Indholdsfortegnelse - Bilag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse - Bilag"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag Kommunal medfinansiering...2 Bilag 1: KL's aktiviteter i fobindelse med KMF Høring af sundhedsaftalen Bilag 1: høringsversion til sundhedsaftalen Bilag 2: Udkast - KKR Syddanmarks høringssvar til Sundhedsaftalen...16

2 2.1 Kommunal medfinansiering

3 NOTAT KL's aktiviteter i forbindelse med KMF i 2018 Der har i de seneste måneder været en del udfordringer ift. den kommunale medfinansiering af sundhedsområdet, dels ved at systemet, der har skullet understøtte datamulighederne for at identificere årsager til udsving ikke har været opdateret og tilgængeligt, dels fordi KMF-modellen er tilpasset på en række områder og dermed har udfordret budgetlægningen i kommunerne og endelig ift. de konstaterede udgifter i KL har af flere omgange udtrykt stor utilfredshed overfor både Sundheds- og Ældreministeriet og Sundhedsdatastyrelsen, herunder ikke mindst den meget langsomme proces med at sikre nødvendige data til kommunerne, men også at der er behov for en model der ikke medfører så stor grad af usikkerhed i forbindelse med budgetlægning og opfølgning. Dato: 16. november 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: DMSS@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1 af 5 Sundheds- og Ældreministeriets analysenotat./. På kraftig opfordring fra KL har Sundheds- og Ældreministeriet udarbejdet vedlagte analyse af udviklingen i 2018 for udgifterne til kommunal medfinansiering. Analysen fokuserer på de udfordringer, som afvigende udgifter til KMF i 2018 har medført, set i forhold til den prognose, Sundhedsdatastyrelsen udarbejdede forud for budgetlægningen af Analysen beskriver størstedelen af udgiftsudsvingene i forhold til prognosen ved tre effekter. 1) Effekten af en ændret aktivitet i samtlige sundhedsydelser, 2) et ændret sundhedsforbrug mellem aldersgrupper samt 3) et ændret sundhedsforbrug mellem sundhedsområder. Resultatet af analysen er, at forskelle mellem udgifter og prognose for næsten alle kommuner kan forklares ved de tre effekter. Overordnet bidrager effekten af ændret aktivitet negativt (mindre betaling) for kommunerne under ét i alle fem regioner, da aktiviteten ligger lavere end forudsat i aftalen for 2018.Omvendt øger effekten af et ændret sundhedsforbrug mellem aldersgrupper og ændret sundhedsforbrug mellem områder (almen praksis, somatik mv.) de kommunale udgifter. Analysen viser, at de ældre, der er omfattet af en høj kommunal medfinansiering, trækker en stadig større del af sundhedsydelserne, mens sidstnævnte effekt er en følge af, at sundhedsforbruget flyttes fra praksissektoren, herunder almen praksis, og ind på sygehusene. Det bagvedliggende data baseres på aktivitet til og med september, og fremskrevet for hele Fremskrivningen gøres ved at tage udgangspunkt i den andel kommunerne generelt finansierer af KMF. KL arbejder for at få det fulde bagvedliggende data til kommunerne, så kommunerne kan få synliggjort hvilken model og antagelser der ligger til grund for analysen.

4 NOTAT Fremadrettet proces KL og Sundheds- og Ældreministeriet arbejder videre med alternative prognoser, som bedre forklarer udgiftsudviklingen og de forhold som der skal tages højde for i forbindelse med budgetlægningen. Samtidig vil KL fortsætte dialogen med ministeriet med henblik på at kvalificere kommunernes datagrundlag i KØS ift. KMF'en mest muligt, herunder sikre at data er tilgængeligt rettidigt og at ændringer formidles ad flere veje samt alternativer til analyser og reviderede datatræk såfremt datagrundlaget justeres. Dato: 16. november 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: DMSS@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 2 af 5./. KL har sideløbende med dialogen med Sundheds- og ældreministeriet været i dialog med mange kommuner. Både møder med enkeltkommuner og grupper af kommuner samt via telefon og mail. Af vedlagte bilag fremgår en oversigt over KL's aktiviteter. KL fortsætter arbejdet og vil fremadrettet fortsat tage dialogen med kommunerne og Sundheds- og Ældreministeriet om KMF, herunder udfordringer med data eller budgetlægning. KL viderebringer de budskaber vi hører fra kommuner til ministeriet, hvor Sundhedsstyrelsen også inddrages i relevant omfang. KL, ministeriet og styrelsen har aftalt, at der til budgetlægning af KMF for 2020 skal ligge et bedre prognosegrundlag end hidtil, som afspejler flere mulige forhold, som skal vurderes i forbindelse med budgetlægningen. KL vil arbejde for at arrangere informationsmøder, dels om selve KMFmodellen, men også om nye tiltag og aftaler der kan påvirke modellen og budgetlægningen. Der er vedlagt to bilag: Bilag 1: Oversigt over KL's konkrete aktiviteter vedr. KMF Bialg 2: Kort fakta-papir om kommunal medfinansiering

5 NOTAT Bilag 1: Oversigt over KL's konkrete aktiviteter vedr. KMF Af nedenstående oversigt fremgår en liste over de aktiviteter KL har haft, herunder den mere formaliserede kommunikation med kommunerne; 8/8: KL modtager brev fra 4 hovedstadskommuner og KL går i dialog med ministeriet 15/8: KL sender svarbrev til de 4 hovedstadskommuner 23/8: KL sekretariat holder møde m. Rudersdal og Furesø kommune 24/8: Orientering om status for analyser af KMF 2018 og 2019 for Ø98 28/8: Orientering om status for analyser af KMF 2018 og 2019 for K98 28/8: KL sender detaljeret mail til ministeriet om behov for diverse analyser og aftaler møder herom. Dialog om analysens omfang og hvad der vurderes muligt fortsætter. KL rykker hele september for status på arbejdet. 5/9: KL sender brev til DC i ministeriet 10/9: KL oplæg for KKR-Hovedstaden om KMF 10/9: KL sender brev til K98 som følge af henvendelser fra en række kommuner 11/9: KL modtager svarbrev fra ministeriet 13/9: KL inddrager Finansministeriet i problemstillingen og dialogen med Sundhedsministeriet 20/9: Status for KMF drøftes i KL's bestyrelse: Beslutning om at fastholde pres 27/9: KL modtager brev fra KKR-Syddanmark 3/10: Sekretariatsmøde med SUM om tentative analyseresultater 9/10: KL sender svarbrev til KKR-Syddanmark 22/10: Sekretariatsmøde med SUM om udkast til analysen. Udkast fremsendes samme dag. 24/10: KL og SUM har møde på departementschefniveau/kl's administrerende direktør klar erkendelse fra ministeriet af, at processen ikke har været god og tilkendegivelse om at forbedre fremadrettet 25/10: Status for KMF drøftes af KL's bestyrelse 26/10: De fynske kommuner sender brev til Ellen Trane Nørby 26/10: Alle kommunalbestyrelsesmedlemmer orienteres om status for KMF i Nyt fra KL's bestyrelse 30/10: KL sekretariat modtager den endelige analyse fra SUM/SDS. KL sekretariat anmoder ministeriet om at arbejde vedrørende forbedring af prognosemodeller igangsættes. 31/10 KL sender SUM's analyse til K98 og Ø98 31/10 KL modtager et bredt datasæt som ligger til grund for analysen. Har løbende dialog med SUM herom. 31- og frem: Sekretariat har løbende dialog med kommuner om analysen samt ønsket om data (blandt andet Halsnæs og, Rudersdal og Furesø) 7/11 KL anmoder SUM om et datasæt til kommuner, da SUM ikke ønsker at KL deler det brede datasæt 7/11 KL sekretariat holder møde med Rudersdal om analysen 7-12/11 KL sekretariat har dialog med SUM om data til kommunerne, istandsættelse af nyt møde mv. 12/11 KL KC rykker for datasæt til kommuner Dato: 16. november 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: DMSS@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 3 af 5

6 NOTAT 12/11 KL modtager smalt datasæt fra SUM 12/11 KL KC henvender sig til SUM om at fremsendte data er utilstrækkeligt 12/11 KL sender data til Furesø, Halsnæs og Rudersdal 13/11 KL sender smalt datasæt til Ø98 15/11 Møde med KMF-kommunenetværk Region Sjælland 16/11 Sekretariatsmøde med SUM om analyse, data og prognosemodeller 19/11 KMF diskuteres på Ø98 Dato: 16. november 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 4 af 5

7 NOTAT Bilag 2: Fakta om kommunal medfinansiering af sundhed Kommunernes medfinansiering af sundhedsområdet (KMF) er kendetegnet ved, at kommunerne finansierer en aktivitet, som de ikke selv udfører. En finansieringsmodel, der går på tværs af sektorer og som ikke er knyttet direkte op på et opgaveansvar i kommunerne, vil alt andet lige indebære en grad af risiko i forhold til udgifterne. Det årlige forudsatte niveau for KMF afspejler forventning til aktiviteten i det regionale sundhedsvæsen aftalt mellem Danske Regioner og regeringen ifm de årlige økonomiaftaler. Sundhedsdatastyrelsen udarbejder med baggrund i det forudsatte niveau og den senest kendte aktivitet (ligger to år forud), et måltal, som kommunerne kan anvende i forbindelse med budgetlægningen. Måltallet er baseret på senest kendte regnskabsår omregnet til aktuelt takstsystem i økonomiaftalen. Seneste måltal for 2018 og 2019, har for en række kommuner ikke stemt overens med den aktuelle forventning til udgiftsniveauet, og ydermere har faktiske udgifter i 2018 afveget betydeligt fra måltallet for en række kommuner. Kommuner, der har budgetlagt med afsæt i måltallene oplever dermed udgifter, som ligger ud over det budgetlagte niveau. Dato: 16. november 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: DMSS@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 5 af 5 Ift den enkelte kommunes vurdering af udgifterne til KMF er der følgende opmærksomhedspunkter: Sundhedsdatastyrelsens måltal tager ikke højde for den demografiske udvikling, der sker mellem den seneste kendte aktivitet og budgetåret, der ligger to år senere. Den kommunale udligning tager i beregningen af det demografiske udgiftsbehov højde for takstomlægningen af KMF, således at de ældre borgere tillægges en større vægt. Får kommunen flere ældre borgere, som er omfattet af højere KMF, så øges kommunens tilskudsbeløb i udligningen. Hvert år forudsættes en aktivitetsvækst i regionernes aftale med regeringen. Eksempelvis er der forudsat en stigning i kommunernes KMF fra aftale 2017 til aftale 2018 på 7,5 pct. Sammenlignes alene med regnskaberne for KMF i 2017 er den forudsatte vækst 11 pct. til KMF er omfattet af en efterregulering på regionsniveau. Når årets udgifter er opgjort vil der efterreguleres såvel positivt som negativt. Reguleringen i forhold til forudsat KMF bliver fordelt mellem kommunerne i den region, hvor der er en afvigelse fra det forudsatte niveau. Hvis kommunerne i en region samlet set har betalt mere KMF end forudsat, vil merbetalingen blive ført tilbage til kommunerne i samme region i 3. kvartal året efter. For 2018 vil det ske i 3. kvt

8 2.3 Høring af sundhedsaftalen

9 UDKAST TIL HØRINGSVERSION DEN 1. NOVEMBER 2018 Sundhedsaftalen Sundhedsaftalen er den formelle ramme om det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet mellem region, kommuner og almen praksis. Formålet med sundhedsaftalen er at bidrage til sammenhæng og koordinering af de forløb, der går på tværs af sektorer, med det fælles mål at sikre høj ensartet kvalitet og patienttilfredshed. Aftalen dækker et bredt og komplekst opgavefelt og omfatter borgere i alle aldre både på det somatiske og psykiatriske område. Denne sundhedsaftale bygger videre på et stærkt og udviklingsorienteret tværsektorielt samarbejde, som har opnået mange gode resultater. Vi har eksempelvis reduceret: Liggetiden for de færdigbehandlede patienter på sygehusene Antallet af forebyggelige indlæggelser hos ældre medicinske patienter Antallet af akutte indlæggelser af patienter med KOL og type 2-diabetes. Region, kommuner og praktiserende læger i Syddanmark skal i de kommende år håndtere og finde løsninger på de udfordringer, som fortsat vil presse sundhedsvæsnet og sundhedsaftalesamarbejdet. Det handler særligt om: Flere ældre borgere Flere borgere med en eller flere kronisk sygdomme Flere borgere med psykiske lidelser Vi skal derfor tænke innovativt og i fællesskab anvende vores ressourcer klogt og til størst mulig gavn for borgerne i Syddanmark. Det gør vi ved i fællesskab at udvikle det nære og sammenhængende sundhedshusvæsen. Det indebærer, at vi: Afprøver og udbreder integrerede samarbejdsmodeller Bruger sundhedsteknologi til at samarbejde smartere og tilbyde mere til flere Styrker kompetencerne med fokus på tidlig opsporing og koordinering Tilrettelægger nære sundhedstilbud, der tilgodeser lokale udfordringer og forhold Vi vil med denne sundhedsaftale udbygge det effektfulde samarbejde mellem region, kommuner og praktiserende læger i Syddanmark. Vi ønsker at skabe et sundhedsvæsen, hvor borgeren oplever sammenhæng, tryghed og sømløse overgange. Vi vil udvikle et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance, så vi i fællesskab kan håndtere de udfordringer, sundhedsvæsenet står over for nu og i fremtiden. Vi vil gøre hinanden stærkere. Kun ved fælles hjælp, gennemsigtighed i vores samarbejde og med borgere og pårørende som medskabende og ligeværdige parter, kan vi lykkes med at forbedre borgernes sundhed. Det gør det muligt for os at prioritere ressourcer til de borgere, der behøver en særlig indsats og ekstra støtte, hvormed vi skaber lighed i sundhed. I Syddanmark baserer vi vores tværsektorielle samarbejde på værdier, der bygger på faglighed, ansvarlighed, respekt og gensidig læring. Det forventes af sundhedsprofessionelle i alle sektorer, at de til enhver tid tager ansvar for, at en borger oplever sammenhæng, tryghed og medbestemmelse i eget forløb. Det kræver, at alle parter ser ud over deres egne ansvarsområder og er bevidste om, at de sammen med andre indgår som led i en kæde, hvis borgeren skal sikres et optimalt forløb. Vi skal på tværs af sektorer tage ved lære af såvel gode 1

10 UDKAST TIL HØRINGSVERSION DEN 1. NOVEMBER 2018 som uhensigtsmæssige forløb. Samtidig er vi optaget af at måle og dokumentere effekterne af vores indsatser, for derved at sikre, at vi investerer vores ressourcer i de rette indsatser. Udmøntning af politiske visioner og målsætninger Nærværende sundhedsaftale er bygget op om de politiske visioner, målsætninger og virkemidler, som vi er enige om. De tydeliggør den overordnede ramme for det tværsektorielle sundhedsaftalesamarbejde og parternes indbyrdes forpligtigelser. Den administrative del af sundhedsaftalen er beskrevet i et tillæg. Her er det fastlagt hvilke indsatser og midler, der tages i brug for, at de politiske visioner og målsætninger kan indfries. Den administrative del er således en del af sundhedsaftalen, og har samme forpligtende karakter, men den er adskilt fra selve aftalen for at sikre fokus på de politiske visioner og målsætninger. Visioner og målsætninger Sundhedskoordinationsudvalget har en overordnet vision om at styrke det tværsektorielle samarbejde, skabe mere lighed i sundhed og i fællesskab udvikle det nære og sammenhængende sundhedsvæsen med afsæt i de udfordringer, vi står overfor de kommende år. Sundhedsrisici og sygdomme er socialt skævt fordelt i samfundet, og vi skal derfor gøre mere for at forebygge og reducere ulighed i sundhed. Sundhedsadfærd er en vigtig faktor i forhold til ulighed i sundhed. Sociale forskelle i livsstilsfaktorer, eksempelvis rygning, kan forklare en stor del af uligheden i dødelighed. Vi har derfor som overordnet vision at skabe lighed i sundhed. Det kalder på en bred palette af indsatser, og derfor er lighed i sundhed et fokuspunkt på tværs af vores visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen Vi vil skabe lighed i sundhed for udsatte borgere inden for somatik og psykiatri. Vi vil anskue borgerens situation ud fra en helhedsorienteret tilgang, hvor vi i fællesskab er opmærksomme på de udfordringer eller barrierer, udsatte borgere kan have i forhold til behandling og rehabilitering, fx misbrug, andre sundhedsproblemer, økonomi eller boligforhold. Vi vil forsøge at mindske geografiske forskelle og vil med afsæt i en populationsbaseret tilgang sikre øget generel sundhed hos borgerne i Syddanmark. Disse fælles mål nødvendiggør, at vi tilrettelægger vores tilbud om forebyggelse, behandling, pleje og rehabilitering, så flere, også socialt udsatte borgere, får mulighed for at forbedre deres sundhedstilstand. Vi vil udvikle det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, så vi i fællesskab kan imødegå de udfordringer, vi står overfor. Borgerne i Syddanmark skal også i fremtidens sundhedsvæsen tilbydes indsatser af høj kvalitet og sikres let og lige adgang. Forebyggelse, behandling, pleje og rehabilitering skal i højere grad tilbydes tæt på borgernes hverdag og med særlig fokus på deres mestring af egen sygdom. Det betyder, at sundhedstilbud skal tilrettelægges ud fra individuelle behov, ressourcer og mål, hvilket nødvendiggør nye og innovative løsninger og samarbejdsformer. Udviklingen stiller krav om endnu stærkere samarbejde om borgerens forløb, herunder tydelig dialog og rådgivning samt den rette brug og deling af informationer. Den overordnede vision for sundhedsaftalen udfoldes i tre visionsområder med tilhørende målsætninger. 2

11 UDKAST TIL HØRINGSVERSION DEN 1. NOVEMBER 2018 VI SAMARBEJDER OM FOREBYGGELSE Forebyggelse er et fælles ansvar i Syddanmark. Vi vil i højere grad investere i forebyggelse og skabe flere sunde leveår for borgere i Syddanmark. Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde om at opspore, henvise til og gennemføre forebyggelsestilbud, så borgerne undgår sygdom, eller at sygdom forværres. Vi har et særligt fokus på rygning, overvægt samt mental sundhed blandt børn og unge. VI ARBEJDER FOR ET RØGFRIT SYDDANMARK Rygning er den enkeltstående faktor, der påvirker folkesundheden mest, både målt i sygelighed og dødelighed. Sundhedsprofilen fra 2017 viser, at 19 % af borgerne i Syddanmark ryger. Det er lige så mange som i Samtidig viser undersøgelsen, at flere unge begynder at ryge. Vi vil bidrage til forebyggelse af røgdebut og styrke samarbejdet om rygestoptilbud. Vi har sat os som mål at reducere andelen af daglige rygere og andelen af unge, der ryger, med 1,5 procentpoint 3

12 UDKAST TIL HØRINGSVERSION DEN 1. NOVEMBER 2018 pr. år. Det betyder, at andelen af daglige rygere er faldet til 13 % og andelen af unge mellem år, der dagligt ryger, er faldet til 10 % i Syddanmark i Samtidig vil vi have fokus på, at unge ikke udvikler et afhængighedsforhold til andre tobaks- eller nikotinprodukter som e-cigaretter og snus. VI ARBEJDER FOR AT FÆRRE BØRN OG UNGE ER OVERVÆGTIGE. Tal fra den Nationale Børnedatabase viser, at overvægt og svær overvægt blandt børn og unge i Syddanmark er et stigende problem. Det er kendt, at størstedelen af de overvægtige børn og unge fastholder deres overvægt som voksne. Samtidig har overvægt hos børn både fysiske og psykiske konsekvenser, især fylder psykosociale problemer meget i barndommen. Det kalder på en tidlig indsats. Vi vil derfor bidrage til, at færre børn og unge udvikler overvægt og svær overvægt. VI SKABER MENTAL TRIVSEL OG SUNDHED BLANDT BØRN OG UNGE Sundhedsprofilen fra 2017 viser, at andelen af unge (16-24 år), som mistrives mentalt, i perioden er steget fra 16 % til 23 % for kvinder og fra 8 % til 11 % for mænd. Der er endnu ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor unge mistrives mentalt. Vi vil belyse årsagerne til den dårlige mentale trivsel blandt unge og igangsætte målrettede indsatser, der i første omgang reducerer antallet af unge, der mistrives til 2010-niveau. Det betyder, at der i 2023 vil være maksimalt 16 % kvinder og 8 % mænd, som mistrives mentalt. Vi vil ligeledes have fokus på tidlig opsporing og forebyggelse af mental mistrivsel hos børn. VI ARBEJDER FOR SØMLØSE OVERGANGE Vi vil bygge videre på vores eksisterende samarbejde om ældre medicinske patienter og mennesker med kronisk sygdom. Vi vil tilbyde borgerne forebyggelse, behandling og rehabilitering, som hænger sammen på tværs af sygehuse, kommuner og almen praksis. Alle parter i sundhedsvæsenet skal levere sundhedsydelser, der er individuelt tilpasset borgeren, og som samtidig understøtter samarbejdspartnere i og udenfor egen sektor. Vi skal se fordomsfrit på opgaveløsningen og i fællesskab tilbyde ældre medicinske patienter og borgere med en eller flere kroniske sygdomme mere sammenhængende sundhedstilbud i deres nærmiljø. Samtidig skal vi styrke deres evne og muligheder for at tage aktiv del i deres eget forløb. 4

13 UDKAST TIL HØRINGSVERSION DEN 1. NOVEMBER 2018 VI SIKRER SAMMENHÆNG TIL UDDANNELSESOMRÅDET OG ARBEJDSMARKEDET Et arbejde skaber identitet og et fast holdepunkt i tilværelsen. Det er forbundet med store personlige og økonomiske omkostninger, når mennesker, på grund af psykisk eller somatisk sygdom, mister tilknytningen til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Sundhed kan være et middel til at komme i beskæftigelse, ligesom et godt arbejde er sundhedsfremmende. Vi vil arbejde for, at andelen af borgere med psykisk sygdom og tilknytning til arbejdsmarkedet øges til 51 %, og at andelen af borgere med somatisk sygdom og tilknytning til arbejdsmarkedet øges til 82 % i Vi vil styrke sårbare borgeres mulighed for at opnå eller bevare tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi vil sikre, at erhvervsaktive borgere sikkert og hurtigt kan vende tilbage i beskæftigelse efter længere tids sygefravær. Virkemidler Sundhedsaftalen skal ikke alene fastlægge visioner og målsætninger, den sætter ligeledes retningen for, hvordan vi arbejder sammen om at nå dem. Når vores fælles visioner og målsætninger skal omsættes til konkrete indsatser og initiativer, har vi fokus på følgende: Sæt borgeren først Værdiskabelse for borgere og pårørende er omdrejningspunktet for vores indsatser og initiativer i sundhedsaftalesamarbejdet. Borgere og pårørende skal være en medskabende og ligeværdig part i planlægning, beslutninger og målsætninger for egen sundhed og behandling. Alle parter har noget at bidrage med og kan have berettigede forventninger til hinanden. Når vi udvikler og implementerer indsatser i sundhedsaftalen, gør vi det i tæt samarbejde med borgere, pårørende og sundhedsprofessionelle. Vi inddrager civilsamfundet og frivillige, hvor det giver værdi for vores samarbejde og borgeren. Tænk nyt nye samarbejdsformer Vi har i Syddanmark en styrkeposition i forhold til anvendelsen af sundhedsteknologi, digitale løsninger og telemedicin, som vi vil anvende til at udvikle løsninger på fremtidens udfordringer. Sundhedsaftalen skal styrke sammenhæng og fortsat understøtte en effektiv og bæredygtig anvendelse af ressourcer i sundhedsvæsnet. Vi vil videreudvikle vores eksisterende samarbejde om elektronisk kommunikation og koordinering af patientforløb, med det formål at styrke trygheden for den enkelte borger. Vi vil udvikle nye samarbejdsformer og samarbejdsaftaler, som muliggør, at borgere kan tilbringe mindre tid på sygehusene og mere tid i eget nærmiljø og hverdagsliv. 5

14 UDKAST TIL HØRINGSVERSION DEN 1. NOVEMBER 2018 Organisering I Syddanmark har vi opbygget en solid og velfungerende tværsektoriel organisering, som videreføres i Sundhedsaftalen Sundhedskoordinationsudvalget har jf. Sundhedsloven ansvaret for sundhedsaftalen og det tværsektorielle sundhedssamarbejde i Syddanmark. Sundhedskoordinationsudvalget er sammensat af repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunerne i Syddanmark (kommunekontaktrådet) og almen praksis i regionen (PLO Syddanmark). Sundhedskoordinationsudvalgets arbejde koordineres med Praksisplanudvalget, med det formål at sikre, at indsatser i sundhedsaftalen og praksisplanen hænger sammen. Det Administrative Kontaktforum, som består af kommunale og regionale ledelsesrepræsentanter samt repræsentanter fra almen praksis, har ansvaret for at understøtte Sundhedskoordinationsudvalget og koordinere sundhedsaftalearbejdet mellem parterne. Følgegrupperne har ansvaret for at udvikle og følge igangsatte indsatser, som skal sikre målopfyldelse. Følgegrupperne kan efter behov nedsætte arbejdsgrupper. Den lokale implementering af sundhedsaftalens indsatser er organiseret i samordningsfora omkring de fem sygehusenheder i Region Syddanmark. Herudover hjælper de lokale samordningsfora med at bygge bro mellem sygehuse, kommuner og de praktiserende læger igennem løbende dialog og samarbejde. Opfølgning på politiske visioner og målsætninger Målsætningerne for sundhedsaftalen er koblet til de otte nationale mål for sundhedsvæsnet, sundhedsprofilen og andre nationale databaser. Sundhedskoordinationsudvalget vil én gang årligt blive præsenteret for en status på de politiske visioner og målsætninger. Den årlige status muliggør, at der både politisk og administrativt kan justeres og prioriteres i forhold til de igangsatte indsatser. 6

15 UDKAST TIL HØRINGSVERSION DEN 1. NOVEMBER 2018 Sundhedskoordinationsudvalget har ansvaret for, at der midtvejs, og ved aftalens udløb, udarbejdes en samlet status til Sundhedsstyrelsen. Løbende politisk samarbejde Sundhedskoordinationsudvalget vil systematisk inddrage Praksisplanudvalget og Patientinddragelsesudvalget i implementering af og opfølgning på sundhedsaftalen. Sundhedskoordinationsudvalget vil styrke det politiske ejerskab for sundhedsaftalen ved årligt at afholde et møde med kommunale udvalgsformænd med ansvar for sundhedsaftaleområdet samt lokale repræsentanter fra PLO Syddanmark. Ligeledes vil Sundhedskoordinationsudvalget i aftaleperioden være vært for et midtvejsmøde, hvor der gøres status på indfrielsen af de politiske visioner og målsætninger. Sundhedskoordinationsudvalget vil ligeledes arbejde for at øge vidensdelingen med Sundhedskoordinationsudvalgene på tværs af de fem regioner, med det formål at inspirere og blive inspireret til at udvikle det tværsektorielle samarbejde. Det skal ses i sammenhæng med, at Sundhedsaftalen de senere år i stigende grad er blevet sammenkoblet med implementeringen af nationale initiativer, handlingsplaner, forløbsprogrammer og kvalitetsstandarder. Denne udvikling forventes at fortsætte i den kommende aftaleperiode. Vi bygger videre på vores gode erfaringer med systematisk at integrere nationale initiativer i vores sundhedsaftalesamarbejde ved at skabe gennemsigtighed og oversætte indholdet til den syddanske kontekst. Bilaterale samarbejder Der igangsættes løbende mange samarbejdsprojekter i Syddanmark med relevans for det tværsektorielle samarbejde. Der vil være behov for, at Sundhedskoordinationsudvalget har et særligt fokus på disse samarbejder igennem aftaleperioden. Dels for at sikre, at Sundhedskoordinationsudvalget er orienteret om, hvad der udvikles lokalt, og dels for at understøtte, at erfaringer fra succesfulde projekter deles mellem parterne og understøtter visionerne i sundhedsaftalen. Sundhedskoordinationsudvalget vil på et årligt møde med udvalgsformændene drøfte, om der er projekter, det vil være relevant at arbejde for at udbrede. 7

16 2.3 Høring af sundhedsaftalen

17 NOTAT Udkast - KKR Syddanmarks høringssvar til Sundhedsaftalen KKR Syddanmark sender hermed sit høringssvar til sundhedsaftalen , og anerkender samtidigt det store arbejde der er lagt i høringsversionen. Sundhedsaftalen er sendt i høring i perioden fra den 12. december 2018 til den 4. januar. Forinden da har sundhedskoordinationsudvalget besøgt hver af de syddanske kommune for at drøfte hvad aftalen bør indeholde. Sundhedsaftalen skal efterfølgende endeligt godkendes af Regionen og kommunerne, hvorefter den sendes til godkendelse i Sundhedsstyrelsen. Dato: 27. januar 2019 Sags ID: SAG Dok. ID: MOKJ@kl.dk Direkte: Haderslev Kommune Gåskærgade Haderslev Side 1 af 2 Processen hvor formandskabet for sundhedskoordinationsudvalget har besøgt og drøftet sundhedsudfordringer med de enkelte syddanske kommuner har sikret et stærkt kommunalt aftryk i udkastet til sundhedsaftalen. Det har taget tid, men det har også skabt stor lokalpolitiske ejerskab og det skal udvalget have ros for. Udkastet til Sundhedsaftalen bygger videre på tidligere sundhedsaftaler og skaber et solidt fundament for fremtidigt tværsektorielt samarbejde i syddanmark. Der er allerede sket fremgang på KOL-området samt forebyggelsesdelen for ældre medicinske patienter, hvilket er særdeles vigtige indsatsområder. Det er besluttet at dele sundhedsaftalen op i en politisk og en administrativ del. Den politiske del er bygget op om de politiske visioner, målsætninger og virkemidler, der skal bruges i det tværsektorielle sundhedssamarbejde, imens den administrative del beskriver hvilke midler der skal tages i brug for at imødekomme de politiske visioner og målsætninger. KKR Syddanmark finder, at dette er en meget fornuftig opdeling. KKR Syddanmark støtter op om den overordnede vision og de underlæggende visionsområder i sundhedsaftalen. Ulighed i sundhed er en stor udfordring, som der også arbejdes med kommunalt. Det er en vigtig dagsorden, at ikke kun de ressourcestærke patienter nyder godt af den mange sundhedstilbud. Af samme grund er forebyggelsesvisionen også et område som KKR Syddanmark støtter op om. Især rygning er en stor udfordring. Rygning er en af de primære årsager til, at den gennemsnitlige levealder i Danmark er lavere end de andre skandinaviske lande. Sundhedsprofilen fra 2017 viser at der endnu er samme antal rygere i syddanmark som i 2017, alt imens flere unge begynder at ryge. Derfor arbejdes der allerede målretter mod at gøre hele syddanmark røgfrit. Blandt andet ved at alle kommuner nu har tilsluttet sig partnerskabsprojektet Røgfri Fremtid.

18 NOTAT Samme sundhedsprofil vidste desværre også at mange unge mennesker kæmper med mental mistrivsel. Det er især de unge piger der er ramt og derfor er det særdeles positivt at se dette område blive tillagt stor vægt i udkastet til sundhedsaftalen. At borgeren skal i centrum flugter godt med kommunernes holdning til sundhedssamarbejdet. Derfor er fokussen på de sømløse overgange vigtigt. Ideelt set oplever borgeren ingen forskel i støtten, fra de bliver udskrevet fra sygehuset, til de møder de kommunale tilbud eller behandling i egen praksis. At sætte borgeren i centrum er en opgave der skal løses i fællesskab og derfor er det positivt at også samarbejde med almen praksis fremhæves så tydeligt som det gør. Dato: 27. januar 2019 Sags ID: SAG Dok. ID: MOKJ@kl.dk Direkte: Haderslev Kommune Gåskærgade Haderslev Side 2 af 2 Derfor er det også en god ting at man fokusere på den ældre medicinske patient og kronikeren i målsætningen om den sømløse overgang. Der er tale om to sårbare grupper som netop skal behandles løbende og tværsektorielt. Derfor kvitterer KKR Syddanmark for den ambitiøse fokus på at gøre livet bedre for disse grupper. Afslutningsvis skal det noteres, at det er en god idé at målsætningerne for sundhedsaftalen er knyttet til de otte nationale mål for sundhedsvæsenet, sundhedsprofilen og de andre nationale databaserer. Det sikrere at arbejdet vi laver i syddanmark også taler ind i national dagsorden. Derudover er det ambitiøst, at der er så klare mål for hvilke forbedringer man forventer indenfor de forskellige målsætninger. KKR Syddanmark opfordrer i den sammenhæng til, at der lægges stor vægt på at producere brugbar sundhedsdata som kommunerne kan benytte efter sundhedsaftalen er vedtaget. Afslutningsvis skal der lyde en stor ros til sundhedskoordinationsudvalget og de tilknyttede samarbejdspartnere, samt embedsfolk for udkastet til sundhedsaftalen Der er tale om et ambitiøst stykke arbejde som kort og præcist sætter en tydelig politisk retning på det kommende tværsektorielle sundhedssamarbejde. Med venlig hilsen H P Geil Formand KKR Syddanmark Johannes Lundsfryd Jensen Næstformand KKR Syddanmark

Sundhedsaftalen

Sundhedsaftalen Sundhedsaftalen 2019-2023 Sundhedsaftalen er den formelle ramme om det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet mellem region, kommuner og almen praksis. Formålet med sundhedsaftalen er at bidrage

Læs mere

Sundhedsaftalen

Sundhedsaftalen Sundhedsaftalen 2019-2023 Sundhedsaftalen er den formelle ramme om det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet mellem region, kommuner og almen praksis. Formålet med sundhedsaftalen er at bidrage

Læs mere

Sundhedsaftalen

Sundhedsaftalen Sundhedsaftalen 2019-2023 Ramme for Sundhedsaftalen 2019-2023 Rammerne for sundhedsaftalen er fastlagt i sundhedslovens 204-205 samt i Bekendtgørelse nr. 191 af 28. februar 2018 om sundhedskoordinationsudvalg

Læs mere

Visioner for Sundhedsaftalen

Visioner for Sundhedsaftalen Visioner for Sundhedsaftalen 2019-2023 I Syddanmark har vi udviklet et solidt samarbejde om patientforløb på tværs af sygehuse, kommuner og praktiserende læger. Udgangspunktet for samarbejdet er vores

Læs mere

Sundhedsaftalen

Sundhedsaftalen Sundhedsaftalen 2019-2023 Indhold 3 4 10 11 12 14 Forord Visioner og målsætninger Virkemidler Organisering Politisk opfølgning og samarbejde Målopfyldelsesoverblik Ramme for Sundhedsaftalen 2019-2023 Rammen

Læs mere

Sundhedsaftalen Region Syddanmark og de 22 kommuner

Sundhedsaftalen Region Syddanmark og de 22 kommuner Sundhedsaftalen 2019-2023 Region Syddanmark og de 22 kommuner Indhold 3 4 10 11 12 14 Forord Visioner og målsætninger Virkemidler Organisering Politisk opfølgning og samarbejde Målopfyldelsesoverblik Ramme

Læs mere

Det er glædeligt, at børn og unges fysiske og mentale sundhed sættes i fokus. Haderslev Kommune vil gerne bidrage ind i det arbejde.

Det er glædeligt, at børn og unges fysiske og mentale sundhed sættes i fokus. Haderslev Kommune vil gerne bidrage ind i det arbejde. NOTAT Haderslev Kommune Sundhedssamarbejde og Forebyggelse Nørregade 41, St tv 6100 Haderslev www.haderslev.dk Dir. tlf. 30683956 ann@haderslev.dk 30. januar 2019 Sagsbehandler: Ann Iversen Haderslev Kommunes

Læs mere

Opsamling fra det politiske opstartsmøde den 24. april 2018 og rammer for visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen

Opsamling fra det politiske opstartsmøde den 24. april 2018 og rammer for visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen Opsamling fra det politiske opstartsmøde den 24. april 2018 og rammer for visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen 2019-2022 Den 24. april 2018 afholdte Sundhedskoordinationsudvalget et politisk opstartsmøde

Læs mere

Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen

Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen 2019-2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der

Læs mere

AFRAPPORTERING PÅ DE 8 NATIONALE MÅL, 2017-TAL - fokus på det tværsektorielle samarbejde i Region Syddanmark

AFRAPPORTERING PÅ DE 8 NATIONALE MÅL, 2017-TAL - fokus på det tværsektorielle samarbejde i Region Syddanmark Udarbejdet af Følgegruppen for økonomi, kvalitet og effekt, september 2018 1 AFRAPPORTERING PÅ DE 8 NATIONALE MÅL, 2017-TAL - fokus på det tværsektorielle samarbejde i Region Syddanmark De nationale mål

Læs mere

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar 19.03.2019 Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar S. 5 afsnit 1 Visioner PÅ BORGERENS PRÆMISSER Vi arbejder ud fra en værdi om, at vi sætter borgeren først. Det betyder, at vi inddrager

Læs mere

Godkendelse af Sundhedsaftalen 2019

Godkendelse af Sundhedsaftalen 2019 Punkt 6. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2019 2019-001411 Sundheds- og Kulturudvalget, Beskæftigelsesudvalget, og Ældre- og Handicapudvalget indstiller, at byrådet godkender Sundhedsaftalen 2019. Møde den

Læs mere

Kommunale input til den kommende sundhedsaftale for

Kommunale input til den kommende sundhedsaftale for Kommunale input til den kommende sundhedsaftale for 2019-2022 Baggrund Sundhedsaftalen er en aftale, der iht. Sundhedslovens 205 indgås mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen. Aftalen

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling

Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling Opmærksomhedspunkt Overordnet Forebyggelse (organisatorisk placering) Nedsat udviklingsgrupper

Læs mere

Sundhedsaftalen 2019-2023 Danske Ældreråds konference Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen 15.11.2018 Henrik Fjeldgaard, regionsrådsmedlem og formand for Sundhedskoordinationsudvalget, Region Midtjylland

Læs mere

Idé- og debatoplæg om den næste sundhedsaftale

Idé- og debatoplæg om den næste sundhedsaftale Idé- og debatoplæg om den næste sundhedsaftale 1. Mere sundhed i fællesskab Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der fungerer og hænger sammen. Vi har som region, kommuner og praktiserende læger

Læs mere

Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed

Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed I regi af sundhedsaftalen har kommunerne, regionen og almen praksis opbygget en samarbejdsorganisation, der har kunnet løse en række

Læs mere

Kommissorium for Følgegruppen for uddannelse og arbejde

Kommissorium for Følgegruppen for uddannelse og arbejde Kommissorium for Baggrund Region Syddanmark og de 22 syddanske kommuner har indgået Sundhedsaftalen 2019-2023. Aftalen er godkendt i kommunalbestyrelser og regionsrådet og trådte i kraft den 1. juli 2019.

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Temadrøftelse af det sundhedsteknologiske og digitale samarbejde i Syddanmark, Det Administrative Kontaktforum, den 4. april 2019

Temadrøftelse af det sundhedsteknologiske og digitale samarbejde i Syddanmark, Det Administrative Kontaktforum, den 4. april 2019 Temadrøftelse af det sundhedsteknologiske og digitale samarbejde i Syddanmark, Det Administrative Kontaktforum, den 4. april 2019 Lovforslag nr. L 127 Digitaliseringspagt Sundhedsaftalen 2019-2023 Formænd

Læs mere

Sundhedsaftalen

Sundhedsaftalen Punkt 2. Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Sundheds- og Kulturudvalget, Ældre- og Handicapudvalget, Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at byrådet godkender Sundhedsaftalen

Læs mere

Godkendelse af Sundhedsaftalen

Godkendelse af Sundhedsaftalen Punkt 10. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Forvaltningerne indstiller, at Familie- og Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Ældre- og Handicapudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget

Læs mere

Temadrøftelse - Sundhedsaftalen Det Administrative Kontaktforum Vejle, den 21. marts 2018

Temadrøftelse - Sundhedsaftalen Det Administrative Kontaktforum Vejle, den 21. marts 2018 Temadrøftelse - Sundhedsaftalen 2019-2022 Det Administrative Kontaktforum Vejle, den 21. marts 2018 Disposition Status på arbejdet med Sundhedsaftalen 2015-2018 Vejledning og bekendtgørelse for Sundhedsaftalen

Læs mere

Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen

Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 22. december 2014 Sundhedsaftale 2015-2018 mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen 1. Resume Region Midtjylland og de

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Følgegruppen for uddannelse og arbejde

Følgegruppen for uddannelse og arbejde Kommissorium for Baggrund Region Syddanmark og de 22 syddanske kommuner har indgået Sundhedsaftalen 2019-2023. Aftalen er godkendt i kommunalbestyrelser og regionsrådet og trådte i kraft den 1. juli 2019.

Læs mere

KOMMUNAL MEDFINANSIERING OG SUNDHEDSUDSPIL

KOMMUNAL MEDFINANSIERING OG SUNDHEDSUDSPIL KOMMUNAL MEDFINANSIERING OG SUNDHEDSUDSPIL KKR Syddanmark d. 4. februar 2019 v. Morten Mandøe, Cheføkonom, KL. Sundhed og finansiering Generelt om KMF modellen Udfordringer i 2018 - og generelt Sundhedsudspil

Læs mere

Sundhed i Nordjylland. - Fælleskommunale fokusområder

Sundhed i Nordjylland. - Fælleskommunale fokusområder Sundhed i Nordjylland - Fælleskommunale fokusområder Sundhedspolitisk Dialogforum 2017 Forord De senere år er der både kommunalt og regionalt arbejdet hårdt med at indfri Sundhedsaftalen 2015-2018 og

Læs mere

Agenda. Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet. Visioner og mål i Sundhedsaftalen

Agenda. Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet. Visioner og mål i Sundhedsaftalen Agenda Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet Visioner og mål i Sundhedsaftalen 2015-2018 Status på implementering af Sundhedsaftalen 2015-2018 De næste skridt Sundhedsaftalen 2019-2022 Udfordringer

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme

Læs mere

Vores sundhedsaftale. 1. udkast

Vores sundhedsaftale. 1. udkast Vores sundhedsaftale 1. udkast Disposition 1. Forord 2. Vores udfordringer 3. Vores fælles visioner - Mere sammenhæng i borgerens forløb - Mere lighed i sundhed - Mere samspil med borgeren - Mere sundhed

Læs mere

Til Sundhedskoordinationsudvalget

Til Sundhedskoordinationsudvalget Patientinddragelsesudvalget Region Midtjylland -, Til Sundhedskoordinationsudvalget Region Midtjylland 20. februar 2019 Høring vedrørende Sundhedsaftalen 2019 2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen

Læs mere

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...

Læs mere

Fælles Fremtidsbillede

Fælles Fremtidsbillede Fælles Fremtidsbillede (Den korte udgave) 1 Sundhedskoordinationsudvalgets møder med kommunerne April juni 2014 Formål At beskrive særlige syddanske kendetegn, muligheder og udfordringer på sundhedsområdet

Læs mere

Rammerne for udvikling af Sundhedsaftalen. v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen

Rammerne for udvikling af Sundhedsaftalen. v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen Rammerne for udvikling af Sundhedsaftalen v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen Overordnede grundvilkår, bekendtgørelse og vejledning Én sundhedsaftale pr. region Udgangspunkt i

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Idé- og debatoplæg om den næste. sundhedsaftale

Idé- og debatoplæg om den næste. sundhedsaftale Idé- og debatoplæg om den næste sundhedsaftale Sundhedskoordinationsudvalget maj 2018 1. Mere sundhed i fællesskab Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der fungerer og hænger sammen. Vi har som

Læs mere

TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for SUNDHED

TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for SUNDHED TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk Politik for SUNDHED VISION Vordingborg Kommune er storbyens sunde og smukke forhave Vordingborg Kommunes sundhedsområde spiller en central rolle i realiseringen af

Læs mere

Aftale på tværs af region og kommune dvs. hospitaler, kommuner og praksis. Gældende fra altså ind over valgperioderne

Aftale på tværs af region og kommune dvs. hospitaler, kommuner og praksis. Gældende fra altså ind over valgperioderne Aftale på tværs af region og kommune dvs. hospitaler, kommuner og praksis Indført med Sundhedsloven 2007 Gældende fra 2019 2023 altså ind over valgperioderne Sundhedskoordinationsudvalget (SKU)har lavet

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

SUNDHEDSAFTALE

SUNDHEDSAFTALE Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015. Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne

Læs mere

Udvalgte resultater i Region Syddanmarks sundhedsprofil. Hvordan har du det? 2017

Udvalgte resultater i Region Syddanmarks sundhedsprofil. Hvordan har du det? 2017 Udvalgte resultater i Region Syddanmarks sundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Udvalgte resultater i Region Syddanmarks sundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Nedenfor ses udvalgte resultater fra Region

Læs mere

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Returadresse Sundhed og Omsorg Administration Rødkløvervej 4, 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Kirsten Bjerg Direkte telefon 99741243 E-post kirsten.bjerg@rksk.dk Dato 2. august 2017 Sagsnummer 17-024562

Læs mere

Sundhedsaftaler

Sundhedsaftaler Sundhedsbrugerrådet 2. juni 2014 Sundhedsaftaler 2015-18 Chefkonsulent Annette Lunde Stougaard, Afd. Sundhedssamarbejde og kvalitet, annette.stougaard@rsyd.dk Sundhedsloven om samarbejdet 3 Regioner og

Læs mere

Udkast til Sundhedsaftale version

Udkast til Sundhedsaftale version Udkast til Sundhedsaftale 2019-2023 version 23.08.2018 Forord Sundhedsvæsenet står overfor store forandringer. Sygehusene specialiseres og samles på store enheder, og der skal løses flere og mere komplekse

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,

Læs mere

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,

Læs mere

Baggrundsnotat: Sundhedsaftalen operationalisering af målsætningerne

Baggrundsnotat: Sundhedsaftalen operationalisering af målsætningerne Baggrundsnotat: Sundhedsaftalen 2019-2023 operationalisering af målsætningerne I nedenstående er udarbejdet en nærmere beskrivelse af, hvordan der lægges op til, at vi vil følge op på sundhedsaftalen igennem

Læs mere

Kommunalbestyrelsen vedtager årligt kvalitetsstander, der fastsætter kommunens serviceniveau.

Kommunalbestyrelsen vedtager årligt kvalitetsstander, der fastsætter kommunens serviceniveau. 1 2 Borgerrettet forebyggelse kan fx være: Tilbud om rygestop Kampagner Temaeftermiddage til ældre Indsatser med fokus på mental sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Forebyggelse på alkohol-

Læs mere

Kommissorium for Følgegruppen for behandling og pleje

Kommissorium for Følgegruppen for behandling og pleje Kommissorium for Baggrund Region Syddanmark og de 22 syddanske kommuner har indgået Sundhedsaftalen 2019-2023. Aftalen er godkendt i kommunalbestyrelser og regionsrådet og trådte i kraft den 1. juli 2019.

Læs mere

Sammenhæng mellem sundhedsaftalerne og e-kommunikation

Sammenhæng mellem sundhedsaftalerne og e-kommunikation Sammenhæng mellem sundhedsaftalerne og e-kommunikation 27. februar 2013 Sundhedsaftalerne Sundhedskoordinationsudvalg udarbejder generelt udkast til sundhedsaftalerne Sundhedsaftaler fastsætter rammerne

Læs mere

Høringspart Øvrige bemærkninger herunder input til den praksisplan Forslag til ændringer i planen

Høringspart Øvrige bemærkninger herunder input til den praksisplan Forslag til ændringer i planen Høringspart Øvrige bemærkninger herunder input til den praksisplan Forslag til ændringer i planen Sundhedsstyrelsen Praksisplanudvalget har kompetencen til at beslutte, om der bør foretages yderligere

Læs mere

Historie Strukturreformen af 2007

Historie Strukturreformen af 2007 Historie Strukturreformen af 2007 Nedlæggelse af amter, dannelse af regioner og kommunesammenlægninger Sundhedsloven 2007: Regionerne har ansvaret for hospitaler (somatisk og psykiatrisk) og praksissektoren

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv

Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv Primærsektorkonferencen, d. 1. november 2017 Udfordringer og næste skridt i forhold til at skabe et stærkt nært og sammenhængende Katrine Ring, kontorchef, Ældreområdet

Læs mere

Kommunens sundhedsfaglige opgaver

Kommunens sundhedsfaglige opgaver Kommunens sundhedsfaglige opgaver Temadag i Danske Ældreråd d. 2. oktober 2019 V./ Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center for Velfærd og Omsorg Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center

Læs mere

Kommissorium for Styregruppen for Sundhedsaftalen i Horsens-klyngen

Kommissorium for Styregruppen for Sundhedsaftalen i Horsens-klyngen Kommissorium for Styregruppen for Sundhedsaftalen 2015-2018 i Horsens-klyngen Dette kommissorium beskriver den overordnede ramme for det tværsektorielle samarbejde mellem hospital, kommune og praktiserende

Læs mere

Sundhedsaftale

Sundhedsaftale Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Region Hovedstaden Indsæt af obje 1. Højre vælg G 2. Sæt tegneh 3. Vælg Sundhedsaftale 2015-2018 Navn enuen idefod r Navn er står ivelse

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Åben dagsorden Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget SÆH-sekretariatet

Åben dagsorden Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget SÆH-sekretariatet Åben dagsorden Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget 2018-2021 SÆH-sekretariatet Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 08:30 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Rådhuset, Lokale 329 Fraværende: Bemærkninger

Læs mere

Sundhedsaftalen Oplæg v. Per Seerup og Ninna Thomsen

Sundhedsaftalen Oplæg v. Per Seerup og Ninna Thomsen Sundhedsaftalen 2015 2018 Oplæg v. Per Seerup og Ninna Thomsen Sundhedskoordinationsudvalget sammensætning Fra Regionen: Regionsrådsmedlem Per Seerup Knudsen (A) (formand) Regionsrådsmedlem Pia Illum (A)

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Dato: 11. august 2014. Forord

Dato: 11. august 2014. Forord Dato: 11. august 2014 Forord Sundhedsvæsenet udvikler sig hastigt og vil være forandret i 2018, når aftaleperioden udløber. Vi kan forudse et stigende behov for sundhedsydelser med blandt andet flere ældre

Læs mere

UDKAST. Administrativt tillæg til Sundhedsaftalen

UDKAST. Administrativt tillæg til Sundhedsaftalen Administrativt tillæg til Sundhedsaftalen 2019-2023 Det administrative tillæg til Sundhedsaftalen 2019-2023 uddyber rammerne for det tværsektorielle samarbejde på administrativt niveau, og beskriver de

Læs mere

Hvad er en sundhedsaftale?

Hvad er en sundhedsaftale? Hvad er en sundhedsaftale? Sundhedsaftalen er en aftale, som indgås mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen, hvori fastsættes rammer og målsætninger for samarbejdet mellem parterne inden

Læs mere

Sundhedsaftale 2015-2018 Kommunalt Lægeligt Udvalg 4. december 2014

Sundhedsaftale 2015-2018 Kommunalt Lægeligt Udvalg 4. december 2014 Sundhedsaftale 2015-2018 Kommunalt Lægeligt Udvalg 4. december 2014 Tværsektoriel grundaftale - Ca. 20 delaftaler - I drift og fungerer - Fokus på samarbejde og kommunikation - Arbejdsdeling mellem sygehuse,

Læs mere

Det administrative tillæg til Sundhedsaftalen

Det administrative tillæg til Sundhedsaftalen Det administrative tillæg til Sundhedsaftalen 2019-2023 Indhold Administrativt tillæg til Sundhedsaftalen 2019-2023 3 5 8 Bærende principper for samarbejdet Organiseringen af det tværsektorielle samarbejde

Læs mere

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse. Lemvig Kommune

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse. Lemvig Kommune Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende

Læs mere

Henrik Fjeldgaard, regionsrådsmedlem, formand for Sundhedskoordinationsudvalget

Henrik Fjeldgaard, regionsrådsmedlem, formand for Sundhedskoordinationsudvalget HØRINGSVERSION Sundhedsaftalen 2019-2023 - Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance Forord Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der fungerer og hænger sammen. Vi har som region, kommuner

Læs mere

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne. Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen

Læs mere

Sundhedspolitisk Dialogforum

Sundhedspolitisk Dialogforum Sundhedspolitisk Dialogforum D. 22. oktober 2015 Oplæg om Det psykiatriske område (kommunale og regionale snitflader) Sundhed og psykisk sygdom Mennesker, der har en alvorlig psykisk sygdom som f.eks.

Læs mere

Strategi for Region Midtjyllands rolle i. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST. Region Midtjylland Sundhedsplanlægning

Strategi for Region Midtjyllands rolle i. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST. Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Strategi for Region Midtjyllands rolle i Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Strategien er blevet til i en proces med input fra en række samarbejdsparter

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

SUNDHEDSAFTALE

SUNDHEDSAFTALE Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015 Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015-18 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ del Ramme Indsatsområder Specifikke aftaler

Læs mere

Kommissorium og forretningsorden for SOF-Som i Sønderjylland

Kommissorium og forretningsorden for SOF-Som i Sønderjylland Kommissorium og forretningsorden for SOF-Som i Sønderjylland Læsevejledning: Nærværende kommissorium er udarbejdet med udgangspunkt i udkast til generisk kommissorium for samordningsfora, godkendt på DAK-mødet

Læs mere

Indspil til Sundhedsaftalen

Indspil til Sundhedsaftalen Afdeling: Tværsektorielt samarbejde Journal nr.: 16/42286 Dato: 26. februar 2018 Indspil til Sundhedsaftalen 2019-22 1 Indledning Selv om den nuværende sundhedsaftale løber frem til sommeren 2019, er arbejdet

Læs mere

Indikator Datakilde Motivation for valg af datakilder Målgruppe Monitorerings niveau/kriterier. valg (A, B, C, D) Borgerne oplever sammenhæng

Indikator Datakilde Motivation for valg af datakilder Målgruppe Monitorerings niveau/kriterier. valg (A, B, C, D) Borgerne oplever sammenhæng Indikatorer til sundhedsaftalen 2019 til 2023 Version 28.11.2018 Forslag til indikatorer I det følgende er der under hvert af de regionale mål indsat en oversigt over de enkelte indikatorer. Indikatorerne

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning til udkast til praksisplan for almen praksis Region Sjælland

Sundhedsstyrelsens rådgivning til udkast til praksisplan for almen praksis Region Sjælland Primær Sundhed i Region Sjælland Att.: Praksisplanudvalget i Region Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Sundhedsstyrelsens rådgivning til udkast til praksisplan for almen praksis Region Sjælland

Læs mere

FN s verdensmål og ny regional udviklingsstrategi

FN s verdensmål og ny regional udviklingsstrategi FN s verdensmål og ny regional udviklingsstrategi 2020-2023 Regionsrådets budgetaftale 2019 Region Syddanmark skal arbejde for at understøtte FN s verdensmål, der også har betydning for regionens driftsområder.

Læs mere

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler VEJ nr 9406 af 04/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2018 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 4-1010-336/1 Senere ændringer

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Vores sundhedsaftale. Høringsudkast til Sundhedsaftale for Region Hovedstaden, kommunerne og almen praksis.

Vores sundhedsaftale. Høringsudkast til Sundhedsaftale for Region Hovedstaden, kommunerne og almen praksis. Vores sundhedsaftale Høringsudkast til Sundhedsaftale 2019-2023 for Region Hovedstaden, kommunerne og almen praksis. Indholdsfortegnelse 1. Forord 2. Vores udfordringer 3. Vores fælles visioner - Mere

Læs mere

UDKAST. Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri. Indgået dato

UDKAST. Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri. Indgået dato UDKAST Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri Indgået dato Indhold i partnerskabsaftalen: 1. Aftalens parter... 3 2. Formål... 3 3. Visioner for partnerskabet...

Læs mere

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dato 23-02-2018 Sagsnr. 4-1010-336/1 PLAN plan@sst.dk Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler 1 Indledning Rammerne for sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler er fastlagt i

Læs mere

1 Dialogmøde med Kultur og Civilsamfundsudvalget - kl. 14:00-14: Orientering - Udspil til indhold i Sundhedsaftalen - kl.

1 Dialogmøde med Kultur og Civilsamfundsudvalget - kl. 14:00-14: Orientering - Udspil til indhold i Sundhedsaftalen - kl. Dagsorden Handicapråd Mødedato: 20. september 2018 Mødetid: 14:00 Mødested: Mødelokale 4, Rådhuset Indholdsfortegnelse: 1 Dialogmøde med Kultur og Civilsamfundsudvalget - kl. 14:00-14:45 2 2 Orientering

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 T S A K UD Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,

Læs mere

Sundhedssamarbejdets administrative organisering (i regi af sundhedsaftalen)

Sundhedssamarbejdets administrative organisering (i regi af sundhedsaftalen) Fællessekretariatet (godkendt i Sundhedsstyregruppen d. 6. febr. 2015 Sundhedssamarbejdets administrative organisering (i regi af sundhedsaftalen) 1. Indledning Sundhedsaftalen fastsætter retningen for

Læs mere