler som f.eks. personlig eller social krise, ændret adfærd og omgangskreds, isolation, frustration, fjendebilleder og ekstreme handlinger. Målet er, at en stærk koordineret og nærværende indsats tæt på borgeren vil medvirke til at sætte initiativer i gang for og med borgeren - i rette tid og på rette sted - så radikaliseringstendenser elimineres og erstattes af andre og meningsfulde aktiviteter. Handlingsplanen beskriver, hvordan der i Holbæk Kommune arbejdes forebyggende i forhold til at modvirke ekstremisme og radikalisering. Men handlingsplanen er også en beredskabsplan med klare anvisninger på, hvordan man som ansat eller borger i kommunen skal agere, hvis man oplever bekymringstegn i forhold til radikalisering. Målsætningen for handlingsplanen at forebygge politisk og religiøs radikalisering og ekstremisme opfyldes gennem arbejdet med de to delmål: At reducere antallet af radikaliserede eller radikaliseringstruede borgere i Holbæk Kommune At skabe synlighed om kommunens indsatser og de handlemuligheder, som borgere og medarbejdere i kommunen har SSP-konsulenterne er aktive medspillere i implementeringen af Handlingsplan til Forebyggelse af Ekstremisme og Radikalisering. Dette sker ved, at konsulenterne lokalt understøtter og følger op på - de opmærksomhedspunkter og indsatser, der er beskrevet i handlingsplanen. Således er SSP-konsulenterne væsentlige aktører i forhold til at gøre handlingsplanen til et aktivt værktøj i forhold til at forebygge og modvirke ekstremisme og radikalisering i Holbæk Kommune. 4

5 Status Fra lanceringen i maj 2018 og til nu (december 2018) har vi kun kunnet iagttage få og små ændringer i forhold til henvendelser om radikalisering eller ekstremisme i Holbæk Kommune. Der har været et par henvendelser om unge i mistrivsel, og hvor kendskab til forebyggelsesplanen har været udslagsgivende for henvendelserne. Desuden har der været 4 henvendelser, som alle har været i kategorien mistanke om eller bekymring for radikalisering i form af ytringer i det offentlige rum. Se beskrivelse af disse henvendelser på side 9 ( Eksempel 2 ) Der er en række eksterne faktorer, som vi følger nøje med henblik på om disse influerer på det lokale billede. Det kan f.eks. være den verserende bandekonflikt i København og Vestegnen, partiet Stram Kurs og Rasmus Paludans turné rundt til landets udsatte boligområder eller den ændrede situation omkring IS i Syrien og Irak. Desuden er der et mere skarpt fokus på højre-radikalisering på nationalt og europæisk plan. Vi ser helt aktuelt tegn på konflikt mellem en række kriminelle og kriminalitetstruede, primært 2-kulturelle, ældre unge fra udsatte boligområder og det etablerede Bandidos-chapter i Holbæk by. Vi ser også tegn på, at disse konflikttegn smitter af på de lidt yngre unge, primært 2-kulturelle, fra udsatte boligområder med en mere volds- og trusselspræget retorik til følge. Den verserende bandekonflikt har vores fulde bevågenhed, da der er relationer mellem de involverede i denne og det lidt ældre ungemiljø i Holbæk og det øvrige Vestsjælland. Der er i forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporten rettet henvendelse til Midt- og Vestsjællands Politi med forespørgsel om, hvor mange henvendelser man her har fået, hvor der har været mistanke om radikalisering og ekstremisme i Holbæk Kommune i det forgangne år. Svaret fra Midt- og Vestsjællands politi er, at de i 2018 har behandlet to (af hinanden uafhængige) undersøgelsessager med yngre borgere fra Holbæk kommune, hvor der var tale om mistanke om radikalisering og ekstremisme. Begge sager er håndteret ved hjælp af politikredsens samarbejdsforum med bl.a. kommunale nøglepersoner i Infohus-samarbejdsmodellen, men det vides ikke, om Holbæk kommunes forebyggelsesplan har været i spil før Infohus / politiet blev inddraget. 5

6 Arbejdet med Handlingsplan til forebyggelse af ekstremisme og radikalisering I forhold til gruppen af unge, der aktuelt er i fokus og befinder sig i risikozonen, er en række af handlingsplanens indsatsområder bragt i spil. Konkret er der arbejdet både med det enkelte individ og med de sociale sammenhænge, han eller hun indgår i. Indsatserne refererer til de tre niveauer i forebyggelsestrekanten: Det opbyggende niveau, det foregribende niveau og det indgribende niveau. Se figur 1. Beskyttelsesfaktorer og beredskabsplan Indgribende Risikoindikatorer og indsatsplan Foregribende Opbyggende Nøglepersoner Figur 1 Action-cards Af generelle indsatser, som der er arbejdet med og som fremgår af handlingsplanen, kan nævnes: Opbyggende indsatser Demokratisk dannelse og deltagelse Get2Sport. Invitation til og deltagelse i konkrete aktiviteter og foreningsidræt Samarbejdet med de boligsociale helhedsplaner. Der er en tæt dialog mellem de unge selv, de boligsociale helhedsplaner, UngHolbæk, skoler, Politi m.fl. Støtte til nytilkomne flygtningebørn og -unge i forhold til kendskabet til fritidsaktiviteter, idræts-, motions- og foreningsliv. Klubberne udgør en dannelsesplatform indenfor især sociale og personlige kompetenceområder. Alle børn og unge inviteres eksplicit til deltagelse i aktiviteterne Det kan aflæses i Ungdomsskolestatistikken, at deltagelse i især ungdomsklubaktiviteter er markant stigende. Se figur 2. 6

7 Aktivitetstype Område Boglige, humanistiske og naturfag. Herunder sprog og lektiehjælp mm. Kreative, musiske og håndværksmæssige fag Samfund, kultur og menneske Ungdomsskole Ungdomsskole Ungdomsskole Sport og friluftsliv Ungdomsskole IT og Medier Ungdomsskole Færdselslære knallertkørekort Færdselsorienteret førstehjælp Valgfag og understøttelse af uddannelsesparathed Ungdomsskole Ungdomsskole Ungdomsskole? 427 Ungdomsskoleklub hold-deltagere Vestergade Ungdomsklubcafe specifikt unikke brugere Sommerferieaktiviteter hold-deltagere Ungdomsskoleklubber Ungdomsskoleklubber Sommerferieaktiviteter Ca Figur 2 Foregribende indsatser Håndholdt indsats for foreningslivet. Mest specifikt sker dette i forbindelse med aktiviteterne i Get2Sport men også generelt i forbindelse med indsatser gennem SSP-samarbejdet. Elevtjeneste på ungdomsuddannelserne. Her gribes nogle af de truende konflikter, der kan være mellem de unge. Også frygten for konflikter tages alvorligt. Klubben LP19, som er en del af Det Aktive Medborgerskab i Ladegårdsparken. Klubben benyttes af nogle af de unge i fokus. Her kan de få hjælp, råd og vejledning. Mentorindsatsen. Familiementorer/coaches knyttes til den enkelte borger/familie, der er i fare for at blive radikaliseret. I Holbæk er der 8 uddannede mentorer 7

8 Indgribende indsatser Indgribende indsatser sættes i værk, når der ikke ses en positiv effekt af de generelle opbyggende og foregribende indsatser. Indsatsen vil typisk være individuel men kan også rumme familien. Det er den konkrete problemstilling, der bestemmer, hvordan indsatsen tilrettelægges og hvem, der involveres. Indsatsen beskrives i en såkaldt indsatsplan. Eksempler på indgribende indsatser kan ses i Eksempel 2 (især case 3 og 4) på side 10 og 11. Samlet set er handlingsplanen et værdifuldt værktøj til at tydeliggøre indsatser i forhold til specifikke målgrupper. Desuden fungerer planen som et værktøj til at orientere sig i beskyttende faktorer og risikoindikatorer og til at bringe de beskyttende faktorer i spil, hvor det er muligt og så tidligt som muligt. To konkrete eksempler Eksempel 1 Et konkret eksempel på en indsats, der arbejder på alle niveauer i forebyggelsestrekanten, er den indsats, der fandt sted i forbindelse med den bandekonflikt, der fandt sted i efteråret Her blev handlingsplanens beskyttende faktorer blev bragt i spil i forhold til risikoindikatorer og konflikten er nu ved at være afsluttet. Baggrunden for indsatsen er den verserende konflikt mellem Holbæk-unge og det etablerede Bandidos-chapter, som beskrevet i introduktionen. Risiko-indikatorer Beskyttende faktorer Bekymring for at en række mindreårige unge bliver hvirvlet ind i den verserende konflikt f.eks. via relationer, loyalitet til eller selvforståelse i forhold til den konfliktende gruppe af unge. Mulighed for at håndholde denne gruppe ind i sociale fællesskaber indenfor eksisterende aktivitetsrammer. Klub, Get2Sport, Fritidsjobs. Mulighed for, i dialog med forældre og andre nærmeste, at styrke fokus på de unges trivsel og læring (skole, uddannelse, hjemlige rammer mm). 8

9 Hvordan er dette omsat i handling? Medarbejdere fra UngHolbæk Fritid og Forebyggelse på arbejde i weekenden. Synlighed på gaden til fods i byen og i de udsatte boligområder og stille op til dialog. Opfordre de unge til at komme i klubben eller deltage i andre aktiviteter, f.eks. Get2Sport. Proaktive hjemmebesøg Besøge de hjem, der bebos af børn og unge i risiko for at blive hvirvlet ind i konflikten. Dialog med forældre og andre nærmeste at tage stilling og ansvar i forhold til barnets/den unges udvikling, og gøre sig til en del af denne i helt almindelige sammenhænge i skole, på uddannelse eller andet. Ekstraordinært åbent i klubberne i de udsatte boligområder. Medarbejdere til rådighed for dialog med børn, unge og forældre, om hvordan vi sammen kan skabe mere tryghed. Eksempel 2 Som omtalt i afsnittet Status på side 5 har der været fire henvendelser på baggrund af handlingsplanen og dens action-card. Der er tale om én henvendelse, der relaterer til religiøs radikalisering, to henvendelser, der relaterer til højre-radikalisering og én, der relaterer til en generel trivselsproblematik med en bekymring om, hvorvidt dette fører til radikalisering. For alles vedkommende iværksættes en koordineret handlingsplan, der søger at fastholde/bringe de pågældende unge tilbage i god trivsel jfr. foregribende indsatser. 9

10 Baggrund og handlinger i forhold til de fire sager fremgår af nedenstående skema: Case 1 Case 2 Case 3 Case 4 Hvem (aktørtype skole, hjemmet eller andet) har henvendt sig? Mor henvender sig til studievejleder på uddannelsesinstitution. Specialskole og Sagsbehandler henvender sig til SSP/infohus kommune med bekymring. Skolen henvender sig på baggrund af ytringer Vi henvender os til moderen efter at have en ung på politilisten to gange. Moderen udtrykker bekymring for sønnen Hvem har de henvendt sig til (SSP eller anden relevant)? Studievejleder tager kontakt til SSP/infohus kommune og arrangerer møde. SSP/infohus kommune Skole og familiebehandler kontakter begge SSP SSP- konsulent overgiver sagen til infohus kommune. Samtidig kontaktes også infohus kommune, for sparring til den specifikke gruppering Hvad har mistanken handlet om (risikoindikatorer)? Mistrivsel Fravær i skolen Vennekreds i det muslimske miljø Højre radikaliserede Beskrivelse af en Mini-Breivik fra skole Politisk radikalisering YPG, Evt. udrejse til Syrien Højreradikaliseret Nordfront Deltagelse i demonstrationer og angreb på den finske ambassade. Hvilke handlinger har det afstedkommet? Ytringer i hjemmet/skænderier Ytringer i klasserum Familie, der ikke længere kan holde ud at høre på den unge. Bekymrede lærere, som var nervøse for at holdninger kunne udvikle sig til handlinger. Ytringer omkring udrejse, deltagelse i demonstrationer, voldsomme ytringer om manglende tilknytning til Dk og ønsket om at slås for det rigtige Den unge har deltaget i demonstration i Jylland samt banneropsætning på den finske ambassade. Er der lavet en analyse undersøgelse af hvad der ligger bag mistanke eller risikoindikator Analysen er foretaget i mødet mellem studievejleder og infohus kommune Analyse blev lavet i samarbejde med sagsbehandler, der kunne uddybe bekymringerne med den unges historik. Analysen er lavet i samarbejde med infohus tovholder og SSP. Vi kender endnu ikke den unge godt nok, til at kunne lave en præcis analyse 10

11 Hvad har vi selv gjort Der er afholdt møde med den unge, lærer, studievejleder og SSP (infohus kommune) Der blev afholdt møde med den unge, lærerrepræsentant og sagsbehandler. Efterfølgende rådgivning til familie. Vi har fulgt den unge i de sidste uger fra varetægtsfængsling til retssag og til afsoning, for at sikre udviklingen. Den unge er konfronteret med udtalelserne og familien har været inddraget i processen. Der skal afholdes bekymringssamtale med den unge indenfor de næste uger. Hvis den unge ønsker det, tilbydes evt. mentorforløb Hvad har andre aktører gjort er eksempelvis mentorkorpset aktiveret Nej ikke vurderet nødvendigt. Nej da moren ikke ønskede yderligere hjælp. Pt. Sidder den unge inde på ungdomssanktion. Under den første del af afsoning var vi i kontakt med stedet for afsoning for en opfølgning. Kan evt. komme senere Er politi og/eller Infohus involveret Efter første henvendelse fra studievejleder, er navn og beskrivelse sendt til infohuset. Infohus er orienteret for at de kunne registrere navnet i deres system. Infohus tovholder er kontaktet for registrering i deres system Infohus er informeret og indforstået med forløbet. Politi vil være med til bekymringssamtale Har handlingerne haft et specifikt mål? Mødet var sat i værk for at vurderer bekymringen. Møderne skulle danne grundlag for, om der skulle iværksættes yderligere tiltag, end der i forvejen blev gjort. Handlinger skulle sikre at den unge ikke udrejste eller handlede på nogle overvejelser. Bekymringssamtalen skal have til hensigt at give den unge et reflekteret tilbud om hjælp til at forlade dette miljø. Er der fulgt op på det og hvad er status? Der er efterfølgende holdt kontakt med studiested, for at være ajour på den unges trivsel. Tæt kontakt med sagsbehandler, samt infohus spørg ind til opdateringer. Sagsbehandler er i tæt kontakt med nuværende opholdssted. Vi er pt. Ikke bekymrede, men følger op ved ophør af sanktion på opholdssted. 11

12 SSP-teamets arbejde med udbredelsen af handlingsplanen SSP-teamet har siden slutningen af april 2018, hvor Handlingsplan til Forebyggelse af Ekstremisme og Radikalisering blev lanceret, været rundt til en række forskellige interessenter i kommunen for at udbrede handlingsplanen. Udgangspunktet for udbredelsen har været det Action-card, som fulgte med handlingsplanen (se bilag 1). Status (medio november 2018) er, at SSP har været i kontakt med følgende: Ungeindsatsen Børneindsatsen Tale- og hørekonsulenterne Vangens boligsociale team og gårdmænd UngHolbæks klubpersonale Familiehuset Integrationsrådet Folkeoplysningsudvalget 90 % af kommunens opholdssteder Fælles personalemøde for bibliotekarerne Stenhus Kostskole Stenhus Gymnasium, EUC VUC 90 % af kommunens folkeskoler SSP-konsulenterne har arbejdet med forskellige formidlingsformer i arbejdet med at udbrede kendskabet til Handlingsplan til forebyggelse af ekstremisme og radikalisering. Der har i de fleste tilfælde været tale om oplæg for og dialog med medarbejdergrupper. Dialogen har bl.a. kunne indeholde en drøftelse af de små ting, man som medarbejder og borger kan være opmærksom på. Det kan f.eks. være unge, der opholder sig i boligområdet i formiddagstimerne, hvor de burde være i skole. I nogle fora bl.a. flere af skolerne har oplægget om handlingsplanen været suppleret af arbejdet med forskellige cases, der kan medvirke til at skærpe medarbejdernes opmærksomhed over for bekymringstegn og de handlinger, der ligger i forlængelse af bekymringen. En præsentation af indholdet i planen gør det naturligvis ikke alene. Det egentlige og vigtige - implementeringsarbejde ligger i forlængelse af SSP s udbredelse af handlingsplanen. Det er af afgørende vigtighed, at der lokalt følges op på de opmærksomhedspunkter og de indsatser, som er beskrevet i handlingsplanen. SSP-konsulenterne er aktive medspillere i denne proces og medvirker til stadighed i arbejdet med at gøre Handlingsplan til Forebyggelse af Ekstremisme og Radikalisering til et aktivt værktøj i forhold til at modvirke ekstremisme og radikaliseringstendenser i Holbæk Kommune. 12

13 Bilag 1 Action-Card 13

14 14

15 15

16 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE UngHolbæk Fritid og Forebyggelse Mads Buus Madsen, 16