Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.

Transkript

1 Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.2015 Lisbeth Holm Olsen og Eva Michelle Burchard

2 Center for Forebyggelse i praksis er etableret i KL for en 3- årig periode ( ) med en bevilling fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og en styregruppe, der fastlægger de overordnede rammer har til formål at hjælpe kommunerne med at implementere Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker

3 Formål at undersøge etablere og videreudvikle muligheder for samarbejde mellem kommunernes sundhedsområde og det almene boligområde med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker for at styrke livskvalitet, sundhed og trivsel blandt mindre ressourcestærke borgere

4 Program for temadagen samarbejde om borgerens sundhed og trivsel i almene boligområder 9. juni 2015 Sundheds- og kvartershuset, Fyrkildevej 7, 9220 Aalborg Øst, lokale 6B 9.30 Morgenkaffe Velkomst og introduktion til dagen Frokost Forebyggelsespakkernes anbefalinger om sundhed og trivsel i almene boligområder v/ Lisbeth Holm Olsen, Center for forebyggelse i praksis Udfordringer og muligheder i almene boligområder med fokus på sundhed og trivsel v/ Mikkel Pedersen, BL - Danmarks Almene Boliger Erfaringer fra satspuljeprojektet Forebyggelse i Nærmiljøet v/ Tue Kristensen, Sundhedsstyrelsen Gode erfaringer fra praksis Opsamling på gode erfaringer fra praksis Aalborg Kommune fortæller om indsatsen i Aalborg Øst Det videre arbejde. Hvad er de næste skridt?

5 Forebyggelsespakkernes anbefalinger om sundhed og trivsel i almene boligområder v/ Lisbeth Holm Olsen, CFP

6 Sundhed for nogle

7 Hvad gør borgerne syge? Usund livsstil: KRAM (Kost, Rygning, Alkohol, Motion) Dårlig mental sundhed Muskel-skelet lidelser

8 Social ulighed i sundhed og tobak og alkohol I dag lever den rigeste fjerdedel af danske mænd i gennemsnit knap 10 år længere end den fattigste fjerdedel; for 25 år siden var den forskel 5,5 år. Sundere liv for alle, Regeringens Nationale mål for danskernes sundhed, 2014 Rygning og alkohol forklarer mellem 60% og 70% af den sociale ulighed i dødelighed, både for mænd og kvinder Statens Institut for Folkesundhed, SDU: Ugens tal for Folkesundhed, 2013

9 Procent, der ryger dagligt i forskellige beskæftigelsesgrupper SUSY 2010, Statens Institut for Folkesundhed, SDU

10 Væsentligste faktorer der har betydning for social ulighed i sundhed Børns tidlige udvikling Skolegang og ungdomsuddannelse Sundhedsadfærd Arbejdsmiljø Nærmiljø Arbejdsløshed Sårbare grupper

11 Kommunen kan i samarbejde med andre aktører - medvirke betydeligt til at fremme sundhed og mindske social ulighed i sundhed ved at: 1) skabe sunde rammer for borgernes hverdag 2) arbejde sundhedsfremmende i alle kontakter med borgerne 3) etablere forebyggelsestilbud til borgere med særlige behov men hvordan gør man det bedst?

12 Forebyggelse der virker Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Er faglige anbefalinger, der bygger på den aktuelt bedste viden, og som kan understøtte en systematisk sundhedsfremme- og forebyggelses indsats af høj kvalitet og dermed bidrage til at styrke borgernes sundhed retter sig mod alle borgere i kommunen, - raske og syge

13 De nationale mål for danskernes sundhed Mål 1: Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes Mål 2: Flere børn skal trives og have god mental sundhed Mål 3: Flere voksne skal trives og have god mental sundhed Mål 4: Flere skal vælge et røgfrit liv Mål 5: Færre skal have et skadeligt alkoholforbrug og alkoholdebuten skal udskydes blandt unge Mål 6: Færre børn skal være overvægtige Mål 7: Flere skal bevæge sig mere i dagligdagen

14 Tilbud - eksempler på anbefalinger Kursus i håndtering af stressbelastning, angst og depression Rekruttering og målgruppetilpassede rygestoptilbud Støtte til socialt udsatte med fx psykiske lidelser Alkoholbehandlingstilbud til socialt udsatte og sårbare samt borgere med dobbelt diagnoser Kort rådgivende samtale til unge med eksperimenterende brug af stoffer

15 Information og undervisning - eksempler på anbefalinger Let tilgængelig oversigt over muligheder for organiseret og uorganiseret fysisk aktivitet Information om regler for alkoholbehandling og tilbud Frontpersonale informerer om kommunens tilbud og rådgivningstjenester

16 Tidlig opsporing - eksempler på anbefalinger Alkohol og stofmisbrug Dårlig mental sundhed og mistrivsel Overvægt Identifikation af borgere med dårlig motorik og lavt aktivitetsniveau

17 Vi skal finde de fællesmængder hvor der er synergi Rammer for sundhed Sundhed Relevante tilbud Tidlig opsporing Gensidig Information Kompetenceudvikling Ressourcetilgang til beboerne Almene boligområder

18 Udfordringer og muligheder i almene boligområder v/ Mikkel Pedersen, BL

19 Erfaringer med forebyggelsesindsatser i et nærmiljø v/tue Kristensen, Sundhedsstyrelsen

20 Jeres gode erfaringer

21 Gruppedrøftelse omkring bordet 1. Hvor har I etableret samarbejde, der har gjort en forskel? 2. Hvad har gjort samarbejdet/ indsatserne gode? 3. Hvor giver det fremadrettet mening at etablere samarbejde? 4. Hvilke forandringer er nødvendige, at gennemføre for, at det lykkes?

22 De gode erfaringer fra praksis 1. Find sammen med én fra det andet område og som du ikke kender. 2. Fortæl om et konkret eksempel på samarbejde mellem sundhedsområdet og boligområdet, der er lykkedes særlig godt.

23 De gode erfaringer Skriv på papkort: En erfaring pr kort Skriv kort, stort og læseligt Noter med småt kommune/områdes navn Hæng op på blærerøvsvæggen

24 Frokost

25 De gode erfaringer (fortsat) drøftelser af vilkår og potentialer for samarbejdet mellem sundheds- og boligområdet

26 Erfaringer fra Aalborg Kommune

27 De næste skridt

28 Potentialer for at fremme borgenes livskvalitet, sundhed og trivsel 1. Hvad er jeg blevet særligt inspireret af i dag? 2. Hvordan vil jeg bruge denne inspiration når jeg kommer hjem? 3. Hvad er det første jeg skal gøre? 4. - og hvornår gør jeg det?

29 Potentialer for at fremme borgenes livskvalitet, sundhed og trivsel Noter på et papkort hvad du har tænkt dig at gøre Skriv navn og telefonnummer på kortet

30 Opsamling og afslutning

31 Sundhedsområdet kan bidrage med Sundhedsfaglige ressourcer og viden om officielle sundhedsanbefalinger Facilitatoren der understøtter sundheds -og trivselsfremmende indsatser og processer Kontaktpersonen der har kendskab til interne og eksterne sundhedsaktører

32 Handling skaber forvandling 1. Hvilken inspiration har dagen især givet mig? 2. Hvad vil jeg tage med hjem og drøfte med mine kolleger i de forskellige relevante faglige foraer, jeg indgår i? 3. Hvad er de første skridt jeg vil tage for, at omsætte mine nye perspektiver til min praksis?

33 TAK