Februar Rigsrevisionens notat om beretning om. Forsvarsministeriets effektiviseringer

Transkript

1 Februar 2019 Rigsrevisionens notat om beretning om Forsvarsministeriets effektiviseringer

2 Fortsat notat til Statsrevisorerne 1 Opfølgning i sagen om Forsvarsministeriets effektiviseringer (beretning nr. 24/2015) 4. februar 2019 RN 1401/19 1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om Forsvarsministeriets effektiviseringer, som blev indledt med en beretning i Vi har tidligere behandlet sagen i notat til Statsrevisorerne af 6. december Konklusion Rigsrevisionen finder, at sagen kan afsluttes, da forligsperioden er afsluttet, og det nu er endeligt, at Forsvarsministeriet ikke fuldt ud opnår de aftalte effektiviseringer. Det vil endvidere ikke være muligt at foretage en opgørelse af, om effektiviseringerne er gennemført, uden at de operative kapaciteter er blevet reduceret. Rigsrevisionen baserer konklusionen på følgende: Sagsforløb for en større undersøgelse Beretning Ministerredegørelse 18, stk. 4-notat Fortsat notat Forsvarsministeriets afsluttende rapportering til forligskredsen viser, at forsvarsforligets effektiviseringsmål i 2017 blev underopfyldt med 182 mio. kr., og at der efter forligsperiodens udløb udestod samlede besparelser og effektiviseringer på ca. 80 mio. kr. årligt, som blev overført til den nye forligsperiode Rigsrevisionen tager til efterretning, at effektiviseringsmålet for den afsluttede forligsperiode ikke fuldt ud blev nået. Afrapporteringen indeholder ikke en opgørelse af, om effektiviseringerne er gennemført, uden at de operative kapaciteter, herunder det nødvendige kvalificerede personel og støttefunktioner, er blevet reduceret. Rigsrevisionen konkluderede i beretningen, at det ikke er tilfredsstillende, at det på grund af den mangelfulde styring af forsvarsforliget ikke er muligt at foretage en sådan opgørelse. Rigsrevisionen tager til efterretning, at sagen derfor ikke kan bringes længere. Sagen afsluttes Du kan læse mere om forløbet og de enkelte step på I. Baggrund 2. Rigsrevisionen afgav i september 2016 en beretning om Forsvarsministeriets effektiviseringer. Beretningen handlede om Forsvarsministeriets styring af de effektiviseringsinitiativer, der er indeholdt i forsvarsforliget Aftale på forsvarsområdet

3 2 3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, fandt de det utilfredsstillende, at Forsvarsministeriet havde haft en mangelfuld styring af og opfølgning på effektiviseringsinitiativerne. Statsrevisorerne kritiserede, at Forsvarsministeriet ikke havde kendskab til, om effektiviseringerne kunne gennemføres, uden at de operative kapaciteter blev reduceret. 4. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på følgende punkter: Et opfølgningspunkt afsluttes, når Statsrevisorerne på baggrund af indstilling fra Rigsrevisionen vurderer, at myndighedernes initiativer er tilfredsstillende. Opfølgningspunkt 1. Forsvarsministeriets tiltag vedrørende styring og opfølgning på kommende effektiviseringer. 2. Forsvarsministeriets opfyldelse af forsvarsforligets effektiviseringsmål. Status Afsluttet i forbindelse med notat til Statsrevisorerne af 6. december Behandles i dette notat. 5. Vi redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen på det punkt, der ikke tidligere er afsluttet. Hele sagen og dens dokumenter kan følges på og på II. Forsvarsministeriets initiativer 6. Vi gennemgår i det følgende Forsvarsministeriets initiativer i forhold til det udestående opfølgningspunkt. Gennemgangen er baseret på Forsvarsministeriets afsluttende rapportering på Aftale på forsvarsområdet , oversendt til forligskredsen i juni 2017, og på et internt sagsnotat fra august 2018, der redegør for status på de effektiviserings- og udviklingstiltag, der endnu ikke var afsluttet i juni Opfyldelse af forsvarsforligets effektiviseringsmål 7. Forsvarsforliget indeholdt en løbende reduktion af Forsvarsministeriets bevillinger frem mod 2017 på ca. 2,7 mia. kr. Bevillingsreduktionen forudsatte, at Forsvarsministeriet skulle gennemføre effektiviseringer for i alt mio. kr. (2013-priser). Det var endvidere en forudsætning i forligsteksten, at effektiviseringerne kunne gennemføres, uden at der blev reduceret i de operative kapaciteter, som Forsvaret kunne stille til rådighed i national eller international sammenhæng. 8. Statsrevisorerne pegede i forbindelse med beretningen bl.a. på risikoen for: At Forsvaret ikke når de forudsatte effektiviseringsmål inden udgangen af At Forsvarsministeriets omkostningsreduktioner har påvirket Hærens materielsituation med negativ konsekvens for uddannelse og beredskab. Det kan medføre en risiko for, at Danmark ikke kan leve op til sin forpligtelse til at deltage med en fuldt uddannet reaktionsgruppe på det høje beredskab til NATO i 2017.

4 3 9. Forsvarsministeren oplyste i sin redegørelse til beretningen, at der som konsekvens af implementeringen af den samlede bevillingsreduktion fra forsvarsforliget var prognosticeret en langsigtet strukturel udfordring på mio. kr., som ikke forventedes indhentet efter forligsperioden. Forsvarsministeren anførte endvidere, at der ikke var sket en reduktion af Forsvarets operative kapaciteter i form af antal skibe, fly mv., som stilles til rådighed i national eller international sammenhæng, og at Hæren var i stand til at leve op til forpligtelsen, der fulgte af det tilmeldte styrkebidrag på det høje beredskab til NATO i Af Rigsrevisionens notat til Statsrevisorerne af 6. december 2016 fremgik det, at Rigsrevisionen på grund af Forsvarsministeriets mangelfulde styring af forsvarsforliget ikke forventede, at det efter forligsperioden umiddelbart ville være muligt at opgøre, om Forsvaret har gennemført effektiviseringerne, uden at de operative kapaciteter, herunder det nødvendige kvalificerede personel og støttefunktioner, er blevet reduceret. Rigsrevisionen ville orientere Statsrevisorerne om Forsvarsministeriets status for effektiviseringerne efter afslutning af forsvarsforliget Forsvarsministeriets afsluttende rapportering til forligskredsen fra juni 2017 indeholdt en status på udmøntningen af den samlede bevillingsreduktion, herunder effektiviseringsinitiativerne. Denne status fremgår af tabel 1, som er en gengivelse af tabel 1 fra rapporteringen. Tabel 1 Status på udmøntning af det samlede provenu (2017-priser) Mio.kr Bevillingsreduktion Udmøntet, i alt Effektivisering Udvikling Andet (Afghanistan-indsats og materiel Yderligere effektiviseringer 1) Difference ) Yderligere effektiviseringer blev formuleret med tillægsaftale II af 10. april 2014 til inddækning af udfald, som blev identificeret tidligt i forligsperioden. Initiativerne benævnes også inddækningsinitiativer. Note: Tallene summerer ikke til totalen på grund af afrundinger. Kilde: Tabellen er en gengivelse af tabel 1 fra Forsvarsministeriets afsluttende rapportering på forsvarsforliget til forligskredsen.

5 4 I 2017 var mio. kr. af forsvarsforligets samlede bevillingsreduktion på mio. kr. (2017-priser) blevet udmøntet, dvs. indarbejdet i styrelsernes budgetrammer. Heraf var mio. kr. baseret på de oprindeligt forudsatte effektiviseringstiltag, og 177 mio. kr. var baseret på en række yderligere effektiviseringstiltag, som var aftalt i en tillægsaftale i 2014, dvs. at der var udmøntet effektiviseringer for i alt mio. kr. Endvidere var 300 mio. kr. indhentet ved hjemtagning af kampenheder fra Afghanistan og ved omdisponeringer og forskydninger på materielområdet. Samtidig var der gennemført udviklingsinitiativer for i alt 102 mio. kr. 11. Forsvarsministeriets departement havde foretaget en løbende opfølgning på nøgletal for at sikre, at de udmøntede effektiviseringsinitiativer blev implementeret i praksis, og at styrelsernes rammer blev overholdt. I august 2018 blev opfølgningen på det sidste effektiviseringsinitiativ afsluttet. 12. Ifølge Forsvarsministeriets afsluttende rapportering var forsvarsforligets oprindelige mål, at der skulle gennemføres effektiviseringer med et samlet provenu på mio. kr. i 2017-priser, svarende til mio. kr. i 2013-priser. Sidstnævnte beløb omfatter både de mio. kr., som ifølge forligsteksten skulle realiseres ved effektiviseringer, og de 132 mio. kr., der skulle realiseres ved ændringer i værnepligten. Ændringer i værnepligten beskrives ikke som en effektivisering i forligsteksten, men det indgår i rapporteringen som ét af de 12 oprindeligt aftalte effektiviseringsinitiativer. 13. I 2017 var det oprindeligt forudsatte effektiviseringsprovenu som nævnt på mio. kr. i 2017-priser. Som det fremgår af tabel 1, udmøntede Forsvarsministeriet i 2017 imidlertid kun mio. kr. i effektiviseringer (effektivisering mio. kr. samt yderligere effektiviseringer 177 mio. kr.). Rigsrevisionen kan således konstatere, at Forsvarsministeriet har underopfyldt forsvarsforligets effektiviseringsmål med ca. 182 mio. kr. i 2017 (2017-priser). Mindreprovenuet blev finansieret ved et planlagt mindreforbrug på Forsvarsministeriets område. Efter forligsperiodens udløb (fra 2018) forventede Forsvarsministeriet et varigt mindreprovenu på den samlede forligsøkonomi på gennemsnitligt ca. 80 mio. kr. om året frem til Ifølge ministeriets oplysninger indgår dette varige mindreprovenu som en delmængde af tidligere besluttede udgifter, som der blev fundet finansiering til i forbindelse med budgetanalyser af Forsvaret i 2017, og som er indregnet i den samlede forligsøkonomi for Det var i rapporteringen til forligskredsen Forsvarsministeriets vurdering, at Forsvaret havde opretholdt evnen til at løse pålagte opgaver, samtidig med at bevillingsreduktionen var gennemført. Denne vurdering var dog ikke ledsaget af opgørelser, der viser, at effektiviseringerne ikke havde ført til reduktion af de operative kapaciteter, som Forsvaret kunne stille til rådighed. 15. Rigsrevisionen kan konstatere, at Forsvarsministeriet har underopfyldt forsvarsforligets samlede effektiviseringsmål på godt 2,6 mia. kr. (2017-priser) med 182 mio. kr. i 2017, og at der ved forligsperiodens udløb udestod samlede besparelser og effektiviseringer på ca. 80 mio. kr. årligt, som er blevet overført til den nye forligsperiode.

6 5 Rigsrevisionen tager til efterretning, at det på grund af den mangelfulde styring af effektiviseringerne ikke er muligt at foretage en opgørelse af, om effektiviseringerne er gennemført, uden at det har ført til reduktion af de operative kapaciteter, herunder det nødvendige kvalificerede personel og støttefunktioner. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at sagen kan afsluttes, da den ikke kan bringes længere. Lone Strøm