Færgen ØEN grundstødning den 1. november 2006

Transkript

1 Redegørelse fra Opklaringsenheden Færgen ØEN grundstødning den 1. november 2006 Færgen ØEN, grundstødt ved stenmolen ud for Mommark havn. Foto: Opklaringsenheden Faktuel information Færgen ØEN betjener ruten mellem Søby og Mommark med højst 145 passagerer i sommerhalvåret og 100 passagerer i vinterhalvåret. Færgen ligger over for natten i Søby. Færgen er normalt bemandet med fire personer, skibsfører, styrmand, befaren skibsassistent og ubefaren skibsassistent. Den ubefarne skibsassistent dog kun, når færgen sejler med mere end 100 passagerer. Færgens længde over alt er 37,15 meter, og den måler 503 BT. Den har en dieselmotor på 607 kw, der driver en skrue med vendbare blade. Den 1. november 2006 grundstødte færgen øst for Mommark havn i hårdt vejr. Ingen personer kom til skade ved hændelsen.

2 Hændelsesforløb Dette afsnit er baseret på forklaring fra færgens fører: Den 1. november 2006 mødte besætningen klokken Besætningen bestod af skibsføreren, en overtallig skibsfører, styrmanden, skibsassistenten og stewardessen. Færgen afsejlede fra Søby klokken og ankom til Mommark klokken 09.05, ca. en halv time forsinket på grund af vejret. Bortset fra forsinkelsen var der ingen problemer på denne sejlads. Der var nordlig kuling, m/sek. og ca. 2 m høje bølger. Færgen lastede tre personvogne, en lastvogn med sættevogn på 40 tons og i alt seks passagerer i Mommark. Lastbilen blev surret med kæder som sædvanlig i sådant vejr. Dybgangen var 3,10 meter agter. Færgen sejlede fra Mommark klokken Skibsføreren var på broen. Vindstyrken var øget til storm, m/sek., med dønning i renden ud fra Mommark. Vandstanden var normal. Få minutter efter udsejling fra lejet tog færgen bunden midt i renden på grund af dønning. Færgen mistede styrefart, faldt af for vinden og blev presset til styrbord ind på grund. Det var sket før, og man forventede højere vandstand og aftagende vind, der naturligt ville bidrage til at bringe færgen flot igen. Skibsføreren forsøgte derfor blot at holde stævnen op i vinden med bow-thrusteren. Det lykkedes i nogen grad den første times tid. Stormen tog imidlertid til, og færgen blev presset tværs ind på grunden imod molen. Skibsføreren forsøgte at bakke og på anden måde at manøvrere færgen fri for egen kraft. Klokken ca kontaktede man fra færgen en fisker i Mommark, der har en garnjolle, for om muligt at få assistance til at trække i færgen. Fiskeren oplyste, at han ikke kunne gøre noget i den situation, men han kendte en kollega i Sønderborg med et større skib, en trawler på 60 BT og med en maskine på 220 kw. Fiskerens kollega i Sønderborg indvilligede i at prøve, og han sejlede fra Sønderborg klokken ca I mellemtiden, klokken ca , aftaltes det med fiskeren i Mommark at bringe passagererne og stewardessen i land af hensyn til deres komfort og for ikke at have folk, der kunne gå i vejen under det forestående arbejde med flotbringning. Jollen gik langs siden, og man åbnede færgens evakueringsport i styrbord side, læ side. Det gik fint med at få passagererne fra borde ved brug af færgens egen evakueringslejder.

3 Klokken ankom trawleren fra Sønderborg, og en halv time senere var der gjort en trosse fast til færgens agterende. Det var hensigten at trække agterenden ud i renden for at kunne hjælpe til med færgens egen skrue. Trossen sprang klokken ca , det var en af trawlerens fortøjningstrosser. Man forsøgte igen med samme trosse, der var blevet kortet lidt op. Klokken havde man genetableret trosseforbindelse, men trossen sprang igen, klokken ca Man ville dernæst prøve med en trawlvire. Den var rigget til på trawleren klokken ca Wiren skulle føres over fra trawleren til færgen med en line, Man forsøgte at sende linen ud med en bøje, men på grund af mørke, blæst og sø kunne man ikke se bøjen hverken fra færgen eller fra land, og det lykkedes derfor ikke at få wiren om bord. I mellemtiden var færgen drevet over og havde fået stævnen ind i stenmolen, hvor den huggede i stenene. Klokken ca ødelagde færgen et kabel med strøm til molefyret, hvorved der skete en kortslutning, og hele Mommark havn blev mørkelagt. Dette bidrog til at forsinke og besværliggøre overførsel af en wire fra trawleren til færgen. For at mindske skaderne på færgens ror, maskine og olietanke blev der kørt med bow-thrusteren, og man forsøgte at bakke færgen længere ind mod sandet. Dette lykkedes, hvorefter færgen kom til at ligge med 12 styrbord slagside. Der blev anmodet om assistance fra Beredskabstjenesten, der kom til stede og riggede lys til på havnen og i området med henblik på at få lys på bøjen og linen fra trawleren, hvilket dog ikke lykkedes.. Klokken ca opgav man fra fiskeskibet at kunne bringe færge flot. Stormen var stadig ikke flovet, og der var 1,8 2,0 meter højvande. Derefter stod færgen og bankede i stenene inderst ved molen øst for havnen. Ved en inspektion af skibets rum fandt man ud af, at der var sket vandindtrængning i lastrum 2 og 3. Disse rum er tidligere apteringsrum, som ikke længere er i brug. I lastrum 2 stod cm vand, og i lastrum 3 stod cm vand, i borde. Man startede alt lænsegrej. Færgens udenbordskøling til hovedmotoren blev ikke ødelagt, og hjælpemotorerne har tankkøling, så man kunne stadig køre med lænsepumper m.v. Nødlænsepumpens el-motor i lastrum 3 blev sat ud af drift på grund af vandet, der stod i rummet, og lænsningen blev også forhindret af isoleringsmateriale, der var gået løs og tilstoppede sugningen. Ca. ved midnat anmodede man om assistance med dykpumper fra Beredskabsstyrelsen. Vinden var da løjet af til ca. 6 8 m/sek.

4 Luftfoto af Mommark havn, 2001 Kilde: Det Levende Søkort Færgen ØEN, grundstødt ved stenmolen ud for Mommark havn Foto: Opklaringsenheden

5 Fra klokken ca faldt vandstanden i farvandet langsomt. Klokken fik man to dykpumper fra Beredskabsstyrelsen om bord. Derefter kunne lænsningen lige netop holde trit med vandindtrængningen, indtil man klokken ca fik yderligere tre lænsepumper fra Beredskabsstyrelsen. Klokken ca var begge lastrum tømt, og da vinden var aftaget til styrke 3,5 6 m/sek., og vandstanden stadig var faldende, var det muligt at holde vandet ude med skibets egne lænsepumper og de først leverede dykpumper. Færgen blev løftet ud med en flydekran efter en uges gravearbejde, der var nødvendigt, for at flydekranen kunne komme ind til den grundstødte færge. Flydekranen førte færgen til Søby, hvor den kom på bedding. Der var sket omfattende skader på færgens bund. Analyse og konklusion Ved afsejling fra Mommark var kulingen øget til storm, og der var dønning i renden. Som følge af dønning og begrænset dybde i renden fik færgen berøring med bunden og mistede dermed styrefart. Det var sket før. Da færgen ikke kunne manøvrere, blev den af stormen presset til styrbord ind på grund. Efterfølgende højvande og fortsat storm medførte, at færgen ikke kunne bringes flot, men tværtimod blev ført længere ind på grunden for til sidst at stå helt inde ved stenmolen. Hændelsen viser, at risikoen for bundberøring og grundstødning i renden er latent ved normal vandstand og dønning. Færgen er tidligere grundstødt i renden. Risikoen for grundstødning under ugunstige forhold var kendt. Anbefalinger Opklaringsenheden anbefaler færgeselskabet, at der udarbejdes retningslinier til støtte for skibsførerne i deres vurdering af, om eller hvornår sejladsen bør indstilles Opklaringsenheden 14. februar 2007