Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden

Transkript

1 Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden 3. Kvartal 24. oktober / Anja Franka Andersen, Kenneth Røn Christiansen, Trine Wittrup, Tina Rønstrup / sagsid: 18/10509

2 Formål med Ledelsestilsynet Ledelsestilsynet fungerer som løbende opfølgning på lovmedholdelighed, faglig kvalitet og god dokumentation og datadisciplin i sagsbehandlingen Understøtter at målsætninger for udviklingen (vedr. foranstaltninger og økonomi) af de to afdelinger fastholdes som retningsgivende for sagsbehandlingen i praksis Ledelsestilsynet giver medarbejdere, ledelsen og det politiske udvalg et overblik over udviklingen på myndighedsområderne Ledelsestilsynet er et værktøj, der skaber grundlag for faglig udvikling og læring blandt medarbejderne på myndighedsområderne

3 Ledelsestilsyn 3. kvartal 1. Nøgletal vedr. udviklingen i sager og underretninger 2. Nøgletal og perspektiver på udviklingen i foranstaltninger og udgifter

4 1. Nøgletal vedr. udviklingen i sager og underretninger 3. Kvartal

5 Figur 1: Antal sager og sagsbehandlere pr. område, samt gennemsnitlige sagstal pr. sagsbehandler Børn, Unge og Uddannelse: Børn g familie og Ungeenheden Antal sager Dec Mar. Juni Sep. Antal sagsbehandlere Dec Mar. Juni Sep. Gnsnit. antal sager pr. sagsbehandler** Dec Mar. Juni Sep år Team Syd og Nord Administrativ sagsbehandling: Efterskoler, fogedsager, støttepersoner ( 54) Modtagelsen / Vagt og visitation Børn fra 0-18 år/23år med handicap Job og familie ,5* , ,6 31,1 37, ,5 0,5 0,5 0, ,7 74,3 69,5 58, ,5* 4 4, ,5 41,8 41, ,7 24,7 23,4 17,3 Ungeenhed, , ,3 ungesagsbehandling år Total ,5 25,

6 Antal sager og sagsbehandlere pr. område/afdeling, samt gennemsnitlige sagstal pr. sagsbehandler Forklaring til Figur 1 Der ses et lille fald i det samlede sagstal for Børn og Unge. Det skyldes primært et fald i sager i Modtagelsen. Få at lette den administrative proces og sikre større metodefrihed i Familiehuset så er det besluttet, at når en sag vurderes til at skulle have hjælp efter 11 jf. Serviceloven lukkes den i Børn og Unge og visiteres til Familiehuset. Forklaring Børn og Familie: Et fald i sagstal Modtagelsen skyldes primært lukning af sager. (Se ovenstående) I team Nord og Syd er sagstallet ca. 37 sager i gennemsnit. Sagerne er kendetegnet ved stor tyngde og stor kompleksitet. Der er aktuelt sygemeldinger i Team Syd som er arbejdsrelaterede. De øvrige medarbejdere afhjælper situationen ved at sagerne er blevet fordelt, derfor ses en stigning i sagstal pr. medarbejder. Derudover ses en lille nedgang af sager i Team Børnehandicap, dog er det her ligeledes sygefravær der gør at sagstallet er lidt højere end normalt. Generelt har begge afdelinger et styrket fokus på sagstallet og på at: a) Lukke sager, hvor der IKKE er foranstaltninger, samt på b) Hurtig intervention i de enkelte sager. Forklaring Ungeenheden: Sagstallet har ligger stabilt over tid, men genopretningen har fået stor betydning i Ungeenheden Sagsstallet dækker normalt over periodiske udsving blandt andet i forbindelse med sagsoverdragelser fra Børn & Familie ved det 15. år. I Ungeenheden er der fra juni til september markant stigning i sagstal. Det skyldes vakant stilling, sygemelding og deltagelse i sagsbehandlingen i ungesagerne i Modtagelsen. I Ungeenheden er der p.t en vakant stilling i forbindelse med stillingsskifte og en langtidssygemelding, som ikke besættes pga genopretning. Det vil betyde øget pres på de resterende medarbejdere og efterslæb på de øvrige processer i teamet: forsinkelser på undersøgelser, handleplaner samt indsatser, som ikke vurderes akutte.

7 Figur 2: Registrering af underretninger kvt. Underretninger kvt. 2. kvt. 3. kvt. Anden kommunal afdeling Anden Kommune Anonym Barn/ung Boligforening/Fogedretten Daginstitution Dagplejen Familiehuset Familie Foreninger Forældre OUH/Psykiatri Politi PPR Praktiserende læge Skoler i Assens Sundhedsplejen Øvrige I alt

8 Registrering af underretninger Forklaring til Figur 2 Registrering af underretninger 3. kvt. Der er en generel stigning i underretninger indenfor en del områder i 3. kvartal i forhold til 2. kvartal. Skolerne har forsat det højeste antal underretninger dog er tallet markant faldende! I 2. kvartal er der indgået 280 underretninger og i 3. kvartal 323, hvilket er en stigning på 15 procent. Antallet af underretninger for Der ses en lille stigning af underretninger i det 3. kvartal af. Der er dog værd at bemærke, at der er et stort fald i underretninger fra skolerne. Det skal nævnes at der har været en måned juli måned, hvor skolerne har haft lukket. Der er en stor forventning om, at på sigt vil antallet af underretninger falde qua etableringen af Assensmodellen, idet der vil blive arbejdet endnu mere forebyggende, samt ligeledes, at kvalificeringen og den tværfaglige støtte vil blive sikret og der generelt støttes bedre op i det almene miljø.

9 2. Nøgletal og perspektiver på udviklingen i anbringelser og udgifter 3. Kvartal

10 Figur 3: Udvikling i antal årspersoner for anbringelser (inkl. handicap og Ungepension) Regnskab 2014 Regnskab 2015 Regnskab 2016 Regnskab 2017 Forventning 1. KVT. Forventning 2. Forventning 3. KVT. KVT.

11 Udvikling i anbringelser Forklaring til Figur 3 Samlet set ses en nedgang i antallet af anbringelser. Forventningen til er nu 146 helårsanbringelser. Børn og Familie: -Der arbejdes meget målrettet med at finde alternative løsninger i stedet for at anbringe. Der er i den forbindelse gjort brug elementer fra Job og Familie og ikke mindst eksterne aktører, som har gjort det muligt at sikre barnet i hjemmet og derved undgå at anbringe. Der har ligeledes været kontakt til Statsforvaltningen, som har omstødt enkelte afgørelser i forhold til børnenes bopæl, hvilket har betydet at barnet er flyttet kommune eller det har været muligt at støtte op med en mindre indgribende foranstaltning. Dog kan der konstateres udfordringer på handicapområdet, hvor enkelte børns anbringelser er blevet dyrere. Ungeenheden: - I Ungeenheden er den mindre stigning i antallet af anbringelser et udtryk for, at der - på trods af, at der fortsat afsluttes anbringelser - i efteråret dels har været behov for at etablere en ny anbringelse og dels er sket ændringer i de lagt planer f.eks udslusningsmuligheder til egen bolig m.v. Der forventes fortsat nedgang i antallet af nye anbringelser dels på baggrund af udviklingen i Børn og Familie dels gennem målrettet brug af alternativer til anbringelser. Der er forsat særligt fokus på de unge i efterværn med henblik på udslusning samt overdragelse til voksensystemet. For de sikrede døgninstitutioner ses udviklingen i fortsat ikke at følge udviklingen i 2017.

12 Figur 4: Økonomisk udvikling i anbringelser og forebyggende foranstaltninger Budget Regnskab Forventning

13 Figur 5: Fordeling af udgifter på Børn og Ungeområdet *Inkl. Ungepensionen **Familiehuse, SSP, Brahesholm. Budget 2016 Regnskab 2016 Budget 2017 Regnskab 2017 Budget Faktisk forbrug pr Forventet Regnskab i kr. Anbringelser* Forebyggende foranstaltninger Interne forebyggende indsatser** Øvrige udgifter på området Total

14 Figur 6: Procentvis fordeling af udgifter på Børn og Ungeområdet % Budget 2016 Regnskab 2016 Budget 2017 Regnskab 2017 Budget Faktisk forbrug pr Forventet Regnskab Anbringelser 63% 62% 59% 66% 61% 64% 64% Forebyggende foranstaltninger 14% 19% 18% 19% 17% 18% 19% Interne forebyggende indsatser 13% 12% 13% 11% 13% 12% 12% Øvrige udgifter på området 9% 7% 10% 4% 9% 7% 5% Total 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% * Familiehuse, SSP, Brahesholm.

15 Fordeling af udgifter til anbringelser Forklaring til Figur 5 og 6 Forventningen til er, at der bruges 64% af det samlede budget på anbringelser og 31% på forebyggende foranstaltninger, hvoraf 12% er forebyggende foranstaltninger, der løses internt i kommunen. De interne forebyggende foranstaltninger vedrører Familiehuset, SSP og Brahesholm, som har selvstændige decentrale budgetter Trods et fald i antallet af anbringelser forventes der for højere udgifter til anbringelser end budgetlagt. Dette skyldes til dels høje udgifter til handicapanbringelser, men især også den samlede budgetreduktion på Børn og Ungeområdet, der er lagt på anbringelsesområdet. I er der indlagt en budgetreduktion på 14,6 mio. kr.

16 Samlet årsagsforklaring på den økonomiske udvikling på Børn- og ungeområdet Status: Vi anbringer fortsat færre børn og unge og udgifter til anbringelser er nedskrevet samtidig har vi udfordringer med at løse de meget komplekse opgaver i det forebyggende regi grundet den store kompleksitet. Forklaring: For at vende udviklingen og lykkes med at nedbringe antallet af anbringelser yderligere, er det nødvendigt at bruge ekstra ressourcer på forbyggende foranstaltninger og styrke samarbejdet i det almene miljø. Formål med stigningen i forebyggende foranstaltninger og indsatser: Vi skal styrke den tidlige indsats, med henblik på at forhindre anbringelser og hjælpe barnet/den unge til at komme tilbage til en mindre udsat position (Assensmodellen).

17 Udvikling i Børn og Familie Status: Der bliver fortsat anbragt færre børn Fokusområder (udvalgte) Fokus på alle plejekontrakter (med afsæt i KL s vejledning ift. honorering af plejefamilierne). Dialog om anbringelser mellem afdelingsleder og teamledere 1 x pr. måned fokus på kvalitet og pris, alternativer til anbringelse, mv. Kvartalsvise sagsgennemgange med fokus på rød, gul, grøn, økonomi, ned ad indsatstrappen, start/slut -dato, etc. Ugentlige teammøder hvor alle indstillinger drøftes. Skærpet fokus på brug af Familierådslagning. Skabelse af alternative løsninger til anbringelse: bl.a. massiv støtte i hjemmet (tidligt).

18 Udvikling i Ungeenheden Status uændret: Der bliver anbragt færre unge Fokusområder (udvalgte) Fokus på alle plejekontrakter (med afsæt i KL s vejledning ift. honorering af plejefamilierne) Kvartalsvis sagsgennemgang - med fokus på rød, gul, grøn, økonomi, ned ad indsatstrappen, start/slut -dato, etc. Ugentlige teammøder hvor alle indstillinger drøftes. Udvikling og implementering af redskab til vurdering af udvikling i parathed til selvstændigt ungeliv. SMART-mål i handleplaner For alle indgribende foranstaltningstyper udvikles servicemål/kvalitetsstandard for efterværnsindsatsen i Assens Kommune. Skærpet fokus på brug af Familierådslagning. Skabelse af alternative løsninger til anbringelse: bl.a. efterværn, udslusning, etc..