Møde om den danske kystbeskyttelsesindsats d. 16. nov. 2015, Aalborg

Transkript

1 Møde om den danske kystbeskyttelsesindsats d. 16. nov. 2015, Aalborg Teknisk begrundelse for helhedsorienterede løsninger Præsenteret af: Karsten Mangor, chefingeniør i DHI s kystafdeling

2 Udfordringer langs Nordjyllands kyst Hirtshals Skagen Hanstholm Løkken Hård kystbeskyttelse øger erosionen Mod nord, Nørløv Thyborøn Kampen imod havet, Lønstrup Kysterosion Kongestien Aktiv morfologi og erosion Rugbjerg Knude

3 Årsagerne til kysterosionen i Nordjylland Bølgepåvirkning medfører voksende langstransport mod nord, det medfører kronisk erosion Der tilføres fra syd ved Løkken ca m 3 /år Der tabes ved Grenen ca m 3 /år Tab per år: ca m 3 /år Over 70 km: Tab = 14 m 3 /m/år Svarende til kronisk kysttilbagerykning 1-3 m/år Skagen, 2013 Dette er et regionalt fænomen som kræver regional beslutning og indsats Den kroniske erosionen øges når klimaændringerne sætter ind

4 Kronisk erosion Kronisk erosion sker når langstransporten stiger i transportretningen. Der transporteres mere sediment ud af området end ind, hvilket betyder at hele kystprofilet eroderer S N

5 Eksempel: Kronisk erosion af ubeskyttet kyst ved Mårup Kirke, lige syd for Lønstrup

6 Kysterne påvirkes også af stormflod, det medfører akut erosion 50 års middeltidshændelser Fra Fra KDI s KDI s Højvandsstatistikker Nordjylland og indre farvande: 1,4 1.9 m (Ikke så slemt i Nordjylland som langs Vestkysten) Akut erosion skaber typisk lokale problemer hvor veje / huse ligger for tæt på kysten Den akutte erosion øges når klimaændringerne sætter ind

7 Løsningsmuligheder ved regional ubalance i langstransporten Strategi: Strandbeskyttelseslinje: Skal naturen råde eller skal kystlinjen holdes, eller begge dele? Virker kun tidsbegrænset ved kronisk erosion/klimaændringer Hård beskyttelse: Sandfodring: Holder kystlinjen lokalt, fjerner ikke årsagen til problemet, strand eroderes og problemet overføres til naboen, suppleres ofte med sandfodring Virker imod kronisk og akut erosion når anvendt over længere strækninger i tilstrækkelige mængder, tager fat om årsagen til problemet Lokal løsning i kritiske situationer Tildækket skråningsbeskyttelse: Ekstra sikring imod akut erosion i kombination med sandfodring Konklusion: Regional ubalance i sedimentbudgettet kræver direkte indsats til opretning af denne, dvs. sandfodring over længere strækninger, som kræver helhedsorienterede løsninger. Vi fortsætter med at tale om krav til sandfodring

8 Specielt om Sandfodring Jævnt fordelt sandfodring som det praktiseres langs Vestkysten Observeret kystudvikling i to perioder: Før fodring Efter fodring Ca. 3 mio. m 3 /år fordelt på 130 km Det svarer til godt 20 m 3 /m/år Strandfodring Revlefodring Over boven Split skib Konklusion: Planlagt storstilet sandfodring virker imod kombineret kronisk og akut erosion

9 Indledende simuleringer af udglatning med DHI s morfologiske model, udført for KDI i efteråret 2015 Fodringer: 300 m og 3000 m, 50m fremrykning af kysten. Bølgeklima: Hs = 1 m, 10 gr. indfald. Kornstørrelsen er d50 = 0.2 mm. Langstransport: m 3 /år Aktiv højde af profilet: 5 m, dvs. samlet fodring på ca m 3. 1 års udvikling for 300 m fodring

10 Resultater fra simuleringer 300 m lang fodring Kystlinie efter 1, 2, 3,.. 12 md. 300 m 3 km lang fodring Kystlinie efter 1, 2, 3,.. 12 md m Konklusion vedrørende længde af sandfodring Udjævningen dominerer udviklingen for den korte fodring. Det anbefales derfor udelukkende at udføre sandfodring over længere strækninger, som det også praktiseres af KDI langs Vestkysten.

11 Overordnet Konklusion Forstå naturen Beslut strategi Udfør hovedsagelig bløde løsninger: regional sandfodring Tillad tildækket skræntfodsbeskyttelse hvor kritisk situation er opstået inkl. sandkompensation Planlæg for lange strækninger Planlæg for klimatilpasning Helt overordnet: Tænk i helhedsløsninger Hvordan praktiseres det? Som langs Vestkysten eller se næste præsentation

12 Tak for opmærksomheden Karsten Mangor