Mod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller
|
|
- Margrethe Kristoffersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller Ida B. Karlsson 1, Anker Lajer Højberg 1, Bo Vangsø Iversen 2 1. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, GEUS 2. Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi
2 Hvad bruger vi oplandsmodeller til Oplandsmodeller er et stærkt værktøj til at lave vurderinger af det hydrologiske kredsløb, strømningsveje og stoftransport på stor skala brugbar på national og regional skala. I Danmark har vi Den Danske Nationale Ressource Model (DKmodellen). Det bruges allerede i vidt omfang til: Bedømmelse af den nationale grundvandsressource Vurdering og regulering på national plan Klimatilpasningsstrategier National regulering af nitrat DK-modellen er bygget på MIKE SHE modelkoden DK-modellen indeholder allerede dræn, men Troldborg et al. 2010
3 Foto: Flemmning Gertz, SEGES Hvilke udfordringer møder vi Modellen er kalibreret på store afstrømningsstationer Drænene er ikke differentieret i modellen Afstrømningssignalet er summen af mange kilder Uniform type og fordeling Kan lokaldata overhovedet inkluderes? Værdien af lokale observationer Forbedring af modelkonceptet indenfor rammerne Vi ved ikke hvor godt modellen repræsenter drænafstrømningen Manglende målinger Bedre differentiering af drænene?
4 6 5 Hvordan kan vi forbedre modellen? 6 ± ± 4 ± National skala Oplandsskala ID15-skala Under ID15-skala Legend Regulering 1 Indsats 2 4 Catchment boundary 3 2 Legen C Legend Legend Catchment boundary Bedre differentiering mellem ID15-oplande Catchment boundary
5 Hvad vil vi gerne forbedre Opdelingen af vand til grundvand og dræn Forbedret rummelig fordeling Inkluderer lokale målinger Beskrive dynamikken bedre
6 Differentiering af drænene Hvordan kan vi differentiere dem? Hvilken skala kan vi se betydningen? Langsommere dræning Terrænnær drændybde Langsommere dræning Hurtigere dræning
7 Modelkonceptet Distribueret parameterfelt Ændringen for hele oplandet
8 Modelkonceptet Distribueret parameterfelt Skovområder Byområder Vådområder Vådområder (drændybde) Arealanvendelsen (parametriseringen) har altså betydning for drændannelsen på ID15 skala
9 Drænkoncepter Hvordan dannes drænstrømning? Naturlig dræning styret af regional geologi Hængende grundvandsspejl styret af lokal geologi Udstrømningsområder styret af geologi og topografi
10 Hængende grundvandsspejl De øverste 3 meter er ét lag, og opløser dermed ikke et lokal hængende grundvandsspejl. Observeret drænafstrømning Simuleret drænafstrømning
11 Hængende grundvandsspejl = hurtig respons Opløsningen betyder rigtig meget for det første respons Mens betydningen er meget lille når systemet er fyldt sidste på sæsonen.
12 Dræning styret af regional geologi Den geologiske model x 20 Simuleret drænafstrømning for 6 af dræn-oplandene i Norsminde (Hansen et. al 2018). 20 forskellige geologiske modeller (stokastiske). Geologien i de øverste 3 meter er den samme for alle 20 modeller. Spredningen skyldes geologien Henriksen et al Hvis geologien betyder meget for den dannede drænstrømning i modellen. Burde målte drænobservation så ikke omvendt indeholde information, der kan guide modellen?
13 Dræning styret af regional geologi Tidligere studier (Hansen et al. 2014) viser, at direkte inkludering af dræn-målinger i kalibreringen ikke umiddelbart giver en forbedring på lokal skala. Kan lokaldata overhovedet inkluderes? Rummelig kalibreringsmetode (pilot point) bruges for at udnytte informationen i drænmålingerne optimalt. Område med drænmålinger Hvor er der information om geologien? Jo større cirkel = jo mere information Hvordan klarer modellen sig
14 Dræning styret af regional geologi Generelt forbedres modellen på både hydraulisk trykniveau og afstrømningen i åerne. For drænafstrømningen er der: Dynamik (NSE), 1= perfekt match Oprindelig model Ny model Observationer Bedre vandbalance Bedre dynamik Hurtigere første respons Mængder (Vandbalance), 0= perfekt match D5 D6
15 Foto: Flemmning Gertz, SEGES Mod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller Forbedret tidlig drænrespons Forbedring af modellens evner på lokal skala Bedre differentiering ml. ID15 oplande Forbedring af modelkonceptet Værdien af lokale observationer Bedre udnyttelse af lokal data til kalibrering Differentiering af dræntyper
16 Tak for opmærksomheden
Opskalering og potentiale for implementering
TReNDS afslutningsseminar, 29. november 2018, Aarhus Opskalering og potentiale for implementering Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De National Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereVelkomst og introduktion til TReNDS
TReNDS afslutningsseminar, 29. november 2018, Aarhus Velkomst og introduktion til TReNDS Seniorforsker Anker Lajer Højberg, TReNDS koordinator De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Læs mereNy viden til forbedring af retentionskortlægningen
Plantekongres, 15.-16. januar 2019, Herning Session 67. Forbedret kortlægning af kvælstofretentionen Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De Nationale Geologiske
Læs mereHydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk
Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereSeminar om vandrammedirektivet: værktøjer og virkemidler, Foulum, 27. februar 2018 Grundvands- og skala aspekter -Nitrat transport og reduktion
Seminar om vandrammedirektivet: værktøjer og virkemidler, Foulum, 27. februar 2018 Grundvands- og skala aspekter -Nitrat transport og reduktion Seniorforsker Anker Lajer Højberg, GEUS Indhold Relevans
Læs mereNitrat retentionskortlægningen
Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,
Læs mereModellering af nitrat transport Oplands- til national skala
DGF møde 14. december 2017, Århus Modellering af nitrat transport Oplands- til national skala Seniorforsker Anker Lajer Højberg Indhold Nationale kvælstofmodel, lidt historik og oversigt (Nogle) udfordringer
Læs mereAnvendelse af DK-model til indvindingstilladelser
ATV møde: Onsdag den 16. november 2011, DTU Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser Anker Lajer Højberg Introduktion Kort om DK-model Vurderinger ved indvindingstilladelser Kombination med andre
Læs mereVelkomst og introduktion til NiCA
NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program
Læs merePå vej mod en landsdækkende nitratmodel
NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker
Læs mereKortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet
Plantekongres, 14. januar 2015, Herning Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereOversigt over opdatering
DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Oversigt over opdatering Anker Lajer Højberg, GEUS Disposition Baggrund Formål Elementer i opdatering Geologisk
Læs mereOplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen
Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat
Læs mereUsikkerhed på opgørelsen af nitrat reduktion på skalaer fra 100 m til 2000 m. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.
Usikkerhed på opgørelsen af nitrat reduktion på skalaer fra 100 m til 2000 m Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Nitrat reduktion i undergrunden Nitrat skal transporteres under
Læs mereKvælstofs vej fra mark til recipient
Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereNational Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup
Læs mereFremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015
Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på
Læs mereKonsekvenser af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsmodellering
Vingsted 2017 Konsekvenser af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsmodellering Torben O. Sonnenborg De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings-
Læs mereHvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet?
Målrettet regulering - hvor, hvordan, hvorfor? Mandag den 31. oktober, Frederiksberg Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet? Seniorforsker Anker
Læs mereModelanvendelser og begrænsninger
DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Modelanvendelser og begrænsninger Jens Christian Refsgaard, GEUS DK-model karakteristika DK-model fokus: national/regional
Læs mereHorsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU
Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU DAGENS PROGRAM Introduktion emissionsbaseret regulering Målinger i vandløb Målinger i dræn
Læs mereSammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model
Sammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model Notat udarbejdet af Hans Jørgen Henriksen, GEUS Endelige rettelser pr. 27. oktober 2002 1. Baggrund Storstrøms Amt og
Læs mereKvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention
Minihøring, 18. november 2014, Scandinavian Congress Center, Århus Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Baggrund Metodik Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og
Læs mereBestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.
Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Nitrat reduktion i undergruden Nitrat kan fjernes naturlig ved reduktion
Læs mereHvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver?
Rørcenterdage, Teknologisk Institut, d. 17. og 18. juni 2009 - A1 LAR Lokal afledning af regnvand Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver? Jan Jeppesen (1,2) (1) Alectia A/S, Denmark (2)
Læs mereKobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland
Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian
Læs mereStatus på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion
Plantekongres, 14.-15. januar 2015, Herning Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE
Læs mereMÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET KVÆLSTOFREGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU
MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET KVÆLSTOFREGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU Samling af delrapporter om måling i vandløb og dræn samt om måling af nitrat i jord som grundlag for emissionsbaseret
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs mereForudsigelse af fremtidens ekstreme grundvandsstigninger og lokal usikkerheds analyse - et vejprojekt ved Silkeborg (ATV, vintermøde, 2013)
Forudsigelse af fremtidens ekstreme grundvandsstigninger og lokal usikkerheds analyse - et vejprojekt ved Silkeborg (ATV, vintermøde, 2013) Jacob Kidmose, Lars Troldborg og Jens Christian Refsgaard De
Læs mereNational kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,
Læs mereSupplerende data til sammenhængende vandplanlægning. Jan Küstein Maria Ondracek Dorte Seifert Teide
Supplerende data til sammenhængende vandplanlægning Jan Küstein Maria Ondracek Dorte Seifert Teide Indledning En fælles hydrologisk referenceramme i forbindelse med myndighedernes vandplanlægning. Det
Læs mereErfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.
Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Næstved Trin 1 kortlægning Grundvandspotentiale, vandbalancer, grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande,
Læs mereHYACINTS. Lokal gridforfining af regionale grundvandsmodeller, eksempler fra Ristrup Kildeplads
16 nov. 2011 Lokal gridforfining af regionale grundvandsmodeller, eksempler fra Ristrup Kildeplads Postdoc, Troels Vilhelmsen Ass. Prof. Steen Christensen, Aarhus Universitet HYACINTS En grundvandsmodels
Læs mereHvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet
Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige
Læs mereNitratreduktion i geologisk heterogene
Indvielse af Rodstenseje minivådområde, 4. april 2011 Nitratreduktion i geologisk heterogene oplande (NICA) et strategisk forskningsprojekt Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser
Læs mereAFSTRØMNING AF VAND GENNEM DRÆN
AFSTRØMNING AF VAND GENNEM DRÆN Delprojekt under GUDP (2010-2015) projektet: Implementering af drænfilterteknologier til optimeret næringsstofreduktion (idræn) Partnere: Aarhus Universitet (Agroøkologi,
Læs mereKvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø
Kvælstoftransport og beregningsmetoder Kvælstoftransport Landscentret Kvælstoftransport - søer Nitratklasse kort: Som generel værdi for kvælstoffjernelsen i søer er anvendt 30 % af tilførslen, hvilket
Læs mereGrundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima
Plantekongres 2019 Herning 15. Januar 2019 Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima Hans Jørgen Henriksen Seniorrådgiver, Hydrologisk afdeling Geological Survey of Denmark and Greenland
Læs mereHåndtering af. ved LAR
EVA temadag: Oversvømmelse eller gummistøvler Torsdag d. 27. maj 2010 Hotel Nyborg Strand Håndtering af store mængder regnvand i bymiljøer ved LAR Jan Jeppesen 1,2 Ph.d. studerende i 2BG projektet (www.2bg.dk)
Læs mereOm betydningen af valg af modelleringskoncepter ved beregning af udvaskningen fra drænede arealer
Om betydningen af valg af modelleringskoncepter ved beregning af udvaskningen fra drænede arealer Søren Hansen Per Abrahamsen Mikkel Mollerup Marie Habekost Carsten Petersen Grundvidenskab og Miljø Dias
Læs mereFælles Grundvand Fælles Ansvar
Fælles Grundvand Fælles Ansvar 1200 1100 1121 1000 900 895 800 700 600 500 756 568 575 640 637 654 610 605 541 733 696 583 862 533 511 802 743 695705 659 670 645 625 818 804 766 773 782 739 733 732 738
Læs mereHvordan kan modeller hjælpe os med at vurdere nitratreduktion i undergrunden?
Hvordan kan modeller hjælpe os med at vurdere nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard GEUS Projektleder NiCA December 2011 www.nitrat.dk Problemstilling vandets strømningsveje, differentieret
Læs mereStørrelsen på den fremtidige vandressource
Størrelsen på den fremtidige vandressource - erfaringer fra kørsler med DK-modellen og perspektiver i forhold til den fremtidige grundvandsdannelse i relation til klimaforandringer Martin Olsen, projektforsker,
Læs mereGrundvandskort, KFT projekt
HYACINTS Afsluttende seminar 20. marts 2013 Grundvandskort, KFT projekt Regionale og lokale forskelle i fremtidens grundvandsspejl og ekstreme afstrømningsforhold Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS
Læs mereRegnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi?
DANVA temadag: Proaktiv klimatilpasning i vandsektoren Torsdag d. 28. januar 2010, Comwell, Kolding Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi? - med udgangspunkt i Københavnsområdet Jan Jeppesen
Læs mereKortlægning af dræn med georadar og karakterisering af drænstrømning via tracerforsøg
TReNDS afslutningsseminar, 29. november 2018, Århus Kortlægning af dræn med georadar og karakterisering af drænstrømning via tracerforsøg Bo Vangsø Iversen Aarhus Universitet, Inst. for Agroøkologi Arbejdspakke
Læs mereVurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model
Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model 1 Peter van der Keur, 1 Annette E. Rosenbom, 2 Bo V. Iversen 1 Torben
Læs mereKapitel 1. Sammenfatning
Kapitel 1. Sammenfatning Opgørelse af den udnyttelige drikkevandsressource i Danmark med udgangspunkt i modelsimulering af det hydrologiske kredsløb baseret på den nationale vandressourcemodel (DK-model)
Læs mereOversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima
Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima Marie Louise Mikkelsen Naturgeografiskspeciale - Københavns Universitet Et samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereBag om drikkevandet. om året. I foråret blev resultatet af den nye opgørelse af drikkevandsressourcerne
6 Bag om drikkevandet Foto: GEUS Den nye opgørelse af vor drikkevandsressource, som blev offentliggjort tidligere på året, har næsten halveret den tilgængelige mængde drikkevand. Artiklen går bag om tallene
Læs mereAnvendelses- muligheder for GOI typologien
Anvendelses- muligheder for GOI typologien Igangværende projekt financieret af By- og Landskabsstyrelsen Mette Dahl, GEUS Klaus Hinsby, GEUS Jette Vindum, Kolding Kommune ATV møde om Grundvand/overfladevand-interaktion
Læs mereKLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN
KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMASIKRING AF KOMMENDE MOTORVEJ VED SILKEBORG VIA GRUNDVANDSMODEL OG VEJRRADAR I SAMARBEJDE GEUS DEN 5. DECEMBER 2012 NYBORG AF MICHAEL QUIST VEJDIREKTORAT FUNDER-HÅRUP
Læs mereBrug og misbrug af grundvandsdatering i hydrologisk modellering
Brug og misbrug af grundvandsdatering i hydrologisk modellering ATV Jord og Grundvand Vintermøde 9-10 marts 2010 Lars Troldborg (ltr@geus.dk) Klima- og Energi ministeriet Disposition Grundvandsdatering
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Bedre redskaber
Læs mereSag Alectia Projektnr Projekt LOOP 6 Dato
Notat Sag Alectia Projektnr. 16210 Projekt LOOP 6 Dato 2010-07-13 Emne Rettelser til Fase 3 rapport Initialer Rettelser fra DMU Hermed mine kommentarer til Fase 3 Nitrattransport: Også jeg syntes det er
Læs mereANVENDELSE AF GRUNDVANDSMODELLER
ANVENDELSE AF GRUNDVANDSMODELLER ANDERS KORSGAARD, NIRAS VINGSTED, 7. MARTS 2017 INDHOLD Indledning Hvad kendetegner en model (værktøj, type, datagrundlag, kalibrering) Valg af model Opgavetyper Eksempler
Læs mereMiljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken
Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Målrettet regulering, session nr. 29, Plantekongressen 21. januar 2016 kl 16.30 af Erik Steen Kristensen Hovedpunkter 1. Hvorfor er landbrugets
Læs mereDrænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab
Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab Seniorforsker Charlotte Kjærgaard Aarhus Universitet, Videnskab og Teknologi, Institut for Agroøkologi SUPREME-TECH, Det Strategiske Forskningsråd,
Læs merePotentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense. ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen
Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen Hvem er jeg Urbane vandkredsløb Urban hydrolog LAR specialist LAR-elementer Vandbalance Modellering
Læs mereSammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande
Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande Rasmus R. Møller, GEUS Lars Troldborg, GEUS Steen Christensen, AU Claus H. Iversen, GEUS KPN-møde-Hydrologi, Århus d. 16. december 2009 Disposition
Læs mereFerskvandets kredsløb - usikkerheder, vidensbehov og perspektiver
IDAmiljø Har vi ferskvand nok, og hvad gør vi? - 11.09.2003 Ferskvandets kredsløb - usikkerheder, vidensbehov og perspektiver Jens Christian Refsgaard (GEUS) Behov for usikkerhedsvurderinger Usikkerheder
Læs mereDynamisk modellering af det urbane vandkredsløb
Dynamisk modellering af det urbane vandkredsløb Risvangen separering! Tilstødende opland, separat Projektområde, fælleskloakeret Riis Skov Aarhus havn Regnvand på privat grund Afledning fra privat grund
Læs mereKortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes?
Tour de Klimatilpasning - September 2011 Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes? Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Change in shallow
Læs mereUDVIKLING AF VANDDELEN AF DK-QNP TIL HAVBELASTNINGSBEREGNINGER
UDVIKLING AF VANDDELEN AF DK-QNP TIL HAVBELASTNINGSBEREGNINGER Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 145 2019 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom
Læs mereSådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE PLANTEKONGRES 2016 Sådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb Jane R. Poulsen, Brian Kronvang, Henrik Tornbjerg, Jørgen Windolf, Anker L. Højberg og
Læs mereHvor langt er GEUS kommet med kortlægningen af det terrænnære grundvand
natur & miljø Herning 7. juni 2018 Hvor langt er GEUS kommet med kortlægningen af det terrænnære grundvand De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
Læs mereNEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET
NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET Johanne Urup, jnu@ramboll.dk PROBLEMSTILLINGER Nedsivning af regnvand kan skabe problemer med for højt grundvandsspejl Grundvandsressourcen kan blive påvirket
Læs mereForhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen
Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Møde i GrundvandsERFAmidt Silkeborg den 19. marts 2014 Indhold 1.
Læs mereKrav til modellering i trinet fra statslig kortlægning til indsatskortlægning
ATV Jord og Grundvand Schæffergården, 28. november 2017 Krav til modellering i trinet fra statslig kortlægning til indsatskortlægning Jens Christian Refsgaard Professor, Hydrologisk Afdeling De Nationale
Læs mereHvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?
at måle afstrømningen detaljeret Institut for BioScience Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelserne? Gitte Blicher-Mathiesen, Institut for BioScience, Aarhus Universitet Data fra drænmålinger
Læs mereSimulering af ekstremvandføringer og grundvandsbetinget oversvømmelse
D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 2 / 1 1 5 Simulering af ekstremvandføringer og grundvandsbetinget oversvømmelse Analyse af mulighed
Læs mereMålinger af kvælstoftransport i vandløb med kendt teknik
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE Dette projekt er medfinansieret af Grønt Udviklings og Demonstrations Program under Miljø- og Fødevare Ministeriet Målinger af kvælstoftransport i vandløb med
Læs mereKIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by.
KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. Nedskalering af klimaændringer, regional model for Horsens fjord og præsentation af lokalmodel for Horsens by Disposition 1.
Læs mereHyacints Perspektiver set fra to slutbrugere
Hyacints Perspektiver set fra to slutbrugere Dirk Müller-Wohlfeil, NST Odense Hans Peter Birk Hansen, Svendborg kommune KU 20. marts 2013 Projektets formål Projektet vil udvikle nye metoder og værktøjer
Læs mereUndersøgelse af klimabetingede grundvandsstigninger i pilotområde Kolding
Undersøgelse af klimabetingede grundvandsstigninger i pilotområde Kolding Torben O. Sonnenborg Jacob Kidmose GEUS 2012 Indhold 1. Indledning... 3 2. Område og data... 3 2.1. Modelområde... 3 2.2. Hydrologiske
Læs mereSaltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 4
DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2006/19 Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 4 Simulering af nuværende og historiske strømnings- og potentialeforhold Lars
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 AARHUS
Læs mereDokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet
Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning
Læs merePerspektiver i anvendelse af hydrologisk data assimilation (HydroCast)
Perspektiver i anvendelse af hydrologisk data assimilation (HydroCast) Jacob Kidmose (GEUS), Henrik Madsen (DHI), Jens Christian Refsgaard (GEUS) De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Læs mereTekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag
ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg
Læs mereFra boringsdatabasen "JUPITER" til DK- grund
Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK- grund Hans Jørgen Henriksen Danmarks forsyningssituation med ferskvand er enestående, den er baseret på grundvand med hele 99%. Vi har i Danmark en decentral forsyningsstruktur,
Læs mereMulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?
Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet
Læs mereKVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER?
ATV møde om ny kvælstofregulering :: Odense torsdag den 16 juni 2017 KVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER? Lars Troldborg - ltr@geus.dk De Nationale
Læs mereKlimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger
Klimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger Udgangspunkt i fælles europæisk klimaprojekt CLIWAT Rolf Johnsen Region Midtjylland Indhold Historiske data
Læs mereSTYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET
AARHUS STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET Christen Duus Børgesen Seniorforsker Aarhus universitet, Institut for Agroøkologi. Majken Deichnann. Institut for Agroøkologi, AU,
Læs mereAutogenerering af hydrostratigrafiske modeller fra boringer og SkyTEM
Autogenerering af hydrostratigrafiske modeller fra boringer og SkyTEM Pernille Aabye Marker (paam@env.dtu.dk) Peter Bauer-Gottwein Department of Environmental Engineering, Technical University of Denmark
Læs mereNotat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger
23. juni 2016 Notat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger Der er stor interesse for drænvandsmålinger i landbruget, og landmænd efterspørger mulighed for at inddrage lokale
Læs mereMÅLINGER I DRÆN MÅLEMETODER, MÅLEHYPPIGHED OG MÅLESIKKERHED
MÅLINGER I DRÆN MÅLEMETODER, MÅLEHYPPIGHED OG MÅLESIKKERHED & BO V. IVERSEN, -AGRO ANKER LAJER HØJBERG, GEUS GITTE BLICHER MATHIESEN, -BIOS KVÆLSTOFTRANSPORT I DRÆN Forudsætning Vandføring i dræn (indlæg
Læs mereHåndbog i grundvandsmodellering, Sonnenborg & Henriksen (eds) 2005/80 GEUS. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1-1 1.1 Baggrund og formål... 1-1 1.1.1 Baggrund... 1-1 1.1.2 Formål og målgruppe... 1-2 1.2 Terminologi og modelcyklus... 1-2 1.3 Modelprotokol... 1-5 1.4 Parter og
Læs mereAtt. Heidi Egø Kryl og Sanne Lund Kolenda Slagelse kommune Rådhuspladsen Slagelse. 10. april 2017
Att. Heidi Egø Kryl og Sanne Lund Kolenda Slagelse kommune Rådhuspladsen 11 4200 Slagelse 10. april 2017 Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af minivådområde med filtermatrice på Gyldenholm
Læs mereKORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND
KORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND HANS ESTRUP ANDERSEN, ÅRHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF BIOSCIENCE HANS ESTRUP ANDERSEN 4 JANUARY 2019 HEAD OF SECTION, SENIOR RESEARCHER
Læs mereUDFORDRINGER I PARTIKELBANESIMULERING
UDFORDRINGER I PARTIKELBANESIMULERING Chefkonsulent Kristian Bitsch Civilingeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen Rambøll Danmark A/S ATV JORD OG GRUNDVAND GRUNDVANDSMODELLER FOR MODELFOLK SCHÆFFERGÅRDEN
Læs mereModellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning
Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Jeppe Rølmer Hansen Per Rasmussen GEUS 31.03.2006 Indholdsfortegnelse
Læs mere7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VAND- RESSOURCE MODEL (DK-MODEL)
7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VAND- RESSOURCE MODEL (DK-MODEL) Hans Jørgen Henriksen og Lars Troldborg, GEUS 7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VANDRESSOURCE MODEL (DK-MODEL) 2 7.1 Metodik for konstruktion
Læs mereNy simuleringsmodel for udvaskning af pesticider på drænet jord
Ny simuleringsmodel for udvaskning af pesticider på drænet jord En nyudviklet simuleringsmodel (Daisy2D) øger forståelsen for, hvordan kemiske bekæmpelsesmidler som glyfosat kan ende i vores vandløb og
Læs mereINDVINDINGSTILLADELSER, NATURPÅVIRKNING OG HYDROLOGISK MODELLERING
INDVINDINGSTILLADELSER, NATURPÅVIRKNING OG HYDROLOGISK MODELLERING Niels Richardt, Kristian Bitsch, Bibi Neuman Gondwe og Kristine Kjørup Rasmussen; Rambøll Susanne Hartelius; Ringsted Kommune Maria Ammentorp
Læs mereHYDROLOGISKE MODELLER OG KLIMAÆNDRINGER NYE UDFORDRINGER
HYDROLOGISKE MODELLER OG KLIMAÆNDRINGER NYE UDFORDRINGER Forskningsprofessor, dr.scient Jens Christian Refsgaard Seniorforsker, ph.d. Torben O. Sonnenborg Forsker, ph.d. Britt S. B. Christensen Danmarks
Læs mereFREMTIDENS MILJØFORVALTNING
FREMTIDENS MILJØFORVALTNING DISPOSITON Målrettet regulering - Udfordringer og Muligheder Retensionskort. Fokusområder og krav ift. præcis modellering og monitorering på lokaltniveau Nye virkemidler Erfaring
Læs mereGrundvandsdannelse og byudvikling. Bilag 1 modeldokumentation 2012
Grundvandsdannelse og byudvikling Bilag 1 modeldokumentation 2012 Titel: Grundvandsdannelse og byudvikling Redaktion: Anne St. Blicher, Orbicon A/S Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København
Læs mere