Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen"

Transkript

1 Lovforslag nr. L 226 Folketinget Fremsat den 12. april 2019 af undervisningsministeren (Merete Riisager) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Justering af fagrækken og den understøttende undervisning, afkortning af skoleugens længde, ansættelse af skoleledere og kompetencedækning m.v.) 1 I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr af 14. december 2017, som ændret bl.a. ved 1 i lov nr. 209 af 5. marts 2019 og senest ved 1 i lov nr. 278 af 26. marts 2019, foretages følgende ændringer: 1. 5, stk. 2, nr. 2, litra c og d, ophæves, og i stedet indsættes:»c) Billedkunst på klassetrin. d) Håndværk og design på klassetrin. e) Madkundskab på 5. og 6. klassetrin.«2. I 14 a, stk. 2, 2. pkt., ændres»bestemte«til:»fastsatte«. 3. I 14 b, stk. 1, nr. 1, ændres»1.200 timer«til:»1.110 timer«. 4. I 16 a, stk. 1, 2. pkt., ændres»forløb, læringsaktiviteter m.v., der enten«til:»at understøtte en varieret skoledag gennem undervisningsforløb og -aktiviteter m.v., der« b affattes således:» 16 b. Kommunalbestyrelsen kan, for så vidt angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden i børnehaveklassen og på klassetrin, jf. 14 b, stk. 1, nr. 1, i op til 1 skoleår med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for en klasse ved hjælp af ekstra personale i klassen. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan under samme betingelser som i stk. 1, godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på klassetrin, jf. 14 b, stk. 1, nr. 2 og 3, for specialklasser eller specialskoler. Stk. 3. Kommunalbestyrelsens godkendelse efter stk. 1 og 2 gives klassevist. Stk. 4. Fraviges bestemmelserne i 14 b, stk. 1, om en mindste varighed af undervisningstiden, skal kommunalbestyrelsen tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning, jf. 3, stk. 7, eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene.«6. Efter 16 c indsættes:» 16 d. Kommunalbestyrelsen kan, for så vidt angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på klassetrin, jf. 14 b, stk. 1, nr. 2 og 3, med henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen. Undervisningstiden kan afkortes med op til to ugentlige undervisningstimer. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom. 16 b, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan, for så vidt angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på 7. eller 8. klassetrin, jf. 14 b, stk. 1, nr. 3, med henblik på at give tid til konfirmationsforberedelse på det pågældende klassetrin, jf. 53. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom. Undervisningstiden kan afkortes med op til 60 undervisningstimer årligt, dog således, at der på 8. klassetrin skal være minimum 90 timer årligt til den understøttende undervisning. Skolen skal stille et frivilligt undervisningstilbud til rådighed for de elever, der ikke deltager i konfirmationsforberedelse.«7. I 40, stk. 6, indsættes før 1. pkt. som nyt punktum:»ved ansættelse af skolens leder, jf. 45, stk. 1, skal mindst en repræsentant for skolebestyrelsen, jf. 44, stk. 7, Undervisningsmin., j.nr. 19/02277 CU000651

2 2 1. pkt., deltage i beslutningen om, hvem der tilbydes ansættelse i stillingen.«8. I 40, stk. 6, 1. pkt., der bliver 2. pkt., ændres»ledere«til:»andre ledere end skolens leder, jf. 45, stk. 1, samt«og efter» 44, stk. 7«indsættes:», 2. pkt«, og i 44, stk. 7, 1. pkt., der bliver 2. pkt., ændres»ledere«til:»andre ledere end skolens leder, jf. 45, stk. 1, samt«og efter» 40, stk. 6«indsættes:», 2. pkt«. 9. I 40, stk. 7, 1. pkt., ændres»de fag«til:»de obligatoriske fag«. 10. I 40 a, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter»niveauet og opfølgning herpå«:», de enkelte skolers afkortning af skoleugens længde«. 11. I 42, stk. 8, indsættes efter»enkelte elever eller lærere«:»m.v«. 12. I 42, stk. 12, 2. pkt., affattes således:»kommunalbestyrelsen kan beslutte, at valgperioden er 2 år for de forældrerepræsentanter, der måtte ønske det, eller for alle forældrerepræsentanter på en skole.«13. I 44, stk. 7, indsættes før 1. pkt. som nyt punktum:»ved ansættelse af skolens leder, jf. 45, stk. 1, vælger skolebestyrelsen blandt sine medlemmer valgt efter 42, stk. 1, nr. 1 eller 4, en repræsentant, som deltager i beslutningen om, hvem der tilbydes ansættelse i stillingen, jf. 40, stk. 6, 1. pkt.«14. Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne lov. 2 Stk. 2. 1, nr. 1 og 14, træder i kraft den 1. august Stk. 1. Minimumstimetallet for dansk, som affattet ved 1, nr. 14, finder ikke anvendelse for elever på 3. klassetrin i skoleåret 2020/21. For sådanne elever finder de hidtil gældende regler anvendelse. Stk. 2. Det vejledende timetal for tysk eller fransk, som affattet ved 1, nr. 14, finder ikke anvendelse for elever, der har afsluttet 5. klassetrin ved lovens ikrafttræden. For sådanne elever finder de hidtil gældende regler anvendelse. Stk. 3. Det vejledende timetal for idræt, som affattet ved 1, nr. 14, finder ikke anvendelse i skoleåret 2020/21 for elever, der har afsluttet 4. klassetrin ved lovens ikrafttræden. Det vejledende timetal for idræt, som affattet ved 1, nr. 14, finder ikke anvendelse i skoleårene 2020/21 og 2021/22 for elever, der har afsluttet 5. klassetrin ved lovens ikrafttræden. Det vejledende timetal for idræt, som affattet ved 1, nr. 14, finder ikke anvendelse for elever, der har afsluttet 6. klassetrin ved lovens ikrafttræden. For elever omfattet af pkt. finder de hidtil gældende regler anvendelse. Stk. 4. Folkeskolelovens 5, stk. 2, nr. 2, litra d og e, som affattet ved 1, nr. 1, og de vejledende timetal for håndværk og design samt madkundskab, som affattet ved 1, nr. 14, finder ikke anvendelse for elever, der har afsluttet 3. klasse før lovens ikrafttræden, og afslutter 7. klasse senest med udgangen af skoleåret 2023/24. For sådanne elever finder de hidtil gældende regler anvendelse. Stk. 5. Kompetencedækning efter folkeskolelovens 40, stk. 7, 1. pkt., som ændret ved 1, nr. 9, skal være nået fra og med skoleåret 2025/26. Kommunerne skal sikre, at kompetencedækningen løbende øges, så kompetencedækningen er mindst 90 pct. i Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2019, jf. dog stk. 2.

3 3 Bilag 1 Timetal (minimumstimetal og vejledende timetal) for fagene Klassetrin Bh Timetal i alt A. Humanistiske fag Dansk (minimumstimetal) Engelsk Tysk eller fransk Historie (minimumstimetal) Kristendomskundskab Samfundsfag B. Naturfag Matematik (minimumstimetal) Natur/teknologi Geografi Biologi Fysik/kemi C. Praktiske/musiske fag Idræt Musik Billedkunst Håndværk og design Madkundskab D. Valgfag E. Årligt minimumstimetal pr. klassetrin Note: Timetallene er angivet i klokketimer og uden pauser. Note: Bh. : Børnehaveklasse ekskl. bh. /8.580

4 4 Note: Ad punkt D. Valgfag: Det bemærkes, at Fælles Mål for valgfagene tysk og fransk er udarbejdet under den forudsætning, at der gives undervisning i disse valgfag i 240 timer fordelt på klassetrin. Note: Ad punkt E. Årligt minimumstimetal pr. klassetrin; 7. og 8. klassetrin: Det årlige minimumstimetal pr. klassetrin reduceres med 30 undervisningstimer på det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted. Hvis konfirmationsforberedelsen finder sted på 8. klassetrin og det er besluttet at anvende 16 d, stk. 2, kan yderligere op til 30 undervisningstimer af det årlige minimumstimetal pr. klassetrin flyttes til 7. klassetrin.«

5 5 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lovforslagets indhold 2.1. Justering af fagrækken Gældende ret Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 2.2. Kvalitetsløft af den understøttende undervisning Gældende ret Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 2.3. Skoleugens længde og mulighed for at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden Gældende ret Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Reduktion af undervisningstidens samlede varighed i indskolingen Klarere rammer for anvendelsen af 16 b Fleksibel mulighed for fravigelse af en mindste varighed af undervisningstiden, herunder med henblik på at gøre plads til tiden til konfirmationsforberedelse 2.4. Udvidet kompetence til skolebestyrelser ved ansættelse af skolens leder Gældende ret Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 2.5. Mulighed for toårig valgperiode for forældrerepræsentanterne i skolebestyrelser Gældende ret Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 2.6. Justering af målsætning om fuld kompetencedækning Gældende ret Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv. 5. Administrative konsekvenser for borgere 6. Miljømæssige konsekvenser 7. Forholdet til EU-retten 8. Hørte myndigheder og organisationer mv. 9. Sammenfattende skema 1. Indledning Med lovforslaget foreslås en række ændringer, der har til hensigt at give klarere rammer for tilrettelæggelsen af skoledagen, herunder om afkortning af skoleugens længde. Der forslås endvidere ændringer, der har til hensigt at øge faglighed og kvalitet, herunder et kvalitetsløft af den understøttende undervisning, prioritering af udvalgte fag og justeret kompetencedækningsmålsætning. Herudover foreslås ændringer, der har til hensigt at øge den lokale frihed, herunder om udvidet kompetence til skolebestyrelser ved ansættelse af skolens leder og mulighed for toårige valgperiode for forældrerepræsentanterne til skolebestyrelsen. Det er hensigten med lovforslaget at justere de lovgivningsmæssige rammer for folkeskolen med henblik på at skabe endnu bedre lokale vilkår for at indfri de høje ambitioner, der blev sat med folkeskolereformen i Folkeskolereformen trådte i kraft i august Med folkeskolereformen var ønsket at sikre et fagligt løft af folkeskolen. Målene med reformen var at sikre, at alle elever i folkeskolen trives og udfordres, så de bliver dygtige, at betydningen af elevernes sociale baggrund for de faglige resultater mindskes, og at tilliden til og trivslen i folkeskolen styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

6 6 For at nå disse mål blev der med reformen indført en længere og mere varieret skoledag med flere fagtimer og tid til understøttende undervisning, nye krav om samarbejde med omverdenen gennem åben skole, bevægelse, lektiehjælp og faglig fordybelse, et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere samt en række regelforenklinger. Kommuner, skoleledere, skolelærere og pædagoger har leveret en stor indsats med at implementere folkeskolereformen, og reformen skal have tid til at virke. Samtidig er der dog behov for løbende at tilpasse folkeskolen og justere reformen der, hvor det er nødvendigt for at skabe en endnu bedre folkeskole og optimale rammer for både den gode undervisning og det gode børneliv med høj faglighed og trivsel. Folkeskolereformen følges gennem et omfattende følgeforskningsprogram. Efter fire et halvt år viser følgeforskningen, at langt de fleste elever trives, og at elever og forældre er glade for den danske folkeskole. Følgeforskningen viser imidlertid også, at der ikke har været markant fremgang i elevernes faglige niveau eller trivsel, hvorfor skolerne endnu ikke er i mål i forhold til at nå reformens målsætninger. Derfor foreslås nogle justeringer med henblik på at sikre bedre vilkår for både faglighed, variation i skoledagen, bevægelse, åben skole samt lektiehjælp og faglig fordybelse. Mange skoler er i fuld gang med at finde formen på understøttende undervisning og den varierede skoledag. Men på mere end halvdelen af skolerne er der stadig ikke en fælles forståelse af understøttende undervisning, og der er en generel efterspørgsel på klarere retningslinjer for den understøttende undervisning. Regeringen har derfor den 30. januar 2019 indgået aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel folkeskole. Aftalen indeholder initiativer om klarere rammer for tilrettelæggelse af skoledagen, herunder om afkortning af skoleugens længde, om øget faglighed og kvalitet, herunder bl.a. et kvalitetsløft af den understøttende undervisning, prioritering af udvalgte fag og justeret kompetencedækningsmålsætning, samt om øget frihed, herunder bl.a. udvidet kompetence til skolebestyrelser ved ansættelse af skolens leder og mulighed for toårig valgperiode for forældrerepræsentanterne til skolebestyrelsen. Lovforslaget indeholder de initiativer fra aftalen, der kræver lovændring. Derudover indeholder lovforslaget i 1, nr. 2, et forslag om, at kommunalbestyrelsen får mulighed for at delegere fastsættelsen af første skoledag til skolebestyrelsen og skolelederen. 2. Lovforslagets indhold 2.1. Justering af fagrækken Gældende ret Den gældende fagrække i folkeskolen er senest fastlagt med lov nr af 26. december 2013 om folkeskolereformen, der trådte i kraft i august Efter folkeskolens 5, stk. 2, gives undervisningen i klasse for alle elever inden for 3 fagblokke. Fagblokken humanistiske fag (bestemmelsens nr. 1) omfatter: a) dansk på alle klassetrin, b) engelsk på klassetrin, c) kristendomskundskab på alle klassetrin bortset fra det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted, d) historie på klassetrin, e) tysk eller fransk på klassetrin, jf. dog stk. 3 hver skole skal udbyde tysk og kan udbyde fransk og f) samfundsfag på 8. og 9. klassetrin. Fagblokken praktiske/ musiske fag (bestemmelsens nr. 2) omfatter: a) idræt på alle klassetrin, b) musik på klassetrin, c) billedkunst på klassetrin og d) håndværk og design samt madkundskab på et eller flere klassetrin inden for klassetrin. Fagblokken naturfag (bestemmelsens nr. 3) omfatter: a) matematik på alle klassetrin, b) natur/teknologi på klassetrin, c) geografi på klassetrin, d) biologi på klassetrin og e) fysik/kemi på klassetrin. Efter folkeskolelovens 14, stk. 2, skal enhver elev aflægge to prøver i faget dansk (en mundtlig samt en skriftlig bestående af et antal delprøver), en prøve i hvert af fagene matematik (en skriftlig bestående af et antal delprøver) og engelsk samt en fælles prøve, hvori fagene fysik/kemi, biologi og geografi indgår. Herudover skal den enkelte elev aflægge to prøver, som udvælges efter udtrækning blandt de i stk. 1, nr. 2-11, nævnte fag, efter undervisningsministerens bestemmelse henholdsvis inden for fagblokken humanistiske fag og inden for fagblokken naturfag, jf. opdelingen i 5, stk. 2. Faget idræt udtrækkes som en del af den naturfaglige blok. Hvis der sker udtræk af et fag, hvor eleven ikke har fulgt undervisningen i det pågældende skoleår, aflægger eleven i stedet prøve i yderligere et af de i stk. 1 nævnte fag inden for den humanistiske fagblok, bortset fra dansk. Efter folkeskolelovens 16, stk. 1, skal hver skole mindst gennemføre et samlet antal årlige undervisningstimer i kompetenceområder i børnehaveklassen og et samlet antal årlige undervisningstimer i fagene på hvert af klassetrinnene (minimumstimetal). De samlede årlige minimumstimetal er fastsat i lovens bilag 1. Det følger endvidere af folkeskolelovens 16, stk. 2, at hver skole mindst skal gennemføre et samlet antal årlige undervisningstimer i hvert af fagene dansk og matematik på hvert af klassetrinnene og i faget historie på hvert af klassetrinnene (minimumstimetal). De årlige minimumstimetal for disse fag er fastsat i lovens bilag 1. Efter folkeskolelovens 16, stk. 3, gennemfører hver skole inden for de rammer og principper, der er fastsat i henhold til 40, stk. 2, nr. 5, og 44, stk. 2, nr. 1, et antal årlige undervisningstimer i hvert enkelt obligatorisk fag på hvert af klassetrinnene og i valgfag på hvert af klassetrinnene 7.-9., hvorved de i lovens bilag 1, jf. stk. 1 og 2, fastsatte timetal som minimum gives. Der er i lovens bilag 1 fastsat år-

7 7 lige vejledende timetal for de fag, der ikke efter stk. 2 er fastsat årlige minimumstimetal for. Undervisningstimetallene opgøres i klokketimer og pauser indgår ikke i de i stk. 1-3 nævnte timetal, jf. folkeskolelovens 16, stk. 4. Undervisningstimetallene er fastsat i den gældende folkeskolelovs bilag Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Med folkeskolereformen blev antallet af fagtimer i en række centrale fag, blandt andet dansk og matematik, øget væsentligt med henblik på at styrke fagligheden og understøtte, at alle elever forlader folkeskolen med de fornødne faglige kompetencer. For at understøtte det stærke fokus på faglighed, som blev lagt med folkeskolereformen, er der et ønske om at tilføre flere undervisningstimer i udvalgte fag. Det foreslås, at der vil skulle tilføres 90 ekstra undervisningstimer i fagene til prioritering af 2. fremmedsprog, billedkunst og historie fra skoleåret 2020/21, hvorved tiden til den understøttende undervisning bliver tilsvarende kortere. Den understøttende undervisning er undervisningstid, der supplerer undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, og er beskrevet nærmere i de almindelige bemærkningers afsnit 2.2 samt i bemærkningerne til lovforslagets 1, nr. 4. Der foreslås derfor, at der vil skulle tilføres 30 yderligere vejledende undervisningstimer til tysk eller fransk på 5. klassetrin, så eleverne samlet set vil blive undervist i et omfang svarende til to lektioner om ugen, og dermed får en bedre sprogstart og et bedre udbytte af undervisningen i tysk eller fransk. Baggrunden herfor er, at det vurderes, at det eksisterende omfang af undervisningen svarende til én ugentlig lektion på 5. klassetrin ikke sikrer tilstrækkelig intensitet i undervisningen til at lære et nyt fremmedsprog og til at opbygge og fastholde fx mundtlig sprogfærdighed. Der foreslås endvidere, at der vil skulle indføres 30 vejledende undervisningstimer i billedkunst på 6. klassetrin, hvor der i dag ikke er timer, med henblik på at styrke overgangen fra det obligatoriske fag på mellemtrinnet til det obligatoriske praktiske/musiske valgfag i klasse, jf. folkeskolelovens 9, stk. 8. Desuden vil timer på 6. klassetrin sætte fokus på faget og sikre mere ensartede rammer på tværs af de praktiske/musiske fag. Der foreslås herudover, at der vil skulle tilføres ydereligere 30 undervisningstimer til historie på 9. klassetrin, således at der gives mulighed for en større tyngde i arbejdet med den dybere og mere komplekse faglighed i faget, og således at eleverne vil blive bedre forberedt på den mulige udtræksprøve i 9. klasse, jf. folkeskolelovens 14, stk. 2, 2. pkt. Med henblik på, at elever på alle klassetrin kan blive mødt af en varieret skoledag med den rette balance mellem undervisning i fagene og de obligatoriske emner samt understøttende undervisning, foreslås det at der vil skulle flyttes 30 vejledende undervisningstimer i idræt årligt, svarende til en lektion ugentligt, fra klassetrin til klassetrin, således at der bliver gjort plads til mere understøttende undervisning på mellemtrinnet. Det foreslåede vil betyde, at eleverne vil få et vejledende timetal på 60 undervisningstimer årligt i idræt, svarende til to lektioner ugentligt, på klassetrin og 90 undervisningstimer årligt i idræt, svarende til tre lektioner ugentligt, på klassetrin. Flere idrætstimer i udskolingen vil kunne understøtte bevægelse i udskolingen samt forberede eleverne bedre på at gå til den eventuelle udtræksprøve i 9. klasse, jf. folkeskolelovens 14, stk. 2, 2. og 3. pkt. Det foreslås endvidere at flytte 30 undervisningstimer årligt i dansk, svarende til en lektion ugentligt, fra 3. klassetrin til 2. klassetrin med henblik på at gøre plads til mere understøttende undervisning på 3. klassetrin. Det vil desuden betyde, at der vil være flere timer i dansk på 2. klassetrin, hvor der er stort fokus på, at eleverne træner at læse. Herudover foreslås der indført særskilte vejledende timetal for henholdsvis madkundskab og håndværk og design, samt en præcisering og ændring af, på hvilke klassetrin undervisningen i fagene skal udbydes. Madkundskab samt håndværk og design er de eneste fag i folkeskolen, der ikke har særskilte vejledende timetal. Særskilte vejledende timetal vil medvirke til klarere rammer for fagene. Det samlede timeantal for fagene vil blive fastholdt. Timerne foreslås fordelt på 3. til 6. klassetrin, således at det passer med starten af et praktisk/musisk valgfag i 7. klasse, jf. folkeskolelovens 9, stk. 8. Endelig foreslås det, at det vejledende timetal for kristendomskundskab på 7. og 8. klassetrin og dettes medregning i det årlige minimumstimetal pr. klassetrin gøres fleksible, således at det bliver muligt for skolerne at flytte de pågældende fagtimer mellem 7. og 8. klassetrin ved fravigelse af den mindste varighed af undervisningstiden med henblik på at gøre plads til tiden til konfirmationsforberedelse på 8. klassetrin, jf. hertil de almindelige bemærkningers afsnit og lovforslagets 1, nr. 6, samt bemærkningerne hertil. Dette vil indebære, at det årlige minimumstimetal pr. klassetrin vil blive fleksibelt på de to klassetrin, således at de 30 undervisningstimer til kristendomskundskab regnes med på det af klassetrinnene, hvor skolen har pligt til at tilbyde undervisning efter folkeskolelovens 5, stk. 2, nr. 1, litra c. Der henvises til lovforslagets 1, nr. 1 og 14, samt bemærkningerne hertil Kvalitetsløft af den understøttende undervisning Gældende ret

8 8 Det følger af folkeskolelovens 3, stk. 4, at skolen indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med virksomheder, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler, med lokale fritids- og klubtilbud og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes samarbejder, og skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet. Dette samarbejde omtales som åben skole i forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende , Tillæg A, L 51 som fremsat, side 16. Det følger af folkeskolelovens 16 a, stk. 1, at undervisningen i folkeskolens fag, jf. 5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf. 7, suppleres af understøttende undervisning. Den understøttende undervisning skal anvendes til forløb, læringsaktiviteter m.v., der enten har direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Efter folkeskolelovens 16 a, stk. 2, skal skolens leder sikre sammenhæng mellem undervisningen i fagene, de obligatoriske emner og den understøttende undervisning Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Mange kommuner og skoler har gjort en stor indsats i forhold til at få den understøttende undervisning til at fungere. Følgeforskning viser imidlertid, at den understøttende undervisning tilrettelægges meget forskelligt på tværs af landet, og at over halvdelen af folkeskolerne oplyser, at der ikke er en fælles forståelse af den understøttende undervisning. Det har aldrig været hensigten, at understøttende undervisning fx skulle ligge som en isoleret ø i skemaet. Tværtimod skal den understøttende undervisning bl.a. bygge bro mellem folkeskolens forskellige fag og aktiviteter og muliggøre samarbejder om åben skole m.v. og derigennem skabe rum for, at undervisningen tilrettelægges på en måde, så hele skoledagen bliver mere varieret. Formålet med understøttende undervisning er således at give tid til undervisningsforløb og -aktiviteter, der understøtter folkeskolens formål, herunder skolens undervisning i fagene og obligatoriske emner, og at undervisningen kan tilrettelægges på mangfoldige måder, således at alle elever kan udfordres fagligt og undervisningen kan tilpasses og differentieres, så den imødekommer den enkelte elevs behov, interesser og forudsætninger. Skoler er forpligtede til at indgå samarbejder og partnerskaber med virksomheder, kultur-, musik- og idrætsforeninger samt idrætsskoler mv., og derigennem åbne skolen op mod det omkringliggende lokalsamfund. Elementerne fra folkeskolereformen om åben skole, bevægelse samt lektiehjælp og faglig fordybelse skal forblive uændrede og skal fortsat løftes både i undervisningen i fagene og de obligatoriske emner samt i den understøttende undervisning. Den understøttende undervisning er et centralt og væsentligt element i folkeskolereformen og er i sammenhæng med undervisningen i fagene og de obligatoriske emner en afgørende faktor i realiseringen af reformens ambitioner om at øge det faglige niveau for alle elever, samt mindske betydningen af elevernes sociale baggrund for de faglige resultater. Det er afgørende, at den understøttende undervisning anvendes som forudsat til at realisere en mere varieret skoledag, hvor eleverne møder differentierede undervisningsformer, åben skole, bevægelse og lektiehjælp af høj kvalitet på alle skoler. Den understøttende undervisning skal derfor hænge bedre sammen med og understøtte folkeskolens formål, skolens undervisning i fagene og obligatoriske emner samt sikre en mere varieret skoledag, herunder med bevægelse og hvor det omgivende samfund inddrages. For at sikre en mere tydelig beskrivelse af den understøttende undervisnings formål og indhold nyaffattes bemærkningerne til folkeskolelovens 16 a, stk. 1, om den understøttende undervisning. Nyaffattelsen vil blive suppleret med en pædagogisk vejledning til lærere, pædagoger og skoler med forslag til organisering, tilrettelæggelse af undervisningen, undervisningsmetoder og indholdsvalg mv., og der vil blive etableret en national portal, evt. i tilknytning til emu.dk, der kan understøtte skoler og lærere i arbejdet med at realisere reformens intentioner, herunder bl.a. åben skole og bevægelse, med bl.a. vejledningsmaterialer. Derudover er der som supplement til nyaffattelsen af bemærkningerne til bestemmelsens om den understøttende undervisning tilvejebragt finansiering til at styrke den understøttende undervisning, jf. de almindelige bemærkningers afsnit 3, således at kvaliteten i den understøttende undervisning kan styrkes, så den kommer til at virke godt og efter hensigten på alle skoler. Skoler og kommuner får dermed mulighed for at lave et kvalitetsløft af den understøttende undervisning gennem tilførsel af flere personaleressourcer det kan både være lærere og pædagoger. Det forventes, at midlerne prioriteres til færre elever per underviser, to-voksenundervisning, holddannelse, undervisning tilpasset elevernes forskellige faglige udvikling mv., og at øge tiden til planlægning af og opfølgning på den understøttende undervisning inden for rammerne af indgåede kollektive overenskomster og lokale aftaler. For at understøtte, at de tilførte ressourcer anvendes i overensstemmelse med hensigten, skal skolerne fremadrettet i den allerede eksisterende kvalitetsrapport redegøre for, hvordan de har valgt at anvende de ressourcer, der afsættes til at styrke kvaliteten af den understøttende undervisning.

9 9 Undervisningsministeriet vil desuden følge anvendelsen af personaleressourcer i folkeskolen ud fra en række overordnede parametre så som klassekvotienter, antal elever per underviser, undervisningsressourcer per elev, det samlede timetal og timetal i de enkelte fag, faglige resultater og trivsel og det samlede kommunale forbrug på folkeskolen suppleret med udviklingen i udgift pr. elev. Skolernes undervisningspraksis, herunder anvendelse af åben skole, bevægelse, lektiehjælp og faglig fordybelse, vil desuden blive fulgt årligt gennem et kommende grundskolepanel med et repræsentativt udsnit af skolerne. Det bemærkes, at opfølgningen så vidt muligt vil blive tilrettelagt med henblik på, at den bliver så ubureaukratisk som muligt for kommunerne. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkningers afsnit om klarere rammer for fravigelse af en mindste varighed af undervisningstiden og afsnit 3 om økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige samt til lovforslagets 1, nr. 4, om den understøttende undervisning og 1, nr. 10, om kvalitetsrapporter og bemærkningerne hertil Skoleugens længde og mulighed for at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden Gældende ret Undervisningstidens samlede varighed er reguleret i folkeskolelovens 14 b. Det følger af stk. 1, at undervisningstiden skal tilrettelægges således, at den i et skoleår har en samlet varighed af 1) Mindst timer i børnehaveklassen og på klassetrin, 2) Mindst timer på klassetrin og 3) timer på klassetrin. Efter folkeskolelovens 16 b, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen, efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og efter ansøgning fra skolens leder, godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden i folkeskolelovens 14 b, stk. 1, nr. 1, og i helt særlige tilfælde 14 b, stk. 1, nr. 2 og 3, i op til 1 skoleår med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for bestemte klasser ved hjælp af ekstra personale i klassen. Det følger af folkeskolelovens 16 b, stk. 2, at såfremt bestemmelserne i 14 b, stk. 1, om en mindste varighed af undervisningstiden, fraviges, skal kommunalbestyrelsen tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning, jf. 3, stk. 7, eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene. Bestemmelsen blev indsat ved 1, nr. 36, i lov nr af 26. december Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende , Tillæg A, L 51 som fremsat, side 43ff, at formålet med bestemmelsen er at give kommunalbestyrelsen mulighed for at nedskalere tiden til understøttende undervisning på en skole, hvis de samtidig øger antallet af undervisningstimer i fagene, herunder særligt i dansk og matematik, med to voksne i klassen. Det er en betingelse, at nedskaleringen af den understøttende undervisning finder sted med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering i den pågældende klasse. Fravigelsesmuligheden gælder generelt for børnehaveklassen og klassetrin og for klassetrin for klasser med helt særlige behov. Det fremgår videre af bemærkningerne, at fravigelsen kan være hensigtsmæssig, hvis der er tale om en klasse med særlige trivselsproblemer, hvilket fx kan hænge sammen med store problemer med mobning, eller at klassen er sammenbragt. Det kan endvidere være hensigtsmæssigt at fravige timetallet, hvis en eller flere enkelte elever befinder sig i en vanskelig situation, der har betydning for hele klassen. Det kan fx være tilfældet, hvis der er store problemer med uro i klassen, som har baggrund i sociale og emotionelle problemer, ADHD eller lignende, blandt enkelte elever i klassen. For så vidt angår indskolingselever, kan der ske en fravigelse af en mindste varighed af undervisningstiden, hvis det findes hensigtsmæssigt i forhold til en eller flere problemstillinger i en klasse, som bedst ses at kunne afhjælpes ved, at der gives mulighed for at have to voksne i klassen. For så vidt angår elever fra og med 4. klassetrin, skal der stilles skærpede krav til behovet for to voksne i klassen, således at der alene kan ske en nedskalering for disse klassetrin i helt ekstraordinære tilfælde. Fravigelsen kan ske for op til et år ad gangen. Dette er ikke til hinder for, at en fravigelse fornyes i forhold til den samme klasse. Den kan dog kun gives for et år ad gangen, således at det sikres, at der mindst en gang årligt bliver taget stilling til, om fravigelsen fortsat er hensigtsmæssig og nødvendig. Hvis adgangen til nedskalering ønskes forlænget, skal der ansøges herom på ny for hvert enkelt skoleår med en særskilt begrundelse for hvert enkelt skoleår, herunder med en redegørelse for, hvorledes en ekstra voksen i klassen i tidligere skoleår har haft betydning for klassens trivsel og faglige udvikling, og hvorfor ordningen skal forlænges. De ekstra timer kan udmøntes gennem den i kommunal praksis eksisterende undervisningsassistentordning, hvor pædagoger eller andre faggrupper indgår i løsningen af undervisningsopgaven i samarbejde med læreren. Undervisningsassistenterne indgår i skolens undervisning med en assisterende funktioner i forhold til den undervisning, som varetages af en lærer eller en pædagogen med undervisningskompetence, jf. folkeskolelovens 29 a. Assistenten har især opmærksomhed på og løser opgaver med vægt på elevernes sociale trivsel, samarbejde og opmærksomhed om lærerens undervisning fx i form at supplerende støtte og praktisk instruktion. De ekstra timer kan også udmøntes ved en tolærerordning.

10 10 Hvis kommunalbestyrelsen benytter muligheden for at fravige reglerne om undervisningstiden, vil det medføre en kortere skoleuge. Derfor følger det af bestemmelsen i 16 b, stk. 2, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører. Forældrene må ikke pålægges en ekstra udgift herfor. Forældrene må derfor ikke afkræves betaling for de timer i skolefritidsordningen eller fritidstilbuddet, som skyldes en fravigelse af den fastsatte undervisningstid i lovens 14 b, stk. 1. Folkeskoleloven stiller ikke krav om, at alle skoler skal have en skolefritidsordning. Det fremgår af lovens 36, stk. 7, at hvis der er etableret en skolefritidsordning ved den skole, hvor barnet er optaget, har forældre krav på, at deres barn optages i skolefritidsordningen under forudsætning af, at der er plads i denne. Hvis skolen ikke har en skolefritidsordning, eller hvis der ikke er plads i denne, skal eleverne tilbydes plads i et andet relevant alderssvarende fritidstilbud i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens forsyningsforpligtelse i dagtilbudslovens 4, stk. 1, hvorefter kommunalbestyrelsen skal sørge for det nødvendige antal pladser i dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud. Uanset hvilket fritidstilbud der tilbydes, er det kommunalbestyrelsens ansvar, at forældrene ikke afkræves betaling for de timer, der ellers ville være omfattet af den længere skoleuge. Det følger af folkeskolelovens 53, stk. 1, at tiden til konfirmationsforberedelsen fastsættes ved forhandling mellem kommunalbestyrelsen og præsterne i kommunen. Kan der ikke opnås enighed mellem parterne, træffes afgørelsen af kommunalbestyrelsen efter forhandling med de berørte menighedsråd. Det følger af endvidere af den gældende bestemmelses stk. 2, at der skal sikres konfirmationsforberedelsen den nødvendighed tid inden for de rammer, der er fastsat, jf. folkeskolelovens 40, stk. 2, nr. 5, og 44, stk. 2, nr. 1. Tiden til konfirmationsforberedelse skal som udgangspunkt placeres indenfor normal undervisningstid, hvilket vil sige mandag til fredag mellem ca. kl. 8 og Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Reduktion af undervisningstidens samlede varighed i indskolingen I folkeskolen skal der være optimale rammer for både den gode undervisning med høj faglighed og trivsel. For de yngste elever fylder timerne i skolen i dag en stor del af deres vågne tid. Med en generel afkortning i indskolingen vil de yngste skolebørn få mere tid og energi til leg, udvikling og fritidsaktiviteter uden for skolen. En kortere skoleuge i indskolingen vil desuden give fritidstilbuddene bedre mulighed for at skabe en sammenhængende indsats for børnene. Det foreslås, at den samlede undervisningstid i indskolingen ændres fra timer til timer. Dermed vil den samlede undervisningstid i indskolingen blive reduceret med 90 timer, således at den i et skoleår vil have en samlet varighed af mindst timer i børnehaveklassen og på klassetrin. Den samlede undervisningstid for klassetrin ændres ikke med forslaget. Den foreslåede reduktion af den samlede undervisningstid vil, sammen med forslag om øget kvalitet i den understøttende undervisning, jf. lovforslagets 1, nr. 4, bidrage til at sikre en mere fokuseret skoledag for indskolingseleverne. Der henvises til lovforslagets 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil Klarere rammer for anvendelsen af 16 b Den nuværende retstilstand vedrørende 16 b i folkeskoleloven, der giver mulighed for at fravige en mindste varighed af undervisningstiden ved at konvertere understøttende undervisning til to-voksenundervisning, har vist sig vanskelig at forstå og administrere. Der er samtidig en stigende interesse for at benytte muligheden for at konvertere understøttende undervisning til to-voksenundervisning. En undersøgelse foretaget af Undervisningsministeriet i september 2018 viste, at omkring halvdelen af landets folkeskoler angav at benytte folkeskolelovens 16 b til at nedskalere undervisningstiden, herunder primært på mellemtrinnet og i udskolingen. Undersøgelsen viste desuden, at bestemmelsen generelt benyttes på tværs af klassetrin og i mindre grad for udvalgte enkelte klasser. Den udbredte anvendelse af bestemmelsen tyder på, at den benyttes i videre omfang og i andre situationer end det, der var intentionen med bestemmelsen. Det foreslås derfor, at det præciseres, at kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende undervisning, vil skulle kunne godkende fravigelse af reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden i børnehaveklassen og klassetrin med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering. Godkendelsen vil skulle kunne gives for op til 1 år. Skolens leder vil efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen kunne ansøge kommunalbestyrelsen om godkendelse til at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden, således at tiden til den understøttende undervisning nedskaleres. Forslaget vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil få mulighed for at nedskalere tiden til understøttende undervisning i børnehaveklassen og klassetrin på en skole, hvis antallet af undervisningstimer med to voksne i klassen samtidig øges. Det vil være en betingelse, at nedskaleringen af den understøttende undervisning finder sted med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering i den pågældende klasse, som nedskaleringen gælder for.

11 11 Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsen vil skulle kunne godkende nedskalering af tiden til den understøttende undervisning på klassetrin i specialklasser og på specialskoler, hvis undervisningstiden med to voksne i klassen samtidig øges. Forslaget vil indebære, at det fremover alene vil være på klassetrin i specialklasser og på specialskoler, at nedskalering af tiden til understøttende undervisning vil kunne finde sted med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering. Det vil være en betingelse for nedskalering af tiden til understøttende undervisning, at denne er begrundet i den enkelte klasses behov herfor, og kommunalbestyrelsen vil skulle godkende ansøgningerne klassevist. Forslaget vil endelig indebære, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med godkendelse af nedskalering af tiden til understøttende undervisning vil skulle tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning, eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører, uden at der opkræves særskilt betaling fra forældrene herfor. Der henvises til lovforslagets 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil Fleksibel mulighed for fravigelse af en mindste varighed af undervisningstiden, herunder med henblik på at gøre plads til tiden til konfirmationsforberedelse Med henblik på at skabe klare rammer for kommunernes og skolernes muligheder for at konvertere tid til understøttende undervisning til andre aktiviteter, foreslås det at indsætte en ny bestemmelse i 16 d, stk. 1, hvor der, for så vidt angår klassetrin, vil blive mulighed for at nedskalere op til 2 timers understøttende undervisning på mellemtrinnet og i udskolingen pr. uge, til andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i overensstemmelse med de lokale ønsker og behov på den enkelte skole. Det vil kunne være til følgende formål: To-voksenundervisning og undervisning tilpasset elevernes forskellige faglige udvikling indenfor det enkelte klassetrin. Særlige talentforløb og turboforløb for de fagligt dygtige og fagligt svage elever. Pædagoger eller lærere i forbindelse med åben skole og bevægelse. Konverteringen af understøttende undervisning til andre aktiviteter vil skulle medvirke til at realisere arbejdet med at styrke elevernes trivsel og skabe bedre forudsætninger for at indfri ambitionerne med en varieret skoledag med åben skole, bevægelse samt lektiehjælp og faglig fordybelse. Kommunalbestyrelsen vil efter ansøgning fra skolelederen og efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen årligt skulle godkende konvertering af understøttende undervisning i de enkelte klasser og klassetrin og sikre, at dette sker inden for lovens rammer. Kravet vil skulle medvirke til at fremme, at frigivne ressourcer anvendes til kvalitetsforbedringer i skolen. Hvis tiden til understøttende undervisning nedskaleres, vil kommunalbestyrelsen skulle tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning, eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører, uden at der opkræves særskilt betaling fra forældrene herfor. Kommunalbestyrelsen vil som noget nyt blive forpligtet til i den allerede eksisterende kvalitetsrapport at følge med i de enkelte skolers anvendelse af de ressourcer, der måtte blive frigivet i forbindelse med nedskalering af undervisningstiden. Dette skal bidrage til at understøtte den løbende dialog mellem kommunalbestyrelsen og den enkelte skole om, hvordan de nationale mål, der blev aftalt i forbindelse med reformen af folkeskolen fra 2013, bedst indfries. Undervisningsministeren igangsatte i 2015 et rammeforsøg i henhold til folkeskolelovens 55, der gav en række kommuner mulighed for at afkorte tid til understøttende undervisning med henblik på at gøre plads til tiden til konfirmationsforberedelse på 7. eller 8. klassetrin. Baggrunden for forsøget var blandt andet en række henvendelser fra kommuner, der oplevede vanskeligheder ved tilrettelæggelse af tiden til konfirmationsforberedelse efter folkeskolereformen. Forsøget, der omfattede 67 kommuner, blev evalueret i efteråret 2018, og evalueringen viste, at såvel skoler som præster oplevede færre udfordringer med planlægningen af konfirmationsforberedelsen. De deltagende skoler oplevede endvidere, at eleverne virkede mere undervisningsparate og bedre kunne koncentrere sig i undervisningen. Det foreslås derfor i 16 d, stk. 2, som affattet ved lovforslagets 1, nr. 6, at give mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan beslutte at godkende fravigelse af reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på 7. eller 8. klassetrin med henblik på at give tid til konfirmationsforberedelse på det pågældende klassetrin. Undervisningstiden vil kunne afkortes med op til 60 undervisningstimer årligt, svarende til to lektioner om ugen. Hvis afkortningen sker på 8. klassetrin, vil det være en forudsætning, at der stadig er minimum 90 timers understøttende undervisning pr. år, svarende til 2,2 timers understøttende undervisning pr. uge uden indregnede pauser, til rådighed. Det vil skulle være muligt for skolerne at foretage en modsvarende flytning af fagtimer som fx kristendomskundskab fra 8. klasse til 7. klasse. Skolen vil skulle stille et frivilligt undervisningstilbud til rådighed for de elever, der ikke deltager i konfirmationsforberedelse. Undervisningsministeriet vil udarbejde inspirationsmateriale om indhold og tilrettelæggelsen af det frivillige tilbud. Der henvises til lovforslagets 1, nr. 6, om mulighed for nedskalering af tid til understøttende undervisning, og lovforslagets 1, nr. 10, om kvalitetsrapporter, samt bemærkningerne hertil Udvidet kompetence til skolebestyrelser ved ansættelse af skolens leder Gældende ret

12 12 Kommunalbestyrelsens opgaver i forbindelse med styrelsen af kommunens skolevæsen er reguleret i folkeskolelovens Efter folkeskolelovens 40, stk. 5, 1. pkt., kan kommunalbestyrelsen helt eller delvis delegere sine beføjelser efter denne lov til skolebestyrelserne, bortset fra de beføjelser, der følger af arbejdsgiverkompetencen, og de beslutninger, der er nævnt i stk. 2, nr. 1-7, samt 25, stk. 3, 34, stk. 3, og 40 a, stk. 3. Efter folkeskolelovens 40, stk. 6, træffes beslutninger om ansættelse af ledere, lærere og pædagoger, jf. 29 a, efter at der er indhentet udtalelse fra vedkommende skolebestyrelse, jf. 44, stk. 7. Denne ansættelseskompetence følger af arbejdsgiverkompetencen og kan derfor ikke delegeres til skolebestyrelsen, jf. herved også bestemmelsen i 40, stk. 5, 1. pkt. Skolebestyrelsens opgaver i forbindelse med styrelsen af kommunens skolevæsen er reguleret i folkeskolelovens Efter folkeskolelovens 44, stk. 7, skal skolebestyrelsen afgive udtalelse til kommunalbestyrelsen om ansættelse af ledere, lærere og pædagoger, jf. 29 a, jf. 40, stk. 6. Efter folkeskolelovens 42, stk. 8, må elevrepræsentanterne i skolebestyrelsen ikke overvære den del af drøftelserne, der angår sager vedrørende enkelte elever eller lærere. Der er ikke fastsat regler om, at medlemmer af skolebestyrelsen, herunder formanden, kan tegne skolebestyrelsen Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Forældreinddragelsen og civilsamfundets stemme i skoledriften skal styrkes. I mange kommuner inddrages skolebestyrelserne tæt i beslutningen om, hvem der skal ansættes som skoleleder, fx gennem deltagelse i et ansættelsesudvalg. I andre kommuner får skolebestyrelsen alene mulighed for at afgive udtalelse om den ansøger, kommunalbestyrelsen ønsker at ansætte, sådan som reglerne foreskriver. Skolebestyrelsen skal spille en aktiv rolle ved beslutningen om, hvem der ansættes som skoleleder på skolen. Skolebestyrelsen skal derfor have mere indflydelse på ansættelse af skolens leder ved, at kommunalbestyrelserne forpligtes til at have mindst en repræsentant fra skolebestyrelsen, som er valgt blandt forældrerepræsentanterne, med i beslutningen om, hvem der tilbydes ansættelse i stillingen. Skolebestyrelsen vil herefter kunne gøre sine ønsker til den kommende skoleleder gældende gennem repræsentanten. Det betyder også, at det eller de medlemmer af skolebestyrelsen, som deltager i beslutningen, i den konkrete ansættelsesproces er repræsentant for den samlede skolebestyrelse. Det bemærkes, at elevrepræsentanter ikke kan deltage ved drøftelser af sager om enkeltpersoner. Da det valgte medlem repræsenterer skolebestyrelsen, vil skolebestyrelsen kunne fastsætte nærmere rammer for repræsentantens varetagelse af opgaven. Den samlede skolebestyrelse vil forud for og løbende under ansættelsesprocessen kunne give repræsentanten et mandat, som beskriver de krav og ønsker, som skolebestyrelsen har til en skoleleder, så repræsentanten under ansættelsesprocessen kan tage højde herfor fx igennem de spørgsmål, der stilles under ansættelsessamtaler, og derved belyse de forhold, som skolebestyrelsen ønsker, at der skal lægges vægt på ved ansættelsen. Repræsentanten vil inden for rammerne af et mandat fra skolebestyrelsen være forpligtet til at arbejde for, at de krav og ønsker, som skolebestyrelsen har til en ny skoleleder, så vidt muligt bliver opfyldt. En ansættelsesproces vedrørende en ny skoleleder vil i sagens natur indebære en behandling af ansøgeres personoplysninger (fx navn, adresse, arbejds- og uddannelsesmæssige forhold mv.), da der er tale om oplysninger om identificerbare fysiske personer, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 1. Behandlingen af disse personoplysninger skal derfor ske i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, herunder princippet om formålsbegrænsning (artikel 5, stk. 1, litra b), princippet om dataminimering (artikel 5, stk. 1, litra c) og princippet om integritet og fortrolighed (artikel 5, stk. 1, litra f), ligesom der skal være et gyldigt behandlingsgrundlag i forhold til de konkrete personoplysninger. Det vil betyde, at skolebestyrelsens repræsentant i beslutningen om ansættelse af ny skoleleder alene kan tilgå, behandle og videregive oplysninger om ansøgerfeltet, hvor dette er sagligt, relevant og nødvendigt ved ansættelsesprocessen, herunder i forhold til integritet og fortrolighed om oplysningerne, og i de tilfælde, hvor databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven konkret giver adgang til, at en behandling af oplysningerne kan finde sted. Det samme vil gælde for de øvrige medlemmer af et eventuelt ansættelsesudvalg. Skolebestyrelsen vil ikke kunne få en tilsvarende adgang til personoplysninger, da det vil være repræsentanten, der på skolebestyrelsens vegne fremmer skolebestyrelsens krav og ønsker til en ny skoleleder i forbindelse med ansættelse. Der henvises til lovforslagets 1, nr. 7, 8, 11 og 13, samt bemærkningerne hertil Mulighed for toårig valgperiode for forældrerepræsentanterne i skolebestyrelser Gældende ret Det fremgår af folkeskolelovens 42, stk. 9, 1. pkt., at forældrerepræsentanternes valgperiode er 4 år, jf. dog lovens 42, stk. 10 og 13, gældende fra den 1. august i det år, der følger efter nyvalg til regionsråd og kommunalbestyrelse, jf. dog lovens 42, stk. 12. De øvrige medlemmers valgperiode er 1 år.

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen 2018/1 LSF 226 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 19/02277 Fremsat den 12. april 2019 af undervisningsministeren (Merete

Læs mere

Lov om ændring af lov om folkeskolen

Lov om ændring af lov om folkeskolen LOV nr 564 af 07/05/2019 (Gældende) Udskriftsdato: 15. august 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 19/02277 Senere ændringer til forskriften Ingen Lov om ændring

Læs mere

Justering af Folkeskoleloven pr. august 2019/1. august 2020

Justering af Folkeskoleloven pr. august 2019/1. august 2020 Aftaletekst Ny lovtekst Gammel lovtekst Aftalepartierne er enige om, at der tilføres 90 ekstra fagtimer til prioritering af opstart af 2. fremmedsprog, billedkunst og historie 5, stk. 2 nr. 2 2) Praktiske/musiske

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Justering af fagrækken og den understøttende undervisning, afkortning af skoleugens længde, ansættelse af skoleledere og kompetencedækning m.v.) 1 I lov

Læs mere

Tema: Gældende før lovændring: Gældende nu: Hvad og/eller hvordan? Beslutningskompetence 2019/2020

Tema: Gældende før lovændring: Gældende nu: Hvad og/eller hvordan? Beslutningskompetence 2019/2020 Oversigt over justering af folkeskolereformen Dagtilbud og Undervisning d. 10. maj 2019 Tema: Gældende før lovændring: Gældende nu: Hvad og/eller hvordan? Beslutningskompetence 2019/2020 Fastsættelse af

Læs mere

Synoptisk oversigt over MBUL's vejledning om FS-lovens 16 b

Synoptisk oversigt over MBUL's vejledning om FS-lovens 16 b Synoptisk oversigt over MBUL's vejledning om FS-lovens 16 b Nærværende notat har til hensigt at skabe overblik over ministeriets vejledning om anvendelsen af folkeskolelovens 16 b om konvertering af undervisning

Læs mere

Ændring af folkeskoleloven

Ændring af folkeskoleloven Ændring af folkeskoleloven Der er i 2018 og 2019 indgået en lang række aftaler mellem Regeringen og et flertal af Folketingets partier, der har betydning for folkeskolen. En række af disse ændringer skal

Læs mere

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af

Læs mere

Tidligere fremmedsprog

Tidligere fremmedsprog Tidligere fremmedsprog Almindelige bemærkninger til temaindgangen Tidligere fremmedsprog 2.1.1. Mere undervisning i fagene ( ) Undervisningen i fremmedsprog skal styrkes. Den stigende internationalisering

Læs mere

Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel skole

Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel skole Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel skole Undervisningsministeriet, februar 2019 Velkommen! Afdelingschef Lotte Groth-Andersen Kontorchef

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b

Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskolelovens 16 b, hvorefter kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende

Læs mere

PIXI-UDGAVE Justering af folkeskolen

PIXI-UDGAVE Justering af folkeskolen PIXI-UDGAVE Justering af folkeskolen Februar 2019 Faglighed, dannelse og frihed justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel skole, januar 2019 Aftalepartierne bag justering af folkeskolen

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Undervisningsudvalget Christiansborg

Undervisningsudvalget Christiansborg Undervisningsudvalget 2018-19 UNU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 224 Offentligt Undervisningsudvalget Christiansborg Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf.: 33 92 50 00 E-mail:

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag)

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag) Udklip (paragraffer), der handler om musik - og kulturskoler i lovændringerne i forbindelse med folkeskolereformen: Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013 Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Politisk notat vedrørende implementeringen af lov L226 om justeringer af folkeskolereformen.

Politisk notat vedrørende implementeringen af lov L226 om justeringer af folkeskolereformen. 6. maj 2019 Politisk notat vedrørende implementeringen af lov L226 om justeringer af folkeskolereformen. I den nye lov L226 vedtaget 2.maj 2019 justeres rammerne for folkeskolen med 13 initiativer, som

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Godkendt. Skolelederen skal indsende beslutningen om dispensation og hvordan øget DUS åbningstid finansieres til Skolechefen én gang årligt.

Godkendt. Skolelederen skal indsende beslutningen om dispensation og hvordan øget DUS åbningstid finansieres til Skolechefen én gang årligt. Punkt 16. Godkendelse af forslag stillet af Venstres byrådsgruppe om mulighed for at nedskalere tiden til understøttende undervisning mod, at to voksne er tilstede i den fagdelte undervisning / flytning

Læs mere

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale. Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået

Læs mere

Et forhandlingspapir omkring konfirmationsforberedelsen

Et forhandlingspapir omkring konfirmationsforberedelsen Bjerringbro den 20. maj 2019 Et forhandlingspapir omkring konfirmationsforberedelsen Med en justering af folkeskolereformen 2. maj 2019 kan konfirmationsforberedelsen nu etableres med mere varige løsninger.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Vejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler

Vejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Almen Uddannelse og Tilsyn Vejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf.:

Læs mere

I det følgende redegør forvaltningen for mulighederne for at forkorte skoledagen, herunder de juridiske og økonomiske rammer.

I det følgende redegør forvaltningen for mulighederne for at forkorte skoledagen, herunder de juridiske og økonomiske rammer. Notat Vedrørende: Afkortning af skoledagenes længde Sagsnavn: Skoledagens længde. Mulighed for kortere skoledage Sagsnummer: 17.00.00-G01-20-16 Skrevet af: Erik Kragelund Larsen/Jørn Sørensen/Torben Bugge

Læs mere

Aftalepartierne anerkender, at kommuner, skoleledere, lærere, pædagoger og andre har leveret en stor indsats med at implementere folkeskolereformen.

Aftalepartierne anerkender, at kommuner, skoleledere, lærere, pædagoger og andre har leveret en stor indsats med at implementere folkeskolereformen. Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om Folkets skole: Faglighed, dannelse

Læs mere

Spørgsmål/svar om praksisfaglighed i folkeskolen

Spørgsmål/svar om praksisfaglighed i folkeskolen Spørgsmål/svar om praksisfaglighed i folkeskolen Valgfaget Hvilke fag skal skolerne udbyde? Alle elever skal vælge mindst ét toårigt praktisk/musisk valgfag, der afsluttes med en prøve. De praktisk/musiske

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning - Mulighed for at nedskalere tiden til understøttende undervisning mod, at to voksne er til stede i den fagdelte undervisning Skoleudvalget, 17. november 2015 Lovgivning 16b

Læs mere

Brug af 16b på Kildedamsskolen

Brug af 16b på Kildedamsskolen Brug af 16b på Kildedamsskolen De følgende sider sendes som svar på spørgsmål 1 og 2 I forhold til at svare på spørgsmål 3: - 16b timerne behandles ligesom alle andre timer. - 16b timerne opgøres ikke

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love 2013/1 LSF 51 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 017.77P.391 Fremsat den 31. oktober 2013 af undervisningsministeren (Christine

Læs mere

2013 Udgivet den 28. december 2013. 26. december 2013. Nr. 1640. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

2013 Udgivet den 28. december 2013. 26. december 2013. Nr. 1640. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love Lovtidende A 2013 Udgivet den 28. december 2013 26. december 2013. Nr. 1640. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag) VI MARGRETHE

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Høring over lovforslag til justering af fagrækken og den understøttende

Høring over lovforslag til justering af fagrækken og den understøttende Høring over lovforslag til justering af fagrækken og den understøttende undervisning mv. Generelle bemærkninger KL takker for muligheden for at komme med høringssvar. KL finder det positivt, at der nu

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Aftalepartierne er enige om, at det gøres obligatorisk for alle elever at vælge mindst et toårigt praktisk/musisk valgfag i 7.-8.

Aftalepartierne er enige om, at det gøres obligatorisk for alle elever at vælge mindst et toårigt praktisk/musisk valgfag i 7.-8. Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om styrket praksisfaglighed i folkeskolen

Læs mere

Notat. 1 - Justeringer af folkeskolen - politisk aftale Hører til journalnummer: A Udskrevet den

Notat. 1 - Justeringer af folkeskolen - politisk aftale Hører til journalnummer: A Udskrevet den Notat 1 - Justeringer af folkeskolen - politisk aftale 2019 Udskrevet den 05-02-2019 Modtager(e): Børne- og Skoleudvalget cc: [Navn(e)] Justeringer af folkeskolen - politisk aftale 2019 Et bredt flertal

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

Skolereform & skolebestyrelse

Skolereform & skolebestyrelse Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Intentionerne med den understøttende undervisning er ligeledes uændrede, selv om timetallet hertil reduceres.

Intentionerne med den understøttende undervisning er ligeledes uændrede, selv om timetallet hertil reduceres. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 30. januar 2019 Orientering til BUU om initiativer i aftalen "Folkets skole: Faglighed, dannelse

Læs mere

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Udmelding af rammeforsøg om mere fleksible muligheder for tilrettelæggelse af skoledagen med fravigelse af folkeskolelovens 14b og 16a

Udmelding af rammeforsøg om mere fleksible muligheder for tilrettelæggelse af skoledagen med fravigelse af folkeskolelovens 14b og 16a 1 - Udmeldebrev.pdf Hører til journalnummer: 17.01.00-A00-5-17 Udskrevet den 06-04-017 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Almen Uddannelse og Tilsyn Udmelding af rammeforsøg om mere

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Udtalelse. Forslag fra SF om mere to-voksenundervisning. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Til Aarhus Byråd via Magistraten

Udtalelse. Forslag fra SF om mere to-voksenundervisning. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Til Aarhus Byråd via Magistraten Udtalelse Side 1 af 5 Til Aarhus Byråd via Magistraten Forslag fra SF om mere to-voksenundervisning BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune 1. Konklusion Byrådet behandlede den 18. november 2015

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører den åbne skole

Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører den åbne skole Den åbne skole Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører den åbne skole 2.1.5. Den åbne skole Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund. Der skal skabes en større

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar.

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar. Styrelsesvedtægt J.nr.: 17.01.00.A21 Sagsnr.: 14/2086 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler: 1. at udkast til en ny styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet og SFO i Dragør Kommune sendes i høring i skolebestyrelserne,

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af folkeskoleloven, lov om ungdomsskoler og musikloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af folkeskoleloven, lov om ungdomsskoler og musikloven og forskellige andre love Lovforslag nr. L xx Folketinget 2013-14 Udkast af 21. august 2013 Fremsat den xx 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af folkeskoleloven, lov om ungdomsskoler

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer

Læs mere

Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel skole

Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel skole Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel skole Undervisningsministeriet, februar 2019 Aftalen Bred aftale indgået den 30. januar 2019 mellem

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Folkeskolereformen Kerteminde Byskole. 17 fokuspunkter

Folkeskolereformen Kerteminde Byskole. 17 fokuspunkter Folkeskolereformen Kerteminde Byskole 17 fokuspunkter 1. En længere og mere varieret 30 timer for 0. kl. 3. kl. 33 timer for 4. kl. 6. kl. 35 timer for 7. kl. 9. kl. skoledag Overgangsperiode Henholdsvis

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2013-14 Fremsat den 31. oktober 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen 2008/1 LSF 167 (Gældende) Udskriftsdato: 15. februar 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 180.44C.021 Fremsat den 25. marts 2009 af undervisningsministeren

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

Notat om delegation. Generelt om delegation

Notat om delegation. Generelt om delegation Departementet Afdelingen for Grundskole, Ungdoms- og Voksenuddannelser Notat om delegation Dette notat tager udgangspunkt i de beføjelser, der i folkeskoleloven udtrykkeligt er henlagt til kommunalbestyrelsen.

Læs mere

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2018 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18.

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. 1 FOLKESKOLEREFORM De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. september 2013 BAGGRUNDEN Den danske folkeskole står også over for store udfordringer: Det faglige

Læs mere

Endnu bedre skole i Varde Kommune. - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole

Endnu bedre skole i Varde Kommune. - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole Endnu bedre skole i Varde Kommune - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 I forbindelse med Folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven,

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 59 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Åbent samråd i Børne- og Undervisningsudvalget

Læs mere

Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14

Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14 Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14 Indhold Forord...3 Understøttende undervisning...4 Samarbejde med foreningsliv, musikskole, ungdomsskole og kulturliv...6

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Spørgsmål og svar om forsøg med teknologiforståelse i folkeskolen Indhold

Spørgsmål og svar om forsøg med teknologiforståelse i folkeskolen Indhold Spørgsmål og svar om forsøg med teknologiforståelse i folkeskolen Indhold 1. Spørgsmål om rammerne for deltagelse... 2 1.1 Kan man søge om deltagelse i forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

Samarbejde mellem lærere og andre medarbejdergrupper

Samarbejde mellem lærere og andre medarbejdergrupper Samarbejde mellem lærere og andre medarbejdergrupper Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører Samarbejde mellem lærere og andre medarbejdergrupper: 2.4. Kvalifikationskrav i folkeskolen Gældende

Læs mere

Udskoling Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører udskoling:

Udskoling Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører udskoling: Udskoling Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører udskoling: 2.2.1. Bedre mulighed for valgfag Gældende regler I dag har eleverne efter folkeskolelovens 9 mulighed for at vælge valgfag på

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 I forbindelse med Folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven,

Læs mere