Notat Om økonomi på det specialiserede undervisningsområde fra 2017 og frem

Transkript

1 SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 30. august 2016 Tlf. dir.: Kontakt: Henrik Thorning Notat Om økonomi på det specialiserede undervisningsområde fra 2017 og frem Det specialiserede undervisningsområde (ramme 30.33) har særligt det seneste år haft et stigende antal sager til visitation, et stigende antal visitationer samt afledt heraf et stigende økonomisk tryk. Nærværende notat vil komme med et forsigtigt bud på udviklingen i økonomien på det specialiserede undervisningsområde fra 2017 og frem, herunder komme med bud på kompenserende handlinger, samt kort beskrive den langsigtede tilgang med Pædagogisk Analyse (PA). Notatet er tredje delnotat blandt tre notater om den specialiserede undervisning. De øvrige notater omhandler hhv. visitationspraksis og de økonomiske udfordringer i 2016, herunder udviklingen i antallet af elever. 1. Udfordring i økonomien fra 2017 og fremover Notatet om de økonomiske udfordringer i 2016 med ramme Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, viste et samlet merforbrug på 5,5 mio. kr. i forbindelse med første budgetopfølgning, som er håndteret. I forbindelse med anden budgetopfølgninger orienterede administrationen om en yderligere udfordring på 4,4 mio. kr. som følge af 74 nye visitationssager. Der gives et bud på beskrivelse af udfordringen samt mulige løsninger i det tilknyttede notat.

2 Samlet forventes således et merforbrug på ramme på i alt 9,7 mio.kr. i En række af de allerede foreslåede kompenserende handlinger får tidligst effekt fra anden halvdel (5/12-dele af året) af 2017 og er ydermere behæftet med stor usikkerhed. Derfor kan der forudsiges et forventet merforbrug også i 2017 og frem. Et t forsigtigt bud på et forventet budgetbehov for 2017 er et forventet merforbrug på ca. 10 mio.kr. i 2017, og 5 millioner kroner i 2018 og frem. Det er helt afgørende, at bemærke, at der alene er tale om kendte udgifter og ikke udgifter til kommende elever, som visiteres til specialiseret undervisning m.v. i hhv. 2016, 2017 og fremefter. Det skal ligeledes bemærkes, at de årlige udgifter til nye visiteringer svinger væsentligt mellem år, som følge af variationer i behovet for visiteringer. Beregningen er således foretaget med væsentlige forbehold, bl.a. som følge af, at de ikke omfatter kommende visitationer, og tallene skal derfor tages med forbehold. 2. Forslag til handlinger På Børne- og Skoleudvalgets møde den 31. maj 2016 blev det besluttet, at foretage en række kompenserende handlinger indenfor ramme fra 2017 og frem. Forslagene omfatter: 1) Revisitationen fra Kasperskolen drejer sig om maksimalt 21 elever (skønnet maksimalt antal), som overføres til almenskolen med støttetimer. Opnåelse af den maksimale besparelseforudsætter, at der ikke visiteres flere nye elever til tilbuddene, samt at revisitationerne kan gennemføres i praksis ved hensyntagen til den enkelte elev. Der er tale om meget usikre økonomiske skøn, idet det skal understreges, at der for hver enkelt revisitering er tale om en konkret, individuel vurdering af det bedste skoletilbud for det enkelte barn 2) Revisitation fra OI drejer sig om maksimalt 16 elever (skønnet maksimalt antal), som overføres til almenskolen. Opnåelse af den maksimale besparelse forudsætter, at der ikke visiteres flere nye elever til tilbuddene, samt at revisitationerne kan gennemføres i praksis ved hensyntagen til den enkelte elev. Der er tale om meget usikre økonomiske skøn idet det skal understreges, at der for hver enkelt revisitering er tale om en konkret, individuel vurdering af det bedste skoletilbud for det enkelte barn. Det skal kraftigt understreges, at der i beregningerne er tale om det eventuelle maksimale antal revisitationer, hvorfor besparelsesbeløbet vurderes at være væsentligt mindre. Opgørelsen af det maksimale antal revisitationer er foretaget på baggrund af en vurdering af udløb af datoer for visitering og ikke en faglig gennemgang af hver enkelt sag, som vil være meget ressourcekrævende. Det skal i øvrigt bemærkes, at de nævnte revisitationer til Kasperskolen og OI forudsætter, at eleverne allerede her i efteråret ikke revisiteres til tilbud. Samlet vedrører de for Børne- og Skoleudvalget fremlagte handlinger besparelser i intervallet 0-6,7 millioner kroner i 2017 og 0-12,2 millioner kroner i 2018 og frem. Side 2

3 Det skal bemærkes, at intervalspændet skyldes den usikkerhed, der er forbundet med de foreslåede handlingers økonomiske potentiale. Som kompenserende forslag til besparelser for 2017 kan foreslås, at en række af de engangsbesparelser på centrale midler, som blev gennemført i 2016 ligeledes gennemføres i Det drejer sig bl.a. om midler til leasing, udviklingspuljer, puljer til mindre ombygninger m.v., jf. nedenstående oversigt. Der forventes en besparelse herved på ca. 2,2 mio.kr. i Bemærkninger Klubber: Kr. Disponering lederuddannelse Vil betyde, at der stort set ikke foretages lederuddannelse i 2017 Klubber i alt BFO: Leasing (ekstra midler) Vil betyde stop for yderligere leasing i hele 2017 Diplomuddannelse Vil betyde stop for yderligere diplomuddannelser i hele 2017 BFO i alt, korrigeret for mindre forældrebetaling Folkeskole (fælles ramme): Pulje til langtidssygdom (midler tiltænkt skoler med mange langtidssyge) Vil medføre at hovedparten af evt. langtidssygdom afholdes af skolernes egne budgetter Udviklingspuljen Vil medføre, at mulige udviklingstiltag i 2017 begrænses Folkeskole i alt Øvrig folkeskole: Tilpasning af specialtilbud Øvrig folkeskole i alt Daginstitutioner: Pulje til diverse små ombygninger og inventar i dagtilbud Vil begrænse mulighederne for ombygninger m.v. i 2017 Ikke disponeret andel af pulje til diplomuddannelse Vil betyde stop for yderligere diplomuddannelser i 2017 Udviklingspulje Vil medføre, at mulige udviklingstiltag i 2017 begrænses Daginstitution i alt, korrigeret for mindre forældrebetaling Samlet besparelsesmulighed En sådan besparelse er umiddelbart realiserbar, og altså ikke behæftet med usikkerhed. Herefter udestår en budgetudfordring i 2017 på ca. 7,8 mio. kr. Der kan herudover foreslås følgende tiltag, som over årene kan medvirke til en bedre styring af området. Dog kan der ikke umiddelbart sættes et kvalificeret skøn på besparelsespotentialet: Der kan bl.a. med henvisning til bekendtgørelsen for specialiseret undervisning indføres en årlig hovedvisitation, som alt andet lige vil medføre en disciplinerende tilgang til henvisninger og sikre en enklere og lettere styrbar budgetlægning. Et usikkert bud på besparelse er mellem 1,0 mio. kr. til 1,9 mio.kr. i 2017 og fra 2018 og frem mellem ca. 1,1 mio. kr. og 2,3 mio. kr. Dog vil det medføre, at skolens ledelse iværksætter indsatser i almene læringsmiljø. Der kan udarbejdes en ressourcetildelingsmodel på de specialiserede undervisningsområde, således at der skabes klare rammer for tildelingerne, hvorved der opnås en vis grad af budgetsikkerhed. Det vil dog formentlig også medføre, at nogle elever ikke visiteres til tilbud. En variation heraf kan være en fast tildeling pr. skole af midler til støttetimer. Det vil give budgetsikker- Side 3

4 hed for så vidt angår støttetimerne, men vil også kunne medføre at elever ikke får støttetimer når midlerne er opbrugt eller at midlerne til støttetimer tages fra den almindelige undervisning. Det er usikkert hvor stor en besparelse, der kan hentes herved, og afhænger af om der lægges besparelsespotentialer ind i modellerne. Samlet set kan budgetudfordringen for 2017 reduceres til 7,8 millioner kroner. Administrationen kan ikke anbefale at budgetlægge med en besparelse i forbindelse med de øvrige korrigerende handlinger. Det skyldes dels den store usikkerhed omkring mulighederne for revisitation, dels at de foreslåede tiltag vil tage tid før der ses en effekt. For 2018 vil besparelsestiltag m.v. - som et meget usikkert skøn - begynde at give effekt, hvorfor merforbruget forventes at falde til ca. 5 mio. kr. i forhold til det nuværende budgetniveau. Igen dog under forudsætning af, at ovennævnte forslag begynder at have effekt. Endelig er der en mulighed for at satsningen på styrket skoleledelse samt Pædagogisk Analyse og udviklingen heraf kan have effekt for den specialiserede undervisning, jf. afsnit PA og indflydelse på en evt. nedbringelse af udgifterne Pædagogisk Analyse (PA) handler om at få øje på og skabe handlemuligheder i forhold til det gode læringsmiljø. Læringsmiljøet er i fokus, og målet er at kunne ændre læringsmiljøet, så det skaber læring, udvikling og trivsel for alle børn. Målet er, at der i dagtilbuddet, skolen/bfo og klubben etableres gode læringsmiljøer. Opgaven for de fagprofessionelle er at udvikle kompetencer, så det er muligt at forebygge udfordringer og skabe trivsel og læring for alle børn/unge. I Pædagogisk Analyse skal teamet arbejde systematisk med en problemstilling, og systematikken i analysemodellen hjælper teamet til i fællesskab at gå via analyse, undersøgelse, informationer og afklaring til sammen at kunne vælge handling for at skabe et endnu bedre læringsmiljø. På den måde gennemgår hele teamet en læringsproces. Det vil være skoleledelserne m.v., som har et ansvar for at sikre, at principperne for PA gennemføres, og at der arbejdes konkret med metoderne i PA. Anvendelse af modellen kræver kompetenceopbygning af ledere, vejledere, koordinatorer og øvrige medarbejdere, BDO har i businesscasen vedr. PA bemærket følgende: BDO vurderer, at en opkvalificering af lærere og pædagoger må forventes primært at give et kvalitativt løft i det forebyggende og inkluderende arbejde med (udsatte) børn og unge i Ballerup Kommune. Derved understøttes tænkningen i Sverigesmodellen. Gennemførelse af det foreslåede kompetenceudviklingsforløb kan dog ikke på kort sigt forventes at medføre yderligere økonomiske gevinster på anbringelsesområdet (i Ballerup ramme 30.46) som følge af tidlige- Side 4

5 re og mindre indgribende indsatser, end de som er opgjort i den tidligere udarbejdede investeringscase for Sverigesmodellen. I den investeringscase, der er sendt i høring i Ballerup Kommune, er der heller ikke forudsat en mindreudgift på anbringelsesområdet som følge af indførelsen af Pædagogisk Analyse. Derimod er der forudsat et mindreforbrug på specialundervisning (ramme 30.33). BDO vurderer imidlertid, at det kræver en mere dybdegående analyse at estimere omfanget af et eventuelt besparelsespotentiale på specialundervisningen som følge af indførelsen af Pædagogisk Analyse. BDO har derfor ikke foretaget en vurdering af PA-modellens økonomiske konsekvenser i forhold til undervisningsdelen (ramme 30.33). Det skal bemærkes, at udgifterne til den specialiserede undervisning er steget markant i såvel Ballerup Kommune som de øvrige hovedstadskommuner de seneste år, hvorfor alene det at bremse udgiftsvæksten kræver en indsats. Set i lyset af udgiftsudviklingen anbefaler BDO derfor, at Ballerup Kommune i første omgang realiserer en opbremsning i udgiftsvæksten, inden det eventuelt besluttes at fastlægge et besparelsesprovenu på den specialiserede undervisning. På baggrund heraf er det således ikke muligt, at opgøre et egentligt provenu over effekterne af PA i forhold til nedbringelse af udgifterne til specialiseret undervisning. Det må endvidere forventes, at et økonomisk gennemslag af PA vil ske over en længere årrække. Side 5