Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen

Transkript

1 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen Status: Gældende Principafgørelse nævnets kompetence - faktisk forvaltningsvirksomhed - konkret individuel vurdering - valg af konkret om: behandlingssted - ændring af behandlingssted Lov: Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 930 af 17. september , 60, stk. 3 og 69 Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli , stk. 1, 52, stk. 3 og 46 Resumé: Principafgørelsen fastslår Det Sociale Nævns kompetence Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen skal planlægge og udføre sine opgaver på det sociale og sundhedsmæssige område efter den sociale lovgivning. Det er dermed forudsat, at kommunerne har et vist selvstændigt handlerum. Kommunerne skal i udøvelsen heraf følge skrevne og uskrevne retsgrundsætninger. De Sociale Nævn og Ankestyrelsen kan ikke gå ind i en vurdering af, hvilket af flere konkrete tilbud en kommune skal tilbyde en borger. Det hører under kommunernes udøvelse af faktisk forvaltningsvirksomhed. De Sociale Nævn og Ankestyrelsen kan dog efterprøve, om de kriterier, der danner grundlag for en kommunal afgørelse, er lovlige, herunder om alle relevante kriterier er inddraget i vurderingen, og om prioriteringen og vægtningen mellem kriterierne er foretaget i overensstemmelse med almindelige retsprincipper. Efterprøvelse af kommunens skøn En afgørelse skal bero på en konkret og individuel vurdering og med inddragelse af alle relevante hensyn i sagen. Det er en forudsætning, at der forinden afgørelsen træffes, er indhentet nye og relevante oplysninger. Kommunens ret til at fastlægge serviceniveauet skal dog fortsat respekteres. Afgørelse: 1. Baggrund for at behandle sagen Ankestyrelsen har behandlet sagerne dels for at afklare nævnets kompetence til at efterprøve kommunale afgørelser dels for at belyse, om afgørelserne er baseret på tilstrækkeligt konkrete og individuelle vurderinger. 2. Reglerne Det følger af retssikkerhedslovens 15, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen skal planlægge og udføre sine opgaver på det sociale og sundhedsmæssige område efter den sociale lovgivning. Det er dermed forudsat, at lovgiver overlader et vist selvstændigt handlerum til kommunerne. Kommunerne skal i udøvelsen af det handlerum følge skrevne og uskrevne retsgrundsætninger.

2 Det følger videre af retssikkerhedslovens 60, stk. 3, at der ikke kan klages over kommunens generelle serviceniveau. Retssikkerhedslovens 69 giver dog De Sociale Nævn og Ankestyrelsen mulighed for at efterprøve retlige spørgsmål. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget om den nuværende 69 i retssikkerhedsloven (2002), at formålet med lovændringen er at præcisere, hvad De Sociale Nævn og Ankestyrelsen kan efterprøve. Selvom der er tale om skønsmæssige afgørelser, er det således intentionen, jf. bemærkningerne til lovforslaget, at nævnene og Ankestyrelsen ved en prøvelse af retlige spørgsmål kan tage stilling til følgende: Overholdelse af almene juridiske spørgsmål Fortolkning Overensstemmelse med forvaltningsretlige principper om lovlig forvaltning (fx magtfordrejningslæren, lighedsgrundsætninger m.v.) Om der er sket fejl i sagsbehandlingen Om sagens faktiske omstændigheder er rigtige, herunder sagsoplysning og om de faktiske oplysninger er korrekte Efterprøvelse af lovligheden af de kriterier, som kommunen har lagt til grund, herunder også prioriteringen/vægtningen heraf og om alle relevante kriterier er inddraget Om kommunen har foretaget et individuelt skøn Kommunernes ret til at fastlægge serviceniveauet skal dog fortsat respekteres, jf. bemærkningerne til lovforslaget. 3. Andre Principafgørelser Kasserede Følgende Principafgørelser er kasserede og gælder ikke længere: c-8-02: historisk, er erstattet af aktuelle afgørelse og gælder derfor ikke længere. Praksis er indarbejdet i denne Principafgørelse. 4. Den konkrete afgørelse Sag 1 (j.nr ): Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i sagen om afklaring af Det Sociale Nævns kompetence til at efterprøve og omgøre A Kommunes afgørelse om skift af skole- og dagbehandlingstilbud. Resultatet er: Det Sociale Nævn var berettiget til at efterprøve A Kommunes afgørelse På tidspunktet for A Kommunes afgørelse var et skift af skole- og dagbehandlingstilbud ikke i overensstemmelse med Ds tarv Det betyder, at A Kommune på baggrund af de oplysninger, som forelå ved afgørelsen, ikke var berettiget til at træffe afgørelse om skift af skole- og dagbehandlingstilbud for D. Vi er således kommet til samme resultat som Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen. Der var enighed på mødet. Begrundelsen for afgørelsen om Det Sociale Nævns kompetence

3 Det Sociale Nævn kan efterprøve, om de kriterier, der danner grundlag for kommunens afgørelse, er lovlige, herunder om alle relevante kriterier er inddraget i vurderingen, og om vægtningen mellem kriterierne er foretaget i overensstemmelse med almindelige retsprincipper. Det følger af retssikkerhedslovens 15, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen skal planlægge og udføre sine opgaver på det sociale og sundhedsmæssige område efter den sociale lovgivning. Det er dermed forudsat, at lovgiver overlader et vist selvstændigt handlerum til kommunerne. Kommunerne skal i udøvelsen af dette handlerum følge skrevne og uskrevne retsgrundsætninger. Det følger videre af retssikkerhedslovens 60, stk. 3, at der ikke kan klages over kommunens generelle serviceniveau. Retssikkerhedslovens 69 giver dog De Sociale Nævn og Ankestyrelsen mulighed for at efterprøve retlige spørgsmål. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget om den nuværende 69 i retssikkerhedsloven (2002), at formålet med lovændringen var at præcisere, hvad De Sociale Nævn og Ankestyrelsen kan efterprøve. Selvom der er tale om skønsmæssige afgørelser er det, ifølge forarbejderne, intentionen, at nævnene og Ankestyrelsen ved en prøvelse af retlige spørgsmål blandt andet kan tage stilling til følgende: Efterprøvelse af lovligheden af de kriterier, som kommunen har lagt til grund, herunder også vægtningen heraf og om alle relevante kriterier er inddraget Om kommunen har foretaget et individuelt skøn Kommunernes ret til at fastlægge serviceniveauet skal dog fortsat respekteres. Vi finder, at det betyder, at nævnet ikke kan gå ind i en vurdering af, hvilket af flere skole- og dagbehandlingstilbud kommunen skal tilbyde D. Derimod kan nævnet godt efterprøve, om de kriterier, der danner grundlag for den kommunale afgørelse, er lovlige, herunder om alle relevante kriterier er inddraget og om vægtningen er foretaget i overensstemmelse med almindelige retsprincipper. Nævnet vil som udgangspunkt ikke kunne tilsidesætte et af kommunen udøvet lovligt skøn. Vi vurderer på den baggrund, at der var grundlag for at nævnet behandlede sagen med henblik på at afprøve om A Kommunes afgørelse lå inden for lovens rammer. Dette er også i tråd med Ankestyrelsens hidtidige praksis om at nævnet kan efterprøve de kriterier, der danner grundlag for en kommunes afgørelse og prioritering heraf, jf. principafgørelse C Begrundelsen for afgørelsen om skift af skole- og dagbehandlingstilbud Ankestyrelsen finder, at et skift af skole- og dagbehandlingstilbud på tidspunktet for A Kommunes afgørelse ikke var i overensstemmelse med Ds tarv. Vi vurderer, at A Kommunes afgørelse om at D skulle skifte skole- og dagbehandlingstilbud ikke var tilstrækkelig konkret og individuel. Vi vurderer endvidere, at afgørelsen ikke var begrundet i Ds behov. Vi har lagt vægt på, at det af psykologisk undersøgelse af 20. maj 2010 fremgår, at D blandt andet har store vanskeligheder i forhold til at omstille sig, vanskeligt ved at overskue mere komplekse situationer, især situationer med følelsesmæssigt indhold, samt svært ved at indgå i sociale relationer. Det er endvidere beskrevet, at han er følsom over for stimuli i form af lyde og synsindtryk, og at han bliver utilpas, når der er for meget uro omkring ham. Det fremgår, at han har vanskeligheder, som stemmer overens med diagnosen NLD (Nonverbal Learning Disorder). Vi har også lagt vægt på, at det fremgår af den psykologiske undersøgelse, at D på grund af sine vanskeligheder, bliver påvirket meget af uro og uforudsigelighed. Børn med NLD adapterer ofte andres adfærd, hvorfor det ikke er hensigtsmæssigt, at D placeres sammen med urolige og uforudsigelige børn, eksempelvis børn med diagnoserne ADHD, autisme eller svære adfærdsforstyrrelser. Det anbefales i forlængelse heraf, at Ds daglige samvær med broderen, som lider af ADHD, bør minimeres så meget som muligt. Vi har også tillagt det betydning, at K Dagskole har beskrevet, at D er en yderst følsom dreng med varierende

4 overskud samt lav tolerancetærskel i forhold til visuel og auditiv stimuli. Han er meget påvirkelig af forandringer i hverdagen. Ifølge skolen har D, i de fire måneder han har gået på skolen, udviklet sig socialt og adfærdsmæssigt. Vi henviser til, at der ved afgørelser efter servicelovens kapitel 11 ifølge formålsbestemmelsen skal lægges vægt på, at støtten ydes ud fra barnets eller den unges bedste, herunder at der lægges vægt på at give barnet eller den unge stabil og god voksenkontakt og kontinuitet i opvæksten, jf. servicelovens 46 som den var formuleret på tidspunktet for A Kommunes afgørelse. Vi henviser endvidere til, at et af hovedhensynene med Barnets Reform, der trådte i kraft den 1. januar 2011, er at sikre en helhedsorienteret og kontinuerlig støtte. Vi finder, henset til Ds vanskeligheder og behov, herunder særligt hans vanskeligheder ved omstilling og forandringer, at A Kommunes afgørelse om skift af skole- og dagbehandlingstilbud på daværende tidspunkt ikke var begrundet i Ds behov. Vi finder endvidere, at Ds og broderens daglige kontakt bør begrænses på grund af deres respektive vanskeligheder. Det bemærkes, at Ankestyrelsen ved afgørelsen ikke har forholdt sig til, hvorvidt F (nu S) generelt set er et tilbud, som er egnet til at varetage Ds behov. Det bemærkes endvidere, at Ankestyrelsen heller ikke har forholdt sig til, hvorvidt D på et senere tidspunkt kan skifte skole- og dagbehandlingstilbud. Bemærkninger til klagen A Kommune har oplyst, at K Dagskoles udtalelse om D er at betragte som et partsindlæg, idet udtalelsen er udarbejdet efter kommunen har iværksat partshøring af forældrene om den påtænkte afgørelse om skift af skole- og dagbehandlingstilbud. Vi bemærker, at udtalelsen fra K Dagskole er indgået og vurderet sammen med de øvrige bilag i sagen. Oplysninger i sagen Vi har afgjort sagen på grundlag af: De oplysninger, som forelå da Det Sociale Nævn traf afgørelse i sagen Det Sociale Nævns afgørelse af 18. februar 2011 Klagen til Ankestyrelsen af 15. marts 2011 Det Sociale Nævns genvurdering Sag 2 (j.nr ) Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i sagen om afklaring af Det Sociale Nævns kompetence til at efterprøve og omgøre A Kommunes afgørelse om skift af skole- og dagbehandlingstilbud Resultatet er: Det Sociale Nævn var berettiget til at efterprøve A Kommunes afgørelse På tidspunktet for A Kommunes afgørelse var et skift af skole- og dagbehandlingstilbud ikke i overensstemmelse med Ds tarv Det betyder, at A Kommune på baggrund af de oplysninger, som forelå ved afgørelsen, ikke var berettiget til at træffe afgørelse om skift af skole- og dagbehandlingstilbud for D. Vi er således kommet til samme resultat som Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen.

5 Der var enighed på mødet. Begrundelsen for afgørelsen om Det Sociale Nævns kompetence Det Sociale Nævn kan efterprøve, om de kriterier, der danner grundlag for kommunens afgørelse, er lovlige, herunder om alle relevante kriterier er inddraget i vurderingen, og om vægtningen mellem kriterierne er foretaget i overensstemmelse med almindelige retsprincipper. Det følger af retssikkerhedslovens 15, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen skal planlægge og udføre sine opgaver på det sociale og sundhedsmæssige område efter den sociale lovgivning. Det er dermed forudsat, at lovgiver overlader et vist selvstændigt handlerum til kommunerne. Kommunerne skal i udøvelsen af dette handlerum følge skrevne og uskrevne retsgrundsætninger. Det følger videre af retssikkerhedslovens 60, stk. 3, at der ikke kan klages over kommunens generelle serviceniveau. Retssikkerhedslovens 69 giver dog De Sociale Nævn og Ankestyrelsen mulighed for at efterprøve retlige spørgsmål. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget om den nuværende 69 i retssikkerhedsloven (2002), at formålet med lovændringen var at præcisere, hvad De Sociale Nævn og Ankestyrelsen kan efterprøve. Selvom der er tale om skønsmæssige afgørelser er det, ifølge forarbejderne, intentionen, at nævnene og Ankestyrelsen ved en prøvelse af retlige spørgsmål blandt andet kan tage stilling til følgende: Efterprøvelse af lovligheden af de kriterier, som kommunen har lagt til grund, herunder også vægtningen heraf og om alle relevante kriterier er inddraget Om kommunen har foretaget et individuelt skøn Kommunernes ret til at fastlægge serviceniveauet skal dog fortsat respekteres. Vi finder, at det betyder, at nævnet ikke kan gå ind i en vurdering af, hvilket af flere skole- og dagbehandlingstilbud kommunen skal tilbyde D. Derimod kan nævnet godt efterprøve, om de kriterier, der danner grundlag for den kommunale afgørelse, er lovlige, herunder om alle relevante kriterier er inddraget og om vægtningen er foretaget i overensstemmelse med almindelige retsprincipper. Nævnet vil som udgangspunkt ikke kunne tilsidesætte et af kommunen udøvet lovligt skøn. Vi vurderer på den baggrund, at der var grundlag for at nævnet behandlede sagen med henblik på at afprøve om A Kommunes afgørelse lå inden for lovens rammer. Dette er også i tråd med Ankestyrelsens hidtidige praksis om at nævnet kan efterprøve de kriterier, der danner grundlag for en kommunes afgørelse og prioritering heraf, jf. principafgørelse C Begrundelsen for afgørelsen om skift af skole- og dagbehandlingstilbud Ankestyrelsen finder, ud fra de oplysninger der forelå på tidspunktet for A Kommunes afgørelse, at et skift af skole- og dagbehandlingstilbud ikke på daværende tidspunkt var i overensstemmelse med Ds tarv. Vi vurderer, at A Kommunes afgørelse om at D skulle skifte skole- og dagbehandlingstilbud ikke var tilstrækkelig konkret og individuel. Vi vurderer endvidere, at afgørelsen ikke var i overensstemmelse med Ds tarv. Vi har lagt vægt på, at det af familiebehandlingsplan fra april 2010 fremgår, at D er en pige med specielle behov. Det beskrives, at D selv vil bestemme, og at hun skaber konflikter i alle situationer, hvor andre vil bestemme. Der er mange konflikter i hjemmet. D har i skolen behov for daglige forudsigelige, strukturerede og afbalanceret hverdag, hvor de voksne kan rumme evt. større følelsesudbrud fra D. Hun har behov for hjælp til at fastholde fokus på den opgave, som hun er i gang med, ligesom hun skal have udviklet sine sociale kompetencer, så hun bliver i stand til at indgå venskaber og have et fritidsliv. Vi har også lagt vægt på, at K Dagskole i november 2010 har beskrevet, at D fungerer bedst i enkle og kendte sociale sammenhænge. Hun har svært ved at forstå og agere i nye og komplekse situationer. Alle former for skift af rammer og relationer i skoledagen kræver store ressourcer fra D. Hun reagerer på skift og selv små

6 forandringer i hverdagen med oppositionel adfærd samt frustration og vrede. Det er skolens oplevelse, at D bruger omkring 6 måneder på at opbygge relationer til en voksen, der kan stille krav. Vi henviser til, at der ved afgørelser efter servicelovens kapitel 11 ifølge formålsbestemmelsen skal lægges vægt på, at støtten ydes ud fra barnets eller den unges bedste, herunder at der lægges vægt på at give barnet eller den unge stabil og god voksenkontakt og kontinuitet i opvæksten, jf. servicelovens 46 som den var formuleret på tidspunktet for A Kommunes afgørelse. Vi henviser endvidere til, at et af hovedhensynene med Barnets Reform, der trådte i kraft den 1. januar 2011, er at sikre en helhedsorienteret og kontinuerlig støtte. Vi finder, at der, på tidspunktet for A Kommunes afgørelse, ikke var tilstrækkeligt med oplysninger om Ds vanskeligheder og behov, til at det med tilstrækkelig sikkerhed kunne vurderes, at en afgørelse om skift af skole- og dagbehandlingstilbud på daværende tidspunkt var i overensstemmelse med Ds tarv. Vi finder, at det forinden en eventuel afgørelse om skift af skole- og dagbehandlingstilbud var nødvendigt at foretage yderligere udredning af Ds vanskeligheder og behov. Først på baggrund af en nærmere undersøgelse af hendes vanskeligheder og behov ville det være muligt at vurdere, hvor og hvordan hun skulle støttes i dagligdagen og skolemæssigt. Dette understøttes af udtalelse fra psykolog i december 2010, som først ses at være inddraget i sagens behandling efter kommunens afgørelse, hvori det er beskrevet, at D har svært ved at løse dagligdags problemsituationer, og at hun har svært ved at forstå sociale regler og begreber, når det bliver for abstrakt. D har en konkret tankegang, har svært ved at fastholde fokus på en ting og er motorisk urolig. Psykologen anbefalede, at D blev henvist til udredning for hendes opmærksomhedsstyring og motoriske urolighed. Det understøttes endvidere af PPR s henvisning i januar 2011 af D til udredning på børnepsykiatrisk afdeling. Det fremgår blandt andet af henvisningen, at D udviser let afledelig og impulsiv adfærd. Hun er konkret i opfattelsen, har svært ved skift, svært ved at fastholde fokus og er følsom over for stimuli. Det fremgår endvidere, at D i april 2008 er psykologisk undersøgt. Hun blev i den forbindelse vurderet som en pige med massive følelsesmæssige og relationelle vanskeligheder. Det bemærkes, at Ankestyrelsen ved afgørelsen ikke har forholdt sig til, hvorvidt F (nu S) generelt set er et tilbud, som er egnet til at varetage Ds behov. Det bemærkes endvidere, at Ankestyrelsen heller ikke har forholdt sig til, hvorvidt D på et senere tidspunkt kan skifte skole- og dagbehandlingstilbud. Bemærkninger til klagen A Kommune har oplyst, at K Dagskoles udtalelse om D er at betragte som et partsindlæg, idet udtalelsen er udarbejdet efter kommunen har iværksat partshøring af forældrene om den påtænkte afgørelse om skift af skole- og dagbehandlingstilbud. Vi bemærker, at udtalelsen fra K Dagskole er indgået og vurderet sammen med de øvrige bilag i sagen. Oplysninger i sagen Vi har afgjort sagen på grundlag af: De oplysninger, som forelå da Det Sociale Nævn traf afgørelse i sagen Det Sociale Nævns afgørelse af 18. februar 2011 Klagen til Ankestyrelsen af 15. marts 2011 Det Sociale Nævns genvurdering

7