4.1 Målsætninger for trafiksikkerhed Personskader...8

Transkript

1 Trafiksikkerhedsplan

2

3 Trafiksikkerhedsplan Forord Indledning Læsevejledning Fra politik til handling Målsætninger Målsætninger for trafiksikkerhed Personskader Hastighed Målsætninger for tryghed Tryghed for borgere Tryghed på skoleveje Skoleelevers valg af transportform Indsatser Indsatsområder for trafiksikkerhed Uheldsbelastede lokaliteter Forebyggende indsats...12 Uheld med cyklister; Uheld med fodgængere; Rødkørsel; Spiritusuheld; Hastighed Trafikanter med særlige behov...15 Handicappede; Unge 18-24; Ældre trafikanter 5.2 Indsatsområder for tryghed Utrygge lokaliteter Forebyggende indsats...18 Stikrydsninger; Hastighed; Alternativ transport ift. bilen Særlig indsats for skolebørn...20 Skolevejsnet; skoleelevers valg af transportform; Skoletrafikpolitik; Skolepatrulje; Gåbus/cykelbus 6 Prioriteringsmetode Pointberegning Trafiksikkerhed Utryghed Anlægsoverslag Eksempel på brug af beregningsmetode Evaluering...31

4 Trafiksikkerhedsplan Forord I Gentofte Kommune ønsker vi at øge sikkerheden og trygheden i trafikken med særligt fokus på de bløde trafikanter. Samtidig vil vi sikre god fremkommelighed for alle vore borgere, hvad enten man er fodgænger, cyklist eller bilist. Trafikpolitikken og de årlige handleplaner, som følger op på politikken, er vigtige redskaber i vores arbejde for hele tiden at gøre trafiksikkerheden og trygheden endnu bedre. Nu får vi yderligere et vigtigt redskab nemlig denne trafiksikkerhedsplan. I trafiksikkerhedsplanen opstiller vi en række mål for, hvordan vi vil arbejde med at øge trygheden og sikkerheden i trafikken. Et af målene omhandler nedbringelse af antallet af tilskadekomne i trafikken. I perioden frem til 2018 ønsker vi at reducere antallet af personer, som kommer til skade i trafikken på kommunens veje, med 40 procent. Trafiksikkerhedsplanen bygger bl.a. på resultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt skolebørn og deres forældre. Herudover er politiets uheldsstatistikker og de mange henvendelser fra borgerne, som vi løbende modtager, inddraget i arbejdet. Trafiksikkerhedsplanens kombination af data fra uheldsstatistikker og udpegning af utrygge steder udgør således et godt værktøj til yderligere at styrke sikkerheden på kommunens veje. Med planen kan vi sikre, at der prioriteres ud fra et helhedssyn og på et veldokumenteret grundlag, når der arbejdes med trafiksikkerhed og tryghed i Gentofte Kommune. På den måde sikrer vi, at vi bruger de midler, vi sætter af til trafiksikkerhedsarbejdet, bedst muligt. Arbejdet med at skabe endnu større trafiksikkerhed og mere tryghed er en fælles opgave. Både kommune, politi og borgere skal løfte deres del af opgaven for, at den kan lykkes. Jeg vil derfor gerne takke alle, der har ydet et bidrag til tilblivelsen af Trafiksikkerhedsplanen. Gentofte Rådhus, maj 2012 Hans Toft Borgmester

5 Trafiksikkerhedsplan Indledning Gentofte Kommunes Kommunalbestyrelse besluttede i 2011 at lade en trafiksikkerhedsplan udarbejde for kommunen. Trafiksikkerhedsplan er resultatet af dette arbejde. Planen indeholder en beskrivelse af de målsætninger, indsatsområder og handleplaner (årsplaner), der vil danne grundlag for Gentofte Kommunes trafiksikkerhedsarbejde frem til Trafiksikkerhedsplan har til formål at sikre opnåelse af den størst mulige effekt for de midler, der er til rådighed. Planen indeholder desuden beskrivelse af den prioriteringsmetode, der vil ligge til grund for denne planlægningsperiodes prioritering af projekter til fremme af sikkerhed og tryghed i trafikken i Gentofte Kommune. Prioriteringsværktøjet skal sikre, at forvaltning og politikere prioriterer og vælger projekter ud fra et helhedsorienteret, veldokumenteret, risikovurderet og konkret grundlag, samt sikre, at Gentofte Kommune får mest mulig trafiksikkerhed og tryghed for de midler der er til rådighed.

6 Trafiksikkerhedsplan Læsevejledning Trafiksikkerhedsplan , der tager afsæt i Gentofte Kommunes Trafikpolitik 2009 er opbygget som en samling af dokumenter bestående af planer, undersøgelser og analyser. De nyeste dokumenter kan findes på: Borgerhenvendelser Skolevejsundersøgelse (2011) Analyse af uheldsbelastede lokaliteter ( ) Analyse af færdselsuheld ( ) Trafiksikkerhedsplan Årsplan 201x Konkrete projekter Fremtidige undersøgelser og analyser, herunder en eventuelt ny cykelstiplan Undersøgelser og analyser Planlægningsdokumenter Figur 1. Opbygning af Trafiksikkerhedsplan Trafiksikkerhedsplan og Årsplan 201x udgør tilsammen planlægningsdokumenterne. Planlægningsdokumenterne understøttes af en række undersøgelser og analyser, der indgår som bilag til trafiksikkerhedsplanen. Dette dokument er Trafiksikkerhedsplan Dokumentet sætter rammen for trafiksikkerhedsarbejdet i hele planlægningsperioden og udarbejdes kun ved planlægningsperiodens start. Årsplan 201x udarbejdes hvert år i planlægningsperioden. Årsplanerne fastsætter og konkretiserer det pågældende års tiltag, som forelægges og godkendes i Teknik- og Miljøudvalget. Såfremt det skønnes nødvendigt, vil der blive gennemført yderligere undersøgelser og analyser, som kan lægges til grund for ajourføring af årsplanerne. Derved sikres, at trafiksikkerhedsplanen altid forholder sig til den aktuelle trafikale virkelighed i Gentofte Kommune.

7 Trafiksikkerhedsplan Fra politik til handling Kommunalbestyrelsen vedtog i marts 2009 Gentofte Kommunes trafikpolitik. I Trafikpolitikken har Kommunalbestyrelsen valgt fire fokusområder. Kommunalbestyrelsens overordnede mål for trafikken er følgende indenfor disse fokusområder: 1. Hastighed Andelen af trafikanter, som kører for stærkt, skal være faldende. Antallet af tilskadekomne i trafikken skal reduceres. Det skal være muligt at komme frem, og trafikken skal kunne afvikles på en fornuftig måde. Især de veje, som børnene benytter til og fra skole, skal være sikre. 2. Parkering Parkeringsforholdene i kommunen skal forbedres 3. Bløde trafikanter Når de offentlige arealer indrettes, skal det gøres på en måde, som især tilgodeser de bløde trafikanter (fodgængere og cyklister) og handicappede. Der udføres et systematisk trafiksikkerhedsarbejde, der indebærer, at: der arbejdes kontinuerligt med borgerinddragelse og borgerhenvendelser der udføres systematisk udpegning af særligt uheldsbelastede områder samt hastighedsmålinger der er åbenhed om kommunens arbejde og prioriteringer i forhold til trafiksikkerheden og fokus på kommunikation og information til borgerne der løbende udvikles redskaber, der skal hjælpe kommunen med at gennemføre trafiksikkerhedsplanlægning 4. Bredt samarbejde med andre om at sikre en god trafikadfærd Der ydes aktiv støtte til projekter, der fremmer en god adfærd i trafikken. Trafikpolitikken afsætter de rammer, som der i fremtiden skal arbejdes indenfor. Trafikpolitikken følges op af årlige planer og prioriteringer af konkrete projekter, der sikrer en øget trafiksikkerhed og samtidig sikrer en god fremkommelighed. Kilde: Gentofte Kommune, Trafikpolitik 2009 Med trafikpolitikken har Kommunalbestyrelsen vedtaget en overordnet strategi, som skal fungere som pejlemærke i arbejdet med at skabe sikre og trygge veje i Gentofte Kommune. Trafikpolitikken konkretiseres i Trafiksikkerhedsplan , som dels er et overordnet planlægningsredskab med målsætninger og indsatser beskrevet i Trafiksikkerhedsplan , og dels er et konkret redskab til udpegning af projekter igennem de årlige planer Årsplan 201x. Kommunalbestyrelsen har formuleret en trafikpolitik, hvor målsætningen er at øge sikkerheden og trygheden i trafikken samtidig med, at der sikres en god fremkommelighed.

8 Trafiksikkerhedsplan Trafiktal og uheldsstatistikker er traditionelle redskaber i arbejdet med trafiksikkerhed. Med trafikpolitikken tager Kommunalbestyrelsen yderligere skridt og inddrager den oplevede sikkerhed i arbejdet, idet der nu ikke kun fremsættes mål for trafiksikkerhed, men også for øget tryghed i trafikken. I 2011 er gennemført Analyse af færdselsuheld og Analyse af uheldsbelastede lokaliteter , som tager udgangspunkt i uheldsstatistikken. Der er desuden gennemført en Skolevejsundersøgelse 2011, som sammen med modtagne borgerhenvendelser danner grundlag for kortlægning af trygheden i trafikken. Kortlægningen viser, hvilke steder, der er potentiale for forbedring af trygheden, og giver samtidig et billede af, hvilke forhold i trafikken, der påvirker borgerne mest. Med udgangspunkt i analyser, borgerhenvendelse og skolevejsundersøgelsen definerer Trafiksikkerhedsplan målsætninger og indsatsområder for sikkerhed og tryghed i trafikken for hele planlægningsperioden. Overgangen fra overordnet plan til handling sker ved udarbejdelse af den årlige plan Årsplan 201x. Årsplanen indeholder dels en status over trafiksikkerhedsarbejdet og dels en prioriteret liste af projekter udarbejdet på baggrund af Trafiksikkerhedsplan , samt yderligere undersøgelser, uheldsstatistik, analyser og borgerhenvendelser. Projekternes indbyrdes placering på den prioriterede liste, fastsættes ved brug af prioriteringsmetode til beregning af de enkelte projekters rentabilitet. Denne er beskrevet i Trafiksikkerhedsplan afsnit 6, side 24. UNDERSØGELSE For at sikre, at der gennem planlægningsperioden arbejdes med et tidssvarende materiale, vil analyser og undersøgelser blive fornyet og suppleret med nye undersøgelser, når dette skønnes nødvendigt. Ved at udarbejde en ny plan hvert år sikres det, at arbejdet baseres på den aktuelle trafiksituation. Årsplanen tager således pulsen på den trafikale virkelighed og sætter rammerne for det efterfølgende års arbejde med at fremme sikkerhed og tryghed i trafikken. Når planlægningsperioden slutter i 2018, er det hensigten, at resultaterne evalueres og danner baggrund for udarbejdelse af en ny trafiksikkerhedsplan for den efterfølgende periode.

9 Trafiksikkerhedsplan Målsætninger Færdselsuheld har store konsekvenser, ikke bare for de implicerede parter, men også for samfundet. Tab af førlighed og i værste fald tab af menneskeliv medfører samfundsøkonomiske tab. Det systematiske arbejde med at nedbringe antallet af færdselsuheld i kommunen er således fortsat vigtigt. Trafiksikkerhedsplan opstiller derfor målsætning for arbejdet med trafiksikkerhed for perioden frem til år I Trafikpolitikken formulerer Kommunalbestyrelsen ønske om at øge benyttelsen af andre transportformer end bilen. Der er en tæt sammenhæng imellem valg af transportmiddel og den oplevede sikkerhed jo mere tryg vejen føles at færdes på, jo flere vælger at cykle eller gå. Trafiksikkerhedsplan opstiller derfor desuden målsætning for arbejdet med at øge trygheden i trafikken frem til Tabel 1 giver et overblik over Gentofte Kommunes målsætninger for trafiksikkerhed og tryghed frem til år Gentofte Kommune har 6 år til at nå målsætningerne. Ved periodens udløb evalueres resultaterne. Citat fra Trafikpolitikken: Kommunalbestyrelsen ønsker at etablere cykelstier på alle overordnede veje, så trafiksikkerheden forbedres samt benyttelsen af cyklen som transportmiddel øges. Citat fra Trafikpolitikken: Kommunalbestyrelsen vil endvidere sikre bedre forhold for cyklister Dette kan også medvirke til at flytte nogle af de korte bilture til cykelture. Citat fra Trafikpolitikken: Det er et mål at skabe mere trafiksikre forhold for blandt andet børn, så færre forældre kører deres børn i skole. Emne Trafiksikkerhed Tryghed Målsætning Antallet af personskader på kommuneveje skal reduceres med mindst 40 % frem til 2018 med udgangspunkt i gennemsnittet af årene , svarende til en gennemsnitlig reduktion på 6 % pr. år. Antallet af elever, der føler sig utrygge i trafikken, skal i 2018 være reduceret fra 12 % (2011) til maksimalt 9 %, svarende til en reduktion på minimum 25 %. Hastighedsniveauet på de 15 %, der kører hurtigst på kommunens veje*, skal reduceres med mindst 10 % frem til 2018 med udgangspunkt i gennemsnittet af årene Antallet af elever, der går eller cykler til skole, skal i 2018 være øget fra 59 % (2011) til 68 %, svarende til en stigning på knap 15 %. Tabel 1. Målsætninger for arbejdet med sikkerhed og tryghed i trafikken i Gentofte Kommune frem til * målt ved tællestationer, som danner baggrund for beskrivelsen af trafikudviklingen i kommunen.

10 Trafiksikkerhedsplan Målsætninger for trafiksikkerhed I Kommunalbestyrelsens vision indgår, at trafikpolitikken skal ses i sammenhænge med den planlægning, der foregår i regionale og nationale myndigheders regi. Målsætning for trafiksikkerhed tager derfor afsæt i Færdselssikkerhedskommissionens Nationale Handlingsplan. Gentofte Kommune arbejder kontinuerligt med nedbringelse af antallet af trafikuheld på kommunens veje og har siden Færdselssikkerhedskommissionens første handleplan i 1988 fulgt mål for reduktion i antallet af personskader ved trafikuheld. Indsatsen har betydet, at Gentofte Kommunes samlede andel af personskadeuheld ligger lavere end den nationale målsætning. Målsætningen for perioden er fremkommet ved at fremskrive Færdselssikkerhedskommissionens mål for perioden frem til Der er således tale om at fortsætte den gode indsats Gentofte Kommune allerede foretager på trafiksikkerhedsområdet. I Kommunalbestyrelsens vision fra Trafikpolitikken indgår desuden ønske om reduktion af hastighedsniveauet, således at hastighedsbegrænsningerne overholdes. Hastighed har ofte betydning for alvorligheden af færdselsuheld jo højre hastighed, jo større skade. Derfor vil en positiv ændring i hastighedsbilledet have en positiv påvirkning på trafiksikkerheden og antallet af personskader. Citat fra Trafikpolitikken: Antallet af tilskadekomne i trafikken skal reduceres i et omfang, der som minimum lever op til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning. Citat fra Trafikpolitikken: Antallet af trafikanter, som kører for stærkt, skal være faldende. Citat fra Trafikpolitikken: Det er Kommunalbestyrelsens målsætning, at farten skal reguleres ved at gaderummet designes, så det i sig selv fortæller, hvilken adfærd, der skal udøves, og specielt, hvilken hastighed, der skal vælges Personskader Antallet af personskader på kommuneveje skal reduceres med mindst 40 % frem til 2018 med udgangspunkt i gennemsnittet af årene , svarende til en gennemsnitlig reduktion på 6 % pr. år. Antal personskader Målsætning Figur 2. Målsætning for nedbringelse af personskader i Gentofte Kommune.

11 Trafiksikkerhedsplan Hastighed Km/t Hastighedsniveauet på de 15 %, der kører hurtigst på kommunens veje*, skal reduceres med mindst 10 % frem til 2018 med udgangspunkt i gennemsnittet af årene *målt ved tællestationer, som danner baggrund for beskrivelsen af trafikudviklingen i kommunen. 85 % Fraktil Målsætning Figur 3. Målsætning for nedbringelse af den gennemsnitlige 85 % fraktil på Gentofte Kommunens veje, målt ved tællestationer, som danner baggrund for beskrivelsen af trafikudviklingen i kommunen. 4.2 Målsætninger for tryghed Med trafikpolitikken har Kommunalbestyrelsen formuleret ønske om, at kommunens borgere skal føle sig trygge ved at færdes i trafikken samtidig med at fremkommeligheden sikres. På baggrund heraf fremsætter Trafiksikkerhedsplan en målsætning for arbejdet med at skabe tryghed for borgere i trafikken. Forbedring af trygheden på skolevejen vil ikke kun gavne skolebørnene, det vil også være til gavn for andre bløde trafikanter, som færdes i trafikken i det nære miljø omkring skolerne. Investeringer på dette område har derfor en afsmittende effekt på trygheden generelt. Tryghed på skolevejen påvirker desuden transportmønstret og kan aflæses i elevernes valg af transportform. Ved at øge antallet af elever, der føler sig trygge i trafikken, øges antallet af elever, der vælger cykel og gang som transportform til skole. Det er starten på en god cirkel, da det vil have en yderligere positiv indflydelse på oplevelsen af trygheden på skolevejen. Det er samtidig i overensstemmelse med Kommunalbestyrelsens arbejde med fremme af sundhed og bevægelse. Trafiksikkerhedsplan fremsætter derfor to målsætninger for arbejdet med skolebørn, én for tryghed på skoleveje og én for skoleelevers valg af transportform. Citat fra Trafikpolitikken: Gentofte Kommune skal være et godt sted at bo, leve og arbejde. Dette indebærer, at det også skal være trygt og sikkert at færdes i trafikken. Citat fra Trafikpolitikken: Når de offentlige arealer indrettes, skal det gøres på en måde, som især tilgodeser de bløde trafikanter (fodgængere og cyklister) og handicappede. Citat fra Trafikpolitikken: Det er Kommunalbestyrelsens klare mål, at de veje som børn benytter til og fra skole, skal være trafiksikre.

12 Trafiksikkerhedsplan Tryghed for borgere Tryghed i trafikken er betegnelsen for den oplevede trafiksikkerhed. Mange borgere sidestiller deres oplevelse af utryghed med reelle trafiksikkerhedsproblemer, også selvom dette sjældent er tilfældet i virkeligheden. Faktisk er det sådan, at dét, der føles trygt, ikke altid er sikkert og at dét, der er sikkert, ikke altid føles trygt. Fremme af trygheden baseres på to vigtige faktorer, nemlig forståelse af begreberne trygt og sikkert, samt etablering af fysiske tiltag, hvis dette kan ske på en sådan måde, at det både opleves trygt og sikkert, uden at den reelle sikkerhed er blevet forringet Tryghed på skoleveje Som for Tryghed for borgere gælder også her, at fremme af trygheden baseres på de to faktorer: Forståelse af begreberne trygt og sikkert samt etablering af fysiske tiltag. For skoleelever gælder desuden, at der er tale om børn. Det betyder, at der er tale om nye trafikanter, der ikke er rutinerede i at færdes i trafikken. Dette stiller særlige krav til skolevejen. Antallet af elever, der føler sig utrygge i trafikken, skal i 2018 være reduceret fra 12 % (2011) til maksimalt 9 %, svarende til en reduktion på minimum 25 % Skoleelevers valg af transportform Transportvaner anlægges allerede i barndommen, derfor vil valg af sunde transportformer til skole påvirke valg af transportformer senere i livet. Alle transportformer har deres berettigelse, men hensigtsmæssigheden i valg af transportform afhænger af, hvad det er for en tur, der skal udføres - dens længde, antal personer, bagagemængde, vejrforhold mv. Antallet af elever, der går eller cykler til skole, skal i 2018 være øget fra 59 % (2011) til 68 %, svarende til en stigning på knap 15 % Transport over korte afstande op til 3 km, eksempelvis mellem hjem og skole og mellem hjem og arbejde, kan med fordel udføres ved at gå eller cykle. Cykelturen på de korte afstande er ofte hurtigere eller lige så hurtig som bilen. Cykelturen er samtidig sund og belaster ikke kommunens CO2 regnskab.

13 Trafiksikkerhedsplan Indsatser For at realisere målsætningerne i Trafiksikkerhedsplan er opstillet en række indsatser for hvert af de to målsætningsområder: Trafiksikkerhed og Tryghed. Indsatserne for Trafiksikkerhed er formuleret på baggrund af Analyse af uheldsbelastede lokaliteter og Analyse af færdselsuheld Indsatserne for Tryghed er formuleret ud fra borgerhenvendelser samt Skolevejsundersøgelse Tabel 2 viser et samlet overblik over Gentofte Kommunes indsatsområder frem til år Emne Trafiksikkerhed Tryghed Indsatsområder Uheldsbelastede lokaliteter. Utrygge lokaliteter. Forebyggende indsats (cyklistuheld, uheld med fodgængere, rødkørsel, spiritus og hastighed) Trafikanter med særlige behov (handicappede, unge, og ældre) Forebyggende indsats (hastighed, stikrydsninger og transportmiddelvalg) Særlig indsats for skolebørn (skolevejsnet, skoleelevers valg af transportform, skoletrafikpolitik, skolepatruljer, gåbus/cykelbus) Tabel 2. Indsatsområder for trafiksikkerhedsarbejdet i Gentofte Kommune frem til Indsatsområder for trafiksikkerhed Med udgangspunkt i Analyse af uheldsbelastede lokaliteter og Analyse af færdselsuheld er udpeget en række indsatsområder, som alle skønnes at kunne bidrage til opnåelse af målsætningerne for trafiksikkerhed (afsnit 4.1). Indsatsområderne kan grupperes under følgende overordnede indsatser: Uheldsbelastede lokaliteter Forebyggende indsats Trafikanter med særlige behov

14 Trafiksikkerhedsplan Uheldsbelastede lokaliteter Systematisk udpegning af uheldsbelastede lokaliteter sikrer, at vejmyndigheden kan skride til handling, hvor der registreres flere trafikuheld end, hvad der er forventeligt med den pågældende vejs indretning og trafik. Ved at ombygge uheldsbelastede lokaliteter til mere trafiksikre løsninger kan trafiksikkerheden forbedres. Dette er det primære udgangspunkt for arbejdet med trafiksikkerhed i uheldsbelastede lokaliteter. Som følge af de senere års positive uheldsudvikling med færre uheld, er grundlaget for at udpege uheldsbelastede lokaliteter blevet mere sparsomt. Eksempelvis kan et kryds, hvor der er registreret uheld, ikke nødvendigvis betegnes som en uheldsbelastet lokalitet, idet uheldet kan skyldes menneskelige fejl og ikke forkert eller uhensigtsmæssig indretning af krydset. Ombygning af uheldsbelastede lokaliteter Udpegning af uheldsbelastede lokaliteter med års mellemrum Systematisk udpegning af uheldsbelastede lokaliteter bør således foregå med få års mellemrum for at kontrollere om de lokaliteter, der er udpeget, fortsat kan betegnes som uheldsbelastede over tid, eller om andre lokaliteter er blevet uheldsbelastet, og som sådan bør udpeges Forebyggende indsats Uheld med cyklister; Uheld med fodgængere; Rødkørsel; Spiritusuheld; Hastighed En analyse af uheldsstatistik på landsplan har dannet grundlag for udpegning af fokusområder i Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan. Der er ikke noget der taler for, at forholdene i Gentofte Kommune adskiller sig fra resten af landet, derfor vil erfaringerne på landsplan kunne overføres på Gentofte Kommune. Årtiers arbejde med trafiksikkerhed har opbygget en stor generel viden om indsatser på trafiksikkerhedsområdet. Bruges denne viden målrettet i arbejdet, så vejarealerne kontinuerligt tilpasses den nyeste viden inden for trafiksikkerhed, når der foretages ombygninger eller i forbindelse med driftsarbejder, er det muligt at øge trafiksikkerheden - også før der opstår færdselsuheld. Gentofte Kommune har desuden en forebyggende indsats i form af et voksende tværfagligt samarbejde på tværs af kommunens afdelinger med særligt fokus på cyklister, ældre borgere, skoler, motion, brugen af byrummet,

15 Trafiksikkerhedsplan tilgængelighed samt arbejdet med adfærdspåvirkende kampagner. Uheld med cyklister Cyklister er særligt udsatte i trafikken og specielt krydsuheld medfører ofte personskade og utryghed for cyklister, herunder specielt højresvingsuheld, hvor et køretøj foretager højresving ind foran den ligeudkørende cyklist. For at øge trafiksikkerheden for cyklister arbejder Gentofte Kommune kontinuerligt med at forbedre cyklisters forhold i trafikken. Gentofte Kommune skønner, at følgende tiltag vil kunne bidrage til opnåelse af målsætningen for Trafiksikkerhed (afsnit 4.1): Sikring af kryds og stikrydsninger, så disse er udført trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt Udarbejdelse af en samlet cykelruteplan, der kan bidrage til at prioritere, hvor der bør etableres foranstaltninger til sikring af cyklister Kryds med højresvingsbane og cykelsti (afkortet eller fremført) har en positiv effekt på trafiksikkerheden. En krydsløsning med cykelsti og ingen højresvingsbane anses for at være mindre sikker Opbygning af et sammenhængende cykelrutenet (cykelruteplan) Etablering af cykelstier eller cykelbaner på trafikvejene, hvor det er fysisk muligt Forbedring af krydsudformninger Blåt cykelfelt Tilbagetrukket stoplinje Etablering af overkørsler ved mindre trafikerede sideveje Højresvingsbane eller afkortet cykelsti Kampagner og holdningsbearbejdende tiltag Uheld med fodgængere Ligesom cyklister er fodgængere særligt udsatte i trafikken. For at øge trafiksikkerheden for fodgængere arbejder Gentofte Kommune kontinuerligt med at forbedre fodgængeres forhold i trafikken. Gentofte Kommune skønner, at etablering af sikre krydsningsmuligheder for fodgængere vil kunne bidrage til opnåelse af målsætningen for Trafiksikkerhed (afsnit 4.1). Sideheller, krydsningsheller og midterheller etableret i kryds betragtes som sikre krydsningsmuligheder. Fritliggende fodgængerfelter frarådes som udgangspunkt, men i enkelte tilfælde, hvor helleløsninger ikke er mulige kan etablering af fritliggende fodgængerfelt med foranstaltninger (helleanlæg, gult blink, mv.) eller evt. signalregulerede krydsninger overvejes. Etablering af sikre krydsningsmuligheder for fodgængere Forbedring af krydsudformninger Kampagner og holdningsbearbejdende tiltag

16 Trafiksikkerhedsplan Rødkørsel Uheld med rødkørsel betegner uheld, hvor den ene part er kørt frem for rød. Skadesgraden er ofte stor, da en af trafikanterne, i de fleste tilfælde vil komme med høj fart. Rødkørsel medvirker desuden til øget utryghed i trafikken. Derfor udgør rødkørsel et alvorligt problem. Registrering af rødkørsler som uheldsårsag bliver foretaget på baggrund af vidneudsagn. Derfor er det ikke sandsynligt, at samtlige rødkørsler bliver registreret i uheldsstatistikken. Færdselsuheld som involverer rødkørsel anses således for at være underrepræsenteret i uheldsstatistikken, og det er derfor vanskeligt at få et overblik over problemets reelle omfang. Kampagner og holdningsbearbejdende tiltag Justering af signalgivning i signalanlæg For at øge trafiksikkerheden i forbindelse med signalanlæg arbejder Gentofte Kommune kontinuerligt med at forbedre signalanlæggenes funktion. Alle signalanlæg er gennemgået for at optimere signalgivningen, og lamperne er skiftet med LED (diode) signaler, som er meget kraftige lys, der ses tydeligt på lang afstand. Gentofte Kommune skønner, at justering af signalgivningen samt gennemførelse af kampagner, der oplyser om faren ved rødkørsel, vil kunne bidrage til opnåelse af målsætningen for Trafiksikkerhed (afsnit 4.1). Spiritusuheld Spiritusuheld er uheld, hvor mindst én af parterne i ulykken har indtaget alkohol, så alkoholpromillen i blodet er større end tilladt. Spirituskørsel er i dag socialt uacceptabel. I en undersøgelse gennemført af Trygfonden og Mandag Morgen i 2011 angiver 64 %, at spirituskørsel er blevet meget/lidt mindre acceptabelt. Alligevel er spiritusuhelds andel af uheld fortsat den samme. Der er således fortsat behov for at bekæmpe spirituskørsel. Kampagner og holdningsbearbejdende tiltag For at reducere antallet af spiritusuheld mv. i Gentofte Kommune arbejdes der kontinuerligt med at forbedre viden og indsats overfor misbrugere. Gentofte Kommune skønner, at holdningspåvirkning gennem deltagelse i landsdækkende, regionale og lokale kampagner vil kunne bidrage til opnåelse af målsætningen for Trafiksikkerhed (afsnit 4.1). Gentofte Kommune samarbejder på tværs i organisationen om en sammenhængende alkoholindsats overfor kommunens misbrugere.

17 Trafiksikkerhedsplan Hastighed Undersøgelser viser, at der er direkte sammenhæng mellem hastighedsniveau og antallet af dræbte og kvæstede i trafikken. Jo højere hastighed jo større uheldsrisiko og desto alvorligere konsekvenser. Alligevel viser undersøgelsen fra Trygfonden og Mandag Morgen, at det er socialt acceptabelt at køre for hurtigt. Således mener en tredjedel af danskerne, at det de seneste år er blevet mere acceptabelt at køre for stærkt. For at reducere antallet af bilister, der kører for stærkt, arbejder Gentofte Kommune kontinuerligt med at informere og justere på vejene udformning, så hastighedsgrænserne overholdes. Gentofte Kommune skønner, at følgende tiltag vil kunne bidrage til opnåelse af målsætningen for Trafiksikkerhed (afsnit 4.1): Vedvarende holdningsbearbejdende indsats, så dét at køre for hurtigt bliver mere uacceptabelt Deltage i landsdækkende og eventuelle regionale og lokale kampagner Øget fartkontrol Elektriske skilte, som viser når hastighedsgrænsen overskrides. Indretning af vejen så der er overensstemmelse imellem vejudformning og den lovpligtige hastighedsgrænse Kampagner og holdningsbearbejdende tiltag Ombygning af veje Etablering af hastighedsdæmpende foranstaltninger Brug af dynamiske hastighedsvisere Dynamiske hastighedsvisere (Din Fart) Automatisk TrafikKontrol (ATK) Overensstemmelse mellem hastighedsgrænsen og vejens profil og funktion vil højne bilisternes forståelse af hastighedsgrænsen. Dette vil medvirke til, at bilister respekterer og overholder hastighedsgrænserne Trafikanter med særlige behov Handicappede; Unge 18-24; Ældre trafikanter Trafikanter med særlige behov er kendetegnet ved, at der kræves en særlig indsats fra Gentofte Kommune for at disse borgere kan færdes i trafikken uden at bringe sig selv eller andre i fare. Der er dels tale om grupper af trafikanter, som erfaringsmæssigt har behov for særlige foranstaltninger samt grupper af trafikanter, der er overrepræsenteret i uheldsstatistikken. Gentofte Kommune arbejder kontinuerligt med at tilpasse vejudformning og informere trafikanter med særlige behov om styrker og svagheder og hensigtsmæssig adfærd i

18 Trafiksikkerhedsplan trafikken. Med udgangspunkt i trafikantgruppen arbejdes der med at opnå en forståelse af egen situation, samt vejlede til mere hensigtsmæssig adfærd i trafikken. Handicappede Ved arbejde med handicappede trafikanter fokuseres traditionelt på at udforme de offentlige arealer, så de ikke begrænser de handicappedes mulighed for, på egen hånd, at komme til bestemmelsesstedet. Ved at gøre de offentlige arealer tilgængelige gøres arealerne samtidig mere sikre at færdes i for handicappede. Som eksempel kan nævnes retningspile på lydsignaler, der angiver, hvilken retning den synshandicappede skal krydse vejen i signalregulerede kryds, så vedkommende ikke kommer til at gå uden for krydsområdet eller asfaltramper ved kantstensopspring, der sikrer, at kørestolsbrugere ikke fanges på kørebanen. Lydsignaler Taktile belægninger Ramper ved kantstensopspring For at øge sikkerheden for handicappede borgere har Gentofte Kommune de seneste år fokuseret på at etablere løsninger med bedre tilgængelighed hver gang, der er foretaget ændringer af et vejanlæg. Desuden har Gentofte Kommune etableret lydsignaler i udvalgte signalregulerede kryds i samarbejde med Dansk Blindesamfund. Gentofte Kommune skønner, at fortsat indsats for at skabe tilgængelighed vil reducere risikoen for, at borgere på grund af handicap kommer til skade i trafikken, og det vil derfor bidrage til opnåelse af målsætningen for Trafiksikkerhed (afsnit 4.1). Unge Unge mellem 18 og 24 år er generelt overrepræsenteret i uheldsstatistikken i Danmark. I Gentofte Kommune er der en stor gruppe af unge, der får kørekort, når de bliver 18 år. Der er derfor ikke noget, der taler for, at problemet skulle være mindre i Gentofte Kommune end på landsplan. Denne gruppe trafikanter er kendetegnet ved, at de ofte har en meget høj risikoadfærd. Kampagner og holdningsbearbejdende tiltag For at øge trafiksikkerheden for unge mellem 18 og 24 år arbejder Gentofte Kommune kontinuerligt med at informere om hensigtsmæssig adfærd i trafikken. Gentofte Kommune skønner, at holdningsbearbejdende tiltag rettet mod denne gruppe vil kunne bidrage til opnåelse af målsætningen for Trafiksikkerhed (afsnit 4.1).

19 Trafiksikkerhedsplan Holdningsbearbejdende tiltag kan være gennemførelse af kampagner eller arrangementer, hvor gymnasiale uddannelser, erhvervs- og produktionsskoler samt de ældste klasser i folkeskolerne, i lighed med i dag, får besøg af trafikambassadører. Ældre trafikanter Ældre fodgængere har generelt andre behov i trafikken end yngre fodgængere. De kan have en lavere ganghastighed, nedsat bevægelighed og syn samt langsommere reaktionstid. Forhold som også er gældende, når ældre trafikanter er cyklister eller bilister. Endvidere kan de have en anden opfattelse af, hvordan man skal færdes i trafikken. Demografisk undersøgelse viser, at der er en stor andel af ældre borgere i Gentofte Kommune. Med den voksende levealder bliver behovet for at tilgodese denne gruppe borgere ikke mindre med tiden. Kampagner og holdningsbearbejdende tiltag Forbedring af krydsudformninger For at øge trafiksikkerheden for ældre trafikanter arbejder Gentofte Kommune kontinuerligt med vidensdeling om styrker og svagheder og hensigtsmæssig adfærd i trafikken. Gentofte Kommune skønner, at følgende tiltag vil kunne bidrage til opnåelse af målsætningen for Trafiksikkerhed (afsnit 4.1): Holdningsbearbejdende indsats Deltage i landsdækkende og eventuelle regionale og lokale kampagner Krydsninger indrettes efter ældre fodgængeres behov Gentofte Kommune samarbejder desuden på tværs i organisationen om en sammenhængende indsats overfor kommunens ældre borgere. 5.2 Indsatsområder for tryghed Ved analyse af Skolevejsundersøgelse 2011 og indkomne borgerhenvendelser viser der sig en række forhold, som oftest påvirker oplevelsen af tryghed i trafikken. Disse forhold indgår som indsatsområder i Trafiksikkerhedsplan

20 Trafiksikkerhedsplan Indsatsområderne kan grupperes under følgende overordnede indsatser: Utrygge lokaliteter Forebyggende indsats Særlig indsats for skolebørn Utrygge lokaliteter I Skolevejsundersøgelse 2011 er udpeget en lang række lokaliteter, der opleves utrygge. På baggrund af modtagne borgerhenvendelser har Gentofte Kommune desuden udpeget en række utrygge lokaliteter. Udbedring af utrygge steder Gentofte Kommune arbejder kontinuerligt med at forbedre oplevelsen af utrygge lokaliteter dels ved information og dels ved ombygninger af vejanlæg, hvis det vurderes, at ændringen ikke medfører en forringelse af trafiksikkerheden, fremkommeligheden og tilgængeligheden. Gentofte Kommune skønner, at fortsættelse af denne strategi vil kunne bidrage til opnåelse af målsætningen for Tryghed (afsnit 4.2). Udbedring af utrygge steder kan medvirke til, at flere vælger at cykle eller gå i stedet for at køre i bil, hvilket er i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens målsætning om øget sundhed og bevægelse Forebyggende indsats Stikrydsninger; Hastighed; Alternativ transport ift. bilen I Skolevejsundersøgelse 2011 indgår mulighed for at angive årsager til, hvorfor udpegede lokaliteter ikke føles sikre. Denne viden giver et billede af, hvilke forhold, der påvirker oplevelsen af tryghed. Ved systematisk fremadrettet at bruge denne viden ved ombygning af lokaliteter, både udpegede og ikke udpegede samt ved nyetablering af tilsvarende anlæg, vil Gentofte Kommune forebyggende kunne nedbringe antallet af utrygge steder.

21 Trafiksikkerhedsplan Stikrydsninger Stikrydsninger er en betegnelse, der benyttes, hvor to stier krydser hinanden, eller mere aktuelt i Gentofte Kommune, hvor en sti krydser en almindelig vej. Mange bløde trafikanter oplever stikrydsninger som utrygge, da de skal krydse biltrafikken netop her. For at øge trygheden i forbindelse med stikrydsninger arbejder Gentofte Kommune kontinuerligt med etablering af hensigtsmæssige stiudmundinger til veje. Gentofte Kommune skønner, at tiltag til forbedret udformningen af stikrydsningerne, så de udformes med udgangspunkt i hensyntagen til de bløde trafikanter, vil kunne bidrage til opnåelse af målsætningen for Tryghed (afsnit 4.2). Hastighed I skolevejsundersøgelsen og i borgerhenvendelser forekommer det ofte, at hastighed er nævnt som årsag til utryghed. Hastighed er en faktor, der er svær at vurdere og mange oplever, at hastighedsgrænsen ikke bliver overholdt - også på steder, hvor hastighedsmålinger viser, at der ikke er et reelt hastighedsproblem. Oplevelsen af for høj hastighed forringer trygheden, jo højere bilernes gennemsnitshastighed er, desto større utryghed blandt fodgængere og cyklister. Derfor er hastighed en vigtig parameter i arbejdet med at øge trygheden. For at øge trafiksikkerheden arbejder Gentofte Kommune kontinuerligt med at justere vejanlæg samt at informere med henblik på at få bilisterne til at overholde gældende hastighedsgrænser. Gentofte Kommune skønner, at holdningsbearbejdende tiltag, både til forståelse af, hvornår hastigheden er en reel fare eller skaber utryghed, og til accept af, hvorfor hastighedsgrænserne er vigtige at overholde, vil være redskaber til forståelse af hastighed. Forbedre stikrydsninger Opsætning af bomme mv. Etablering af hævede flader Etablering af speciel afmærkning mv. Kampagner og holdningsbearbejdende tiltag Ombygning af veje Etablering af hastighedsdæmpende foranstaltninger Brug af dynamiske hastighedsvisere (Din Fart) Automatisk TrafikKontrol (ATK) Derudover skønnes det, at tiltag til ombygning af veje, hvor målinger viser, at der køres væsentligt hurtigere end på andre lignende veje vil kunne bidrage til opnåelse af målsætningen for Tryghed (afsnit 4.2).

22 Trafiksikkerhedsplan Alternativ transport i forhold til bil Forbedringer af forholdene for cykeltrafikken og den kollektive trafik er væsentlige redskaber til at gøre det attraktivt at anvende andre transportmidler end bilen. Gang til busstoppesteder eller ture på cykel vil give mere fysisk bevægelse i hverdagen. Dette understøtter desuden Kommunalbestyrelsens ønske om at skabe mere sundhed og bevægelse. For at fremme andre transportformer end bilen arbejder Gentofte Kommune kontinuerligt med at informere og vidensdele med fokus på sundhed og at reduceret miljøbelastningen. Gentofte Kommune skønner, at følgende tiltag vil kunne bidrage til opnåelse af målsætningen for Tryghed (afsnit 4.2): Holdningsbearbejdende tiltag Forbedring af forholdene for bløde trafikanter Forbedring af den kollektive trafik Desuden skønnes det, at fokus på trafikafvikling og valg af transportmiddel i forbindelse med den fysiske planlægning (kommuneplaner, lokalplaner, parkeringsrestriktioner mv.) kan hjælpe til at gøre andre transportmidler end bilen attraktive til de korte ture. Kampagner målrettet cyklisme Sammenhængende stinet Forbedre forhold for cyklister Anlæg cykelstier Ruteplanlægning Forbedring af busfremkommelighed Forbedre kobling mellem forskellige transportmidler, eksempelvis cykel/tog Implementering af trafikhensyn i kommuneplan og lokalplaner Særlig indsats for skolebørn Skolevejsnet; skoleelevers valg af transportform; Skoletrafikpolitik; Skolepatrulje; Gåbus/cykelbus Det er et af Kommunalbestyrelsens klare mål, at de veje, som børn benytter til og fra skole, skal være trafiksikre, så det er trygt at sende børn i skole enten til fods eller på cykel. Tryghed på skolevejen påvirker transportmønstret og kan derfor aflæses i elevernes valg af transportform. Ved at øge antallet af elever, der føler sig trygge i trafikken, øges antallet af elever, der vælger cykel og gang som transportform til skole.

23 Trafiksikkerhedsplan Skolevejsnet I en fuldt udbygget kommune som Gentofte Kommune, er det ikke muligt at skabe et sammenhængende cykelstinet, hvor cyklister kan færdes konfliktfrit med andre køretøjer og helt adskilt fra disse. Forbedring af trygheden på skolevej skal derfor ses i sammenhænge med den aktuelle trafikale situation. For at sikre de trafikale forhold omkring skolerne arbejder Gentofte Kommune kontinuerligt med at justere skiltning og afmærkning på de nære skoleveje, så der opnås en hensigtsmæssig trafikafvikling ved skolerne. Opbygning af skolevejsnet Udbedre utrygge steder Mobilitetsundersøgelse Gentofte Kommune skønner, at fortsættelse af det nuværende arbejde samt udarbejdelse af et skolevejsrutenet, så eleverne ledes ad trygge ruter, vil kunne bidrage til opnåelse af målsætningen for Tryghed (afsnit 4.2). Gentofte Kommune påtænker at gennemføre af en mobilitets undersøgelse. Denne undersøgelse vil kunne lægges til grund for udvælgelse af strækninger til skolevejsrutenettet. Skoleelevers valg af transportform Ved at øge antallet af elever, der føler sig trygge i trafikken, øges antallet af elever, der vælger cykel og gang som transportform. For at sikre hensigtsmæssigt transportvalg til skole arbejder Gentofte Kommune kontinuerligt med at informere og vidensdele med fokus på trafiksikkerhed, tryghed, sundhed og reduceret miljøbelastning. Gentofte Kommune skønner, at følgende tiltag vil kunne bidrage til opnåelse af målsætningen for Tryghed (afsnit 4.2): Holdningsbearbejdende tiltag Cykelfaciliteter på skolerne Ordninger til fælles transport af de yngste skolebørn Ved brug af kampagner kan det være muligt at påvirke elevernes og forældrenes transportmiddelvalg. Kampagner kan endvidere være med til at fastholde ældre elever som cyklister eller fodgængere. Gentofte Kommune kan selv udarbejde kampagner eller deltage i de eksisterende landsdækkende kampagner som for eksempel skolestarts- og ABC-kampagnen (Alle Børn Cykler). Kampagner og holdningsbearbejdende tiltag Samarbejde på tværs i organisationen og mellem implicerede parter Placering og udformning af cykelparkering Adgang til cykeludstyr Etablering af gå/ cykelbus Samkørsel flere børn i én bil Møde 10 minutter tidligere end i dag

24 Trafiksikkerhedsplan Gode cykelfaciliteter på skolerne kan medføre, at flere elever cykler til skole. Cykelfaciliteter kan blandt andet omfatte gode parkeringsmuligheder, lette og sikre adgangsforhold og adgang til cykelpumper eller andet udstyr. Skoletrafikpolitik Med Trafikpolitikken fremsætter Kommunalbestyrelsen ønske om, at alle skoler i Gentofte Kommune udarbejder en lokal trafikpolitik, som sætter rammen for, hvordan trafikken til og fra skole bedst afvikles. En skoletrafikpolitik er et værktøj til at sikre en koordineret indsats på trafiksikkerhedsområdet herunder skolevej, færdselsundervisning, samarbejde med forældre, andre institutioner og myndigheder. Assistere skoler med udarbejdelse af trafikpolitik Oprette og afsætte tid til færdselskontaktlærere Alle skoler i Gentofte Kommune har udpeget færdselskontaktlærere. Gennem samarbejde imellem skoler og Gentofte Kommune har størstedelen af kommunens skoler desuden udarbejdet en skoletrafikpolitik. Der pågår en proces med at få udarbejdet og færdiggjort trafikpolitikker for de resterende skoler. Det skønnes, at dette arbejde vil kunne bidrage til opnåelse af målsætningen for Tryghed (afsnit 4.2). Skolepatrulje Skolepatruljer er væsentlige for mange elevers tryghed og dermed deres valg af transportmiddel til skole. Etablering af skolepatruljer, hvor mange elever skal krydse en vej ved skolen, kan medvirke til, at flere elever får lov til at gå eller cykle til skole. Gennem samarbejde mellem skoler og vejmyndighed er der skolepatruljer på alle de steder, hvor der skønnes at være behov for skolepatrulje. Arbejdet med fastholdelse af skolepatruljeordningerne er et vigtigt bidrag til opnåelse af målsætningen for Tryghed (afsnit 4.2). Skolepatruljeordning Motivering og understøttelse af skolepatruljer Fastholdelse af skolepatruljeordningerne kan sikres igennem fortsat motivation og understøttelse i deres arbejde.

25 Trafiksikkerhedsplan Gåbus / Cykelbus Gåbus og cykelbus er alternativ for de skoleelever, der bor i nærheden af deres skole, til at gå eller cykle til skole i stedet for at blive kørt. Gåbus og cykelbus er en ordning, hvor forældre, bedsteforældre, frivillige eller elever i de største klasser på skift følger en gruppe af skoleelever i de mindre klasser til skole. Gruppen går ad en fastlagt rute og samler andre skoleelever op på vejen ved bestemte stoppesteder. Eleverne kommer således trygt og sikkert til skole, i følgeskab med en ældre elev eller en voksen. Information og oplysning Opret gåbus og/eller cykelbus I Gentofte Kommune har arbejdet med gåbus og cykelbus bestået af information og dialog mellem Gentofte Kommune, skoler og skolebestyrelser. Etablering af gåbus og cykelbus er ikke en indsats, der iværksættes af vejmyndigheden, men skal forankres på den enkelte skole, fx som led i skolens trafikpolitik. Gentofte Kommune skønner, at etablering af gå og/eller cykelbus ordninger vil kunne ændre elevers transportmiddelvalg fra bil til gang eller cykel. Etablering af gå og/eller cykelbus ordninger skønnes derfor at kunne bidrage til opnåelse af målsætningen for Tryghed (afsnit 4.2).

26 Trafiksikkerhedsplan Prioriteringsmetode Gentofte Kommune foretager hvert år en udvælgelse af det kommende års investeringer på trafikområdet. For at sikre, at de tilstedeværende midler anvendes, så der skabes mest mulig trafiksikkerhed og tryghed for pengene, anvender Gentofte Kommune en prioriteringsmodel. Ved hjælp af prioriteringsmodellen opbygges en liste, hvor projekter indplaceres efter rentabilitet. Den prioriterede liste bliver udarbejdet én gang årligt på baggrund af de projekter, der er udpeget i kommunen samt på baggrund af aktuelle projekter med udgangspunkt i borgerhenvendelser og infrastrukturarbejder fra øvrige myndigheder. Den prioriterede liste danner grundlag for den årlige udvælgelse af trafiksikkerhedsprojekter, mens den konkrete udvælgelse af projekter sker ud fra en samlet vurdering. Vurderingen inddrager økonomiske og praktiske hensyn, samt behovet for at koordinere projekterne indbyrdes og med andre infrastrukturprojekter, herunder løsninger for klimatilpasning, tilgængelighed, bevægelse og æstetik. Projekterne lægges op til politisk godkendelse i Teknik- og Miljøudvalget. Prioriteringsmetoden er opdelt i 3 etaper: Beregning af pointværdi Vurdering af anlægsoverslag Beregning af projektets rentabilitet Pointværdien beregnes ud fra beregningsmodellen beskrevet i afsnit 6.1. Det enkelte projekts pointværdi, varierer fra 0 til 100 afhængig af projektets effekt på trafiksikkerhed og tryghed. Anlægsoverslag vurderes ud fra de forventede omkostninger til realisering af projektet. Se afsnit 6.2. Projektets rentabilitet beregnes som projektets omkostning pr. point ud fra projektets pointværdi og anlægsoverslag. Det er denne værdi, der viser, hvor meget trafiksikkerhed og tryghed, der fås for pengene. Jo lavere værdien er, jo mere rentabel er projektet.

27 Trafiksikkerhedsplan Anlægsoverslag [kr.] Prioritet Lokalitet 32 Niels Andersens Vej / Baunegårdsvej Løsningsforslag Tabel 3. Eksempel på prioriteringsliste. Baggrund Etablering af en rundkørsel b, c Point Omkostning pr. point [kr.] Under mio. 1 mio. - 3 mio x Over 3 mio. 6.1 Pointberegning I forbindelse med fastsættelse af projekternes pointværdi er projektets effekt på trafiksikkerheden vægtet med 60 %, mens projektets effekt på trygheden er vægtet med 40 %. Dette er valgt for at sikre at projekter, som påvirker trafiksikkerhed vægtes højre end tryghedsprojekter. Trafiksikkerhed omfatter parameteren uheld, som tager udgangspunkt i projektets forventede påvirkning af uheldsbilledet. Projekter der skønnes at påvirke trafiksikkerheden bliver således vægtet med 60% Tryghed er underinddelt i parametrene skoleveje, borgere og hastighed, som vægtes forskelligt afhængig af, hvor højt den enkelte parameter ønskes vægtet. Projekter der skønnes at påvirke trygheden på skoleveje bliver således vægtet med 20%, projekter, der skønnes at påvirke borgernes tryghed vægtes med 10% og projekter der skønnes at påvirke hastigheden tillægges en yderligere vægtning på 10%. Et projekt kan således vægtes med 40% i tryghed, hvis alle tre parametre er relevante. Årsagen til at skoleveje vægtes højest skyldes Kommunalbestyrelsens klare mål om, at de veje, som børn benytter til og fra skole, skal være trafiksikre. Årsagen til at hastighed får så relativ stor vægtning i pointgivningen i forhold til andre mulige parametre er, at hastighed specifikt fremstår stor i oplevelsen af tryghed.

28 Trafiksikkerhedsplan Vægtningen af parametrene fremgår af Tabel 4. Trafiksikkerhed Utryghed Uheld Skoleveje Borgere Hastighed 60 % 20 % 10 % 10 % Tabel 4. Vægtning af parametre. Udregningen af projektets point foretages i to trin. Ved første trin tildeles hvert projekt point fra point inden for hver af de fire parametre, se og I andet trin anvendes den individuelle vægtning angivet i Tabel 4 til at bestemme det samlede antal point Trafiksikkerhed Tildelingen af point for parameteren uheld bestemmes ud fra den teoretiske uheldsbesparelse, altså besparelsen i antallet af uheld, som projektet forventes at medføre. Den teoretiske uheldsbesparelse, vurderes ud fra de konkrete person- og materielskadeuheld, der er forekommet i den seneste 5-årige periode. Den samlede teoretiske uheldsbesparelse bestemmes ved at summere de fundne besparelser for de konkrete uheld. I den forbindelse skal det bemærkes, at personskadeuheld vægtes højere end materielskadeuheld, svarende til den forholdsmæssige værdi mellem omkostningerne til et personskadeuheld og et materielskadeuheld. I 2011 udgør den forholdsmæssige værdi 7,4, idet omkostningerne til et personskadeuheld og et materielskadeuheld udgør henholdsvis kr. og kr (kilde: DTU Transport, Modelcenter, Transportøkonomiske Enhedspriser ). Teoretisk uheldsbesparelsen er lig det antal uheld der forventeligt, vil kunne forekomme, ved uændrede forhold. Personskadeuheld vægtes højere end materielskadeuheld, da den samfundsøkonomiske omkostning ved personskadeuheld er mange gange større end ved materielskadeuheld. Den teoretiske uheldsbesparelse anvendes til at tildele point for parameteren uheld ud fra fordelingen i Tabel 5. Uheldsbesparelse (antal uheld pr. år) 0 <0,1 0,1-0,5 0, ,5 1,5-2 2< Point Tabel 5. Pointfordeling for parameteren uheld. Projektets forventet uheldsbesparelsen angives som vægtet uheldsbesparelse pr. år og beregnes på baggrund af den seneste 5-årige uheldsperiode. uheldsperiode. Det skal bemærkes, at såfremt der etableres flere projekter på den samme lokalitet, og projekterne påvirker de samme uheld, er det ikke muligt at summere uheldsbesparelsen af de enkelte projekter.