Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Transkript

1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1

2 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse Udgivet: December 2010 Rapporten er udarbejdet af: Malene Jørgensen Videncentret for Landbrug Fjerkræ Agro Food Park 15, Skejby DK-8200 Århus N T F E vfl@vfl.dk Anerkendelse: Der rettes en stor tak til Henning Fynbo Madsen for omhyggelig pasning af kyllingerne i boksforsøget. Finansiering: Projektet er finansieret af Fjerkræafgiftsfonden. 2

3 Indhold Sammendrag... 4 Baggrund... 5 Formål... 5 Materiale og metoder... 5 Boksenes indretning... 5 Dyremateriale... 5 Drikkenipler og vandtildeling... 5 Foder... 5 Forsøgsdesign... 5 Registreringer... 6 Temperatur- og luftfugtighed... 6 Statistisk analyse af data... 7 Resultater og diskussion... 7 Produktionsresultater... 7 Temperatur og luftfugtighed... 9 Konklusion...10 Bilag 1. Hvedeprogram...11 Bilag 2. Temperaturskala

4 Sammendrag I Boksforsøg nr. 115 blev det undersøgt, om der er en effekt af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse sammenlignet med ikke at anvende papir. Der indgik to behandlinger i forsøget: Behandling 1: Intet papir under fodersiloen. Behandling 2: Papir under fodersiloen, og der fodres på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse af de daggamle kyllinger. Forsøget blev gennemført med slagtekyllingelinien Ross 308. Kyllingernes forældredyrsalder var 57 uger. Forsøget viste, at der ikke var nogen effekt på produktionsresultaterne ved at anvende papir med én gang daglig fodring på papiret de første tre dage efter indsættelsen sammenlignet med ikke at anvende papir under fodersiloen. Der ville formentlig have været en effekt af behandlingen, hvis forsøget var blevet udført i praksis, hvor der kan være længere afstand til foder og vand, samtidig med at foderkanten er højere. Forældredyrsalderen på 57 uger har formentlig også haft indflydelse på produktionsresultaterne, da kyllinger fra ældre forældredyr kan håndtere flere påvirkninger. En økonomisk beregning viser, at anvendelse af papir ikke er en stor udgift sammenlignet med andre udgifter, der skal til for at producere en slagtekylling. Det anbefales derfor fortsat, at papir anvendes de første dage efter indsættelse af de daggamle kyllinger for at sikre, at kyllingerne får den mest optimale start. Der var ingen statistisk forskel i den målte temperatur og relative luftfugtighed. Temperaturmålingerne målt i boks og ved føler viser, at der går nogle dage efter indsættelse, før den ønskede temperatur opnås i kyllingernes opholdszone. Den relative luftfugtighed er lidt højere i kyllingernes opholdszone sammenholdt med målingerne foretaget ved føleren. Dette skyldes primært, at strøelsen og kyllingerne afgiver fugt samt en vis fordampning af vand fra spildbakkerne. 4

5 Baggrund Kyllingerne skal have en god start efter indsættelse, og det er derfor vigtigt at have ekstra fokus på kyllingerne i den første leveuge. Efter indsættelsen skal kyllingerne hurtigt lære, hvor foderet er placeret. De fleste producenter anvender baner af papir under foderskålene for netop at give kyllingerne den optimale fodertilgang de første par dage efter indsættelsen. Udover at foderskålene/rendeanlægget er fyldt med foder, så tildeles der også foder på papiret de første par dage efter indsættelse. Der er ikke tidligere gennemført boksforsøg, hvor det er undersøgt, om kyllingerne får en bedre start ved at anvende papir. Det er derfor relevant at belyse, om produktionsresultaterne påvirkes, hvis der ikke anvendes papir de første dage efter indsættelse af de daggamle kyllinger. Formål Formålet med boksforsøget var at undersøge, om der er en effekt af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse sammenlignet med ikke at anvende papir. Materiale og metoder Forsøget startede ved indsættelse den 16. september 2010 og blev afsluttet på dag 34 den 20. oktober Boksenes indretning Forsøget blev udført i 12 bokse opstillet på én række i hus 3 hos Henning Fynbo Madsen, Stenderup. Hver forsøgsboks har et areal på 3,59 m 2, og der blev indsat 66 kyllinger i hver boks. Med en beregnet dødelighed på ca. to procent svarede det til en belægningsgrad på omkring 40 kg pr. m 2. Der blev i alle bokse anvendt træspåner som strøelsesmateriale svarende til en mængde på gram/m 2. Dyremateriale Alle kyllingerne blev leveret af DanHatch A/S. Kyllingerne var af Ross 308 afstamning og fra en forældredyrsflok på 57 uger. Drikkenipler og vandtildeling Til hver boks var der etableret vandforsyning med drikkenipler af typen Corti 110 monteret med spildbakke. Bærerørets højde blev reguleret i forhold til kyllingernes størrelse. Foder Hver boks var forsynet med én fodersilo. Kyllingerne fik tildelt DLG s Optima serie (start-, vokse-, og slutfoder). Startfoderet blev anvendt de første otte dage, og på dag 9 blev der skiftet til voksefoderet. Voksefoderet blev anvendt fra dag 9 og indtil dag 29, hvorefter der blev skiftet over til slutfoder på dag 30. Alle kyllingerne blev fodret ens og med stigende tildeling af hel hvede fra dag 7 og gennem resten af produktionsperioden. Hvedeprogrammet, som blev fulgt i forsøget, var programmet, som anvendes i konceptfoder Optima-serien. Mængden af tildelt hvede gennem produktionsperioden kan ses i bilag 1. Forsøgsdesign I tabel 1 er forsøgsopstillingen angivet. I behandling 1 blev der ikke anvendt papir under fodersiloen, og alt startfoder blev tildelt i fodersiloen. I behandling 2 var der placeret papir (grønt papir) under hver fodersilo de 5

6 første tre dage efter indsættelse af de daggamle kyllinger. I alt gram startfoder blev udfodret på papir i løbet af de første tre dage efter indsættelsen i hver boks. Der var desuden startfoder tilgængelig i fodersiloen. Den samlede mængde startfoder, som blev udfodret på papiret, svarede til ca. 22 gram startfoder pr. kylling. I behandling 2 blev startfoderet tildelt én gang dagligt, og mængderne er angivet i tabel 1. Tabel 1. Beskrivelse af de to forsøgsbehandlinger i forsøget. Behandling 1 Behandling 2 Antal gentagelser 6 6 Beskrivelse af forsøget Intet papir under fodersilo Papir under fodersilo Fodring de første tre dage efter indsættelse Alt foder tildeles i fodersiloen 750 gram foder fodres ud på papir på dag gram foder fodres ud på papir på dag gram foder fodres ud på papir på dag 2 Registreringer Kyllingerne blev vejet på dag 0, 4, 7, 21 og 34. Foderforbruget blev registreret for hver boks på dag 4, 7, 21 og 34. På dag 7 og 34 blev der foretaget trædepudebedømmelse på 20 tilfældige kyllinger pr. boks. Trædepudebedømmelserne blev udført i henhold til bekendtgørelse nr. 757 af 23. juni 2010 Bekendtgørelse om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion. Døde kyllinger blev registreret dagligt. Temperatur- og luftfugtighed På dag 0 inden indsættelsen af kyllingerne blev der opsat temperatur- og luftfugtighedsloggere i otte bokse og én blev hængt op ved siden af staldens temperaturføler. Loggerne var af mærket Tinytag, TGP 4500, og var indstillet til at logge information om temperatur og luftfugtighed hvert 5. minut. Loggerne blev placeret ude i siden af boksen på vandstrengen og i kyllingernes højde. Placeringen af loggeren kan ses på billede 1. Den anvendte temperaturstrategi er angivet i bilag 2. Billede 1. Temperatur- og fugtighedsloggeren er placeret på vandstrengen i kyllingernes højde. 6

7 Statistisk analyse af data Produktionsresultaterne blev analyseret ved hjælp af GLM-proceduren i programmet SAS (SAS 9.2). Der blev anvendt en model med systematisk effekt af behandling. For hver behandling er gennemsnitsværdierne for de undersøgte egenskaber beregnet. Data er korrigeret for antallet af døde kyllinger. Fishers Exact Test blev benyttet til at teste for en effekt af behandling på trædepudescore. ANOVA proceduren i R blev anvendt til at teste, om der var forskel på temperaturen og luftfugtigheden i boksene. Det antages, at der er en statistisk sikker effekt af behandlingerne, når sandsynligheden (p-værdien) er mindre end eller lig med 0,05. Resultater og diskussion Produktionsresultater De opnåede produktionsresultater er vist i tabel 2. Kyllingernes gennemsnitlige vægt var 46 gram/kylling i de to behandlinger på dag 0. Papiret blev i behandling 2 fjernet på dag tre. Der var derfor indlagt en ekstra vejning på dag fire for at undersøge om der var en effekt i behandling 2. Resultaterne viser, at der ikke var nogen signifikant forskel mellem behandling 1 og 2 på kyllingernes vægt, foderoptagelse og foderudnyttelse. Kyllingerne vejede i behandling 1 og 2 gennemsnitligt 107 og 108 gram/kylling, mens foderudnyttelse lå på 0,51-0,52 kg foder/kg kylling. Der var heller ingen signifikant forskel mellem de to behandlinger på dag 7, 21 og 34. På dag 34 vejede kyllingerne gennemsnitligt og gram/kylling i behandling 1 og 2. Foderudnyttelsen var 1,52 kg foder/kg kylling i begge behandlinger på dag 34. Kyllingerne har i boksene nem adgang til foder og vand. Det betyder, at kyllingerne i praksis vil have en længere afstand til foder og vand sammenlignet med boksene. Det kan derfor diskuteres, om boksforsøgene er egnede til at undersøge effekten af papir. Forældredyrsalderen på 57 uger har formentlig haft indflydelse på produktionsresultaterne. Det er almindelig kendt i praksis, at kyllinger fra gruppe +1 (forældredyrsalder uger) er store og kan håndtere flere påvirkninger end kyllinger fra gruppe -1 (forældredyrsalder: uger). Hvis der foretages en økonomisk beregning for en stald med et nettoareal på m 2 med udgangspunkt i en produktion af kyllinger, hvor der anvendes fem baner grønt papir i stalden og det er anslået, at det tager en halv time at lægge papiret ud, så vil det med en timeløn på 225 kr. koste 0,014 øre pr. kylling at anvende papir. Økonomisk set er der derfor ikke tale om en stor udgift til papir sammenlignet med andre udgifter til at producere en slagtekylling. Anbefalingen lyder derfor fortsat, at papir bør anvendes de første dage efter indsættelse af de daggamle kyllinger for at sikre den optimale start for den daggamle kylling. Trædepudesundheden var rigtig god, hvilket afspejler sig i lave trædepudepoint på både dag 7 og 34. I den første uge efter indsættelsen var der et større antal døde kyllinger end normalt i alle bokse i begge behandlinger, men dog ikke så højt, at det var nødvendigt at behandle. I slutningen af forsøget (ca. fra dag 28) var der næsten én slagtekylling i hver boks, som havde benproblemer. En efterfølgende obduktion af et par slagtekyllinger kunne konstatere, at kyllingerne havde femoral head necrosis. Der blev udtaget prøver, 7

8 som viste, at der var tale om en stafylokokinfektion. Infektionen ser dog ikke umiddelbart ud til at have haft indflydelse på produktionsresultaterne, men dødeligheden er lidt højere end vi normalt ser i boksforsøgene. Tabel 2. Produktionsresultater og trædepudepoint. Behandling 1 Behandling 2 Intet papir under fodersiloen Papir, med én fodring dagligt på papir Antal bokse 6 6 p-værdi Vægt dg 0, g/kyll ,79 Vægt dg 4, g/kyll ,21 Foderopt. dg 0-4, g/kyll ,47 FU, dg 0-4, kg foder/kg kyll. 0,52 0,51 0,61 Vægt dg 7, g/kyll ,92 Foderopt. dg 0-7, g/kyll ,80 FU, dg 0-7, kg foder/kg kyll. 0,97 0,96 0,58 Vandopt. dag 0-7, ml/kyll ,16 Trædepudepoint dag 7 ny skala* 0,0 0,42 0,50 Trædepudepoint dag 7 gammel skala** 0,0 0,83 - Vægt dg 21, g/kyll ,58 Foderopt. dg 0-21, g/kyll ,77 FU, dg 0-21, kg foder/kg kyll. 1,25 1,25 0,63 Vandopt. l/kg kylling dag ,46 2,47 0,76 Vægt dg 34, g/kyll ,70 Foderopt. dg 0-34, g/kyll ,80 FU, dg 0-34, kg foder/kg kyll. 1,52 1,52 0,40 Vandopt. l/kg kylling dag ,19 6,22 0,61 Trædepudepoint dag 34 ny skala* 1,3 2,5 0,49 Trædepudepoint dag 34 gammel skala** 2,5 10,0 - Vægt korrigeret til dag ,70 FU korrigeret til dag ,65 1,64 0,80 Alder ved gram 1 35,0 34,9 0,70 Andel helt korn, % 17,1 17,3 - Dødelighed, % 3,5 3,5 - * ** 1 2 Trædepudepoint beregnet efter pointskalaen: 0, 1 og 2 point. Trædepudepoint beregnet efter pointskalaen: 0, 0,5 og 2 point. Vægt korrigeret til dag 38: Slutvægten på dag 34 er fratrukket et forventet faste og transportsvind på 79 g. Herefter er der foretaget omregning til korrigeret vægt på dag 38. Alder og FU ved gram er ligeledes korrigeret for faste og transportsvind, da den korrigerede vægt på dag 38 benyttes til at beregne alder v gram. Korrigeret FU: Er beregnet ud fra den samlede foderoptagelse, justeret for antal døde samt den korrigerede vægt v. dag 38. 8

9 Temperatur, C Temperatur og luftfugtighed De statiske analyser viste, at der ikke var nogen statistisk forskel mellem boksene vedrørende temperatur og relativ luftfugtighed. I figur 1 ses temperaturen, målt i boks 7 (tilfældig udvalgt) og ved temperaturføleren i hele produktionsperioden. På grund af meget data er det valgt at anvende den målte værdi for tidspunkterne 00.01; 04.01; 09.01; 12.01; for hvert døgn. Disse data er illustreret i figur 1. Det samme er gjort ved den målte relative luftfugtighed, som er grafisk illustreret i figur 2. Det ses tydeligt, at der går nogle dage fra indsættelse af de daggamle kyllinger, til at temperaturen målt ved gulvet er den samme som temperaturen målt ved føleren. Dette blev også observeret i Boksforsøg nr ,0 Temperatur målt i boks og ved føler 35,0 30,0 25,0 20,0 T_føler T_boks 15,0 10, Produktionsperiode Figur 1. Temperaturen målt i boks 7 og ved temperaturføler er grafisk illustreret. I figur 2 er den relative fugtighed, målt i boks 7 og ved temperaturføleren, afbilledet. Det ses, at den relative luftfugtighed målt i boksen er lidt højere end målt ved temperaturføleren. En middelværdi af den målte relative luftfugtighed gennem døgnet oversteg på intet tidspunkt 70 procent i produktionsperioden. At den relative luftfugtighed er højere i kyllingernes opholdszone skyldes til dels fugt fra strøelsen og fra kyllingerne. 9

10 Relativ fugtighed, % 100,0 Relativ fugtighed målt i boks og ved føler 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 F_føler F_boks 20,0 10,0 0, Produktionsperiode Figur 2. Den relative luftfugtighed målt i boks 7 og ved temperaturføler er grafisk illustreret. Konklusion Der var ikke nogen effekt på produktionsresultaterne ved at anvende papir med én gang daglig fodring på papiret de første tre dage efter indsættelsen sammenlignet med ikke at anvende papir under fodersiloen. Der ville formentlig have været en effekt af behandlingen, hvis forsøget var blevet udført i praksis, hvor der kan være længere afstand til foder og vand, samtidig med at foderkanten er højere. Desuden har forældredyrsalderen på 57 uger formentlig også haft indflydelse på produktionsresultaterne, da kyllinger fra ældre forældredyr kan håndtere flere påvirkninger. En økonomisk beregning viser, at anvendelse af papir ikke er en stor udgift sammenlignet med andre udgifter, der er ved at producere en slagtekylling. Det anbefales derfor fortsat, at papir bør anvendes de første dage efter indsættelse af de daggamle kyllinger for at sikre, at kyllingerne får den mest optimale start. Der var ingen statistisk forskel i den målte temperatur og relative luftfugtighed. Temperaturmålingerne, målt i boks og ved føler, viser at der går nogle dage efter indsættelse før, at den ønskede temperatur opnås i kyllingernes opholdszone. Den relative luftfugtighed er lidt højere i kyllingernes opholdszone sammenholdt med målingerne foretaget ved føleren. Dette skyldes primært, at strøelsen og kyllingerne afgiver fugt. 10

11 Bilag 1. Hvedeprogram Bilag 1. Procent tildelt hel hvede i forsøget. Levedag Hel hvede (%) 0 0,0 1 0,0 2 0,0 3 0,0 4 0,0 5 0,0 6 0,0 7 0,0 8 0,0 9 5,0 10 5,0 11 5,0 12 7,0 13 7,0 14 9,0 15 9,0 16 9, , , , , , , , , , , , , , , , , , ,0 11

12 Bilag 2. Temperaturskala Bilag 2. Den anvendte temperaturskala i staldrummet i forsøget. Levedag Temperatur, C 0 36,0 1 35,0 2 34,0 3 33,5 4 33,0 5 32,5 6 32,0 7 32,0 8 32,0 9 32, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,0 12

13 13