Samlenotat om strategier til håndtering af 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS) a. Indledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samlenotat om strategier til håndtering af 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS) a. Indledning"

Transkript

1 NOTAT Kemikalier J.nr. MST Ref. PEHSC Den 12. marts 2013 Samlenotat om strategier til håndtering af 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS) a. Indledning Som et led i finanslovsaftalen for 2012 har Miljøstyrelsen med bistand fra eksterne konsulenter i 2012 gennemført kortlægninger af de første 10 stoffer på LOUS: 1. Alkylphenoler og alkylphenolethoxylater 2. 1,4-benzenediol (2,5-di-tert-butylhydroquinone ) 3. Bisphenol A 4. BADGE - polymer 5. Cadmium og Cadmiumforbindelser 6. 1,6 hexandioldiglycidylether 7. Methanol 8. Visse parabener 9. PFOA/PFOS-forbindelser + øvrige perflourerede stoffer 10. N-tert-butyl-N-cylcopropyl (Cybutryne) De kortlægningsrapporterne indeholder beskrivelser af eksisterende viden om de pågældende stoffers anvendelse, regulering, miljø- og sundhedsrisici samt alternativer. På baggrund af kortlægningsrapporterne har Miljøstyrelsen udarbejdet strategier for håndtering af de udfordringer stoffernes anvendelse giver anledning til. b. Generelt om strategiernes valg af tiltag Strategierne har i udgangspunktet fokus på håndteringen af stoffernes anvendelse i Danmark. Men i og med at den produktion og de produkter, hvori stofferne indgår, i vidt omfang foregår og er afhængige af beslutninger, der foregår i det internationale rum, så har strategierne ligeledes fokus på at inddrage og evt. påvirke de beslutninger, der tages på internationalt plan. Når der herved primært er tale om udfordringer, der dækker det internationale felt, bør der sigtes mod fælles regulering i EU og internationalt til fordel for miljøet, forbrugerne og virksomheders konkurrenceevne. I forhold til regulering af de pågældende stoffers anvendelse, så er langt hovedparten af anvendelsesreguleringen totalharmoniserede områder i EU. Hovedfokus i forhold til reguleringsinitiativerne er derfor at foreslå en fælles EU regulering, hvis der er behov for yderligere regulering. I disse tilfælde vil den danske indsats først og fremmest sigte mod at skaffe den nødvendige dokumentation, som skal bruges for at kunne igangsætte regulering i

2 det internationale lovgivningssamarbejde. Det kan være dokumentation for miljøog sundhedsrisici eller f.eks. tilgængelighed af alternativer eller socioøkonomiske konsekvenser af ny lovgivning. Dog, i det omfang der konstateres væsentlige ikke-regulerede risici, vil der inden for EU-rettens rammer kunne overvejes national regulering sideløbende med danske initiativer rettet mod fællesskabets lovgivning. En forudsætning for, at Danmark er first mover på anvendelsesregulering, er tillige, at der er et videnskabeligt grundlag for indgrebet, at der er acceptable alternativer, og at andre virkemidler ikke er mere velegnede og proportionale med problemets omfang. Herudover sigtes mod at samarbejde med danske virksomheder om udvikling af alternativer, og hvordan de i øvrigt bedst kan gøre sig klar til ny lovgivning. Dialog og samarbejde med fremsynede virksomheder giver vigtig viden om hvilke alternativer, der findes til uønskede kemikalier, og hvad der skal til, for at de kan blive markedsegnede. I forlængelse heraf lægges der i en række af strategierne op til at sætte fokus på økonomiske og markedsbaserede tiltag, som tilskud til substitution, øget forbrugerinformation og udvikling af virksomhedernes CSR-tiltag 1. Dette suppleres af initiativer i forhold til at håndtere stofferne i affaldsstrømmen samt forebyggelse af jordforureninger. Muligheden for at afgiftsbelægge de pågældende stoffer er ikke medtaget i strategierne. Miljøstyrelsen er i færd med generelt at analysere, hvilke kemiske stoffer, der vil kunne afgiftsbelægges og herved om muligt kunne indgå som et element i regeringens øvrige arbejde med grønne skatteomlægninger. Specifikt i forhold til de hormonforstyrrende effekter så er seks af stofferne 2 mistænkt for at være eller er hormonforstyrrende. Strategiernes tiltag på dette område følger Miljøstyrelsens generelle indsats på området. Der arbejdes bl.a. intensivt i EU på fælles kriterier for, hvornår et stof skal anses for at være hormonforstyrrende, hvordan man vurderer og inkluderer cocktaileffekter ved risikovurdering af kemiske stoffer og herunder, om der bør tages højde for de effekter, der er set ved lave doser af hormonforstyrrende stoffer. 1 CSR: Corperate Social Responsibility 2 Det drejer sig om 1. AP/APEO, 3. Bisphenol A, 4. BADGE - polymer, 8. Visse parabener, 9. PFOA/PFOS-forbindelser og 10. Cybutryne 2

3 c. Sammenfatning af udfordringer og tiltag inden for de enkelte strategier: 1. Alkylphenoler og alkylphenolethoxylater Alkylphenoler (AP) og alkylphenolethoxylater (APE) er en stor gruppe af stoffer og stofgrupper, der bl.a. omfatter nonylphenoler (NP) og nonylphenolethoxylater (NPE) og octylphenol (OP) og octylphenolethoxylater (OPE). NPE og OPE nedbrydes i miljøet til NP og OP, og disse stoffer er særligt i fokus pga. deres miljøskadelige og hormonforstyrrende effekter. DP/DPE (Dodecylphenoler/- ethoxylater) og de kortkædede BP/BHT (butylphenol/butyl-p-cresol) har antageligvis ikke i samme omfang disse effekter, men effekterne er væsentligt mindre undersøgt. NPE er den mest anvendte af APE erne. I dag anvendes NPE i maling, lak, lim, coating og lignende produkter. OP anvendes til fremstilling af klæbemidler, der især anvendes i gummi til dæk. DP (Dodecylphenoler) anvendes i større omfang ved fremstillingen af smøremidler. BP anvendes i maling/lak og BHT anvendes som antioxidant i en række forbrugerprodukter I EU er der forbud mod at anvende NP og NPE i rengøringsmidler og i produktionen af tekstiler, medmindre produktionen foregår i et lukket system, eller koncentrationerne er meget lave. Uden for EU anvendes NP/NPE imidlertid som overfladeaktivt stof i forbindelse med fremstillingen af tekstiler. Tøj, der importeres fra lande uden for EU, kan derfor indeholde rester af NP eller NPE, der ved vask afledes til spildevandet. Udledningen af NP fra tekstiler udgør tilsyneladende en væsentlig andel af NP i spildvandet i EU I løbet af 2013 forventes Kemikalieagenturets videnskabelige komitéer at behandle et nyt forslag til begrænsning af indholdet af NP/NPE i tekstiler under REACH. Kontrol Data fra produktregistret har vist, at en væsentlig mængde NPE er registreret som anvendt i rengøringsmidler og biocidholdige produkter, selvom der er et forbud mod disse anvendelser. Kemikalieinspektionen vil i 2013 få afklaret, om der er tale om ulovlige produkter, eller om der er tale om manglende opdatering af registreringsdata. Substitutionstilskud og partnerskaber Udledningen af NP fra tekstilvask udgør en væsentlig andel af NP i spildvandet i EU, og tekstilproduktionen i lande uden for EU skader det lokale vandmiljø. Miljøstyrelsen undersøger i øjeblikket, om det er muligt at oprette et partnerskab med tekstilindustrien i DK. I forbindelse med dette partnerskab kan tekstilimportørerne opfordres til at stille krav til deres leverandører om at begrænse indholdet af NP/NPE i det færdige tekstil. Der mangler viden om mulige alternativer til AP/APE i maling, lak og andre produktgrupper, og der kan være behov for udvikling på dette område. 3

4 Udvikling af alternativer til anvendelsen af AP/APE i maling/lak og lignende produkter påtænkes at blive prioriteret under Miljøministeriets Program for grøn teknologi Der mangler viden om, hvor meget de forskellige produktgrupper bidrager til miljøbelastningen. Det gælder særligt udledningen af NP/NPE, OP/OPE og andre AP/APE med spildevand, men også betydningen af AP/APE i andre affaldsstrømme, f.eks. i forhold til anvendelsen i byggeaffald, importeret plast og bildæk. Der igangsættes derfor et projekt til nærmere udredning af den samlede udledning til miljøet og den relative betydning af emissionerne fra forskellige anvendelser, herunder bl.a. anvendelse som polymer i maling, lak, fugemasse Det faglige grundlag for fastsættelsen af kvalitetskrav for sediment vurderes umiddelbart at kunne forbedres. Det planlægges derfor at igangsætte et projekt, som skal forbedre det faglige grundlag for fastsættelse af kvalitetskravene for NP og OP i sediment. 2. 1,4-benzenediol (2,5-di-tert-butylhydroquinone) 2,5-di-tert-butylhydroquinone anvendes som antioxidant, stabilisator og UV-filter i forskellige materialer såsom blæk, antifouling, maling, plastik, papir og gummi samt kosmetik. Virksomheder har selv klassificeret, at stoffet kan være for irriterende på hud, øjne og luftveje samt allergifremkaldende og (meget) giftig med langvarige virkninger for vandlevende organismer. Desuden er der studier, der indikerer, at der er tegn på andre effekter hos mennesker, herunder påvirkning af immunsystemet og mutagenicitet, men der er ingen sikker dokumentation for disse effekter. Forbruget er faldet over de seneste år. Datagrundlaget er mangelfuldt for 2,5-di-tert-butylhydroquinone både for data om miljø- og sundhedseffekter og for anvendelsen. Miljøstyrelsen vil undersøge, om der er grundlag for at revidere den danske indledende vurdering af stoffet. Der vil desuden blive iværksat en undersøgelse, der skal se nærmere på anvendelser og eksponering, der evt. kan udgøre en risiko for miljø og forbrugere På baggrund af denne undersøgelse vil det blive vurderet, om der skal laves yderligere tiltag for at klarlægge effekterne og risikoen af stoffet grundigt. 4

5 3. Bisphenol A (BPA) Den primære anvendelse er til produktion af polycarbonat (PC) plast, hvor ca. 75 % af BPA produktionen i EU anvendes. PC er en hård og bestandig plasttype og anvendes eksempelvis til CD er, byggematerialer af plast, fødevarekontaktmaterialer, medicinsk udstyr, til sikkerhedsudstyr og almindelige forbrugerprodukter som legetøj og andet, der skal kunne tåle en hård behandling. BPA anvendes også i termopapir til fx kasseboner og som brandhæmmer og tilsætningsstof i andre plasttyper. BPA anvendes endvidere til produktion af resiner og epoxyresiner, der primært anvendes som overfladebehandlinger, lime, malinger og lakker. I miljøet har BPA hormonforstyrrende effekter på en række organismer og anses for at være giftigt, men stoffet er hverken persistent eller bioakkumulerbart. Mht. jord, luft og sekundær forgiftning via fødekæden, er det vurderet, at der ikke er nogen risiko i forhold til BPA, og at der ikke er behov for yderligere test. Der er i videnskabelige kredse ikke enighed om, ved hvilken dosis man ser effekter af BPA. Ved den i dag fastsatte sikre dosis for mennesker (TDI) viser beregninger, at der ikke er en sundhedsrisiko, hverken ved børn og voksnes udsættelse af BPA fra enkeltkilder eller den samlede udsættelse fra alle kendte kilder. Hvis TDI en ændres som følge af studier, der viser effekter af BPA ved lave doser, kan denne konklusion selvfølgelig ændres. Den store udfordring, hvad angår BPA er, at der i videnskabelige kredse ikke er enighed om hvorvidt BPA udgør en sundhedsmæssig risiko ved den nuværende TDI. BPA er bl.a. underlagt stofvurdering under REACH, hvor Tyskland er udpeget som det medlemsland, der vurderer stoffet. Resultatet af denne evaluering, der påregnes at foreligge i 2013, kan være, at registranterne af BPA pålægges at udføre de nødvendige test(s) for at afklare den mistænkte hormonforstyrrende effekt. I 2013 vil EFSA endvidere komme med en vurdering af, om man ved vurdering af risikoen for BPA skal tage højde for effekter, som er vist i studier med lave doser. Den i dag fastsatte TDI, kan derfor ændres, når der foreligger ny vurdering. Det er uhensigtsmæssigt at tage reguleringsmæssige tiltag på nuværende tidspunkt, da der ved den i dag fastsatte TDI ikke er beregnet en risiko ved udsættelsen for BPA. Når der i løbet af 2013 er sket en afklaring af, om de effekter, der ses ved lave doser af BPA, skal tages i betragtning ved risikovurderingen, skal der tages stilling til om, der er behov for nye tiltag. BPA er forbudt i sutteflasker af PC i EU. Herudover findes der forskellige reguleringer i de forskellige EU medlemslande i fødevarekontaktmaterialer, og herudover overvejer Sverige forbud i f.eks. kasseboner. De forskellige reguleringer i de enkelte lande tyder på, at medlemslandene har valgt at vurdere risikoen for BPA på forskellige måder. Miljøstyrelsen vil undersøge, hvori forskellene ligger, og om der er grundlag for en ændret regulering. Videnopbygning Der er mangel på viden om alternativer til BPA, som er sikre at anvende. Det er i nogle tilfælde muligt at anvende andre materialer eller teknologier, men det vil 5

6 sandsynligvis kræve noget udvikling. Opbygning af viden og udvikling af alternativer og alternative teknologier vil foregå i et samarbejde med interessenter fra andre myndigheder, industri brancheorganisationer og NGO er. 4. BADGE-polymer BADGE polymer fungerer som beskyttende belægning eller overfladebelægning i dåser og lagertanke, eller som bindemiddel og klæbestof til reparationssæt, tandreparationer, biler m.m. BADGE polymer er fremstillet af BPA epoxyharpikser. Den primære bekymring, hvad angår BADGE polymeren, er, at den har vist sig at kunne afgive bisphenol A (BPA). På baggrund af den nuværende viden vurderes eksponeringen fra BADGE polymer ikke at udgøre en miljø- eller sundhedsmæssig risiko. BADGE polymer har vist sig at kunne afgive BPA. Hvis EFSA i maj 2013 konkluderer, at de effekter, der ses ved lave doser af BPA, skal tages i betragtning ved vurdering af risikoen af BPA, bør der laves en ny vurdering af, om anvendelsen af BADGE polymer udgør en sundhedsmæssig risiko. Stoffet er indstillet til stofvurdering under REACH, og der forventes i denne forbindelse foretaget en grundig vurdering af stoffet i løbet af På baggrund af resultatet af denne vurdering, som udarbejdes af Miljøstyrelsen på vegne af den europæiske kemikaliemyndighed ECHA, kan industrien blive pålagt at generere yderligere data, såfremt dette vurderes nødvendigt for at afklare en eventuel bekymring. På baggrund heraf vil det efterfølgende blive vurderet, om der er behov for yderligere reguleringstiltag 5. Cadmium og Cadmiumforbindelser Den primære anvendelse af Cadmium er i genopladelige nikkel-cadmium (NiCd) batterier, som i 2005 udgjorde 82 % af det totale cadmium forbrug i EU. De primære anvendelser af NiCd batterier er bærbart værktøj og store ikke-bærbare batterier til nødstrømsanlæg. Øvrige anvendelser af cadmium er i pigmenter i plast, keramik og emalje, cadmiering af jern og stål (korrosionsbeskyttelse) og som stabilisatorer i plast, primært PVC. Cadmium ophobes som forurening i miljøet, bl.a. som følge af anvendelsen af fossile brændstoffer og fosfatholdig handelsgødning, der indeholder rester af cadmium. Cadmium indgår også som restforurening i recirkulerede materialer som f.eks. genanvendt plast, hvori der indgår cadmiumholdige pigmenter. 6

7 Brugen af cadmium har udgjort en risiko for både mennesker og miljø, hvilket de senere årtier har ført til en omfattende regulering af stoffet på tværs af sektorer. Selvom anvendelsen af cadmium i EU er stærkt reguleret, er det globale forbrug forholdsvis konstant. Som følge af cadmiums forekomst som naturlig kontaminant, grænseoverskridende forurening af cadmium fra andre lande samt recirkulering af cadmium i affaldsprodukter, vil cadmium til stadighed findes i miljøet. Der er et solidt datagrundlag vedr. miljø- og sundhedseffekter af cadmium og kilder til eksponering. I forhold til sundhedsrisici vurderes det, at 5-10 % af den danske befolkning har et indtag, der overskrider TDI værdien. I forhold til miljørisici er der fundet overskridelser af vandrammedirektivets kvalitetskriterier i bl.a. udløb fra renseanlæg og i separate regnvandsudløb. Cadmiumholdige batterier, der ikke indsamles gennem den lovpligtige indsamlingsordning, giver problemer for affaldsstrømmen og udslip til miljøet. Danmark støtter vedtagelsen af den foreslåede ændring af EU s batteridirektiv med henblik på fuldstændig udfasning af cadmium i bærbare batterier til håndværktøj. Forhandlingerne om de foreslåede ændringer til batteridirektivet fortsætter under det irske formandskab i 2013, og resultaterne heraf afventes. Danmark arbejder aktivt for at få indført grænseværdier for cadmium i fosfatholdig gødning på EU plan. Såfremt der vedtages en grænseværdi i EU som overstiger den danske, forventes det, at Danmark søger om undtagelse for at opretholde den lavere nationale grænseværdi. Sverige påtænker at forslå, at Cadmium og to cadmium-forbindelser optages på kandidatlisten, med henblik på at inkludere dem under godkendelsesordningen. Under Baselkonventionen vil Danmark arbejde for, at der udvikles retningslinjer for og værktøjer til miljømæssig forsvarlig indsamling og bortskaffelse af nikkelcadmium batterier Forbrugerinformation Indsamlingseffektiviteten i forbrugsleddet af NiCd batterier i Danmark/EU bør øges yderligere. I regi af ressourcestrategien vil der blive iværksat initiativer, der skal øge udsortering af batterier, herunder nikkel-cadmiumbatterier fra dagrenovationen og dermed sikre, at batterierne behandles rigtigt. Det vurderes at være relevant fortsat at monitere og vurdere indhold af cadmium i landbrugsjord, optag af cadmium i fødevarer fra jorden samt eksponering af mennesker via fødevarer. Vurderinger af indtaget fra fødevarer foretages normalt ud fra data om kostvaner og indhold i fødevarerne. Men der mangler viden om, i hvilken grad cadmium optages i kroppen fra forskellige typer af. Viden om cadmiums biotilgængelighed vil kunne danne baggrund for risikohåndtering som bl.a. fastsættelse af grænseværdier og udsendelse af kostråd. Det foreslås, at der igangsættes en undersøgelse af biotilgængeligheden af cadmium efter indtagelse af forskellige typer af fødevarer 7

8 6. 1,6 hexandioldiglycidylether 1,6 hexandioldiglycidylether anvendes hovedsageligt som fortynder i epoxysystemer med henblik på at reducere viskositeten. Stoffet bruges også som stabilisator i kloreret vinylharpiks og i gummi. 1,6-hexandioldiglycidylether er også til stede i byggematerialer, der sælges til professionelle såvel som forbrugere. Forekomst i produkter til børn såsom modellervoks kan ikke udelukkes. Viden om stoffet 1,6-hexandioldiglycidyl-ether s sundheds- og miljøeffekter er mangelfulde. Der er imidlertid mistanke om mutagen og kræftfremkaldende effekt på baggrund af QSAR (kvantitative struktur-analogislutninger). Den allergifremkaldende effekt betyder endvidere, at der kan være sundhedsrisici særligt for den private bruger af produkter med indhold af stoffet. Udfordringen mht. 1,6- hexandioldiglycidylether er, at der mangler data for en lang række effekter på miljø og sundhed, hvor den største bekymring angår den mulige kræftfremkaldende effekt. Som grundlag for denne vurdering vil Miljøstyrelsen udarbejde af en RMO (Risk Management Option), som diskuteres med de øvrige EU- medlemslande mhp at udvælge det mest relevante tiltag overfor dette stof. Miljøstyrelsen vil iværksætte et kortlægningsprojekt om stoffets forekomst i forbrugerprodukter indenfor gør-det-selv byggeri, i legetøj (modellérvoks) og evt. i fødevarer. Miljøstyrelsen vil desuden vurdere, om stoffets forekomst i affald bør undersøges. 7. Methanol De vigtigste anvendelser af methanol i Danmark er: Produktion af lim Produktion af biodiesel Produktion af pesticider (og som opløsningsmiddel) I olie og gas industrien Overordnet vurderer Miljøstyrelsen, at methanol ikke udgør en risiko for miljøet. Methanol er fareklassificeret på baggrund af akutte effekter i mennesker. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at methanol ikke er et væsentligt problem i forhold til sundheden i Danmark, idet methanol næsten udelukkende håndteres via professionelle erhvervsmæssige anvendelser i produktionsøjemed og langt de fleste ikke-erhvervsmæssige anvendelser af methanol er forbudte. 8

9 Italien har meddelt, at de vil lave et klassificeringsforslag for methanol under EU s klassificerings- og mærkningsforordning (CLP), der forventes offentliggjort i 2013 og vil over de følgende par år blive vurderet i EU regi. Miljøstyrelsen vil deltage aktivt i dette arbejde. Forbrugerinformation I forbindelse med forbrugeres og organisationers ansøgninger om dispensation for anvendelsesforbuddet vil der blive udarbejdet og medsendt oplysninger om sikker håndtering af methanol. 8. Visse parabener Parabener anvendes som konserveringsmidler. De vigtigste anvendelsesområder er kosmetiske produkter, lægemidler og fødevarer. Visse parabener mistænkes for at have hormonforstyrrende effekt. En del af de konserveringsmidler, der kan anvendes som alternativer til parabener, kan virke allergifremkaldende, mens parabener sjældent er allergifremkaldende. Det er vanskeligt at beregne sundhedsrisikoen af parabener, da en del af forsøgene viser modstridende resultater for hormonforstyrrende effekter. Samtidig er der usikkerhed om, i hvor høj grad parabener optages gennem huden, og på hvilken måde stofferne omsættes i huden og i kroppen. Derudover er der i EU endnu ikke opstillet kriterier for, hvornår et stof skal anses for at være hormonforstyrrende, og håndteringen af hormonforstyrrende stoffer i reguleringsmæssig sammenhæng er i dag kun mulig ved en case-by-case vurdering af enkeltstoffernes hormonforstyrrende effekter. På baggrund af nuværende viden er der ikke identificeret en risiko for miljøet. Som det eneste land i EU har Danmark i marts 2011 indført et nationalt forbud på anvendelsen af visse parabener (propyl-, isopropyl-, butyl- og isobutylparaben) i kosmetiske produkter beregnet til børn op til tre år. På kosmetikområdet er EU på vej i 2013 med en ny vurdering af propyl- og butylparaben. Når risikovurderingen af propyl- og butylparaben foreligger i løbet af 2013, vil Miljøstyrelsen vurdere de data, der er anvendt i risikovurderingen, i forhold til effektniveau, hudoptag og eksponering, som til stadighed er til diskussion. Risikovurderingen kan give behov for ændringer af reguleringen af propyl- og butylparaben, herunder i det nationale forbud. Det forventes isopropyl-, isobutyl-, phenyl-, benzyl- og pentylparaben forbydes i kosmetiske produkter i EU, da industrien ikke ønsker at generere data, som kan forsvare anvendelsen af disse stoffer, da disse stoffer stort set ikke anvendes. Danmark vil sandsynligvis støtte et forbud mod anvendelsen af isopropyl-, isobutyl-, phenyl-, benzyl- og pentylparaben i kosmetiske produkter i EU, hvis det, 9

10 som forventes, sættes til afstemning i EU. Med et sådan forbud, bliver to (isopropyl- og isobutyl) af de fire parabener i det nationale forbud, helt forbudte i kosmetiske produkter. Der er manglende viden om sundhedsrisici ved parabener i lægemidler. Det Europæiske Lægemiddelagentur er i forlængelse heraf ved at udarbejde grænser for brugen af methyl- og propylparaben i lægemidler. Yderligere vurdering af evt. hormonforstyrrende effekter vil blive håndteret i forbindelse med EU s forventeligt snarlige fastlæggelse af kriterier herfor. Arbejdet med hormonforstyrrende stoffer og kombinationseffekter er højt prioriteret i Danmark. Miljøstyrelsen følger nøje udviklingen på området og reagerer på ny viden, når relevant og muligt. Substitutionstilskud En del af alternativerne til parabener kan virke allergifremkaldende. Der er ikke udviklet emballage, som i væsentlig grad reducerer behovet for konservering. Miljøstyrelsen vil fokusere på behovet for at yde tilskud til at reducere brugen konserveringsmidler i kosmetiske produkter ved eksempelvis at udforme emballagen, så behovet for konservering reduceres samt undersøge muligheden for substitution af problematiske kemiske stoffer. Miljøstyrelsen vil igangsætte et projekt, som skal kortlægge og sundhedsvurdere anvendelsen af konserveringsmidler i legetøj, herunder anvendelsen af parabener. 9. PFOA og PFOS-forbindelser 9.1. PFOS og 9.2. PFOA Der er en restriktiv anvendelsesregulering af PFOS jf EU s implementering af Stockholm konventionens. I Danmark er forbruget af PFOS og PFOS lignende stoffer kun på omkring 20 kg/år, og baserer sig på anvendelser undtaget fra begrænsningen (proceskemikalie i hårdforkromning). PFOS og PFOA blev bl.a. anvendt i brandslukningsskum, før restriktionerne blev indført. PFOS er stadig det af de perfluorerede stoffer, der findes i den højeste koncentration i kommunalt spildevand. PFOA anvendes i EU hovedsageligt som hjælpestof til fremstilling af fluorpolymerer, der bruges som overfladeaktive stoffer all-weather tøj og andre imprægnerede tekstiler, tæpper og forskellige belægninger på andre materialer. I forhold til miljøeffekter er PFOA og PFOS meget persistente i miljøet, og de bioakkumuleres i især pattedyr og fugle. Ligesom PFOS menes PFOA og stoffer, der nedbrydes til PFOA at være kræftfremkaldende, reproduktionstoksiske og akut giftige og en enslydende klassificering af PFOA og dets salte APFO med PFOS er foreslået. De er mistænkt for at være hormonforstyrrende og påvirker især thyroidsystemet. Menneskers udskillelse af PFOA og PFOS er lavere end hos dyr. Derfor ophobes disse stoffer i højere grad i mennesker end i de dyr, der bruges til forsøg. 10

11 På grund af den eksisterende restriktive anvendelsesregulering er problemer med PFOS i miljøet primært relateret til tidligere anvendelser. Anvendelsen af PFOA er faldende, da de store producenter allerede har indgået en aftale om udfasning af PFOA. Desuden er PFOA på vej til at blive restriktivt reguleret gennem REACH. Der er et forslag på vej under REACH om at optage PFOA og dets salt AFPO på kandidatlisten som substances of very high concern (SVHC) pga. deres CMRegenskaber, og en harmoniseret klassificering af de 2 stoffer er også blevet foreslået. Det forventes tillige, at Tyskland vil komme med et restriktionsforslag på PFOA og de vigtigste stoffer der kan nedbrydes til PFOA i starten af Danmark vil opfordre EU til at validere, hvorvidt PFOS destrueres tilstrækkeligt i alm. affaldsforbrændingsanlæg. Afhængig af dette resultatet, skal det undersøges, om visse fraktioner af husholdningsaffald skal sorteres fra, inden det sendes til forbrænding. Data for PFOS og PFOA s hormonforstyrrende egenskaber og kombinationseffekter er mangelfulde. Yderligere vurdering af evt. hormonforstyrrende effekter vil blive håndteret i forbindelse med EU s forventeligt snarlige fastlæggelse af kriterier herfor. Som en del af Kommissions reviderede implementeringsplaner for Stockholm konventionen forventes det, at der udarbejdes en handlingsplan for reduktion af de resterende anvendelser og emissioner af PFOS i EU. Dette arbejde vil Danmark følge. Andre steder i Norden finder man forurening med PFOS i overfladevand og grundvand i nærheden af punktkilder. Omfanget i Danmark er ikke kendt, men der er fundet områder, hvor punktkilder har givet anledning til meget høje koncentrationer af bl.a. PFOS og PFOA, eks. øvelsesområder til brandslukning. Der er igangsat et udredningsprojekt for at afklare, om jordforurening med perfluorerede stoffer udgør et problem for det danske grundvand. Som opfølgning på dette projekt skal det vurderes, om der bør igangsættes supplerende projekter med fokus på yderligere undersøgelser af grundvand ved forurenede grunde for derved at få kvalificeret viden om stoffernes udbredelse. 9.3 Øvrige perflourerede forbindelser De store anvendelsesområder for de perfluorerede forbindelser er slipmidler (formegentlig i plastindustrien), overflade aktive stoffer (bl.a. i emballage), maling, lak og fernis, klæbemidler, tæpper, imprægnering af tøj og galvano-tekniske podukter (overflade aktive stoffer i industrien). Af disse udgør størstedelen imprægneret tøj (som menes at udgøre op til 50% af det globale forbrug), tæpper og emballage. 11

12 Afhængig af størrelsen opdeles gruppen i 2 undergrupper kortkædede forbindelser og langkædede forbindelser. I forhold til miljøeffekterne er de langkædede forbindelser alle meget persistente i miljøet og de bioakkumulerers især i pattedyr og fugle. Ifølge industrien er de kortkædede forbindelser gradvist ved at erstatte de langkædede, fordi de kortkædede anses for at være bedre både miljø- og sundhedsmæssigt. Der mangler imidlertid viden om, hvor meget bedre de kortkædede forbindelser er sammenlignet med de langkædede, og i hvilket omfang de stadig kan give anledning til bekymring. Hovedudfordringen er, at anvendelsen af de perflourerede stoffer er i vækst. Selvom der i stigende omfang anvendes kortkædede forbindelser, så er disses miljø og sundhedsegenskaber kun mangelfuldt belyst. Fire langkædede perflourerede forbindelser er under REACH optaget på kandidatlisten som særligt problematiske stoffer på grund af PBT-egenskaber. Derudover er der pre-registreret 12 stoffer til registrering ved næste frist under REACH 1. juni For yderligere en langkædet forbindelse er et forslag om harmoniseret klassificering under CLP som reproduktionstoksisk i støbeskeen. Danmark bør støtte op om disse regulatoriske tiltag i EU og undersøge, om de 12 nye forbindelser, der registreres, skal indstilles til stofevaluering for at sikre, at de relevante områder er tilstrækkeligt belyst. Det skal generelt sikres, at de varianter, der kan nedbrydes til bl.a. PFOS og PFOA identificeres og reguleres. Danmark vil deltage aktivt i dette arbejde under REACH. Øvrige perflourerede forbindelser bruges allerede i stort omfang som alternativer til anvendelser, hvor man ellers har brugt PFOS og PFOA, men der findes meget få data på anvendelse, miljø, sundhed eller eksponering. Det er derfor vigtigt at få kortlagt hvilke af disse stoffer, der rent faktisk bliver brugt, og hvad deres effekter er. Miljøstyrelsen vil igangsætte et kortlægningsprojekt herom i N-tert-butyl N-cylcopropyl (Cybutryne) I EU er Cybutryne (også kaldet Irgarol) siden 2011 kun tilladt i bundmaling. I Danmark har bundmalingsbekendtgørelsen siden 2000 begrænset anvendelsen af stoffet til bundmaling på skibe med en total længde over 25 meter. Anvendelsen i Danmark er de senere år faldet drastisk, og ligger i dag på ca. 2,2 tons per år. Cybutryne er giftigt for vandmiljøet og kan have kortvarige såvel som længerevarende påvirkning. Stoffet er persistent, men lader ikke til at være bioakkumulerende og betragtes ikke som et PBT-stof (persistent, bioakkumulerende og toksisk). Stoffet er også allergifremkaldende ved hudkontakt. Stoffet er under vurdering i EU som bundmalingsstof, hvor der bliver foretaget en risikovurdering for mennesker og miljø af stoffet. Der er i den forbindelse rejst spørgsmål, om stoffet muligvis er hormonforstyrrende. 12

13 På trods af mange projekter støttet af Miljøstyrelsen er det hidtil kun lykkedes at udvikle ét brugbart alternativ i form af silikonebehandling af skibets bund. Denne metode kan dog stadig kun anvendes på hurtigsejlende skibe. Der er i dag kun få biocidalternativer til stoffet, idet de fleste kemiske alternativer ligesom Cybutryne besidder miljøfarlige egenskaber. Anvendelse af Cybutryne i bundmaling er under vurdering i EU ekspertgruppen for biocider med henblik på en harmoniseret regulering af stoffet i EU. Den igangværende vurdering vil således få betydning for, hvilke bundmalingsprodukter med Cybutryne, der vil kunne markedsføres i Danmark på længere sigt. EUvurderingen vil bl.a. indeholde en vurdering af, hvorvidt Cybutryne bør anses for at være hormonforstyrrende. Miljøstyrelsen deltager aktivt i EU-ekspertgruppen, der er i gang med at risikovurdere Cybutryne med henblik på at sikre, at det danske beskyttelsesniveau opretholdes. Der er fortsat behov for at fremme udvikling af alternative løsninger på bundmalingsområdet, og det vil være relevant at lade det indgå som prioritet i Miljøministeriets program for grøn teknologi. 13

Strategi for risikohåndtering af øvrige perfluorerede stoffer

Strategi for risikohåndtering af øvrige perfluorerede stoffer NOTAT Kemikalier J.nr. 001-06320 Ref. logla Den 31. maj 2013 Strategi for risikohåndtering af øvrige perfluorerede stoffer 1. Resume Fluortelomerer og fluorpolymerer udgør størstedelen af den nuværende

Læs mere

Arbejdstilsynets bemærkninger til strategi for 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS)

Arbejdstilsynets bemærkninger til strategi for 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS) Arbejdstilsynets bemærkninger til strategi for 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS) Alkylphenoler & alkylphenolethoxylater: Der skal laves nogle udtræk i Produktregisteret,

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone)

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) NOTAT UDKAST Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. lesto Den 12. marts 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) 1. Resume Stoffet 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1-dimethylethyl)-

Læs mere

Samtidig vil Miljøstyrelsen iværksætte et projekt mhp. at kortlægge stoffets forekomst i forbrugerprodukter, herunder modellervoks.

Samtidig vil Miljøstyrelsen iværksætte et projekt mhp. at kortlægge stoffets forekomst i forbrugerprodukter, herunder modellervoks. Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. LESTO Den 31.maj 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,6- hexandioldiglycidylether 1. Resume af risikohåndteringsstrategi Viden om stoffet 1,6- hexandioldiglycidylether

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1- dimethylethyl)

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1- dimethylethyl) NOTAT Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. lesto Den 31.maj 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1- dimethylethyl) 1. Resume Stoffet 2,5-di-tert-butylhydroquinon (på Listen over

Læs mere

NOTAT. Strategi for risikohåndtering i Danmark af bisphenol A (BPA)

NOTAT. Strategi for risikohåndtering i Danmark af bisphenol A (BPA) NOTAT Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. SDO Den 31. maj 2013 Strategi for risikohåndtering i Danmark af bisphenol A (BPA) 1. Resume Bisphenol A (BPA) er optaget på LOUS, da stoffet i EU er klassificeret

Læs mere

NOTAT. Strategi for risikohåndtering af bisphenol-a-diclycidylether polymer (BADGE polymer) i Danmark

NOTAT. Strategi for risikohåndtering af bisphenol-a-diclycidylether polymer (BADGE polymer) i Danmark NOTAT Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. SDO Den 31. maj 2013 Strategi for risikohåndtering af bisphenol-a-diclycidylether polymer (BADGE polymer) i Danmark 1. Resume BADGE polymer er på LOUS, da stoffet

Læs mere

NOTAT UDKAST. Strategi for risikohåndtering af Cybutryne (Irgarol)

NOTAT UDKAST. Strategi for risikohåndtering af Cybutryne (Irgarol) NOTAT UDKAST Kemikalier J.nr. 001-06320 Ref. lesto Den 6. februar 2013 Strategi for risikohåndtering af Cybutryne (Irgarol) 1. Resume Cybutryne (også kaldet Irgarol) har på globalt plan en række anvendelser

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af PFOA og PFOA-forbindelser

Strategi for risikohåndtering af PFOA og PFOA-forbindelser NOTAT Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. logla Den 31. maj 2013 Strategi for risikohåndtering af PFOA og PFOA-forbindelser 1. Resume PFOA og PFOA-forbindelser findes overalt i vores miljø. De er kræftfremkaldende,

Læs mere

Methyl- og ethylparaben er vurderet sikre at anvende i de tilladte koncentrationer

Methyl- og ethylparaben er vurderet sikre at anvende i de tilladte koncentrationer NOTAT UDKAST Kemikalier J.nr. 001-06320 Ref. Beand Den 5. februar 2013 Strategi for risikohåndtering af visse parabener 1. Resume Parabener anvendes som konserveringsmidler. De vigtigste anvendelsesområder

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af PFOS og PFOS-forbindelser

Strategi for risikohåndtering af PFOS og PFOS-forbindelser NOTAT UDKAST Kemikalier J.nr. 001-06320 Ref. logla Den 6. februar 2013 Strategi for risikohåndtering af PFOS og PFOS-forbindelser 1. Resume PFOS og PFOS-forbindelser findes overalt i vores miljø. De er

Læs mere

Miljøstyrelsens aktiviteter med særligt fokus på regulering af hormonforstyrrende stoffer

Miljøstyrelsens aktiviteter med særligt fokus på regulering af hormonforstyrrende stoffer Miljøstyrelsens aktiviteter med særligt fokus på regulering af hormonforstyrrende stoffer Pia Juul Nielsen, Miljøstyrelsen, Kemikalier CeHoS informationsmøde 3. november 2011 Oversigt Baggrund Aktiviteter

Læs mere

NOTAT. Strategi for risikohåndtering af alkylphenoler og alkylphenolethoxylater

NOTAT. Strategi for risikohåndtering af alkylphenoler og alkylphenolethoxylater NOTAT Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. SIDYE Den 31 maj 2013 Strategi for risikohåndtering af alkylphenoler og alkylphenolethoxylater 1. Resume Formålet med at igangsætte nye initiativer overfor alkylphenoler

Læs mere

Der skal stemmes om sagen på et møde i REACH-komitéen den 19. marts 2012.

Der skal stemmes om sagen på et møde i REACH-komitéen den 19. marts 2012. Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 261 Offentligt NOTAT Kemikalier J.nr. 001-06782 Ref. MAS Dep: Kirst GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag om ændring af Europa-Parlamentets

Læs mere

Kemiske stoffer, EU regulering og forsigtighedsprincippet er der særlige udfordringer?

Kemiske stoffer, EU regulering og forsigtighedsprincippet er der særlige udfordringer? Kemiske stoffer, EU regulering og forsigtighedsprincippet er der særlige udfordringer? Bent Horn Andersen, Funktionsleder. Miljøstyrelsen Kemikalier Oversigt Risikovurdering af kemiske stoffer Forsigtighedsprincippet

Læs mere

UNDERSØGELSER AF PFAS I DET DANSKE GRUNDVAND-PERSPEKTIVER FOR REGULERING

UNDERSØGELSER AF PFAS I DET DANSKE GRUNDVAND-PERSPEKTIVER FOR REGULERING UNDERSØGELSER AF PFAS I DET DANSKE GRUNDVAND-PERSPEKTIVER FOR REGULERING ATV Vintermøde 2014 Vingsted, 10.-11. marts 2014 Civilingeniør, ph.d. Katerina Tsitonaki, (Orbicon A/S, kats@orbicon.dk) og Civilingeniør

Læs mere

Det vurderes i det lys ikke, at der er behov for at igangsætte yderligere initiativer overfor disse stoffer.

Det vurderes i det lys ikke, at der er behov for at igangsætte yderligere initiativer overfor disse stoffer. NOTAT Kemikalier J.nr. Ref. sidye Den 25. marts 2015 Udkast til Strategi for risikohåndtering af Na og Ca hypochlorit 1. Resume Na og Ca hypoklorit anvendes i store mængder i EU og DK, bl.a. i høj grad

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 90 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 90 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 90 Offentligt Notat Kemikalier J.nr. dep. 001-02451 Ref. Kalvi/fje/behan/kirst Den 19. november 2010 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag

Læs mere

Kemirådgivning. Kemi up-date. 25. Februar 2014

Kemirådgivning. Kemi up-date. 25. Februar 2014 Kemi up-date 25. Februar 2014 Mette Herget Herget.dk Kemirådgivning Kemikalieregulering REACH Tilgrænsende speciallovgivning med berøring til kemi bl. a. Nanomaterialer Hormonforstyrrende stoffer Biocider

Læs mere

National workshop om hormonforstyrrende stoffer. Regulering. Muligheder for regulering og forebyggelse

National workshop om hormonforstyrrende stoffer. Regulering. Muligheder for regulering og forebyggelse National workshop om hormonforstyrrende stoffer Regulering Muligheder for regulering og forebyggelse Elisabeth Paludan, funktionsleder Miljøstyrelsen, Kemikalier Workshop om hormonforstyrrende stoffer

Læs mere

Afsmitning fra fødevarekontaktmaterialer lovgivning og fokusområder

Afsmitning fra fødevarekontaktmaterialer lovgivning og fokusområder Afsmitning fra fødevarekontaktmaterialer lovgivning og fokusområder IDA Levnesmiddelselskabet 21. marts 2017 Mette Holm, Fødevarestyrelsen Indhold Hvad er FKM? Hvordan håndteres det? Hvorfor forbyder man

Læs mere

National strategi 2002

National strategi 2002 Initiativer omkring vurdering og regulering af hormonforstyrrende stoffer Pia Juul Nielsen funktionsleder, Kemikalier Miljøstyrelsen Informationsmøde 8. dec. 2010 INDHOLD Baggrund national strategi Vejen

Læs mere

NOTAT. Strategi for risikohåndtering af cadmium og cadmiumforbindelser

NOTAT. Strategi for risikohåndtering af cadmium og cadmiumforbindelser NOTAT Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. TRTAN/LOS Den 31. maj 2013 Strategi for risikohåndtering af cadmium og cadmiumforbindelser 1. Resume Cadmium og cadmiumforbindelser er stærkt problematiske for

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 58 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 58 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 58 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 4. november 2016 Sagsnummer: 2016-221./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat

Læs mere

NOTAT. Strategi for risikohåndtering af Methanol

NOTAT. Strategi for risikohåndtering af Methanol Kemikalier J.nr. 001-06320 Ref. CHIHL Den 31. maj 2013 Strategi for risikohåndtering af Methanol 1. Resume Anvendelsen af methanol er udbredt både globalt, i Europa og i Danmark. Det anslås, at der anvendes

Læs mere

Styr på kemikalielovgivningen ved import til Danmark fra ikke-eu lande

Styr på kemikalielovgivningen ved import til Danmark fra ikke-eu lande ved import til Danmark fra ikke-eu lande Seminar Eigtveds Pakhus 3. oktober 2012 Anne Rathmann Pedersen arp@dhigroup.com Senior konsulent, Miljø og Toksikologi Agenda Import? REACH Importør? Kemikalielovgivningen

Læs mere

Hvad vil der ske på kemikalieområdet

Hvad vil der ske på kemikalieområdet Hvad vil der ske på kemikalieområdet Henrik Søren Larsen Kontorchef, Miljøstyrelsen Kemikalier På den globale scene På den europæiske scene På den nationale scene Kemikalieregulering 2015 - Hvad skal vi

Læs mere

Strategi for risikovurdering af trinatrium nitrilotriacetat

Strategi for risikovurdering af trinatrium nitrilotriacetat NOTAT Kemikalier J.nr. MST-620-00230 Ref. ANLGO Den 10. juni 2014 Strategi for risikovurdering af trinatrium nitrilotriacetat 1. Resumé Trinatrium nitrilotriacetat (Na 3NTA) er registreret under REACH

Læs mere

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) L 150/14 KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2017/1000 af 13. juni 2017 om ændring af bilag XVII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt

Læs mere

Derfor er det en god idé at begrænse din udsættelse for kemikalier og dermed give dig selv ekstra tryghed.

Derfor er det en god idé at begrænse din udsættelse for kemikalier og dermed give dig selv ekstra tryghed. FAKTA Kemiske stoffer som gravide bør være opmærksomme på Som kvinde bør du være ekstra opmærksom på kemikalierne, hvis du har planer om at blive gravid eller allerede er gravid. Om kemikalierne kan påvirke

Læs mere

I både nationale love, såsom arbejdsmiljøloven, samt Det Europæiske Kemikalieagenturs REACH, finder du substitutionskrav.

I både nationale love, såsom arbejdsmiljøloven, samt Det Europæiske Kemikalieagenturs REACH, finder du substitutionskrav. SUBSTITUTION SÅDAN ERSTATTER DU FARLIGE KEMIKALIER ECOONLINE Indledning Substitution betyder udskiftning. Med andre ord, når man taler om substitution af kemikalier, handler det om at erstatte stoffer

Læs mere

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål AT stillet den 9.marts 2016 af Pia Olsen Dyhr (SF).

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål AT stillet den 9.marts 2016 af Pia Olsen Dyhr (SF). Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 660 Offentligt Pesticider og Genteknologi Den 30. marts 2016 Miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål AT stillet

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 375 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 375 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 375 Offentligt Notat Kemikalier J.nr. 001-06878 Ref. FJE/VJO Dep-kirst GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag om ændring af Europa-Parlamentets

Læs mere

National workshop om hormonforstyrrende stoffer. Introduktion

National workshop om hormonforstyrrende stoffer. Introduktion National workshop om hormonforstyrrende stoffer Introduktion Pia Juul Nielsen, funktionsleder Miljøstyrelsen, Kemikalier Workshop om hormonforstyrrende stoffer 7/12 2006 1 Oversigt Hormonforstyrrende stoffer

Læs mere

Kortlægning af brancher der anvender PFAS Miljøprojekt 1905

Kortlægning af brancher der anvender PFAS Miljøprojekt 1905 Kortlægning af brancher der anvender PFAS Miljøprojekt 1905 VINTERMØDE 2017 Civilingeniør, ph.d. Katerina Tsitonaki, (Orbicon A/S, kats@orbicon.dk), og Ellen Stærk Nicolajsen Lidt Historie 1949 3M starter

Læs mere

GRUNDNOTAT. Forslaget vil ikke medføre væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for Danmark.

GRUNDNOTAT. Forslaget vil ikke medføre væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for Danmark. Notat Kemikalier J.nr. 7011/17-0040 Ref. rdh/asc GRUNDNOTAT Kommissionens forslag til Europaparlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 76/769/EØF for så vidt angår restriktioner for

Læs mere

REACH: Forhåndsregistrering og registrering spørgsmål og svar

REACH: Forhåndsregistrering og registrering spørgsmål og svar MEMO/08/240 Bruxelles, den 11. april 2008 REACH: Forhåndsregistrering og registrering spørgsmål og svar EU's nye kemikalielovgivning REACH (Registration, Evaluation, Authorisation and Restriction of Chemicals

Læs mere

Myndighedernes håndtering af miljø- og sundhedsrisici ved nanoteknologi. Per Nylykke, kontorchef i Miljøstyrelsen

Myndighedernes håndtering af miljø- og sundhedsrisici ved nanoteknologi. Per Nylykke, kontorchef i Miljøstyrelsen Myndighedernes håndtering af miljø- og sundhedsrisici ved nanoteknologi Per Nylykke, kontorchef i Miljøstyrelsen Myndighedernes håndtering af miljøog sundhedsrisici ved nanoteknologi Per Nylykke Kemikalieenheden

Læs mere

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Maj 2015 Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Virksomheders

Læs mere

Status og nært forestående på jordområdet Miljøstyrelsen

Status og nært forestående på jordområdet Miljøstyrelsen Status og nært forestående på jordområdet Miljøstyrelsen Lisbet Poll Hansen Funktionsleder for jord, deponering, bygge- og anlægsaffald samt affaldsforebyggelse Miljøstyrelsen Indhold 1. Undersøgelse af

Læs mere

Grundprincipper i REACH

Grundprincipper i REACH Få mere information om REACH: Industriens help-desk www.reach-klarbesked.dk Miljøstyrelsens help-desk www.mst.dk/kemikalier/reach+ Helpdesk E-learning www.ereach.dhigroup.com Få mere information om Foreningens

Læs mere

Miljøstyrelsen. Disposition 18-06-2010

Miljøstyrelsen. Disposition 18-06-2010 Miljøstyrelsen DAKOFAS PCB Seminar 17. Juni 2010 Kontorchef Dorte Hermansen Disposition 1. Baggrund 2. Hvad siger POP-forordningen om PCB? 3. Hvordan tolkes reglerne? EU-Kommisssionen En række medlemsstater

Læs mere

NOTAT. Kemikalier J.nr. MST-620-00267 Ref. trtan Den 16. juni 2015. Strategi for risikohåndtering af Nikkel

NOTAT. Kemikalier J.nr. MST-620-00267 Ref. trtan Den 16. juni 2015. Strategi for risikohåndtering af Nikkel NOTAT Kemikalier J.nr. MST-620-00267 Ref. trtan Den 16. juni 2015 Strategi for risikohåndtering af Nikkel 1. Resume Nikkel (metal) er forbundet med problematiske egenskaber for sundheden, og er klassificeret

Læs mere

Meddelelse om kemi /produkt/affaldsregulering

Meddelelse om kemi /produkt/affaldsregulering NOTAT Meddelelse om kemi /produkt/affaldsregulering Kommissionens meddelelse lægger op til en kommende høring om mulige veje for at løse udfordringerne for især genanvendelsen i forhold til de forskellige

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 380 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 380 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 380 Offentligt Notat Kemikalier J.nr. 7011/17-0040 Ref. rdh/asc REVIDERET GRUNDNOTAT Kommissionens forslag til Europaparlamentets og Rådets direktiv

Læs mere

Forbrugerprojekter 2013

Forbrugerprojekter 2013 Forbrugerprojekter 2013 April 2013 1. Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af UV-filtre Baggrund UV-filtre anvendes blandt andet i solcremer, hvor de har til formål at beskytte huden imod solens skadelige

Læs mere

Miljøstyrelsen 13. april 2005 Kemikalieenheden J.nr. D 302-0005

Miljøstyrelsen 13. april 2005 Kemikalieenheden J.nr. D 302-0005 Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 158 O Miljøstyrelsen 13. april 2005 Kemikalieenheden J.nr. D 302-0005 Miljøministeriet ksk/mst, sca/mim Ledelsessekretariatet, EU-K GRUNDNOTAT til FOLKETINGETS

Læs mere

Grundprincipper i REACH

Grundprincipper i REACH HVAD ER ET STOF? Et grundstof og forbindelser heraf, naturligt eller industrielt fremstillet, defineret ved CAS-, EINECS- eller ELINCS nummer. EKSISTERENDE STOFFER/ INDFASNINGSSTOFFER er stoffer, som allerede

Læs mere

REACH Hvilke regler skal virksomhederne være opmærksomme på?

REACH Hvilke regler skal virksomhederne være opmærksomme på? REACH Hvilke regler skal virksomhederne være opmærksomme på? Sidsel Dyekjær Miljøstyrelsens REACH helpdesk Miljøforum Fyn 23. september 2013 Indholdsfortegnelse 1.Hvad er kemikalier? 2.Lidt historie 3.Hvilken

Læs mere

Fordele ved REACH. Dagens tekst. Hvad er nyt? i store træk. Hvad er nyt? Hvordan forbedrer REACH miljøet? Hvad skal virksomhederne fokusere på?

Fordele ved REACH. Dagens tekst. Hvad er nyt? i store træk. Hvad er nyt? Hvordan forbedrer REACH miljøet? Hvad skal virksomhederne fokusere på? Fordele ved REACH set fra miljøets synspunkt Torben Nørlem Miljøstyrelsen Kemikalier Dagens tekst Hvordan forbedrer REACH miljøet? Hvad skal virksomhederne fokusere på? Ikke: Radioaktive stoffer Alle stoffer

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 13 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 13 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 13 Offentligt Notat MILJØSTYRELSEN Kemikalier J.nr. 7011/17-0040 Ref. fje/asc BIDRAG TIL SAMLENOTAT Kommissionens forslag til Europaparlamentets og Rådets

Læs mere

Udredninger og regler i pipeline for nyttiggørelse af byggematerialer. Lene Gravesen, Jord og Affald, Miljøstyrelsen

Udredninger og regler i pipeline for nyttiggørelse af byggematerialer. Lene Gravesen, Jord og Affald, Miljøstyrelsen Udredninger og regler i pipeline for nyttiggørelse af byggematerialer Lene Gravesen, Jord og Affald, Miljøstyrelsen Disposition 1. Baggrund - Farlige stoffer i byggeaffald - Affaldsstrategi 10 (afløses

Læs mere

Kemi i forbrugerprodukter importeret fra lande udenfor EU

Kemi i forbrugerprodukter importeret fra lande udenfor EU Kemi i forbrugerprodukter importeret fra lande udenfor EU Debatmøde: Problematiske stoffer i importerede produkter fra ikke-eu-lande. Tirsdag d. 13. juni 2017 Henrik Søren Larsen Miljøstyrelsen Disposition

Læs mere

Informationspligten under. Informationspligten under REACH. Trine Ringkjær REACH. Juni 2018

Informationspligten under. Informationspligten under REACH. Trine Ringkjær REACH. Juni 2018 1 Trine Ringkjær Agenda Informationspligten hvad siger reglerne? Udfordringer og manglende efterlevelse Hvad kan virksomheder gøre? Hvorfor nu? 2 Informationspligten EU s kemikalieregulering,, artikel

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del Bilag 145 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del Bilag 145 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 145 Offentligt NOTAT Kemikalier J.nr. 001-13400 Den 10. september 2015 NOTAT til Folketingets Europaudvalg samt Miljø- og fødevareudvalg Kommissionens

Læs mere

NOTAT. Kemikalier J.nr. MST-620-00257 Ref. logla Den 5. januar 2015. Strategi for risikohåndtering af benzylchlorid. 1. Resume

NOTAT. Kemikalier J.nr. MST-620-00257 Ref. logla Den 5. januar 2015. Strategi for risikohåndtering af benzylchlorid. 1. Resume NOTAT Kemikalier J.nr. MST-620-00257 Ref. logla Den 5. januar 2015 Strategi for risikohåndtering af benzylchlorid 1. Resume Benzylchlorid (CAS: 100-44-7) anvendes næsten udelukkende som et kemisk mellemprodukt,

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 376 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 376 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 376 Offentligt Notat Kemikalier J.nr. MST-6230-00071 Ref. doble GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag om ændring af Europa-Parlamentets

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi FORELØBIG 2002/0206(COD)

EUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi FORELØBIG 2002/0206(COD) EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi 4. december 2002 FORELØBIG 2002/0206(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Industripolitik,

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0606 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0606 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0606 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 23. november 2004 Til underretning for

Læs mere

EU s kemikaliereform og den grafiske branche. ansvar, kommunikation og dokumentation

EU s kemikaliereform og den grafiske branche. ansvar, kommunikation og dokumentation REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH EU s kemikaliereform og den grafiske branche ansvar, kommunikation og dokumentation REACH

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

Reglerne om bygge- og anlægsaffald i det kommunale system

Reglerne om bygge- og anlægsaffald i det kommunale system Reglerne om bygge- og anlægsaffald i det kommunale system Temadag om bygge- og anlægsaffald på genbrugspladser Funktionsleder Niels Bukholt Oversigt Baggrunden for reglerne Reglerne om sortering af byggeaffald

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 79 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 79 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 79 Offentligt Miljøstyrelsen J. nr. MST-133-00002//00042 Miljøteknologi san//7. november 2013 GRUNDNOTAT Kommissionens forslag om opstilling af miljømærkekriterier

Læs mere

NOTAT. Kemikalier J.nr. 001-10633 Ref. lesto Den 30. juni 2014. Strategi for risikohåndtering af phenol 1. Resume

NOTAT. Kemikalier J.nr. 001-10633 Ref. lesto Den 30. juni 2014. Strategi for risikohåndtering af phenol 1. Resume NOTAT Kemikalier J.nr. 001-10633 Ref. lesto Den 30. juni 2014 Strategi for risikohåndtering af phenol 1. Resume Phenol anvendes i store mængder, dels som byggesten i andre kemikalier og dels som opløsningsmiddel.

Læs mere

Opdatering om glyphosat

Opdatering om glyphosat Opdatering om glyphosat Kontorchef Lea Frimann Hansen Pesticider & Genteknologi Hvad er status for vurderingen af glyphosat og hvad er WHO s kræftpanel og EFSA uenige om? Emner: Overblik på vurderingerne

Læs mere

PVC I DET DANSKE SAMFUND

PVC I DET DANSKE SAMFUND PVC I DET DANSKE SAMFUND Den danske og den europæiske PVCindustri har inden for de seneste 20 år undergået en positiv miljøforvandling, og i dag omtaler FN- og EU-organer netop PVC-industrien som en frontløber

Læs mere

Fra mistanke til kvalitetskriterier - med PFAS forbindelser som eksempel

Fra mistanke til kvalitetskriterier - med PFAS forbindelser som eksempel Fra mistanke til kvalitetskriterier - med PFAS forbindelser som eksempel Katrine Smith, Ingeniør, Jord og Affald, Miljøstyrelsen Oktober 2015 Fastsættelse af sundhedsbaserede kvalitetskriterier til vurdering

Læs mere

Farlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges. Internationalt samarbejde. Vurdering af offshore-kemikalier

Farlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges. Internationalt samarbejde. Vurdering af offshore-kemikalier Farlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges Der anvendes årligt omkring en million tons kemikalier ved offshore-aktiviteterne i Nordsøen, hvoraf omkring 50.000 tons anvendes i den danske del. Der

Læs mere

MUDP 2018 og den nye kemiindsats

MUDP 2018 og den nye kemiindsats MUDP 2018 og den nye kemiindsats Virksomheders erfaring med substitution 11. april 2018 Henrik Søren Larsen Kontorchef, Kemikalier Hvorfor og hvornår? Forebygge skader på mennesker og miljø under brug

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. juli 2015 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. juli 2015 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. juli 2015 (OR. en) 10866/15 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 10. juli 2015 til: Komm. dok. nr.: D039821/02 Vedr.: Generalsekretariatet

Læs mere

Kriterier for godkendelse af pesticider i den nye pesticidforordning. Funktionsleder Nina Sørup Hansen, Miljøstyrelsen

Kriterier for godkendelse af pesticider i den nye pesticidforordning. Funktionsleder Nina Sørup Hansen, Miljøstyrelsen Kriterier for godkendelse af pesticider i den nye pesticidforordning Funktionsleder Nina Sørup Hansen, Miljøstyrelsen Lovgivning Eksisterende lovgivning: Rådets direktiv 91/414/EØF om markedsføring af

Læs mere

J k a o k b o b Maa a g COWI

J k a o k b o b Maa a g COWI Jakob Maag Jakob Maag COWI Analyse af danske styrkepositioner indenfor teknologier, der kan føre til substitution af problematiske kemikalier Jakob Maag Miljøspecialist, COWI 2 Undersøgelsen Analyse udført

Læs mere

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Til ministeren via departementschefen DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Direktionen J.nr. Ref. TMI Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 14 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Sagsnr.: 2015-7686 Dato: 7. oktober 2015 Talen til Samråd A [vejledende grænseværdi,

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/Kemi og Fødevarekvalitet/3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-269-00077/Dep. sagsnr. 9614 Den 15. november 2011 FVM 956 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. BT stillet af Per Clausen

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. BT stillet af Per Clausen Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 340 Offentligt J.nr. MST-001-03262 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. BT stillet af Per Clausen Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 28 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 28 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 28 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 14. oktober 2015 Sagsnummer: 2015-7673./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. Polyfilla Plastisk Træ - Eg/Natur 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden

Sikkerhedsdatablad. Polyfilla Plastisk Træ - Eg/Natur 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PR-nummer: Leverandør: Udarbejdet den: 19-02-2010 / HSV Borup Kemi I/S Bækgårdsvej 67 Anvendelse: Fugemasse.

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. Udarbejdet: 28-04-2014 SDS version: 1.1

Sikkerhedsdatablad. Udarbejdet: 28-04-2014 SDS version: 1.1 Sikkerhedsdatablad Udarbejdet: 28042014 SDS version: 1.1 PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Prnr.: Handelsnavn: Dem. Vand Produkt nr.:

Læs mere

Kan REACH håndtere de problematiske stoffer og hvad kan Danmark gøre?

Kan REACH håndtere de problematiske stoffer og hvad kan Danmark gøre? Kan REACH håndtere de problematiske stoffer og hvad kan Danmark gøre? Lone Mikkelsen Kemikaliefaglig medarbejder Det Økologiske Råd Odense, 12. juni, 2014 Oversigt REACH EU s kemikalieregulering Hvad har

Læs mere

Godkendelse af ordning for recirkulere næringsstoffer i madaffaldet fra husholdningsaffald

Godkendelse af ordning for recirkulere næringsstoffer i madaffaldet fra husholdningsaffald Punkt 7. Godkendelse af ordning for recirkulere næringsstoffer i madaffaldet fra husholdningsaffald 2015-038690 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at godkender, at det i sagen beskrevne scenarie

Læs mere

REACH i kommunen styr på kemikalierne

REACH i kommunen styr på kemikalierne REACH i kommunen styr på kemikalierne REACH står for: Registration (registrering); af de enkelte kemiske stoffer Evaluation (vurdering); af de kemiske stoffers egenskaber og effekter Authorisation (godkendelse);

Læs mere

BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 31.1.2012 COM(2011) 875 final BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om resultatet af revisionen af bilag X til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 247 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Sagsnr.: 001-13893 Dato: 27. januar 2016 Talen til Samråd Æ [Om regeringens holdning til vurdering af glyphosat]

Læs mere

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 182. Offentligt. Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 235.

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 182. Offentligt. Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 235. Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 182 Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 235 følgende spørgsmål nr. 235 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet

Læs mere

Bygge- og anlægsaffald i det kommunale system

Bygge- og anlægsaffald i det kommunale system Bygge- og anlægsaffald i det kommunale system Dansk Affaldsforening, Affaldsdage 11.11.2016 Funktionsleder Niels Bukholt Stort fokus på bygge- og anlægssektoren Ellen McArthur fundation 0,8-1,1 mia. kr.

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2013-29-25-07116/Dep sagsnr: 25723 Den 16. april 2014 FVM 268 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Hermed kommentarer fra Arbejdstilsynet til den faglige høring af de 9 LOUS-kortlægningsrapporter:

Hermed kommentarer fra Arbejdstilsynet til den faglige høring af de 9 LOUS-kortlægningsrapporter: Hermed kommentarer fra Arbejdstilsynet til den faglige høring af de 9 LOUS-kortlægningsrapporter: For stofferne gælder generelt følgende kemiske arbejdsmiljøregler: Arbejde med kodenummererede produkter

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0237/1. Ændringsforslag. Mireille D'Ornano, Jean-François Jalkh, Sylvie Goddyn for ENF-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0237/1. Ændringsforslag. Mireille D'Ornano, Jean-François Jalkh, Sylvie Goddyn for ENF-Gruppen 28.9.2016 A8-0237/1 1 Punkt F a (nyt) Fa. der henviser til, at det kan vise sig nødvendigt, at de indre marked, dvs. ingen hindringer for varers bevægelighed, tilpasses krav i forbindelse med den nationale

Læs mere

Hormonforstyrrende stoffer Lovgivningen og Miljøstyrelsens indsats

Hormonforstyrrende stoffer Lovgivningen og Miljøstyrelsens indsats Hormonforstyrrende stoffer Lovgivningen og Miljøstyrelsens indsats Marie Louise Holmer Miljøstyrelsen Kemikalier Temadag om kemi og graviditet - 8. april 2011 1 Oversigt Hvorfor taler vi om hormonforstyrrende

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 393 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 393 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 393 Offentligt 1 MILJØstyrelsen 28. maj 2010 Miljøteknologi J. nr. MST-147-00095 MST/san GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag til beslutning

Læs mere

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 8. marts 2019 Sagsnummer:

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 8. marts 2019 Sagsnummer: Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 MOF Alm.del - Bilag 457 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 8. marts 2019 Sagsnummer: 2019-172./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat

Læs mere

PRODUCT SAFETY DATA SHEET

PRODUCT SAFETY DATA SHEET Ifølge EU regulativ (EC) Nr. 1907/2006 Version 1 PSDS udført for duftkapsel uden farveskifte Revideret dato: 28.01.2013 Tryk Dato: 28.01.2013 1. OPLYSNINGER OM INDHOLD OG VIRKSOMHED 1.1 PRODUKTNAVN: LUFTFRISKER

Læs mere

Biocidforordningen (EU) 528/2012. Esra Alici Pedersen, MST Pesticider & Genteknologi

Biocidforordningen (EU) 528/2012. Esra Alici Pedersen, MST Pesticider & Genteknologi Biocidforordningen (EU) 528/2012 Esra Alici Pedersen, MST Pesticider & Genteknologi Lad os få et overblik Produkter omfattet af dansk godkendelsesordning: - Træødelæggende svamp - Algevækst - Slimdannende

Læs mere

Der forventes ikke administrative eller økonomiske konsekvenser i Danmark af forslaget.

Der forventes ikke administrative eller økonomiske konsekvenser i Danmark af forslaget. Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 281 Offentligt Notat GRUNDNOTAT til Folketingets Europaudvalg Kommissionens forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 850/2004 om

Læs mere

Hess Danmark Østergade 26B DK 1100 København K. Virksomheder J.nr. MST Ref. hebec/emibm 16. december 2016

Hess Danmark Østergade 26B DK 1100 København K. Virksomheder J.nr. MST Ref. hebec/emibm 16. december 2016 Hess Danmark Østergade 26B DK 1100 København K Virksomheder J.nr. MST-400-00011 Ref. hebec/emibm 16. december 2016 Generel tilladelse for Hess Danmark til anvendelse, udledning og anden bortskaffelse af

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen, Kemi og Fødevarekvalitet/EU-enheden Sagsnr.: 2012-29-221-01374/dep. sagsnr. 14699 Den 20. juli 2012 FVM 058 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS

Læs mere

DFL Lovoversigt. Ændret/ tilføjet siden sidst. bekendtgørelser eller forordninger. Miljø- og Fødevareministeret

DFL Lovoversigt. Ændret/ tilføjet siden sidst. bekendtgørelser eller forordninger. Miljø- og Fødevareministeret DFL Lovoversigt DFL lovoversigt er en oversigt over brancherelevante bekendtgørelser og vejledninger med i hjemmel i primært miljøbeskyttelsesloven, kemikalieloven og arbejds miljøloven. Udover hvad der

Læs mere

Anmeldelse af farlige stoffer og materialer

Anmeldelse af farlige stoffer og materialer Anmeldelse af farlige stoffer og materialer De vigtigste regler om anmeldelse af farlige stoffer og materialer til Produktregisteret. Vejledningen handler om, hvornår virksomheder, som fremstiller eller

Læs mere