Generelt om den kommunale medfinansiering

Transkript

1 Indeværende sag har til formål, at give et indblik i udviklingen indenfor den kommunale medfinansiering. Generelt om den kommunale medfinansiering Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet blev indført ved Strukturreformen tilbage i Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet skulle øge kommunernes incitament til at arbejde målrettet med sundhed og forebyggelse, og som følge deraf, mindske forbruget af de sundhedsydelser som regionerne stiller til rådighed. Når en borger bliver indlagt, modtager ambulant behandling, går til læge eller speciallæge, er det borgerens bopælskommune, der afholder en andel af udgiften til sundhedsvæsenet eller til sygesikringen (lægens honorar). Udgiften til den kommunale medfinansiering hænger derfor sammen med borgernes forbrug af de sundhedsydelser som regionen stiller til rådighed. Frem til 2018 var denne andel identisk på tværs af alle aldersgrupper, det vil sige, at udgiften tidligere var den samme, uanset borgerens alder. Pr. 1. januar 2018 trådte den aldersdifferentierede model for medfinansiering i kraft, hvor andelen varierer jvf. nedenstående tabel. Tabel 1: Kommunal andel af udgift til behandling og indlæggelser fordelt på aldersgruppe Somatiske sygehuse 0-2-årige 3-64-årige årige +80-årige 45 % af taksten 20 % af taksten 45 % af taksten 56 % af taksten (maks kr. (maks for (maks kr. (maks kr. for stationær stationær for stationær for stationær behandling og behandling og behandling og behandling og maks kr. for maks kr. for maks kr. for maks kr. for Speciallægepraksis 45 % af taksten (dog maks % af taksten (dog maks % af taksten (dog maks % af taksten (dog maks Almen praksis 14 % af honorarer 7 % af honorarer på grundydelser 14 % af honorarer 18 % af honorarer Almen fysioterapi, tandlægepraksis, fodterapi, kiropraktik, psykologhjælp 14 % af honorarer 7 % af honorarer 14 % af honorarer 18 % af honorarer Det skal bemærkes, at medfinansieringen af psykiatrien fortsætter uændret, da der ikke forelå et tilstrækkeligt datagrundlag ved evaluering af den gamle model. Det er således alene behandling på somatiske sygehuse og i praksissektoren, der omfattes af den nye ordning.

2 Ved at differentiere på aldersgrupper indrettes systemet således, at der betales mest for de aldersgrupper, hvor kommunerne antages at have de bedste muligheder for at forebygge antallet af indlæggelser. Således betales der mindst medfinansiering for de grupper, som kommunerne må formodes at have mindst kontakt med. Således styrkes det økonomiske incitament til forebyggelse hos børn og ældre i modellen. Regionalt indtægtsloft og kommunalt udgiftsloft I den nye model er der indført to lofter. Der vil være et regionalt indtægtsloft for hver region, og der vil være et udgiftsloft for kommunerne under ét i hver region. Nedenstående tabel viser de fastsatte lofter for Tabel2: Fastsat regionalt indtægtsloft og udgiftsloft Regionalt indtægtsloft Kommunalt udgiftsloft Region Sjælland 3,07 mia. kr. 3,49 mia. kr. Regionerne kan kun have en indtægt fra den kommunale medfinansiering, der svarer til loftet. Indtægter der overstiger det regionale indtægtsloft, tilfalder staten. Indtægtsloftet for regionerne er indført for, at begrænse regionernes incitament til at øge deres aktivitet unødigt. Ligger den samlede kommunale medfinansiering i en region under det fastsatte kommunale udgiftsloft, skal kommunerne betale differencen op til udgiftsloftet til staten. Overstiger kommunernes udgifter i en region, det kommunale udgiftsloft, tilbagebetaler staten differencen til de kommuner, der ligger i den region, hvor overskridelsen har fundet sted. Det vil sige, at er resultatet af den samlede kommunale medfinansiering i en region, højere end det regionale indtægtsloft, men lavere end det kommunale udgiftsloft, tilfalder midlerne alene staten. Kommunal medfinansiering i Faxe Kommune Ud fra nedenstående tabel kan der ses en svag stigning fra 2016 til 2017 på den kommunale medfinansiering, svarende til en stigning på 1,8 %. Stigningen er dog ikke en generel tendens, hvis man ser på perioden tilbage til Fra 2013 til 2017 må udgiften til den kommunale medfinansiering betragtes som værende stabil. Tabel 3: Udvikling i den kommunale medfinansiering for Faxe Kommune Den kommunale medfinansiering kan opdeles i tre hovedområder. Somatik, psykiatri og sygesikring. Sygesikring udgøres primært af almen og speciallæge praksis. Af de tre delområder ses der kun en signifikant udvikling i området for psykiatri. Fra 2013 til 2017 er dette område steget med 18,4 %. Det er dog uvist hvad forklaringen på dette kan være, men en mulig forklaring på de stigende udgifter kan være, at lægerne er blevet bedre til at opspore patienterne og sende dem videre i behandlingssystemet. En anden mulig forklaring kan være, at patienter og deres pårørende, er blevet mere opmærksomme på behandlingsmulighederne.

3 Grunden til, at den store stigning i udgiften til psykiatriske behandlinger, ikke også kan aflæses i den totale kommunale medfinansiering, er områdets lille størrelse. I 2017 udgjorde psykiatrien kun 3,7 % af den samlede kommunale medfinansiering, hvor sygesikringen og de somatiske sygehuse udgjorde henholdsvis 9,1 % og 87,2 %. Udviklingen i 2018 For Faxe Kommune har udgifterne til kommunal medfinansiering i årets første otte måneder af 2018 været 3,62 % højere end samme periode i 2017 jf. tabel 7. Tabel 7: Udgifter til kommunal medfinansiering for Faxe Kommune. År Samlet jan - aug Procent ,07 mio. kr ,29 mio. kr. 3,62 % Samme tendens ses på regionalt niveau, hvor Region Sjællands indtægt fra den kommunale medfinansiering, er i gennemsnit steget med 5,21 % sammenlignet med 2017 jf. tabel 8. Tabel 8: Indtægter fra kommunal medfinansiering for Region Sjælland. År Samlet jan aug Procent ,037 mia. kr ,142 mia. kr. 5,21 % På baggrund af tabel 7 og 8, kan det derfor konkluderes, at udgiften til den kommunale medfinansiering er steget i 2018, sammenlignet med Stigningen er sket både i Faxe Kommune, og i de øvrige kommuner i regionen, idet udgiften samlet set til Region Sjælland er steget. Den stigende udgift kan dog ikke ses i et stigende aktivitetsniveau(antal indlæggelser). Det fremgår af Region Sjællands hjemmeside, at aktiviteten er 4 % lavere i indeværende år, sammenlignet med aktiviteten for Når der kan registreres en faldende aktivitet, og et samtidigt stigende udgiftsniveauniveau på medfinansieringen, kan det antages at have sammenhæng med indførelsen af den aldersdifferentierede model for medfinansieringen som beskrevet i tabel 1. Antagelsen bygger på en nedgang i antallet af indlæggelser, men de der fortsat bliver indlagt, er samlet set blevet dyrere. Forebyggelige indlæggelser Der er to delområder indenfor den kommunale medfinansiering, hvor kommunen i særlig grad kan påvirke den kommunale medfinansiering. Det er i antallet af forebyggelige indlæggelser og i antallet af færdigbehandlingsdage. Disse gennemgås i følgende afsnit. Forebyggelige indlæggelser er indlæggelser der kunne have været undgået, hvis der tidligere eller mere virkningsfuldt var sat ind i forhold til årsagen til indlæggelsen. For ældre patienter kan dette f.eks. være brudepisoder, lungebetændelser eller KOL-relaterede sygdomme.

4 Udviklingen i forebyggelige indlæggelser for kommunens borgere kan ses i Tabel 4. Fra 2013 til 2014 var der en markant stigning i antallet af forebyggelige indlæggelser. Denne udvikling er standset og ligger nu stabilt og på niveau med Tabel 4: Antal forebyggelige indlæggelser pr borgere Faxe Kommune Det kan derfor ikke udelukkes, at kommunens fokus på indsatser kan have haft en effekt i forhold til et faldende antal af forebyggelige indlæggelser. De konkrete indsatser, der har været fokus på, inkluderer blandt andet faldforebyggelse (færre brudepsioder) og fokus på dysfagi (fejlsynkning hos borgerne), som kan udvikle lungebetændelse. Den samlede kommunale medfinansiering på de forebyggelige indlæggelser var i 2017, 1,6 mio. Kr. I Faxe Kommune, udgør de forebyggelige indlæggelser således kun 1,2 % af de samlede udgifter til kommunal medfinansiering. Indsatserne i forhold til de forebyggelige indlæggelser, har derfor et begrænset økonomisk potentiale. Trods dette er det fortsat vigtigt, at have fokus på indsatser der kan forbedre borgernes sundhedstilstand, hvis denne positive udvikling indenfor området skal fortsætte. Færdigbehandlingsdage Færdigbehandlingsdage defineres ved dage en færdigbehandlet patient ligger på sygehuset, fordi bopælskommunen ikke kan hjemtage borgeren. Kommunen fuldfinansierer sygehusets udgift ved fortsat at have patienten indlagt, og betalingen hæves i takt med længden af tid, som borgeren ligger færdigbehandlet på sygehuset jf. nedenstående tabel. Tabel 5: Fastsatte takster ved færdigbehandlingsdage Betaling til regionen pr. Betaling til staten pr. I alt pr. døgn døgn døgn døgn kr kr kr. Fra 3. døgn og frem kr kr kr. Fra 1-2 døgn er taksten fastsat til i alt kr. og fra døgn 3 og fremefter er taksten fastsat til kr. Af disse takster får regionen kr. uanset antallet af dage. Det resterende beløb betales direkte til staten. Tabel 6 viser udviklingen i udgifter til færdigbehandlede borgere i Faxe Kommune. Tabel 6: Udgift færdigbehandlingsdage i Faxe Kommune

5 kr kr kr kr kr. Den faldende udgift fra 2014 og frem kan tilskrives et højnet fokus på området gennem en længere årrække, idet vi er blevet mere effektive og har kunnet hjemtage borgerne hurtigere. I 2018 er der foreløbigt forbrugt kr., hvorfor det lave niveau forventes at fortsætte i indeværende år. Fra 2017 er modellen ændret således, at den andel af taksten som kommunen betaler til staten tilbagebetales, såfremt kommunerne er effektive i forhold til hjemtagning af færdigbehandlede borgere. Taksten der betales til staten akkumuleres i en samlet pulje for hver region. På baggrund af puljens samlede størrelse, tilbagebetales beløb til de kommuner i den pågældende region med færrest færdigbehandlingsdage. En kommune kan derfor få tilbagebetalt et større beløb, end den har betalt til staten. Modellen blev ændret for at give kommunerne yderligere incitament til at nedbringe antallet af færdigbehandlingsdage. I 2017 fik Faxe Kommune tilbagebetalt i alt kr. på baggrund af denne ordning. Denne tendens forventes også at forekomme i 2018, hvor kommunen til og med august 2018, har fået tilbagebetalt kr. Tilbagebetalingerne sker som konsekvens af, at Faxe Kommune er blandt regionens bedste kommuner, til at hjemtage borgere. Konklusion Udgiften til den kommunale medfinansiering i Faxe Kommune har været stabil i perioden Udgiften til den kommunale medfinansiering er steget i 2018, sammenlignet med Både i Faxe Kommune, og i de øvrige kommuner i regionen. Aktiviteten (antal indlæggelser) i Region Sjælland er 4 % lavere i indeværende år, sammenlignet med aktiviteten for Den faldende aktivitet og et samtidigt stigende udgiftsniveau antages at have sammenhæng med indførelsen af den aldersdifferentierede model. Antagelsen bygger på en nedgang i antallet af indlæggelser, men de der fortsat bliver indlagt, er samlet set blevet dyrere. Den samlede udgift i Faxe Kommune, på de forebyggelige indlæggelser i 2017 var 1,6 mio. kr. og udgør kun 1,2 % af de samlede kommunale medfinansieringsudgifter for Faxe Kommune. Faxe Kommune er blandt regionens bedste kommuner til at hjemtage færdigbehandlede borgere, og modtager derfor et større beløb i tilbagebetaling, end udgiften herfor.