Dagsorden Integrationsrådet

Transkript

1 Dagsorden Integrationsrådet Mødedato: Onsdag den 28. oktober 2015 Mødetidspunkt: Kl. 18:00 Mødested: Stengade 72, Til gården Bemærkninger: Medlemmer: Deltagere: Tawfik J. Tawfik (Direkte valgt - formand) Carol Pimer Krogstrup (Direkte valgt - næstformand) Azubuike Ukumadu (Direkte valgt) Dragan Milenkovic (Direkte valgt) Feza (Collette) Feruzi (Direkte valgt) Hüdaverdi Kilic (Direkte valgt (orlov)) Ilker Eser (Direkte valgt) Natasha Vilusic (Direkte valgt) Zeki Kibar (Direkte valgt) Begüm Cakmak (Direkte valgt - orlov) Pricilla Lützhøft (Direkte valgt - suppleant) Birgitte Kongsted (Center for Job og Arbejdsmarked, udpeget medlem) Dorthe Qvist Greve (Områdesekretariatet, udpeget medlem) Duygu A. Ngotho (Tilforordnet fra Byrådet) Philip Læborg (Tilforordnet fra Byrådet) Fraværende: Sagsoversigt Side 01. Godkendelse af dagsorden Integrationsprogrammet for flygtninge - forslag til forbedringer Flygtninge - status på kommunens samlede indsast Arrangement om flygtninge og foreninger - orientering Meddelelser Eventuelt...15 Bilagsliste...16

2 Integrationsrådet Mødedato Side Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Integrationsrådet

3 Integrationsrådet Mødedato Side Integrationsprogrammet for flygtninge - forslag til forbedringer Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/21435 Integrationsrådet Indledning/Baggrund Integrationsrådet har fået en henvendelse fra Rådet for Etniske Minoriteter (REM). REM beder integrationsråd over hele landet om at indsamle erfaringer med det Integrationsprogram, flygtninge gennemgår når de modtages i kommunerne. Rådet for Etniske Minoriteter vil bruge integrationsrådenes input til at udarbejde anbefalinger til regeringens kommende forhandlinger om ændringer i integrationsprogrammet. Rådet for Etniske Minoriteter rådgiver ministeren på integrationsområdet, i emner, der omhandler flygtninge, indvandrere og integration. Retsgrundlag Integrationsprogrammet er fastlagt i Integrationsloven Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Integrationsprogrammet Når Helsingør Kommune modtager en flygtning, vil personen i op til tre år være omfattet af et Integrationsprogram, som varetages af Team Integration i Center for Job og Uddannelse. Integrationsprogrammet omfatter introduktion til det danske samfund, danskundervisning og indsatser, der skal få borgeren i gang med job eller en ordinær uddannelse. Gæster til mødet Der inviteres enkelte flygtninge, der har været i Danmark i 2-10 år med til mødet for at drøfte emnet sammen med integrationsrådets medlemmer. En del af diskussionen vil derfor foregå i mindre grupper, afhængig af sproglige hensyn. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring

4 Integrationsrådet Mødedato Side 4 Integrationsrådets idéer, erfaringer og kommentarer sendes til Rådet for Etniske Minoriteter. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at Integrationsrådet vedtager punkter, der kan fremsendes til Rådet for Etniske Minoriteter.

5 Integrationsrådet Mødedato Side Flygtninge - status på kommunens samlede indsast Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/14311 Integrationsrådet Kortlægning flygtningeindsatsen, til fagudvalg oktober 2015 (2).pdf Indledning/Baggrund På baggrund af den markante stigning i antallet af flygtninge, der boligplaceres i Helsingør Kommune, er der udarbejdet en kortlægning over Helsingør Kommunes indsatser på område; herunder udfordringer og muligheder for at styrke indsatsen. Beskæftigelsesudvalget har ansvar for kommunens indsats på flygtningeområdet i henhold til primært Integrationsloven og Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge. Derudover har Børne- og Uddannelsesudvalget ansvar for flygtningeindsatsen i relation til børn og unge. Koordineret indsats Der er nedsat en koordinerende gruppe på flygtningeområdet, da kommunens indsatser rækker over flere centre, institutioner og eksterne aktører. Der er opstillet følgende formål for arbejdet At sikre overblik over den samlede økonomi på kommunens indsatser At sikre en tidlig indsats, der gør nye flygtninge til aktive medborgere At sikre koordinering på tværs af centre og evt. eksterne aktører Den ansvarlige direktør for flygtningeindsatsen Stella Hansen har ansvaret for koordinationsgruppen. Retsgrundlag Kommunens indsats på flygtningeområdet baserer sig på Integrationsloven Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge Serviceloven Relation til vision og tværgående politikker Vision 2020 tidlig indsats Medborgerskabspolitik Deltagelse for alle sammenhængende børne- og ungepolitik 0-18 år Beskæftigelsesplan

6 Integrationsrådet Mødedato Side 6 Sagsfremstilling 1. Flygtninge til Helsingør Kommune Helsingør Kommune skal i 2015 modtage 134 flygtninge. Dette er en markant stigning i antallet af flygtninge, der skal have bolig og sluses ind i lokalsamfundet. Flygtningene repræsenterer imidlertid også en ressource, og civilsamfundet, kommunen og erhvervslivet har sammen mulighed for at understøtte flygtningenes ønske om at blive aktive medborgere her i landet. Helsingør Kommune har 165 voksne borgere i Integrationsprogrammet. Ikke alle er kommet i år og nogle af borgere er kommet via familiesammenføring. Ved udgangen af 2016, forventer Center for Job og Uddannelse at have ca. 330 borgere i Integrationsprogrammet. Voksne i Integrationsprogrammet September 2015 I alt antal borgere år år år år år år år 2 Køn Kvinder 63 Mænd 102 Nationalitet Syrien 75 % Eritrea 20 % Børn af flygtninge September 2015 Børn i familier* børn 2015 (jan.-sept.) 69 børn Uledsagede unge (jan.-sept.) 14 * Antallet af flygtningebørn kan læses i tildelingen af permanente boliger til børnefamilier. 27 børn venter herudover svar på familiesammenføring (september 2015) Voksne Når Helsingør Kommune modtager en flygtning, vil personen i op til tre år være omfattet af et Integrationsprogram, som varetages af Team Integration i Center for Job og Uddannelse. Integrationsprogrammet omfatter introduktion til det danske samfund, danskundervisning og indsatser, der skal få borgeren i gang med job eller en ordinær uddannelse. Der er tale om parallelle indsatser i forhold til sprog og arbejdsmarked; arbejdsmarkedsrettede aktiviteter foregår sideløbende med danskundervisning på sprogcenteret.

7 Integrationsrådet 1.2. Børnefamilier Mødedato Side 7 Flygtninge kommer alene, med dele af eller hele familien. Aktuelt kommer en del mænd alene og søger efterfølgende familiesammenføring. På grund af nye regler om midlertidig beskyttelsesstatus, kan en del af flygtningene først søge familiesammenføring efter ét år. Det betyder, at fædre i mange tilfælde vil have opholdt sig i 1-2 år i Danmark før deres børn og ægtefælle kommer hertil. Center for Dagtilbud og Skole har ansvaret for, at børn kommer i skole og i dagtilbud. Afhængig af børnenes alder kan skolebørn blive indskrevet på forskellige skoler. Dagtilbud: 0-5 årige børn får friplads i min. ét år. Herefter kan der søges om hel eller delvis friplads. Børn i alderen 3-6 er underlagt obligatorisk sprogstimulering. Daginstitutionerne har mulighed for at få vejledning og rådgivning til barnets sproglige udvikling hos Sprogstøttekorpsets pædagoger. Elever i indskolingen (0.-3. klasse) bliver indskrevet i almenklasser på deres distriktsskole og modtager i max 2 år 15 timers undervisning i dansk som andetsprog ugentligt ved en lærer fra Sprogstøttekorpset. Elever på mellemtrinnet (4.-7. klasse) bliver indskrevet i modtageklasse, som er placeret på Nordvestskolen (Helsingør Skole). Undervisningen i dansk som andetsprog indgår her som en del af undervisningen i klassen. Flygtningebørn- og unge i alderen år kan som regel ikke nå at blive sluset ind i de almindelige skoleklasser. I stedet modtager de en undervisning i de internationale ungdomsklasser på Ungdomsskolen. Eleverne tilbydes 30 lektioners undervisning om ugen i op til 3 år. En børnefamilie med flere børn får typisk kontakt med mange kommunale medarbejdere. Kommunen har ikke en samlet registrering af børn til flygtninge, da børn fx på skoleområdet ikke kategoriseres som flygtninge. Stigningen i antallet af børn af flygtninge antydes i tildelingen af permanente boliger til børnefamilier Uledsagede flygtninge Helsingør Kommune har i 2015 modtaget 14 uledsagede unge. Der er ikke kommet uledsagede unge siden august, og tilgangen forventes at være bremset op. Det er Center for Børn, Unge og Familier, der som udgangspunkt har ansvaret for denne gruppe unge. De uledsagede unge boligplaceres pt i egen bolig typisk to og to sammen. En støttekontaktperson hjælper de unge til at etablere og klare hverdagen Boliger til flygtninge Efter integrationsloven har kommunerne pligt til at anvise nyankomne flygtninge en permanent bolig snarest muligt efter, at kommunen har overtaget ansvaret for flygtningen. Indtil det er muligt at anvise en permanent bolig, skal kommunerne anvise flygtninge et midlertidigt opholdssted. Behovet for midlertidige boliger forventes at stige markant ikke mindst da den nye Integrationsydelse formentlig vil gøre det sværere at finde permanente boliger, flygtningene kan betale. En beregning viser, at der er behov for værelser til midlertidig indkvartering inden udgangen af Der er nedsat en tværgående boliggruppe, hvis formål er at finde egnede boliger til

8 Integrationsrådet midlertidig indkvartering. 2. Forslag til styrket indsats Mødedato Side 8 Nedenstående er en liste over aktuelle forslag, der har vist sig i arbejdet med kortlægningen. Indsatserne er ikke endeligt besluttede og der vil i den videre afdækning af mulige indsatser ske en estimering af, om indsatserne kan ske som en del af det arbejde som allerede i dag sker på området eller om det kræver ændrede prioriteringer. I forslag til budget er der afsat midler 0,5 mio. til virksomhedskonsulent på flygtningeområdet. STYRKET INDSAST FORSLAG 1 Overføring af viden fra asylcenter Dialog i gang med Udlændingestyrelsen 2 Boligplacering Der er etableret arbejdsgruppe med fokus på boliger Vedlagt særskilt statusnotat om boliger Sag til Beskæftigelsesudvalget og Økonomiudvalget. Midlertidige boliger findes Vedligeholdelse af midlertidige indkvarteringer 3 Dialog med Sprogcenteret Herunder: Dialogen er påbegyndt (Center for Job og Uddannelse) Turboforløb Aktiviteter for unge voksne på sprogcenteret Flere frivillige på sprogcenteret Fokus på lavtuddannede Traumeklassen i Hillerød 4 Snusepraktik pilotprojekt Center for Job og Uddannelse ønsker at tilbyde tidlige snusepraktikker som supplement til ordinære virksomhedsparktikker. 5 Styrket dialog og samarbejde omkring unge flygtninge, år Herunder: Sag til Koncernledelsen om interne praktikpladser Der nedsættes en særskilt arbejdsgruppe Ændrede adgangskrav til erhvervsuddannelserne Brug af mentorer Højskoler som tilbud til unge. Studieforberedelse fx i samarbejde med Sprogcenteret 6 Flygtninge i risiko for (lang)varig overførselsindkomst Anvendelse af mentorer til voksne: Afklaring af praksis, behov/målgrupper samt økonomi Særlig indsats for få flygtninge med laveste/ingen uddannelse på arbejdsmarkedet. 7 Traumatiserede flygtninge Afklare muligheder og økonomi for fx Lær at leve,

9 Integrationsrådet Mødedato Side 9 8 Familiekonsulenter Det er væsentligt, at familiens trivsel understøttes tidligt, så børnene inkluderes i det almindelige skole- og fritidsliv, familien knyttes til lokale netværk, mødregrupper mv. 9 Mange professionelle omkring familien Familiens samlede kontakt med sagsbehandlere, lærere, pædagoger mv. kan være meget stort. 10 Foreninger og frivillige Der er som udgangspunkt mange lokale kræfter, der ønsker at gøre en indsats for at inkludere flygtninge i de eksisterende netværk. 11 Sundhed Sundhedstjenesten yder i dag ordinær indsats til familier En stor del af de uledsagede unge lever relativt usundt, blandt andet på grund af sparsom økonomi. De unge har brug for vejledning i forhold til fx kost, motion, mental sundhed og rygning. 12 Støttekontaktpersoner Støttekontaktpersoner har blandt andet til opgave at hjælpe de unge uledsagede til et aktivt fritidsog ungdomsliv. 13 Ældre nyankomne flygtninge Der kommer enkelte flygtninge over 60 år socialpædagogisk støtte og social mentor Familiekonsulenter kan ansættes i Job og Uddannelse og Børn, Unge og Familier/Dagtilbud og Skoler til at varetage en forebyggende indsats i forhold til familier med børn under 18 år. Muligheder i lovgivningen afdækkes Kobling til projektet Det samlende Borgerforløb Arrangement om foreninger, frivillige og flygtninge, september 2015 Mulige indsatser for nyankomne familier samt uledsagede unge afdækkes Øget samarbejde om brug og kvalitetssikring af støttekontaktpersoner og mentorer. Afdække muligheder for forebyggende hjemmebesøg. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Beskæftigelsesudvalget fik orientering den 8. oktober Integrationsrådet får status på flygtningeindsatsen den 28. oktober Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling og Center for Job og Uddannelse indstiller, at orientering foretages

10 Integrationsrådet Mødedato Side Arrangement om flygtninge og foreninger - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/14314 Integrationsrådet Idemarked - opsamling til fagudvalg.pdf Indledning/Baggrund Byrådet besluttede i foråret, at der skulle afholdes et arrangement med fokus på, hvordan foreninger og frivillige kan være med til at sluse nye flygtninge ind i lokalsamfundet. Den 29. september afholdtes Helsingør tager imod flygtninge idémarked på Kulturværftet. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Medborgerskabspolitik Idræts- og Fritidspolitik Sagsfremstilling 1. Arrangementets deltagere De ca. 70 deltagere kom fra: Idrætsforeninger Spejdere Sociale og kulturelle foreninger /frivilliggrupper Kirkelige foreninger Aftenskole Frivilligcenter Helsingør Ungdomsskolen Lektie/sprogcafeer knyttet til hhv. Sprogcenter og Biblioteker Derudover deltog politikere og medarbejdere fra Helsingør Kommune. 2. Output og opmærksomhedspunkter Aftenen bød på en række konkrete tilbud og ideer til aktiviteter, der kan sluse flygtninge ind i foreningslivet (se bilag) Samarbejdet potentiale og udfordring Der er et stort potentiale i samarbejdet mellem hhv. folkeoplysende foreninger, frivillige sociale foreninger samt andre aktører, der arbejder på flygtningeområdet. Det er dog også samarbejder, der kan kræve nogen fødselshjælp.

11 Integrationsrådet Mødedato Side 11 En række foreninger ønsker at sluse flygtninge ind i foreningen, men har ikke kontakt til flygtninge. Andre aktører møder flygtninge, men mangler overblik over hvilke foreninger, der har en særlig indsats for at sluse flygtninge ind i foreningen. I det videre arbejde skal der derfor fokus på, hvordan foreningerne får kontakt til flygtninge hvordan flygtninge følges ud/modtages i foreningen hvordan professionelle og frivillige, der har kontakt til flygtninge, kan få overblik over relevante fritidstilbud i foreningerne. Aktører der har kontakt med flygtninge er fx: Frivillignet for Flygtninge Sprogcenter Nordsjælland Center for Job og Uddannelse, herunder jobkonsulenter Ungdomsskolens Internationale Ungdomsklasser Lærere, pædagoger, støttekontaktpersoner 2.2. Frivillignet for Flygtninge Frivillignet for Flygtninge, der er en del af Dansk Flygtningehjælp, er den eneste forening, der har kontakt med et bredt udsnit af nyankomne flygtninge. Foreningen kan bidrage til at flygtninge får kendskab til andre foreninger, fx ved at invitere foreningerne til torsdagscafe, lave følgeordninger mv Voksne flygtninge og foreningsaktivitet Flygtningebørn under 18 år kan via Fritidspasordningen få kontingentfritagelse i 1-2 år. Dette gælder ikke voksne. Med den nye lavere Integrationsydelse vil mange voksne flygtninge sandsynligvis fravælge medlemskaber af klubber/foreninger. Foreningerne kan evt. opfordres til at donere et antal medlemskaber til voksne flygtninge. 3. Videre forløb Foreningerne opfordres til at iværksætte aktiviteter og indgå samarbejde med andre foreninger/aktører. Helsingør Kommune vil understøtte samarbejdet mellem foreninger, frivillige og andre aktører på flygtningeområdet foreløbigt i 2015 og Dette inkluderer: Udarbejde en oversigt over foreningernes tilbud til flygtninge. Oversigten opdateres løbende. Alle foreninger, der ønsker at synliggøre tilbud til flygtninge, kan komme med i netværket. Sikre information til professionelle (fx i Team Integration og støttekontaktpersoner) om relevante foreningstilbud Efter behov facilitere samarbejdsmøder Synliggøre eksempler på gode aktiviteter i netværket og i pressen Indsatsen er forankret i Center for Kultur, Idræt og Byudvikling. Økonomi/Personaleforhold Integrationsrådet har afsat kr. til folder eller lignende om foreningstilbud for flygtninge

12 Integrationsrådet Kommunikation/Høring Sagen forelægges til orientering i Mødedato Side 12 Beskæftigelsesudvalget den 8. oktober Kultur- og Turismeudvalget den 6. oktober (meddelelsespunkt) Integrationsrådet den 28. oktober 2015 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget den 4. november Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling og Center for Job og Uddannelse indstiller, at orientering foretages.

13 Integrationsrådet Mødedato Side Meddelelser Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Integrationsrådet Indledning/Baggrund Meddelelser, herunder 1. Integrationsrådet og Beskæftigelsesudvalgets arrangement den 25. november 2015, kl i Laden, Vapnagård: Unge og beskæftigelse 2. Næste møde afholdes som en tur til Købehavn, den 9. december

14 Integrationsrådet Mødedato Side Eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Integrationsrådet

15 Integrationsrådet Mødedato Side 15 Bilagsliste 3. Flygtninge - status på kommunens samlede indsast 1. Kortlægning flygtningeindsatsen, til fagudvalg oktober 2015 (2).pdf (243480/15) 4. Arrangement om flygtninge og foreninger - orientering 1. Idemarked - opsamling til fagudvalg.pdf (266479/15)

16 Integrationsrådet Mødedato Side 16

17 Bilag: 3.1. Kortlægning flygtningeindsatsen, til fagudvalg oktober 2015 (2).pdf Udvalg: Integrationsrådet Mødedato: 28. oktober Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

18 Notat Center for Kultur Idræt og Byudvikling September 2015 Helsingør Kommunes Flygtningeindsats Kortlægning af opgaver, udfordringer og muligheder for en styrket indsats 1. Modtagelse og integration af flygtninge - en tværgående opgave 2 2. Forslag til styrket indsats sammenfatning 4 3. Kortlægning af indsatsen på flygtningeområdet 10 Voksne 10 Børnefamilier 19 Uledsagede unge 25 Bilag 1. Integrationsydelsen gældende fra 1. september Bilag 2. Status på boliger til flygtninge (særskilt) 1

19 1. Modtagelse og integration af flygtninge - en tværgående opgave Helsingør Kommune skal i 2015 modtage 134 flygtninge. Dette er en markant stigning i antallet af flygtninge, der skal have bolig og sluses ind i lokalsamfundet. Flygtningene repræsenterer imidlertid også en ressource, og civilsamfundet, kommunen og erhvervslivet har sammen mulighed for at understøtte flygtningenes ønske om at blive aktive medborgere her i landet. Når Helsingør Kommune modtager en flygtning, vil personen i op til tre år være omfattet af et Integrationsprogram, som varetages af Team Integration i Center for Job og Uddannelse. Integrationsprogrammet omfatter introduktion til det danske samfund, danskundervisning og indsatser, der skal få borgeren i gang med job eller en ordinær uddannelse. Center for Dagtilbud og Skole har ansvaret for, at børn kommer i skole, dagtilbud og får den nødvendige sprogstøtte. Center for Børn, Unge og Familier varetager den mere specialerede indsats i forhold til børn med særlige behov herunder modtagelsen af uledsagede unge under 18 år. Derudover er andre af kommunens centre involveret i at fx finde boliger, koordinere forenings- og frivilligaktiviteter og sikre et økonomisk fundament for indsatsen. Om kortlægningen Dette notat er tilvejebragt af en koordineringsgruppe for flygtningeområdet, nedsat i juni Formålet har været at skabe et overblik over kommunens samlede indsats samt pege på de udfordringer, som medarbejdere og ledere møder i arbejdet med flygtninge. Som en del af opgaven har gruppen peget på konkrete koordineringsbehov samt muligheder for en styrket og forebyggende indsats. Opgaven med at modtage flygtninge og sikre, at vi får..deltagende, selverhvervende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borger 1 går altså på tværs af kommunens centre og enheder og i samarbejde med en lang række eksterne aktører. 1.1 Hvem er flygtningene? Kortlægningen her vedrører flygtninge med opholdstilladelse det vil sige, at de har fået tilkendt asyl. De fleste har opholdt sig i kortere eller længere tid i et asylcenter et sted i Danmark. Enkelte er kvoteflygtninge; udvalgt af FN, og kommer direkte fra en flygtningelejr ude i verden. Nogle flygtninge kommer sammen med deres familie, når vi modtager dem i Helsingør Kommune. Men en del kommer alene, og ønsker hurtigst muligt at få deres familie hertil landet. Flygtninge kan som udgangspunkt søge om familiesammenføring og få deres ægtefæller og børn til Danmark. En del af de flygtninge, får dog midlertidig beskyttelsesstatus og kan først søge om familiesammenføring efter et år. 1 Fra Integrationslovens formål 2

20 Helsingør Kommune har 165 voksne borgere i Integrationsprogrammet. Ikke alle er kommet i år og nogle af borgere er kommet via familiesammenføring. Ved udgangen af 2016, forventer Center for Job og Uddannelse at have ca. 330 borgere i Integrationsprogrammet. Af tabellerne herunder fremgår det, at 2/3 af de voksne er under 40 år og ca. 4 ud af 10 er kvinder. Antallet af børn er steget markant i løbet af det sidste år; 69 børn er flyttet ind i en permanent bolig med deres forældre i årets første ni måneder. Flygtningene kommer næsten udelukkende fra Syrien og Eritrea. I årets første måneder kom der relativt mange i alt14 uledsagede unge under 18 år. Dette er imidlertid bremset op, og niveauet forventes fremover at være betydelig lavere. Voksne i Integrationsprogrammet September 2015 I alt antal borgere år år år år år år år 2 Køn Kvinder 63 Mænd 102 Nationalitet Syrien 75 pct. Eritrea 20 pct. Børn September 2015 Børn i familier* børn 2015 (jan.-sept.) 69 børn Uledsagede unge (jan.-sept.) 14 * Kommunen har ikke en samlet registrering af børn til flygtninge, da børn fx på skoleområdet ikke kategoriseres som flygtninge. Stigningen i antallet af flygtningebørn kan læses i tildelingen af permanente boliger til børnefamilier. 5 familier med i alt 27 børn venter herudover svar på familiesammenføring. 3

21 2. Forslag til styrket indsats sammenfatning Nedenstående er en liste over aktuelle forslag, der har vist sig i arbejdet med kortlægningen. Indsatserne er ikke endeligt besluttede. Listen skal ses som et supplement til de udfordringer, der blev understreget i faktanotatet om flygtninge (Budgetseminar 2015). STYRKET INDSAST FORSLAG 1 Overføring af viden fra asylcenter (relaterer sig til punkt 1) Udarbejde procedure: Hvilke oplysninger ønsker vi? Hvordan kan disse være tilvejebragt til første møde i Helsingør Kommune? Dialog i gang med Udlændingestyrelsen. (Ansvarlig: JU) 2 Boligplacering (relaterer sig til punkt 2) Der er etableret arbejdsgruppe med fokus på boliger Særskilt notat om boliger fra JU/ØE Fremtidig forankring af opgaven i ØE Bedre udnyttelse af ressourcer og kompetencer ved at samle ansvaret for at finde og vedligeholde midlertidige boliger i ØE (ejendomscenter). Midlertidige boliger findes Vedligeholdelse af midlertidige indkvarteringer (Ansvarlig: JU og ØE præciserer ansvarsfordeling) Sag til Beskæftigelsesudvalget og Økonomiudvalget. 3 Dialog med Sprogcenteret (relaterer sig til punkt 5, 9, 18 og 25) a. Flere timers undervisning turboforløb - til de flygtninge der kan/vil sætte ekstra skub på dansk (turboforløb). b. Aktiviteter for unge voksne på sprogcenteret: Fælles aktiviteter, mødes med studerende, lektiehjælpsgruppe, samarbejde med foreninger mv a. Flere frivillige på sprogcenteret b. Fokus på lavtuddannede (DU1) og arbejdsmarked c. Traumeklassen i Hillerød Dialogen er påbegyndt (JU) (Ansvarlig: JU) 4

22 4 Snusepraktik pilotprojekt (relaterer sig til punkt 6) JU ønsker udover de ordinære virksomhedspraktikker at tilbyde tidlige snusepraktikker, mens flygtningenes danske sprog endnu er sparsomt. Formålet med en snusepraktik er et tidligt møde med dansk kultur og arbejdspladskultur. Kommunens egne arbejdspladser: Gerne aftaler med skoler, SFO er og daginstitutioner om praktik- og snusepraktikpladser. Dette giver familierne indsigt i fx børneliv og forældreroller. 5 Styrket dialog og samarbejde omkring unge flygtninge, år (relaterer sig til punkt 7, 18 og 25) Sag til Koncernledelsen om interne praktik- og snusepraktikpladser (Ansvarlig: JU) Forventes at kunne løses inden for eksisterende rammer Ændrede adgangskrav til erhvervsuddannelserne udfordrer arbejdet med at udsluse eleverne i de internationale ungdomsklasser til en erhvervsuddannelse. At gøre brug af mentorer At bruge højskoler som tilbud til unge. Der findes særlige muligheder for at give flygtninge et højskoleophold. Undersøge om studieforberedelse kan styrkes fx i samarbejde med Sprogcenteret At udnytte de mange forskellige uddannelsestilbud. Viden om uddannelse, relevante tilbud. JU Integrationsteam JU ungeteam DS Ungdomsskolen UU Øresund Sprogcenteret BUF Familierådgivningen Der er evt. behov for særskilt arbejdsgruppe (Ansvarlig: JU) 6 Flygtninge i risiko for (lang)varig overførselsindkomst (relaterer sig til punkt 8 og 9) Arbejdsgruppe/projekt: Særlig indsats for få de flygtninge med laveste/ingen uddannelse på arbejdsmarkedet. Anvendelse af mentorer til voksne: Afklaring af praksis, behov/målgrupper samt økonomi JU Integrationsteam Sprogcenteret JU skønner, at flere flygtninge vil have gavn af en mentor, fx de meget unge (Ansvarlig: JU Integrationsteam) 5

23 enlige mænd. En relativt massiv mentorstøtte i starten, kan fremskynde selvforsørgelse. 7 Traumatiserede flygtninge (relaterer sig til punkt 12) LÆR AT TAKLE- kurser Er det en mulighed at lave LÆR AT TAKLE-traumatisering i lighed med eksisterende LÆR AT TAKLE- angst og depression? Team Sundhed har mulighed for at udvikle særligt forløb for flygtninge, hvis der afsættes ressourcer til udvikling og drift af programmet. Afklare muligheder for LÆR AT LEVE kurser eller tilsvarende. Afklare muligheder, økonomi og proces omkring socialpædagogisk støtte og social mentor JU/ Integrationsteam SSI Evt. praksiskonsulent Evt. SO/ Team Sundhed (Ansvarlig: JU) 8 Familiekonsulenter (relaterer sig til punkt 13, 15, 16, 17) Det er væsentligt, at familiens trivsel understøttes tidligt, så børnene inkluderes i det almindelige skole- og fritidsliv, familien knyttes til lokale netværk, mødregrupper mv. Familierne er typisk meget motiverede for at blive en del af det danske samfund, lige når de er kommet til Danmark. Familiekonsulenter kan ansættes i Job og Uddannelse, Børn, Unge og Familier og Dagtilbud og Skoler til at varetage en forebyggende indsats i forhold til familier med børn under 18 år. Opgaverne kan relatere sig til både dagtilbud, skole og fritidsliv. Familiekonsulenter kan sikre kontakt til fx sundhedsplejerske, tandlæge, frivilliggrupper mv. Etablering af løbende (evt. formaliseret) samarbejde herunder rolle/opgavefordeling - mellem familiekonsulenter, sprogstøttekorps, skoler og dagtilbud samt sundhedsplejersker. 6

24 JU/ Integrationsteam DS BUF/Sundhedstjenesten Der er 100 pct. refusion til familiekonsulenter. Ekstra udgifter til administration fx børnefaglig undersøgelse - afdækkes. (Ansvarlig: JU, DS og BUF afdækker muligheder i lovgivningen) 9 Mange professionelle omkring familien (relaterer sig til punkt 13 ) Familiens samlede kontakt med sagsbehandlere, lærere, pædagoger mv. kan være meget stort. Fx kan skolebørn gå på tre forskellige skoler (se herunder). 10 Foreninger og frivillige (relaterer sig til punkt 19) Der er som udgangspunkt mange lokale kræfter, der ønsker at gøre en indsats for at inkludere flygtninge i de eksisterende netværk. Langt fra alle borgere organiserer sig klassisk foreningsstruktur. Det er en udfordring at koordinere den frivillige indsats inden for de eksisterende rammer. Koordinering af familie-sager. Evt. kobling til projektet Det samlende Borgerforløb (Ansvarlig: Flygtningeindsatsen er repræsenteret i projektgruppen ved KIB) En strategisk satsning på at styrke det frivillige integrationsarbejde i de næste 1-2 år. Ressourcer/aktører: Frivilligkonsulent 18 midler til frivilligt socialt arbejde Frivilligcenteret Biblioteker og kulturinstitutioner Ny frivilligpolitik (Ansvarlig: KIB) Evt. politisk behandling 11 Sundhed 7

25 (relaterer sig til punkt 20 og 27) Familier nyankomne Sundhedstjenesten yder i dag ordinær indsats til familier (ingen særlig indsats) En evt. forebyggende indsats skalkoordineres med nye familiekonsulenter Uledsagede unge En del af de unge lever relativt usundt, blandt andet på grund af sparsom økonomi. De er ikke vant til at lave mad selv og kan have fået en del dårlige vaner i forbindelse med flugten. I de handleplaner, der udarbejdes (servicelovens 140) for uledsagede unge, arbejdes der målrettet med de unges motion, mental sundhed og rygning. 1. Hjemmebesøg til alle nyankomne børnefamilier samt uledsagede 2. Sundhedstjenesten på besøg (fx Frivillignet for Flygtninge Sprogcenter (oplysning om sundhed i familien, tandpleje mv.) Udgifter til ekstra besøg samt tolk. 3. Oplysning om rygning/rygestop ved sundhedskonsulenter i samarbejde med IU- klasser. SO/Team Sundhed kan tilbyde rygestopvejledning indenfor den eksisterende ramme. 4. Madlavningshold, fx på Ungdomsskolen. Deltagelse af støttekontaktpersoner. Der må regnes med udgifter til underviser (Ansvarlig: BUF og SO melder tilbage til koordinationsgruppen) 12 Støttekontaktpersoner (relaterer sig til punkt 28 og 29) Støttekontaktpersoner har blandt andet til opgave at hjælpe de unge uledsagede til et aktivt fritids- og ungdomsliv. Støttekontaktpersoner har ikke altid nødvendigt lokalkendskab til og fokus på at få de unge ud i foreninger eller andre fritidstilbud. 1. Samarbejde om brug og kvalitetssikring af støttekontaktpersoner og mentorer. Dette kan fx ske ved at samarbejde med organisationer eller virksomheder, der kvalitetssikrer medarbejderne. 2. Sikre støttekontaktpersoner kendskab til relevante fritidstilbud. 3. Sikre kontinuitet; at støttekontakt- 8

26 person evt. kan fortsætte som mentor, hvis den unge overgår til JU ved 18 år. 4. Er der fordele ved at ansætte fundtidsmentorer/støttekontaktpersoner? JU/Integrationsteam BUF/Familierådgivning (Ansvarlig: BUF) 13 Ældre nyankomne flygtninge (relaterer sig til punkt 31) Der kommer enkelte flygtninge over 60 år. Ældre borgere, der er kommet som flygtninge optjener brøkpension. Flygtninge, der kommer til landet i pensionsalderen har ikke optjent retten til pension og vil derfor være på kontanthjælp derfor har de kontakt til JU/Integrationsteam. JU/Integrationsteam giver besked til Visitation og Forebyggelse (SO) om ny borger med henblik på evt. forebyggende hjemmebesøg. JU/Integrationsteam SO/Visitation og Forebyggelse (Ansvarlig: SO afklarer muligheder) 9

27 3. Kortlægning af indsatsen på flygtningeområdet Opgave Ansvarligt center Nuværende indsats og eventuelle udfordringer Forslag til styrket indsats VOKSNE FLYGTNINGE 1. Kontakt til asylcenter JU/Integrationsteam Helsingør Kommune får typisk besked 1½ måned før kommunen overtager ansvaret for borgeren fra et asylcenter. Oplysninger i asylcenter: Helbredsoplysninger Socialjournal Asylcenter skal tilbyde fremrykket danskundervisning når der er blevet meddelt opholdstilladelse. Forslag til forbedret indsats: Udarbejde procedure: Hvilke oplysninger ønsker vi? Hvordan kan disse være tilvejebragt til første møde i Helsingør Kommune? Dialog i gang med Udlændingestyrelsen. Forventes at kunne løses inden for eksisterende rammer (JU) Udfordring Flygtninge oplever, at de skal fortælle det hele én gang til, og der er risiko for at vigtig viden går tabt. Kommunen får oplysningsskemaer fra Udlændingestyrelsen. Ikke alle oplysninger fra asylcenteret tilgår Helsingør Kommune. Det kræver samtykke fra den enkelte flygtning. 2. Boligplacering JU/Integrationsteam Efter integrationsloven har kommunerne pligt til at anvise en nyankommen flygtning en permanent bolig snarest muligt efter, at kommunen har overtaget ansvaret for flygtningen. Indtil det er muligt at anvise en permanent bolig, skal kommunerne anvise flygtninge et midlertidigt opholdssted. Forpligtelsen omfatter ikke familiesammenførte, som forventes at tage ophold hos den, der er meddelt Forslag til styrket indsats: a. Forankring i ØE Det vil være en optimal udnyttelse af ressourcer og kompetencer, at ØE (ejendomscenter) overdrages ansvaret med at finde og vedligeholde midlertidige 10

28 familiesammenføring med. Midlertidig indkvartering JU råder over 17 værelser i Helsingør (Fiolgade) og 16 værelser i Espergærde (Stoksholmsvej) til midlertidig indkvartering. Herudover benyttes hotelværelser, når der ikke er ledige værelse på de to adresser. Permanent bolig BID har ansvaret for anvisning af 25 pct.-boliger (stillet til rådighed af almene boligselskaber). BID tilbyder boligerne til JU, der efterfølgende vurderer, hvem fra den midlertidige indkvartering, der skal tilbydes den aktuelle bolig. boliger. b. Midlertidige boliger findes c. Vedligeholdelse af midlertidige indkvarteringer Særskilt notat om boliger fra JU/ØE Sag til Beskæftigelsesudvalget og Økonomiudvalget med anslåede udgifter Udfordringer 1. Behov for flere midlertidige boliger Behovet for midlertidige boliger forventes at stige markant ikke mindst da Integrationsydelsen gør det sværere at finde permanente boliger, flygtningene kan betale. En beregning viser, at der er behov for værelser til midlertidig indkvartering inden udgangen af Der er nedsat en tværgående boliggruppe, hvis formål er at finde egnede boliger til midlertidig indkvartering. Aktuelle overvejelser: Ombygning af tidl. institution (Hobrovej) Opstilling af pavilloner Bofællesskaber i almene boliger der er igangsat dialog med boligselskaberne om etablering af bofællesskaber i store lejligheder Privat udlejning 2. Vedligeholdelse af midlertidige indkvarteringer 11

29 Flygtninge hjælper til med rengøring og havearbejde. Dette med hjælp fra en social vicevært. Følgende opgaver er uafklarede: Løbende reparationer (håndværkere) Rengøring ved fraflytning på Stokholmsvej (ligesom i Fiolgade) Rengøring fællesarealer på Stockholmsvej (ligesom i Fiolgade) Vinduespudsning til begge ejendomme Udover den almindelige vedligeholdelse trænger Fiolgade generelt til en renovering. Bygningen er slidt efter at have været brugt som husvildebolig i en årrække. Der er indhentet tilbud svarende til samlet kr. primært køkken, bad og elinstallationer. 3. Forankring i ØE JU er ansvarlige for boligplaceringen herunder at finde midlertidige boliger. BUF finder boliger til uledsagede unge. Der er pt for mange sagsbehandlere, der bruger tid på at finde boliger. 3. Introduktionsforløb JU/Integrationsteam 6 ugers intro JU/Integrationsteam har indgået aftale med anden aktør om et intensivt og jobrettet introduktionsforløb, der i løbet af 6 uger skal resultere i en aftale om praktik, løntilskud, varig beskæftigelse eller plan for uddannelse. Formålet er, at flygtninge hurtigst muligt kan mestre egen hverdag bliver introduceret til samfundsforhold bliver tilknyttet arbejdsmarkedet Mål for indsatsen: Kompetenceafdækning og udarbejdelse af et brugbart CV skal udarbejdes for 90 pct. af de nye borgere. 12

30 Min. 50 pct. er i virksomhedspraktik senest 3 uger efter endt introduktionsprogram. Det skønnes at 50 pct. af borgerne ikke er klar til at starte i praktik pga. fx sociale eller sprogmæssige forhold. 4. Integrationsprogram JU/Integrationsteam Integrationskontrakt - lovpligtig skal laves i samarbejde mellem kommunen og flygtningen senest en måned efter, at kommunen har overtaget integrationsansvaret. Forslag til styrket indsats: a. Ansættelse af yderligere 2 jobkonsulenter i løbet af 2016 Integrationsplanen et tilbud Flygtninge skal tilbydes en integrationsplan, der kan sikre, at de involverede forvaltningsområder, koordinerer indsatser og aktiviteter. Integrationsplanen skal indeholde: En udredningsdel og en indsatsdel. Kommunen skal i integrationsplanen tage stilling til, hvilke aktiviteter den nye borger kan indgå for at fremme et aktivt medborgerskab. *En rapport fra Dansk Socialrådgiver forening slår fast, at en jobkonsulent med hele den koordinerende indsats højst kan have ansvaret for 35 borgere. Koordinerende jobkonsulents Den koordinerende jobkonsulents hovedopgave er at tilrettelægge individuelle og målrettede forløb med henblik på en tidlig indsats og en hurtig tilknytning til arbejdsmarked. Tæt samarbejde mellem jobkonsulent, anden aktør og virksomhedskonsulent. Åben rådgivning hver uge på Sprogcenteret Husmøder i Fiolgade og på Stockholmsvej Tidlig inddragelse af frivilllige Mål for indsatsen: At der fra første samtale underskrives integrationskontrakten At der i alle integrationskontrakter fremgår mål og delmål, der bringer borgeren nærmere arbejdsmarkedet og selvforsørgelse At de borgere, der har behov for særlig hjælp som fx 13

31 traumebehandling, kommer i relevante forløb inden for de første 12 uger Udfordring: Der er pt ansat fire jobkonsulenter. Til forventede 320 borgere ved udgangen af 2016 er der behov for at ansætte flere. 5. Danskuddannelse JU/Integrationsteam Kommunen har ansvaret for at tilbyde danskuddannelse til voksne. Denne opgave varetages overvejende af Sprogcenter Nordsjælland, men også andre aktører kan vælges. Der er tre danskuddannelser, der hver afsluttes med prøve efter 5-6 moduler. Man kan følge undervisningen om aftenen, hvis man har arbejde. Flygtninge får pt. 12 timers undervisning om ugen. Forslag til forbedret indsats: Dialog med Sprogcenteret om c. Flere timers undervisning turboforløb - til de flygtninge der kan/vil sætte ekstra skub på dansk (turboforløb). d. Aktiviteter for unge voksne på sprogcenteret: Fælles aktiviteter, mødes med studerende, lektiehjælpsgruppe, samarbejde med foreninger mv d. Flere frivillige på sprogcenteret Dialogen er påbegyndt (JU) 6. Beskæftigelse JU/Integrationsteam Praktikker og varig beskæftigelse Praktik kan skabe vejen for en varig beskæftigelse og er ofte nødvendig for at lære de faglige termer og for at få afdækket kompetencer. Der er ansat én virksomhedskonsulent i Team Integration. Virksomhedskonsulentens opgave er at skaffe aftaler med virksomheder om primært praktikker og varige job samt sikre en tæt opfølgning. Forslag til styrket indsats: a. Ansættelse af yderligere én virksomhedskonsulent i 2016 b. Møde med lokale virksomheder om praktikker c. Snusepraktik pilotprojekt. Der er planlagt et fælles møde i oktober 2015 mellem 14

32 erhvervslivet og borgere. Mål: 95 pct. af de borgere, der bliver henvist fra jobkonsulenten til virksomhedskonsulenten får en praktikplads eller et varigt job. Udfordringer Der skal løbende arbejdes for at skaffe praktikpladser og varige job inden for mange brancher og sektorer. Snusepraktik pilotprojekt JU ønsker udover de ordinære virksomhedspraktikker at tilbyde tidlige snusepraktikker, mens flygtningenes danske sprog endnu er sparsomt. Formålet med en snusepraktik er et tidligt møde med dansk kultur og arbejdspladskultur. Kommunens egne arbejdspladser: Gerne aftaler med skoler, SFO er og daginstitutioner om praktik- og snusepraktikpladser. Dette giver familierne indsigt i fx børneliv og forældreroller. 7. Uddannelse/unge voksne JU Integrationsteam JU Ungeteam DS Ungdomsskolen Uddannelse retter sig primært mod de unge mellem 18 og 25 år. Alle uddannelser stiller krav om bestået dansk, svarende til 1½ til 2 års undervisning. Unge, der ankommer til Danmark, skal ofte sluses ind i det danske uddannelsessystem over en årrække. De unge har meget forskellig skolebaggrund, nogle har påbegyndt eller endt en uddannelse i hjemlandet, nogle har erhvervserfaring. Hvis flygtninge, der kommer til Danmark: Før de fylder 18, vil de typisk starte i Ungdomsskolens danskuddannelse. De kan fortsætte her til de er 20 år. Efter de er fyldt 18 år, begynder de på Sprogcenteret. En jobkonsulent i team Integration har ansvaret for de Forslag til styrket indsats: Styrket dialog og samarbejde omkring unge flygtninge, år: JU Integrationsteam JU ungeteam DS Ungdomsskolen UU Øresund Sprogcenteret BUF Familierådgivningen Der er evt. behov for særskilt arbejdsgruppe Forventes at kunne løses inden for 15

33 unge mellem 18 og 25 år, og har tæt samarbejde med relevante kontaktpersoner på ungeområdet. eksisterende rammer Udfordring At sikre en koordineret indsats på tværs af de mange aktører. Der er evt. behov for særskilt arbejdsgruppe. Udfordringer: Ændrede adgangskrav til erhvervsuddannelserne udfordrer arbejdet med at udsluse eleverne i de internationale ungdomsklasser til en erhvervsuddannelse. At gøre brug af mentorer At bruge højskoler som tilbud til unge. Der findes særlige muligheder for at give flygtninge et højskoleophold. Undersøge om studieforberedelse kan styrkes fx i samarbejde med Sprogcenteret At udnytte de mange forskellige uddannelsestilbud. Viden om uddannelse, relevante tilbud. 8. Mentorer Der er mulighed for at yde støtte til en mentor for at fremme at borgeren kan fastholde en beskæftigelsesrettet aktivitet eller uddannelse. Mentorfunktionen kan varetages af en medarbejder i virksomheden, uddannelsesinstitutionen eller af en ekstern konsulent. Helsingør Kommune bruger pt kun mentorer til ganske få flygtninge. Forslag til styrket indsats: Afklaring af praksis for mentorer, herunder målgrupper og økonomi. Det bør overvejes om JU med fordel kan ansætte egen mentor. JU skønner, at flere flygtninge vil have gavn af en mentor, fx de meget unge enlige mænd. En relativt massiv mentorstøtte i starten, kan fremskynde selvforsøgelse. 9. Flygtninges økonomi Flygtninge vil fra 1. september 2015 modtage Forslag til styrket indsats: 16

34 Integrationsydelse (se bilag 1). En større eller mindre del af de voksne flygtninge vil muligvis komme hurtigere i arbejde på grund de lavere ydelser. Arbejdsgruppe/projekt: Særlig indsats for få de flygtninge med laveste/ingen uddannelse på arbejdsmarkedet. Udfordringer Den lavere ydelse kan på længere sigt betyde, at de mest ressourcesvage flygtninge får en hverdag, der er præget af knap økonomi. De flygtninge med mindst eller ingen skolegang/uddannelse fra hjemlandet og som derfor tager Danskuddannelse 1, har ikke udsigt til det ekstra dansktillæg. Pt er ca. 25 pct. af kursisterne på Sprogcenteret i gang med Danskuddannelse 1. Integrationsydelsen vil formentlig medføre flere ansøgninger om enkeltydelser. Integrationsydelsen afføder udfordringer på boligområdet og for børnefamilierne situation. 10. Familiesammenføring JU/Integrationsteam Familiesammenføring er typisk det væsentligste for en flygtning. Alle andre forhold og indsatser forekommer sekundære. Derfor er det væsentligt for integrationsprocessen, at flygtninge oplever en hurtig og effektiv hjælp til familiesammenføring. Rådgivning og hjælp til skemaer mv. a. varetages i introforløbet (anden aktør) b. i åben rådgivning på Sprogcenteret (JU) Se afsnit om familiesammenførte familier nedenfor. 11. Sundhed/helbred Helbredsmæssig vurdering 17

35 Nyankomne flygtninge og familiesammenførte flygtninge skal tilbydes en helbredsmæssig vurdering. Formålet er at forebygge, at helbredsproblemer udvikler sig til væsentlige barrierer for en vellykket integration. En lille del af de nyankomne flygtninge tager imod dette tilbud. 12. Traumatiserede JU/Integrationsteam (primært) (Center for Særlig Social Indsats) Traumatiserede Hvis jobkonsulenten har mistanke om, at borgeren er traumatiseret opfordres denne til at opsøge egen læge. Læge kan henvise til fx Psykiatrisk Center i Ballerup. Sprogcenteret har en klasse i Hillerød for flygtninge med traumatisering. I enkelte tilfælde får borgeren socialpædagogisk støtte via Center for Særlig Social Indsats. Det vurderes, at der i flere tilfælde ville profiteres af en socialpædagogisk støtte eller social mentor, men at indstillingen til mentor tager for lang tid. I september 2015 modtager 6 borgere støtte pga. traumatisering igennem SSI. Forslag til styrket indsats: c. Afklare muligheder, økonomi og proces omkring socialpædagogisk støtte og social mentor d. Afprøve om enkelte flygtninge kan indgå i eksisterende LÆR AT TAKLE kurser (SO/Team Sundhed, JU). e. Afdække behovet for at udvikle et særligt forløb for flygtninge (SO/Team Sundhed) Psykisk sårbare flygtninge Pt afdækkes mulighed for at indgå i et projekt om psykisk sårbare flygtninge. Projektet er en del af det landsdækkende initiativ Det Sociale Netværk. LÆR AT TAKLE- kurser Er det en mulighed at lave LÆR AT TAKLE traumatisering i lighed med eksisterende forløb om angst og depression? Flygtninge, der taler og forstår dansk kan i nogle tilfælde 18

36 have glæde af kurset LÆR AT TAKLE - angst og depression. Der kan i nogle tilfælde arbejdes med tolk. Team Sundhed har mulighed for at udvikle særligt forløb for flygtninge, hvis der afsættes ressourcer til udvikling og drift af programmet. Dette skal politisk prioriteres. 19

37 BØRNEFAMILIER 13. Familien samles JU/Integrationsteam Familiesammenføring Den familiesammenførte ægtefælle skal også tilbydes en integrationsplan, undervisning på sprogcenteret samt helbredsundersøgelse. Skolebørn: JU/Integrationsteam kontakter Center for Dagtilbud og Skole. Udfordring Det er stor opgave at samle familie igen og etablere en god hverdag. Familierne er ofte i større eller mindre grad prægede af krig, utryghed, flugt og adskillelse. Familiens samlede kontakt med sagsbehandlere, lærere, pædagoger mv. kan være meget stort. Fx kan skolebørn gå på tre forskellige skoler (se herunder). Det er væsentligt, at familiens trivsel understøttes tidligt, så børnene inkluderes i det almindelige skole- og fritidsliv, familien knyttes til lokale netværk, mødregrupper mv. Familierne er typisk meget motiverede for at blive en del af det danske samfund, lige når de er kommet til Danmark. Forslag til styrket indsats: a. Familiekonsulenter Familiekonsulenter kan ansættes i fx Jobcentre til at varetage en forebyggende indsats i forhold til familier med børn under 18 år. Opgaverne kan relatere sig til både skole og fritidsliv. Familiekonsulenter kan sikre kontakt til fx sundhedsplejerske, tandlæge, frivilliggrupper mv. Samarbejde mellem JU og DS. b. Mange professionelle. En familie med flere børn kan have kontakt til mange professionelle. Forsøg med koordinering af familie-sager. Kobling til projektet Det samlende Borgerforløb (EPO) Forventes at kunne løses inden for eksisterende rammer 14. Familiens økonomi Familiens økonomi er sparsom, jf. ny Integrationsydelse. Familien opnår fulde børneydelser efter 2 år (i 9. kvartal). 15. Daginstitution Center for Dagtilbud og Skole Indskrivning i daginstitution 0-5 årige børn får friplads i min. ét år. Herefter kan der søges om hel eller delvis friplads. Forslag til styrket indsats: a. Justering af Sprogstøttekorpsets 20

38 Børn i alderen 0-3 år er ikke underlagt en særlig indsats og indgår på normal vis i dagsinstitutionernes øvrige tilbud. Børn i alderen 3-6 er underlagt obligatorisk sprogstimulering. Daginstitutionerne har mulighed for at få vejledning og rådgivning til barnets sproglige udvikling hos Sprogstøttekorpsets pædagoger. Antal timer et barn modtager sprogstimulering afhænger af Sprogstøttekorpsets ressourcer og vurdering af behov. For de børn, der har brug for yderligere støtte ved skolestart har Sprogstøttekorpset mulighed for at følge barnet i 0. klasse. Sprogstøttekorpset deltager i indskrivningssamtale med forældre, tolk og daginstitution. ressourcer b. Etablering af (evt.formaliseret) samarbejde herunder opgavefordeling mellem nye familiekonsulenter, sprogstøttekorps og daginstitutioner. Tolk anvendes ad hoc i daginstitutionernes dialog med familien. Udfordring Dialog med familien, håndtering af traumatiserede børn samt øget behov for fokus på sprogstimulering optager ressourcer og lægger beslag på det uddannede personale i daginstitutionerne. Tilgangen af flygtningebørn udfordrer Sprogstøttekorpsets fordeling af ressourcer på daginstitutionerne. Pædagogerne i Sprogstøttekorpset får ofte en tæt kontakt til flygtningefamilier, som medfører at de ofte påtager sig mentorlignende opgaver. En familiekonsulent vil kunne overtage en del af disse opgaver. 16. Børn - indskolingen Indslusning i 0.-3.klasse Forslag til styrket indsats: 21

39 Center for Dagtilbud og Skole Elever i indskolingen (0.-3. klasse) bliver indskrevet i almenklasser på deres distriktsskole og modtager i max 2 år 15 timers undervisning i dansk som andetsprog ugentligt ved en lærer fra Sprogstøttekorpset. Sprogstøttelæren kan vælge at placere en del af undervisningstimerne i SFO ved opstart. Eleverne udsluses fuldt ud til almindelig undervisning efter max 2 år. Herefter er skolerne forpligtiget til at sikre supplerende undervisning i dansk som andetsprog som en dimension i den almindelige undervisning. Dette løses lokalt på skolerne ved særlige hold eller som enkeltmandsundervisning. a. Justering af sprogstøttekorpsets ressourcer b. Indskolingen. Etablering af (formaliseret) samarbejde herunder opgavefordeling mellem familiekonsulenter, sprogstøttekorps, skole og SFO. SFO og Klub Friplads i min. ét år. Herefter kan der søges om hel eller delvis friplads. Udfordring Tilgangen af flygtningebørn udfordrer Sprogstøttekorpsets fordeling af ressourcer på de enkelte børn. Det betyder, at de mindre børn i for mange timer er uden hjælp til at forstå og følge undervisningen. Sprogstøttelærerne i indskolingen får ofte en tæt kontakt til flygtningefamilier, som medfører at de ofte påtager sig mentorlignende opgaver. En familiekonsulent vil kunne overtage en del af disse opgaver. Distriktsskolerne anvender flere midler til indsatserne for hhv. supplerende undervisning i dansk som andetsprog og inklusion i takt med at flygtningebørn- og unge 22