KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2016/17

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 5. TRIVSEL 5.1. Trivsel i klasse 5.2. Trivsel i klasse 6. INKLUSION 7. KVALITETSOPLYSNINGER 7.1. Kompetencedækning 8. SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE

3 FORORD Igennem de sidste to år har vi arbejdet ihærdigt og intenst med Reerslev Skoles landsbyordning som en organisation bestående af daginstitution, SFO, klub og skole. Årets kvalitetsrapport tager derfor flere steder afsæt i og arbejder videre henimod en udvikling af hele organisationen. For at skabe helhed og den røde tråd har vi valgt at fokusere på fire områder. 1.Skabe rød tråd i de pædagogiske tilbud til børn og unge på 0-18 år indenfor området, herunder styrke kommunikation og koordinering på tværs. 2.Være en aktiv del af lokalsamfundet, hvor forældrene naturligt inviteres ind i dialogen og samarbejdet om barnets læring og udvikling. 3.Skabe helhed i barnets hverdag og bedre og bløde overgange mellem de pædagogiske tilbud. 4.Styrke det eksterne samarbejde på grund af større tyngde og tværfaglighed.

4 PRÆSENTATION AF SKOLEN I hjertet af landsbyen Reerslev med naturområdet Hedeland som nærmeste nabo, ligger Reerslev Skoles landsbyordning. En ægte landsbyskole, der går fra 0.-6.klasse. Landsbyordningen har eksisteret siden 1.januar 2015, hvor daginstitution, SFO, klub og skole blev lagt sammen til en fælles organisation med en strategisk leder og to pædagogiske ledere. Reerslev Skole er kendt for sine traditioner, der er fælles for landsbyordningen og en skole med fokus på den faglige og pædagogiske udvikling. Vi har særlige kompetencer, når det handler om at give børnene en god start på deres institutionsliv. Sammenhængskraften og den røde tråd i landsbyordningen har vi igennem de sidste tre år arbejdet ihærdigt med at styrke ved at fokusere på kommunikationen,koordineringen på tværs af fagligheder og overgange. Dialogen og samarbejdet om barnets læring og trivsel er en forudsætning for at skabe helhed i barnets hverdag, hvor forældrene er aktive medspillere i løsningen af opgaven.

5 SAMMENFATTENDE HELHEDSVU RDERING Sammenfattende har vi valgt at beskrive og nuancere arbejdet med flere forskellige områder. Rapporten for den generelle sprogvurdering viser, at børnene i børnehaveklassen fortsat har mangelfulde kommunikative kompetencer og kommunikative strategier trods meget målrettet indsats i daginstitutionen. Da vi får børn fra andre børnehaver vil et kommende opmærksomhedspunkt være at samarbejde tættere med de øvrige børnehaver omkring sprogindsatsen. Vi ligger under kommune niveau og har klart et fælles punkt og indsats i forhold til at arbejde med børnenes kommunikative kompetencer i daginstitution, SFO, klub og skole. Fællesbestyrelsen og forældrene inddrages i samarbejdet om at styrke kompetencerne. Der er stadig stor forskel på sprogresultaterne for de to køn. På flere parameter ses det, at der er behov for en systematisk indsats. Resultaterne fra de nationale tests viser, at vi i nogen grad formår at rykke de dårlige, gode og dygtige elever i dansk fra indskolingen til mellemtrinnet. I mellemtrinnet har vi en særlig opmærksomhed på, at vi hverken på dansk eller matematikområdet formår fortsat at løfte børnene. Resultaterne af elevernes trivsel i indskolingen og på mellemtrinnet viser sammenlignet med kommunens resultater, at eleverne på Reerslev Skole generelt trives bedre. På flere pararmeter har vi igen rykket siden sidste års trivselsundersøgelse. Der er dog stadig områder, hvor der er behov for indsatser.

6 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er 'gode' til dansk læsning og matematik er mindst 80% for den samme årgang Der er sket en positiv udvikling på 2. og 4.klassetrin, da andelen af elever med gode resultater i dansk/læsning er mindst 80 %. Generelt er vi gode til at understøtte, at alle børn udvikler sig, men på nuværende tidspunkt skal vi have et særligt fokus på, at eleverne fra 4. til 6.klassetrin fastholder det gode læseniveau. Der er derfor brug for yderligere tiltag med henblik på at løfte de dårlige og de dygtigste endnu mere, for at alle bliver så dygtige, som de kan. Det samme gør sig gældende for resultaterne i matematik, hvor vi formår at løfte eleverne på 3.klassetrin, men ikke i samme omfang på 6.klassetrin. Dansk, læsning Matematik 6. klasse, 4. klasse, 2. klasse, 6. klasse, 3. klasse, 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 14/15 12/13 16/17 14/15 16/17 16/17 13/14 16/17 Skolen Nej Nej Nej Ja Nej Ja Nej Nej Ja Kommunen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

7 Udviklingen, i andelen af de "gode" elever i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint 6. kl. 16/17 ift. 4. kl. 14/15 4. kl. 14/15 ift. 2. kl. 12/13-30,6-7,7 1,7 4,6 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Nogle af børnene, der blev testet i 4. klasse er ikke de samme som i 6 klasse. Nogle af de børn, som afsluttede 6. klasse var ikke startet her på stedet i 4. klasse. Det er en forudsætning at vide, at klassen bestod af ni børn, hvoraf en var ordblind og at vi de sidste to skoleår fik tre elever fra andre skoler, som var i meget store læsevanskeligheder. Statistisk set vil det ud fra lille talmateriale giver et forvrænget billede. Set i forhold til børnenes læseudgangspunkt var der en enorm stor fremgang, hvilket ikke kan læses ud af resultaterne. Læreren formåede at få børnene løftet rigtigt meget. 4. kl. 16/17 ift. 2. kl. 14/15-14,8 21,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Det vurderes, at den store fremgang skal ses på baggrund af, at der systematisk er lavet flere indsatser blandt andet stave/lyderingskursus til de svageste elever samt lavet differentierede opgaver på klasseniveau med henblik på at understøtte både de svage og stærke elever i klassen.

8 Udviklingen, i andelen af de "gode" elever i matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint 6. kl. 16/17 ift. 3. kl. 13/14-39,4 8,7 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "6. kl. ift. 3. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen der er gode til at regne på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Nogle af børnene, der blev testet i 3. klasse er slet ikke de samme som i 6 klasse. Nogle af de børn, som afsluttede 6. klasse var ikke startet her på stedet i 3. klasse. Det er en forudsætning at vide, at klassen bestod af ni børn. De fire elever fik vi de sidste tre år fra andre skoler, hvoraf flere var i matematik vanskeligheder. Statistisk set vil det ud fra lille talmateriale give et forvrænget billede.

9 Andel af de 'allerdygtigste' elever i de nationale test Oversigt over om andelen af de allerdygtigste elever for den samme årgang er steget Dansk, læsning Matematik 4. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 2kl. 14/15 4kl. 14/15 3kl. 13/14 Skolen Ja Nej Nej Kommunen Nej Nej Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Det er positivt, at vores indsats viser, at vi fortsat formår at løfte andelen af de allerdygtigste elever i dansk fra 2. til 4.klasse. Vores indsats i dansk fra 4. til 6.klasse og matematik fra 3. til 6.klasse vil vil have yderligere fokus på til kommende læsekonferencer. Vi har desuden ændret organiseringen af den faglige specialundervisningen for knap to år siden med henblik på at kunne understøtte de faglige indsatser, der skal til.

10 Udviklingen, i andelen af de "allerdygtigste" elever i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint 6. kl. 16/17 ift. 4. kl. 14/15 4. kl. 14/15 ift. 2. kl. 12/13-2,2-6,7-0,8 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 4. kl. 16/17 ift. 2. kl. 14/15-2,1 3,1 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de 'allerdygtigste' læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

11 Udviklingen, i andelen af de allerdygtigste elever til matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint 6. kl. 16/17 ift. 3. kl. 13/14-9,1 3,8 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "6. kl. ift. 3. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de 'allerdygtigste' til at regne på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Vi har ikke formået at få en fremgang, hvilket vi fortsat skal have fokus på, men vi har samtidig for øje, at det spinkle statistiske materiale gør, at der ikke skal meget til at der et udsving enten positivt eller negativt.

12 Andel af elever med 'dårlige' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever med dårlige resultater for den samme årgang er faldet Vi har desværre fået en større andel af elever med dårlige resultater over 3 år, hvilket igen skal ses i sammenhæng med, at halvdelen af klassen er nye børn, der er kommet sammenholdt det spinkle statistiske materiale( ni elever) som gør, at der ikke skal meget til at der et udsving enten positivt eller negativt. Figuren viser resultater for alle klasser i skoleåret

13 Udviklingen, i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint 6. kl. 16/17 ift. 4. kl. 14/15 4. kl. 14/15 ift. 2. kl. 12/13-3,8-10,0 1,1 4,3 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 4. kl. 16/17 ift. 2. kl. 14/15-5,9 6,1 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til at læse på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

14 Udviklingen, i andelen af elever med dårlige resultater i matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint 6. kl. 16/17 ift. 3. kl. 13/14 1,5 33,3 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "6. kl. ift. 3. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til at regne på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

15 TRIVSEL Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål Er du glad for din klasse? Det er positivt at se, at alle børn er glade for deres klasse og at, der ikke er nogle børn, der har skrevet, at de ikke er glade for deres klasse. Det er en mindre udvikling siden starten af trivselsundersøgelsen, som dog er værd at fokusere på. Det store pædagogiske arbejde med trivslen, der er lagt for dagen har båret frugt. Skolen, 16/17 26% 74% Skolen, 15/16 33% 66% Skolen, 14/15 47% 52% Kommunen, 16/17 27% 69% Nej Ja, lidt Ja, meget Føler du dig alene i skolen? Skolen, 16/17 30% 66% Skolen, 15/16 7% 43% 49% Skolen, 14/15 8% 43% 49% Kommunen, 16/17 7% 33% 60% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det?

16 Skolen, 16/17 5% 32% 63% Skolen, 15/16 11% 48% 41% Skolen, 14/15 13% 55% 32% Kommunen, 16/17 13% 46% 41% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Det er positivt at se, at der ikke er så mange børn, der oplever, at de bliver drillet og kede af det. Vi ser en sammenhæng i, at lærerne og pædagogerne er blevet mere synlige i pauserne, da de bærer gule veste, så barnet og de øvrige kan overskue, hvor der kan hentes hjælp. I alle indskolingsklasser laves hver dag aftaler inden frikvartererne om, hvem der er sammen med hvem i frikvartererne og hvilke lege, der skal leges. Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).

17 Er du glad for dine lærere? Skolen, 16/17 26% 73% Skolen, 15/16 23% 76% Skolen, 14/15 38% 60% Kommunen, 16/17 14% 83% Nej Ja, lidt Ja, meget Er lærerne gode til at hjælpe dig? Skolen, 16/17 30% 69% Skolen, 15/16 25% 73% Skolen, 14/15 32% 64% Kommunen, 16/17 19% 77% Nej Ja, lidt Ja, meget Lærer du noget spændende i skolen? Skolen, 16/17 44% 53% Skolen, 15/16 6% 40% 54% Skolen, 14/15 40% 56% Kommunen, 16/17 8% 31% 60% Nej Ja, lidt Ja, meget Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne?

18 Skolen, 16/17 52% 44% Skolen, 15/16 46% 47% 7% Skolen, 14/15 59% 37% Kommunen, 16/17 45% 42% 12% Nej Ja, nogle gange Ja, tit Elevrådet på skolen har arbejdet med en trivselfolder, hvor der både er beskrevet den faglige og sociale trivsel. Inden elevrådsmøderne har det været drøftet, hvordan børnene bedst lærer og hvad, der kan gøres for at minimere, at børnene oplever, at de bliver drillet og hvis de bliver, hvad de og andre børn kan gøre. Under den faglige trivsel har elevrådet diskuteret, hvordan og hvad børnene kan være med til at bestemme. Det er umøntet i konkrete handlinger. Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).

19 Trivsel i klasse Samlet resultat på tværs af temaer Indikatorer for trivsel opdelt på temaer i 16/17 Social trivsel 4,1 4,1 4,1 4,1 Faglig trivsel 3,6 3,8 3,9 3,7 Støtte og inspiration 3,3 3,2 3,4 3,3 Ro og orden 3,7 3,8 4,0 3, Skolen, 16/17 Skolen, 15/16 Skolen, 14/15 Kommunen, 16/17 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Samlet set er vi tilfredse med, at trivslen på mellemtrinnet generel er god på alle fire parametre. Vi har fortsat fokus på i samarbejde med elevrådet, at der kan arbejdes med trivslen. Elevrådet har været med til at beslutte, at der arbejdes med relationerne på tværs af klasserne og laves trivselsdage. Svarfordeling for gennemsnittet på forskellige temaer Social trivsel

20 Skolen, 16/17 5% 41% 54% Skolen, 15/16 6% 28% 66% Skolen, 14/15 11% 28% 61% Kommunen, 16/17 7% 35% 58% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).

21 Faglig trivsel Skolen, 16/17 18% 49% 31% Skolen, 15/16 6% 70% 23% Skolen, 14/15 9% 43% 48% Kommunen, 16/17 12% 56% 31% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Støtte og inspiration Skolen, 16/17 5% 26% 56% 13% Skolen, 15/16 6% 30% 49% 15% Skolen, 14/15 4% 24% 54% 17% Kommunen, 16/17 5% 29% 54% 12% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Ro og orden Skolen, 16/17 18% 59% 23% Skolen, 15/16 13% 53% 34% Skolen, 14/15 11% 41% 46% Kommunen, 16/17 16% 57% 25% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Elevrådet på skolen har arbejdet med en trivselfolder, hvor der både er beskrevet den faglige og sociale trivsel. Inden elevrådsmøderne har det været drøftet, hvordan børnene bedst lærer og hvad, der kan gøres for at minimere,

22 at børnene oplever, at de bliver drillet og hvis de bliver, hvad de og andre børn kan gøre. Under den faglige trivsel har elevrådet diskuteret, hvordan og hvad børnene kan være med til at bestemme. Det er umøntet i konkrete handlinger.

23 INKLUSION Antal elever der modtager specialundervisning På Reerslev Skole har vi dels en fagfaglig specialundervisning, som enten læses indivuelt på et barn/ en gruppe af børn eller lægges som en støtte i klassen som kompenserende og understøttende i forhold til barnets/gruppen af børnenes udvkling. Dels har vi børn med enkeltintegration støtte, der lægges i klassen, som både faglig og social støtte. Der laves SP mål- og udviklingsplaner med forskellig tiltag, som afprøves og samarbejdes med PPR omkring. Hvis det er socialt, at der ønskes en udvikling hos et barn eller en gruppe af børn lægges støtten ofte i frikvartererne for, at den voksne kan hjælpe barnet eller gruppen med konfliktløsning eller relationer i forhold til at indgå i en leg. Figuren viser resultater for alle klasser i skoleåret

24 KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning Samlet kompetencedækning Skolen, 16/17 Skolen, 15/16 Skolen, 14/15 Kommunen, 16/17 78% 83% 89% 77% Kompetencedækning Såvel lokalt som kommunalt arbejdes på 2020 planen med henblik på at sikre linjefagsuddannet lærere til at varetage undervisningen i folkeskolens fagrække. Ind i mellem kan vi dog blive udfordret på, at vi har så forholdsvis et lille lærerkollegie og dermed også kan være anderledes sårbare, når det gælder mangfoldigheden af linjefagskompetencer. Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

25 Kompetencedækning opdelt på fag i 16/17 Dansk 95% 100% Engelsk Tysk 0% 71% 75% 75% Historie 43% 57% Kristendomskundskab 37% 63% Matematik Natur/teknik 47% 83% 83% 88% Idræt 72% 80% Musik 55% 55% Billedkunst 66% 75% Håndværk og design 74% 100% Madkundskab 0% 54% Skolen, 16/17 Kommunen, 16/17 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

26 Kompetencedækning opdelt på klassetrin i 16/17 1. Klasse 2. Klasse 68% 72% 76% 100% 3. Klasse 70% 92% 4. Klasse 5. Klasse 6. Klasse 61% 74% 80% 75% 74% 70% Skolen, 16/17 Kommunen, 16/17 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

27 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Kvalitetsrapporten er forelagt for fællesbestyrelsen på møde den Af referatet fra mødet fremgår det, at fællesbestyrelsen ønsker ikke at kommentere under de enkelte punkter, men bakker op om det arbejde, der bliver udført af ledelse og personale på Reerslev skole.