Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen
|
|
- Fredrik Laugesen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 31. august 2016 UNDERBILAG C TIL BUDGETBILAG V Indtægter statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune har som tidligere år - valget mellem statsgaranti eller selvbudgettering for budgetåret, Dette notat gennemgår udsigterne for kommunens indtægter i 2017 og kommer med en anbefaling i valget mellem de to budgetteringsmetoder. Desuden behandles indtægterne i overslagsårene Statsgaranti vs. selvbudgettering Statsgaranti er den sikre løsning, mens selvbudgettering er den risikable løsning, hvor der kan vindes eller tabes i forhold til statsgarantien. Kommunen bør kun vælge selvbudgettering, hvis der er klare indikationer på, at der derved kan opnås højere indtægter end ved statsgaranti. Kort om de to valgmuligheder: Statsgarantien indebærer, at kommunens indtægter i 2017 lægges fast ved budgetvedtagelsen i oktober 2016, og at disse ikke senere efterreguleres. Kommunen vil modtage de beløb i udligning, tilskud og skat, som fremgår af publikationen Kommunal udligning og generelle tilskud 2017 fra Social- og Indenrigsministeriet, juni Brøndby Kommune har i de foregående år altid valgt statsgaranti, bort set fra budgetår Ved selvbudgettering vil kommunen modtage skat, udligning og tilskud i budgetåret (2017) baseret på kommunens egne budgetforudsætninger (beskatningsgrundlag, udgiftsbehov og betalingskommunefolketal m.m.). Indtægterne i selve budgetåret 2017 lægges fast ved budgetvedtagelsen i oktober 2016 på samme måde som ved statsgaranti (om end tallene kan være anderledes, afhængig af kommunens opstillede forudsætninger), men til gengæld bliver de efterreguleret tre år efter (i 2020), når faktiske opgørelser foreligger. Fordelagtigheden i selvbudgettering vurderes ved at holde statsgarantiens tal op mod de seneste skøn for de variabler, der kommer til at afgøre kommunens indtægter i 2017 i tilfælde af, at der vælges selvbudgettering. Statsgarantien er et tilbud til kommunerne om budgetsikkerhed, men der er ingen garanti for, at tallene er præcise eller retfærdige for alle kommuner bl.a. af den årsag, at skønnene laves allerede i maj/juni, og at de baseres på generelle landsskøn uden hensyn til lokale forskelle i vækst. Kommunen skal derfor vurdere, om statsgarantien indeholder væsentlige skævheder, som kan gøre selvbudgettering fordelagtig. Både forhold vedrørende kommunen selv så som kommunens beskatningsgrundlag, betalingskommunefolketal og befolkningssammensætning i og forhold vedrørende hele landet og hovedstaden eksempelvis kommunernes samlede beskatningsgrundlag og nettodrifts- og anlægsudgifter i 2017 har indflydelse på Brøndby Kommunens indtægter fra skat, tilskud og udligning i 2017 og efterreguleringen heraf i De seneste år har meget få kommuner valgt selvbudgettering; 1 kommune i 2012, ingen i 2013, 2 i 2014, ingen i 2015 og 5 i Den generelle usikre økonomiske situation i årene efter finanskrisen samt statsgarantiens tendens til at overvurdere kommunernes udskrivningsgrundlag er hovedforklaringer på det lave antal af kommuner, der vælger selvbudgettering. At tallet steg til fem for 2016 kan, ifølge KL, være tegn på en stigende tiltro til, at væksten i kommunerne kan overgå statsgarantiens skøn. For Brøndby Kommune har det i de seneste år været en god forretning at vælge statsgarantien, hvilket fremgår af tabel 1. Side 1 af 6
2 Tabel 1. Tidligere års gevinst/tab ved statsgaranti. Brøndby Kommune har for alle årene valgt statsgaranti. Bemærk, at indtægterne ved selvbudgettering for 2015 og 2016 er skøn, da disse ikke er endelige endnu. Kilde: KL s Tilskudsmodel. i kr. Indtægter ved statsgaranti Indtægter ved selvbudgettering* Forskel** * Inkl. efterregulering 3 år efter (skønnet vedr ) ** Minus (-) betyder merindtægt ved statsgaranti. Det skal bemærkes, at nogle kommunale indtægter ikke er omfattet af valget mellem statsgaranti og selvbudgettering. De væsentligste af disse er selskabsskat, grundskyld og dækningsafgifter. Her findes ingen statsgaranti; afregningen baseres på faktiske opgørelser, hvad enten kommunen vælger selvbudgettering eller statsgaranti. 2. Brøndby Kommune 2017 vurdering af selvbudgettering kontra statsgaranti Centralforvaltningens bedste bud på kommunens indtægter i tilfælde af selvbudgettering 2017 holdes i tabel 2 op imod de statsgaranterede indtægter. Selvbudgetteringen bygger på bedste bud samt forudsætninger og beregninger fra KL s Tilskudsmodel der er dermed ikke lagt særlige antagelser eller skøn ind, hverken i optimistisk eller pessimistisk retning, hvorfor det benævnes neutralt i det følgende. Tabel 2. Indtægter 2017 ved hhv. statsgaranti og neutral selvbudgettering. (i kr.) Side 2 af 6 Statsgaranti 2017 Selvbudgettering 2017 Forskel Kommunal udligning (lands- og hovedstadsudligning og korr. vedr. overudligning) Statstilskud, inkl. forventet regulering vedr. kommunal medfinansiering af sundhed Betinget statstilskud (vedr. service) Betinget statstilskud (vedr. anlæg) Udligning af selskabsskat Udligning vedr. udlændinge Kommunalt udviklingsbidrag Bidrag vedr. kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske vanskeligheder ( 19) Tilskud vedr. kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske vanskeligheder ( 19) Beskæftigelsestilskud* Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud Tilskud til et generelt løft af ældreplejen Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen Tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet Tilskud vedr. akutfunktioner i hjemmesygeplejen Individuelt tilskud vedr. skattenedsættelser Midlertidig overgangsordning vedr. refusionsomlægningen Tilskud og udligning i alt Kommunal indkomstskat Selskabsskat* Indkomstskat af dødsboer, der ikke er omfattet af kildeskatteloven* Grundskyld* Dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi* Dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsbeløb* Dækningsafgift af forretningsejendommes forskelsbeløb* Skatteindtægter i alt
3 INDTÆGTER I ALT Forventet efterregulering i 2020 vedr. tilskud og udligning INDTÆGTER I ALT, inkl. forventet efterregulering 3 år efter og ekskl. efterregulering vedr. tidl. år * Ikke omfattet af statsgarantien. ** Minus (-) betyder merindtægter ved statsgarantien. Tabel 2 viser kommunens indtægter ved hhv. statsgaranti og selvbudgettering samt forskellen mellem de to, som samlet set er på 2,912 mio. kr. i statsgarantiens favør. KL s Tilskudsmodel forudsiger et lidt lavere udskrivningsgrundlag i Brøndby Kommune end det, statsgarantien indeholder. Derfor er skatteindtægterne 15,344 mio. kr. lavere ved selvbudgettering. Til gengæld vil indtægterne fra tilskud og udligning være 9,793 mio. kr. højere ved selvbudgettering, hvilket skyldes de lavere skatteindtægter. At gevinsten på udligning/tilskud er væsentlig mindre end tabet på skattesiden har særligt to årsager; 1) selvbudgetteringen arbejder med et lavere betalingskommunefolketal end statsgarantien, idet kommunens egen befolkningsprognose skønner 2017 lavere end befolkningsprognosen fra Danmarks Statistik, som statsgarantien er baseret på (forskel: 70 personer), og 2) selvbudgetteringen forudsiger en merindtægt til kommunen ved efterreguleringen i 2020 på 2,639 mio. kr., som skal lægges oven i de 9,793 mio. kr. Tallene er baseret på KL s forventninger på landsplan og i hovedstaden til kommunernes udskrivningsgrundlag, skatteprocenter (forudsættes uændrede), nettodrifts- og anlægsudgifter, rest-bloktilskud, befolkningssammensætning m.m. 3. Følsomhedsanalyse og overslagsår Det er langt fra sikkert, at kommunens og KL s antagelser viser sig at holde stik. For at vise, hvor lidt forudsætningerne skal ændre sig for at resultatet forskellen på de 2,912 mio. kr. - ændrer sig væsentligt, er der i det følgende lavet en følsomhedsanalyse på de væsentligste parametre. Analysen illustrerer også, at skønnene for indtægterne i overslagsårene, der ikke er omfattet af statsgarantien, altid vil indeholde stor usikkerhed. Tabel 3 viser, hvor meget Brøndby Kommune vinder eller taber, hvis nogle af de væsentlige parametre udvikler sig anderledes end forventet. Justeringerne, der foretages i linje 2-11, gennemgås i det følgende. Tabel 3. Kommunens indtægter ved forskellige scenarier. Tallene angiver den isolerede effekt ved at justere én parameter ad gangen og er beregnet vha. KL s Tilskudsmodel. i kr. Effekt af ændring, inkl. efterregulering 3 år efter budgetåret* Scenarium ) Udgangspunkt, KL basis forudsætninger og kommunens egen befolkningsprognose ) Højere betalingskommunefolketal (+100 i 2017, +200 i 2018, +300 i 2019 og +400 i 2020) ) Lavere betalingskommunefolketal (-100 i 2017, -200 i 2018, -300 i 2019 og -400 i 2020) ) Højere vækst i kommunens udskrivningsgrundlag (+ 1 %-point alle år ) ) Lavere vækst i kommunens udskrivningsgrundlag (- 1 %-point alle år ) ) Højere vækst i udskrivningsgrundlag på landsplan og i hovedstaden (+ 1 %-point alle år ) ) Lavere vækst i udskrivningsgrundlag på landsplan og i hovedstaden (- 1 %-point alle år ) ) Højere netto drifts- og anlægsudgifter på landsplan (+ 3 mia. kr. alle år ) ) Lavere netto drifts- og anlægsudgifter på landsplan (- 3 mia. kr. alle år ) ) Højere bloktilskud (+ 3 mia. kr. alle år) ) Lavere bloktilskud (- 3 mia. kr. alle år) * Minus (-) betyder merindtægter i forhold til den neutrale selvbudgettering i linje nr. 1. Side 3 af 6
4 Befolkningsprognose (linje 2 og 3) Betalingskommunefolketallet og dets fordeling på aldersgrupper har betydning for, hvor meget kommunen tildeles i tilskud og udligning. Betalingskommunefolketallet er antallet af borgere, for hvem kommunen har betalingsforpligtelse i modsætning til befolkningstallet, som er antallet af borgere bosat i kommunen. Betalingskommunefolketallet pr. 1. januar 2017 bruges, når restbloktilskud fordeles til kommunerne efter deres andel af befolkningen. Betalingskommunefolketallet fordelt på aldersklasser bestemmer kommunens aldersbestemte udgiftsbehov, som igen er med til at bestemme, hvor meget kommunen tildeles i udligning. Der findes to befolkningsprognoser for Brøndby Kommune; en fra Danmarks Statistik (DST) og en, som kommunen selv laver. Prognoserne ligger tæt op ad hinanden i deres forudsigelser vedr Centralforvaltningen har valgt som udgangspunkt at bruge kommunens egen befolkningsprognose i indtægtsbudgettering. Tabel 3 viser, at en anderledes befolkningsudvikling vil have en vis effekt på indtægterne fra tilskud og udligning, eksempelvis +/- 15,0 mio. kr. ved en forskel på 400 personer ude i sidste overslagsår. Hvis kommunen på baggrund af lokal viden skønner sit betalingskommunefolketal i budgetåret væsentlig højere end statsgarantien, kan det være anledning til at overveje selvbudgettering. Det kan fx være tilfældet, hvis kommunen har kendskab til lokale boligprojekter, som Danmarks Statistiks befolkningsprognose ikke tager højde for. Forskellen skal dog være markant. For Brøndby Kommunes vedkommende kan boligbyggeprojekterne i Kirkebjergområdet give en stor stigning i antallet af borgere de kommende år, men det er ikke ensbetydende med, at man kan snyde statsgarantien; det afhænger af om stigningen også indregnes hos Danmarks Statistik. For 2017 er det ikke sandsynligt, at befolkningstallet vil stige allerede til 1. januar, som er den dato, der gælder i udligningsopgørelsen. Tallene i linje 2 og 3 i tabellen er udelukkende tilskuds- og udligningseffekten, men det skal bemærkes, at antallet af borgere også har betydning for kommunens skatteindtægter, da flere borgere må forventes at give et større udskrivningsgrundlag. På den anden side er det heller ikke indregnet, at flere borgere også giver flere udgifter. Kommunens udskrivningsgrundlag (linje 4 og 5) Kommunens udskrivningsgrundlag samt kommunens afgiftspligtige grundværdier tjener to formål, når det kommer til kommunens finansiering; dels er de bestemmende for kommunens skatteindtægter, og dels indgår de som komponenter i det såkaldte beskatningsgrundlag, der er med til at bestemme, hvor meget kommunen tildeles i udligning Kommunens udskrivningsgrundlag er den vigtigste bestanddel i beskatningsgrundlaget, mens grundværdierne vægter mindre og desuden ligger nogenlunde fast vedr på nuværende tidspunkt. Det gælder, at jo højere udskrivningsgrundlag, des højere skatteindtægter men des færre indtægter fra udligning. Udligningssystemet sørger for, at udsving i beskatningsgrundlaget ikke slår alt for voldsomt igennem på kommunens indtægter, idet kommunen kompenseres med op til 93 % i udligning ved faldende skatteindtægter. Omvendt vil stigende skatteindtægter give mindre i udligning tabt udligning må dog højst udgøre 93 % af de vundne skatteindtægter. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for Brøndby Kommune i 2017 er kr. Dette tal blev offentliggjort i juni 2016 og er baseret på statens opgørelse af det faktiske udskrivningsgrundlag i 2014 fremskrevet med et vækstskøn over perioden på 10,3 %, benævnt statsgarantiprocenten. Desværre ser det ikke ud til, at udskrivningsgrundlaget i Brøndby Kommune helt kan følge med den forventede vækst på landsplan. Baseret på opgørelse af 2014 fremskrevet til 2017 (med tilpasning til indkomst- og alderssammensætning i Brøndby Kommune) forudsiger KL s Tilskudsmodel, at kommunens udskrivningsgrundlag i 2017 vil være kr., hvilket er ca. 63 mio. kr. under statsgarantien, svarende til 15 mio. kr. mindre i indkomstskatteprovenu. Tabel 3 viser, at selv store udsving i kommunens udskrivningsgrundlag har en forholdsvis lille effekt på kommunens samlede indtægter, grundet udligningssystemets kompensation. Fx er Side 4 af 6
5 kommunens udskrivningsgrundlag i 2020 i linje 4 ca. 232 mio. kr. højere end i basis-scenariet, men alligevel giver det kun samlet merindtægt på 4,7 mio. kr. Udskrivningsgrundlaget på landsplan og i hovedstadsområdet (linje 6 og 7) Væksten i udskrivningsgrundlaget (og grundværdier) på landsplan har betydning for, hvor meget de selvbudgetterende kommuner modtager i bloktilskud. Hvis væksten i udskrivningsgrundlaget er lavere end forventet, vil kommunernes samlede strukturelle underskud være højere. Dermed vil en større del af bloktilskuddet gå til udligning, og der vil være mindre tilovers til fordeling efter betalingskommunefolketal. Modsat vil en højere vækst på landsplan give højere tilskud ved efterreguleringen. I hovedstadsudligningen er teknikken i beregningerne en smule anderledes, men mekanismerne er de samme; lavere vækst i hovedstaden giver den enkelte, selvbudgetterende kommune færre indtægter, og omvendt. Det ligger uden for kommunens arbejdsområde at vurdere vækstudsigterne på landsplan og i hovedstaden. Derfor benyttes KL s skøn, som dog kan vise sig ikke at være helt præcise. Hvis væksten på landsplan og i hovedstaden viser sig at være 1,0 %-point højere pr. år i alle årene , vil det ved selvbudgettering fx medføre merindtægter til kommunen vedr på 12,8 mio. kr. i forhold til udgangspunktet i linje 1. Omvendt vil det give kommunen mindreindtægter på 13,3 mio. kr., hvis væksten viser sig at være 1,0 %-point lavere end KL s skøn. Mindre- /merindtægterne falder i form af efterregulering i I overslagsårene kan effekten være endnu større, op mod 55 mio. kr. i simuleringen i tabel 3. Antagelsen om, at væksten i alle år er skudt et procentpoint over eller under i KL s vækstskøn, er måske i den skrappe ende, men ikke utænkelig. Nettodrifts- og anlægsudgifterne på landsplan og i hovedstaden (linje 8 og 9) Kommunernes samlede nettodrifts- og anlægsudgifter bruges i tilskuds- og udligningssystemet til at bestemme udgiftsbehov og får derved betydning for den enkelte, selvbudgetterende kommunes indtægter, når der efterreguleres. KL skønner, at udgifterne i 2017 vil være 341,7 mia. kr. på landsplan. Viser de reelle udgifter på landsplan i 2017 sig fx at være 3 mia. kr. højere end KL s skøn (og tilsvarende forholdsmæssigt højere i hovedstaden), vil det medføre 3,617 mio. kr. mere i indtægter til Brøndby Kommune. Omvendt vil lavere nettodrifts- og anlægsudgifter på landsplan og i hovedstaden koste den selvbudgetterende kommune penge. Effekten skyldes efterregulering af udligningsberegningerne. Bloktilskud (linje 10 og 11) Størrelsen af bloktilskuddet fastlægges hvert år i forbindelse med økonomiforhandlingerne mellem KL og regeringen. Bloktilskuddet for 2017 ligger fast, og det giver ikke mening at beregne på ændret bloktilskud i 2017, derfor står der 0 i tabel 3 i kolonnen for Når bloktilskuddet hæves eller sænkes, har det den effekt, at der er et større rest-bloktilskud til overs efter finansieringen af landsudligningen. Dette fordeles efter betalingskommunefolketal, og eftersom Brøndby Kommune udgør ca. 0,6 % af landets befolkning, modtager kommunen ca. 6 mio. kr. ekstra for hver milliard, bloktilskuddet justeres med. Det ses i årene i tabel Konklusion og anbefaling Centralforvaltningens og KL s skøn for 2017 forudsiger, at Brøndby Kommune i 2017 vil få en gevinst på 2,912 mio. kr. ved at vælge statsgaranti. Når dertil lægges den betydelige risiko, som er forbundet med at vælge selvbudgettering, finder Centralforvaltningen ingen argumenter for at anbefale andet end statsgaranti: Centralforvaltningen anbefaler, at der vælges statsgaranti for budgetåret Indtægterne i 2017 samt overslagsår budgetteres hermed som vist i tabel 4 herunder. Indtægtsbudgetteringen i 2017 er statsgarantien og årene er fortrinsvis baseret på KL s skøn over statsgarantierne i disse år. Side 5 af 6
6 Tabel 4. Indtægtsbudgettering (med statsgaranti i 2017 ). (i kr.) Statsgaranti Kommunal udligning (lands- og hovedstadsudligning og korr. vedr. overudligning) Statstilskud, inkl. forventet regulering vedr. kommunal medfinansiering af sundhed Betinget statstilskud (vedr. service) Betinget statstilskud (vedr. anlæg) Udligning af selskabsskat Udligning vedr. udlændinge Kommunalt udviklingsbidrag Bidrag vedr. kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske vanskeligheder ( 19) Tilskud vedr. kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske vanskeligheder ( 19) Beskæftigelsestilskud* Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud Tilskud til et generelt løft af ældreplejen Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen Tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet Tilskud vedr. akutfunktioner i hjemmesygeplejen Individuelt tilskud vedr. skattenedsættelser Midlertidig overgangsordning vedr. refusionsomlægningen Tilskud og udligning i alt Kommunal indkomstskat Selskabsskat* Indkomstskat af dødsboer, der ikke er omfattet af kildeskatteloven* Grundskyld* Dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi* Dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsbeløb* Dækningsafgift af forretningsejendommes forskelsbeløb* Skatteindtægter i alt INDTÆGTER I ALT * Ikke omfattet af statsgaranti. Side 6 af 6
Indtægter statsgaranti eller selvbudgettering?
Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 15. september 2014 UNDERBILAG A TIL BUDGETBILAG VI Indtægter 2015 - statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune har som tidligere år - valget
Læs mereIndtægter statsgaranti eller selvbudgettering?
Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 19. september 2013 UNDERBILAG A TIL BUDGETBILAG VI Indtægter 2014 - statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune har som tidligere år - valget
Læs mereIndtægtsbudgettering valget mellem statsgaranti eller selvbudgettering (Underbilag A til Budgetbilag V, budgetforslag )
NOTAT Sagsbeh: Johan Lorentzen J. nr.: Dato: 22-08-2018 Indtægtsbudgettering valget mellem statsgaranti eller selvbudgettering (Underbilag A til Budgetbilag V, budgetforslag 2019-2022) Brøndby Kommune
Læs mereKommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.
Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens
Læs mereIndtægter 2016 - statsgaranti eller selvbudgettering?
Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 1. september 2015 UNDERBILAG C TIL BUDGETBILAG V Indtægter 2016 - statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune har som tidligere år - valget
Læs mereFormålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 3 afsnit (samt et bilag):
Notat Vedrørende: Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering 2016 Sagsnavn: Budget 2016-19 Sagsnummer: 00.01.00-S00-6-14 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning: Budget Dato:
Læs mereI materialet til 1. behandlingen af budgettet er de statsgaranterede beløb benyttet til budgetteringen af indtægter i 2019.
NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Valg af statsgaranti versus selvbudgettering 2019 Indledning Kommunerne har ved budgetlægningen for budgetåret 2019 valgfrihed mellem: Køge
Læs mereNOTAT. Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel.
Side 1/6 NOTAT Til: Sagsnr.: Vedr.: Økonomiudvalg / Byråd 00.30.10-Ø00-8-17 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti Dato: 25-09-2018 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti Byrådet skal ved vedtagelsen
Læs mereSelvbudgettering eller statsgaranti i 2018
DIREKTIONENS STAB Notat Kontaktperson: Thomas Herskind Dato: 27. september 2017 Selvbudgettering eller statsgaranti i 2018 1. Resume og vurdering De aktuelle tal viser en gevinst ved selvbudgettering på
Læs mereFormålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 3 afsnit (samt et bilag):
Vedrørende: Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering 2015 Sagsnavn: Budget 2015-18 Sagsnummer: 00.01.00-S00-1-14 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning: Budget Dato: 22-09-2014
Læs mereBrøndby Kommune 26. juli 2013 Centralforvaltningen
Brøndby Kommune 26. juli 2013 Centralforvaltningen Økonomiafdelingen Underbilag til Budgetbilag IV Kommunens indtægter 2014-2017 Siden Budgetbilag III fra juni 2013 er økonomiaftalen mellem KL og regeringen
Læs mereKommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:
Bilag 3 september 2014 Økonomiafdelingen Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:
Læs mereNotat. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for Bilag 7
Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Drøftelse Byrådet Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2018 Byrådet skal ved vedtagelsen af budgettet
Læs mere16. Skatter, tilskud og udligning
16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen
Læs mereValg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2017
Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2017 Byrådet skal træffe et valg mellem selvbudgettering og statsgaranti i forhold til budgettering af indkomstskat, tilskud og udligning for 2017. Valget
Læs mere16. Skatter, tilskud og udligning
16. 16. Kommunalbestyrelsen skal ved vedtagelsen af Egedal Kommunes budget for beslutte, hvorvidt Kommunen skal tage imod statsgarantien for skatter, tilskud og udligning, eller om Kommunen skal vælge
Læs mereDe væsentligste årsager til, at den nye indtægtsprognose afviger fra den gamle, er:
Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 16. april 2015 NOTAT Underbilag A til Budgetbilag II Det tekniske budgetforslag Kommunens indtægter 2016-2019 Dette er en kort redegørelse for udsigterne
Læs mereValg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018
Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018 Byrådet skal træffe et valg mellem selvbudgettering og statsgaranti i forhold til budgettering af indkomstskat, tilskud og udligning for 2018. Valget
Læs mereFrederikshavn Kommune Budget 2015 2018
Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2014 Sag nr. 13/25192 # 166255-14 Indhold Sammenfatning...
Læs mereFormålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 5 afsnit:
Notat Forvaltning: Økonomiafdelingen Dato: J.nr.: Br.nr.: 21. september 2010 Udfærdiget af: Brian Hansen Vedrørende: Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2011 Notatet sendes/sendt til: Økonomiudvalg
Læs mereFormålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:
Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:
Læs mereFællesforvaltning Økonomi. Byrådet
Byrådet Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 25. september 2017 Sagsbehandler Frank Nybo Jensen Telefon direkte 76 16 24 93 E-mail fnj@esbjergkommune.dk Valg af statsgaranti eller selvbudgettering i 2018 Kommunerne
Læs mereBilag 6 NOTAT. Valg mellem statsgaranti eller selvbudgettering i budget Indhold
Bilag 6 NOTAT Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Dato: 31. august 2015 Valg mellem statsgaranti eller i budget 2016 Sagsnr. - Sagsbehandler: -
Læs mereValget mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2013
Økonomistaben September 2012 Budget & Analyse Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2013 Ved byrådets 2. behandling af budgettet den 10. oktober 2012 skal det besluttes, om kommunen vælger statsgaranti,
Læs mereValg mellem statsgaranti og selvbudgettering
Notat 27. september 2017 Økonomiafdelingen Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering En kommune kan ved hvert budget vælge mellem et statsgaranteret indtægtsgrundlag eller et eget skøn for indtægtsgrundlaget,
Læs mereSagsnr Indtægtsprognose Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 07-09-2015 Indtægtsprognose 2016 Økonomisk udvikling og sammenfatning I slutningen af august fremlagde Finansministeriet en konjunkturvurdering,
Læs mereValget mellem statsgaranti og selvbudgettering
Administrationen anbefaler at statsgarantien vælges for 2018. I forbindelse med budgetvedtagelsen skal byrådet træffe et valg mellem selvbudgettering og statsgaranti i forhold til budgettering af indkomstskat,
Læs mereTil beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel.
Notat Side 1 af 8 Til 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Til Drøftelse Kopi til Byrådet Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2017 BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Byrådet
Læs mereBilag 3. Notat. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune. Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering for Drøftelse ved 2.
Bilag 3 Notat Side 1 af 7 Til Til Byrådet Drøftelse ved 2. Fællesmøde Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering for 2016 Byrådet skal ved vedtagelsen af budgettet træffe et valg mellem selvbudgettering
Læs mereValg af statsgaranti eller selvbudgettering i budget
Valg af statsgaranti eller selvbudgettering i budget 2018-2021 Dette notat beskriver budgetteringen af kommunens skatter, bloktilskud og udligning for budget 2018-2021. Der er taget udgangspunkt i de udmeldte
Læs mereFrederikshavn Kommune Budget
Frederikshavn Kommune Budget 2016 2019 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2015 Sag nr. 14/21235 # 149390-15 Indhold Sammenfatning...
Læs mereBilag 4. Notat. Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering for Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.
Bilag 4 Notat Til: Kopi: til: 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 11. september 2014 Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering
Læs mere16. Skatter, tilskud og udligning
er 16. 16. Kommunalbestyrelsen skal ved vedtagelsen af Egedal Kommunes budget for beslutte, hvorvidt Kommunen skal tage imod statsgarantien for skatter, tilskud og udligning, eller om Kommunen skal vælge
Læs mereKatter, tilskud og udligning
S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2017 budgetteret til 2.477,1 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.
Læs mereKatter, tilskud og udligning
S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.
Læs mereBILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering
Staben Dato: 21.09.2016 Sagsbehandler: Kim Frandsen Direkte tlf.: 73767643 E-mail: kkf@aabenraa.dk Acadre: 16/7018 BILAG 1 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Overordnet konklusion Under hensyntagen
Læs mereNotat. Det er primært ændringer i vækstskønnene på landsplan, som kan ændre konsekvenserne af selvbudgettering.
Notat Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti budget 2019 Økonomi og Løn 20-09-2018 Resumé Hvert år til budgetlægningen kan kommunerne vælge mellem at budgettere skatter, tilskud og udligning på baggrund
Læs mereIndtægtsprognose
Indtægtsprognose 2018-2021 1. Ny indtægtsprognose 2018-2021 Der er udarbejdet en ny prognose for indtægterne for skat, tilskud og udligning i juli 2017. De nye indtægter er baseret på udmeldt statsgaranti
Læs mereSkatteprocenter. Indkomstskat
Skatteprocenter I budgetforslaget for 2011 14 er der budgetteret med uændrede skatteprocenter i forhold til budget 2010. Skatteprocenterne for Dragør Kommune i 2011 fremgår af nedenstående tabel. Tabel
Læs merekatter samt tilskud og udligning
S katter samt tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2012 budgetteret til 2.388,7 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.
Læs mereTabel 1.1 Samlede skatteindtægter i Budget 2017 samt budgetforslag 2018 til 2021
Notat 10. juli 2017 Sagsbeh.: mkv J.nr.: 00.30.00-A00-11-15 Økonomiafdelingen Bilag 5 Skat 1. Opsummering Det samlede skatteskøn viser mindreindtægter på 109,0 mio. kr. i 2018 som bliver til merindtægter
Læs mereAnalyse af valg mellem statsgaranti og selvbudgettering
Til: Byrådet Bilag 8 Analyse af valg mellem statsgaranti og selvbudgettering 1. Indledning 23. september 2015 Kontaktperson: MIPU/CHF/RBJ Dette notat beskriver valget mellem statsgaranti og selvbudgettering
Læs mereNOTAT. Valg af skattegrundlag statsgaranti eller selvbudgettering
NOTAT Center for Økonomi og Ejendomme Valg af skattegrundlag 2017 - statsgaranti eller selvbudgettering Dette notat har til formål at beskrive konsekvenserne af ved et valg af henholdsvis selvbudgettering
Læs mereSkatter, generelle tilskud og kommunal udligning
ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2013 Dato: 16. august 2013 Tlf. dir.: 44776316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1275 Dok.nr: 2013-117504 Skatter, generelle tilskud og kommunal
Læs mereNotat. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag og selvbudgettering
Notat Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti budget 2018 Økonomi og Løn 26-09-2017 Resumé Økonomi og Løn har lavet en beregning af den økonomiske konsekvens, ved budgetlægning med udgangspunkt i
Læs mereSammenfatning I nedenstående tabel sammenfattes prognoserne for skatter, tilskud og udligning, som bliver gennemgået i notatet.
ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 6 2018 Dato: 8. oktober 2018 Tlf. dir.: 2214 0651 E-mail: okonomi@balk.dk Kontakt: Casper Mørch Pelch Sagsid: 00.30.10-P19-3-18 Skatter, generelle tilskud og udligning
Læs mereBilag 4 - Statsgaranti eller selvbudgettering i 2015
Til: Byrådet 25. september 2014 Bilag 4 - Statsgaranti eller selvbudgettering i 2015 1. Indledning Dette notat beskriver valget mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2015. Notatet indeholder: Center
Læs mereKL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019.
ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 11.august 2015 Økonomibilag nr. 5 2015 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-2-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning
Læs mereKL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene
ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 4 2018 Dato: 10. august 2018 Tlf. dir.: 2214 0651 E-mail: okonomi@balk.dk Kontakt: Casper Mørch Pelch Sagsid: 00.30.10-P19-3-18 Skatter, generelle tilskud og udligning
Læs mereNOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013
Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 241649 Brevid. 1719007 Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017
Læs mereBilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.
Bilag 4 Notat Til: Kopi: til: 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 12. september 2013 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti
Læs mereKL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene
ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 4 2017 Dato: 10. august 2017 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mva1@balk.dk Kontakt: Marianne Husmer Vang Sagsid: 00.30.10-P19-8-16 Skatter, generelle tilskud og udligning
Læs mereValg mellem statsgaranti og selvbudgettering
Valg mellem statsgaranti og I lighed med tidligere år, skal byrådet ved dets 2. behandling af budgettet tage stilling til, om Viborg Kommune vælger at budgettere indtægter fra skatter, tilskud og udligning
Læs mere7. Budgettering af udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning
7. Budgettering af udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning Skatteprocenter I budgetforslaget for 2015 2018 er der budgetteret med ændrede skatteprocenter i forhold til budget 2014, idet: Grundskyldspromillen
Læs mereTabel 1.1 Samlede skatteindtægter i Budget 2018 samt budgetforslag 2019 til 2022
Notat 07-08-2018 J.nr.: 00.30.00-A00-11-15 Økonomiafdelingen Bilag 5 Skat 1. Opsummering Det samlede skatteskøn viser merindtægter på 2 mio. kr. i 2019 faldende til mindreindtægter på 267 mio. kr. i 2022,
Læs mereSkatter, generelle tilskud og udligning
ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 7 2016 Dato: 22. september 2016 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mbje@balk.dk Kontakt: Mikkel Bo Jensen Sagsid: 25.20.00-S55-1-16 Skatter, generelle tilskud og udligning
Læs mereINDTÆGTSSIDEN BUDGET 2009
Indtægtssiden Udskrivningsgrundlaget Nedenstående oversigt viser skøn over udviklingen i udskrivningsgrundlag 2007 til 2012. Udskrivningsgrundlaget for personskat er basis for den væsentligste indtægt
Læs mereB2013 BF2014 BO2015 BO2016 BO2017
Bilag 4 Skatteskøn 21. april 2013 Sagsbehandler: JTP Dok.nr.: 2013/0006724-1 Kommunaldirektørområdet Økonomiafdelingen Skøn til 1. finansielle orientering Skatteindtægterne i nærværende redegørelse er
Læs mereØkonomibilag nr. 5 2014. Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning
ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 16. august 2014 Økonomibilag nr. 5 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-1-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning
Læs mereB2011 BF2012 BO2013 BO2014 BO2015
Bilag 5 Skatteskøn Ændringsforslag vedrørende skatteindtægter baseret på majkørslen, statsgaranti og Finansministeriets økonomiske redegørelse fra maj 2011 10. august 2011 Sagsbeh: JJJ Sags nr.: 2011-9626/2
Læs mereBudgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger
4-årsbudget 2011-2014 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 27. september 2010 Tlf. dir.: 4477 2231 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2010-3566 Dok.nr: 2010-177995 Budgetbilag
Læs mereSkatter, generelle tilskud og udligning
ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 5 2016 Dato: 11. august 2016 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mbje@balk.dk Kontakt: Mikkel Bo Jensen Sagsid: 25.20.00-S55-1-16 Skatter, generelle tilskud og udligning Indledning
Læs mereBilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune
Bilag 5 Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Generelt I prognosen er der anvendt budgettet for perioden 2011-2014, mens der i 2015-30 er foretaget en fremskrivning af indtægter og udgifter
Læs mereSkatter, generelle tilskud og kommunal udligning
ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 5 2012 Dato: 7. august 2012 Tlf. dir.: 4477 2231 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2012-515 Dok.nr: 2012-140068 Skatter, generelle tilskud og kommunal
Læs mereDet er frit, hvilken metode der vælges det enkelte år, men beslutningen har bindende virkning for budgetåret.
NOTAT Dato: 14. september 2017 Budget 2018 budgettering af skatter, tilskud og udligning Indledning Byrådet skal i forbindelse med vedtagelsen af budgettet vælge om kommunen selvbudgetterer det skattegrundlag
Læs mereDen kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006.
1.000 k r. Bu dget B udge toversla g lø be nde priser 2013 2014 2015 2016 Udgi ft 9.94 8 9.01 4 9.2 48 9.4 88 Indtæ gt 2.282.22 6 2. 313.40 2 2.3 84.0 06 2.4 49.0 31 Refusion Nett o -2.272.27 8-2. 304.38
Læs mereValg af statsgaranti eller selvbudgettering for 2020.
Stab for Økonomi, IT & Digitalisering Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for 2020. Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Indledning Notatet er en uddybning af de forudsætninger, som ligger bag
Læs mereIndtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018
Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning
Læs mereSkat, tilskud og udligning i budget
Skat, tilskud og udligning i budget 2016-2019 Dette notat beskriver den foreløbige budgettering af kommunens skatter, bloktilskud og udligning for budget 2016-19. Der er taget udgangspunkt i de udmeldte
Læs mereBudgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger
4-årsbudget 2010-2013 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: 4477 2231 Fax. dir.: 4477 2743 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2009-4695 Dok.nr:
Læs mereGenerelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965.
Skatter og tilskud Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område i kommunens budget finansieres af forskellige afgifter, skatter og tilskud, som budgetlægges i politikområdet finansiering. Her
Læs mereBilag 5. Tilskud og udligning
Bilag 5 Tilskud og udligning 22. april 2013 Sagsbehandler: JTP Dok.nr.: 2013/0006724-2 Kommunaldirektørområdet Økonomiafdelingen Indledning Der er en række ændringer på både skat og T/U (tilskud-udligning)
Læs mereNOTAT. Indtægtsskøn budget
NOTAT Indtægtsskøn budget 2016-2019 Skatter, tilskud og udligning Kommunens indtægtsside bestående af skatter, tilskud og udligning budgetteres i et af Kommunernes Landsforening udviklet prognoseprogram.
Læs mereResume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.
Hjørring Kommune 16. september 2016 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2017 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.
Læs mereBilag 5 Skatteindtægter
Bilag 5 Skatteindtægter 26. marts 2015 Sagsbeh: jtp Sag: 2015/0007766 Dokument: 2 Økonomiafdelingen Opsummering Det nye skøn for skatteindtægter viser samlede mindreindtægter på 78 mio. kr. i 2016 med
Læs mereNotatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.
Til: Byrådet BILAG 3 Budgettering af Tilskud og udligning. Indledning I dette notat redegøres for Furesø Kommunes tilskud og udligning for 2015-2018, som indgår i Totalbudget 2015-2018 til budgettets 2.
Læs mereSkat, tilskud og udligning i budget
Skat, tilskud og udligning i budget 2018-2021 Dette notat beskriver den foreløbige budgettering af kommunens skatter, bloktilskud og udligning for budget 2018-2021. Der er taget udgangspunkt i de udmeldte
Læs mereIndtægtsprognose
Indtægtsprognose 2014 1. Prognose for indtægter 2014 Økonomistaben har foretaget en beregning af indtægterne fra skatter og generelle tilskud for 2014 på baggrund af Indenrigs- og Sundhedsministeriets
Læs mereIndtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget Indledning og sammenfatning. Notat
Notat Center for Økonomi og Ejendomme Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 06.07.2016 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune
Læs mereTabel 1. Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016.
Bilag 4 Skatteskøn 27. april 2012 Sagsbeh: JJJ Sagsnr.: 2012/0045609 Økonomiafdelingen Skatteskøn til 1. finansielle orientering Skatteindtægterne i nærværende skatteskøn er skønnet efter samme metode,
Læs mereN O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen
N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre
Læs mereanbefales det, at Aabenraa Kommune i 2015 vælger statsgarantien Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering
Staben Dato: 22-09-2014 Sagsnr.: 14/7514 Dokumentnr.: Sagsbehandler: Kim Frandsen Valg af statsgaranti kontra selvbudgettering Overordnet konklusion Under hensyntagen til 1. udviklingen i udskrivningsgrundlaget
Læs mereSkat, tilskud og udligning i budget
Skat, tilskud og udligning i budget 2017-2020 Dette notat beskriver den foreløbige budgettering af kommunens skatter, bloktilskud og udligning for budget 2017-20. Der er taget udgangspunkt i de udmeldte
Læs mereTilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget
N O TAT Opdatering september 2010 Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2009 til 2014. De nye skøn har konsekvenser for KL s skøn for balancetilskuddet
Læs mereIndhold. Budget Centralforvaltningen
Indhold Generelle bemærkninger til budget 2019-2022... 2 Resultatopgørelse og likviditetsforbrug... 2 De kommunale indtægter... 3 Lån, renter og balanceforskydninger... 7 Pris- og lønfremskrivning i budgettet...
Læs mereSkatter, generelle tilskud og udligning
ØKONOMI Dato: 2. oktober 2019 Økonomibilag nr. 4 2019 Tlf. dir.: 4175 0258 E-mail: jakb@balk.dk Kontakt: Jakob Bjældager Sagsid: 00.30.10-P19-6-18 Skatter, generelle tilskud og udligning Indledning Regeringen
Læs mereØkonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse. Sagsnr. 272958 Brevid. 2178095. Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk
Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 272958 Brevid. 2178095 Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: 1. skøn på skat og tilskud/udligning i budget 2016-2019 20. august
Læs mereNOTAT. Valg mellem statsgaranti eller selvbudgettering 2018
NOTAT Valg mellem statsgaranti eller selvbudgettering 2018 I notatet gennemgås baggrunden for valget, samt hvilken udvikling der har været i befolkningen og i skattegrundlaget i Helsingør Kommune. Resultatet
Læs mereByrådet skal i forbindelse med budgetbehandlingen træffe beslutning om valg mellem selvbudgettering eller statsgaranti for 2018.
Notat Valg af statsgaranti eller selvbudgettering 2018 Byrådet skal i forbindelse med budgetbehandlingen træffe beslutning om valg mellem selvbudgettering eller statsgaranti for Postadresse: Favrskov Kommune
Læs mereIndtægtsskøn for
Indtægtsskøn for 2014-2017 Der er udarbejdet en ny indtægtsprognose for Fredensborg Kommune medio april 2013. Prognosen er beregnet med udgangspunkt i KL s nye skatte- og tilskudsmodel. NOTAT Center for
Læs mereTabel 1.1 Samlede skatteindtægter i budget 2017 samt budgetforslag 2018 til 2021
Notat 27. april 2017 Sagsbeh.: mkv J.nr.: 00.30.00-A00-11-15 Økonomiafdelingen Bilag 5 Skat 1. Opsummering Det samlede skatteskøn viser samlede mindreindtægter på 3,7 mio. kr. i 2018 stigende til 18,4
Læs mereBudgetbilag. Nr. 5. Til: 4-årsbudget ØKONOMI & PLANLÆGNING. Dato: 12. august 2010
Til: 4-årsbudget 2011-2014 Nr. 5 ØKONOMI & PLANLÆGNING Dato: 12. august 2010 Tlf. dir.: 4477 2231 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2010-3566 Dok.nr: 2010-132736 Budgetbilag Udskrivningsgrundlag
Læs mereIndhold. Budget Centralforvaltningen
Indhold Generelle bemærkninger til budget 2018-2021... 2 Resultatopgørelse og likviditetsforbrug... 2 De kommunale indtægter... 3 Lån, renter og balanceforskydninger... 7 Pris- og lønfremskrivning i budgettet...
Læs mereGenerelle bemærkninger til budget 2019 samt budgetoverslagsårene
Generelle bemærkninger til budget 2019 samt budgetoverslagsårene 2020-2022 Nedenfor sammenfattes forudsætningerne bag budgettet i følgende generelle afsnit vedrørende budget 2019: 1. Aftalen mellem Regeringen
Læs mereTabel 1 Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016
Bilag 5 Skatteskøn Ændringsforslag vedrørende skatteindtægter baseret på majkørslen, statsgaranti og Finansministeriets nomiske redegørelse fra maj 2012 24. juli 2012 Sagsbehandler: JJJ Dok.nr.: 2012/0062713-3
Læs mereBilag 6 Tilskud og udligning
Bilag 6 Tilskud og udligning Ændringsforslag til budget 2013 for tilskud og ning 16. august 2012 Sagsbehandler: JJJ Dok.nr.: 2012/0062713-4 Kommunaldirektørområdet Økonomiafdelingen 1 Indledning Dette
Læs mereGenerelle tilskud. Økonomiudvalget. 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 62 Tilskud og udligning. Specielle bemærkninger til budgettet
1.000 k r. B u dg et B u dg et ov ers lag lø be n d e p r iser 2 0 1 3 2 0 1 4 2 01 5 2 0 1 6 U d gi ft 44.17 5 4 4.9 75 45. 702 46.44 5 In d tæ g t 1. 221.40 6 1.21 0.2 74 1.2 08. 690 1. 210.21 9 Refu
Læs mereIndtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget
Notat Center for Økonomi og Ejendomme Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 18.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune
Læs mereIndtægtsprognose budget
Indtægtsprognose budget 2016-2019 Indtægtsprognosen for 2016-19 er beregnet og viser i hovedtræk en forøgelse af indtægterne i budgetperioden på 92,8 mio. kr. Merindtægterne afspejler imidlertid også væsentlige
Læs mereNotat. Budget indtægter. Indledning
Notat Økonomi Økonomi og Udbud Budget 2017 - indtægter 17. august 2016 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2017-2020. Vurderingen af indtægtsudviklingen er baseret
Læs mere