Kronikerstrategi for Faaborg-Midtfyn Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kronikerstrategi for Faaborg-Midtfyn Kommune"

Transkript

1 Kronikerstrategi for Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af: Fagsekretariat Sundhed og Handicap Dato: Sagsid.: Version nr.: 4.0 1

2 Indhold 1.0 Indledning Definition på kronisk sygdom Kommunens rolle Formål med strategien Målgrupper Stratificering Visioner Mål Indsatsområder Generelle indsatsområder Sammenhængende patientforløb Kommunikation Undgåelse af uhensigtsmæssige indlæggelser Undgåelse af utilsigtede hændelser Kvalitet og opfølgning Hjertesygdomme Tidlig opsporing Den særligt sårbare patient Patientuddannelse Den sygdomsspecifikke patientuddannelse Generel patientuddannelse Individuel vejledning omkring kost og motion Rygestopkurser Træning Samarbejder og projekter Igennem projekterne ønsker man desuden at styrke og udvikle familie netværk.3.0 Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Tidlig opsporing Den særligt sårbare patient Patientuddannelse Den sygdomsspecifikke patientuddannelse Generel patientuddannelse Individuel vejledning omkring kost og motion Rygestopkurser Træning Samarbejder og projekter Diabetes Tidlig opsporing Den særligt sårbare patient Patientuddannelse Den sygdomsspecifikke patientuddannelse Individuel vejledning omkring kost og motion Rygestopkurser Samarbejder og projekter Side 2

3 5.0 Psykiske lidelser Tidlig opsporing Den særligt sårbare patient Patientuddannelse Den sygdomsspecifikke patientuddannelse Generel patientuddannelse Samarbejder og projekter Demens og Gerontopsykiatri Tidlig opsporing Borgeren med demens Patient og pårørendeuddannelse Den særligt sårbare borger med gerontopsykiatriske problemstillinger Træning og aktivitet Samarbejde med frivillige Kroniske smerter i bevægeapparatet Opsamling...25 Side 3

4 1.0 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at se sig selv som en aktiv medspiller i kampen for at fremme livskvaliteten og mindske tilstandsforværringen blandt kommunens borgere med kroniske lidelser. Hovedparten af borgerne, der lider af en kronisk sygdom, håndterer selv deres sygdom og har god indsigt i, hvad der henholdsvis fremmer deres sundhed og forværre deres situation. Disse borgere skal naturligvis fortsat have den bedst mulige behandling, primært hos den praktiserende læge og i andre fora, uafhængig af kommunens forvaltning. Der findes dog også en del borgere med kroniske lidelser, der har problemer med at håndtere sygdommen, hvilket kan medføre en tilstandsforværring og yderligere sygdomme. Det er denne gruppe af borgere Faaborg-Midtfyn Kommunes kronikerstrategi især vil fokusere på. På et dialogmøde mellem borgere, sundhedsudvalg, patientorganisationer, praktiserende læger og hospitalslæger, blev kommunens rolle drøftet. Hvem man skulle sætte ind overfor, hvornår, på hvilken måde, med hvilke midler og i hvilket regi. Det er med udgangspunkt i resultaterne fra dette dialogmøde, at kronikerstrategien er udformet. 1.1 Definition på kronisk sygdom Kan defineres som en tilstand, der kræver vedvarende professionel behandling og/eller indebærer en diagnosticeret irreversibel svækkelse af psykisk eller somatisk karakter, som ikke kan tilskrives normal ældning. Friis-Hasché, 2004 Kronisk sygdom har én eller flere af følgende karakteristika: Tilstanden er vedvarende og fører ubehandlet til dårligere livskvalitet og/eller tidligere død Sygdommen har blivende følger eller forandringer som ikke kan bedres Sygdommen medfører behov for langvarig behandling eller pleje, samt rehabilitering. Forløbsprogram for kronisk sygdom. Generisk model. Udkast. Sundhedsstyrelsen, Side 4

5 1.2 Kommunens rolle Med kommunalreformen har kommunerne fået et større ansvar på sundhedsområdet, blandt andet med at sikre borgerne et sammenhængende patientforløb i samarbejde med praksis og regioner, med samtidig fokus på borgere med kroniske lidelser. Ansvaret for den patientrettede forebyggelse deles mellem praksis, kommunerne og sygehusene. En kronikerstrategi vil derfor skulle afspejle et tæt samarbejde mellem kommune, praktiserende læger og regionens sygehuse. Samtidig spiller Faaborg-Midtfyn Kommune også en vigtig rolle som samarbejdspartner til patientforeninger og foreninger med frivilligt socialt sigte. 1.3 Formål med strategien Formålet med en kronikerstrategi er at identificere en række områder, hvor kommunen kan være en aktiv del af den patientrettede forebyggelse. Kronikerstrategien omsætter sundhedsaftalerne, indgået med Region Syddanmark og Faaborg-Midtfyn Kommunes sundhedspolitik, til en handleplan på kronikerområdet med det formål at bedre livskvaliteten, den forebyggende behandling, pleje og rehabilitering 1 for borgeren og med denne i centrum. 1.4 Målgrupper Strategien er afgrænset til at omhandle borgere med en af følgende sygdomme: Hjerte sygdomme Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) Diabetes Psykiske lidelser Astma og allergi Demens og gerontopsykiatri Kroniske smerter i bevægeapparatet 1.5 Stratificering 2 Den primære målgruppe i kommunens kronikerstrategi, vil være den gruppe af borgere som er afhængige af kommunale ydelser som træning, behandling, praktisk hjælp og personlig pleje, med fokus på især de særligt sårbare borgere 1 Genoprettelse af en persons fysiske eller psykiske tilstand. 2 En metode til at identificere patienter med kronisk sygdom på, i henhold til sygdomssværhedsgrad samt evne til at tage vare på sig selv og sin sygdom. Side 5

6 med kroniske lidelser. Med andre ord borgere som på grund af personlige, etniske eller sociale forhold har vanskeligheder ved at gennemføre og fastholde behandling og relevant adfærdsændring. Sekundært vil kronikerstrategien fokusere på en tidlig opsporing overfor de borgere, som på et tidligt stadie har en kronisk sygdom, måske uopdaget. En gruppe af borgere der med få redskaber kan forbedre deres tilstand med praktiserende læge som tovholder Enkel sygdom God egenomsorgsevne 2. Kompleks sygdom God egenomsorgsevne 3. Enkel sygdom Ringe egenomsorgsevne 4. Kompleks sygdom Ringe egenomsorgsevne Ovenstående figur illustrerer hvordan man kunne stratificere patienterne i grupper. 1. Patienterne i felt 1 tilhører en gruppe, som kan opretholde deres livskvalitet gennem kontakt til praktiserende læge. 2. Patienterne i felt 2 tilhører den gruppe patienter, der kan håndtere deres sygdom gennem kontakt til praktiserende læge og med behandling på sygehus. 3. Patienterne i felt 3 tilhører den gruppe, der har vanskeligt ved at håndtere deres sygdom og som kræver intervention fra praktiserende læge og den kommunale forvaltning. 4. Patienterne i felt 4 tilhører den gruppe patienter, der har vanskeligt ved at håndtere deres sygdom og som kræver intervention fra praktiserende læge, den kommunale forvaltning og regionens sygehuse. Vanskeligheden i modellen består i at få målgrupperne identificeret, i en samtidig erkendelse af, at der er gråzoner mellem de enkelte felter og borgere kan bevæge sig mellem dem. 3 Ansvarlig for behandlingsplan Side 6

7 1.6 Visioner 1. Borgere med en kronisk lidelse opnår den højeste grad af livskvalitet og tryghed i hverdagen. 2. En tidlig opsporing der sikrer den bedste compliance Et sundhedssystem som fungerer som én helhed. 4. Borgerens egenomsorgskapacitet 5 sikres. 1.7 Mål At Faaborg-Midtfyn Kommune udvikler tilbud til borgere med kroniske lidelser. At Faaborg-Midtfyn Kommunes tilbud til borgere med kroniske lidelser er synlige. At samarbejdet med praktiserende læger og sygehuse styrkes og fungerer. At samarbejdet med patientforeninger og frivillige sociale foreninger styrkes. At Faaborg-Midtfyn Kommune er opsøgende med information og motivation til borgere med kroniske lidelser. At borgeren får den nødvendige viden og redskaber, så denne bliver bedre rustet til selvmonitorering 6 og selvbehandling. At netværksdannelsen omkring borgere med kroniske lidelser styrkes. 1.8 Indsatsområder En del af indsatsområderne er generelle og knytter sig til alle kronikerområder: - Sammenhængende patientforløb - Undgåelse af uhensigtsmæssige indlæggelser - Undgåelse af utilsigtede hændelser - Sikring af kvalitet og opfølgning Andre indsatsområder 7 er mere specifikke i forhold til den enkelte kroniske sygdom: 4 Patientens evne til at efterleve behandlerens råd og vejledning samt patientens aktive deltagelse i behandlingen og planlægning af hvad han selv kan gøre. 5 Borgerens evne til at tage vare på sin sygdom og sit liv og sikre den bedst mulige livskvalitet. 6 Patientens egen måling af sygdoms relevante sygdomsparametre. 7 Behandles under hver specifik kronikergruppe Side 7

8 - Tidlig opsporing - Den særligt sårbare patient - Patientuddannelse: Sygdomsspecifik patientuddannelse Generel patientuddannelse - Træning - Samarbejder og projekter Generelle indsatsområder For alle kronikerområder gælder det at skabe sammenhængende patientforløb, undgå uhensigtsmæssige indlæggelser, utilsigtede hændelser og sikre kvalitet Sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb sikres eksternt gennem et godt samarbejde med praktiserende læger og Sygehuse, dels via indgået samarbejdsaftale (som en del af sundhedsaftalerne) med Region Syddanmark og dels gennem formulerede patientforløbsprogrammer for de store diagnosegrupper (udarbejdes fra 2008). Aftalerne sikres og evalueres i samarbejdsforum med OUH og Svendborg Sygehus og gennem samarbejdsforum med foreningen af praktiserende læger i Faaborg- Midtfyn Kommune. Samarbejdet med de praktiserende læger styrkes gennem aftaler med de lokale praktiserende læger. I disse aftaler klarlægges lægens rolle som tovholder samt kommunens ansvar for forebyggende tiltag. På demensområdet sikres sammenhængende patientforløb eksternt gennem et godt samarbejde med praktiserende læger og sygehuse bl.a. via Samarbejdsmodellen på Demensområdet, som både Faaborg-Midtfyn Kommune, Praktiserende læger og Region Syddanmark har tiltrådt Kommunikation Kommunikation er et af de vigtigste elementer i samarbejdet om at sikre et sammenhængende patientforløb. Internt sikres det gode patientforløb ved kommunikation igennem et tværfagligt lederforum bestående af interessenter omkring tilbud til den kroniske patient. Eksternt sikres kommunikationen gennem samarbejdsfora med praktiserende læger og lokale sygehus. Side 8

9 Faaborg-Midtfyn Kommune er i samarbejde med de praktiserende læger i kommunen ved at udvikle et standardiseret kommunikationssystem. Dette system vil blive anvendt som platform for den videre kommunikationsplan mellem læger og kommune. Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at forbedre kommunikationen til sygehuset i forhold til nyindlagte. Dette gøres gennem et fælles projekt under samordningsforum, hvor kommunen er opsøgende, når patienten indlægges Undgåelse af uhensigtsmæssige indlæggelser Faaborg-Midtfyn Kommune forsøger at undgå uhensigtsmæssige indlæggelser gennem: - Kommunale kontaktpersoner til den enkelte borger - Forløbskoordinator til de særligt sårbare patienter (demenskoordinator for borgere med demens) - Brug af aflastningspladser som alternativ til indlæggelser - Analyse af tilbagemeldinger om uhensigtsmæssige indlæggelser I øvrigt afventes det regionale udspil for at undgå uhensigtsmæssige indlæggelser. Et udspil som sammen med kommunens præcisering af, hvordan uhensigtsmæssige indlæggelser kan undgås, vil indgå i drøftelserne for sundhedsaftalerne for Undgåelse af utilsigtede hændelser I forhold til medicin arbejder Faaborg-Midtfyn Kommune på at optimere sikkerheden omkring medicin, ved at øge omfanget af dosispakning. Det er Faaborg-Midtfyn Kommunes hensigt, at der mellem praktiserende læge og sundhedspersonalet årligt sker en gennemgang af patienternes medicinering. I øvrigt registreres hændelser som kunne føre til fejl eller som har ført til fejl. Som værktøj til denne registrering bruges et standardiseret skema som anvendes til registrering og opfølgning på utilsigtede hændelser Kvalitet og opfølgning Kvalitetsopfølgning af tiltag indenfor kronikerstrategien sker med udgangspunkt i: - Den Danske Kvalitetsmodel - Monitorering af sundhedsaftalerne - Gennem et samarbejde med praktiserende læger Side 9

10 - Opfølgning på uhensigtsmæssige indlæggelser og utilsigtede hændelser - Spørgeskemaundersøgelser - Patientopfølgningsanalyser/audits - Specifikke kvalitetsstandarder godkendt af Kommunalbestyrelsen - Samarbejder med PhD studerende og universiteter I det følgende vil de sygdomme, som kronikerstrategien fokuserer på, blive gennemgået og for hver sygdom vil der være opstillet en strategi og handleplan for den indsats der skal ydes i forbindelse med den patientrettede forebyggelse. Side 10

11 2.0 Hjertesygdomme Målgruppen for hjerterehabilitering er alle patienter med iskæmiske hjertesygdomme og andre hjertesygdomme med tilsvarende behov for integrerede hjerterehabiliterings forløb. 2.1 Tidlig opsporing Faaborg-Midtfyn kommune er opmærksom på, at tidlig opsporing af patienter med hjertesygdomme kan være med at redde menneskeliv. Denne særlige opmærksomhed sker gennem: De forebyggende hjemmebesøg til borgere over 75 år. Den kommunale sygepleje. Visitation. Det mobile sundhedscenter som har aktiviteter på private virksomheder, lægehuse (i samarbejde med privat praktiserende læger), institutioner og offentlige pladser. Værktøjerne man gør brug af er sundhedsvejledning og sundhedsscreening med måling af puls, blodtryk, og kolesterol. 2.2 Den særligt sårbare patient Faaborg-Midtfyn Kommune har i sin kronikerstrategi fokus på den særligt sårbare patient som tilbydes en forløbskoordinator. Forløbskoordinatoren skal i forsøget på at styrke borgerens egenomsorgsevne: - Give individuel vejledning til særligt sårbare patienter - Støtte særligt sårbare patienter gennem behandlersystemet internt og eksternt - Sikre at særligt sårbare patienter opnår en god kontakt til de sundhedsprofessionelle - Give sparring til sundhedsprofessionelle omkring særligt sårbare patienter - Fungere som bindeled til frivillige organisationer Forløbskoordinatoren skal ikke overtage rollen fra sygeplejersken, lægen eller terapeuten, men støtte de forløb som er særligt svære. Forløbskoordinatoren kobles på efter henvisning fra praktiserende læge, sygehusafdeling, visitatorkontor, sygeplejerske, fysio- eller ergoterapeut eller socialrådgiver. Side 11

12 2.3 Patientuddannelse Som led i behandling og rehabilitering af patienter med kronisk sygdom indgår undervisning om specifikke forhold vedrørende den konkrete sygdom samt generel undervisning med fokus på eksempel livsstilsændringer og samt orientering om foreninger og netværk, der kan være med til at øge patientens livskvalitet. Patienter med hjertesygdomme kan, efter henvisning fra behandlende læge, af Faaborg-Midtfyn Kommune tilbydes undervisning i sygdomsforståelse såvel specifikt i forhold til sygdommen som generelt det at leve med en kronisk lidelse. Hvor det findes nødvendigt kan de pårørende inddrages Den sygdomsspecifikke patientuddannelse Den specialiserede sygdomsspecifikke uddannelse som kræver speciallægekompetence, sygehusudstyr og støttefunktioner foregår på sygehuse eller i lægepraksis Generel patientuddannelse Faaborg-Midtfyn Kommune tilbyder patientundervisning til hjertepatienter som gruppeundervisning med tematisering af emner. Undervisningen forløber over et forud bestemt antal gange, som beskrives i et program individuelt til borgeren og integreres med genoptræningen. Eksempler på emner, der kan indgå i undervisningen: Kostvejledning Motionsvejledning Rygestop Medicin og behandling Psykosociale aspekter af sygdommen Socialrådgivning Pårørende Hjerteforeningen præsentation af foreningen Netværksdannelse Individuel vejledning omkring kost og motion Efter lægehenvisning kan der desuden ydes individuel vejledning om kost og motion. Side 12

13 2.3.3 Rygestopkurser Borgere, der ønsker at stoppe med rygningen, tilbydes rygestopkurser enten individuelt eller i grupper med udvalgte målgrupper. 2.4 Træning Faaborg-Midtfyn Kommune tilbyder genoptræning efter henvisning/genoptræningsplan fra behandlende læge. Ved afslutning på træningsforløbet vejledes patienten i, hvor og hvordan patienten kan vedligeholde sit funktionsniveau. Ligeledes vil praktiserende læge ved samtykke blive informeret om patientens udbytte af træningen samt det opnåede funktionsniveau. 2.5 Samarbejder og projekter Faaborg-Midtfyn Kommune samarbejder med Hjerteforeningen, Sygehus Fyn og Region Syddanmark i et projekt Gode rammer for hjerterehabilitering Faaborg-Midtfyn Kommune samarbejder i øvrigt med Region Syddanmark og praktiserende læger om tilrettelæggelsen af den patientrettede forebyggelse. Ydermere ønsker kommunen at indgå i projekter omkring telemedicinske løsninger. Igennem projekterne ønsker man desuden at styrke og udvikle familie netværk. Side 13

14 3.0 Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Målgruppen for KOL-rehabilitering er alle patienter med lungelidelser. Forløbet vil være tilpasset den enkelte patient og det niveau denne er på. 3.1 Tidlig opsporing Diagnosticering af KOL varetages primært i almen praksis. Patienter med KOL stadieinddeles efter sygdommens sværhedsgrad og der skelnes typisk mellem sværhedsgraderne let, moderat, svær og meget svær. Tobaksrygning er den primære årsag til KOL og der bør derfor være særlig fokus på rygerne som et led i den tidlige opsporing. 8 Denne særlige opmærksomhed sker for Faaborg-Midtfyn Kommunes vedkommende gennem: Den kommunale sygepleje. Visitation. Det mobile sundhedscenter som har aktiviteter på private virksomheder, lægehuse (i samarbejde med privat praktiserende læger), institutioner og offentlige pladser. Værktøjerne man gør brug af er sundhedsvejledning samt spirometri Den særligt sårbare patient Faaborg-Midtfyn Kommune har i sin kronikerstrategi fokus på den særligt sårbare patient som tilbydes en forløbskoordinator. Forløbskoordinatoren skal i forsøget på at styrke borgerens egenomsorgsevne: - Give individuel vejledning til særligt sårbare patienter - Støtte særligt sårbare patienter gennem behandlersystemet internt og eksternt - Sikre at særligt sårbare patienter opnår en god kontakt til de sundhedsprofessionelle - Give sparring til sundhedsprofessionelle omkring særligt sårbare patienter - Fungere som bindeled til frivillige organisationer Forløbskoordinatoren skal ikke overtage rollen fra sygeplejersken, lægen eller terapeuten, men støtte de forløb som er særligt svære. 8 Op mod % af alle KOL tilfælde er forårsaget af tobaksrygning 9 Medicinsk undersøgelse af en persons lungefunktion Side 14

15 Forløbskoordinatoren kobles på efter henvisning fra praktiserende læge, sygehusafdeling, visitator, sygeplejerske, fysio- eller ergoterapeut eller socialrådgiver. 3.3 Patientuddannelse Som led i behandling og rehabilitering af patienter med kronisk sygdom indgår undervisning om specifikke forhold vedrørende den konkrete sygdom samt generel undervisning med fokus på eksempel livsstilsændringer og samt orientering om foreninger og netværk, der kan være med til at øge patientens livskvalitet. Patienter med KOL kan, efter henvisning fra behandlende læge, af Faaborg- Midtfyn Kommune tilbydes undervisning i sygdomsforståelse såvel specifikt i forhold til sygdommen som generelt det at leve med en kronisk lidelse. Hvor det findes nødvendigt kan de pårørende inddrages Den sygdomsspecifikke patientuddannelse Den sygdomsspecifikke uddannelse som kræver speciallægekompetence, sygehusudstyr og støttefunktioner foregår på sygehuse eller i lægepraksis Generel patientuddannelse Faaborg-Midtfyn Kommune tilbyder patientundervisning til KOL som gruppeundervisning med tematisering af emner. Undervisningen forløber over et forud bestemt antal gange, som beskrives i et program individuelt til borgeren og integreres med genoptræningen. Eksempler på emner, der kan indgå i undervisningen: Kostvejledning Motionsvejledning Rygestop Medicin og behandling Psykosociale aspekter af sygdommen Socialrådgivning Pårørende Lungeforening præsentation af foreningen Netværksdannelse Side 15

16 Individuel vejledning omkring kost og motion Efter lægehenvisning kan der desuden ydes individuel vejledning omkring kost og motion Rygestopkurser Borgere, der ønsker at stoppe med rygningen, tilbydes rygestopkurser enten individuelt eller i grupper med udvalgte målgrupper. 3.4 Træning Faaborg-Midtfyn Kommune tilbyder genoptræning efter henvisning/genoptræningsplan fra behandlende læge. Ved afslutning på træningsforløbet vejledes patienten i, hvor og hvordan patienten kan vedligeholde sit funktionsniveau niveau. Ligeledes vil praktiserende læge ved samtykke blive informeret om patientens udbytte af træningen samt det opnåede funktionsniveau. 3.5 Samarbejder og projekter I samarbejde med Faaborg Sygehus er Faaborg-Midtfyn Kommune aktuelt i færd med et projekt angående telemedicinsk vejledning af KOL patienter. Faaborg-Midtfyn Kommune vil være aktiv i at etablere samarbejdsaftaler med Lungeforeningen Boserups-Minde i patientundervisningen og i afvikling af KOL dagen. Det er Faaborg-Midtfyn Kommunes intention, at der i fremtiden arbejdes med muligheden for at styrke og udvikle familie netværk. Side 16

17 4.0 Diabetes Målgruppen for diabetes er alle patienter med diagnosen diabetes type 2. Forløbet vil være tilpasset den enkelte patient. 4.1 Tidlig opsporing Tidlig opsporing, specielt af personer med type 2 diabetes, er en vigtig del af den intensiverede forebyggende indsats i sundhedsvæsnet. Det er vigtigt at få diagnostiseret diabetes på et så tidligt stadie som muligt for at kunne forebygge senkomplikationer og give tilbud om patientuddannelse hurtigst muligt efter diagnostiseringen. Denne særlige opmærksomhed sker gennem: De forebyggende hjemmebesøg til borgere over 75 år. Den kommunale sygepleje. Visitation. Det mobile sundhedscenter som har aktiviteter på private virksomheder, lægehuse (i samarbejde med privat praktiserende læger), institutioner og offentlige pladser. Værktøjerne man gør brug af er sundhedsvejledning og sundhedsscreening med måling af blodsukker. 4.2 Den særligt sårbare patient Faaborg-Midtfyn Kommune har i sin kronikerstrategi fokus på den særligt sårbare patient som tilbydes en forløbskoordinator. Forløbskoordinatoren skal i forsøget på at styrke borgerens egenomsorgsevne: - Give individuel vejledning til særligt sårbare patienter - Støtte særligt sårbare patienter gennem behandlersystemet internt og eksternt - Sikre at særligt sårbare patienter opnår en god kontakt til de sundhedsprofessionelle - Give sparring til sundhedsprofessionelle omkring særligt sårbare patienter - Fungere som bindeled til frivillige organisationer Forløbskoordinatoren skal ikke overtage rollen fra sygeplejersken, lægen eller terapeuten, men støtte de forløb som er særligt svære. Forløbskoordinatoren kobles på efter henvisning fra praktiserende læge, sygehusafdeling, visitatorkontor, sygeplejerske, fysio- eller ergoterapeut, eller socialrådgiver. Side 17

18 4.3 Patientuddannelse Den sygdomsspecifikke patientuddannelse Den sygdomsspecifikke uddannelse som kræver speciallægekompetence, sygehusudstyr og støttefunktioner foregår på sygehuse eller i lægepraksis Individuel vejledning omkring kost og motion Efter lægehenvisning kan der desuden ydes individuel vejledning omkring kost og motion Rygestopkurser Borgere, der ønsker at stoppe med rygningen, tilbydes rygestopkurser enten individuelt eller i grupper med udvalgte målgrupper. 4.4 Samarbejder og projekter Faaborg-Midtfyn Kommune samarbejder med Region Syddanmark og praktiserende læger om tilrettelæggelsen af den patientrettede forebyggelse og ser gerne et samarbejde med Diabetesforeningen omkring rehabilitering. Det er Faaborg-Midtfyn Kommunes intention, at der i fremtiden arbejdes med muligheden for at styrke og udvikle familie netværk. Side 18

19 5.0 Psykiske lidelser Målgruppen er alle borgere med sindslidelser, der har behov for integreret behandling mellem sygehusvæsen og socialområderne. 5.1 Tidlig opsporing En tidlig konstatering af en sindslidelse særligt i de unge år, og en efterfølgende behandling, kan være medvirkende til at en yderligere invalidering undgås. Den første konstatering af en sindslidelse sker oftest gennem: Praktiserende læge Pårørende Skolevæsnet Den kommunale aktiveringsordning Sygedagpenge området Projekt Det blå felt (18 25-årige) 5.2 Den særligt sårbare patient Faaborg-Midtfyn Kommune har i sin kronikerstrategi fokus på den særligt sårbare sindslidende som tilbydes en social-pædagogisk bistand via kommunens Socialpsykiatri. I den integrerede behandling af sindslidende, er en kontaktperson vigtig. For at sikre sammenhæng i forløbet med den sindslidende har Regionen og kommunerne pligt til at udpege kontaktpersoner for alle brugere/patienter af sociale tilbud. Kontaktpersonerne skal fremgå af journalen/handleplanen, og de skal være direkte involverede i forløbet for den sindslidende. Kontaktpersonen skal sørge for relevant information bliver videreformidlet, - og relevante parter bliver inddraget. I samarbejdsaftalen med sygehusvæsnet er det yderligere beskrevet, at en koordinerende kontaktperson på tværs af systemerne kan være nødvendig i visse komplekse situationer. I sådanne tilfælde aftales altid hvem der har den overordnede koordinerende rolle. I kommunen er kontaktpersonen den støtte/kontaktperson den sindslidende bliver tilknyttet i socialpsykiatrien. Støtte/kontaktpersonen bistår den sindslidende i eget hjem samt i sociale støtteforanstaltninger samt i alle relevante situationer hvor den sindslidende har behov for bistand til at klare dagligdagen. Side 19

20 5.3 Patientuddannelse Som led i behandling og rehabilitering af patienter med sindslidelser indgår undervisning om specifikke forhold vedrørende den konkrete sygdom samt generel undervisning med fokus på eksempel livsstilsændringer og samt orientering om foreninger og netværk, der kan være med til at øge patientens livskvalitet. Hvor det findes nødvendigt kan det være meget hensigtsmæssigt at pårørende inddrages Den sygdomsspecifikke patientuddannelse Den sygdomsspecifikke uddannelse som kræver speciallægekompetence, sygehusudstyr og støttefunktioner foregår på sygehuse eller i lægepraksis Generel patientuddannelse Faaborg-Midtfyn Kommune giver patientundervisning til sindslidende, når det anses at ville kunne have en positiv effekt på den sindslidendes tilstand og helbred, ofte ud fra en individuel evaluering og interesse. Her vil i denne forbindelse være særligt fokus på KRAM faktorerne, det vil sige på kost, rygning, alkohol samt motion. Fokus kan være på at forbedre den sindslidendes helbred, men ligeledes på netværksopbyggende tiltag som kan styrke den sindslidendes sociale kontakter. 5.4 Samarbejder og projekter Der er i dagligdagen en løbende kontakt med praktiserende læge og Regionens distriktspsykiatri omkring den behandlingsmæssige og sociale indsats omkring borgeren. Psyk.Info. og Faaborg-Midtfyn Kommune planlægger et projekt, der skal forbedre vilkårene for børn af forældre med sindslidelser. Det er samtidig Faaborg-Midtfyn Kommunes intention, at der i fremtiden arbejdes med muligheden for at styrke og udvikle familie netværk. Side 20

21 7.0 Demens og Gerontopsykiatri 10 Målgruppen for Demens og Gerontopsykiatri i kronikerstrategien er alle borgere med en demensdiagnose samt borgere med andre geronto-psykiatriske sygdomme / nedsat psykisk funktionsevne med tilsvarende behov for integrerede forløb. 7.1 Tidlig opsporing Faaborg-Midtfyn Kommune er opmærksom på, at tidlig opsporing af patienter med demens kan være med til at forhale udviklingen af demenssygdommen, og samtidig kan en koordineret indsats være med til at give borgeren en bedre livskvalitet i alle faser af sygdommen. Denne særlige opmærksomhed sker gennem: De forebyggende hjemmebesøg til borgere over 75 år Den kommunale sygepleje Visitation Det mobile sundhedscenter med deres besøg i pensionistforeninger Borgere, der viser tegn på hukommelsesproblemer tilbydes besøg af demenskoordinator med henblik på yderligere vurdering og vejledning i forbindelse med nærmere udredning. 7.2 Borgeren med demens Alle borgere med en demensdiagnose og deres pårørende tilbydes kontakt med en demenskoordinator. Demenskoordinatoren kobles på efter henvendelse fra borgeren selv, pårørende, praktiserende læge, sygehusafdeling, demensklinik, visitatorkontor, hjemmeplejen, sygeplejerske, fysio- eller ergoterapeut eller socialrådgiver og tager kontakt til borgeren senest 3 uger efter henvendelsen er modtaget. Demenskoordinatoren skal i forsøget på at styrke borgerens egen formåen/livskvalitet: Give individuel vejledning til borgere med demens og deres pårørende Støtte borgere med demens og deres pårørende gennem behandlersystemet internt og eksternt 10 Gerontopsykiatri: Depression, skizofreni og alvorlige adfærdsforstyrrelser hos ældre Side 21

22 Sikre at borgere med demens og deres pårørende opnår en god kontakt til de sundhedsprofessionelle Give sparring til sundhedsprofessionelle omkring borgere med demens Fungere som bindeled til frivillige organisationer Demenskoordinatoren skal ikke overtage rollen fra sygeplejersken, lægen eller terapeuten. 7.3 Patient og pårørendeuddannelse Faaborg-Midtfyn Kommune tilbyder individuel vejledning og supervision til borgeren med demens og dennes pårørende både generelt om sygdommen og specifikt vedrørende den enkelte borger. Demensskole og Pårørendeskole på hold afholdes af Alzheimerforeningen samt i regi af Demensklinikken på OUH demenskoordinatoren er behjælpelig med at skabe kontakt hertil. 7.4 Den særligt sårbare borger med gerontopsykiatriske problemstillinger Den særligt sårbare borger med nedsat psykisk funktionsevne på baggrund af en geronto-psykiatrisk diagnose tilbydes kontakt med demenskoordinator enten direkte til: optimering af tilbud strukturering af hverdagen og/eller indirekte til: supervision og undervisning af pårørende og/eller plejepersonale i forhold til deres omgang med og pleje af borgeren med det hovedformål at personalet anvender socialpædagogiske principper og dermed begrænser anvendelse af magt. Demenskoordinatoren samarbejder tæt med praktiserende læge og gerontopsykiatrisk team. Side 22

23 7.5 Træning og aktivitet Faaborg-Midtfyn Kommune tilbyder borgere med demens eller andre gerontopsykiatriske sygdomme vedligeholdende trænings- og aktivitetstilbud efter individuel visitation op til 4 dage ugentligt. 7.6 Samarbejde med frivillige Faaborg-Midtfyn Kommune samarbejder med mange frivillige organisationer med det mål at lette dagligdagen for demens ramte blandt andre Alzheimerforeningen på Fyn som forestår: Afholdelse af Demensskole for tidligt diagnosticerede borgere med demens Afholdelse af Pårørendeskole Faaborg-Midtfynske borgeres deltagelse i Alzheimerforeningens forskellige tilbud til borgere med demens og deres pårørende på Værestedet på Kallerupvej i Odense. Organisationerne har qua disse samarbejder mulighed for at få del i de frivillighedsmidler, Faaborg-Midtfyn Kommunes Sekretariat for Forebyggelse og Sundhed bevilger 2 gange årligt. Der er Faaborg-Midtfyn Kommunes intention, at der i fremtiden arbejdes med muligheden for at styrke og udvikle familie netværk. Side 23

24 8.0 Kroniske smerter i bevægeapparatet På grund af kompleksiteten indenfor dette område er det blevet besluttet at området skal gennemgås nærmere, formentlig i samarbejde med jobcentret for derved bedre at kunne kortlægge hvilke grupper der i særlig grad bør tages initiativ til at øge indsatsen for. I Jobcentret er man begyndt at arbejde på, at udvikle et rehabiliteringstilbud til de borgere, som er i kontakt med Jobcentret pga lettere psykiske lidelser samt lidelser i bevægeapparatet. Det er to grupper, der fylder meget. Der er i dag enkelte eksempler på institutioner, der arbejder med internatrehablitering og som funderer indsatsen på forskning i rehabilitering. Der stiles efter at etablere en arbejdsgruppe på regionalt plan. Denne arbejdsgruppe skal i så fald undersøge mulighederne for - gerne i samarbejde med en velfungerende norsk institution - at opbygge en form for internat-rehabilitering. Træningsområdet vil være bindeled mellem jobcenter og kronikerstrategi gruppe og vil være ansvarlig for opfølgning og det videre forløb af arbejdet med denne gruppe. Først for strategien 2009 bør det forventes, at der foreligger en konkret strategi for dette område. Side 24

25 9.0 Opsamling I forbindelse med kommunernes øgede fokus og ansvar for forebyggelse og sundhed, har Faaborg-Midtfyn Kommune taget den beslutning, at tilbuddene til patienter med kroniske lidelser skal opprioriteres og at indsatsen overfor disse borgere skal forbedres så patienter med kroniske sygdomme kan bevare eller genetablere livskvaliteten. I forsøget på dette er der i samarbejde med repræsentanter for de praktiserende læger udarbejdet en kronikerstrategi, som for fremtiden vil være et administrationsgrundlag for den indsats, der ydes overfor borgere med kroniske lidelser. Strategien er således udsprunget af et behov for en forbedret indsats lokalt for disse patienter, men kronikerstrategien er ligeledes i linje med de nationale samt regionale tiltag der er blevet udarbejdet i løbet af Her henvises blandt andet til Sundhedsstyrelsens idé-katalog for patienter med kroniske sygdomme og Region Syddanmarks arbejde med patientforløbsbeskrivelser for visse grupper af kroniske patienter. Ligeledes er Faaborg-Midtfyn Kommunes kronikerstrategi et forsøg på at tilrettelægge den patientrettede forebyggelse og sundhedsfremme i respekt for Faaborg-Midtfyn Kommunes sundhedspolitik. Kronikerstrategien tager udgangspunkt i følgende store sygdomsgrupper: Hjertesygdomme KOL Diabetes II Psykiske lidelser Demens og gerontopsykiatri Strategien skal ses som et dynamisk arbejdsdokument, som opdateres og justeres årligt. Ydermere, vil der muligvis blive inddraget yderligere kroniske sygdomme i strategien. Når visse sygdomme på nuværende tidspunkt ikke er inkluderet i strategien, er det således ikke et udtryk for, at andre sygdomskategorier ikke har kommunens opmærksomhed. Det har dog været nødvendigt at prioritere og dette er blevet gjort ud fra nationale og regionale standarder. Strategien er opbygget ud fra en stratificeringsmodel med fokus på følgende indsatsområder: Sammenhængende patientforløb Kommunikation Undgåelse af uhensigtsmæssige indlæggelser Undgåelse af utilsigtede hændelser Kvalitet og opfølgning Side 25

26 Disse er generelle for alle målgrupper i strategien Øvrige elementer der indgår i strategien er: Tidlig opsporing Den særligt sårbare patient Patientuddannelse Rygestop kurser Træning Samarbejde og projekter Som nævnt, er strategien et arbejdsdokument, hvor det er Faaborg-Midtfyn Kommunes intension, at sundhedspersonale, sagsbehandlere og praktiserende læger skal være med til at formidle kronikerstrategien til borgerne. Derved levendegøres dokumentet og bliver anvendeligt for flest mulige borgere i kommunen. Strategien gøres levende og praktisk ved udarbejdelsen af informationsmateriale og henvisningsblanketter til tilbud nævnt i strategien og sidst men ikke mindst skal der startes en evalueringsprocedure op, som skal sikre evidens for, om strategien virker efter hensigten. Der påtænkes en evaluering på de 3 niveauer: Patientens oplevelse Praktiserende lægers vurdering Den kommunale forvaltnings vurdering Der vil til kronikerstrategien være en bilagsdel, hvor de i strategien omtalte dokumenter vil være præsenteret. Det drejer sig om: Kvalitetsstandarder for forebyggende tilbud Aftaler med 3. part om varetagelse af forebyggende tilbud Patientskoleforløb Blanketter Der er endnu områder hvortil bilagene ikke er færdig udviklet. Disse bilag vil blive tilført bilagsdelen løbende som de færdig udvikles og bliver en aktiv del af strategien. Side 26

Kronikerstrategi for Faaborg-Midtfyn Kommune

Kronikerstrategi for Faaborg-Midtfyn Kommune Kronikerstrategi for Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af: Fagsekretariat forebyggelse og sundhed Dato: 23-07-2008 Sagsid.: 10622 Version nr.: 2.0 Indhold 1.0 Indledning...4 1.1 Definition på kronisk

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Sundhedschef Sten Dokkedahl std@faaborgmidtfyn.dk

Sundhedschef Sten Dokkedahl std@faaborgmidtfyn.dk Sundhedschef Sten Dokkedahl std@faaborgmidtfyn.dk Begrebsafklaring Sundhedslovens 205: Regionsrådet og Kommunalbestyrelsen indgår aftaler om opgave varetagelsen på sundhedsområdet. Sundhedskoordinationsudvalget,

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Regeringen, KL og Danske Regioner har et fælles ønske om at Styrke Det Nære Sundhedsvæsen, et sundhedsvæsen, hvor patienterne

Læs mere

Kolding Kommune søger midler til to indsats områder: i. Forløbskoordinator for borgere med flere kroniske sygdomme eller ringe egenomsorgsevne

Kolding Kommune søger midler til to indsats områder: i. Forløbskoordinator for borgere med flere kroniske sygdomme eller ringe egenomsorgsevne Kontornotits Senior- og Sundhedsforvaltningen Sundhedsområdet Emne: Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

Region Nordjylland og kommuner

Region Nordjylland og kommuner Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling

Læs mere

Ansøgning til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i ansøgning til pulje vedr. forløbsprogrammer.

Ansøgning til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i ansøgning til pulje vedr. forløbsprogrammer. Ansøgning til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 - ansøgning til pulje vedr. forløbsprogrammer. Pleje og Omsorg Rådhuset Torvet 1 5800 Nyborg Tlf. 6333 7000 Fax. 6333 7001

Læs mere

Genoptræning Kommunen har særlige forpligtelser over for borgere før og efter sygehusindlæggelse hvad angår hjemmesygepleje og genoptræning.

Genoptræning Kommunen har særlige forpligtelser over for borgere før og efter sygehusindlæggelse hvad angår hjemmesygepleje og genoptræning. FAKTA OM: 7. Sundhed Beskrivelse af brugere Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne nye opgaver inden for genoptræning/rehabilitering samt indenfor sundhedsfremme og forebyggelse. Regionerne har ansvaret

Læs mere

Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010 for sekretariatet for Sundhed og Handicap

Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010 for sekretariatet for Sundhed og Handicap Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010 for sekretariatet for Driftsresultaterne er opdelt i forskellige typer af resultater: Bruger- og borgerresultater Medarbejderresultater Samfundsresultater

Læs mere

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,

Læs mere

Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune

Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune Sundhed og Omsorg Faglig Drift og Udvikling 2018 1 Indhold Indledning... 3 Definition og forekomst af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)... 3 Indlæggelser

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Notat. Til: Social- og Sundhedsudvalget Kopi til: Fra: Michael Bjørn. Kroniker-strategi (indsats på området patientrettet forebyggelse)

Notat. Til: Social- og Sundhedsudvalget Kopi til: Fra: Michael Bjørn. Kroniker-strategi (indsats på området patientrettet forebyggelse) Notat Til: Social- og Sundhedsudvalget Kopi til: Fra: Michael Bjørn Kroniker-strategi (indsats på området patientrettet forebyggelse) Indledning Flere og flere danskere lever en dagligdag med kronisk sygdom.

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Bilateral sundhedsaftale mellem Rebild Kommune og Region Nordjylland

Bilateral sundhedsaftale mellem Rebild Kommune og Region Nordjylland Bilateral sundhedsaftale mellem Rebild Kommune og Region Nordjylland 2 Bilateral Sundhedsaftale mellem Rebild Kommune og Region Nordjylland Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING.................................................................................................

Læs mere

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk

Læs mere

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,

Læs mere

Dialogmøde den 8. september 2009 med praktiserende læger. Sundheds og Handicapchef Sten Dokkedahl Faaborg-Midtfyn Kommune

Dialogmøde den 8. september 2009 med praktiserende læger. Sundheds og Handicapchef Sten Dokkedahl Faaborg-Midtfyn Kommune Dialogmøde den 8. september 2009 med praktiserende læger Sundheds og Handicapchef Sten Dokkedahl Faaborg-Midtfyn Kommune Det mobile Sundhedscenter og den borgerrettede forebyggelse Politikerne får stor

Læs mere

Kommunens sundhedsfaglige opgaver

Kommunens sundhedsfaglige opgaver Kommunens sundhedsfaglige opgaver Temadag i Danske Ældreråd d. 2. oktober 2019 V./ Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center for Velfærd og Omsorg Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Projektet Gode rammer for hjerterehabilitering en partnerskabsmodel anvender en stratificeringsmodel for patienter med iskæmisk hjertesygdom.

Projektet Gode rammer for hjerterehabilitering en partnerskabsmodel anvender en stratificeringsmodel for patienter med iskæmisk hjertesygdom. VEJLEDNING version oktober 2008 Stratificering af hjertepatienter Projektet Gode rammer for hjerterehabilitering en partnerskabsmodel anvender en stratificeringsmodel for patienter med iskæmisk hjertesygdom.

Læs mere

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Udkast til Kvalitetsstandard for varetagelse af senhjerneskadeområdet

Udkast til Kvalitetsstandard for varetagelse af senhjerneskadeområdet Udkast til Kvalitetsstandard for varetagelse af senhjerneskadeområdet Udarbejdet af: Sten Dokkedahl Dato: 18-12-2008 Sagsid.: Version nr.: 4 Kvalitetsstandard for varetagelse af senhjerneskadeområdet Område

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 29-09-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. finanslovsaftalen for 2015. Initiativet

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb for personer med kronisk sygdom, herunder understøtte kvaliteten

Læs mere

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark Blå tekst foreslås tilføjet. Grå tekst foreslås slettet. Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb

Læs mere

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL KOL-patienter har fået diagnosticeret en Kronisk Inflammatorisk Lungesygdom med en systemisk komponent. Sygdommen medfører vedvarende

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Hjerte-Kar Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Skal revideres Sygdomsspecifik sundhedsaftale for Hjerte og

Læs mere

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a

KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG LOV OM SOCIAL SERVICE 79a BRØNDBY KOMMUNE August 2016 1 Indledning Af Bekendtgørelse nr. 304 af 20. marts 2016 fremgår, at kommunalbestyrelsen mindst én gang

Læs mere

Krav 2. Hvordan parterne sikrer sammenhæng mellem de regionale og kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud.

Krav 2. Hvordan parterne sikrer sammenhæng mellem de regionale og kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud. Krav 2. Hvordan parterne sikrer sammenhæng mellem de regionale og kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud. Grundaftaler for Region Syddanmark og kommuner 2.1. Sammenhæng mellem tilbud Der lægges

Læs mere

Projektbeskrivelse for KOL-projekt Furesø

Projektbeskrivelse for KOL-projekt Furesø Projektbeskrivelse for KOL-projekt Furesø 1. Formål og målgruppe Med strukturreformen har kommunen fået et delt ansvar for den patientrettede forebyggelse sammen med Regionen. Den patientrettede forebyggelse

Læs mere

BILAG 1 ANALYSE VEDR. ETABLERING AF SUNDHEDSCENTER I NORDFYNS KOMMUNE. Rammerne. Dato 25.09.2009

BILAG 1 ANALYSE VEDR. ETABLERING AF SUNDHEDSCENTER I NORDFYNS KOMMUNE. Rammerne. Dato 25.09.2009 BILAG 1 ANALYSE VEDR. ETABLERING AF SUNDHEDSCENTER I NORDFYNS KOMMUNE Dato 25.09.2009 Rammerne Sundhedslov: I forbindelse med kommunesammenlægningen overtog kommunerne ansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere 1. Baggrund Regeringen og Danske Regioner har siden 2011 i økonomiaftalerne aftalt, at der løbende skal

Læs mere

Sundhedscenter Haderslev

Sundhedscenter Haderslev Sundhedscenter Haderslev Planen fra kl. 14.00 14.45 Kl. 14.00-14.15 Kl. 14.15-14.25 Kl. 14.25-14.40 Kl. 14.40 14.45 Rundvisning Præsentation Spørgsmål i grupper Opsamling Tankerne bag samarbejdet om Sundhedscenter

Læs mere

Strategi for borgere med kronisk sygdom i Assens Kommune

Strategi for borgere med kronisk sygdom i Assens Kommune Strategi for borgere med kronisk sygdom i Assens Kommune Borgere som er i risiko for eller lever med en kronisk sygdom Ifølge Sundhedsstyrelsen lever ca. 33 % af den danske befolkning med en kronisk sygdom.

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Læs mere

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget

Mødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-09-2009 Dato: 28-08-2009 Sag nr.: KB 164 Sagsbehandler: Mette Kaltoft Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal.

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Udarbejdet af: Sundhed og Handicap Dato: Oktober 13 Sagsid.: Tone Version nr.: 2 Kvalitetsstandard

Læs mere

Hvad er mental sundhed?

Hvad er mental sundhed? Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015-18 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ del Ramme Indsatsområder Specifikke aftaler

Læs mere

Hypotese...1 Projektets hovedformål...1 Projektets aktører...2 Beskrivelse af projektet særligt sårbare patienter kræver særlig opmærksomhed...

Hypotese...1 Projektets hovedformål...1 Projektets aktører...2 Beskrivelse af projektet særligt sårbare patienter kræver særlig opmærksomhed... Ansøgning om økonomisk tilskud til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010 2012 Hypotese...1 Projektets hovedformål...1 Projektets aktører...2 Beskrivelse af projektet særligt sårbare

Læs mere

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Patientforløbsprogrammer v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Disposition 1. Kronikerstrategien (Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark) 2. Baggrund for forløbsprogrammerne 3. Hvad

Læs mere

Implementering af forløbsprogram for KOL (Kronisk obstruktiv lungesygdom)

Implementering af forløbsprogram for KOL (Kronisk obstruktiv lungesygdom) GLADSAXE KOMMUNE Forebyggelses, Sundheds og Handicapudvalget 25 05 2011 NOTAT Bilag 2. Beskrivelse af aktiviteter og tiltag Dato: 10.05.2011 Beskrivelse af aktiviteter og tiltag til handleplan for borgere

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: Dato: 26. 01. 2011 Sagsid.: std Version nr.: 7 Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Område Behandling for alkoholmisbrug

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Genoptræningsplaner til kræftpatienter

Genoptræningsplaner til kræftpatienter Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 7. april 2015 Udarbejdet af: Morten Jakobsen/Annette Lunde Stougaard E mail: Morten.Jakobsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631365

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget:

Social- og Sundhedsudvalget: Social- og Sundhedsudvalget: Politik område Forslag nr. Tekst: Effekt i 2017 Helårsvirkning 701 1 Rammebesparelse på rehabiliteringstilbud til borgere med kroniske sygdomme (hjertesygdom, diabetes 2, KOL

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a

KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG LOV OM SOCIAL SERVICE 79a BRØNDBY KOMMUNE Januar 2018 Side 1 af 6 Indledning Af Bekendtgørelse nr. 304 af 20. marts 2016 fremgår, at kommunalbestyrelsen mindst

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv

Læs mere

Handleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019

Handleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019 Handleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019 Indledning Rødovres demenshandleplan afspejler de nye tanker og visioner på området, både lokalt, regionalt og nationalt. Lokalt bygger den på Rødovres

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Kvalitetsstandard for På sporet af en løsning

Kvalitetsstandard for På sporet af en løsning Kvalitetsstandard for På sporet af en løsning Udarbejdet af: Ulrik Skyum Christensen Dato: 22-02-2015 Version nr.: 2.0 Kvalitetsstandard for På sporet af en løsning Område På sporet af en løsning i Faaborg-Midtfyn

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden REGION HOVEDSTDEN FURESØ KOMMUNE 19. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Furesø Kommune og Region

Læs mere

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet. Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede

Læs mere

Opmærksomhedsnotat til statusmøde den 4. oktober på Sundhedsaftalerne Forslag til genforhandling af Sundhedsaftalen

Opmærksomhedsnotat til statusmøde den 4. oktober på Sundhedsaftalerne Forslag til genforhandling af Sundhedsaftalen Fagsekretariat Sundhed Og Handicap Graabjergvej 3 A 5856 Ryslinge Opmærksomhedsnotat til statusmøde den 4. oktober på Sundhedsaftalerne Forslag til genforhandling af Sundhedsaftalen Faaborg-Midtfyn kommune

Læs mere

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme i 2013. I denne rapport

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Socialudvalg

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Socialudvalg Aktiv Pleje type: Fagsekretariat/Stab Kommunen har en stor udfordring i forhold til, at antallet af ældre borgere er stigende, og der bliver flere ældre med behov for hjælp samtidig med, at der bliver

Læs mere

Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen

Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen centrale tal fra KL s dataindsamling april 2013 Indledning KL foretager som en del af opfølgningen på udspillet om Det nære sundhedsvæsen, og som led i udmøntningen

Læs mere

Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune

Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune Hvem er jeg? Else Deichmann Nielsen Sygeplejerske ved Borgersundhed, Sundhedscenter Hjørring. 67.816 indbyggere Hjørring Sundhedscenter Træningsenheden

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Fastholdelse af borgeres funktionsniveau under aflastningsophold

Fastholdelse af borgeres funktionsniveau under aflastningsophold Fastholdelse af borgeres funktionsniveau under aflastningsophold type: Aftaleenhed Aktivitetsmedarbejderne i TAR oplever, at borgere der har været i aflastningsophold får forringet funktionsniveau i løbet

Læs mere

1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef Lisbeth Pedersen, Allerød Kommune Telefon: Mail:

1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef Lisbeth Pedersen, Allerød Kommune Telefon: Mail: Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010 2012. 1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef

Læs mere

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Hjælp til selvmordstruede borgere Der er udarbejdet en oversigt over, hvor sundhedspersonale på tværs af sektorer kan få hjælp til en selvmordtruet

Læs mere

Bilateral sundhedsaftale mellem Morsø Kommune og Region Nordjylland

Bilateral sundhedsaftale mellem Morsø Kommune og Region Nordjylland Bilateral sundhedsaftale mellem Morsø Kommune og Region Nordjylland Morsø Kommune 2 Bilateral Sundhedsaftale mellem Morsø Kommune og Region Nordjylland Indholdsfortegnelse INDLEDNING.................................................................................................

Læs mere

Læring og Mestring for borgere med KOL

Læring og Mestring for borgere med KOL Læring og Mestring for borgere med KOL Inga Bøge Holstebro Sundhedscenter - Vi gør sunde valg til lette valg 31-08-2009 1 Introduktion til Lærings- og Mestringsprojektet Definition Læring Definition Mestring

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning 2014

Kvalitetsstandard for genoptræning 2014 Kvalitetsstandard for genoptræning 2014 Udarbejdet af: Elsebeth Elsted Dato: 02.01.2014 Sagsid.: Elel Version nr.: Kvalitetsstandard for genoptræning Område Sundhed og handicap Træning, Aktivitet og Rehabilitering.

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning

Kvalitetsstandarder for genoptræning Gladsaxe Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Sundhedsafdelingen Kvalitetsstandarder for genoptræning November 2006 Indledning Fra 2007 er genoptræning efter sygehusophold en opgave som Gladsaxe Kommune

Læs mere

Gentofte Kommune 2015

Gentofte Kommune 2015 Kvalitetsstandard Rehabilitering, genoptræning samt forebyggende og vedligeholdende træning i Tranehavens regi Gentofte Kommune 2015 Godkendt på Socialudvalgets møde den 8. januar 2015 0 1. INDLEDNING...

Læs mere

Varde kommune. Demensstrategi 2013-2017

Varde kommune. Demensstrategi 2013-2017 Varde kommune Demensstrategi 2013-2017 13/749 5686/13 Indholdsfortegnelse Demensstrategi 2013-2017... 2 Baggrund:... 2 Vision for demensstrategien i Varde Kommune... 3 Målgruppen:... 3 Vision:... 3 Demensstrategien

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Forløbskoordinator Psykiatrisk afdeling Vejle

Forløbskoordinator Psykiatrisk afdeling Vejle 1 Forløbskoordinator Psykiatrisk afdeling Vejle 2 Baggrund hvem er jeg Joan Damgaard, Sygeplejerske i psykiatrien i 25 år på sengeafsnit i Vejle 18 år som afdelingssygeplejerske Specialuddannelse i psykiatrisk

Læs mere

REKRUTTERING I FREDERICIA KOMMUNE VED TINA LØNGREN REHER TEAMLEDER GENOPTRÆNINGS CENTERET FREDERICIA KOMMUNE

REKRUTTERING I FREDERICIA KOMMUNE VED TINA LØNGREN REHER TEAMLEDER GENOPTRÆNINGS CENTERET FREDERICIA KOMMUNE REKRUTTERING I FREDERICIA KOMMUNE VED TINA LØNGREN REHER TEAMLEDER GENOPTRÆNINGS CENTERET FREDERICIA KOMMUNE GenoptræningsCentret Fredericia Sundhedspolitiske mål Forbedre folkesundheden Mere sundhedsfremme

Læs mere

Kvalitetsstandard for Aktivitets- og Samværstilbud efter lov om social service 104 på psykiatriområdet. VISITEREDE TILBUD

Kvalitetsstandard for Aktivitets- og Samværstilbud efter lov om social service 104 på psykiatriområdet. VISITEREDE TILBUD Kvalitetsstandard for Aktivitets- og Samværstilbud efter lov om social service 104 på psykiatriområdet. VISITEREDE TILBUD Udarbejdet af: Fælles Dato: November 13 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.:

Læs mere

Projekter i Sundhed 2015

Projekter i Sundhed 2015 Indsatser 2015 Type af aktivitet Effekt Kompetenceudvikling af medarbejdere Osteoporose, Ernæring, kroniske smerter, fald, KOL I forhold til den geriatriske borger har optimeret træningsindsatsen Ernæring

Læs mere

Frivillige aftaler er et supplement til aftalerne på de 6 obligatoriske indsatsområder og skal ikke godkendes i Sundhedsstyrelsen.

Frivillige aftaler er et supplement til aftalerne på de 6 obligatoriske indsatsområder og skal ikke godkendes i Sundhedsstyrelsen. Resume af hovedpunkterne i sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og Københavns Kommune 1.0 Sundhedsaftalens opbygning Københavns Kommunes sundhedsaftale består af den generelle ramme for de individuelle

Læs mere

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013 Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 1. januar 2013 30. juni 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere