Vejledning til bekendtgørelse nr. 272 af 15. april 2005 om uddannelse til elektriker. Forord

Transkript

1 Vejledning til bekendtgørelse nr. 272 af 15. april 2005 om uddannelse til elektriker Forord Uddannelsesbekendtgørelsen og den tilhørende, autoritative vejledning udgør sammen med de generelle og tværgående regler det samlede forskriftsmæssige grundlag for skolernes og de lokale uddannelsesudvalgs arbejde med de lokale undervisningsplaner m.v. jf. hovedbekendtgørelsens 3. Den til enhver tid gældende vejledning for en erhvervsuddannelse vil ligesom de gældende love og bekendtgørelser være at finde i Retsinformation, som er statens juridiske online informationssystem for love og regler. Adgang hertil fås fx via ministeriets hjemmeside på web-adressen: Erhvervsskolerne informeres om nye vejledninger via e- mail. Uddannelsesbekendtgørelse og vejledning er udarbejdet i tæt samarbejde med det faglige udvalg og udstedt af Undervisningsministeriet. Denne vejledning erstatter vejledning af 1. juni 2004 Opmærksomheden henledes især på følgende ændringer: 1) antallet er ændret fra 3 til 5 specialer. 2) Der er indført en voksenuddannelse og en ungdomsuddannelse med et kort speciale som Elmontør, der dels kan gennemføres som en decideret voksenuddannelse med 10 ugers grundforløb, og dels som en ungdomsuddannelse efter 20 ugers grundforløb. 3) Der er foretaget ændringer vedr. valg af grundfag Fundne fejl i bekendtgørelsen: 1) I 17. Undervisningen i hovedforløbet omfatter for specialet el-montør følgende områdefag, der varer i alt 9 uger, og som er dele af de i 13 nævnte fag: Her skal 13 læses som 16 2) I 26 Stk. 2. Praktikuddannelsen for specialet styrings- og installationsteknik har som mål, at eleven kan: Her skal der stå: specialet styrings- og reguleringsteknik Alle elever, der ikke har gennemført 1. skoleperiode i hovedforløbet, kan overgå til denne bekendtgørelse. En eventuel overgangsordning skal aftales mellem elev, virksomhed og skole. Kapitel 1 Uddannelsen Til bekendtgørelsens kapitel Formålet med elektrikeruddannelsen er, at uddanne elektrikere med generel viden om stærkstrømsteknik, herudover specialviden om installationsteknik, styrings- og reguleringsteknik, kommunikationsteknik og bygningsautomatik.

2 De i bekendtgørelsen nævnte love og bestemmelser omfatter blandt andet Stærkstrømsbekendtgørelsen og Arbejdsmiljøbestemmelser, og disse regler skal indgå i såvel teoretiske som praktiske fag, således at eleven får reel viden om disse bestemmelser. Uddannelsen skal ved skole- og praktikophold medvirke til udvikling af gode holdninger til kvalitet, sikkerhed og arbejdsmiljø, samt give mulighed for videreuddannelse og fremme lysten til at blive selvstændig erhvervsdrivende. Historisk set er elektrikeruddannelsen en uddannelse, der giver gode muligheder for beskæftigelse, også i andre brancher, der beskæftiger sig indenfor ovennævnte områder. Ydermere er der gode muligheder for videreuddannelse. For elfaget er det væsentligt, at uddannelsen nu og i fremtiden fremstår som attraktiv og med gode karrieremuligheder. Uddannelsens mål er, at eleven gennem et vekselforløb mellem skole og praktikvirksomhed erhverver sig svendebrev som elektriker eller el-montør, og opnår mulighed for videreuddannelse. Efter erhvervelse af svendebrev er der mulighed for, via efteruddannelse, at erhverve sig tillæg til svendebrevet og/eller diplom inden for udvalgte fagområder. Afhængig af grundskoleuddannelse, påbygning, htx eller lignende er der muligheder for kortere eller længerevarende videreuddannelse, der bl.a. kan danne grundlag for en karriere som selvstændig. Det anses for væsentlig, at den færdiguddannede elektriker er motiveret for fortsat uddannelse i sit arbejdsliv, da branchen i stigende grad skal kunne håndtere nye teknologier. I forbindelse med elevernes personlige udvikling, bør de gøres bekendte med begreberne faglige og personlige kvalifikationer og deres ligelige vægtning i kompetencebegrebet. Undervisningen skal gennem hele forløbet tilrettelægges på en sådan måde, at eleven gøres medansvarlig for undervisningen, og gennem praktisk og teoretisk arbejde forstår betydningen af eget medansvar for læring, og udvikler gode holdninger til kvalitet, sikkerhed og miljømæssige forhold. Eleven skal kunne vurdere om arbejdsproces og arbejdsresultater lever op til de krævede kvalitetskrav. Undervisningen skal desuden tilrettelægges således, at der gives eleven mulighed for personlig udvikling i henhold til målene for de faglige og personlige kvalifikationer, og således at eleven både selvstændigt og i samarbejde med andre, møder personligt og fagligt udviklende problemstillinger. Uddannelsen byder på muligheder for videreuddannelse. Det er væsentlig, at eleven gøres opmærksom på de uddannelsesmuligheder, der ligger i forlængelse af uddannelsen og hvilket speciale, påbygningsfag og valgfag det kan være hensigtsmæssigt at vælge.

3 Til bekendtgørelsens kapitel Kapitel 2 Uddannelsesforløbet og struktur m.v. Uddannelsen er opdelt i skoleperioder som vist på nedenstående figur: GF H1 H2 H4 4 år 20 uger 10 uger 8 uger 7 uger 8 uger Installationsteknik H2 H4 4½ år 10 uger 8 uger 10 uger Styrings- & reguleringsteknik H2 H4 4½ år 10 uger 8 uger 10 uger Kommunikationsteknik H2 H4 4 år 8 uger 7 uger 8 uger Bygningsautomatik H1 H2 2 år 36 uger (2½ år voksenuddannelse) GRV 10 uger 10 uger 10 uger El-montør Valgfrie specialefag (2 uger) Erhvervsrettet og/eller studierettet påbygning Undervisningen kan omfatte erhvervsrettet og/eller studierettet påbygning. Undervisningen i den erhvervsrettede påbygning, der højst kan vare 4 uger, skal vælges ud fra fortegnelsen over de valgfrie specialefag. Adgangskrav til hovedforløb De nærmere rammer for skolens samlede vurdering af om eleven har opnået de nødvendige faglige og personlige forudsætninger for at kunne begynde på undervisningen i hovedforløbet fremgår dels af uddannelsesbekendtgørelsen, dels af grundforløbsbekendtgørelsen med tilhørende vejledning udsendt af Undervisningsministeriet (Vejledning til skolerne om bedømmelse af eleverne i forbindelse med udstedelse af bevis for grundforløbet - grundforløbsbekendtgørelsen). Det er bl.a. en betingelse, at eleven har opnået mindst karakteren 6 i områdefaget el-lære, det særlige områdefag installations- og elektroteknik og grundfaget matematik på niveau F, jf. uddannelsesbekendtgørelsen

4 Særlige forløb og godskrivning Voksenuddannelsesforløb Elever over 25 år kan få afkortet deres uddannelse. Ved oprettelse af uddannelsesaftalen retter eleven og/eller virksomheden henvendelse til en teknisk skole, der bidrager med den fornødne vejledning og tilrettelæggelse af uddannelsesforløbet (se også afsnittet om el-montøren). Følgende forhold danner grundlag for nedsættelse af uddannelsestid: CV, relevante eksamensbeviser m.v. fra eleven. Skriftlig udtalelse fra praktikvirksomheden vedrørende den samlede uddannelsestid inkl. skoleophold. Skriftlig udtalelse fra skolen om hvilke skoleperioder/fag der skal gennemføres. Fritagelse for dele af uddannelsen Elever kan fritages for dele af undervisningen på baggrund af anden uddannelse. For grundfag gives merit i henhold til bekendtgørelse om merit for visse fag i ungdomsuddannelser m.v. (meritbekendtgørelsen). For område- og specialefag gives merit ud fra meritbilaget (bilag 2), der er knyttet til denne vejledning og ud fra skolens vurdering af den enkelte elevs forudsætninger. Kapitel 3 Skoleundervisningen og praktikuddannelsen mv. Skoleundervisningen Til bekendtgørelsens kapitel Undervisningen skal sætte eleven i stand til selvstændigt at tilegne sig viden og fornødne færdigheder til fremtidig beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Undervisningen skal gennem hele uddannelsen tilrettelægges på følgende måde: Der gives eleven forudsætninger for personlig udvikling i henhold til målene for de personlige kvalifikationer, således at eleven både selvstændigt og i gruppesammenhænge møder personligt udviklende problemstillinger. Alle fag i uddannelsen og temaer i skoleforløbene varieres, så de anvendte metoder står i forhold til mål og indhold, så eleven i videst muligt omfang aktiveres og gøres medansvarlig for undervisningen. Undervisningen skal i videst muligt omfang afspejle arbejdsfunktioner og teknologianvendelse m.v., der er karakteristisk for uddannelsesområdet.

5 Område- og specialefagenes slutmål er beskrevet på følgende tre niveauer: De tre niveauer Faglige/erhvervsrettede kvalifikationer og kompetencer Begynderniveau Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning. Rutineniveau Avanceret niveau Eleven kan planlægge og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem i rutine og/eller kendte situationer og omgivelser alene og i samarbejde med andre. Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem også i ikke rutine situationer alene og i samarbejde med andre under hensyntagen til opgavens art. Personlige kvalifikationer og kompetencer På dette niveau lægges der vægt på flg. personlige kvalifikationer: Lyst til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og til at udvikle ansvarlighed samt grundlag for fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsning. På dette niveau lægges der vægt på flg. personlige kvalifikationer: Evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges der vægt på fleksibilitet og omstillingsevne. På dette niveau lægges der vægt på flg. personlige kvalifikationer: Evne til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges vægt på kvalitetssans og kreativitet. Det skal bemærkes, at de niveauer der er angivet i bekendtgørelsen er slutmål for de enkelte områdefag og specialefag, og at der i vejledningen forekommer niveauer på et lavere niveau grundet en skoleperiodeopdelt vejledning. Grundfag og valgfag Efterfølgende er angivet vejledende tid og placering for de enkelte grundfag og valgfag. Fagene kan fordeles anderledes, dog skal evt. skoleskift respekteres. Undervisningen i grundfag og valgfag følger bestemmelserne om disse fag, og de bør integreres i område- og specialefag i det omfang, det forekommer hensigtsmæssigt. Grundfag: Informationsteknologi, f.eks. i forbindelse med udarbejdelse af rapporter. Fremmedsprog er bl.a. tænkt anvendt i forbindelse med tekniske manualer, når eleverne arbejder med praktiske opgaver. Naturfag er tænkt som integreret i forbindelse med specialefaget pneumatik og hydraulik og automatiske anlæg. Informationsteknologi niveau D er tænkt integreret med specialefaget dataanlæg. Faget arbejdsmiljø er tænkt indføjet i de skriftlige rapporter/dokumentation m.v. som eleverne udarbejder. I forbindelse med praktiske opgaver og/eller projekter kan det være hensigtsmæssigt, at eleverne forholder sig til hvordan stoffer og materialer håndteres, både ved anvendelse og bortskaffelse (affald).

6 Undervisningen omfatter grundfag med følgende uddannelsestid i uger og vejledende fordeling på skoleperioderne i hovedforløbet: Skoleperiode: GF Matematik F 2 Info F 2 Arbejdsmiljø 1 1 Førstehj. og elementær brandbekæmpelse 0,5 Matematik E 2 Info E 2 Engelsk F 2 Naturfag 2 1) Info D 2 2) 1) Kun for specialet Styrings- og reguleringsteknik 2) Kun for specialet Kommunikationsteknik Valgfag: Undervisningen omfatter valgfag med følgende uddannelsestid i uger og vejledende fordeling på skoleperioder. Skoleperiode: GF Alle specialer Område- og specialefag: Efterfølgende er angivet vejledende tid og placering for område- og specialefag. Skolen kan vælge at placerer fagene i en anden rækkefølge, men i så fald skal dette beskrives i den lokale undervisningsplan, som efterfølgende skal godkendes af det lokal uddannelsesudvalg. Delmålsbeskrivelserne er vejledende, men målene skal indgå i en logisk sammenhæng med målene for praktikperioderne, således at eleven kan se sammenhængen mellem skole- og praktiktid. Områdefag Undervisningen omfatter områdefag med følgende uddannelsestid og vejledende fordeling på skoleperioder. Skoleperiode: GF Arbejdstilrettelæggelse 1,5 Diagramforståelse 1 El-lære 2 Montageteknik 1 Styring 1 Installations- og elektroteknik 8 Elektroteknik 2,5 Installations- og monteringsteknik 2 Kvalitetssikring 0,5 0,5 0,5 0,5 Dimensionering 1 Love og regler 1 0,5 0,5 Elsikkerhed 1 Styringsteknik 0,5 / 1,0 1) EMC 0,5 1) 0,5 uge for specialet Installationsteknik og 1 uge for specialet Styrings- og reguleringsteknik

7 Bundne specialefag: Undervisningen omfatter bundne specialefag med følgende uddannelsestid og vejledende fordeling på skoleperioder. t Installationsteknik: Skoleperiode: GF Belysningsteknik 2 Automatiske anlæg i bygninger 2,5 Automatiske anlæg på maskiner 2,5 IBI 2,5 Energiteknik 1 t Styrings- og reguleringsteknik: Skoleperiode: GF Automatiske anlæg på maskiner 2,5 1,5 2 Styringsteknik 0,5 1 Reguleringsteknik 1 0,5 1 Hydraulik & pneumatik 1 Dataopsamling & -behandling 2 t Kommunikationsteknik: Skoleperiode: GF Datateknik 3 2 Netværksteknik 1,5 Teleanlæg 2 Teleteknik 1 1 Antenneteknik 0,5 Dataanlæg 3 t Bygningsautomation: Skoleperiode: GF IBI i mindre bygninger 2,5 Ventilation, varme og køl 1 1,5 Energiteknik 0,5 Data og dataopsamling 1,5 IBI/CTS 2,5 Sikring + overvågning + netværk 1,5 Grundforløbet Grundforløbet indeholder områdefag, der er særlige for hovedforløbet med følgende mål og indhold (overordnede mål, niveau og vejledende uddannelsestid fremgår af bekendtgørelsen): Uddannelsesrettede områdefag: Grundforløb Installations- og elektroteknik Begynder og rutine 8,0 uger og øvrige ram- : Begynder

8 mer Eleven kan installere stikledning, målerafsætning og gruppetavle, tilslutte tilhørende kabler og ledninger i spændingsløse anlæg samt installere forskriftsmæssig beskyttelse mod direkte og indirekte berøring. Eleven opnår grundlæggende kendskab til dioder, ensrettere og transistorers virkemåde og kan udføre enkle beregninger på disse. Eleven opnår kendskab til induktion, magnetisme, frembringelse af vekselstrøm og forstår begreberne elektromotorisk kraft, frekvens, tilsyneladende-, aktiv- og reaktiv effekt, cosinus til phi, arbejde og virkningsgrad og kan udføre enkle beregninger på disse. Eleven kan foretage beregninger på induktive modstande og simple belastninger, herunder transformerens strømme, spændinger, omsætningsforhold og tab. Eleven kan redegøre for el-forsyningsnettets opbygning, samt produktion, transmission og distribution af elektrisk energi, og de miljømæssige konsekvenser heraf. Eleven kan redegøre for automatiske anlægs opbygning, forskellige styringsprincipper, standardkoblinger, de almindeligste mekaniske styre- og føleorganer samt funktionen af elektromekaniske relæer og tidsrelæer. Eleven kan dimensionere enkle el-installationer i overensstemmelse med gældende love og regler, og kan tilslutte 1- og 3-fasede brugsgenstande, herunder 1-fasede transformere og 3-fasede kortslutningsmotorer. Eleven kan udføre lys og kraftinstallationer (herunder motorinstallationer) efter gældende love og regler, vælge miljørigtigt installationsmateriel og anvende dette på korrekt vis i henhold til fabrikantens forskrifter. Eleven kan anvende de elektriske grundbegreber for spænding, strøm og effekt ved såvel DC som AC, herunder definitioner og karakteristika for vekselspændinger og strømme, foretage målinger på DC- og ACspændinger samt fejlfinde på enkle kredsløb. Eleven kan udføre en mindre relæteknisk opgave efter færdig dokumentation. : rutine Eleven kan, ved udførelse af stærk- og svagstrømsinstallationer, på rutineniveau anvende og vedligeholde håndværktøj og værktøjsmaskiner. Eleven kan udføre mindre tele- og datainstallationer i boliger efter gældende love og regler, vælge miljørigtigt materiel og anvende dette på korrekt vis i henhold til fabrikantens forskrifter. et 1. skoleperiode er omfatter følgende områdefag med supplerende mål og indhold (overordnede mål, niveau og vejledende uddannelsestid fremgår af bekendtgørelsen): Områdefag 1.skoleperiode Elektroteknik Rutine 2,5 uger

9 og øvrige rammer Eleven kan redegøre for 1- og 3-fasede vekeslstrømsmotorers principielle virkemåde og opbygning, samt i forbindelse hermed udføre målinger og beregninger. Eleven kan redegøre for virkemåde på startere og omkoblere. Eleven kan udføre effektberegning på 3-fasede net med symmetrisk belastning. Eleven kan redegøre for jævn- og vekselstrømsteorien Eleven kan anvende matematiske begreber og metoder i forbindelse med løsning af almene og tekniske problemstillinger (jævn- og vekselstrømsteori m.v.), herunder anvendelse af brancherelaterede eller informationsteknologiske problemstillinger. Eleven kan redegøre for jording og potentialudligning. Eleven kan redegøre for problematikken omkring sammenføring af lav- og højfrekvens samt foretage de nødvendige forholdsregler. Eleven kan læse og forstå skemaer, diagrammer og tegninger. Eleven kan redegøre for nærføringsprincipper i installationer og tavler. Eleven kan redegøre for gruppetavlers opbygning samt virkemåde. 1.skoleperiode Områdefag Installations- og monteringsteknik Rutine 2 uger og øvrige rammer Eleven har kendskab til 1- og 3-fasede brugsgenstande og kan tilslutte disse til installationen Eleven kan udføre lys- og kraftinstallationer i boliger og kontorer (herunder særlige områder). Eleven kan foretage tilslutning på forsyningsnettet. Eleven kan udføre en motorinstallation med igangsætter Eleven kan ud fra dokumentation opbygge, fejlfinde og reparere relæstyringer, indeholdende f.eks. AC og DC kredsløb, timere, kontaktur, transientbeskyttelse m.v. Eleven kan udføre potentialudligning. Eleven kan udføre målinger og foretage korrekt indstilling af udstyr samt tilrette eksisterende dokumentation. Eleven kan vælge og anvende måleinstrumenter til forskriftmæssige afprøvninger af brugsgenstande og installationer samt kan anvende egnede instrumenter i forbindelse med afprøvning, justering og fejlsøgning. Eleven kan udføre en tele- datainstallationer i kontorer, mindre håndværksvirksomheder og butikker. Eleven kan foretage fejlfinding, vedligehold og reparation på motor- og lysinstallationer samt 1- og 3-fasede brugsgenstande. 1.skoleperiode

10 Områdefag Dimensionering Rutine 1 uge og øvrige rammer Eleven kan udføre dimensionering af gruppe-, lys- og kraftinstallationer til boliger, kontorer (herunder særlige områder), tavler og motorinstallationer efter gældende love og regler. Eleven kan i overensstemmelse med gældende love og regler dimensionere hoved- og stikledninger til installationer i boliger, kontorer samt håndværks- og industrivirksomheder. 1.skoleperiode Områdefag Kvalitetssikring Begynder 0,5 uge og øvrige rammer Eleven kan foretage forskriftsmæssige afprøvninger (målinger) af installationer til boliger, kontorer (herunder særlige områder), tavler og motorinstallationer samt udarbejde dokumentation. Eleven kan udarbejde dokumentation til en relæstyring i form af tegninger, diagrammer, skemaer m.v. samt tilrette eksisterende dokumentation. Eleven har kendskab til kvalitetssikrings- og kvalitetsstyringssystemer. 2. skoleperiode er omfatter følgende områdefag med supplerende mål og indhold (overordnede mål, niveau og vejledende uddannelsestid fremgår af bekendtgørelsen): 2.skoleperiode Områdefag Love og regler Rutine 1 uge og øvrige rammer - Eleven kan redegøre for og anvende relevante love og regler i forhold til specialevalg Undervisningen skal til enhver tid tage udgangspunkt i det faglige indhold i skoleperioden. 2.skoleperiode Områdefag Elsikkerhed Avanceret 1 uge og øvrige rammer Eleven kan selvstændigt udføre arbejds- og betjeningsopgaver på eller ved tavleanlæg og elektriske installationer under iagttagelse af de foreskrevne sikkerhedsforanstaltninger, således at der ikke opstår fare for personer, anlæg og drift. Eleven kan redegøre for arbejdsmiljøregler og arbejde derefter.

11 2.skoleperiode Områdefag Styringsteknik Begynder/Rutine 1) 0,5 uge / 1 uge 1) og øvrige rammer Eleven kan redegøre for automatiseringsprincipper, analoge og digitale kredsløb, herunder PLC-teknik med vægt på kombinatorisk programopbygning. Eleven kan redegøre for principper, virkemåde og anvendelse af almindeligt forekommende styre- føleorganer. Eleven kan udføre (designe) automatiske anlæg indeholdende elektromekanisk, elektronisk og programmerbart udstyr (PLC) amt almindeligt forekommende styre- føleorganer. Eleven kan opbygge og montere en given styring indeholdende almindeligt forekommende styre- føleorganer. 1) t Installationsteknik 0,5 uge på begynderniveau. t Styrings- og reguleringsteknik 1 uge på rutineniveau. 2.skoleperiode Områdefag Kvalitetssikring Begynder og rutine 0,5 uge og øvrige rammer : begynder Eleven kan udarbejde og vedligeholde dokumentation, brugervejledninger og vedligeholdelsesplaner i forhold til specialevalg. : Rutine Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer eller anden relevant dokumentation samt foretage målinger og afprøvninger i forhold til specialevalg. et omfatter følgende bundne specialefag med supplerende mål og indhold (overordnede mål, niveau og vejledende uddannelsestid fremgår af bekendtgørelsen): t installationsteknik: 2.skoleperiode Installationsteknik Bundne specialefag Belysningsteknik Rutine og Avanceret 2 uger og øvrige rammer : rutine Eleven kan redegøre for lyskilder, koblingsmetoder, fasekompensering, lystekniske begreber og krav til belysning samt montere lysrørskoblinger. Eleven kan til en given opgave vælge og beregne lyskilder samt designe installationer, der opfylder kravene til komfort, miljø og energi.

12 Eleven kan udføre belysningsanlæg med forskellige lyskilder, som opfylder kundens og belysningsreglementets krav : avanceret Eleven kan udføre styring- og regulering af belysningsanlæg. Eleven kan vælge og placere sensorer og følere. t Styrings- og reguleringsteknik: 2. skoleperiode Styrings- og reguleringsteknik Bundne specialefag Automatiske anlæg på maskiner Begynder og rutine 2,5 uge og øvrige rammer : begynder Eleven kan foretage opbygning, programmering, indkøring og montering af styringer indeholdende elektromekaniske, elektroniske og programmerbart udstyr, hvori indgår digitale og analoge signaler og udføre forskriftmæssig dokumentation. Eleven kan foretage fejlfinding, reparation og vedligehold på styringer. : rutine Eleven kan redegøre for kombinatorisk og sekventiel PLC/Proces-teknik med analoge ind- og udgange, behandling af analoge og digitale signaler, databehandling (ordinstruktion), samt kommunikation mellem PLC er i netværk og bussystemer. 2. skoleperiode Styrings- og reguleringsteknik Bundne specialefag Reguleringsteknik Rutine 1 uge og øvrige rammer Eleven kan redegøre for grundlæggende reguleringstekniske principper. Eleven kan efter tegninger udføre, afprøve og indjustere enkle reguleringssløjfer. t Kommunikationsteknik: 2. skoleperiode Kommunikationsteknik Bundne specialefag Datateknik Rutine 3 uger og øvrige rammer Eleven kan redegøre for grundlæggende datatekniske begreber samt seriel og parallel kommunikation. Eleven kan tilslutte komponenter der anvendes ved seriel kommunikation. Eleven kan opsætte et Peer til Peer-net indeholdende printer- og filserver. Eleven kan redegøre for de forskellige stik- og kabeltyber, der

13 anvendes i datainstallationer. Eleven kan redegøre for, anvende, installere og opsætte forskellige operativsystemer. Eleven kan redegøre for de mest anvendte standardprotokoller såsom TCP/IP-protokolsuiten. 2.skoleperiode Kommunikationsteknik Bundne specialefag Netværksteknik Rutine og avanceret 1,5 uge og øvrige rammer : rutine Eleven kan redegøre for opbygningen af større netværk og netværksbegreber, topologier samt netværkskomponenter og aktive enheder. : avanceret - Eleven kan udføre kabling med twistet pair, fiber og coax i henhold til gældende standarder og normer. Eleven kan udføre og opsætte trådløst netværk. t Bygningsautomatik: 2. skoleperiode Bygningsautomatik Bundne specialefag Intelligente bygningsinstallationer i mindre bygninger Avanceret 2,5 uge og øvrige rammer Eleven kan installere, montere og programmere på centralt styrede intelligente bygningsinstallationer. Eleven kan udføre diagnosticering ved hjælp af software. Eleven har kendskab til stand alone belysningsanlæg og decentralt styrede intelligente bygningsinstallationer. Eleven kan vælge og placere sensorer og følere. Eleven kan installere intelligente bygningsinstallationer i mindre bygninger indeholdende styrings- og reguleringsprincipper med analoge og digitale kredsløb for belysning samt mindre indbruds- og adgangskontrolanlæg. Eleven kan udføre fejlfinding, reparation og vedligeholdelse på intelligente bygningsinstallationer i mindre bygninger. Eleven kan opbygge netværk i boliger til pc er, telefon og radio/tv. 3. skoleperiode er omfatter følgende områdefag med supplerende mål og indhold (overordnede mål, niveau og vejledende uddannelsestid fremgår af bekendtgørelsen): Områdefag 3.skoleperiode Kvalitetssikring

14 Rutine 0,5 uge og øvrige rammer Eleven kan redegøre for kvalitetsstyringssystemer og kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant dokumentation. Eleven kan udarbejde brugervejledning, vedligeholdelsesplan og udføre forskriftmæssige afprøvninger og målinger på relevant udstyr. Eleven kan udfærdige og vedligeholde teknisk dokumentation. 3.skoleperiode Områdefag Love og regler Rutine 0,5 uge og øvrige rammer Eleven kan redegøre for og anvende relevante love og regler i forhold til specialevalg Undervisningen skal til enhver tid tage udgangspunkt i det faglige indhold i skoleperioden. 3.skoleperiode Områdefag EMC Rutine 0,5 uge og øvrige rammer Eleven kan redegøre for grundlæggende begreber og problemstillinger i forbindelse med støj og støjskærmning. Eleven kan redegøre for praktiske alment forekommende løsninger til reduktion af elektrisk støj i såvel stærkstrøms- som svagstrømsinstallationer i henhold til gældende love og regler. Eleven kan under hensyn til specialevalg opbygge tavler og udføre installationer korrekt i henhold til EMC-problematik. er omfatter følgende bundne specialefag med supplerende mål og indhold (overordnede mål, niveau og vejledende uddannelsestid fremgår af bekendtgørelsen): t Installationsteknik: 3. skoleperiode Installationsteknik Bundne specialefag Automatiske anlæg på maskiner Rutine 2,5 uge og øvrige rammer Eleven kan redegøre for automatiseringsprincipper, analoge og digitale kredsløb herunder kombinatorisk og sekventiel PLCteknik. Eleven kan opbygge, montere og indkøre automatiske anlæg på maskiner indeholdende elektromekanisk, elektronisk og programmerbart udstyr samt almindeligt forekommende analoge og digitale styre- og føleorganer. Eleven kan udføre fejlfinding, reparation og vedligeholdelse på

15 automatiske anlæg på maskiner. Eleven kan foretage forskriftsmæssig afprøvning. t Styrings- og reguleringsteknik: 3. skoleperiode Styrings- og reguleringsteknik Bundne specialefag Automatiske anlæg på maskiner Rutine 1,5 uge og øvrige rammer Eleven kan foretage montering og programmering af operatørpaneler herunder grafiske brugerflader (SCADA) Eleven kan foretage projektering, programmering, indkøring og montering af styringer, hvori indgår digitale og analoge signaler samt udføre forskriftsmæssig dokumentation. Eleven kan foretage fejlfinding, reparation og vedligehold på styringer indeholdende PLC. 3. skoleperiode Styrings- og reguleringsteknik Bundne specialefag Styringsteknik Rutine 0,5 uge og øvrige rammer Eleven kan anvende analoge og digitale styre- føleorganer. Eleven har kendskab til visionsystemer med optisk udstyr. 3. skoleperiode Styrings- og reguleringsteknik Bundne specialefag Reguleringsteknik Rutine 0,5 uge og øvrige rammer Eleven kan vælge, installere og programmere softstarter og frekvensomformer. 3. skoleperiode Styrings- og reguleringsteknik Bundne specialefag Hydraulik og pneumatik 1 uge Rutine og øvrige rammer Eleven kan redegøre for luftstyringsanlæg, pneumatiske komponenter og styringer samt vedligeholdelse. Eleven kan opbygge et pneumatisk anlæg samt foretage fejlfinding, reparation og vedligeholdelse. Eleven kan redegøre for komponenter til hydraulikstyringer og hydraulikpumper. Eleven kan vælge og foretage vedligeholdelse af hydrauliktanke og væsker. Eleven kan anvende relevant dokumentation.

16 t Kommunikationsteknik: 3. skoleperiode Kommunikationsteknik Bundne specialefag Teleanlæg Rutine og avanceret 2 uger og øvrige rammer : rutine Eleven kan udføre en teleinstallation for et større flerbrugeranlæg med PABC- og ISDN-teknologi i henhold til gældende standarder og normer. Eleven kan konfigurere og programmere en PABC. Eleven kan opsætte, områdedække og programmere DECTtelefoner. Eleven kan foretage målinger i forbindelse med afprøvning og udarbejde dokumentationsmateriale. Eleven kan foretage fejlfinding og fejlretning på flerbrugeranlæg. : avanceret Eleven kan redegøre for de forskellige stik- og kabeltyper, der anvendes i teleinstallationer. 3. skoleperiode Kommunikationsteknik Bundne specialefag Teleteknik Rutine 1 uge og øvrige rammer Eleven kan redegøre for telesektorens struktur og offentlige tjenester samt kompetencer og ansvarsområder. Eleven kan redegøre for almindelig forekommende teletjenester f.eks. PSTN, ISDN og xdsl 3. skoleperiode Kommunikationsteknik Bundne specialefag Antenneteknik Rutine 0,5 uge og øvrige rammer Eleven kan redegøre for terminologien om radiobølger og frekvensområder, samt modtagerspænding og signal støj forhold for IMA-forhold, S/R-forhold, B/L-forhold og til stacking.på grundlag af Telestyrelsens normer. Eleven kan redegøre for komponenterne og kravene til det anvendte materiel og højfrekvenskabler i normalt forekommende antenne installationer, samt de specielle installationsformer for antenneanlæg og myndighedernes krav. Eleven kan beregne dæmpning og bølgelængde samt forstærkning og finde frekvenser for TV og radio. Eleven opnår kendskab til modforvrænger og til spærrefilter. Eleven kan udføre installation af et mindre fællesantenneanlæg

17 samt foretage kontrolmåling, fejlretning og afprøvning samt udarbejde og vedligeholde nødvendig dokumentation. t Bygningsautomatik: 3. skoleperiode Bygningsautomatik Bundne specialefag Ventilation, varme og køl Rutine 1 uge og øvrige rammer Eleven kan vælge og redegøre for styrings- og reguleringsprincipper for CTS-anlæg (Central Tilstand Styring) - med varme, ventilation og køling. Eleven har kendskab til sensorer og følere for CTS-anlæg. Eleven kan udføre installationer, målinger, afprøvning, fejlfinding, progammering og konfigurering ud fra dokumentation og brugerønsker. 3. skoleperiode Bygningsautomatik Bundne specialefag Sikring, overvågning og netværk Avanceret 1,5 uge og øvrige rammer Eleven kan redegøre for sikringsbranchens struktur og opbygning og forstår kompetence- og ansvarsområder, samt opbygningen af sikringsanlæg, herunder indbruds- og brandalarmanlæg. Eleven kan udføre installation af AIA-anlæg (Automatiske Indbruds Alarmanlæg), foretage målinger, afprøvning og fejlretning af AIA-anlæg samt konfigurere og programmere almindeligt forekommende centraludstyr. Eleven kan udføre installation, foretage målinger, afprøvning og fejlretning på adgangskontrol- ITV-, overvågnings- og brandalarmanlæg samt konfigurere og programmere almindeligt forekommende centraludstyr. Eleven kan udføre dokumentation på sikringsanlæg. 4. skoleperiode er omfatter følgende områdefag med supplerende mål og indhold (overordnede mål, niveau og vejledende uddannelsestid fremgår af bekendtgørelsen): 4. skoleperiode Områdefag Kvalitetssikring Avanceret 0,5 uge og øvrige rammer Eleven skal kunne foretage forskriftsmæssig afprøvning. Eleven skal kunne redegøre for kvalitetssystemer. Eleven skal kunne udfærdige og vedligeholde dokumentation

18 samt vejlede brugeren ved idriftsættelsen. Eleven skal kunne udarbejde brugervejledninger og vedligeholdelsesplaner samt udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer. 4.skoleperiode Områdefag Love og regler Avanceret 0,5 uge og øvrige rammer Eleven kan redegøre for og anvende relevante love og regler i forhold til specialevalg Undervisningen skal til enhver tid tage udgangspunkt i det faglige indhold i skoleperioden. et omfatter følgende bundne specialefag med supplerende mål og indhold (overordnede mål, niveau og vejledende uddannelsestid fremgår af bekendtgørelsen): t Installationsteknik: 4. skoleperiode Installationsteknik Bundne specialefag Intelligente bygningsinstallationer Avanceret 2,5 uge og øvrige rammer Eleven kan redegøre for teknologierne ved en intelligent bygningsinstallation, herunder forskellen på en centralt og decentralt styret installation. Eleven skal have kendskab til TCP/IP og kan foretage fjernovervågning og fjernbetjening via modem/webserver. Eleven skal kunne foretage fejlfinding ved hjælp af software. Eleven har kendskab til stand alone belysningsanlæg og decentralt styrede intelligente bygningsinstallationer. Eleven kan opbygge netværk i boliger til pc er, telefon og radio/tv. 4. skoleperiode Installationsteknik Bundne specialefag Energiteknik Rutine 1 uge og øvrige rammer Eleven kan redegøre for miljø- og energikrav til køle-, varmeog ventilationsinstallationer. Eleven kan til en given opgave vælge lyskilder og installationsform, der opfylder de miljømæssige og energibesparende foranstaltninger. Eleven kan vælge egnet styrings- og reguleringsform til energioptimering på varme- og ventilationsanlæg. Eleven har kendskab til alternative energiformer.

19 4. skoleperiode Installationsteknik Bundne specialefag Automatiske anlæg i bygninger Avanceret 2,5 uge og øvrige rammer Eleven kan vælge og placere sensorer og følere. Eleven kan installere, montere og programmere på centralt styrede intelligente bygningsinstallationer indeholdende styringsog reguleringsprincipper for belysning, varme, ventilation, solafskærmning, alarm og adgangskontrol. Eleven kan redegøre for analoge og digitale kredsløb. Eleven kan foretage fejlfinding, reparation og vedligeholdelse på automatiske anlæg i bygninger. Eleven kan vejlede brugeren i daglig anvendelse af anlægget og dets fleksibilitet ved simpel omprogrammering. t Styrings- og reguleringsteknik: 4. skoleperiode Styrings- og reguleringsteknik Bundne specialefag Automatiske anlæg på maskiner Avanceret 2 uger og øvrige rammer Eleven kan opsætte og programmere PLC og kender til forskellen mellem PLC og Soft PLC. Eleven kan installere og programmere industrielle bussystemer og netværk. Eleven kan foretage opbygning, montering, programmering og indkøring af automatiske anlæg samt udføre forskriftsmæssig dokumentation. Eleven kan foretage fejlfinding, reparation og vedligehold på automatiske anlæg og vejlede brugeren om anlæggets virkemåde og vedligehold. Eleven kan foretage energioptimering af automatiske anlæg på maskiner. 4. skoleperiode Styrings- og reguleringsteknik Bundne specialefag Styringsteknik Avanceret 1 uge og øvrige rammer Eleven kan redegøre for transmittere og konvertere samt udføre indkøring og justering af disse. Eleven kan redegøre for automatiseringsprincipper, analoge og digitale kredsløb, herunder kombinatorisk og sekventiel PLCteknik. 4. skoleperiode Styrings- og reguleringsteknik

20 Bundne specialefag Reguleringsteknik Avanceret 1 uge og øvrige rammer Eleven kan anvende reguleringsprincipper. Eleven har kendskab til Fuzzy-logik. Eleven har kendskab til reguleringssløjfers egenskaber og kan udføre optimering af disse ved hjælp af forskellige optimeringsmetoder. Eleven har kendskab til step- og servomotorer samt programmerbare motorstyringer. 4. skoleperiode Styrings- og reguleringsteknik Bundne specialefag Dataopsamling og - behandling. Avanceret 2 uger og øvrige rammer Eleven kan opsætte, programmere og installere OPC, SCADA og grafiske brugerflader. Eleven kan foretage dataopsamling og databehandling samt har kendskab til webserver. Eleven kan opsætte og programmere grænseflader mellem det administrative system og produktionsanlægget. t Kommunikationsteknik: 4. skoleperiode Kommunikationsteknik Bundne specialefag Datateknik Avanceret 2 uger og øvrige rammer Eleven har kendskab til og kan anvende højniveauprogrammeringssprog. Eleven kan opsætte og konfigurere et clientservernetværk. Eleven kan foretage diagnosticering af datanetværk og analyse af måleresultater. 4. skoleperiode Kommunikationsteknik Bundne specialefag Dataanlæg Avanceret 3 uger og øvrige rammer Eleven kan dimensionere og opsætte UPS. Eleven kan vælge og installere egnede sikkerhedssystemer herunder back up, firewall, virussikring m.m. Eleven kan opsætte, konfigurere og oprette brugere på et clientservernetværk. Eleven kan udføre større netværk med aktive komponenter. Eleven kan redegøre for de mest anvendte standardprotokoller, såsom TCP/IP-protokolsuiten.