KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2017/18

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 20 FORORD Denne kvalitetsrapport er udarbejdet under stort tidspres, da fristerne for aflevering har været meget kort. Bl.a. af denne årsag er kvalitetsrapporten forlagt skolebestyrelsen i form af skolebestyrelsesformanden. Efterfølgende vil den blive fremlagt skolebestyrelsen. Skoleåret var et år, hvor den nye ledelse i samarbejde med medarbejderstaben tog nye og anderledes skridt ind i Torstorp Skoles historie. Her blev bl.a. etableret et PLC, hvis arbejdsopgaver og organisering var væsentlig anderledes end tidligere. Dette krævede tilvænning og nytænkning, som på alle måder har modnet organisationen i retning af en mere refleksiv praksis. Torstorp Skoles SFO skiftede i leder og således blev endnu en post i den nye ledelse skiftet og besat. PRÆSENTATION AF SKOLEN Torstorp Skole er Høje-Taastrup Kommunes nyeste skole. Den er bygget i tre etaper, og den seneste del blev taget i brug Skolen er placeret i et nyere boligkvarter, som består af sociale boliger, andelsboliger og en hel del parcelhuse. Det betyder, at skolens elevgrundlag er differentieret og udgør et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. Skolen har 700 elever fordelt på klasse, og den er inddelt i tre afdelinger SFO, Yngste trin klasse og Ældste trin klasse. Yngste trin: Yngste trin er placeret i deres egne bygninger og har 12 klasselokaler. Den indeholder samtidig særskilte lokaler til SFO, som også kan bruges i skoletiden til grupperum m.m.. De har desuden deres egne faglokaler, som er indrettet efter de indskolingselever, der skal bruge dem. For at undgå konflikter med større børn i frikvartererne, har indskolingen deres egen legeplads med rigtig mange legeredskaber, der kan understøtte skolens fokus på idræt og bevægelse. 4. og 5. klasse er placeret på gangen i den samme fløj som Ældste trin. Ældste trin Ældste trins klasselokaler har tilhørende grupperum. Klasselokalerne grupperes sammen tre og tre. Området benyttes kun af elever fra disse klasser. Klasselokaler og grupperum ligger på 1. sal, mens de tilhørende faglokaler ligger direkte nedenunder. Indretningen giver mulighed for stor fleksibilitet, og der er mange gruppearealer, som kan benyttes til holddannelse, gruppearbejde m.m. Generelt: Alle klasser har ActicBoards og lærere og elever anvender digitale undervisningsmidler. Skolen har adgang til et stort antal digitale undervisningsprogrammer. Lærerne: Lærerne arbejder i selvstyrende team og har tæt samarbejde i eget team. Specielt lægger vi vægt på, at lærerne deler undervisningsforløb og vidensdeler i alle fag. Hvert team består af hovedlærerne på en årgang. Som udgangspunkt er alle lærere tilknyttet ét team, hvor de har hovedparten af deres timer. Alle lærere er desuden tilknyttet en afdeling, hvor de normalt har alle deres timer. Det

2 betyder, at de oparbejder en betydelig erfaring inden for undervisningsområdet i deres egen afdeling, hvilket i høj grad kommer elevernes faglige udvikling til gode. RAMMEBETINGELSER Aftalen om fuld kompetencedækning indebærer, at kompetencedækningen i folkeskolen løbende skal øges, dvs. at undervisningen fremover skal varetages af lærere med undervisningskompetence (tidligere linjefag) eller kompetencer svarende til undervisningskompetence. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren for eksempel har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetence svarende til undervisningskompetence. Skolens leder foretager et skøn i denne forbindelse. Af nedenstående diagram fremgår, at Torstorp Skole ligger over kommunegennemsnittet men faldet det sidste år. Da skolerne har en rullende udskiftning af personale, er dette billede ikke til alle tider retvisende. Skolernes pædagogiske og faglige valg i forbindelse med skemalægningen har stor indflydelse på kompetencedækningen. Vælges der en fagfordeling efter fålærer - princippet vil dette påvirke kompetencedækningen i negativ retning, men kan styrke klassetrivsel. Kompetencedækning Samlet kompetencedækning 82% 78% 83% 79% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Kompetencedækning opdelt på fag i

3 Dansk Engelsk Tysk Historie Kristendomskundskab Samfundsfag Matematik Natur/teknik Geografi Biologi Fysik/kemi Idræt Musik Billedkunst Håndværk og design Madkundskab 33% 34% 39% 43% 47% 49% 50% 56% 55% 58% 61% 64% 74% 72% 67% 73% 70% 64% 68% 67% 80% 80% 79% 100% 94% 100% 87% 100% 95% 100% 94% 100% Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Kompetencedækning opdelt på klassetrin i

4 1. Klasse 2. Klasse 3. Klasse 4. Klasse 5. Klasse 6. Klasse 7. Klasse 8. Klasse 9. Klasse 81% 76% 79% 77% 76% 72% 70% 74% 74% 79% 83% 82% 87% 86% 91% 91% 89% 90% Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Inklusion Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der sammenfatter afsnittet "Inklusion". Antal elever der modtager specialundervisning Antal elever Procent ,2% Note: Elever med bopæl i andre kommuner indgår i tabellen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. ELEVERNES TRIVSEL Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der sammenfatter afsnittet "Elevernes trivsel". Trivsel i klasse Der har for Torstorp Skole ikke været de store udsving på trivselsmålingerne. Der dog et spørgsmål, som der vil være et særligt fokus på: Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Trivselsmålingen indikerer stor tilfredshed lærerne. Er du glad for dine lærere? Er lærerne gode til at hjælpe dig? Svarfordeling på udvalgte spørgsmål

5 Er du glad for din klasse? 32% 66% 5% 24% 71% 22% 75% 30% 67% Nej Ja, lidt Ja, meget Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Føler du dig alene i skolen? 6% 43% 51% 7% 40% 53% 5% 38% 57% 7% 33% 59% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? 11% 50% 38% 13% 48% 39% 9% 47% 44% 10% 48% 42% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Er du glad for dine lærere?

6 18% 82% 9% 89% 12% 87% 17% 81% Nej Ja, lidt Ja, meget Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Er lærerne gode til at hjælpe dig? 17% 81% 14% 83% 13% 85% 18% 79% Nej Ja, lidt Ja, meget Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Lærer du noget spændende i skolen? 7% 31% 63% 6% 25% 69% 5% 24% 71% 7% 34% 59% Nej Ja, lidt Ja, meget Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne?

7 49% 46% 5% 55% 39% 6% 46% 44% 10% 41% 48% 11% Nej Ja, nogle gange Ja, tit Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Trivsel i klasse Torstorp Skole ligger stabilt på indikatorende. Der har været en lille fremgang ift. ro og orden. Samlet resultat på tværs af temaer Indikatorer for trivsel opdelt på temaer i Social trivsel Faglig trivsel 3,8 3,8 3,7 3,7 4,1 4,1 4,0 4,0 Støtte og inspiration Ro og orden 3,3 3,4 3,3 3,2 3,7 3,6 3, ,9 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Svarfordeling for gennemsnittet på forskellige temaer Social trivsel

8 7% 36% 56% 5% 35% 60% 7% 37% 54% 8% 36% 56% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Faglig trivsel 14% 50% 35% 13% 52% 35% 10% 59% 30% 12% 57% 29% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Støtte og inspiration 7% 20% 58% 15% 4% 29% 45% 22% 6% 31% 48% 15% 7% 30% 54% 10% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Ro og orden

9 9% 56% 35% 16% 51% 31% 20% 58% 20% 18% 56% 25% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. ELEVERNES LÆRING OG UDVIKLING Elevernes læringsmæssige progression er et af de helt centrale områder, hvor data kan understøtte det pædagogiske arbejde. De kvantitative data (test data) giver fokuseret og hård viden om eleverne. Kvalitative data som fx elevernes produktioner, daglige iagttagelser fra det pædagogiske personale eller elevernes feedback kan til gengæld bidrage med væsentlige nuancer og perspektiver med hensyn til elevernes læring. Det er vigtigt at inddrage begge typer data, hvis man for alvor vil styrke de fælles analyser og det pædagogiske personales refleksioner over egen undervisning. Hovedfokus i arbejdet med test er på elevens progression og ikke resultatet af testen. Nationale test Hvordan inddrages testresultater: Nationale test analyseres og bruges i det daglige arbejde af leder og medarbejder Frivillige test tages systematisk af de enkle faglærere Testene inddrages sammen med de øvrige test til at vurdere, hvor den enkelte elev er i udviklingen Testresultaterne kan gennemgås med en faglig vejleder Testene bruges vejledende i tilrettelæggelse af elevens læringsplan. Elever med gode resultater i Nationale test Oversigt over om andelen af elever med 'gode' resultater i dansk læsning og matematik er mindst 80% for den samme årgang Dansk, læsning Matematik 8. årg. 2. årg. 17/ årg. 3. årg. 17/1 8 11/1 2 13/1 4 15/1 6 17/1 8 13/1 4 15/1 6 17/1 8 15/1 6 17/1 8 17/1 8 12/1 3 15/1 6 17/1 8 14/1 5 17/1 8 17/1 8 Torstorp Skole Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Landstal Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Tabellen beskriver hvor stor en andel af eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen.

10 Udviklingen i andelen af elever med 'gode' resultater i dansk, læsning og matematik for den samme årgang, angivet i procentpoint Dansk, læsning Matematik 8. årg. 8. årg. 2. årg. 11/12 ift. 13/14 13/14 ift. ift. 8. årg. 2. årg. 13/14 ift. ift. 2. årg. ift. 3. årg. 12/13 ift. ift. 8. årg. 3. årg. 12/13 ift. Torstorp Skole -22,3 7,8 12,9-0,7 0,1-20,8 26,6 5,4 15,1 Kommunen 0,5-2,5 16,4-2,7-2,0-15,2 9,6 6,8 12,4 Landstal -1,9 0,3 7,3-6,8 0,5-10,5 9,8 4,9 4,4 Note: Tabellen viser, hvordan eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, udvikler sig fra test til test. Elever med 'gode' resultater betegner elever, der opnår et resultat karakteriseret som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Mørkegrøn indikerer, at andelen af elever med gode resultater for den samme årgang er steget med mere end 5 procentpoint (fx fra 66% til 72% = +6 procentpoint), lysegrøn indikerer, at andelen af elever med gode resultater for den samme årgang er steget, men med mindre end 5 procentpoint (fx fra 66% til 70% = +4 procentpoint), orange indikerer, at andelen af elever med gode resultater for den samme årgang er faldet, men med mindre end 5 procentpoint (fx fra 70% til 66% = -4 procentpoint) og rød indikerer, at andelen af elever med gode resultater for den samme årgang er faldet med mere end 5 procentpoint (fx fra 72% til 66% = -6 procentpoint). Hvis en celle er blank, skyldes det, at der i ét eller begge af de to år, der sammenholdes, ikke er et resultat i kategorien. Specialskoler er ikke medregnet i kommuneopgørelsen og landsopgørelsen. Udviklingen i andelen af elever med 'gode' resultater i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint ift. 8. årg. 7,3 12,9 16,4 13/14 ift. -2,5 0,3 7,8 2. årg. 11/12 ift. 13/14-22,3 0,5-1,9 Udvikling 8. årg., Torstorp Skole ift. 2. årg. 13/14 ift. Udvikling 8. årg., kommunen -2,0-0,7-2,7-6,8 Udvikling 8. årg., landstal 0,1 0,5 Udvikling, Torstorp Skole Udvikling, kommunen Udvikling, landstal

11 2. årg. ift. -20,8-15,2-10,5 Udvikling, Torstorp Skole Udvikling, kommunen Udvikling, landstal Note: Figuren viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "2. årg. ift. " fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Udviklingen i andelen af elever med 'gode' resultater i matematik for den samme årgang, angivet i procentpoint ift. 8. årg. 3. årg. 12/13 ift. Udvikling 8. årg., Torstorp Skole 5,4 6,8 4,9 9,6 9,8 26,6 Udvikling 8. årg., kommunen Udvikling 8. årg., landstal 3. årg. 14/15 ift. 4,4 12,4 15,1 Udvikling, Torstorp Skole Udvikling, kommunen Udvikling, landstal Note: Figuren viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "3. årg. ift. " fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for tre år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen der er gode til at regne på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Elever med fremragende resultater i Nationale test Udviklingen i andelen af de 'allerdygtigste' elever i dansk, læsning og matematik for den samme årgang, angivet i procentpoint Dansk, læsning Matematik 8. årg. 8. årg. 2. årg. 11/12 ift. 13/14 13/14 ift. ift. 8. årg. 2. årg. 13/14 ift. ift. 2. årg. ift. 3. årg. 12/13 ift. ift. 8. årg. 3. årg. 12/13 ift. Torstorp Skole 12,3-1,4 3,2 Kommunen 1,0-2,7 13,8 0,7-4,5-1,0 4,8-1,5 3,8 Landstal 0,9-2,4 8,8-0,0-3,8-0,2 4,3-2,1 1,5

12 Note: Tabellen viser, hvordan eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, udvikler sig fra test til test. De 'allerdygtigste' betegner elever, der opnår et resultat karakteriseret som fremragende på den kriteriebaserede skala. Mørkegrøn indikerer, at andelen af elever med fremragende resultater for den samme årgang er steget med mere end 5 procentpoint (fx fra 66% til 72% = +6 procentpoint), lysegrøn indikerer, at andelen af elever med fremragende resultater for den samme årgang er steget, men med mindre end 5 procentpoint (fx fra 66% til 70% = +4 procentpoint), orange indikerer, at andelen af elever med fremragende resultater for den samme årgang er faldet, men med mindre end 5 procentpoint (fx fra 70% til 66% = -4 procentpoint) og rød indikerer, at andelen af elever med fremragende resultater for den samme årgang er faldet med mere end 5 procentpoint (fx fra 72% til 66% = -6 procentpoint). Hvis en celle er blank, skyldes det, at der i ét eller begge af de to år, der sammenholdes, ikke er et resultat i kategorien. Specialskoler er ikke medregnet i kommuneopgørelsen og landsopgørelsen. Udviklingen i andelen af elever med 'fremragende' resultater i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint ift. 8. årg. 12,3 13,8 8,8 13/14 ift. -2,7-2,4 2. årg. 11/12 ift. 13/14 Udvikling 8. årg., Torstorp Skole 1,0 0,9 ift. Udvikling 8. årg., kommunen -4,5-3,8 Udvikling 8. årg., landstal 2. årg. 13/14 ift. 2. årg. ift. Udvikling, kommunen -1,4-1,0-0,2 0,7 0,0 Udvikling, landstal Udvikling, Torstorp Skole Udvikling, kommunen Udvikling, landstal Note: Figuren viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "2. årg. ift. " fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de 'allerdygtigste' læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Udviklingen i andelen af elever med 'fremragende' resultater i matematik for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint

13 ift. 8. årg. -1,5-2,1 3,2 3. årg. 12/13 ift. Udvikling 8. årg., Torstorp Skole 4,8 4,3 Udvikling 8. årg., kommunen Udvikling 8. årg., landstal 3. årg. 14/15 ift. 3,8 1,5 Udvikling, kommunen Udvikling, landstal Note: Figuren viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "3. årg. ift. " fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for tre år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de 'allerdygtigste' til at regne på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Elever med dårlige resultater i Nationale test Udviklingen i andelen af elever med 'dårlige' resultater i dansk, læsning og matematik for den samme årgang, angivet i procentpoint Dansk, læsning Matematik 8. årg. 8. årg. 2. årg. 11/12 ift. 13/14 13/14 ift. ift. 8. årg. 2. årg. 13/14 ift. ift. 2. årg. ift. 3. årg. 12/13 ift. ift. 8. årg. 3. årg. 12/13 ift. Torstorp Skole 13,5-7,4-2,3-21,8 1,7 13,9-9,2-9,5-4,0 Kommunen -1,7 0,9-9,1-3,4 0,6 8,3 0,9-9,6-10,0 Landstal 0,8-1,0-2,1 3,5-1,6 5,8-1,2-7,4-2,1 Note: Tabellen viser, hvordan eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, udvikler sig fra test til test. Elever med 'dårlige' resultater betegner elever, der opnår et resultat karakteriseret som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Mørkegrøn indikerer, at andelen af elever med dårlige resultater for den samme årgang er faldet med mere end 5 procentpoint (fx fra 72% til 66% = -6 procentpoint), lysegrøn indikerer, at andelen af elever med dårlige resultater for den samme årgang er faldet, men med mindre end 5 procentpoint (fx fra 70% til 66% = -4 procentpoint), orange indikerer, at andelen af elever med dårlige resultater for den samme årgang er steget, men med mindre end 5 procentpoint (fx fra 66% til 70% = +4 procentpoint) og rød indikerer, at andelen af elever med dårlige resultater for den samme årgang er steget med mere end 5 procentpoint (fx fra 66% til 72% = +6 procentpoint). Hvis en celle er blank, skyldes det, at der i ét eller begge af de to år, der sammenholdes, ikke er et resultat i kategorien. Specialskoler er ikke medregnet i kommuneopgørelsen og landsopgørelsen. Udviklingen i andelen af elever med 'dårlige' resultater i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint

14 ift. 8. årg. -9,1-2,3-2,1 13/14 ift. -7,4-1,0 0,9 2. årg. 11/12 ift. 13/14 13,5-1,7 0,8 Udvikling 8. årg., Torstorp Skole ift. Udvikling 8. årg., kommunen -1,6 Udvikling 8. årg., landstal 1,7 0,6 2. årg. 13/14 ift. -21,8-3,4 3,5 Udvikling, Torstorp Skole Udvikling, kommunen Udvikling, landstal 2. årg. ift. 5,8 8,3 13,9 Udvikling, Torstorp Skole Udvikling, kommunen Udvikling, landstal Note: Figuren viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "2. årg. ift. " fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til at læse på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Udviklingen i andelen af elever med 'dårlige' resultater i matematik for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint ift. 8. årg. 3. årg. 12/13 ift. -9,5-9,6-7,4-9,2-1,2 Udvikling 8. årg., Torstorp Skole 0,9 Udvikling 8. årg., kommunen Udvikling 8. årg., landstal

15 3. årg. 14/15 ift. -10,0-4,0-2,1 Udvikling, Torstorp Skole Udvikling, kommunen Udvikling, landstal Note: Figuren viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "3. årg. ift. " fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for tre år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til at regne på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Folkeskolens prøver Eleverne på Torstorp skole klarer sig godt til Folkeskolens Afgangsprøver, men dårligere end kommunegennemsnittet. Det skal dog bemærkes, at den socioøkonomiske reference er den laveste set over en 3-årig periode. Således er er gennemsnittet også forventeligt lavere. Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der sammenfatter afsnittet "Folkeskolens prøver". Karakterer ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved FP9 i dansk, matematik og bundne prøvefag Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Torstorp Skole, Torstorp Skole, 16/17 Torstorp Skole, 5,7 5,3 6,0 6,9 7,2 7,1 6,3 6,5 6,7 6,2 6,2 6,4 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som haraflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Karaktergennemsnit ved FP9 i dansk, matematik og bundne prøvefag, opdelt på køn Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Torstorp Skole, Torstorp Skole, 16/17 Torstorp Skole, Kommunen, 5,3 5,9 5,6 5,1 5,9 6,1 6,7 7,2 7,8 6,4 7,1 7,1 5,8 6,8 6,9 6,1 6,5 6,8 5,9 6,6 6,7 6,0 6,4 6,7 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som haraflagt mindst 4 ud af 8 prøver.

16 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Andel med 02 eller derover i dansk og matematik Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik 85% 97% 87% 88% Total Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik, opdelt på køn Drenge Piger 84% 86% 98% 96% 88% 85% 93% 89% Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Socioøkonomisk reference Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved FP9 Karaktergennemsnit Socioøkonomisk reference Forskel 6,0 6,1-0,1 7,1 6,4 0,7* 6,7 6,6 0,1 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret FP9. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra dens socioøkonomiske reference. OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE Overordnet ligger andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse over det kommunale gennemsnit. Det er markant, at Torstorp Skole har et højt antal drenge, der fastholdes på ungdomsuddannelserne 15 mdr. efter, at de har forladt Torstorp Skole i 9. klasse. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der sammenfatter afsnittet "Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse".

17 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse 3 måneder, ,1% 66,2% 3 måneder, ,1% 60,8% 3 måneder, ,2% 44,1% 15 måneder, ,3% 87,2% 15 måneder, måneder, ,9% 82,4% 92,6% 93,8% Torstorp Skole Kommunen Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Andel elever, der 3 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse, opdelt på køn Torstorp Skole, ,0% 68,3% Torstorp Skole, ,0% 80,8% Torstorp Skole, 2015 Kommunen, ,9% 50,0% 46,6% 52,1% Drenge Piger Note: Specialskoler er ikke indeholdt i kommunetallet. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Andel elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse, opdelt på køn

18 Torstorp Skole, ,0% 92,3% Torstorp Skole, ,9% 96,9% Kommunen, ,0% 87,5% Drenge Piger Note: Specialskoler er ikke indeholdt i kommunetallet. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Se forord.