Resultatrevision 2009 jobcenter Odder

Transkript

1 1 Resultatrevision 2009 jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen på beskæftigelsesområdet fra 2007 styrkedes fokus på resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen. Resultatrevisionen er et nyere styringsredskab, der giver staten og kommunerne overblik over beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentret fra 1. august 2009 er der udelukkende tale om en enstrenget kommunal indsats, hvor de tidligere statslige opgaver vedr. primært de forsikrede ledige overgik til kommunerne. Resultatrevisionen er derfor udarbejdet af kommunen uagtet at de første 7 mdr. af 2009 også indeholdt en statslig indsats. Resultatrevisionen opgøres fortsat én gang om året og har til formål, at give et årligt overblik over resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene. Ideen med resultatrevisionen er, at jobcentret får adgang til et nemt og enkelt styringsinstrument. Resultatrevisionen udgør en del af beslutningsgrundlaget for de prioriteringer, der anvises i beskæftigelsesplanen. Jobcentrenes forslag til forbedringer af indsatsen indgår i den politiske behandling og diskussion af resultatrevisionen, men den konkrete indsats fastlægges først i forbindelse med udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen. Arbejdsmarkedsstyrelsen stiller data til rådighed for udarbejdelsen af resultatrevisionen på jobindsats.dk, som der skal kommenteres og reflekteres på. Heraf fremgår status for indsats og resultater i jobcentret nu og i det forgangne år, og jobcentrene har mulighed for at sammenligne deres resultater med sammenlignelige jobcentre (klyngen). Resultatrevisionen på jobindsats.dk består af fire dele: En resultatoversigt, hvor der vises indsats og resultater i jobcentret, samt udviklingen i disse den seneste måned og det seneste år. Desuden sammenlignes med udviklingen i de andre jobcentre i klyngen. Et besparelsespotentiale, som baserer sig på andelen af befolkningen i jobcenterområdet på offentlige forsørgelsesydelser i forhold til de andre jobcentre i klyngen. Et scorecard, med resultater for ministerens mål, hvor jobcentrets resultater bliver sammenlignet med andre jobcentre i klyngen på baggrund af det seneste års udvikling. Et scorecard for indsatsen, hvor jobcentrenes resultater ift. at gennemføre en aktiv indsats i form af jobsamtaler og aktive tilbud til tiden sammenlignes med de øvrige jobcentre i landet. Disse tabeller og figurer i resultatrevisionen er således defineret på forhånd og er dermed de samme for alle landets jobcentre. Resultatrevisionen bliver dannet automatisk via portalen hvor Arbejdsmarkedsstyrelsen har samlet en række oplysninger om, hvordan det går i landets jobcentre.

2 2 Resultatrevisionen opgøres én gang om året, men på kan der løbende hentes opdaterede opgørelser af resultater af jobcentrets indsats i form af statusrapporter. Statusrapporterne viser resultater af jobcentrets indsats for det seneste år til dato (fra udtræksårets begyndelse til den sidst opgjorte måned for det udtrukne år) og det seneste rullende år (de seneste fire opgjorte kvartaler). På den måde stilles data automatisk til rådighed for jobcentret, som dermed løbende kan følge udviklingen. 1. Ministerens mål Beskæftigelsesministeren havde, efter indstilling fra beskæftigelsesrådet, udmeldt tre beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål for beskæftigelsesindsatsen i Målene er, at: 1. Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders ledighed bliver nedbragt (arbejdskraftreserven). 2. Jobcentrene skal sikre, at antallet af sygedagpengeforløb på over 26 uger bliver nedbragt i forhold til året før. 3. Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelsesog dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt i forhold til året før. I nedenstående tabel Scorecard Odder er angivet, hvorledes de enkelte jobcentre i Odder Kommunes klynges udvikling har været for de 3 ministermål i Nederst i tabellen er angivet den gennemsnitlige udvikling. Som det fremgår at tabellen, har Odder Kommune sammen med 1 anden kommune haft den næstbedste udvikling i klyngen for de 3 mål, hvilket må betegnes som meget tilfredsstillende, da Odder Kommunes resultatrevision for 2008 viste, at Odder Kommune også i 2008 havde den næstbedste udvikling. Sådan en placering vil være svær at fastholde, da der vil være et lavere antal forløb som udgangspunkt for målingen. Kommunernes indbyrdes placering vil derfor normalt variere år for år, hvorfor udgifterne på området pr indbygger samt den gennemsnitlige udvikling i klyngen også er vigtige parametre for at vurdere kommunens udvikling.

3 3 Scorecard - Odder Ministerens mål Arbejdskraftreserven Sygedagpengeforløb over 26 uger Unge på offentlig forsørgelse Jan 2010 Dec 2009 Jan 2010 Jobcenter Antal personer Udvikling ift. samme måned året før, pct. Antal forløb Udvikling ift. samme måned året før, pct. Antal fuldtidspersoner Udvikling ift. samme måned året før, pct. Placering Stevns , , ,4 1 Gribskov , , ,1 2 Odder , , ,8 2 Tårnby/Dragør , , ,1 3 Favrskov , , ,4 4 Skanderborg , , ,8 5 Ringkøbing- Skjern , , ,4 6 Hedensted , , ,7 7 Hele klyngen , , ,5. Kilde: jobindsats.dk Anm.: Jobcenterets/kommunens placering er givet på baggrund af, hvor god udviklingen i jobcenteret/kommunen har været for hvert ministermål ift. samme måned året før, sammenlignet med de andre jobcentre/kommuner i klyngen. Der gives en placering for hvert ministermål, og den viste placering er den gennemsnitlige placering, som jobcenteret/kommunen har opnået i forhold til de andre jobcentre/kommuner i klyngen.

4 4 Ad. 1. Arbejdskraftreserven Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. Ift. Ift. samme udvikling i udvikling i Antal måneden måned året klyngen ift. klyngen ift. før, pct. før, pct. året før, pct. året før, pct. Arbejdskraftreserve i alt Jan A-dagpenge Jan Kontant- og starthjælp Jan Beskæftigelsesplan 2009s mål for arbejdskraftreserven: Antallet af ledige med mere end 3 måneders ledighed skal nedbringes med 20 % i 2009 i forhold til Målet for arbejdskraftreserven blev vedtaget i 2008, hvor finanskrisen og dens konsekvenser for ledigheden endnu ikke var kendte. Tabellen viser, at Odder Kommune fra januar 2009 til januar 2010 havde en stigning i arbejdskraftreserven på godt 144 % eller nominelt fra 93 personer til 212 personer, hvilket er sket ved, at antallet af A-kasse ledige er steget med 180 %, og hvor udviklingen for kontant- og starthjælp er et fald på 6 % i forhold til det foregående år. Der er tale om relativt få arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i arbejdskraftreserven, hvorfor der er tale om store procentvise svingninger i de enkelte måneder, og vigtigste fokus er derfor udviklingen for de ledige på A-dagpenge. Den gennemsnitlige udvikling i klyngen er en stigning på 160 % i arbejdskraftreserven, og Odder Kommune ligger således en anelse under gennemsnittet. Arbejdskraftreserven udgør 37,7 % af det samlede antal ledige og er 1,8 % lavere end gennemsnittet i Region Midtjylland. Udviklingen vedr. arbejdskraftreserven I Odder Kommune er kendetegnet ved en mindre stigning i reserven end flertallet af kommuner i Regionen men den højeste i regionen (101 %) de seneste 3 mdr. af I den sidste del af 2009 blev arbejdskraftreserven således næsten fordoblet i.f.t. året før, hvilket må tilskrives det generelt øgede antal ledige og vanskelighederne ved især at skaffe sig ufaglært arbejde eller arbejde indenfor byggefagene. Især arbejdsløsheden indenfor følgende A-kasser har været kraftigt stigende i regionen og i Odder Kommune: 3F, Byggefagene, HK og Kristelig A-kasse, og det er også herfra, at flertallet i arbejdskraftreserven findes. Der er derfor brug for en styrket vejlednings- og opkvalificeringsindsats for især disse målgrupper for at modvirke en på længere sigt alvorlig langtidsledighed. Dette skal ske i et intensiveret samarbejde med A-kasserne og her specielt med de A-kasser, hvor de fleste langtidsledige forventes at komme fra (3F og HK ).

5 5 Ad. 2. Sygedagpengeforløb over 26 uger. Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning Antal Ift. måneden før, pct. Ift. samme måned året før, pct. Bedste udvikling i klyngen ift. året før, pct. Gnsn. udvikling i klyngen ift. året før, pct. Sygedagpengeforløb over 26 uger Jan Sygedagpenge - fuldtidspersoner Jan Antal forløb (26-52 uger) Jan Antal forløb (over 52 uger) Jan Beskæftigelsesplan 2009s mål for langvarige sygedagepengeforløb: Jobcentret har som mål, at antallet af langvarige sager med over 26 ugers varighed skal reduceres med 12% i 2009 og 12% i 2010, hvilket svarer til regionens mål for perioden. I 2008 oplevede Odder Kommune den næstbedste udvikling i klyngen med et fald på 18,6 % for sygedagpengeforløb over 26 ugers varighed. Det måtte dog for 2008 også konstateres, at det havde været svært at få nedbragt sager over 52 ugers varighed. Tabellen ovenfor viser for 2009, at det samlede antal forløb over 26 uger er steget med 11 % i.f.t. det foregående år, men fordelingen har ændret sig, idet antallet af forløb over 52 uger er faldet med 10 % til 56 personer, medens antallet af forløb mellem uger er steget med 37 %. Det er fortsat et vigtigt mål at holde antallet af sager over 26 ugers varighed på et lavt niveau, og selvom der er en stigning på 11 %, er der kun tale om få personer og tallet kan hurtigt svinge den anden vej. Det er derudover naturligvis meget tilfredsstillende, at det samlede antal forløb over 52 uger er faldet, men der er fortsat udfordringer i at mindske antallet af de længerevarende sager over 52 ugers varighed. Der har løbende men med forstærket fokus i 2. halvår af 2009 været sat ledelsesmæssigt fokus på langvarige forløb over 52 ugers varighed, hvilket også forventer at give en bedre varig effekt i løbet af Opgaven fremadrettet er at fastholde dette fokus og sikre et fortsat lavt antal at forløb mellem ugers varighed. Et af midlerne til dette er kommunens aktive projekt for sygemeldte, som startede i oktober 2009, og hvor der for sygemeldte indholdsmæssigt er tale er et 4 ugers kursus, et klub - tilbud, fittnes, mulighed for individuel coaching og udarbejdelse af erhvervsprofiler i en dynamisk ramme. Værd at bemærke er det derudover, at en undersøgelse fra Beskæftigelsesregion Midtjylland december 2009 viste, at Odder Kommune var blandt de 4-5 kommuner i regionen med færrest forløb procentvis over 26 ugers varighed. Ad. 3. Unge på offentlig forsørgelse. Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. Ift. Ift. samme udvikling i udvikling i Antal måneden måned året klyngen ift. klyngen ift. før, pct. før, pct. året før, pct. året før, pct. Unge under 30 år i alt Jan A-dagpenge Jan Kontant- og starthjælp Jan

6 6 Beskæftigelsesplan 2009s mål for unge-ledigheden: Antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år skal nedbringes med 25 % i 2009 i forhold til Målet for unge-ledigheden blev vedtaget i 2008, hvor finanskrisen og dens konsekvenser for ledigheden endnu ikke var kendte. Odder Kommune har i 2009 haft den mindst dårlige udvikling i klyngen i.f.t. unge på offentlig forsørgelse med en stigning på 20,8 %, hvor gennemsnittet for kommunerne i klyngen er en stigning på 47,5 %. I regionen er stigningen gennemsnitligt på ca. 51 %. I det seneste kvartal oplevede Odder Kommune et mindre fald på -2 % som 1 ud af kun 2 kommuner i Midtjylland. Ungeledigheden er steget med 51 % for personer på A-dagpenge ( fra 39 til 62 personer ) og med 8 % for unge på kontant- og starthjælp ( fra 92 til 100 personer ). Ungeledigheden for hele Beskæftigelsesregion Midtjylland i november 2009 ( fuldtidsledige i alt) fordeler sig på: 38 % (5.673 fuldtidspersoner) dagpengemodtagere 21 % (3.079) kontanthjælpsmodtagere match 1-3 (arbejdsmarkedsparate) 41 % (6.010) kontanthjælpsmodtagere match 4-5 (ikke-arbejdsmarkedsparate) I det seneste år er ungeledigheden i regionen især steget blandt mænd, som har oplevet en stigning på (+75 %), mens antallet af ledige unge kvinder kun er steget med (+31 %). Det er svært at pege på enkeltstående årsager til, at stigningen i Odder er holdt på så lavt et niveau: Nogle af faktorerne vurderes at være en god vejledningsindsats fra UU ( Ungdommens Uddannelsesvejledning ) og andre vejledere, en velfungerende lokal produktionsskole, et godt samspil mellem jobcenter og UU, velfungerende unge der tidligere påbegynder uddannelse ( gymnasieelever i Odder har en markant høj gennemførselsprocent ), samt at mange unge opnår deltidsbeskæftigelse og ikke søger offentlig hjælp. Ca. 2/3 af de unge på kontanthjælp i Odder er ikke-arbejdsmarkedsparate, og inden for denne gruppe af ikke-arbejdsmarkedsparate unge er der kun sket en minimal stigning ( 2 personer) og der er således primært tale om en stigning blandt de arbejdsmarkedsparate unge. Det er umiddelbart tilfredsstillende, at der ikke også er sket en stigning i antallet af ikkearbejdsmarkedsparate unge i en periode med lavkonjunktur, hvor de svageste ofte vil være de, der først bliver afskediget, og dette synes ikke at være sket i stort omfang i Odder Kommune. Odder er atypisk i.f.t. de øvrige kommuner i regionen og har som den eneste kommune i regionen oplevet af ungeledigheden blandt kvinder er steget mere end blandt mændene, hvilket der ikke er nogle klare forklaringer på, men én af dem kan være, at der ikke er så megen industri / fremstillingsvirksomheder lokalt, hvor mange unge både ufaglærte og faglærte mænd traditionelt er beskæftiget og dermed følsomme overfor de nedskæringer, som har ramt disse erhverv hårdt i.f.m. finanskrisen.

7 7 Fremadrettet skal der trods den mindre dårlige udvikling i Odder i.f.t. andre kommuner være et fortsat stort fokus på at minimere ungdomsledigheden via vejledning, opkvalificering og uddannelse, hvilket også er et ministermål i Udviklingen i antal personer på offentlig forsørgelse Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Antal Ift. måneden før, pct. Ift. samme måned året før, pct. Bedste udvikling i klyngen ift. året før, pct. Gnsn. udvikling i klyngen ift. året før, pct. Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) Arbejdsmarkedsparate - fuldtidspersoner A-dagpenge - antal berørte personer Jan Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Feb Ikke-arbejdsmarkedsparate - fuldtidspersoner Feb Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Feb Sygedagpenge - fuldtidspersoner Dec Antal forløb (26-52 uger) Dec Antal forløb (over 52 uger) Dec Revalidering - fuldtidspersoner Feb Antal berørte personer Feb Fleksjob - fuldtidspersoner Feb Påbegyndte forløb Feb Antal berørte personer Feb Ledighedsydelse - fuldtidspersoner Feb Antal berørte personer Feb Antal forløb (over 13 uger) Jan Førtidspension - fuldtidspersoner Feb Påbegyndte forløb Feb Tabellen viser, at antallet af personer (omregnet til fuldtidspersoner) på offentlig forsørgelse er steget med 13 % på et år, hvor det for gennemsnittet i klyngen er steget med 16 %. Tallene viser med al tydelighed, hvordan finanskrisen er slået igennem med stigende ledighed for både de forsikrede ledige og for ikke-forsikrede ledige. Målene i beskæftigelsesplanen for 2009 var en fortsat nedgang i antallet af ledige i arbejdskraftreserven og blandt unge, hvilket af naturlige grunde har været urealistisk. Selv om Odder Kommunes almindelige ledighedsudvikling har været lidt under gennemsnittet for regionen, er antallet af fuldtidspersoner januar 2010 næsten fordoblet på et år fra 574 fuldtidspersoner, hvilket giver en række udfordringer, da varigheden af ledigheden også er stigende og især for ufaglærte mænd er der en stor udfordring i at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det er dog positivt, at antallet af ikke arbejdsmarkedsparate borgere på offentlig forsørgelse er svagt faldende. Det er vurderingen, at det skyldes et fortsat helhedsorienteret tilgang til målgruppen ud fra de metoder, der blev udviklet i Bro til Arbejdsmarkedet. Også personer, der afventer fleksjob er stigende: Selvom antallet nominelt er lavt 53 fuldtids personer er 2/3 ledige i mere end 3 mdr., og der er vanskeligheder ved at finde nye fleksjob til både de, der bliver afskediget og de, der er nyvisiterede. Antallet af personer på fleksjob stiger også fortsat og mere end gennemsnittet i klyngen, og det er en fortsat udfordring at søge at lave en tidlig indsats, så tilgangen kan begrænses. Der er en stigende efterspørgsel på ordningen ofte i et samarbejde mellem virksomhed og medarbejder, og der er

8 8 derfor et pres på jobcentret for hurtige afklaringer og tilkendelser. Den særlige fleksjobrevision, som kommunens revisor årligt foretager viser dog, at det faglige grundlag er tilstede i alle de udtagne sager. En kommende revision af førtidspensions- og fleksjobområdet fra regeringens side kan forhåbentlig medvirke til mindre efterspørgsel efter ordningen. Der er mindre fald i antal fuldtidspersoner på sygedagpenge, som ellers har været stigende det meste af 2009 men især faldet igen i slutningen af Der er et rimelig konstant antal personer på revalidering, en foranstaltning som bruges aktivt i Odder Kommune i.f.t. især sygedagpengemodtagere i forlængelse af sygedagpengeforløb. Da mange på det tidspunkt har væsentlige helbredsmæssige problemer, har det betydning for effekten af revalidering, hvor Odder Kommunen ligger lavt med hensyn til effekt i.f.t. ordinær beskæftigelse men høj på effekt i.f.t. at bevilge fleksjob i umiddelbar forlængelse af revalideringsplanen. På den måde reduceres tilgangen til passiv ledighedsydelse, hvor der kun har været en 5 % stigning i.f.t. gennemsnittet i klyngen på 13 %. Odder Kommune har fortsat en højere andel af befolkningen på offentlig forsørgelse end gennemsnittet i klyngen, men de seneste 3 år har resultatrevisionen vist en mere positiv udvikling i Odder Kommune sammenlignet med den gennemsnitlige udvikling i klyngen. Det er især ledigheden blandt forsikrede ledige, der trækker forholdsvis nedad, hvilket også er set i tidligere resultatrevisioner. Dette faktum understreger behovet for en aktiv arbejdsmarkedsindsats med opkvalificering, omskoling og uddannelse for de dårligst uddannede ledige og her især de unge, så de kan opnå en mere varig beskæftigelse og uddannelse. 3. Besparelsespotentiale Forsørgelsesydelse 1. kvartal kvartal 2009 Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i jobcentret Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i klyngen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 2,69 2, ,0 Kontant- og starthjælp, arbejdsmarkedsparate 0,36 0, ,8 Kontant- og starthjælp, ikke-arbejdsmarkedsparate 1,25 1, ,7 Introduktionsydelse 0,12 0,08 6 0,1 Revalidering, inkl. forrevalidering 0,66 0, ,5 Sygedagpenge 2,29 2, ,5 Ledighedsydelse 0,37 0, ,4 Førtidspension 5,51 5, ,8 I alt 13,26 12, ,0 Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Tabellen viser, hvor mange fuldtidspersoner og hvor mange udgifter til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion), som kan spares i jobcentret, hvis jobcentret nedbringer andelen af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse af befolkningen til samme niveau som den gennemsnitlige andel fuldtidspersoner for de sammenlignelige jobcentre (klyngen). Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på forsørgelsesydelsen i jobcentret. Et negativt besparelsespotentiale kan forekomme, hvis andelen af fuldtidspersoner af befolkningen i jobcentret er lavere end gennemsnittet i klyngen. Negative besparelsespotentialer regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. Det samlede besparelsespotentiale vil således være 0 kroner, hvis andelen af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelser af befolkningen i jobcentret er mindre end den gennemsnitlige andel i klyngen for alle forsørgelsesgrupper. For at beregne jobcentrets potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen trækkes klyngens andel af fuldtidspersoner på offentlige forsørgelsesydelser af befolkningen fra andelen i jobcentrets. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Den potentielle reduktion i fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene.

9 9 Jobcentrets teoretiske besparelsespotentiale ligger primært indenfor A-dagpenge, ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og på revalideringsområdet. Men da der er tale om de forbundne kar, nemlig at en bevægelse på ét forsørgelsesområde påvirker et andet forsørgelsesområde, med mindre der opnås selvforsørgelse, er potentialet reelt ikke de fulde 11 mill. kr. 1. Kontant- og startshjælpsområdet består af de arbejdsmarkedsparate ( matchgruppe 1-3) og de ikke-arbejdsmarkedsparate ( matchgruppe 4-5). Sammensætningen vil være forskellig fra kommune til kommune især afhængig af en forskellig matchpraksis og der er I Odder Kommune en praksis, hvor flere personer vil blive kategoriseret i match 4-5 end i sammenlignelige kommuner. Der er ingen tvivl om, at en styrket indsats for de ikke arbejdsmarkedsparate kan føre til, at flere af disse opnår beskæftigelse, hvilket også er sket frem til sommeren På nuværende tidspunkt er der øget tryk på de arbejdsmarkedsparate, hvor indsatsen ikke må svækkes, og der er derfor p.t. ikke ressourcer til en øget indsats her. Besparelsespotentialet må derfor for det samlede kontanthjælpsområde indenfor de nuværende rammer og med de nuværende konjunkturer betragtes som lille. 2. Revalideringsområdet skal ses i en tæt sammenhæng med sygedagpengeområdet, hvor en bevidst del af indsatsen er alt iværksætte en tidlig revalidering. Der er 65 % refusion på udgifter til revalidering, og der er - udover det menneskelige og samfundsmæssige aspekt god kommunaløkonomisk mening i at revalidere personer med nedsat arbejdsevne. Det er derfor ikke en strategi for jobcentret at sænke niveauet for revalidering. Samlet giver det intet besparelsespotentiale. 3. Førtidspensionsområdet vil kunne udløse en besparelse på 0,8 mill. kr. ved 11 færre personer. Dette skal ses ud af et tal på 760 fuldtidspersoner, der modtager førtidspension i Odder Kommune. Odder Kommune har på dette område en lille overrepræsentation af førtidspensionister i forhold til sammenlignelige kommuner. Antallet af nytilkendelser har været faldende de seneste 2 år der nytilkendtes under 50 sager om året i 2009, og det er forvaltningens vurdering, at Odder Kommune gradvis vil bevæge sig i retning af niveauet for de sammenlignelige kommuner uden yderligere indsats. Området påvirkes derudover af afgang og tilgang ved flytning, overgang til folkepension og død. Derfor er besparelsespotentialet i en øget indsats minimalt. 4. Ledighedsydelse og introduktionsydelse er mindre områder, som ikke indgår med væsentlig vægt i opgørelsen. 5. Tilbage er A-dagpenge for forsikrede ledige, hvor besparelsespotentialet opstår hvis ledigheden er højere i Odder Kommune end i sammenligningskommunerne. Besparelsespotentialet er opgjort til 6,0 mill. Kommunen har overtaget ansvaret for indsatsen 1. august 2009 og finansierer dagpenge efter 18 ugers ledighed fra 1. januar 2010 med 50 % til passive modtagere og 25 % til aktive modtagere. Dette er derfor et vigtigt område at fokusere på politisk fra 2010 og frem, hvor den kommunale medfinansiering øges gradvist. Der skal derfor være fokus på at udnytte incitamenterne i lovgivningen i forhold til

10 10 indsatsen for de forsikrede ledige, men en mere aktiv aktiveringsindsats må ikke flytte fokus fra ordinære jobs og uddannelse som det primære fokus for ledige, der står til rådighed for arbejdsmarkedet. 4. Beskæftigelsesindsatsen: Aktiveringsomfang Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Højeste Ift. Ift. samme Gnsn. niveau niveau i måneden måned året i klyngen i Procent klyngen før, pct. før, pct. samme i samme point point måned, pct. måned, pct. Aktiveringsgrad i alt A-dagpenge Jan Kontant- og starthjælp, arbejdsmarkedsparate Feb Kontant- og starthjælp, ikke-arbejdsmarkedsparate Feb Aktiveringsgrad i alt A-dagpenge Dec Kontant- og starthjælp, arbejdsmarkedsparate Dec Kontant- og starthjælp, ikke-arbejdsmarkedsparate Dec Den aktive beskæftigelsesindsats skal bidrage til, at personer på offentlig forsørgelse kommer hurtigst muligt i arbejde eller bliver selvforsørgende på anden vis. I den sammenhæng forbedrer aktivering mulighederne for at vende tilbage til arbejdsmarkedet for modtagere af offentlige forsørgelsesydelser. Ovenstående tabel viser i hvilket omfang de ledige aktiveres. Figuren viser således aktiveringsgraden for personer på dagpenge, kontanthjælp og starthjælp. Aktiveringsgraden er den andel af et forløb på offentlig forsørgelse, hvor en person er i aktivering. Odder Kommune har i løbet af 2009 samlet haft et fald i aktiveringsgraden fra 19% til 14 % af tiden. Faldet skyldes mestendels en ændret opgørelsesmetode, hvilket illustreres af de 2 tabeller på omstående side.. Men der er dog i begge tabeller tale om et fald i aktiveringen i Odder Kommune, hvor det er steget væsentligt for gennemsnittet i klyngen. Den primære baggrund er, at Odder Kommune for de arbejdsmarkedsparate ledige i hele 2009 ikke har haft kapacitet til hverken at gennemføre jobsamtaler og tilbud til tiden og overholde Arbejdsmarkedsstyrelsens målsætning vedr. rettidighed. Samtidigt har Odder Kommune ikke haft åbne tilbud nok at visitere til i tilstrækkeligt omfang, hvorfor indsatsen i for stort omfang har handlet om ofte forsinket - at aktivere de, der havde ret og pligt til tilbud, medens en stigende procentdel ikke har modtaget tilbud i.f.m. almindelig ledighed. Nominelt har flere personer dog været i aktivering, men procentvis er det faldet. Tallene dækker over store variationer: For ledige på A-dagpenge er aktiveringsgraden rimelig konstant. Optimalt burde den være øget for at opnå en effekt på hurtigere selvforsørgelse, men især p.g.a. det kraftigt stigende antal ledige har det for jobcentret medført en skarp prioritering af, hvem der aktiveres, og hvor især de, der skal i tilbud, kommer i første række. Da der (heldigvis) fortsat i Odder Kommune er et stort gennemløb af ledige og kun ca. 37 % opnår at være ledige over 3 mdr., har den relativt lave aktiveringsgrad

11 11 ikke medført en synlig negativ udvikling men det er et klart opmærksomhedspunkt at øge aktiveringsgraden for denne gruppe af ledige, da det normalt vil have en effekt i.f.t. mulighederne for selvforsørgelse. For arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er aktiveringsgraden faldet og er på 30 %, og hvor gennemsnittet i klyngen i 2009 var en stigning på 36 %. Odder Kommune ligger dermed lavere end gennemsnittet i klyngen. Årsagen er flaskehals-problematik vedr. 1. gangs samtaler med de ledige samt manglende muligheder for straksaktivering p.g.a. mangel på aktiveringspladser. Niveauet skal fremadrettet søges øget, da aktivering virker i.f.t. selvforsørgelse. For ikke-arbejdsmarkedsparate ledige er aktiveringsgraden faldet fra 36 % til 27 %. Dette er en konsekvens af det øgede antal arbejdsmarkedsparate ledige på kontanthjælp, som dels skal sagsbehandles dels aktiveres, og det har medført, at denne gruppe af ikke-arbejdsmarkedsparate i øget omfang først aktiveres, når der er pligt for jobcentret til at gøre dette. Niveauet er dog stadig lidt højere end gennemsnittet i klyngen, men udviklingen betyder, at færre af de tungeste ledige opkvalificeres til at kunne forsøge sig på det ordinære arbejdsmarked. Det er vigtigt fortsat at have fokus på de tungeste ledige, da arbejdsmarkedet hurtigt vil ændre sig og igen efterspørge arbejdskraft, når de store årgange i løbet af få år forlader arbejdsmarkedet. 5. Beskæftigelsesindsatsen: Indsats til tiden Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Rettidighed Procent Ift. måneden før, pct. point Ift. samme måned året før, pct. point Højeste niveau i klyngen i samme måned, pct. Gnsn. niveau i klyngen i samme måned, pct. Jobsamtaler a-dagpenge Jan ( 90 ) Jobsamtaler kontant- og starthjælp Feb ( 80 ) Første tilbud - a-dagpenge Jan ( 90 ) Første tilbud - kontant- og starthjælp Jan arbejdsmarkedsparate Jan ( 80 ) ikke-arbejdsmarkedsparate Jan ( 75 ) Gentagne tilbud - a-dagpenge Jan ( 90 ) Gentagne tilbud - kontant- og starthjælp Jan arbejdsmarkedsparate Jan ( 80 ) ikke-arbejdsmarkedsparate Jan ( 75 ) I Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der en række minimumskrav til, hvor tit a-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere har krav på jobsamtaler og på at få tilbud om aktivering. Tabellen viser, hvor stor en andel af a-dagpenge - og kontanthjælpsmodtagerne, der har fået en samtale eller et tilbud om aktivering rettidigt, dvs. til tiden. Det fremgår også af tabellen, hvordan rettidigheden for jobsamtalerne og afgivelsen af aktiveringstilbud har udviklet sig.