Beskæftigelsesplan 2019

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2019 Jobskabelse gennem vækst og udvikling skaber mere velfærd Forord Beskæftigelsesplan 2019 er Syddjurs Kommunes styringsværktøj til at understøtte et fleksibelt arbejdsmarked og medvirker til at indfri beskæftigelsespolitikkens mål. Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. 4 siger at Kommunalbestyrelsen vedtager hvert år senest den 31. december med udgangspunkt i de vejledende beskæftigelsespolitiske mål, der er udmeldt af beskæftigelsesministeren, jf. 19, skal udarbejde en beskæftigelsesplan for det kommende års beskæftigelsesindsats. Målsætningen i den nationale beskæftigelsespolitik er, at der skal være færre på offentlig forsørgelse og flere i arbejde. Syddjurs Kommunes Beskæftigelsesplan 2019 indeholder en beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer på vejen mod dette, og redegør for de strategiske overvejelser, der vil danne grundlaget for beskæftigelsesindsatsen i det kommende år. Beskæftigelsesplanen er dermed omdrejningspunkt for den løbende dialog mellem politikere, Erhverv og Beskæftigelse, interessenter og administration om status og udvikling af beskæftigelsesindsatsen i Syddjurs Kommune, samt strategien for indsatsen i Erhverv og Beskæftigelse. Arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Syddjurs Kommune Den beskæftigelsespolitiske udvikling i Syddjurs Kommune er i høj grad afhængig af de strukturelle og erhvervsmæssige udfordringer. Ledigheden ligger på et lavt niveau, men Syddjurs Kommune står fortsat overfor en række beskæftigelsespolitiske udfordringer. Udfordringerne er særligt den demografiske udvikling, udviklingen i erhverv samt beskæftigelsesindsatsen overfor særlige borgergrupper. Arbejdsmarkedet og demografien Arbejdsstyrken har været stigende siden 2014 og forventes forsat at være stigende. Antal beskæftigede er stigende, og ledighedsprocenten er lav og forventes at blive en anelse lavere de kommende år. Udgangspunktet er således godt for beskæftigelsen. Beskæftigelsen er afhængig af antallet af virksomheder og arbejdspladser. Antallet af arbejdspladser og dermed antallet af ansatte i både offentlige og private virksomheder fuldtids- og deltidsansatte, er svagt stigende i kommunen, men samtidig er antallet af private virksomheder og antallet af fuldtidsbeskæftigede i private virksomheder faldende. Selvom der er en positiv udvikling i beskæftigelsen, er der stadig mangelområder på arbejdsmarkedet med brancher, hvor der hhv. er for få og for mange hænder i forhold til behovet for arbejdskraft. Der er siden andet halvår af 2015 begyndt at vise sig en stigning i antallet af forgæves rekrutteringer. Nogle områder kan betragtes som egentlige mangelområder på arbejdskraft og for Syddjurs Kommune er nogle af mangelområderne sammenfaldende med erhverv, som i særlig høj grad kendetegner erhvervsstrukturen i Syddjurs Kommune bl.a. indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri, handel og transport, samt bygge og anlæg.

2 Syddjurs Kommune har således en vigtig opgave i at skabe fortsat vækst i beskæftigelsen samtidig med, at afgang fra arbejdsstyrken modvirkes, og at der sikres en overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel indenfor kompetenceområder. De seneste tal fra 2018 viser, at langt størstedelen af arbejdsstyrken i Syddjurs Kommune, svarende til 36 pct., er borgere, der har afsluttet en erhvervsfaglig uddannelse. Det er denne gruppe, der adskiller sig mest fra landsgennemsnittet, hvor gennemsnittet er på 30 pct. Tidligere data fra 2015 har vist, at andelen af ufaglærte i Syddjurs Kommune har ligget på 26 pct. Syddjurs Kommune er i høj grad en pendler kommune. I 2015 var 29 pct. af jobs i Syddjurs Kommune besat af indpendlere og cirka 51 pct. af de beskæftigede med bopæl i Syddjurs Kommune arbejdede i andre kommuner. I Syddjurs Kommune er demografien fortsat en udfordring, da den aldersgruppe, der er bosiddende i kommunen og er på arbejdsmarkedet, er faldende. Det samlede indbyggertal forventes at stige, men aldersgruppen fra 0 64 år forventes at være faldende. Særlige beskæftigelsespolitiske udfordringer En opgørelse fra Jobindsats.dk viser, at der i april 2018 var personer på offentlig forsørgelse i Syddjurs Kommune, hvilket svarer til 26,6 pct. af arbejdsstyrken. De 26,6 pct. dækker også over borgere på førtidspension og fleksjob. Der er over de seneste 12 måneder sket et fald i antallet af personer på offentlig forsørgelse med 248 personer, hvilket svarer til en nedgang på 1,4 pct. Faldet på 1,4 pct. er det største fald i RAR Østjylland på nær Samsø med 1,7 pct. Samarbejdet med virksomhederne Syddjurs Kommune har et bredt favnende samarbejde med virksomhederne. Det primære formål for Syddjurs Kommunes Virksomhedsservice er at støtte, udvikle og opkvalificere borgere til varig beskæftigelse ud fra devisen hurtigst muligt i selvforsørgelse, samt at understøtte virksomhedernes behov for arbejdskraft. Kommunerne bliver målt på deres samarbejdsgrad med virksomhederne, og samarbejdsgraden er kun udtryk for en delmængde af det samarbejde, Erhverv og Beskæftigelse har med virksomhederne i kommunen, idet rekrutteringssamarbejdet ikke tæller med i den nationale måling af samarbejdsgrad. Sammenlignet med 22 kommuner i klyngen i maj 2018 ligger Syddjurs Kommune på en andenplads i samarbejdsgrad. Samarbejdsgraden er ikke stigende, men det skal ses i sammenhæng med, at fokus i højere grad er på ordinær beskæftigelse og småjobs. De forsørgelsesgrupper, hvor det i høj grad er væsentligt at etablere småjobs, er blandt aktivitetsparate, borgere i Jobafklaringsforløb og borgere i ressourceforløb, idet det ofte er vejen til selvforsørgelse. Den beskæftigelsespolitiske udfordring i samarbejdet med virksomhederne er at kunne imødekommer en del af virksomhedernes behov for arbejdskraft, hvor forventningsafstemning, kompetenceudvikling og forståelse for virksomhedernes behov er nøglebegreber. Unge på uddannelseshjælp Udviklingen i antal unge på uddannelseshjælp er faldende. Når man kigger på udviklingen i visitationskategorierne for unge på uddannelseshjælp, så kan man se, at det er antallet af unge, der er uddannelsesparate, der falder, og at antallet af unge, der er aktivitetsparate, er stagneret. Blandt kommunerne i klyngen er Syddjurs Kommune den kommune, der har færrest uddannelsesparate unge.

3 Andelen af unge på uddannelseshjælp svarer til 1 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er lavt sammenlignet med klyngekommunerne. Den beskæftigelsespolitiske udfordring er således at sikre, at så få unge som muligt er på uddannelseshjælp og at de unge, der er på uddannelseshjælp bliver uddannelsesparate. At sikre at så få unge som muligt kommer på uddannelseshjælp fordre et tæt samarbejde med en række andre sektorer i kommunen. Fleksjobvisiterede i job Syddjurs Kommune er gode til at få fleksjobvisiterede (borgere på ledighedsydelse) i job hurtigt i forhold til landsgennemsnittet. Borgerne på ledighedsydelse er en vigtig ressource i forhold til den arbejdskraft, der efterspørges. Det er derfor fortsat vigtigt, at ledighedsydelsesmodtagerne kommer i job så hurtigt som muligt. Den beskæftigelsespolitiske udfordring er, at opnå et match mellem de kompetencer, der efterspørges og de kompetencer ledighedsydelsesmodtagerne har. Dette match vil i nogle sammenhænge kunne understøttes af relevant kompetenceudvikling. Borgere på kontanthjælp På kontanthjælp er udviklingen stagneret. I løbet af det seneste år har der været en tilgang, som derefter er reduceret til nær samme niveau som sidste år. Der ses en nedgang i antal jobparate og en svag stigning i antal aktivitetsparate. Når man kigger på gennemsnittet for andelen på kontanthjælp i klyngen, så ligger Syddjurs Kommune over gennemsnittet for klyngen. Der er således her et potentiale for at nedbringe antallet for borgere på kontanthjælp, og særligt hvad angår antallet af aktivitetsparate. Den beskæftigelsespolitiske udfordring er således at sikre at så mange borger på kontanthjælp som muligt bliver jobparate. Dette skal bl.a. ske gennem relevant opkvalificering. Udviklingen i antal borgere på integrationsydelse har været stærkt faldende det sidste år. Efter nogle år med stigende antal flygtninge er tilgangen aftaget, idet kvoten for flygtninge i 2017 var 1, i og i Der kommer løbende et vist antal familiesammenførte. Den beskæftigelsespolitiske udfordring er at få flere af borgerne på integrationsydelse i selvforsørgelse og at sikre at der bliver tale om varig beskæftigelse for alle borgere på integrationsydelse. Sygedagpengemodtagere og borgere i Jobafklaringsforløb Antallet af borgere på sygedagpenge er faldende. Når man ser på, hvordan Syddjurs Kommune ligger i forhold til klyngen, så har Syddjurs Kommune en større andel på sygedagpenge ud af arbejdsstyrken end kommunerne i klyngen. Udviklingen i antal borgere i Jobafklaringsforløb er stigende. Det kan i nogen grad hænge sammen med faldet på sygedagpenge. Borgere på Jobafklaringsforløb er borgere, der fortsat er sygemeldte, men som ikke kan få forlænget deres sygedagpenge. Når man kigger på andelen af borgere på Jobafklaringsforløb i forhold til arbejdsstyrken målt med klyngen, så ligger Syddjurs Kommune over klyngen. Den beskæftigelsespolitiske udfordring består i, at såvel borgere i jobafklaringsforløb som borgere på sygedagpenge skal tilbage til job så hurtigt som muligt.

4 Langtidsledige dagpengemodtagere Langtidsledigheden er fortsat lav i Syddjurs Kommune. Der er dog stadig borgere, der er lang tid på Dagpenge på trods af lav ledighed og gode jobmuligheder. Når borgerne bliver langtidsledige kan det handle om manglende kvalifikationer, selvtillid og begyndende manglende motivation. Den beskæftigelsespolitiske udfordring er således, at få alle dagpengemodtagere ud i arbejde og at sikre at borgerne har så relevante og efterspurgte kompetencer som muligt. Opsummering af de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Syddjurs Kommune Ud fra ovenstående gennemgang af situationen på arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesområdet i Syddjurs Kommune kan det konkluderes, at der i fremtiden vil opstå udfordringer i forhold til beskæftigelsen i kommunen. Den demografiske fremskrivning viser, at arbejdsstyrken bliver mindre. Efterspørgslen på det lokale arbejdsmarked viser et behov for faglært arbejdskraft. Nedgange i antal private virksomheder kan komme til at betyde færre arbejdspladser. Den uddannelsesmæssige sammensætning i befolkningen betyder, at der fortsat er en stor del ufaglærte. Samlet set betyder det, at kommunen risikerer at komme til at mangle arbejdskraft herunder kvalificeret arbejdskraft og samtidig stå med et overskud af ufaglært arbejdskraft. Med de udfordringer, der er, skal den beskæftigelsespolitiske plan sikre tilgangen til arbejdsmarkedet og at færrest mulige falder ud af arbejdsmarkedet. For at imødekomme dette er det særligt vigtigt at have fokus på de forsørgelsesgrupper, der er redegjort for i ovenstående afsnit. Det er gennem de unge og de ledige herunder udsatte ledige, at tilgangen til arbejdsmarkedet skal sikres ved, at de opnår uddannelse og kommer ud/tilbage på arbejdsmarkedet. Og det er gennem fastholdelse af de sygemeldte på arbejdsmarkedet, at færrest mulige falder ud af arbejdsmarkedet. For at det kan lykkes, er det helt overordnet vigtigt med et godt samarbejde med virksomheder og erhvervslivet. Den overordnede strategi for Beskæftigelsesplan 2019 Med afsæt i ovenstående beskrivelse af arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer beskrives hermed den overordnede strategi for beskæftigelsesplanen Ambitionen er at forene virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft med personer, der står udenfor arbejdsfællesskabet. Dermed vil vi understøtte vækst i private virksomheder og samtidig sænke udgifter til offentlig forsørgelse i Syddjurs Kommune. Jobskabelse gennem vækst og udvikling - skaber mere velfærd Værdikæden drives med bidrag fra en effektiv og overskuelig beskæftigelsesindsats der fører til varig, hel eller delvis selvforsørgelse.

5 Tilgangen til beskæftigelsesindsatsen - sammen skaber vi værdi og mening! I løsningen af opgaven med beskæftigelsesindsatsen er det vigtigt, at nøglepersonerne for indsatsen oplever en meningsfuld, overskuelig og effektiv indsats. Det er derfor vores mål at henholdsvis virksomhederne og borgerne får følgende oplevelser af indsatsen: Virksomhedernes oplevelse i mødet med Erhverv og Beskæftigelse: En kommune, der interesser sig for virksomhedens behov En kommune, der tager ansvar og er proaktive Partnerskaber om socialt ansvar Inspiration til virksomhederne nye veje til arbejdskraft og vækstmuligheder Klare og afstemte forventninger i samarbejdet Gensidigt forpligtende samarbejde noget for noget Borgernes oplevelse i mødet med Erhverv og Beskæftigelse: Viden om arbejdsmarkedet på kort og lang bane i og omkring Syddjurs Tydelige forventninger, tillid og potentialefokus alle fortjener at være en del af arbejdsmarkedet Involverende udarbejdelse af udviklingsplan flere indsatser samtidig Job uden omveje fokus på det gode match Klare mål og delmål Forebyggende og intensiv kontakt Mulighed for en primær og sekundær kontaktperson De strategiske mål (ikke-finansielle mål) for beskæftigelsesindsatsen Beskæftigelsesplanen omsættes i Strategiske mål (ikke finansielle mål). De strategiske mål udfoldes yderligere i indsatsstrategier/handleplaner og tilhørende resultatmål. Resultatmålene udgør en tæt styringsforbindelse imellem politik, strategi og drift. Med afsæt i de beskæftigelsespolitiske udfordringer og med afsæt i Byrådets budgetaftale 2019 lægges der op til følgende Strategiske mål(ikke finansielle mål) for beskæftigelsesindsatsen i 2019: Strategiske mål (ikke finansielle mål) Virksomhederne sikres et bidrag til kvalificeret arbejdskraft og samtidig sænkes udgifterne til offentlig forsørgelse gennem: 1. Styrket virksomhedsservice 2. Unge i uddannelse eller job 3. Flere kontanthjælpsmodtagere i job 4. Fleksjobvisiterede i job 5. Flere sygemeldte tilbage i job 6. Antallet af langtidsledige dagpengemodtagere sænkes