Notat Til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget vedrørende beretning fra Rigsrevisionen

Transkript

1 Til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget vedrørende beretning fra Rigsrevisionen Dato: Center for Arbejdsmarked horsholm.dk Rigsrevisionens undersøgelse af jobcentrenes effektivitet 1. Baggrund og resumé Rigsrevisionen offentliggjorde d. 14. november 2018 beretningen om jobcentrenes effektivitet. I analysen opgøres jobcentrenes løfteevne 1 og udgifter (ekskl. forsørgelse) pr. ledig helårsperson, og de to faktorer sammen indgår i en DEA-analyse 2 af jobcentrenes effektivitet 3. Kontakt Peter Juul Andersen Centerchef pja@horsholm.dk Direkte tlf Statsrevisorerne bemærker overordnet til konklusionerne i beretningen, at jobcentrene kan få flere ledige i beskæftigelse uden at øge de statslige og kommunale udgifter. Analysen og beretningen viser, at Hørsholms resultater er relativt gode, og at Hørsholms udgifter er relativt høje. Der er flere jobcentre, hvor man får mindre for pengene end i Hørsholm, end der er jobcentre, hvor man får mere for pengene end i Hørsholm. Af Budgetaftale fremgår følgende: Kommunens Jobcenter klarer sig traditionelt fint i sammenligning med andre jobcentre, når der analyseres på baggrund af tilgængelige registerdata på arbejdsmarkedsområdet. Rigsrevisionen offentliggør i midten af november resultatet af en omfattende undersøgelse af jobcentrenes effektivitet. Her ventes at indgå mål for effekter og ressourceanvendelse. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget vil på baggrund af Rigsrevisionens undersøgelse drøfte, hvordan den fremtidige beskæftigelsespolitik bør tilrettelægges. Resultatet af drøftelserne vil indgå i udformningen af kommunens fremtidige beskæftigelsesplaner. Både KL og regeringen er skeptiske over for konklusionerne i beretningen. Således fx beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, der skriver til 1 Løfteevne udtrykker jobcentrenes evne til at løfte ledige over i beskæftigelse eller uddannelse, når der er taget højde for socioøkonomiske forhold (rammevilkår). 2 DEA er et redskab til benchmarking mellem sammenlignelige enheder. I vores DEA-analyse beregner vi forbedringspotentialer ud fra den relative forskel mellem jobcentrene. Beregningen udelukker ikke, at der også vil kunne ses forbedringspotentialer hos de mest effektive jobcentre 3 Sammenhængen mellem opnåede resultater og udgifterne hertil. Kilde: Rigsrevisionens Ordliste. 1/6

2 Folketingets Beskæftigelsesudvalg, at Rigsrevisionens metode giver efter min og ministeriets opfattelse nogle uforholdsmæssige og urealistiske forbedringspotentialer. 2. Formål, fokusområder og konklusioner Formålet med Rigsrevisionens undersøgelse er at vurdere, om jobcentrene er effektive, og om Beskæftigelsesministeriet har fokus på jobcentrenes effektivitet, når ministeriet følger op på beskæftigelsesindsatsen. Effektivitet defineres i beretningen som et jobcenters evne til at få ledige i job og uddannelse i forhold til de udgifter, som jobcentret afholder. Beretningen vedlægges (link). Beretningen hviler bl.a. på en benchmarkrapport udarbejdet af VIVE. Den vedlægges ligeledes (link). Rigsrevisionen besvarer følgende spørgsmål i beretningen: Har Beskæftigelsesministeriet i tilstrækkelig grad overvåget, analyseret og fulgt op på beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene? Har jobcentrene et potentiale for at få flere ledige i beskæftigelse og uddannelse ud fra deres nuværende udgifter til indsatsen? Konklusionen er som nævnt under Baggrund og resumé bl.a., at jobcentrene kan få flere ledige i beskæftigelse uden at øge de statslige og kommunale udgifter. Hvis de mindre effektive jobcentre løfter sig op på niveau med de mest effektive jobcentre, kan antallet af ledige på overførselsindkomst årligt reduceres med ca personer. Alternativt er der forsigtigt vurderet potentiale for at nedbringe udgifterne til beskæftigelsesindsatsen med 1,45 mia. kr. I bilagsrapporten præsenteres resultaterne af tre delanalyser: Benchmarkinganalyse af jobcentrenes resultater (eller løfteevne ) Benchmarkinganalyse af jobcentrenes effektivitet Analyse af, hvad der karakteriserer effektive jobcentre I det følgende præsenterer administrationen hovedkonklusionerne i de tre delanalyser i afsnit 3, 4 og 5. Herefter refereres i afsnit 6) nogle metodiske overvejelser og usikkerheder og i afsnit 7) Administrationens foreløbige vurdering. 3) Delanalyse om jobcentrenes resultater ( løfteevne ) I denne første delanalyse indgår jobcentrenes udgifter ikke. Ligesom i Beskæftigelsesministeriets benchmark vurderes og sammenlignes jobcentrene ved at se på, hvor mange borgere den enkelte kommune har på offentlig forsørgelse og sammenholdt det med det antal, man kan forvente, kommunen vil have på baggrund af dens rammevilkår. Som offentligt forsørgede indgår dagpengeområdet, sygedagpengeområdet og kontanthjælpsområdet. Jobcentrenes løfteevne udtrykkes i 2/6

3 relativ ydelsesgrad 4, som er forholdet mellem faktiske resultater og forventede resultater, hvor sidstnævnte er beregnet med udgangspunkt i detaljerede registerdata vedrørende borgerne. Rigsrevisionen rangordner jobcentrene i grupper, hvor 45 jobcentre har en ringere løfteevne end Hørsholms gruppe, mens 36 jobcentre har en bedre løfteevne end Hørsholms gruppe. Hørsholms gruppe består af 14 jobcentre (beretningen s. 29). Af bilagstabel 1.1. ses det, at Hørsholms faktiske ydelsesgrad for alle tre ydelsesområder ligger lavere end den forventede ydelsesgrad, hvilket er positivt. Data er fra I Beskæftigelsesministeriets benchmark placerer Hørsholm Kommune sig som nummer 23 ud af 98 kommuner i Administrationen kan ikke forklare, hvad der begrunder de forskellige placeringer i Rigsrevisionens og Beskæftigelsesministeriets analyser, herunder om der evt. er sket en bedring i Hørsholms løfteevne fra 2016 til ) Delanalyse om jobcentrenes effektivitet I denne anden delanalyse analyseres jobcentrenes løfteevne i forhold til jobcentrenes udgifter. Den såkaldte DEA-metode benchmarker sammenlignelige enheder og identificerer dem, der opnår de bedste resultater i forhold til deres udgifter. I en DEA-analyse beregnes et jobcenters forbedringspotentiale ud fra jobcentrets afstand til de jobcentre, som leverer de bedste resultater med lignende rammevilkår (beretningen s. 21). Kommunerne inddeles i seks grupper efter forbedringspotentiale. Otte af de analyserede 91 jobcentre har et forbedringspotentiale på mindre end 0,5 pct., mens 83 jobcentre har meget varierende forbedringspotentialer på mere end 0,5 pct. 48 jobcentre har et større forbedringspotentiale end Hørsholms jobcentergruppe. Hørsholm er i gruppe 3 sammen med 18 andre jobcentre med et forbedringspotentiale på 8-14 pct. 25 kommuner har et mindre forbedringspotentiale end Hørsholms gruppe (jf. beretningen s. 27 samt VIVE s ). Der er altså flere jobcentre, hvor man får mindre for pengene end i Hørsholm, end der er jobcentre, hvor man får mere for pengene end i Hørsholm. En særskilt opgørelse af jobcentrenes udgifter pr. ledig i 2016 viser, at Hørsholm tilsyneladende har landets højeste udgifter pr. ledig skarpt forfulgt af de relativt små jobcentre i Stevns og Allerød og de noget større jobcentre i Favrskov, Ringkøbing-Skjern og Skanderborg (VIVE s. 82). 4 Ydelsesgrad udtrykker, hvor stor en andel af året personer mellem 16 og 66 år gennemsnitligt modtager den pågældende ydelse, fx kontanthjælp. Relativ ydelsesgrad udtrykker forholdet mellem den forventede og den observerede ydelsesgrad. Dette udgør derved en indikator for, om ydelsesgraden i et jobcenter ligger over eller under det forventede niveau givet kommunens rammevilkår (RR s ordliste) 3/6

4 5) Hvad der karakteriserer effektive jobcentre VIVE konstaterer, at de mest effektive jobcentre i mindre grad har anvendt vejledning og opkvalificering af kontanthjælpsmodtagere og i højere grad har anvendt samtaler i de korte dagpengeforløb (VIVE s. 68). Dette svarer til praksis i Hørsholm. VIVE s analyse viser også, at de mest effektive jobcentre i højere grad har anvendt samtaler i de korte dagpengeforløb og mindre grad i de lange dagpengeforløb (også praksis i Hørsholm), mens der ikke kan spores nogen sammenhæng mellem anvendelsen af virksomhedsrettet aktivering og jobcentrenes effektivitet (VIVE s. 69). I forhold til sidstnævnte medgiver VIVE selv, at det står i kontrast til tidligere studier, der viser, at virksomhedsrettet aktivering som hovedregel viser positive effekter og i hvert fald bedre effekter end den kursusrettede aktivering (fx Rosholm & Svarer (2011)). (VIVE s. 69). Dette er også Administrationens opfattelse. Denne delanalyse er ikke den stærkeste i Rigsrevisionens og VIVE s arbejde, men der findes andre studier og anden evidens at lægge til grund for den fortsatte udvikling af beskæftigelsesindsatsen, og jobcentrene kan ved dialog og studier af hinanden lade sig inspirere af de bedste. 6) Metodiske overvejelser og usikkerheder Både KL, beskæftigelsesministeren og VIVE nævner nogle usikkerheder ved den gennemførte analyse: Thomas Kastrup-Larsen udtaler i altinget.dk, at Det er en ren skrivebordsøvelse, som slet ikke tager højde for, om jobcentrene er gode til at hjælpe folk i job eller ej. Han nævner bl.a. som en svaghed, at forsørgelsesudgifterne ikke indgår i benchmarket. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen skriver til Folketingets Beskæftigelsesudvalg, at Rigsrevisionens metode giver efter min og ministeriets opfattelse nogle uforholdsmæssige og urealistiske forbedringspotentialer. Han nævner fx, at Rigsrevisionens analyse ikke medtager udgifterne til offentlig forsørgelse. VIVE fremhæver selv en række yderligere udfordringer, som de anvendte benchmarkingmodeller adresserer. Det drejer sig om stordriftsfordele og smådriftsulemper, forskellighed i rammevilkår (jobcentre med gode rammevilkår har højere gennemsnitlige udgifter pr. fuldtidsledig), tidsmæssig sammenhæng (investeringsaspekt), sammensætningen af fuldtidsledige samt noget, der omtales som en endogenitetsproblematik, hvor jobcentre, der har succes med at sænke de relative ydelsesgrader, som udgangspunkt [kan] opleve stigende udgifter pr. fuldtidsledig, idet ikke alle udgifter kan justeres på kort sigt. Det betyder, at de mest succesfulde jobcentre typisk vil have højere udgifter og dermed lavere effektiviseringspotentiale (VIVE s. 6). 4/6

5 7) Administrationens vurdering Administrationen vil indledningsvis understrege, at der er en stærk sammenhæng mellem jobcentrets beskæftigelsesfremmende indsats og kommunens forsørgelsesudgifter. Forsørgelsesudgifterne indgår ikke i Rigsrevisionens nøgletalsanalyse, og dermed er der risiko for, at en reduktion af udgifterne til den beskæftigelsesfremmende indsats vil medføre stigende udgifter til forsørgelsesydelserne. Administrationen vurderer, at Rigsrevisionens analyse viser, at Hørsholms resultater er relativt gode, og at Hørsholms beskæftigelsesfremmende udgifter er relativt høje. Næsten alle landets jobcentre har et forbedringspotentiale, men selv når der tages højde for de relativt høje udgifter i Hørsholm, overgås Hørsholms effektivitetsgruppe kun af 25 andre jobcentre. Sagt på en anden måde er effekten af en investeret krone i beskæftigelsesindsatsen i Hørsholm sammenlignet med resten af landet lige så god eller lidt bedre, selv om udgiften er højere i Hørsholm end i resten af landet. Rigsrevisionen fremhæver, at der i Odense jobcenter, som har dårlige resultater og meget lave udgifter, er konstateret en række betydelige fejl og mangler i kommunens håndtering af sociale udgifter på Beskæftigelsesministeriets område (beretningen s. 25). Hørsholm har ikke sådanne udfordringer og har desuden et meget lavt niveau af klager på jobcentrets område, jf. tidligere forelæggelser for udvalget. Rigsrevisionen anfører samme sted, at Odense Kommune er derfor et eksempel på en kommune, der kommer ud af analysen med en høj effektivitet, der skyldes lave udgifter, men som risikerer at få mindre gode langsigtede resultater på grund af en mangelfuld indsats her og nu. Administrationen vurderer, at der er en positiv sammenhæng mellem på den ene side et relativt højt udgiftsniveau i Hørsholm og på den anden side Hørsholms relativt gode resultater (løfteevne), korrekte forvaltning og ordentlige service til borgerne. I forbindelse med forberedelsen af budgettet for og udarbejdelsen af Beskæftigelsesplan 2020 vil administrationen undersøge mulighederne for at reducere jobcentrets udgifter, uden at de gode resultater sættes over styr og uden, at forsørgelsesudgifterne vokser. Samtidig undersøger og vurderer administrationen fortsat, om der fortsat kan effektiviseres. Jobcentrets ledelse og medarbejdere er i løbende dialog med kolleger i andre jobcentre om metoder og om ressourceanvendelse og påtænker at gå i dialog med de jobcentre, der i undersøgelsen fremstår som meget effektive. 5/6

6 Bilag Rigsrevisionens beretning VIVE s benchmarkanalyse Brev fra beskæftigelsesministeren til Folketingets beskæftigelsesudvalg m Brev fra Thomas Kastrup Larsen til Folketingets beskæftigelsesudvalg tm 6/6