Danskernes rygevaner. Udviklingen fra 1994 til 2017

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danskernes rygevaner. Udviklingen fra 1994 til 2017"

Transkript

1 Danskernes rygevaner Udviklingen fra 1994 til 17 December 18

2 Danskernes rygevaner Udviklingen fra 1994 til 17 Sofie Have Hoffmann Stine Schramm Nanna Schneekloth Jarlstrup Anne Illemann Christensen Copyright 18 Statens Institut for Folkesundhed, SDU Uddrag, herunder figurer og tabeller, er tilladt mod tydelig kildegengivelse. Elektronisk udgave: ISBN Statens Institut for Folkesundhed Studiestræde København K Rapporten kan downloades fra 1

3 Forord Tobaksrygning øger risikoen for en lang række alvorlige sygdomme, såsom lungekræft, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og hjertesygdom samt risikoen for tidlig død. Tobaksrygning har dermed afgørende betydning for dødelighed og levetid i Danmark. De senere år er der endvidere kommet et øget fokus på anvendelsen af e-cigaretter og røgfri tobak. Disse produkter anvendes ofte som substitution for at reducere tobaksforbruget eller som rygestop produkt. E-cigaretter og røgfri tobak indeholder dog skadelige stoffer, såsom nikotin, propylenglykol, glycerin og aromastoffer, og der er stigende evidens for helbredsskade ved brug af e-cigaretter og røgfri tobak. I denne rapport præsenteres udviklingen i danskernes rygevaner fra år 1994 til 17. Rapporten viser, at der har været et markant fald i andelen der ryger dagligt og i andelen der er storrygere i perioden. I samme periode ses der en lille stigning i andelen der ryger lejlighedsvist primært blandt unge. Andelen af rygere der ønsker rygestop er nogenlunde konstant i perioden. Andelen, som oplyser, at der ryges indendørs i hjemmet, på arbejdsplads eller uddannelsesinstitutionen er ligeledes faldet markant i perioden. Andelen, som anvender e-cigaretter er overordnet uforandret i perioden -17. Rapporten er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af en projektgruppe fra Statens Institut for Folkesundhed. Rapportens resultater kan fungere som et redskab i prioriteringen og planlægningen af forebyggende og sundhedsfremmende indsatser på tobaksområdet. Anne Illemann Christensen Forskningschef Statens Institut for Folkesundhed, SDU 2

4 Indhold Sammendrag Baggrund Materiale og metode Læsevejledning Tobaksrygning Daglige rygere fra 1994 til Lejlighedsvise rygere fra 1994 til Storrygere fra 1994 til Forbrug af tobaksprodukter fra 1994 til Kort opsummering af tobaksrygning Rygestopadfærd for tobaksrygning Ønske om rygestop fra 1994 til Forsøg på rygestop fra 1994 til Forsøg på rygestop inden for de sidste 12 måneder fra 2 til Forsøg på rygestop, inden seneste succesfulde rygestop, blandt tidligere rygere fra 1994 til Rygestopforsøgsrate, stoprate og succesrate Kort opsummering af rygestopadfærd for tobaksrygning Tobaksrygning indendørs på arbejdspladsen, uddannelsesinstitutionen og i hjemmet Tobaksrygning indendørs på arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen fra 5 til Tobaksrygning indendørs i hjemmet fra 5 til Kort opsummering af rygning indendørs på arbejdspladsen, uddannelsesinstitutionen og i hjemmet Anvendelse af e-cigaretter Andelen af respondenter, som anvender e-cigaretter, fra til Brugere af e-cigaretter, som ryger tobak, fra til Kort opsummering af anvendelse af e-cigaretter Anvendelse af røgfri tobak Andelen af respondenter, som anvender røgfri tobak, fra 1999 til Kort opsummering af anvendelse af røgfri tobak Referencer

5 Bilag 1: Tabeller for figurer præsenteret i rapporten Bilag 2: Rygestoprate opdelt på sociodemografiske karakteristika Bilag 3: Succesrate, opdelt på sociodemografiske karakteristika Bilag 4: Tobaksrygning indendørs på arbejdspladsen blandt storrygere Bilag 5: Anvendelse af e-cigaretter, opdelt på sociodemografiske karakteristika Bilag 6: Anvendelse af røgfri tobak, opdelt på sociodemografiske karakteristika

6 Sammendrag I denne rapport præsenteres udviklingen i danskernes rygevaner fra år 1994 til 17. Resultaterne er baseret på årlige spørgeskemaundersøgelser blandt et udsnit af danskerne, udført i et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Lungeforeningen. Spørgerammen for undersøgelsen har ikke været ens fra år til år, men har løbende undergået forskellige justeringer i forhold til temaer, spørgsmålsformuleringer, svarkategorier og filtrering. Derfor varierer perioden for de præsenterede rygevanetemaer afhængigt af, hvornår data er tilgængeligt. Endvidere er dataindsamlingen gennem tiden blevet gennemført af forskellige analysebureauer, og den konkrete udvælgelse af stikprøven har ændret sig over tid, hvilket kan have betydning for sammenligneligheden af resultaterne i de enkelte år. I perioden er andelen af personer, som ryger dagligt, faldet fra 39 % i 1994, hvor andelen er størst, til 16 % i 16 og 17, hvor andelen er mindst. I samme periode ses en mindre stigning i andelen af personer, som ryger lejlighedsvist, fra 3 % i 1994 til 6 % i 17. Stigningen i andelen af personer, som ryger lejlighedsvist, ses primært i aldersgruppen år (fra 3 % i 1994 til 12 % i 17). Andelen af personer, som storryger, er faldet fra 19 % i 1994, hvor den er størst, til 7 % i 16, hvor den er mindst. I 17 var andelen 8 %. Faldet er størst blandt mænd. Fra år 1998 frem til 13 er der en større andel blandt mænd end blandt kvinder som storryger, hvorefter kønsforskellen udlignes. Overordnet for perioden , ses stort set ingen udviklingen i andelen af personer, som ryger (dagligt og lejlighedsvist), og som ønsker rygestop (58 % i 1994 til 55 % i 17). Andelen er dog større i nogle år, særligt -12 (omkring 7 %). I perioden 2-17 er andelen af personer, som ryger (dagligt og lejlighedsvist), og som har forsøgt rygestop inden for de sidste 12 måneder, overordnet faldet fra 26 % i 2 til 19 % i 17. I perioden 5-17 falder andelen af personer, som angiver indendørs rygning på arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen fra 45 % i 5 til omkring hver tiende (9 %) i 17. 5

7 I perioden -17 falder andelen af personer, som angiver indendørs rygning i hjemmet, dagligt og lejlighedsvist, fra henholdsvis 23 % og 18 % i til henholdsvis 11 % og % i 17. Det vil sige, at 21 % af respondenterne angiver indendørs rygning (dagligt og lejlighedsvist) i 17. For perioden -17, er andelen personer, som anvender e-cigaretter uforandret (2 %), dog med mindre variationer i løbet perioden. Ligeledes udgør andelen af personer, som anvender røgfri tobak, en lille del af respondenterne i perioden (<1-2 %). 6

8 1 Baggrund Tobaksrygning øger risikoen for en lang række alvorlige sygdomme, såsom lungekræft, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og hjertesygdom [1-3]. Tidligere beregninger har estimeret, at 85-9 % tilfælde af KOL, 8-9 % tilfælde af lungekræft og 17 % af alle tilfælde af iskæmisk hjertesygdom kan tilskrives rygning [2,3]. Rygning kan desuden medføre, at eksisterende sygdomme forværres. Risikoen for rygerelateret sygdom og død stiger med rygemængde (antal cigaretter) og varighed (antal år). Således lever personer, som ryger op til 14 cigaretter om dagen, i gennemsnit 6 år kortere end personer, som aldrig har røget, og storrygere, defineret som personer, der ryger 15 eller flere cigaretter om dagen, lever i gennemsnit -11 år kortere end personer, som aldrig har røget [1]. I Danmark er der 13.6 flere dødsfald om året blandt personer, som ryger, og personer, som tidligere har røget, end blandt personer, som aldrig har røget [1]. Dette svarer til, at ca. hver fjerde dødsfald i Danmark skyldes rygning. Tobaksrygning har dermed afgørende betydning for dødelighed og levetid i Danmark. De senere år har der været øget fokus på anvendelsen af e-cigaretter og røgfri tobak. Disse produkter bliver ofte anvendt som substitution for at reducere tobaksforbruget eller stoppe helt. E-cigaretter og røgfri tobak indeholder dog skadelige stoffer, såsom nikotin, propylenglykol, glycerin og aromastoffer [4-6], og der er stigende evidens for helbredsskade ved brug af e-cigaretter og røgfri tobak [4,6]. Der er dog fortsat usikkerhed om de specifikke helbredskonsekvenser, særligt langvarige konsekvenser, da e-cigaretter kun har været på markedet siden 4 (i Danmark siden 7) [4]. Der er ikke evidens for, at e-cigaretter eller røgfri tobak er effektive rygestopmidler, og for eksempel forsætter mange e-cigaretbrugere med at ryge tobak [4]. Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Danmarks Lungeforening og Hjerteforeningen fraråder brugen af e-cigaretter. Siden 1994 har Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Lungeforeningen i samarbejde gennemført undersøgelser af danskernes rygevaner. Undersøgelserne er gennemført af forskellige analysebureauer. Formålet med undersøgelserne har været at give en aktuel status på danskernes rygevaner og holdninger til passiv rygning. Denne rapport er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet på vegne af Sundhedsstyrelsen. Danskernes rygevaner - udviklingen fra 1994 til 17 beskriver udviklingen for temaerne tobaksrygning, rygestopadfærd, rygning indendørs på arbejdspladsen, uddannelsesinstitutionen og i hjemmet, e-cigaretter og røgfri tobak. Rygevaner beskrives yderligere i forhold til køn, alder og uddannelse. 7

9 2 Materiale og metode Formålet med undersøgelserne Danskernes rygevaner har været at give en aktuel status på danskernes rygevaner og holdninger til rygning og passiv rygning. Dataindsamling er blevet udført af følgende analysebureauer: TNS Gallup ( , 7-8, og 13-17), PLS Rambøll Management (1997-6), Userneeds Dataleverandør og analyseinstitut (9) og Epinion (11-12). Undersøgelsen er gennemført én gang om året, med undtagelse af perioden , hvor undersøgelsen blev gennemført to gange om året, i henholdsvis april og november. Undersøgelserne er landsdækkende og inkluderer et udsnit af den voksne danske befolkning. Den konkrete udvælgelse af stikprøven har ændret sig over tid, hvor respondenterne i nogle år er udtrukket i stratificerede grupper med henblik på at opnå en så repræsentativ studiepopulation som muligt. I andre år er eventuelle skævheder i den endelige stikprøve korrigeret ved hjælp af statistisk opvejning af databasen. For hele perioden gælder imidlertid, at respondenter er udtrukket tilfældigt til at deltage i undersøgelsen. Hver undersøgelse inkluderer mellem respondenter. Data er indsamlet ved hjælp af elektroniske spørgeskemaer, der i enkelte år har været suppleret med telefoninterviews. Spørgeskemaerne indeholder en række udvalgte temaer, der kan afdække danskernes rygevaner. Derudover indgår spørgsmål relateret til respondenternes sociodemografiske karakteristika. Spørgeskemaerne har imidlertid ikke været ens fra år til år, men har løbende undergået forskellige justeringer. Dette gælder både i forhold til temaer, spørgsmålsformuleringer og svarkategorier. Desuden har filtreringer i forhold til konkrete spørgsmål i spørgeskemaerne ændret sig over perioden. Rygegrupper Rygegruppe (eller rygestatus på tidspunktet for undersøgelsen) inddeles i kategorierne aldrig-rygere, tidligere rygere, daglige rygere og lejlighedsvise rygere. Denne inddeling defineres ud fra spørgsmålet Ryger du tobak? (I årene var spørgsmålet formuleret Ryger du? og i 13 Ryger du tobaksprodukter? ). Respondenter, som ryger hver dag på tidspunktet for undersøgelsen, defineres som daglige rygere, og respondenter, som har svaret Ja, mindst én gang om ugen og Ja, men sjældnere end hver uge, kategoriseres som lejlighedsvise rygere. 8

10 Respondenter, som har svaret, at de ikke ryger på tidspunktet for undersøgelsen, men at de tidligere har røget, kategoriseres som tidligere rygere. Respondenter, som har svaret, at de aldrig har røget, kategoriseres som aldrig-rygere. Storrygere kategoriseres ud fra respondenternes svar på antal cigaretter, de ryger dagligt, og defineres som personer, der ryger 15 eller flere cigaretter dagligt. Det vil sige, at storrygere er en delmængde af daglige rygere og beskrives separat, hvor det er relevant. Sociodemografiske karakteristika For at karakterisere studiepopulationens sammensætning og for at undersøge sociodemografiske forskelle i rygevaner og relaterede parametre er der blevet spurgt ind til en række sociodemografiske karakteristika. Denne rapport inkluderer følgende information: køn, alder og uddannelsesniveau. I det følgende beskrives kodningen/inddelingen af de tre sociodemografiske variable, som de er anvendt i rapporten. Køn opdeles på mænd og kvinder. Information på eventuelle andre køn er ikke tilgængeligt. Fra 1994 til 6 blev personer over 13 år inviteret til at deltage. Dette alderskriterium blev imidlertid ændret til 15 år fra 7. Alder inddeles i rapporten i tre grupper: år, -59 år og 6 år og derover. Information om respondenter under 15 år i perioden er ekskluderet i denne rapport. Denne inddeling er valgt, så det er muligt at sammenligne resultaterne på tværs af årene, samt på baggrund af fordelingen af antal personer i hver gruppe. Uddannelsesniveau er ligeledes kategoriseret sådan, at variablen kan sammenlignes på tværs af årene og udgøres af grupperne: grundskole, gymnasial/erhvervsfaglig uddannelse og videregående uddannelse. Spørgsmålsformuleringerne har varieret over årene imellem senest afsluttede uddannelse og højest fuldførte uddannelse (herefter refereret til som uddannelsesniveau). Gymnasial uddannelse og erhvervsfaglig uddannelse er slået sammen, ligesom kort/mellemlang videregående uddannelse og lang videregående uddannelse er slået sammen. Sammenlægningen af uddannelseskategorier er valgt på baggrund af antal respondenter i hver gruppe. Respondenter under uddannelse på tidspunktet for dataindsamlingen illustreres ikke i figurer, hvor data fordeles på uddannelse. Dette er valgt, idet personer under uddannelse udgør en forholdsvis heterogen gruppe, som endnu ikke har nået deres endelige uddannelsesniveau, og hvor nogle individer er i gang med en lang videregående uddannelse, mens andre for eksempel er i gang med en 9

11 gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse. Således indeholder figurer med uddannelse færre individer end resterende figurer i det tilsvarende kapitel. Metodemæssige afgrænsninger Da forskellige analyseinstitutter har foretaget dataindsamlingen, kan det ikke udelukkes, at udsving i rygevaner og forskelle i rygevaner mellem sociodemografiske grupper, skyldes forskelle i dataindsamlingsmetoder og procedurer, inklusiv forskelle i udvælgelsen af stikprøve. Læseren bør være opmærksom på dette, når resultaterne i denne rapport fortolkes. Da der for årene 1994 (april), 1995 (april), 1996 (april), 1997 og 8 ikke foreligger datadokumentation (spørgeskema ikke tilgængeligt), ekskluderes data for disse år i denne rapport. Imidlertid anvendes data for 1994 (november), 1995 (november) og 1996 (november) i rapporten (denne måling refereres efterfølgende til ved årstal). På grund af den varierende spørgeramme gennem årene er der ikke data for en række temaer i samtlige år. I de år, hvor der ikke findes den pågældende information, vil det pågældende år fremstå som blankt i figurer eller tabeller. For eksempel var spørgsmål om e-cigaretter kun inkluderet i årene -17. Information om køn er ikke tilgængeligt for årene 1994, 1995, 1996 og 7. Derfor vil disse år ikke indgå, når rygevaner præsenteres opdelt på køn. I årene 1994, 1995, 1996, 12 og 13 er information om uddannelse ikke tilgængeligt. Derfor vil disse år ikke indgå, når rygevaner præsenteres opdelt på uddannelse. I tabel 2.1 ses karakteristika for studiepopulationerne for hvert år. I de første år er der færrest respondenter i studiepopulationen. Derfor ses små grupper under nogle temaer i rapporten for de tidligere år, hvorfor forskelle mellem sociodemografiske karakteristika bør fortolkes med forsigtighed. I temaer hvor grupperne vurderes at være små, vil læseren blive gjort opmærksom på dette i teksten. Omtrent lige mange mænd og kvinder deltog i alle år. Fordelingen mellem aldersgrupper er nogenlunde den samme for hvert år, dog ses en tendens til, at andelen der er 6 år eller derover stiger gennem årene (18 % i 1994 og 31 % 17). I denne rapport beskrives rygevaner deskriptivt, uden statistiske tests. Udviklinger i rygevaner bliver derfor ikke justeret for aldersforskelle mellem årene. Da der kan være forskelle i rygevaner på tværs af aldersgrupper, skal læseren være opmærksom

12 på, at det ikke kan udelukkes, at præsenterede udviklinger kan skyldes forskelle i aldersfordeling gennem årene. Personer med gymnasial/erhvervsfaglig uddannelse udgør den største gruppe i alle år. Dog ses en markant anderledes fordeling af uddannelsesniveauet blandt respondenterne i 9, hvor andelen med grundskole og gymnasial/erhvervsfaglig uddannelse er mindre end for de øvrige år, og andelen med videregående uddannelse er omkring dobbelt så stor som for de øvrige år. Det vurderes dermed, at år 9 ikke er repræsentativ, og derfor vil data for 9 ikke blive præsenteret i denne rapport. Yderligere ses mindre udsving i andelen af respondenter under uddannelse i 1999 og 7 og grundskole i

13 Tabel 2.1: Sociodemografiske karakteristika for studiepopulationerne for hvert år (n) angiver antallet af respondenter År n Køn Alder Uddannelse (671) 55 (1.366) 18 (452) (547) 53 (1.54) 19 (37) (477) 54 (1.53) 22 (438) (1.398) 49 (1.436) 49 (1.433) 49 (1.445) 48 (1.443) 49 (1.477) 49 (2.178) 49 (2.6) 49 (2.146) 52 (1.539) 51 (1.521) 51 (1.3) 51 (1.3) 52 (1.542) 51 (1.562) 51 (2.268) 51 (2.298) 51 (2.231) Mænd Kvinder år -59 år 6 år Under uddannelse Grundskole Gymnasial/erhvervsfaglig Videregående 23 (676) 52 (1.521) 25 (737) 11 (327) (577) 42 (1.214) 26 (7) 22 (655) 53 (1.577) 24 (725) 2 (45) 24 (688) 46 (1.345) 29 (834) 21 (629) 54 (1.582) 25 (725) 11 (314) (597) (1.16) 29 (851) 22 (6) 53 (1.581) 25 (725) (294) 21 (614) 38 (1.137) 31 (898) 21 (633) 54 (1.68) 25 (744) () 19 (579) 41 (1.217) 29 (875) 21 (647) 54 (1.635) 25 (757) 11 (322) 17 (5) (1.191) 32 (968) 21 (954) 54 (2.379) 25 (1.113) 11 (466) 16 (714) 41 (1.795) 33 (1.4) 21 (951) 53 (2.393) 26 (1.16) 11 (495) 16 (75) 37 (1.619) 36 (1.616) 21 (9) 52 (2.289) 26 (1.158) 11 (475) 16 (72) 37 (1.63) 36 (1.573) (1.338) 53 (3.796) 28 (1.998) 12 (837) 19 (1.334) 31 (2.164) 37 (2.599) (2.4) 48 (2.426) 48 (2.423) 49 (2.462) 49 (2.436) 48 (2.4) 49 (2.478) (2.468) (2.557) (2.9) 52 (2.59) 52 (2.633) 51 (2.538) 51 (2.584) 52 (2.6) 51 (2.564) (2.542) (2.567) 23 (1.132) 54 (2.697) 24 (1.184) 12 (65) 5 (235) 27 (1.288) 56 (2.732) 23 (1.139) 49 (2.471) 28 (1.6) 16 (84) 19 (99) 38 (1.859) 27 (1.4) 22 (1.85) (2.546) 28 (1.425) 15 (7) (481) 43 (2.89) 32 (1.546) 22 (1.5) 49 (2.47) 29 (1.425) (1.151) 49 (2.456) 28 (1.413) (1.72) 47 (2.376) 32 (1.62) 13 (653) 27 (1.368) 35 (1.777) 25 (1.252) 25 (1.234) 46 (2.3) (1.5) 14 (73) 25 (1.281) 36 (1.791) 25 (1.267) 21 (1.47) (2.523) 29 (1.492) 13 (6) 26 (1.325) 38 (1.913) 23 (1.184) 23 (1.155) 46 (2.38) 31 (1.589) 13 (667) 26 (1.356) 37 (1.881) 24 (1.2) 12

14 3 Læsevejledning Denne rapport bør anses som et opslagsværk. Resultaterne vil blive præsenteret samlet og opdelt på køn, alder og uddannelsesniveau. Dette er valgt for at kunne vise sociodemografiske forskelle på de forskellige parametre i rapporten. Resultaterne præsenteres i figurer og enkelte steder som tabeller eller alene i tekstform. Tabeller, som ligger til grund for de præsenterede figurer, er præsenteret i bilag 1. Hvert afsnit indledes med en samlet figur for det pågældende tema, hvor udviklingen præsenteres for de år, hvor data er tilgængelig. Ud over forekomsterne (%) fremgår antallet af respondenter (n), som har besvaret det pågældende spørgsmål bekræftende hvert år, af den indledende figur. I de efterfølgende figurer, som opdeles på sociodemografiske karakteristika, udgør dette (n) totalen. Eksempelvis vises udviklingen i forekomsten og antallet af respondenter, som ryger dagligt, i første figur i afsnit 4.1, mens (n) ikke fremgår af de resterende figurer i afsnit 4.1, hvor forekomsten af personer, som ryger dagligt, opdeles på sociodemografiske grupper (bilag 1 indeholder tabeller med forekomster (%) og antal (n) for samtlige figurer). For bedre at illustrere forskelle mellem grupper varierer y-aksen i hvert afsnit, og læseren opfordres derfor til at være opmærksom på y-aksen i figurerne, når resultaterne fortolkes. Antallet af respondenter, som har besvaret et givent spørgsmål, vil variere af tre årsager: 1) antallet af respondenter har varieret fra år til år, som det fremgår af tabel 2.1; 2) nogle respondenter har valgt at springe enkelte spørgsmål over; og 3) nogle respondenter er ikke blevet stillet spørgsmålet grundet svar på et tidligere spørgsmål (for eksempel stilles spørgsmålet om, hvor mange cigaretter respondenten ryger dagligt, kun til daglige rygere). For enkelte spørgsmål har respondenterne haft mulighed for at angive mere end ét svar. Dette vil være fremhævet eksplicit i de relevante figurer/tabeller. Danskernes rygevaner udviklingen fra 1994 til 17 bygger på gentagede såkaldte tværsnitsundersøgelser, som giver et øjebliksbillede af danskernes rygevaner for hvert år. Det er dermed ikke de samme respondenter, som interviewes over tid, men personer fra en ny stikprøve hvert år, som repræsenterer en lignende sociodemografisk profil. Derfor kan denne rapport ikke redegøre for kausale årsagssammenhænge, men blot beskrive mønstre for rygevaner i forskellige grupper. For eksempel er forekomsten af personer, som ryger dagligt højest blandt personer med grundskoleuddannelse. Men vi kan ikke konkludere, at uddannelse påvirker daglig rygning, blot at daglig rygning optræder hyppigere blandt personer med grundskoleuddannelse, i forhold til daglig rygning blandt personer, som har fortsat deres uddannelse efter grundskoleforløbet. Der kan være andre 13

15 faktorer, som påvirker denne sammenhæng. Læseren skal tilmed være opmærksom på, at der i denne rapport ikke testes for statistiske signifikante forskelle i rygevaner mellem år eller mellem sociodemografiske karakteristika. De beskrevne forskelle i rygevaner kan derfor ikke fortolkes som signifikante forskelle, men blot beskrivende. Idet forskellige analyseinstitutter har foretaget dataindsamlingen, kan det ikke udelukkes, at udsving i rygevaner fra år til år og forskelle i rygevaner mellem sociodemografiske grupper, skyldes forskelle i dataindsamlingsmetoder og procedurer. Denne rapport består af ni kapitler. De første tre kapitler er en introduktion til rapporten og indeholder en beskrivelse af baggrund, datamateriale og metode. I kapitel 4 præsenteres udviklingen i tobaksrygning i Danmark, herunder andelen af personer, som ryger dagligt, lejlighedsvist og storryger, desuden præsenteres tobakstypeforbrug. Kapitel 5 omhandler rygestopadfærd, herunder ønske om rygestop, forsøg på rygestop, rygestoprate og succesrate for rygestop. I kapitel 6 beskrives udviklingen i forekomsten af indendørs tobaksrygning på arbejdspladsen, uddannelsesinstitutionen og i hjemmet. I kapitel 7 præsenteres udviklingen i anvendelse af e-cigaretter. Afslutningsvis beskrives udviklingen i brugen af røgfri tobak i kapitel 8. 14

16 % af respondenter 4 Tobaksrygning I dette kapitel præsenteres udviklingen i tobaksrygning i Danmark fra 1994 til 17, herunder andelen af daglige rygere, lejlighedsvise rygere og storrygere. Desuden præsenteres udviklingen i forbrug af tobakstyper. Data er ikke tilgængeligt for år 1997, 8 og Daglige rygere fra 1994 til 17 I figur ses andelen af respondenter, som ryger dagligt fra 1994 til 17. Andelen af respondenter, som ryger dagligt, falder indtil år 12, hvor andelen stagnerer omkring 17 %. Figur 4.1.1: Daglige rygere, Data er ikke tilgængeligt for år 1997, 8 og 9 (n) angiver antallet af daglige rygere det pågældende år I figur ses andelen af mænd og kvinder, som ryger dagligt. Blandt både mænd og kvinder falder andelen af daglige rygere igennem perioden Yderligere fremgår det, at andelen af daglige rygere særligt falder blandt mænd fra 1998 til 6. Således er andelen af daglige rygere blandt mænd større end blandt kvinder, fra 1998 til 6, hvorefter kønsforskellen udlignes. 15

17 % af respondenter % af respondenter Figur 4.1.2: Daglige rygere, , fordelt på køn Data ikke tilgængeligt for år Mænd Kvinder I figur ses andelen af daglige rygere, fordelt på aldersgrupper. Overordnet set falder andelen af daglige rygere blandt alle aldersgrupper, i perioden Andelen af daglige rygere er i hele perioden størst blandt de -59-årige. Figur 4.1.3: Daglige rygere, , fordelt på aldersgrupper Data ikke tilgængeligt for år 1997, 8 og år -59 år 6 år I figur ses andelen af daglige rygere, fordelt på uddannelsesniveau. Samlet set falder andelen af daglige rygere blandt respondenter i alle uddannelsesgrupper fra 1998 til 17, omend tidspunktet for dette fald varierer imellem grupperne (figur 4.1.4). Fra år 1998 til 3 er andelen af daglige rygere blandt respondenter med grundskoleuddannelse og respondenter med 16

18 % af respondenter gymnasial/erhvervsfaglig uddannelse forholdsvis ens. Fra år 4 til 17 er andelen af daglige rygere mindst blandt respondenter med gymnasial/erhvervsfaglig uddannelse og størst blandt grundskoleuddannede. I hele perioden er andelen af daglige rygere mindst blandt respondenter med videregående uddannelse. Forskellene mellem grupperne samlet set, synes at være blevet mindre med årene. Figur 4.1.4: Daglige rygere, , fordelt på uddannelsesniveau Data er ikke tilgængeligt for år 8, 9, 12 og Grundskole Gymnasial/erhvervsfaglig Videregående Lejlighedsvise rygere fra 1994 til 17 I figur ses andelen af respondenter som ryger lejlighedsvist fra 1994 til 17. Overordnet set stiger andelen af respondenter, som ryger lejlighedsvist i perioden. Der er dog tale om en forholdsvis lille stigning og andelen af respondenter, som ryger lejlighedsvist, ligger imellem 2 % og 6 % i hele perioden. Der er forholdsvis få respondenter i perioden , som det fremgår af (n) i figur 4.2.1, hvorfor udviklingen i dette tidsrum og forskelle imellem de sociodemografiske grupper må fortolkes med forsigtighed. 17

19 % af respondenter % af respondenter Figur 4.2.1: Lejlighedsvise rygere, Data er ikke tilgængeligt for år 1997, 8 og 9 (n) angiver antallet af lejlighedsvise rygere det pågældende år 15 5 I figur ses andelen af lejlighedsvise rygere blandt mænd og kvinder fra 1998 til 17. Andelen af lejlighedsvise rygere blandt mænd og kvinder følger den samlede tendens (4.2.1) og stiger en smule i perioden. Samlet set stiger andelen af lejlighedsvise rygere lidt mere blandt mænd end blandt kvinder, hvorfor andelen blandt mænd er større end andelen blandt kvinder i slutningen af perioden. Der er dog tale om meget små forskelle igennem årene og imellem mænd og kvinder. Figur 4.2.2: Lejlighedsvise rygere, , fordelt på køn Data er ikke tilgængeligt for år 7-9 Mænd Kvinder 15 5 Andelen af lejlighedsvise rygere er størst blandt den yngste aldersgruppe (15-29 år) i hele perioden (figur 4.2.3). Dette gælder særligt fra og med år 6, idet andelen af lejlighedsvise rygere i 18

20 % af respondenter alderen år stiger fra 2 % i 5 til 13 % i 11, mens andelen af lejlighedsvise rygere i de øvrige aldersgrupper ikke har samme stigning og ligger mellem 1 % og 5 % i hele perioden. Således er den generelle stigning i forekomsten af lejlighedsvise rygere primært drevet af stigningen blandt den yngste aldersgruppe. Denne udvikling og forskel mellem aldersgrupperne skal dog fortolkes med forsigtighed, da der er forholdsvis få respondenter, særligt i de tidlige år. Figur 4.2.3: Lejlighedsvise rygere, , fordelt på aldersgrupper Data er ikke tilgængeligt for år 1997, 8 og år -59 år 6 år 15 5 Andelen af lejlighedsvise rygere stiger generelt med stigende uddannelsesniveau, således er andelen mindst blandt respondenter med grundskoleuddannelse og størst blandt respondenter med videregående uddannelse (figur 4.2.4). Den procentvise forskel i lejlighedsvise rygere mellem uddannelsesgrupperne er generelt blevet større i løbet af perioden. Udviklingen og forskellene mellem grupperne skal dog fortolkes med forsigtighed, da der forholdsvis få respondenter, særligt i de tidlige år. 19

21 % af respondenter % af respondenter Figur Lejlighedsvise rygere, , fordelt på uddannelsesniveau Data er ikke tilgængeligt for år 8, 9, 12 og 13 Grundskole Gymnasial/erhvervsfaglig Videregående Storrygere fra 1994 til 17 I figur præsenteres andelen af respondenter som storryger i perioden Andelen af storrygere falder fra 19 % af respondenterne i 1994 til 8 % af respondenterne i 17. Figur 4.3.1: Storrygere ( 15 cigaretter/dag), Data er ikke tilgængeligt for år 1997, 8 og 9 (n) angiver antallet af storrygere det pågældende år Andelen af storrygere blandt mænd og kvinder falder i perioden (figur 4.3.2). Andelen af mænd som storryger er større end andelen blandt kvinder fra 1998 til 13, hvorefter kønsforskellene udlignes. Således falder andelen af storrygere særligt blandt mænd i perioden.

22 % af respondenter % af respondenter Figur Storrygere ( 15 cigaretter/dag), , fordelt på køn Data er ikke tilgængeligt for år 7-9 Mænd Kvinder I figur ses andelen af storrygere fordelt på aldersgrupper, i perioden Overordnet set, falder andelen af storrygere blandt alle aldersgrupper fra 1994 til 17. Andelen af storrygere er størst blandt de -59-årige i hele perioden. Dog falder andelen af storrygere særligt blandt de -59-årige i perioden, hvorfor forskellen mellem aldersgrupperne er blevet mindre i perioden. Der er forholdsvis få respondenter i den yngste og ældste aldersgruppe, hvorfor udsving i udviklingen bør fortolkes med forsigtighed. Figur 4.3.3: Storrygere ( 15 cigaretter/dag), , fordelt på aldersgrupper Data er ikke tilgængeligt for år 1997, 8 og år -59 år 6 år 15 5 I figur er andelen af storrygere illustreret fordelt på uddannelsesniveau. Andelen af storrygere er faldet blandt respondenter med videregående uddannelse, fra 13 % i 1998 til 5 % i 21

23 % af respondenter 17. Blandt respondenter med gymnasial/erhvervsfaglig uddannelse er andelen af storrygere faldet, fra 19 % i 1998 til 9 % i 17. Blandt respondenter med grundskoleuddannelse har der været forholdsvis store udsving i andelen af storrygere i perioden, men overordnet ses et fald fra 1998 (17 %) til 17 ( %). Overordnet set er andelen af storrygere særligt faldet blandt respondenter med grundskoleuddannelse og respondenter med gymnasial/erhvervsfaglig uddannelse, hvorfor forskellen imellem uddannelsesgrupperne er blevet mindre i perioden. Figur 4.3.4: Storrygere ( 15 cigaretter/dag), , fordelt på uddannelsesniveau Data er ikke tilgængeligt for år 8, 9, 12 og Grundskole Gymnasial/erhvervsfaglig Videregående Forbrug af tobaksprodukter fra 1994 til 17 I tabel er forbrug af forskellige typer af tobaksprodukter illustreret fra 1994 til 1995 og fra til 17. Det er vigtigt at være opmærksom på, at data ikke er tilgængelig i årene , hvilket gør det vanskeligt at vurdere generelle udviklingstendenser. Langt størstedelen af rygerne (daglige og lejlighedsvise) ryger cigaretter (9-93 %). Pibe er den næstmest anvendte type af tobaksprodukt, om end andelen af rygerne (daglige og lejlighedsvise), som ryger pibe, er faldet fra 1994 (12 %) til 17 (7 %). Andelen af rygere (daglige og lejlighedsvise), som bruger andre typer af tobaksprodukter, er forholdsvis stabil i perioden. Det har været muligt for respondenterne at angive flere typer af tobaksprodukter. 22

24 Tabel 4.4.1: Forbrug af tobakstyper blandt rygere (daglige og lejlighedsvise), og -17 Det har været muligt for respondenterne at angive flere typer af tobak Data er ikke tilgængeligt i for år For cigarillos er data ikke tilgængeligt før år 13 Cigaretter Cigarillos Cerutter Pibe Cigar Vandpibe Andet (928) 5 (53) 12 (123) 3 (26) (728) 6 (47) 12 (98) 3 (21) (1.9) 3 (34) 8 (93) 2 (22) 3 (33) 2 (23) (1.9) 3 (31) 9 (111) 3 (39) 6 (67) 3 (37) (1.33) 2 () 9 (5) 2 (23) 5 (54) 3 (38) (1.) 3 () 2 (21) 7 (74) 4 () 5 (58) 4 (43) (97) 2 (21) 2 (16) 9 (97) 3 (29) 2 (22) 1 (13) (1.33) 3 (31) 2 () 8 (89) 4 (49) 7 (84) 2 (23) (979) 3 (27) 1 (15) 6 (67) 4 (41) 4 (41) 2 (23) (1.7) 2 (21) 1 (13) 7 (76) 4 (39) 5 (57) 2 () 4.5 Kort opsummering af tobaksrygning Overordnet set for perioden er andelen er daglige rygere og andelen af storrygere faldet, hvorimod der ses en mindre stigning i andelen af lejlighedsvise rygere. Andelen af daglige rygere og storrygere er faldet mere blandt mænd end blandt kvinder, dermed er kønsforskelle i tobaksrygning stort set blevet udlignet i perioden. Stigningen i andelen af lejlighedsvise rygere ses primært i aldersgruppen år. Cigaretter er den hyppigst anvendte tobakstype blandt rygere (daglige og lejlighedsvise). 23

25 % af rygere 5 Rygestopadfærd for tobaksrygning I dette kapitel beskrives udviklingen i rygestopadfærd blandt rygere (daglige og lejlighedsvise) og tidligere rygere i perioden fra 1994 til 17. Først beskrives ønske om rygestop, forsøg på rygestop nogensinde og forsøg på rygestop inden for de seneste 12 måneder. Derefter beskrives forsøg på rygestop blandt tidligere rygere. Afslutningsvis illustreres og kommenteres den årlige rygestopforsøgsrate, rygestoprate og succesrate for rygestop. 5.1 Ønske om rygestop fra 1994 til 17 I figur er andelen af rygere (daglige og lejlighedsvise), der ønsker rygestop, fra 1994 til 17 illustreret. Data er ikke tilgængeligt for årene 1997 og 7-9. Andelen af rygere, som ønsker rygestop, falder en smule fra 1994 til 1996 og stiger en smule fra 1998 til Derefter ligger andelen af rygere, som ønsker rygestop, forholdsvis stabilt omkring % i perioden fra 1999 til 6. I er andelen steget til 67 % og falder derefter frem til 17, hvor andelen af rygere, som ønsker rygestop er 55 %. Figur 5.1.1: Ønske om rygestop blandt rygere (daglige og lejlighedsvise), Data er ikke tilgængeligt for år 1997 og 7-9 (n) angiver antallet af rygere som ønsker rygestop det pågældende år

26 % af rygere % af rygere I figur er andelen, som ønsker rygestop, blandt mænd og blandt kvinder illustreret. Der ses ingen væsentlige kønsforskelle i perioden. Figur 5.1.2: Ønske om rygestop blandt rygere (daglige og lejlighedsvise), , fordelt på køn Data er ikke tilgængeligt for år Mænd Kvinder I figur er andelen af rygere (daglige og lejlighedsvise), der ønsker rygestop, fra 1994 til 17 illustreret fordelt blandt de tre aldersgrupper. Den største andel, der ønsker rygestop ses blandt de -59-årige rygere, i stort set hele perioden. Den mindste andel, der ønsker rygestop, ses blandt de 6-årige rygere frem til år 14, hvorefter andelen er mindst blandt de årige rygere. Figur 5.1.3: Ønske om rygestop blandt rygere (daglige og lejlighedsvise), , fordelt på aldersgrupper Data er ikke tilgængeligt for år 1997 og år -59 år 6 år

27 % af rygere Andelen, som ønsker rygestop, er forholdsvis ens blandt rygere (daglige og lejlighedsvise) i de tre uddannelsesgrupper i perioden (figur 5.1.4). Figur 5.1.4: Ønske om rygestop blandt rygere (daglige og lejlighedsvise), , fordelt på uddannelsesniveau Data er ikke tilgængeligt for år 7-9, 12 og 13 8 Grundskole Gymnasial/erhvervsfaglig Videregående 7 6 I figur er ønske om rygestop blandt henholdsvis daglige og lejlighedsvise rygere præsenteret. Igennem hele perioden ( ) er andelen, som ønsker at stoppe med at ryge, markant større blandt daglige rygere end blandt lejlighedsvise rygere. Idet der er forholdsvis få lejlighedsvise rygere, særligt i begyndelsen af perioden, må udsving blandt lejlighedsvise rygere fortolkes med forsigtighed. 26

28 % storrygere % af rygere Figur 5.1.5: Ønske om rygestop blandt rygere (daglige og lejlighedsvise), , fordelt på daglige- og lejlighedsvise rygere Data er ikke tilgængeligt for år 1997 og Daglige rygere Lejlighedsvise rygere I figur er andelen af storrygere, som ønsker rygestop, illustreret. Udviklingen i ønske om rygestop blandt storrygere, følger den generelle udvikling for rygere (daglige og lejlighedsvise) (jf. figur 5.1.1). Andelen af storrygere, som ønsker rygestop, er dog lidt større end andelen blandt rygere (daglige og lejlighedsvise) for hele perioden. Figur 5.1.6: Ønske om rygestop blandt storrygere ( 15 cigaretter/dag), Data er ikke tilgængeligt for år 1997, 7 og Forsøg på rygestop fra 1994 til 17 I de følgende afsnit er data ikke tilgængeligt for år 1997 og en -årig periode fra år til år, derfor må udviklingstendenser fortolkes med forsigtighed. Data illustreres i de efterfølgende figurer for perioderne , og I figur er andelen af rygere 27

29 % af rygere (daglige og lejlighedsvise), som har forsøgt rygestop, illustreret. Andelen af rygere, som har forsøgt rygestop nogensinde, er i hele perioden overordnet uændret fra 1994 (69 %) til 17 (66 %), dog ligger andelen højere i nogle år, særligt i (omkring %). Figur 5.2.1: Rygestopforsøg blandt rygere (daglige og lejlighedsvise), Data er ikke tilgængeligt for år 1997 og - (n) angiver antallet af nuværende rygere, som har forsøgt rygestop det pågældende år Ikke forsøgt rygestop Forsøgt rygestop I figur er andelen af rygere (daglige og lejlighedsvise), som har forsøgt rygestop henholdsvis 1-2 gange og 3 eller flere gange illustreret. Størstedelen af rygerne har forsøgt rygestop 1-2 gange, mens omkring % af rygerne har forsøgt rygestop 3 eller flere gange. Denne tendens ændres dog i 14, hvor andelen, som har forsøgt rygestop 1-2 gange, stiger samtidig med, at andelen, som har forsøgt rygestop 3 eller flere gange falder. 28

30 % af rygere % af rygere Figur 5.2.2: Antal rygestopforsøg blandt rygere (daglige og lejlighedsvise) Data er ikke tilgængeligt for år 1997 og forsøg 3 forsøg I det følgende illustreres sociodemografiske karakteristika blandt rygere (daglige og lejlighedsvise), som har forsøgt rygestop. Andelen af rygere, som har forsøgt rygestop, er forholdsvis ens blandt mænd og kvinder, dog er andelen en anelse større blandt kvinder end blandt mænd, i perioden 13-17, i samme periode falder andelen af rygere, som har forsøgt rygestop blandt begge køn (figur 5.2.3). Figur 5.2.3: Rygere (daglige og lejlighedsvise), som har forsøgt rygestop, , fordelt på køn Data er ikke tilgængeligt for år Mænd Kvinder Blandt den yngste aldersgruppe ses et fald i andelen af rygere, som har forsøgt rygestop, i perioden fra 11 (64 %) til 17 (43 %) (figur 5.2.4). Blandt de to øvrige aldersgrupper er 29

31 % af rygere % af rygere udviklingstendensen sammenlignelig, omend faldet er forholdsvis mindre. Generelt er andelen af rygere, som har forsøgt rygestop, størst i de to ældre aldersgrupper. Figur 5.2.4: Andelen af rygere (daglige og lejlighedsvise), som har forsøgt rygestop, , fordelt på aldersgrupper Data er ikke tilgængeligt for år 1997 og år -59 år 6 år I figur er andelen af rygere (daglige og lejlighedsvise), som har forsøgt rygestop, i perioden og illustreret. Idet der ikke er data for årene -, 12 og 13, må udviklingstendenser fortolkes med forsigtighed. Andelen af rygere, som har forsøgt rygestop, er forholdsvis stabil blandt rygere på de forskellige uddannelsesniveauer i perioden. Figur 5.2.5: Andelen af rygere (daglige og lejlighedsvise), som har forsøgt rygestop, , fordelt på uddannelsesniveau Data er ikke tilgængeligt for år -, 12 og Grundskole Gymnasial/erhvervsfaglig Videregående 8 7 6

32 % af rygere 5.3 Forsøg på rygestop inden for de sidste 12 måneder fra 2 til 17 I det følgende afsnit er data ikke tilgængeligt for år 7-9, hvorfor udviklingstendenser fra år 6 til må fortolkes med forsigtighed. På grund af ændring i spørgerammen er data ligeledes ikke tilgængeligt før år 2. I figur er andelen af rygere (daglige og lejlighedsvise), som har forsøgt rygestop inden for de sidste 12 måneder (fra besvarelse af spørgeskemaet) illustreret i perioden 2-6 og Andelen af rygere, som har forsøgt rygestop inden for de sidste 12 måneder, stiger fra 2 til 6. I falder andelen, hvorefter den stiger en smule frem til 12. Fra 12 til 14 falder andelen af rygere, som har forsøgt rygestop inden for de sidste 12 måneder, hvorefter udviklingen stagnerer omkring % frem til 17. Figur 5.3.1: Andel af rygere (daglige og lejlighedsvise), som har forsøgt rygestop inden for de sidste 12 måneder, 2-17 Data er ikke tilgængeligt for år 7-9 (n) angiver antallet af rygere, som har forsøgt rygestop det pågældende år I perioden 2-6 ses en relativt stabil stigning i andelen af rygere (daglige og lejlighedsvise), som har forsøgt rygestop inden for de sidste 12 måneder blandt mænd, mens der er væsentlige udsving blandt kvinder (figur 5.3.2). I er andelen, som har forsøgt rygestop inden for de sidste 12 måneder, ens blandt mænd og kvinder, hvorefter andelen stiger mere blandt kvinder end blandt mænd frem til år 13, hvor andelen blandt kvinder falder, og kønsforskellen udlignes. Herefter stagnerer udviklingen blandt både mænd og kvinder frem til

33 % af rygere Figur 5.3.2: Andel af rygere (daglige og lejlighedsvise), som har forsøgt rygestop inden for de sidste 12 måneder, 2-17, fordelt på køn Data er ikke tilgængeligt for år 7-9 Mænd Kvinder Andelen af rygere (daglige og lejlighedsvise), som har forsøgt rygestop inden for de sidste 12 måneder, er større blandt de årige i perioden 2-6 end blandt de øvrige aldersgrupper (figur 5.3.3). Fra og frem falder andelen af rygere i alderen år, som har forsøgt rygestop inden for de sidste 12 måneder, og den relative forskel blandt aldersgrupperne bliver mindre. Da der er forholdsvis få respondenter i den ældste aldersgruppe i hele perioden og for den yngste aldersgruppe i 2-3 og 14, skal udviklingen i disse to grupper fortolkes med forsigtighed. Dette resultat er forskelligt fra resultaterne i afsnit 5.2 omhandlende forsøg på rygestop nogensinde, hvor alderstendensen er modsat. Forskellen i de to resultater kan skyldes, at den yngste aldersgruppe har haft mindre risikotid, altså mindre tid at forsøge rygestop end de to andre aldersgrupper i rygestopforsøg nogensinde. Hvorimod alle tre aldersgrupper har haft samme risikotid i spørgsmålet vedrørende forsøg på rygestop inden for de sidste 12 måneder, under forudsætning af, at alle rygere har røget de sidste 12 måneder. Forsøg på rygestop og forsøg på rygestop inden for de sidste 12 måneder er således to forskellige mål. 32

34 % af rygere % af rygere Figur 5.3.3: Andel af rygere (daglige og lejlighedsvise), som har forsøgt rygestop inden for de sidste 12 måneder, 2-17, fordelt på aldersgrupper Data er ikke tilgængeligt for år år -59 år 6 år Af figur fremgår det at andelen, som har forsøgt rygestop inden for de sidste 12 måneder, er stort set ens blandt rygere (daglige og lejlighedsvise) med grundskole, gymnasial/erhvervsfaglig og videregående uddannelse i årene Figur 5.3.4: Andel af rygere (daglige og lejlighedsvise), som har forsøgt rygestop inden for de sidste 12 måneder, 2-17, fordelt på uddannelsesniveau Data er ikke tilgængeligt for år 7-9, 12 og 13 Grundskole Gymnasial/erhvervsfaglig Videregående I figur er andelen af rygere, som har forsøgt rygestop inden for de sidste 12 måneder, fordelt på daglige og lejlighedsvise rygere, illustreret for perioden Fra 2 til 6 er der forholdsvis store udsving i andelen af lejlighedsvise rygere, som har forsøgt rygestop inden for de sidste 12 måneder. Dette må dog fortolkes med forbehold, da der er relativt få respondenter, som er 33

35 % af rygere lejlighedsvise rygere i hele periode og særligt i perioden 2-6 (se evt. (n) i figur 4.2.1). I samme periode (2-6) stiger andelen af daglige rygere, som har forsøgt rygestop inden for de sidste 12 måneder. I falder andelen blandt daglige og lejlighedsvise rygere, hvorefter den stiger en smule blandt daglige rygere frem til 12. Fra 15 til 17 er andelen af daglige og lejlighedsvise rygere som har forsøgt rygestop, inden for de sidste 12 måneder, stort set ens. Figur 5.3.5: Andel af rygere (daglige og lejlighedsvise), som har forsøgt rygestop inden for de sidste 12 måneder, 2-17, fordelt på daglige- og lejlighedsvise rygere Data er ikke tilgængeligt for år 7-9 Daglige rygere Lejlighedsvise rygere Andelen af storrygere, som har forsøgt rygestop inden for de sidste 12 måneder, er illustreret i figur Udviklingstendensen blandt storrygere, som har forsøgt rygestop inden for de sidste 12 måneder, følger tendensen for rygestop blandt rygere (daglige og lejlighedsvise) generelt (jf. figur 5.3.1), andelen af storrygere, som har forsøgt rygestop inden for de sidste 12 måneder, er dog en smule mindre end blandt rygere (daglige og lejlighedsvise). 34

36 % af storrygere Figur 5.3.6: Andel af storrygere ( 15 cigaretter/dag), som har forsøgt rygestop inden for de sidste 12 måneder, 2-17 Data er ikke tilgængeligt for år Forsøg på rygestop, inden seneste succesfulde rygestop, blandt tidligere rygere fra 1994 til 17 I figur er andelen af tidligere rygere (daglige og lejlighedsvise), som har forsøgt rygestop henholdsvis, 1-2 gange og 3 eller flere gange, inden seneste succesfulde rygestop, illustreret. Data er først tilgængeligt fra 11 på grund af ændring i spørgerammen. Blandt tidligere rygere falder andelen, som ikke har forsøgt rygestop inden seneste succesfulde rygestop fra 22 % i 11 til 11 % i 17. I samme periode har over halvdelen forsøgt rygestop 1-2 gange inden seneste succesfulde rygestop, og denne andel er stigende i perioden fra % i 11 til 62 % i 17. Andelen, som har forsøgt rygestop 3 eller flere gange ligger forholdsvis stabil mellem 25 % og 28 % i perioden (11-17). 35

37 % af tidligere rygere % af tidligere rygere % af tidligere rygere % af tidligere rygere % af tidligere rygere % af tidligere rygere Figur 5.4.1: Rygestopforsøg blandt tidligere rygere (daglige og lejlighedsvise) inden seneste succesfulde rygestop, (n) angiver antallet af respondenter, som har forsøgt rygestop hhv., 1-2 og 3 gange det pågældende år rygestopforsøg rygestopforsøg 7 3 rygestopforsøg Udviklingen i andelen af tidligere rygere, som har forsøgt rygestop, henholdsvis, 1-2 gange og 3 eller flere gange, inden seneste succesfulde rygestop, blandt mænd og kvinder følger den generelle tendens, og der ses ingen væsentlige kønsforskelle for perioden (figur 5.4.2). Figur 5.4.2: Rygestopforsøg blandt tidligere rygere (daglige og lejlighedsvise) inden seneste succesfulde rygestop, 11-17, fordelt på køn Mænd Kvinder 7 6 rygestopforsøg rygestopforsøg rygestopforsøg Udviklingen i andelen af tidligere rygere, som har forsøgt rygestop henholdsvis, 1-2 eller 3 eller flere gange, inden seneste succesfulde rygestop, i aldersgrupperne følger den generelle tendens (figur 5.4.3). Der ses dog store udsving blandt den yngste aldersgruppe, hvilket kan skyldes, at der er forholdsvis få tidligere rygere blandt den yngste aldersgruppe, og disse udsving må derfor fortolkes med forsigtighed. I perioden er andelen af tidligere rygere, som ikke har forsøgt 36

38 % af tidligere rygere % af tidligere rygere % af tidligere rygere % af tidligere rygere % af tidligere rygere % af tidligere rygere rygestop inden seneste succesfulde rygestop, overordnet størst blandt den yngste aldersgruppe, hvorimod den største andel af tidligere rygere, som har forsøgt rygestop 3 eller flere gange, ses blandt den ældste aldersgruppe. Andelen af -59-årige og 6-årige, som har forsøgt rygestop 1-2 gange inden seneste rygestop, er stort set ens, mens andelen blandt årige generelt er mindre end blandt de to øvrige aldersgrupper. Figur 5.4.3: Rygestopforsøg blandt tidligere rygere (daglige og lejlighedsvise) inden seneste succesfulde rygestop, 11-17, fordelt på aldersgrupper år -59 år 6 år 7 rygestopforsøg rygestopforsøg 7 3 rygestopforsøg Antal rygestopforsøg, inden seneste succesfulde rygestop, blandt tidligere rygere (daglige og lejlighedsvise) er stort set ens, blandt de tre uddannelsesgrupper (figur 5.4.4). Figur 5.4.4: Rygestopforsøg blandt tidligere rygere (daglige og lejlighedsvise) inden seneste succesfulde rygestop, 14-17, fordelt på uddannelsesniveau 7 Grundskole Gymnasial/erhvervsfaglig Videregående rygestopforsøg rygestopforsøg 7 3 rygestopforsøg

39 5.5 Rygestopforsøgsrate, stoprate og succesrate I det følgende angives rygestopforsøgsraten, rygestopraten og succesraten. Først beskrives definitionerne af de tre rater, hvorefter udviklingen af raterne præsenteres. På grund af ændringer i spørgerammen og datatilgængelighed, præsenteres raterne for årene 2-6, -12 og 16-17, hvor data er tilgængeligt. Rygestopforsøgsrate Den årlige rygestopforsøgsrate udtrykker andelen af respondenter, som har forsøgt rygestop ud af alle som har røget (dagligt og lejlighedsvist) inden for det pågældende år. Raten siger udelukkende noget om, hvor mange der har forsøgt rygestop, og ikke hvor mange som er stoppet. Rygestopforsøgsraten er forskellig for rygere, som har forsøgt rygestop inden for de sidste 12 måneder (afsnit 5.3), idet raten medtager tidligere rygere, som er stoppet i det pågældende år. Raten er udregnet ud fra følgende formel: Rygestopforsøgsrate: Respondenter, som har forsøgt at stoppet med at ryge inden for de sidste 12 måneder Respondenter, som er stoppet med at ryge inden for de sidste 12 måneder + rygere på tidspunktet for undersøgelsen * Rygestoprate Den årlige rygestoprate er et udtryk for andelen af respondenter, som er stoppet med at ryge inden for de sidste 12 måneder, blandt alle respondenter, som røg i det pågældende år (dagligt og lejlighedsvist). I denne rate tages der dermed ikke højde for, om rygere i det pågældende år har forsøgt rygestop. Den årlige rygestoprate er udregnet ud fra følgende formel: Rygestoprate: Respodenter, som er stoppet med at ryge inden for de sidste 12 måneder Respondenter, som er stoppet med at ryge inden for de sidste 12 måneder + ryger på tidspunktet for undersøgelsen * Succesrate Den årlige succesrate er et udtryk for andelen af respondenter, som er lykkedes med rygestop inden for de sidste 12 måneder, blandt respondenter, som har forsøgt rygestop i det pågældende år. 38

Danskernes rygevaner. Årsrapport 2017

Danskernes rygevaner. Årsrapport 2017 Danskernes rygevaner Årsrapport 2017 December 2018 Side 2/2 Danskernes rygevaner Årsrapport 2017 Stine Schramm Sofie Have Hoffmann Nanna Schneekloth Jarlstrup Anne Illemann Christensen Copyright 2018 Statens

Læs mere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen

Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen 9. Rygning Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen Tobaksrygning øger risikoen for en lang række sygdomme, hvoraf nogle er dødelige, såsom lungekræft, hjerte-karsygdom og kroniske lungelidelser

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Ola Ekholm Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Alternativ behandling

Ola Ekholm Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Alternativ behandling Ola Ekholm Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Alternativ behandling Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Kolofon Alternativ

Læs mere

Hjertekarsygdomme i 2011

Hjertekarsygdomme i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Udviklingen i nervøse/stressrelaterede tilstande

Udviklingen i nervøse/stressrelaterede tilstande Sundheds- og Ældreudvalget 16-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 353 Offentligt Udviklingen i nervøse/stressrelaterede tilstande Udvikling blandt børn Der er få data på danske børn, som giver mulighed

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Rygevane- undersøgelse

Rygevane- undersøgelse Telefon: 4322 2222 sundhed@kbhamt.dk www.sygehuse-kbhamt.dk KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 24 Rygevane- undersøgelse Monitorering af rygevaner i Københavns Amt december 22 1 Indhold

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret

Læs mere

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold. Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser

Læs mere

National Sundhedsprofil Unge

National Sundhedsprofil Unge National Sundhedsprofil Unge 2 0 1 1 National Sundhedsprofil Unge 2011 Sundhedsstyrelsen 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

Hvor mange gravide ryger?

Hvor mange gravide ryger? Hvor mange gravide ryger? Gravides rygemønstre 1997-2005, Gravides rygemønstre 1997-2005, Data fra Medicinsk Fødselsregister ----o---- Kirsten Egebjerg Jensen Afdeling for Virus, Hormoner og Kræft, Institut

Læs mere

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1029 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27.

Læs mere

Ungeprofilundersøgelsen

Ungeprofilundersøgelsen Ungeprofilundersøgelsen 2015 Pilotrapport om danske unges sundhed og trivsel, sociale kapital, brug af rusmidler samt kriminalitet og risikoadfærd Ungeprofilundersøgelsen 2015 Copyright Komiteen for Sundhedsoplysning,

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark

Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver anch@sdu.dk Region Syddanmark Lidt om undersøgelsen Hvordan har du det, 2017 Deltagere Alder: 16 år eller derover 58.800 inviteret i Region Syddanmark (312.349

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor?

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? Kapitel 14 Motionsvaner h v o r for, h v o rdan og hvor? Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? 143 Motion er kendt for sine mange sundhedsfremmende effekter (nærmere beskrevet i kapitel 6),

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013. ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET Undersøgelse vedrørende perioden 1.1.2016 til 31.12.2019. 1. Indledning I år 2000 gennemførte Justitsministeriets Forskningskontor

Læs mere

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Rapport: Danskernes forhold til Dannebrog Del 2 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig

Rapport: Danskernes forhold til Dannebrog Del 2 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig Rapport: Danskernes forhold til Dannebrog Del 2 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig Indhold 1. Konklusioner (side 3) 2. Om undersøgelsen (side 5) 3. Danskernes brug

Læs mere

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår

Læs mere

Biologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder.

Biologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder. 1 SAMMENFATNING En lang række byrdemål for dødelighed, hospitalskontakter, lægekontakter, sygefravær, førtidspensioner og økonomiske konsekvenser er beregnet for 12 risikofaktorer. Risikofaktorerne er

Læs mere

Storrygere Dagligrygere Lejlighedsrygere

Storrygere Dagligrygere Lejlighedsrygere KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Bilag 1 Fakta om rygning i København Fald i antallet af rygere i København Sundhedsprofilen 13 viser, at 17 % af københavnerne

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der

Læs mere

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er

Læs mere

Handle plan for indsatser under budget 2017

Handle plan for indsatser under budget 2017 Handle plan for indsatser under budget 2017 Indsatsområde Daglige rygere i befolkningen Rygestoptilbud Fagområder Sundhed Ældreområdet Arbejdsmarkedsafdelingen -Kompetencecentret Relevante fremtidige samarbejdsområder

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009. Skole og SFO

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009. Skole og SFO Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009 Indhold 1 2 3 Introduktion 3 Læsevejledning 4 Skolen 6 4 SFO Bilag Rangering af samtlige spørgsmål 5 40 25 2 1. Introduktion Lyngby-Taarbæk Kommune har i løbet

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, 2017

POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, 2017 SYDSJÆLLAND POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE GRØNLAND NUUK BEBYGGELSE MED POLITISTATION BEBYGGELSE UDEN POLITISTATION MARTS 2018 1 INDHOLD

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Ensomhed blandt ældre

Ensomhed blandt ældre Ensomhed blandt ældre Af Nadja Hedegaard Andersen, k Dato: E-mail: 336 Side af 8 Formålet med dette analysenotat er at belyse ensomhed blandt gruppen af ældre (6+ år) i Danmark. Analysen bygger på data

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer

Læs mere

Monitorering af rygevaner 2006 Frekvenser Alle respondenter

Monitorering af rygevaner 2006 Frekvenser Alle respondenter Monitorering af rygevaner 2006 Frekvenser Alle respondenter Region Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden 473 10,5% 1009 22,3% 973 21,5% 700 15,5% 1362 30,2% Alder? 13-14 år 15-19 år 20-29

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor?

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? Kapitel 14 Motionsvaner h v o r for, h v o rdan og hvor? Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? 143 Motion er kendt for sine mange sundhedsfremmende effekter (nærmere beskrevet i kapitel 6),

Læs mere

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa. 11 ÆLDRE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser ældres alkoholvaner. Både i forhold til forbrug, men også sygelighed, sygehuskontakter og død som følge af alkohol samt behandling for alkoholoverforbrug, belyses.

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Undersøgelsen blev gennemført i perioden 22. juni 5. juli I alt medlemmer svarede på ét eller flere spørgsmål om indeklima.

Undersøgelsen blev gennemført i perioden 22. juni 5. juli I alt medlemmer svarede på ét eller flere spørgsmål om indeklima. 26. september 2018 Indeklima Flere end hvert tredje FOA-medlem synes, at indeklimaet på deres arbejdsplads er dårligt eller meget dårligt. Af dem har 83 procent i meget høj, høj eller nogen grad oplevet

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.

Læs mere

FORORD. København, 18. maj Anne Lind Madsen Direktør

FORORD. København, 18. maj Anne Lind Madsen Direktør FORORD Arbejdsskadestyrelsens kontor for private erstatningssager kommer hvert år med vejledende udtalelser om især mén og erhvervsevnetab. Udtalelserne bliver brugt i private erstatningssager, altså sager

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

TNS Gallup December 2007

TNS Gallup December 2007 Køn MAND 1230 49,1% KVINDE 1275 50,9% Alder 15-19 år 246 9,8% 20-29 år 255 10,2% 30-39 år 465 18,6% 40-49 år 451 18,0% 50-59 år 411 16,4% 60-69 år 349 13,9% 70+ år 328 13,1% Region Hovedstaden 760 30,3%

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

Tryghed og holdning til politi og retssystem

Tryghed og holdning til politi og retssystem JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR Tryghed og holdning til politi og retssystem Danmark i forhold til andre europæiske lande. UNDERSØGELSENS MATERIALE I etableredes European Social Survey (ESS),

Læs mere

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Metodenotat SUNDHEDSSTYRELSEN DANSKERNES RYGEVANER 2011 DECEMBER 2011 EPINION SAIGON EPINION AARHUS EPINION KØBENHAVN

Metodenotat SUNDHEDSSTYRELSEN DANSKERNES RYGEVANER 2011 DECEMBER 2011 EPINION SAIGON EPINION AARHUS EPINION KØBENHAVN DANSKERNES RYGEVANER 2011 SUNDHEDSSTYRELSEN Metodenotat DECEMBER 2011 EPINION KØBENHAVN EPINION AARHUS EPINION SAIGON RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS C

Læs mere

TNS Gallup December 2007

TNS Gallup December 2007 Køn MAND 1230 100,0% KVINDE 0 - Alder 15-19 år 126 10,3% 20-29 år 140 11,4% 30-39 år 223 18,1% 40-49 år 229 18,6% 50-59 år 206 16,7% 60-69 år 172 14,0% 70+ år 134 10,9% Region Hovedstaden 388 31,6% Sjælland

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 16. august 2006 Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse Arbejdsnotat Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 1. Materiale og metode 1.1 Indsamling af data Data er

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017

DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017 DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2017 Sundhedsstyrelsen 2018. Udgivelsen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Udgiver: Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere