Ankestyrelsens principafgørelse om særlig støtte - beregning af nettoboligudgift - deling af nettoboligudgift - ejerbolig

Transkript

1 KEN nr 9749 af 21/07/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 13. april 2019 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse om særlig støtte - beregning af nettoboligudgift - deling af nettoboligudgift - ejerbolig Resumé: Beregningen af nettoboligudgift. Borgere, som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, kan efter aktivloven få særlig støtte. Det er en betingelse for at få særlig støtte, at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, som har bevirket, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse, og at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser. Der er i bekendtgørelsen fastsat et grænsebeløb. Der kan som udgangspunkt ydes særlig støtte med det beløb, ansøgerens faktiske nettoboligudgift overstiger grænsebeløbet. Nettoboligudgiften beregnes på grundlag af ansøgerens faktiske nettoboligudgift. Hvis ansøgeren har fælles husførelse med andre, beregnes nettoboligudgiften som udgangspunkt med lige andele til hver af parterne. Efter bekendtgørelsen om særlig støtte indgår for lejeboliger huslejeudgiften, udgifterne til vand, varme, gas, elektricitet samt andre løbende udgifter, som er knyttet til boligen, ved beregningen af nettoboligudgiften og tilskud efter boliglovgivningen fradrages nettoboligudgiften. For ejere beregnes nettoboligudgiften som ejendomsværdibeskatningen, udgifter i forbindelse med lån, der vedrører boligen, fratrukket værdien af skattefradraget og fradrag af eventuelle tilskud og lån efter boliglovgivningen. Den udgift, som ansøgeren, der ikke ejer boligen, afholder, udgør ikke bidrag til afdrag på lån, men må sidestilles med almindelige husleje. Det betyder, at kommunen ved beregningen af nettoboligudgiften skal medtage den faktiske udgift, herunder afdrag på lån fratrukket værdien af samboens (ejeren af boligen) skattefradrag. 1

2 Hvis kommunen under sagens behandling har behov for økonomiske oplysninger om husstandens medlemmer, kan disse uden samtykke indhentes efter retssikkerhedslovens bestemmelser. Der er dermed hjemmel til at indhente oplysninger vedrørende samboen med henblik på en beregning af den faktiske nettoudgift for afdrag på boliglån. Fravigelse af udgangspunktet om ligedeling af nettoboligudgiften, hvor flere personer har fælles husførelse. Fravigelse af udgangspunktet om ligedeling af nettoboligudgiften for personer, der har fælles husførelse, forudsætter, at en ligedeling konkret vurderes at være urimelig. Dette vil være tilfældet, hvor der tale om en høj boligudgift, og hvor der er betydelige forskelle mellem ansøger og dennes sambos indtægter. Kommunen kan skønsmæssigt fastsætte fordelingen af nettoboligudgiften ud fra en almindelig og gennemsnitslig boligudgift i forhold til parternes indtægtsniveau. Lovgivning: Lov om aktiv socialpolitik, lovbekendtgørelse nr. 468 af 20. maj 2016, 11, stk. 1, og stk. 2, og 34, stk. 1, og stk. 6. Bekendtgørelse nr af 15. december 2015, om særlig støtte efter aktivlovens 34, 1, 3, 4 og 5, stk. 1. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr af 8. september 2015, 10 og 11 a, stk. 2. Socialministeriets vejledning om lov om aktiv socialpolitik, nr. 39 af 5. marts 1998, pkt Afgørelse: 1. Baggrund for at behandle sagen principielt Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har behandlet sagen principielt for at afklare, om der, alene fordi ansøgeren har fælles husførelse med ejeren af den fælles bolig, og den samlede faktiske nettoboligudgift derved indeholder udgifter til afdrag på boliglån, skal ske fravigelse fra udgangspunktet om ligedeling af nettoboligudgiften mellem parterne. Principafgørelsen skal også fastslå, at der ved beregningen af den samlede nettoboligudgift til ansøgerens bopæl indgår udgift til afdrag på lån fratrukket værdien af skattefradrag for ejeren af boligen, også når ejeren af boligen ikke ansøger om eller modtager hjælp. 2. Reglerne 2

3 Lov om aktiv socialpolitik 11, stk. 1 og stk. 2 og 34, stk. 1, og stk. 8. Lov om aktiv socialpolitik 11, stk. 1, og stk. 2, fastslår, at kommunen yder hjælp i form af integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven. Efter stk. 2 er det en betingelse for at få hjælpen, 1) at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør, 2) at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse, og 3) at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser. Lov om aktiv socialpolitik 34, stk. 1, fastslår, at personer, der opfylder betingelserne i 11, og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, særskilt eller i forbindelse med udbetalingen af hjælp efter kan få en særlig støtte. Lov om aktiv socialpolitik 34, stk. 8, fastslår, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler for beregningen af støtten efter stk. 1, herunder regler om begrænsning af støtten og fradrag for indtægter. Det fremgår af 1 i bekendtgørelse nr af 15. december 2015 om særlig støtte efter aktivlovens 34, at der kan ydes støtte til personer, der har været ude for ændringer i deres forhold, og som er særligt vanskeligt stillede på grund af høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde. Støtten ydes særskilt eller som supplement til udbetaling af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lovens Det fremgår af 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr af 15. december 2015 om særlig støtte efter aktivlovens 34, at der kan ydes støtte, når nettoboligudgiften, som opgjort efter 4: 1) overstiger kr. pr. måned for personer, der ikke har forsørgelsespligt over for børn. Det fremgår af 4, stk. 1 i bekendtgørelse nr af 15. december 2015, om særlig støtte efter aktivlovens 34, at for lejere beregnes nettoboligudgiften som huslejeudgiften efter fradrag af tilskud efter boliglovgivningen. Det fremgår videre af bestemmelsen, at for ejere beregnes nettoboligudgiften som ejendomsværdibeskatningen, udgifter i forbindelse med lån, der vedrører boligen, fratrukket værdien af skattefradraget og fradrag af eventuelle tilskud og lån efter boliglovgivningen. For andelsboliger medregnes boligafgiften samt udgifter i forbindelse med lån, der vedrører boligen, fratrukket værdien af skattefradraget. Det fremgår af bekendtgørelsens 4, stk. 4, at indtægter fra sælgerpantebreve, der som led i et fast arrangement er brugt til at nedbringe boligudgiften, samt fremleje- og lejeindtægter fradrages i nettoboligudgiften. Fradraget opgøres som nettoindtægten, efter at en evt. skat af indtægten er betalt. 3

4 Det fremgår af bekendtgørelsens 4, stk. 3, at til nettoboligudgiften medregnes endvidere udgifterne til vand, varme, gas, elektricitet, ydelser vedrørende boligindskudslån og andre løbende udgifter, der er knyttet til boligen, idet udgifter til fællesantenneanlæg mv. dog kun medregnes i det omfang, der til boligen er knyttet en ufravigelig pligt til at afholde sådanne udgifter. Ved beregningen af nettoboligudgiften for en ejerbolig indgår tillige udgift til ejendomsforsikringer, dvs. en almindelig hus- og grundejerforsikring. Der indgår desuden andre løbende udgifter, der har tilknytning til boligen, f.eks. udgift til skorstensfejer, renovation og lignende nødvendige udgifter. Det fremgår af 4, stk. 7, i bekendtgørelse nr af 15. december 2015, om særlig støtte efter aktivlovens 34, at for personer, der har fælles husførelse med andre, beregnes nettoboligudgiften som udgangspunkt med lige andele til hver af parterne. Det fremgår af Socialministeriets vejledning nr. 39 af 5. marts 1998, pkt.110, at når det angives, at ligedelingsreglen er udgangspunkt, ligger heri, at ligedeling af boligudgiften kan fraviges i de enkelte tilfælde, når kommunen skønner, at en ligedeling vil være urimelig. Dette vil typisk være tilfældet, hvis parterne har store boligudgifter og betydelige forskelle i de hidtidige indtægter. I dette tilfælde vil det være rimeligt at fravige ligedelingen og i stedet beregne nettoboligudgiften forholdsmæssigt efter de pågældendes indtægter, før behovet for hjælp er opstået. 3. Andre principafgørelser Følgende principafgørelse er kasseret og gælder ikke længere. Praksis er indarbejdet i denne principafgørelse. O-9-97: Principafgørelsen fastslår, at kommunen er berettiget til at fravige udgangspunktet om en ligedeling af boligudgiften mellem ansøger og dennes samlever. I den konkrete sag var boligen ejet af ansøgerens samlever. Kommune og nævn anfører, at dette forhold ikke er af betydning. Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at der var tale om en høj boligudgift (godt kr. månedligt), og at der var betydelige forskelle mellem ansøger og dennes samlevers indtægter. Ankestyrelsen har ikke andre principafgørelser på området. 4. Den konkrete afgørelse Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde har truffet afgørelse i din sag om klage over X Kommunes afgørelse truffet den 11. november Resultatet er: Kommunen skal behandle din sag igen 4

5 Det betyder, at vi hjemviser sagen til ny behandling og afgørelse i kommunen. Kommunen skal ved afgørelsen af, om du har ret til særlig støtte, vurdere, om betingelserne i bekendtgørelse om særlig støtte er opfyldt. Du skal være opmærksom på, at en ny behandling godt kan føre til det samme resultat i din sag. Kommunen vil kontakte dig. Der var enighed på mødet. Begrundelsen for afgørelsen Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at der i sagen ikke er tilstrækkelige oplysninger til brug for beregningen af din nettoboligudgift. Det er derfor ikke muligt at vurdere, om du har ret til særlig støtte. Uden disse oplysninger er det ikke muligt at vurdere, om du har ret til særlig støtte. Kommunen skal foretage en fornyet beregning af den samlede nettoboligudgift, der skal deles ligeligt mellem dig og din sambo. Kommunen skal ved beregningen af nettoboligudgiften medtage den faktiske udgift, herunder afdrag på lån vedrørende bolig fratrukket værdien af din sambos (ejeren af boligen) skattefradrag. Kommunen skal på grundlag af den fornyede beregning af din faktiske nettoboligudgift vurdere, om du er berettiget til særlig støtte efter bestemmelserne i bekendtgørelsen. Vi har lagt vægt på, at du har fælles husførelse med en person over 18 år. Vi bemærker, at din sambo er ejer af jeres fælles bolig. Vi har videre lagt vægt på, at det af sagens oplysninger fremgår, at du og din sambo hver indbetaler kr. månedligt til en fælles konto, hvorfra alle faste udgifter afholdes. Vi har således lagt vægt på, at din månedlige indbetalingen også dækker udgifter, der ikke medtages i beregningen af nettoboligudgiften. Vi har desuden lagt vægt på, at kommunen har beregnet din andel af den samlede nettoboligudgift til at udgøre i alt 1.520,36 kr. pr. måned. 5

6 Vi har også lagt vægt på, at kommunen i beregningen af den samlede nettoboligudgift alene har medtaget udgiften til el, varme, vand og spildevand, ejendomsskat, renovation og ejer-afgift. Vi bemærker, at kommunen i afgørelsen af den 11. november 2015 anfører, at en indeholdelse af udgift til bank og kreditforening i beregningen af nettoboligudgiften betyder, at der indirekte ydes hjælp til at nedbringe din sambos gæld i boligen. Vi har desuden lagt vægt på, at det ikke af sagen fremgår, at kommunen har vurderet, at nettoboligudgiften er høj. Vi har videre lagt vægt på, at der ikke i sagen er oplysninger om din eller din sambos indtægt. Endelig har vi vægt på, at du ikke har forsørgelsespligt over for børn. Det betyder, at dit grænsebeløb i 2015 udgør kr. pr. måned. Efter aktivlovens regler kan personer, der opfylder betingelserne om social begivenhed, og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, særskilt eller i forbindelse med udbetaling af uddannelses- og kontanthjælp få særlig støtte. Ved social begivenhed forstås, at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, som bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse, og at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser. Der kan som udgangspunkt ydes særlig støtte til høje boligudgifter, når nettoboligudgiften overstiger det grænsebeløb, der fastsættes efter bekendtgørelsen. Særlig støtte efter aktivlovens 34 ydes på grundlag af ansøgerens faktiske nettoboligudgift til den bolig, hvor ansøgeren har bopæl. Efter bekendtgørelsen om særlig støtte indgår for lejeboliger huslejeudgiften, udgifterne til vand, varme, gas, elektricitet samt andre løbende udgifter, som er knyttet til boligen ved beregningen af nettoboligudgiften, og tilskud efter boliglovgivningen fradrages nettoboligudgiften. For ejere beregnes nettoboligudgiften som ejendomsværdibeskatningen, udgifter i forbindelse med lån, der vedrører boligen, fratrukket værdien af skattefradraget og fradrag af eventuelle tilskud og lån efter boliglovgivningen. Efter retssikkerhedslovens bestemmelser kan kommunen uden samtykke indhente økonomiske oplysninger om hustandens medlemmer til brug for behandlingen af en ansøgning om hjælp. Den udgift, som ansøgeren, der ikke ejer boligen, afholder, udgør ikke afdrag på lån, men må sidestilles med almindelige husleje. Efter reglerne beregnes den særlige støtte ud fra din andel af de faktiske nettoboligudgifter. 6

7 Det betyder, at for personer, der har fælles husførelse med andre, beregnes nettoboligudgiften som udgangspunkt med lige andele til hver af parterne. En afvigelse fra udgangspunktet om ligelig deling af nettoboligudgiften for personer, der har fælles husførelse, forudsætter, at en ligedeling konkret vurderes at være urimelig. Dette vil være tilfældet, hvor den samlede nettoboligudgift er meget høj, og hvor der tillige er betydelige forskelle mellem ansøgerens og samboens indtægter. Vi henviser til vores principafgørelse O Efter reglerne reduceres den beregnede støtte med det beløb, som dine nuværende nettoindtægter overstiger den nettoindtægt, du kunne få, hvis du alene modtog kontant- eller uddannelseshjælp. Den beregnede særlige støtte skal efter reglerne reduceres med det beløb, som den særlige støtte sammen med dine øvrige nuværende nettoindtægter overstiger 90 procent af dine hidtidige nettoindtægter. Hvis du har fået udbetalt uddannelseshjælp, kontanthjælp eller særlig støtte i en sammenhængende periode på mere end tre måneder inden for de sidste 18 måneder, kan den særlige støtte sammen med dine øvrige nettoindtægter ikke overstige den nettoindtægt, som du ville have, hvis du modtog højeste dagpengebeløb efter lov om arbejdsløshedsforsikring mv. Hjemvisningen af sagen betyder, at den er afsluttet hos os og sendt tilbage til kommunen. Kommunen skal derfor fortsætte behandlingen af din sag og træffe en ny afgørelse. Du kan klage over den nye afgørelse efter de almindelige regler, dvs. ved at rette henvendelse til kommunen inden 4 uger. 7