VELFÆRDSTEKNOLOGISK VURDERING FEARFIGHTER

Transkript

1 VELFÆRDSTEKNOLOGISK VURDERING FEARFIGHTER Borgercenter Børn og Unge, Socialforvaltningen, Københavns Kommune

2 INDHOLD Resumé Baggrund og formål Teknologien Fokuspunkter og metode Resultater Borgeren Organisationen Teknologien Økonomi Samlet vurdering I det følgende ses en uddybet begrundelse for de enkelte resultater Konklusion Anbefalinger til fremtidig brug af teknologien Perspektivering

3 Resumé FearFighter er et web-baseret behandlingsprogram til angst og fobier baseret på kognitiv adfærdsterapi. Programmet er blevet afprøvet af unge der lider af angst og andre psykiske udfordringer, og derfor modtager en indsats i BBUs tilbud FL under Center for Socialpædagogik og Psykiatri. I afprøvningen har vi været særligt optaget af at forstå teknologiens indvirkning på den unges motivation og selvforståelse og de fremskridt, som teknologien kan bidrage med ift. at reducere de unges angstsymptomer. Programmet har ikke haft en behandlende effekt på de unges angst, men for den ene unge, som har gennemført hele programmet, har arbejdet med FearFighter givet hende nyt mod på at arbejde med hendes angst samt givet hende en større selvindsigt i hendes angstproblematikker. FearFighter indeholder nogle gode og brugbare elementer, men programmet er som helhed ikke et match med de unges behov, kompetencer og præferencer. I dette projekt, har det både været personalet og de unges vurdering, at FearFighter ikke kan anvendes selvstændigt af målgruppen og derfor kræver, at behandleren tager aktivt del i arbejdet med FearFighter. Dette skyldes, at de unge skal motiveres til at bruge programmet, og at de unge har brug støtte ift. at forstå programmets øvelser og opgaver. Dertil anbefales det ikke, at de unge sidder alene med programmet, da FearFighter har et behandlende formål, hvilket betyder, at forløbet stiller spørgsmål til nogle svære problemstillinger som kræver, at de unge samtidigt kan have en dialog med sin behandler. FearFighter er en forholdsvis enkel og billig teknologi at anvende, som ikke kræver omfattende oplæring af personalet. Det er dog en fordel, at personalet har kendskab til behandlingsmetoden Kognitiv Adfærdsterapi ift. bedst muligt at kunne understøtte borgerens behandlingsforløb. På baggrund af afprøvningen forventer vi ikke at arbejde videre med teknologien, men afprøvningsforløbet med FearFighter har dannet grundlag for nogle spændende drøftelser og refleksioner omkring, hvordan digitale løsninger kan anvendes i BBUs behandlingsarbejde. 2

4 1.0 Baggrund og formål FL er en fleksibel indsats der tilbydes i afdelingen Brobyggerne under Borgercenter Børn og Unges Center for Socialpædagogik og Psykiatri. Brobyggerne er en afdeling med udgående specialiseret fagpersonale indenfor psykiatri, som tilbyder individuelt tilpassede helhedsorienterede og skræddersyede kombinationsindsatser målrettet børn, unge og familier med komplekse sociale og psykiatriske vanskeligheder. FL-indsatserne tager udgangspunkt i barnets/den unges og familiens individuelle udfordringer, og har fokus på træning i hverdagslivet og de funktioner der skal styrkes. Indsatsen kan være i form af støtte i overgange (fx fra psykiatrisk indlæggelse eller døgnbehandling tilbage til familie og skole), måltidsstøtte, pædagogisk rådgivning og psykoedukation, ADL-træning, forældretræning og kognitiv adfærdsterapi mm. Afprøvningen af FearFighter udspringer af et ønske om at blive klogere på, hvorvidt og hvordan digitale behandlingsapplikationer, som FearFighter, kan understøtte Brobyggernes pædagogiske arbejde med blandt andet psykoedukation og kognitiv adfærdsterapi. Målgruppen for afprøvningen er unge, der modtager dagbehandling i form af en FL indsats, som har brug for støtte til at håndtere deres angstproblematikker. Der er tale om unge, hvor angstproblematikker er en del af en større pallette af komplekse sociale og psykiatriske vanskelighed. Afprøvningsprojektets formål er: At undersøge hvorvidt FearFighter kan bruges som et redskab til at understøtte, at unge med angst oplever en reducering af deres symptomer? 2.0 Teknologien FearFighter er et web-baseret behandlingsprogram til angst og fobier baseret på kognitiv adfærdsterapi. Gennem et ni ugers forløb præsenteres brugerne for redskaber til at konfrontere og ændre deres tanker og udfordre de uhensigtsmæssige handlinger/reaktioner, som karakteriserer deres angst. Programmet guider brugerne via kognitiv adfærdsterapi på samme måde som en psykolog gør. Gennem dagbogsnotater beskriver brugeren sine udfordringer, og forberedes gradvist til at blive eksponeret for de elementer som frembringer angstsymptomer hos dem. FearFighter er et tilbud under internetpsykiatrien i Region Syddanmark, og det er med udgangspunkt i erfaringerne fra Telepsykiatrisk Center, at vi i BBU har valgt at afprøve FearFighter. 3

5 3.0 Fokuspunkter og metode Den velfærdsteknologiske vurdering (VTV) har til formål at give en helhedsorienteret vurdering af en given teknologis potentiale. Vurderingen baserer sig på viden om, hvilken betydning og virkning velfærdsteknologien har i forhold til borger, organisation, teknologi og økonomi. VTV-modellen er struktureret i forhold til de fire ovenstående kategorier, og det er med udgangspunkt i disse kategorier, at der udvælges de fokuspunkter, som ønskes belyst i den samlede evaluering af et velfærdsteknologisk afprøvningsprojekt. I afprøvningen har vi været særligt optaget af at forstå teknologiens indvirkning på den unges motivation og selvforståelse og de fremskridt som teknologien kan bidrage med ift. at reducere de unges angstsymptomer. Dertil er vi interesserede i at forstå, hvordan det påvirker relationen mellem den unge og kontaktpersonen, at introducere FearFighter i behandlingsforløbet. Data til at belyse ovenstående er indsamlet løbende igennem projektet via kvalitative interviews med projektets deltagere. 4

6 MOTIVATION 4.0 Resultater 4.1 Borgeren Har de unge, der har afprøvet programmet været motiveret for at bruge FearFighter? Det er svært at give et entydigt svar på dette. Kun få unge har afprøvet programmet og her har der både været eksempler på høj motivation og meget lav motivation. Den høje motivation kommer af, at den unge har set en mening med at bruge programmet og har fået noget ud af at sidde sammen med sin kontaktperson og arbejde med FearFighters moduler. Hvorimod den lave motivation omvendt skyldes, at den unge som udgangspunkt ikke synes, at det var meningsfuldt at gå i gang med at bruge programmet. Hvad skal der til for at motivere den unge til at bruge programmet? Når udgangspunktet for motivationen er, at programmet skal give mening for den enkelte, er det svært at give et entydigt svar på dette. På baggrund af erfaringer fra projektet kan følgende pejlemærker nævnes: Programmet skal være mere modulerbart, så det kan tilpasses den enkeltes behov. De unge i projektet har komplekse problemstillinger, hvor angst problematikken blot er én af flere psykiske problemstillinger, som de unge udfordres af. Hvilket betyder, at det er vanskeligt for den unge at udpege en isoleret problematik, som de ønsker at arbejde med. Programmet skal tilbyde mere interaktion og det skal tilpasses en yngre målgruppe. De unge har oplevet, at tempoet er for langsomt, og at de skal koncentrere sig længe om at lytte og følge med i programmets videoer. I dette projekt er der tale om unge med et forholdsvis lille opmærksomhedsspænd, og derfor er programmet nødt til at tilbyde noget interaktion og nogle kortere sekvenser, hvor de unge skal koncentrere sig om at modtage informationen. Programmet skal være mere intuitivt. De unge har oplevet, at det har været svært at finde tilbage til det sted de er kommet til, hvis der er behov for at dele modulerne op. Dette er med til at skabe noget frustration, når man skal i gang med programmet igen, hvilket har indflydelse på lysten og motivationen til at bruge programmet. Der er ikke en pauseknap, der gør det nemt at gå til og fra programmet efter behov. 5

7 PROGRESSION SELVFORSTÅELSE EJERSKAB Bidrager programmet til, at den unge har større ejerskab for egen behandling? For den unge som har gennemført programmet bliver betragtet det som hendes eget redskab til behandling. Programmet tilbyder brugerne muligheden for at kunne modtage behandling, når det passer dem. I projektet er det dog både kontaktpersonernes og de unges oplevelse, at FearFighter ikke egner sig som et selvstændigt arbejdsredskab for projektets målgruppe, da de unge løbende skal hjælpes med at anvende programmet og understøttes ift. fastholdelse af opmærksomheden. Dertil er der forskellige elementer, som eksempelvis spørgeskemaerne, der kræver, at man har mulighed for at tale med en professionel behandler i forbindelse med udfyldelsen, da skemaerne kræver, at den unge reflekterer over nogle tunge spørgsmål, som kan give anledning til nogle tanker, som det ikke er hensigtsmæssigt, at den unge sidder alene med. Bidrager programmet til en større selvforståelse/selvindsigt hos den unge? FearFighter hjulpet en af de unge med at få en større indsigt i hendes angstproblematikker og givet hende mod på i højere grad at afprøve sin angst. En af de erkendelser, som arbejdet med FearFighter har givet anledning til er, at de ting og situationer der er svære for den unge i dagligdagen er ikke et udtryk for, at der er noget grundlæggende galt med hende, men det er angsten, der gør tingene svært. Det der har været med til at øge selvsigten omkring angsten, er primært de snakke som arbejdet med FearFighter har givet anledning til. Oplever den unge, at FearFighter tilbyder brugbare redskaber til at håndtere angst problematikker? Den unge har oplevet, at enkelte elementer i FearFighter har fungeret rigtig godt og hun har kunnet bruge dem efterfølgende. Det drejer sig særligt om de forskellige kropsøvelser, som hun fandt rigtig brugbare, blandt andet fordi, at der er tale om små diskrete øvelser, som man kan lave i fred og ro uden at nogen ligger mærke til det. De forskellige videoer fungerer også rigtig godt, da det er en god måde at få viden på, i stedet for at skulle læse sig til det. Oplever kontaktpersonen og den unge, at der er sket ændringer i den unges tilstand efter et endt forløb? Gennemførslen af FearFighter forløbet har ikke rykket ved den unges angst, men det har rykket ved hendes motivation for at arbejde med angsten. Forløbet med FearFighter, har sammen med kontaktpersonens indsats, givet den unge mod på at afprøve hendes angst og har givet hende øget indsigt i angsten og hendes reaktionsmønstre. Den unge fremhæver, at det hun har fået mest ud af afprøvningen er selve oplysningsdelen ved at bruge FearFighter og ikke de behandlende elementer. 6

8 RESSOURCER RELATIONEN MELLEM UNG OG KONTAKTPERSON 4.2 Organisationen Har arbejdet med FearFighter en indvirkning på samarbejdet mellem ung og kontaktperson? Medarbejderne oplever ikke, at FearFighter ændre noget i relationen eller samarbejdet med den unge. Projektet har dog sat nogle overvejelser i gang omkring, hvordan FearFighter evt. kan bruges som et redskab til relationsopbygning, når der skal startes et behandlingsforløb op med en ny ung. Hvad kræver det af kontaktpersonen, at igangsætte et behandlingsforløb sammen med en ung? I projektet har det krævet en del at komme i gang med et forløb. Dette ikke ment som, at det har været svært at få oprettet en bruger og logge ind på programmet men, at det har været svært at finde behandlingsforløb med en ung, hvor det var muligt at opstarte et forløb med FearFighter. Det har krævet en del drøftelser omkring, hvordan man kan integrere FearFighter i et forløb med en ung, og i dette projekt er det kun er lykkes at starte forløb op med unge, som medarbejderne har haft en længerevarende relation til. Det er nødvendigt, at gennemtænke et set-up omkring forløbet som sikre, at der er sammenhæng mellem det der arbejdes med i FearFighter og det der ellers arbejdes med i den unges forløb, hvis både den unge og kontaktpersonen skal få mest muligt ud af den tid der investeres i programmet. Det er også blevet tydeligt, at det ikke umiddelbart er muligt at køre FearFighter som et 9 ugers forløb, som programmet er tænkt som, i vores afprøvningskontekst. Nogle af modulerne har taget længere tid at komme i gang med og gennemføre end andre, hvilket har betydet, at et forløb kommer til at strække sig over flere måneder. Der har været en fordel for kontaktpersonerne, at de på forhånd havde erfaring med at arbejde med kognitiv adfærdsterapi, så de nemt kunne forstå og hjælpe med at oversætte programmets metode og øvelser. Kontaktpersonerne har dermed ikke både skulle bruge tid på at sætte sig ind i programmet og en ny metode. 7

9 BEHOVS MATCH 4.3 Teknologien Matcher programmets indhold og funktioner de unges behov? FearFighter bygger på noget rigtig relevant indhold og brugen af KAT er meget givende for projektets målgruppe. Særligt brugen af psykoedukation og aktive øvelser giver rigtig god mening for de unge og matcher den tilgang kontaktpersonerne bruger i deres daglige praksis. Psykologen der guider brugeren igennem modulerne er meget menneskelig og nærværende, og de små videoer med forskellige skuespillere fungerer også rigtig godt, fordi skuespillerne og situationerne der udspilles virker ægte. En klar problemstilling ift. projektets målgruppe er, at programmet grundlæggende ligger op til, at man kender sin angst og kan sætte ord på, hvad det konkret er, at man har angst for. Dette er svært for de unge, da der ofte er tale om en generel angst i sammenspil med andre sociale og psykiske problemstillinger. Det betyder, at de forskellige eksempler i programmet ikke altid matcher de unges problemstillinger. Der savnes derfor mere variation i eksemplerne. Der kunne f.eks. med fordel være eksempler med angst, som et udtryk for lavt selvværd, hvor der er behov for et fokus på mere diffuse følelser af angst. Matchet mellem målgruppen og teknologien udfordres af, at de unge udfordres af komplekse problemstillinger, hvilket betyder at det er svært at have et isoleret fokus på angsten, fordi de andre problemstillinger spiller ind i måden at håndtere angsten på. FearFighter er ikke skabt til at håndtere andre problemstillinger end angst, men en klar erfaring fra afprøvningen er, at dette er et krav, hvis der skal være et godt match mellem målgruppen og teknologien. Hjemmeopgaverne som er en del af forløbet kan være meget svære at forstå både ift. formidlingen og det konkrete indhold, men også forventningsniveauet til, hvad brugeren er i stand til at udføre på egen hånd, er alt for højt til projektets målgruppe. Opgaverne har som oftest fokus på eksponering, hvilket kan være rigtig svært for de unge at udføre på egen hånd. Man skal derfor være opmærksom på, at der kan være opgaver, som man som kontaktperson med fordel kan lave sammen med den unge, eksempelvis opgaven med at gøre noget nyt, der gør en angst, hvis den unge skal få mest muligt ud af arbejdet med FearFighter. 8

10 BRUGERVENLIGHED TILPASNINGER Hvordan kan programmet tilpasses så det bedre matcher de unges behov? De samme opmærksomhedspunkter som er beskrevet under afsnittet borgerens motivation gør sig gældende her. Dertil kan der tilføjes de følgende overvejelser: Programmet kunne med fordel præsentere brugeren for flere værktøjer og øvelser, som man kan bruge til at håndtere ens følelser, når man oplever et angstanfald. Hvis hjemmeopgaverne skal fungere bedre, er der behov for at der laves nogle forklaringer på skrift, som man nemt kan gå til for at få genopfrisket opgaven, uden man er nødsaget til at gense modulets videoer. Som nævnt ovenfor kunne modulerne eller de enkelte trin i et modul med fordel gøres kortere. Det giver rigtig god mening, at forløbet er struktureret i moduler, hvor der løbende bygges mere og mere på. Ift. projektets målgruppe er dog brug for et andet og mere fleksibelt set-up, men hvor der forsat er en struktur for forløbet. I forlængelse af dette kunne der med fordel være en funktion, hvor programmet spørger brugeren efter et endt modul/trin om vedkommende har brug for en pause eller ønsker at forsætte til næste trin. Er programmet brugervenligt? Programmet er overvejende brugervenligt og nemt at gå til. Dog spiller nogle af de ovenstående bemærkninger også ind ift. brugervenligheden. Det handler blandt andet om udfordringen med at ikke at kunne dele modulerne op på en god måde og gå fra programmet uden at skulle bruge tid på at finde tilbage til der, hvor man er kommet til. Dertil ville det være en fordel, hvis det var muligt for den unge at ændre brugernavnet til noget personligt, både ift. at gøre det nemmere at huske brugernavn og kodeord, men også fordi det har betydning for den unges følelse af ejerskab for brugen af programmet. 9

11 INDKØBS- OG IMPLEMENTERINGSOMKOSTNINGER 4.4 Økonomi Kan teknologiens effekter modsvare teknologiens indkøbs- og implementeringsomkostninger? Der er tale om en licensbaseret teknologi til en relativ lav pris og en teknologi uden omfattende implementeringsomkostninger. Programmet i dets nuværende form er bedst egnet til nogle særligt udvalgte forløb, hvor det vurderes ud fra den unges problemstillinger, hvorvidt et forløb med FearFighter ville være gavnligt. Det ikke været muligt at konkludere noget konkret omkring teknologiens potentialer og effekter. Erfaringerne fra denne afprøvning peger på at afprøvningen har haft en positiv indvirkning ift. den unges arbejde med hendes angst, men FearFighter har ikke væsentligt reduceret hendes angstsymptomer. 4.5 Samlet vurdering Med udgangspunkt i velfærdsteknologivurderingens fire dimensioner og de generiske vurderingspørgsmål, ser den samlede velfærdsteknologivurdering ud som illustreret i nedenstående matrix. Organisation - Ledelse Organisation - Personale Teknologi - Brugervenlighed Teknologi - Funktionalitet Økonomi - Drift Borger - Værdi Økonomi - Investering Borger - Anvendelighed I det følgende ses en uddybet begrundelse for de enkelte resultater. 10

12 Kategori: Borger Fokus område: Anvendelighed Opfylder teknologien borgernes behov? Ja, delvist. Teknologien tilbyder nogle brugbare redskaber for de unge ift. at blive mere bevidste om deres angstproblematikker. Ønsker borgerne at anvende teknologien? Ja, delvist. Det kræver dog, at borgeren kan se meningen med at afprøve teknologien. Kategori: Borger Fokus område: Værdi Er borgerne mere selvhjulpne med brugen af teknologien? Nej, teknologien har ikke haft en indvirkning på de unges selvhjulpenhed. Er teknologien årsag til større livskvalitet? Ja, delvist. Arbejdet med teknologien har givet den unge nogle brugbare øvelser og øget indsigt i egen sygdom. Kategori: Organisation Fokus område: Personale Er teknologien årsag til et forbedret arbejdsmiljø? Brugen af teknologien har ikke haft nogen indvirkning på arbejdsmiljøet. Er der motivation for at bruge teknologien? Ja, personalet har været motiveret for at afprøve teknologien, da den matcher de faglige tilgange, som de normalt bruger i deres arbejde. Kategori: Organisation Fokus område: Ledelse Er der ledelsesmæssig opbakning til brug af teknologien? Ja, der har været opbakning fra ledelsen side, da der ikke er store omkostninger forbundet med at afprøve teknologien og teknologien passer ind i organisationens faglige arbejde. Understøtter teknologien gode arbejdsgange? Teknologien påvirker ikke arbejdsgangene i opgaveløsningen. Kategori: Teknologi Fokus område: Brugervenlighed Er teknologien let og intuitiv at anvende? Ja, delvist. Teknologien er let og intuitiv at anvende, men i dette projekt savnes der en nem måde at kunne pause og genoptage modulerne, hvis man ikke har mulighed for at gennemføre et helt modul på en gang. 11

13 Er teknologiens manualer og vejledninger anvendelige? Ja, delvist. Der følger ingen vejledninger eller manualer med teknologien, men teknologien er nem og intuitiv at gå i gang med. Kategori: Teknologi Fokus område: Funktionalitet Kan teknologien det, som det forventes, at den skal kunne? Ja, delvist. Teknologien tilbyder og leverer et professionelt angstbehandlingsforløb. I dette projekt har teknologien dog ikke matchet målgruppens behov og har derfor ikke haft en mærkbar effekt på de unges angstproblematikker. Fungerer teknologien hver gang den anvendes? Ja, teknologien har fungeret uden problemer, da man blot har brug for en computer/tablet og en internetforbindelse. Kategori: Økonomi Fokus område: Drift Frigiver teknologien medarbejderressourcer? Nej, de unge har skulle støttes i at bruge teknologien og har ikke selvstændigt kunne gå til programmet. Dermed har teknologien ikke frigivet tid til medarbejderne, men har heller ikke krævet ekstraordinære ressourcer. Erstatter teknologien brugen af andre hjælpemidler eller tilbud? Nej, målgruppen der har afprøvet teknologien anvender ikke andre hjælpemidler. Kategori: Økonomi Fokus område: Investering Kan teknologien benyttes uden ressourcetung kompetence-udvikling? Ja, der har ikke været behov for ressourcetung kompetenceudvikling. Det har dog været en fordel, at medarbejderne i forvejen havde kendskab til kognitiv adfærdsterapi. Kan teknologien benyttes uden ombygning eller indkøb af andre produkter? Ja, teknologien kræver ikke andet end en computer eller en tablet. 12

14 5.0 Konklusion Afprøvningen af FearFighter har givet anledning til nogle spændende drøftelser omkring, hvordan man i organisationen kan arbejde med digital understøttelse af angstbehandling og kognitiv adfærdsterapi terapi generelt. FearFighter er ikke et match i forhold til målgruppen, der har deltaget i afprøvningen, men afprøvningen har været en positiv oplevelse for både medarbejdere og unge, som har medført noget spændende og givende viden ift. hvordan man kan arbejde med angstproblematikker. 6.0 Anbefalinger til fremtidig brug af teknologien Den primære anbefaling til fremtidig brug er, at hvis FearFighter skal anvendes af borgere, der minder om dette projekts målgruppe, så er det vigtigt, at behandlingen ved hjælp af FearFighter sker sammen med en behandler eller en støtteperson, der kan støtte borgeren igennem forløbet. 7.0 Perspektivering Afprøvningen har givet anledning til nogle spændende drøftelser og refleksioner omkring, hvordan man kan bruge digitale løsninger til at understøtte behandling af angst og andre psykiske udfordring samt hvordan man digitalt kan understøtte brugen af kognitiv adfærdsterapi som behandlingsmetode. Tilbagemeldingerne fra behandlerne og de unge udgør et solidt grundlag for at gå videre med udviklingen af en løsning, der i højere grad matcher de unges behov og ønsker til et digitalt redskab, der kan understøtte deres behandlingsforløb. 13