FAVRSKOV KOMMUNE. Rønbæk-området PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Transkript

1 FAVRSKOV KOMMUNE Rønbæk-området PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING Indledning Dagtilbuddets værdier Dagtilbuddets pædagogiske principper Dagtilbuddets læringsforståelse 5 2 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov Sprogindsatsen Arbejdet med overgange og sammenhæng Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhænge 7 3 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Fakta om institutionen Beskrivelse Evaluering 10 4 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 11 5 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 12 6 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 13 7 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 14 8 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER Sammenhæng 15 2

3 8.2 Mål Tiltag Tegn 15 9 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Sammenhæng Mål Tiltag Tegn ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Beskrivelse 17 3

4 1 INDLEDNING Byrådet i Favrskov Kommune har fastlagt rammerne for de Pædagogiske Læreplaner. Læreplanerne skal tage udgangspunkt i Favrskov Kommunes Børne- og ungepolitik og den bagvedliggende strategi: Børne- og ungepolitikken er en udmøntning af Favrskov Kommunes vision for barndoms- og ungdomslivet i kommunen, som den udfoldes i de fem temaer: Udvikling og effektivisering Inklusion et krav til almenområdet Læring og kvalitet Det specialiserede socialområde Børn og unges fritid i SFO, klubber og ungdomsskole Børne- og ungepolitikken omfatter alle børn og unge i Favrskov Kommune Samt deres forældre og familier. Politikken sikrer sammenhængen mellem det almene og det forebyggende arbejde og den målrettede indsats overfor børn med behov for særlig støtte. Strategidelen af børne- og ungepolitikken er et værktøj til ledere og medarbejdere i forhold til at udmønte Favrskov Byråds intentioner overfor børn og unge i kommunen. 1.1 Indledning Velkommen til den pædagogiske læreplan for Rønbæk Området. Læreplanen er udarbejdet gennem forskellige processer i bestyrelsen, medarbejderudvalget og medarbejderne på tværs af områdets fire huse. I bestyrelsen og medarbejderudvalget har det primære fokus været fastlæggelse af overordnede mål. i medarbejdergruppen har det primært handlet om at omsætte målene til hverdags aktiviteter og handlinger. I nærværende pædagogiske læreplan, har vi beskrevet hvilke overordnede mål vi har i forhold til læreplanens seks temaer, og hvordan vi vil nå dem. 1.2 Dagtilbuddets værdier Vores pædagogik bygger på det menneskesyn, at det enkelte menneske er unikt og udvikler sig i samspil med sin omverden. Vi mener, at børn har brug for tid og rum til leg og fordybelse, at være nysgerrig og udforske verden, at lære socialt samspil og skabe venskabsrelationer. I det omfang, det er muligt og forsvarligt, har børn ret til medbestemmelse, så de selv kan vælge til og fra, og erfare, at de har indflydelse på deres eget liv. Vi tror, at børn har brug for nærværende voksne, som rummer og forstår dem, og som kan være rollemodeller for dem i en verden med mange forandringer. Udgangspunktet i områdets pædagogiske praksis er den anerkendende tankegang. Vores udgangspunkt er, at vi tager afsæt i barnets ressourcer og fokuserer på det barnet kan mestre. Samtidig er det vigtigt at barnet kan indgå i relationer med de andre børn og udvikle sig herigennem. Vi respekterer barnet, som det er. Gennem trygge og udviklende omgivelser er det vores mål at lære 4

5 barnet både at værdsætte sig selv, respektere andre og indgå i sunde og sjove relationer til andre børn og voksne. Børnene har rum til at lege, lære og til fysisk udfoldelse. Samtidig har de mulighed for at finde ro til fordybelse. Ud fra børnenes alder og udviklingsniveau er det vores mål, at lære børnene at vise hensyn, vente på hinanden, lytte til hinanden og føle et ansvar for hinanden. Herigennem søger vi at udvikle børnenes selvstændighed og evne til at indgå i forpligtende fællesskaber og venskaber. 1.3 Dagtilbuddets pædagogiske principper 1. Princip: at den enkelte voksene er bevidst om sin egen betydning som rollemodel 2. Princip: at der arbejdes med udgangspunkt i en anerkendende og inkluderende pædagogik 3. Princip: at den voksne er anerkendende i sine relationer. Både til kollegaer, forældre og børn 4. Princip: at den viden der opnås gennem efteruddannelse, arbejdes ind i den daglige praksis 5. Princip: at pædagogiske aktiviteter, kræver pædagogisk planlægning 6. Princip: at det skal være sjovt at være voksen 7. Princip: at det skal være sjovt at være barn 8. Princip: at man som medarbejder hjælper, og søger hjælp når det er påkrævet 1.4 Dagtilbuddets læringsforståelse I Rønbæk Området tænker vi at læring sker i utallige forskellige kontekster. Det kan både være gennem legen, børn og børn i mellem, i de spontane situationer mellem børn og voksne og i de voksenstyrede aktiviteter. For os er det vigtigt at være opmærksom på disse læringskontekster og understøtte dem bedst muligt. Det kan være gennem en passiv observeren, en ligeværdig undren eller en aktiv, målrettet og planlagt deltagelse og styring. Det er i Rønbæk Området vigtigt at understøtte børnenes leg. Gennem legen lærer barnet sociale regler, empati og hensyn, og det får mulighed for at bearbejde virkeligheden. 5

6 2 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 2.1 Overordnede læringsmål Rønbæk Området skal været et godt sted at være - Det betyder at vi vægter trivsel og tryghed højt. Udfra de trygge rammer, skal vi skabe pædagogiske aktiviteter som udfordre børnene, fysisk og psykisk og som giver det enkelte barn mestringsglæde og selvværd. Vi skal indgå i et konstruktivt samspil med vores nærmeste omgivelser - Det er såvel forældre, skole og dagpleje, som bibliotek, idrætsforeninger og aktivitetscenter. Vi skal etablere samarbejdsrelationer på tværs af tidligere institutionsgrænser, for herigennem at udvikle meningsfyldte og udviklende fælles tiltag og aktiviteter. At vi, i samspil med forældrene udvikler trygge, nysgerrige, selvstændige og livsglade børn. Børn med særlige behov: Alle børn i Området skal have en god, udviklende og meningsfuld hverdag. Derfor tilstræber vi at alle børn deltager efter bedste evne i de aktiviteter som igangsættes. I Rønbæk Området arbejder vi ud fra den inkluderende tankegang og vi taler om det, når et barn har det svært med sig selv eller i relation til andre børn og/eller voksne. Vi taler med de andre børn om, at vi er forskellige og vi skal have det på forskellige måder for at trives. Når de særlige behov barnet har, bliver synliggjort oplever vi, at det giver muligheder for, at børnene alene og sammen med voksne, får snakket om, at vi er forskellige og har forskellige behov. Vi oplever børnene får en større rummelighed for hinanden og vi kan se de bliver mere empatiske. Vi er opmærksomme på at der er børn med så specifikke behov, at det kan være nødvendigt at ændre konteksten for en planlagt aktivitet, eller at søge støtte/vejledning. Vi er opmærksomme på: Om barnet er trygt Om barnet leger Om barnet har legerelationer Om barnet kan koncentrere sig Om barnet er voksenafhængig Om barnet kan afgrænse sig og om barnet kan forstå andres grænser Om barnet er i positiv udvikling 2.2 Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov Siden 1. januar 2014 har der i området været tilknyttet en fuldtids ressourcepædagog og en socialfaglig rådgiver. Derudover har alle medarbejdere enten gennemført eller er ved at gennemfører en uddannelse i LPmodellen. Nøgleord i forbindelse med inklusion i Rønbæk Området er: Anerkendende tilgang til børn og familier 6

7 Sparring og vejledning med/af ressourcepædagog Løbende udarbejdelse af LP-analyser og dertilhørende Sparring, rådgivning og henvisning med/af/til socialfaglig rådgiver 2.3 Sprogindsatsen I hvert hus er der en sprogansvarlige som varetager det overordnede ansvar i forhold til arbejdet med sprog i området. Ansvaret kan inkludere sparring, sprogscreening, råd og vejledning af forældre op kollegaer og inspiration af medarbejdere 2.4 Arbejdet med overgange og sammenhæng Overgangen mellem hjem/dagpleje og daginstitution og fra daginstitution til skole skal være så tryg og god som mulig. Vi tilstræber så åben og ærlig en dialog som muligt. Det sker blandt andet gennem besøg fra dagplejen i institutionerne og fra institutionerne til indskolingsafdelingen. Nye børn og forældre skal føle sig velkomne. 2.5 Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhænge Overgangssamarbejde institution til indskolingsafdelingen: -vi besøger hinanden -vi laver overlevering på børn som har behov herfor (i samarbejde med forældrene) -vi er involveret i klasse/gruppedannelser -vi besøger indskolingsafdelingen -der afholdes forældre besøg/møde med og uden børn -der evalueres altid på overleveringssamarbejdet Overgangssamarbejde hjem/dagpleje til institution: -vi opfordre forældre/dagpleje til besøg inden opstart -vi sender velkomsbrev -vi lægger op til en indkøring -der er udarbejdet et skema, hvor dagplejerne opfordres til besøg i børnehaverne 7

8 3 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 Fakta om institutionen Rønbæl Området består af tre selvstændige institutioner, fordelt på fire matrikler. Pr. 3-9 er børnefordelingen som følger: Elmegården: årgang 08: 11 årgang 09: 19 årgang 10: 14 årgang 11: 2 årgang 12: 5 Rønbækken: årgang 08: 25 årgang 09: 31 årgang 10: 7 årgang 11: 11 Nørreskoven: årgang 07: 1 årgang 08: 31 årgang 09: 30 årgang 10: 36 Generelt set er der tale om en velfungerende børnegruppe fra velfungerende og veluddannede hjem. Der er pt. 5 børn i området af anden etnisk oprindelse. Personalet i området består af 23 pædagoger, 8 pædagogmedhjælpere, 2 daglige ledere og 1 områdeleder. Derudover har vi i perioder studerende fra VIA, Social og Sundhedsskolerne i området og personer i jobtræning. Aldersfordelingen i personalegruppen er fordelt mellem 20 og 60 år. Og på 3! mandlige og 31 kvindlige ansatte. 3.2 Beskrivelse Periode Den pædagogiske læreplan er gældende for perioden: til Prioritering De seks læreplanstemaer er prioriteret på følgende måde: Alle læreplanstemaer prioriteres lige højt. Vi har valgt at prioritere temaerne lige højt. Det har vi gjort fordi vi mener at alle temaer fylder meget i 8

9 vores daglige arbejde. I perioder kan arbejder vi målrettet med enkeltstående overskrifter, f.eks. SPROG. Men vi mener ikke at det giver mening at snakke isoleret om en sproglig udvikling. Der sker også en udvikling indenfor f.eks. den alsidige personlige udvikling og sociale kompetencer. 9

10 3.3 Evaluering Primære værktøjer til dokumentation af arbejdet med læreplanerne? Barnets bog, Foto, Iagttaggelser/observationer, Læringshistorier Hjernen & Hjertet Primære metoder til evaluering af arbejdet med læreplanerne? Brugertilfredshedsundersøgelser, LP, SMTTE, TRAS Hjernen & Hjertet 10

11 4 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING 4.1 Sammenhæng Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Samtidig med at børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af et fællesskab, skal de også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre både børn og voksne. Børn har behov for at lære at tackle de mange forskellige følelser, der opstår i fællesskabet lige fra engagement, venskab og kærlighed til ligegyldighed og konkurrence. Børn har brug for at udfolde sig og afprøve deres potentialer. Muligheden for at forfølge små ideer, skabe egne projekter og opleve, at de børn og voksne, de er sammen med i dagtilbuddet, anerkender dem for deres indsats, styrker selvværdet. Det er vigtigt, at børn får mulighed for at få et stadigt mere nuanceret kendskab til både sig selv og andre. For børn som for voksne er det nærende for selvforståelsen at gøre en forskel. 4.2 Mål At barnet udvikler selvstændighed, livsglæde og højt selvværd At barnet lære at mærke og tackle egne følelser og lære at læse andres At barnet føler sig som en anerkendt og betydningsfuld deltager i fællesskabet At barnet oplever at det bliver inddraget og har indflydelse på egen hverdag At barnet udvikler fantasi og kreativitet 4.3 Tiltag 4.4 Tegn 11

12 5 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER 5.1 Sammenhæng Social kompetence udvikles i fællesskab med andre i venskaber, grupper og kulturer. De vigtige elementer i social kompetence er empati, evne til tilknytning og sociale færdigheder. Social kompetence er nøglen til fællesskabet, hvor børnene har mulighed for at udfolde sig i leg, i samarbejde med andre om at løse opgaver og realisere drømme. Det er vigtigt, at børn støttes i at danne venskaber og lærer, hvordan man kommer med i og er en del af en gruppe. Det er i fællesskabet med andre, børnene oplever styrke og betydning og her, der er adgang til at give og opnå anerkendelse. Det er som medskabere af fællesskabets historie, der fortælles hver dag, at børn bliver socialt kompetente. Børn skal i omsorg og respekt have mulighed for at udvikle konstruktive og nære relationer til andre mennesker. Der skal være plads til at give udtryk for egne følelser og behov samtidig med, at børnene også forstår, at andre har de samme behov. 5.2 Mål At barnet lære at tage hensyn til hinanden, at hjælpe hinanden og lytte og forstå hianden At barnet oplever tryghed og tillid i deres relationer til både børn og voksne At barnet lærer at samarbejde med andre 5.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi tager ledelsen på de nødvendige gruppedannelser og børnekonstellationer 2. Tiltag: Vi tilbyder ikke valg, hvis der reelt ikke er noget valg 3. Tiltag: Gennem Trin for Trin, samtaler m.m. guider vi aktivt børn og forældre 4. Tiltag: Vi har kontaktpædagoger der byder velkommen til nye børn og forældre 5. Tiltag: Vi arbejder løbende med at have en anerkendende tilgang til det enkelte barn 5.4 Tegn 12

13 6 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING 6.1 Sammenhæng Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces og som skal have opmærksomhed. Talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog er blot nogle af de kommunikationsformer, vi alle benytter os af. Børn skal støttes i at udvikle deres danske ordforråd og i at forstå de begreber og regler, der gælder for det talte sprog. Deres naturlige interesse for det skrevne sprog skal bakkes op. For at kommunikere rigtigt er det vigtigt, at børn forstår sammenhænge mellem f.eks. kropssprog, mimik og tale. Sprog skaber kontakt, og evnen til at bruge nuancerne i sproget støtter og fremmer forståelsen af og fra andre. Det er vigtigt at træne dialogen, så børn i fællesskabet kan tale, lytte, stille spørgsmål, give svar og være aktive i at planlægge fælles aktiviteter og projekter. 6.2 Mål At barnet får udviklet sit sprog (ordforråd, udtale & begrebsforståelse) gennem hverdagens aktiviteter At barnet lære at lytte, stille spørgsmål og give svar At barnet får kendskab til skriftssproget, tal og bogstaver At barnet udfordres til sproglige kreativtet, så de kan udtrykke ved hjælp af forskellige udtryksmidler At barnet får kendskab til IT og medier 6.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi sætter ord på hverdagens gøremål, f.eks. nu skal vi dække bord, nu skal der glas på rullebordet 2. Tiltag: Vi deler børnene op i mindre grupper, f.eks. i forbindelse med tur og samling 3. Tiltag: Vi laver små rollespil, som viser børnene forskellige måder at håndtere en ensartet situation på 4. Tiltag: Vi tager børnene med ud til tavlen, og inddrager dem i, hvad der skal stå om dagens aktiviteter 5. Tiltag: Vi går på bogstavsjagt 6.4 Tegn 13

14 7 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE 7.1 Sammenhæng Krop og bevægelse er redskaber til at erobre verden. Ved at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, styrke, udholdenhed og bevægelighed, styrkes også deres forudsætninger for at udvikle sig. I dagtilbuddet er der mangfoldige rammer og muligheder for at udfordre børnene til at bevæge sig. Bevægelse baner veje for at udforske, afprøve, nyde og forstå det fysiske såvel som det kulturelle miljø og naturen. Ved at bruge forskellige redskaber og materialer får børnene anledning til både at bruge og stimulere denne sanseverden. Kropslighed er en del af det at være til stede i verden sammen med andre. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger udvikles børnenes færdigheder og vaner. De får erfaringer i, hvad det betyder at koble f.eks. det talte sprog og kropssproget, og de udvikler herigennem også respekt for, at andre kan have et andet udtryk, andre reaktioner og deres egen integritet. 7.2 Mål At barnet oplever forståelse for, og accept af deres egen krop At barnet oplever glæden ved at være i bevægelse At barnets fysiske sundhed styrkes At barnet aktivt udforsker og tilegner sig verden gennem alle sanser Vi udfordre barnet til, under trygge forhold, at overskride sine fysiske og psyksike grænser 7.3 Tiltag 1. Tiltag: Skabe en inspirerende legeplads, med plads til bevægelse, leg og udfordringer 2. Tiltag: Vi snakker om at vi er forskellige, store/små, tykke/tynde 3. Tiltag: Vi skal have pulsen op, mærke at kroppen arbejder, og det er ok at sige, jeg kan ikke mere 4. Tiltag: Gennemføre små masageforløb 5. Tiltag: Vi bager/laver mad, hvorigennem børnene oplever at sanse råvarene på forskellige måder 7.4 Tegn 14

15 8 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER 8.1 Sammenhæng Udgangspunktet for at forstå verden er også forståelsen af den natur, mennesker lever i og har ansvar for. Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. Når børn har mulighed for at være i, sanse og opleve naturen på alle årstider, i forskelligt vejr og landskaber, styrkes også deres sanseapparat og deres motoriske udfoldelse. Naturen er en enestående legeplads for både sind og krop. Når børn leger i naturen, får fantasien og samværet med andre spillerum, og børnene udfordres på mange planer både kropsligt og mentalt. I skov, på mark og ved strand har børnene mulighed for at hente førstehåndsindtryk om dyr, planter og materialer. Gennem vidende og medlevende voksne kan børnene få vigtige erfaringer, eksperimentere og hente masser af viden om naturfænomener og tekniske sammenhænge. 8.2 Mål At barnet møder naturen, og færdes i den med respekt, forståelse og glæde At barnet stifter bekendsskab med årstidernes skiften At barnet oplever naturen som kilde til, og rum for leg og oplevelser At barnet stifter bekendtskab med de fire elementer At barnet udfordres til at være ude hver dag, uanset vejret 8.3 Tiltag 8.4 Tegn 15

16 9 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 9.1 Sammenhæng Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er gennem mødet med andre og det anderledes, vi definerer vores eget kulturelle ståsted og genkender vores egne kulturelle rødder. Selvom børn opfattes som fantasifulde væsner, har de ganske som voksne brug for inspiration ud over, hvad deres egen fantasi kan skabe. Kreativitet trives bedst i lyst, og engagementet trives, når børnene inddrages i beslutninger om, hvilke kulturelle eller kunstneriske aktiviteter, de skal beskæftige sig med. Medindflydelse på valg af f.eks. materialer og projekter samt på planlægning af kulturelle aktiviteter og oplevelser, styrker børns interesse og glæde ved at skabe. Gennem mødet med andre udtryksformer både kunstnerisk, kulturelt, ved at stifte bekendtskab med andre måder at leve på og andre værdier udfoldes børnene til hele, nysgerrige og tolerante mennesker. 9.2 Mål Barnet skal have mulighed for at blive udfordret af et bredt udvalg af materialer og redskaber At barnet møder engagerede voksne, som formidler kultur og som støtter dem i at afprøve forskellige udtryksformer At barnet skal have lejlighed til at deltage i, og få viden om traditioner, kulturhistorie og lokale kulturelle tilbud At barnet har mulighed for at anvende foto, pc og andre medier, som en del af en kreativ proces 9.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi inddrager børnene som medskabere af materialer, f.eks. ved at farve med bær, kul eller blomster 2. Tiltag: Vi bruger ipads aktivt, og lader børnene selv "tage" magten i f.eks. Puppet Pals 3. Tiltag: Vi har øje for børnenes fantasi og kreativitet i legen, også når det roder 4. Tiltag: Vi flytter værkstedet ud 5. Tiltag: Vi voksne tør tænke nyt, når der skal indkøbes materialer 9.4 Tegn 16

17 10 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ 10.1 Beskrivelse I Områdets overordnede værdier og menneskesyn ligger, at vi tager det enkelte individ alvorligt. Det betyder at lytter til det børnene fortæller os om deres hverdag og trivsel alvorligt, og vi tager handling på det, når det er nødvendigt. 17

18 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1