BASAL CEMENTLÆRE. Om spartelmasser og underlag SOLIDE FORBINDELSER

Transkript

1 BASAL CEMENTLÆRE Om spartelmasser og underlag SOLIDE FORBINDELSER

2 Kvalitet over hele linien. Selvnivellerende og standfaste gulvspartelmasser fra ARDEX. BASISPRODUKTER HISTORIE Spartelmasse og primer... 4 CEMENTTEORI Hvad er cement?... 6 Styrkeudvikling... 7 Tørreegenskaber... 8 SPECIALPRODUKTER ARDEX K 15 Selvnivellerende spartelmasse Cementbaseret. Fremragende flydeegenskaber. Giver belægningsklare gulve i én arbejdsgang. Revner ikke selv i tykke lag. Tåler rullehjulstrafik. Velegnet til pumpning. ARDEX K 80 Grovkornet gulvspartelmasse Til lagtykkelser fra 5 til 50 mm uden iblanding af sand. Velegnet som slidlag i værksteder og lager haller. Særdeles velegnet til pumpning. ARDEX A 45 Reparationsspartelmasse Til udspartling af huller, ujævnheder og lunker. Belægningsklar efter ca. 1 time. Kan tilsættes sand. ARDEX K 14 Selvnivellerende spartelmasse Til porelukning/skrabespartling uden primning. Optimale flydeegenskaber. Til lagtykkelser op til 10 mm uden sandtilsætning. ARDEX K 5 Reparationsspartelmasse Til opretning og finspartling af gulve og vægge. Ingen primning. Belægningsklar efter 30 min. ARDEX K 22 F Fiberarmeret gipsspartelmasse Velegnet til kritiske underlag. Pumpbar. Kan udlægges med tandspartel. Ingen emissioner EC 1. Optimale flydeegenskaber. Til lagtykkelser op til 50 mm. Meget spændingsfattig, egnet til gulvvarme. Gangbar efter 90 minutter. ARDEX K 301 Afretningsmasse, inde og ude Velegnet som slidlag på industrielt benyttede arealer, garager og parkeringsdæk. Til opretning af gulvflader i vådrum og områder med vedvarende vandpåvirkning. Til lagtykkelser fra 2-20 mm. Optimale flydeegenskaber. ARDEX A 31 Universalspartelmasse Primerfri på cementbaserede underlag. Til opretning og finspartling af gulve og vægge. Smidig og let at forarbejde. ARDEX A 55 Selvnivellerende lynspartelmasse Belægningsklar efter kun 1-2 timer. Primerfri på de fleste renoveringsopgaver. Optimal til reparations- og renoveringsopgaver. UNDERGULVE Vurdering af undergulve... 9 GULVLÆGGERENS KONTROLPLIGT Besigtigelse og udførelse FUGTMÅLING Måleinstrumenter og metoder PLANHED Måleværktøj og metode UNDERGULVSTYPER Betongulve Cementpudslag Anhydrit Magnesitgulve Støbeasfalt Terrazzogulve Keramiske underlag Pladeunderlag Bræddegulve Epoxybelægninger Maling Stål GENERELT Rengøring Primning Arbejdsmetoder KONTAKT Teknisk service... 19

3 HISTORIE Spartelmasse og primer krav til underlaget, var spændingsfattige og kunne derfor udspartles på store arealer og i alle lagtykkelser. de cementbaserede spartelmasser lagt. I disse produkter er cementen det bærende led og man opnår fordele gere ned kan det ikke komme. De kommende år vil man derfor forske i at gøre flest mulige produkter primerfri 5 Ulemperne var, at gips er meget fugtfølsom, mangler som høje trykstyrker og hurtige hærde- og tørretider og på flest mulige underlag. Spartelmasser overfladestyrke og er ekstrem lang tid om at tørre. 3 6 som følge heraf også hurtig ibrugtagning. I forbindelse med genopbygningen og den eksplosive ugers tørretid var ret normalt. Primere udvikling i byggeriet efter 2. verdenskrig begyndte beho- Der meldte sig dog hurtigt problemer, idet materialets Udviklingen er heller ikke gået sporløst hen over primer- vet for nye, hurtige og sikre spartelmasser at melde sig Disse ulemper betyder, at vi ofte anbefaler gamle gips- hårdhed var ensbetydende med store spændinger og ne. De første primere var rent vand direkte på betonen. gulve fjernet fuldstændigt inden man påbegynder sin risiko for svind, hvilket var medvirkende til at også Det havde den effekt, at porerne åbnedes og gjorde Ændring af byggeskik og principper, såsom at starte spartelopgave. Det er stort set ikke muligt at prime sig kravene til undergulvene inden spartling blev øget. Her overfladen sugende, således at cementen i spartelmas- med råhuset for at slutte med udlægning af færdige fra problemerne, da gips ved vandpåvirkning opløses i tænkes især på svage områder og store ujævnheder og sen transporteredes ned i betonens porer og dermed gulve var medvirkende til, at man begyndte at anvende overfladen og derved danner et skillelag. revnedannelser. øgede sin vedhæftning. spartelmasser til opretning og spartling af betondæk. Desuden stillede de nye belægningstyper større krav I starten af 60 erne øgedes kravene til undergulvene Op til først i 70 erne blev spartelmassen blandet på I begyndelsen af 60 erne, hvor man for alvor begyndte til gulvenes planhed og styrker, hvilket var med til at inden pålægning af tæpper og linoleum og de første pladsen af gulvlæggeren selv. De forskellige råvarer at fuldklæbe belægninger, anvendte man ofte fortyndet forlænge belægningernes levetid og visuelle indtryk. vinylbelægninger. Dette var årsag til, at man for alvor blev simpelthen blandet i en almindelig blandemaskine, gulvlim som primer. Man brugte også fortyndet kontakt- De første mange år efter krigen var de gipsbaserede begyndte at arbejde med at finde alternative produkter og kvaliteten af spartelmassen varierede følgelig meget lim, som vel nok er en af de bedste primere der findes, produkter fremherskende. De stillede ikke så store til afløsning af de gipsbaserede. Hermed var starten til fra blanding til blanding og fra gulvlægger til gulvlægger. men samtidig den farligste grundet det høje indhold af Det kunne ligeledes medføre forskelle i konsistensen og opløsningsmidler. Brugen af denne må derfor frarådes tørretiden. og vil også være vanskelig at udføre grundet de strenge sikkerhedsforanstaltninger, der kræves i dag. Fra Ved at gå over til fabriksproduktion opstod muligheden 80 erne og til nu har man anvendt acryldispergerede for at styre kvalitet og blandingsforhold på de færdige primere, der afhængig af underlagets art og beskaf- produkter. Endvidere blev det meget nemmere at pro- fenhed fortyndes med vand. Oversigt findes i afsnittet duktudvikle på spartelmasserne, især indenfor områder- Primning. ne plaststoffer, bindemidler og specialcementer. En acryldispergeret primer er meget lavmolekylær, dvs. Det første produkt indenfor de nye spartelmasser blev at den let opløses i vand og lettere trækker med vandet således produktet MASTIT K 10, som udover at være ned i sugende overflader. cementbaseret tillige var plastificeret. Det kunne bruges til alle spartelopgaver og var hurtighærdende og -tørren- Når vi siger at primerne suger ned, betyder det i praksis de, spændingsfattig og med høj trykstyrke. Dette var ikke mere end ½ - 1 mm ned i overfladen. Primeren har en stor forbedring med hensyn til kvalitet og holdbarhed således ingen dybdevirkning og kan ikke forbedre en på spartlingen. Denne høje standard dannede basis for porøs, svag eller slammet overflade. videreudvikling af de forarbejdningstekniske egenskaber og forenkling af arbejdsprocesserne. Resultatet blev spartelmassen ARDEX K 15, som er på markedet den dag i dag. Den er stort set uændret i forhold til første gang den så dagens lys i I dag er udviklingen kommet så vidt, at der findes produkter, som er belægningsklare på minutter. Meget læn-

4 Cementteori Styrkeudvikling/udtørring. materialet, der nu er blevet til klinker. Klinkerne er normalt på størrelse med småsten. Cementklinkerne et tyndt lag spartelmasse. Blaine s metode og går ud på at måle, hvor stor en overflade man kan få på 1 gram cement. Her ses metoden: 7 formales herefter i cementmøller til pulver tilsat nogle Cement er som tidligere omtalt bindemidlet, som kit- Hvad er cement? få procent gips og evt. andre materialer. Finheden er ter blandingen sammen, når cementkornene påvirkes Cement er et pulveragtigt materiale, der blandet med afgørende for, hvor hurtigt det færdigblandede produkt af vand. Når vandet påvirker cementen, sker der en vand reagerer kemisk på en del af vandet også hærder. Altså, jo finere cement des hurtigere reagerer hydratisering og der dannes geler. Geler er en slags kaldet hydratisering - og efterfølgende danner en vandet med cementen. fangarme på cementkornene, som griber ind i hinanden stenhård masse. Alle cementtyper fremstilles principi- og også omslutter fyldstofferne. Forholdet mellem elt på samme måde, omend der kan være forskelle i I cementbaserede produkter er det alene cementen, vand og cement er altså meget vigtigt for det færdige udgangsmaterialerne afhængig af de egenskaber man der er bindemidlet. Herudover er der tilsat forskellige produkts egenskaber. Dette forhold kaldes også vand/ efterfølgende ønsker af cementen fyldstoffer (sand/grus) og plastificerings- og flydemidler, som hjælper med til at styre produktet under forarbejd- cementtallet, forkortet til v/c-tallet. d. = 1 mm - volumen = 1 cm³ = 1 gram overflade = 1 gang I hovedtræk fremstilles cement ved en opslæmning ning og hærdning/tørring. Når f.eks en selvnivellerende spartelmasse blandes med af ler og/eller fintmalet sand blandet med 4 gange korrekt vandmængde, fås en tyndtflydende masse, hvor så meget kridt i såkaldte slæmmetromler. Blandingen Det er altid cementen, der er det svageste led i en det er plaststofferne, der fordeler alle råmaterialer ved brændes i en roterovn ved ºC. Herved betonkonstruktion. Et brud vil således altid opstå i at danne kæder, som bærer cement og sandkorn, så dannes de såkaldte klinkermineraler. Herefter afkøles cementen og aldrig i fyldstofferne. Dette gælder også i man får en homogen masse. Iblander man mere vand end det foreskrevne, ødelægger man v/c-tallet. Spartelmassen vil separere - de tunge partikler vil bundfælde sig og de lette ting, som plaststoffer, vil være i toppen af massen. Cementen er derfor ikke i stand til at binde alle bestanddelene sammen og man vil få et færdigt produkt med ringe styrke, som ofte vil være kassabelt, d.= 1/2 mm volumen = ¼ cm³ = ¼ gram (x 4 = 1 g) overflade = ½ gang (x 4 = 2 gange) da det ikke vil kunne klare belastning og spændinger fra yderligere spartling og belægning. Styrkeudviklingens og tørretidens afhængighed af finheden på cementkornene gælder ikke kun for spartelmas- Styrkeudvikling ser, men alle cementbaserede produkter. I spartelmasser er det den hurtige styrkeudvikling og udtørring, man drager fordel af i forhold til et traditionelt Udtørring cementpudslag. Den hurtige styrke er vigtig for at kunne Det specielle ved vore dages spartelmasser i forhold til arbejde videre på overfladen, og den hurtige udtørring almindelige betonprodukter, er den hurtige udtørring. Til er vigtig, for hurtigt at kunne montere belægninger. et traditionelt betonlag tilsættes 180 l vand pr. m³. Heraf bindes kun 1/3 af vandet kemisk, de resterende 2/3 skal Et cementkorn binder af ved at det tilføres vand, som fordampe til omgivelserne. Man er derfor meget afhæn- trænger ind i kornet og danner geler. Geldannelsen gig af luftfugtigheden i omgivelserne. fortsætter indtil hele cementkornet er blevet opfugtet. Blandes derimod 1 m³ spartelmasse er vandtilsætningen Denne reaktion kaldes hydratisering. 360 l vand, men her bindes alt blandevandet kemisk i spartelmassen. Dette gælder dog kun, såfremt man Vi husker fra tidligere, at jo finere formaling af cemen- overholder den foreskrevne vandmængde. Tilsættes ten, des større overfladevolumen får man, og jo hurti- mere vand end det foreskrevne, skal denne vandmængde gere binder cementen af. Denne målemetode kaldes fordampe til omgivelserne, og man har således ødelagt

5 systemet med 100 % vandbinding, samtidig med at have pådraget sig risikoen for at få et svagere slutresultat. Mange tror fejlagtigt, at et betongulv er tørt efter 28 døgn. De 28 døgn er i virkeligheden et mål for, hvornår Udtørringstider for betongulve belægning, belastning og klima/fugtpåvirkninger og ud fra dette vælge en spartelmasse og udlægningsmetode 9 Man skal samtidig huske på, at de tørretider vi opgiver, betonen eller spartelmassen har opnået sin fulde styrke. som passer til opgaven. er baseret på luft- og undergulvstemperaturer på 18-20º Den nederste stiplede kurve viser styrkeudviklingen i C. Lavere temperatur forlænger, og højere temperatur et traditionelt betongulv, mens den øverste kurve viser Det er vigtigt at være opmærksom på, at så snart man forkorter tørre- og forarbejdningstiderne. Alle vore spar- styrkeudviklingen i en spartelmasse. Det ses at spartel- som gulvlægger begynder at arbejde, det være sig telprodukter tørrer dog ved temp. helt ned til 5 ºC. massen er fuldt belastbar allerede efter 2 døgn. Man bør primning, spartling, slibning eller lignende, har man i prin- derfor altid måle fugtindholdet i betongulve, inden gulvar- cippet godkendt undergulvet og dermed også overtaget N/mm2 40 bejdet opstartes, da mange forhold kan have indflydelse det fulde ansvar for det endelige resultat. Man kan heraf 35 på fugtindholdet. udlede, at vurderingen og forbehandlingen af undergulvet 30 er en af de vigtigste arbejdsopgaver indenfor spartel-, 25 Fuldt belastbar På næste side ses et skema fra Aalborg Portland, hvor tyndpuds- og gulvarbejde. er en af de vigtigste arbejdsop man kan se, hvor mange forhold, der skal tages hensyn til ved udtørring af beton. Selve fugtmålingen beskrives gaver indenfor spartel-, tyndpuds- og gulvarbejde. opgaver indenfor spartel-, tyndpuds- og gulvarbejde. 5 Dage længere fremme i kompendiet Ardex spartelprodukter kan anvendes inden for følgende Spartelmasse Beton Kilde: Skema fra Beton-Bogen 2. udgave Aalborg Portland områder: Undergulve institutions-, kontor- og boligbyggeri Hospitals-, og let industribyggeri Renoveringsarbejde i ældre byggeri Vurdering Off-shore (skibe, boreplatforme, m.m.) Ardex' stærke side er at blande råvarer af høj kvalitet, så produkterne hver gang har en ensartet konsistens, En spartelmasse har som funktion at give en plan over- og de enkelte produkter altid har de samme afbindings-, flade til det videre gulvarbejde, og at føre belastningen hærde- og tørretider. ned i underlaget. Spartelmassen kan i sig selv ikke bære noget som helst. De fleste gulvlæggere i dag har generelt stor viden og rutine i at blande og udlægge produkterne, hvilket kombi- Husk: En spartelmasse er aldrig stærkere end det neret med Ardex høje kvalitet og egenkontrol medfører, underlag den ligger på! at årsagerne til fejl skal findes andre steder. Det er vor erfaring, at ca. 90 % af alle reklamationer kan tilskrives Almindelig truckkørsel er i sig selv sjældent et problem, en mangelfuld eller forkert vurdering af undergulvet/ hvis man har valgt den rigtige spartelmasse. Der kan underlaget. dog opstå problemer, hvis der drejes meget med små truckhjul og læs på trucken. Den hårdeste belastning Betingelsen for et perfekt slutresultat er altid, at underla- kommer fra palleløftere med små nylon- eller stålhjul eller get og forbehandlingen er i orden. Man skal derfor altid kontorstole med hårde plasthjul. Disse hjultyper giver et udføre en omhyggelig vurdering af underlaget omfattende meget koncentreret tryk ned i overfladen. følgende punkter: fugt, slamlag, olieforurening, skruk, vedhæftning, skillemidler, rengøring, slibning, valg af Har man således en slammet betonoverflade med en primer og blandingsforhold, gulvets anvendelseformål, trykstyrke på ca. 20 N/mm², og efterfølgende spartler

6 med ARDEX K 15 med en trykstyrke på 30 N/mm², køres slamlaget i stykker ved belastning af ovennævnte hjulty- grundigt, og udstøbe nyt pudslag i områderne med f.eks. ARDEX A 35 MIX. Det er en hurtighærdende pudslagsbe- er ligevægtsfugtindholdet for betonen i % relativ luftfugtighed (RF). Selve målingen foretages på stedet eller på op- belægning kan udføres. Nedenfor ses tabel med max. tilladelige relative fugtpro- 11 per og pulveriseres. Efterfølgende knækker spartellaget ton, som er velegnet til reparationsarbejder. huggede materialeprøver, som bringes til laboratorium. center i beton som underlag for gulvbelægninger. og ryger i værste fald af. Om styrken er OK og hvorvidt der er slamlag, kan nemt konstateres ved en såkaldt ridseprøve. Endvidere vil en slammet overflade virke blød og elastisk. Et sådant undergulv skal kasseres og afslibes til fast bund. Hvorvidt man er nået til fast bund konstateres ved en ny ridseprøve. Ridseprøven Husk: Man kan ikke forbedre styrken i et dårligt undergulv med en stærk spartelmasse eller belægning. Et godt og holdbart gulv kræver altid et godt, solidt og plant underlag! GULVLÆGGERENS KONTROLPLIGT Elektrisk fugt- og temperaturmåler. Her type Vaisala.. Gulvbelægning Max. tilladelig relativ fugt% Kvartsvinylfliser Nålefilt 90 % RF Tæpper Linoleum Vinyl Polyolefine 85 % RF Kork Gummi Træ Min. 35 %, max. 65 % RF. Måling på udtagne prøver Denne metode anbefales, hvis betonens temperatur Besigtigelse og udførelse Målingen udføres som led i kvalitetssikringen, som stik- ligger uden for intervallet ºC, eller hvis der skal Ved besigtigelse kontrolleres følgende: prøvekontrol ca. 14 dage før gulvarbejdet påbegyndes. måles i tynde afretnings- eller tyndpudslag. Målingen Entreprenørens fugtkontrol skal omfatte én stikprøvekon- foretages ved, at der ophugges prøvestykker i den øn- større ujævnheder trol pr. etage eller byggeafsnit. Der benyttes enten en skede måledybde. Prøverne findeles og lægges straks i revner/krakeleringer i underlaget elektrisk fugtmåler eller engangsfugtmåler efter entrepre- tætsluttende glas med låg eller plastpose. Mængden bør svage, støvede overflader nørens eget valg. Bygherrens kontrol skal omfatte en ikke i rumfang svare til ca. ½ kaffekopfuld. Prøverne bringes Her ses en professionel ridsespids. Ridsenålen er fjeder belastet og kan indstilles til tre belastningsklasser, nemlig: 1. Boligbelastning. 2. Let industri (kontorer, hospitaler, skoler). 3. Industri (lagerhaller og værksteder m.m.). Prøven kan dog udmærket udføres med et søm, en syl el.lign. dårlig vedhæftning mellem råbeton og pudslag tilsmudsede overflader, slamlag dilatationsfuger Ved udførelsen kontrolleres følgende destruktiv kortlægning af fugtfordelingen over gulvfladen. Denne måling har til formål at afsløre, hvor gulvet er mest fugtigt og mest tørt. Ud fra denne kort-lægning afgøres så, hvor de egentlige fugtmålinger skal foretages. Til den ikke destruktive måling opdeles gulvet i et modulnet med straks til laboratorium, hvor selve målingen foretages. Er prøvematerialet findelt nok, kan man ofte få resultatet indenfor samme døgn, som prøven er ophugget. Flydemørtel og afretningslag Ridsemønstret udføres rombeformet, dvs. at felterne 5-10 m² i hvert modul. Der måles i skæringspunkterne Hvis en afretning eller udlægning af flydemørtel eller tynd- i mønstret ikke må være kvadratiske, men skal være temperatur på underlaget på modulnettet med en ikke destruktiv måler, f.eks. en puds er foretaget på en tør underliggende konstruktion, spidse i to sider. Mønstret skal stå med rene kanter uden temperatur/luftforhold i rummet kapacitetsmåler. Når de mest fugtige områder således er det kun nødvendigt at måle fugt i selve afretningsla- afskalninger. Gør de ikke det, er styrken ikke i orden og underlagets fugtindhold er konstateret, foretages den egentlige fugtmåling som get. Hvis der er tale om tykke afretningslag, kan måling der må slibes til fast bund. direkte solindfald følger. foretages i borehuller i 2/3 af afretningslagets tykkelse. Er der tale om tynde lag, skal der ophugges prøver som Ved pudslag bør man endvidere undersøge, om pudsla- Kontrolskemaer kan downloades på Måling med elektrisk fugtmåler foretages på føl- ovenfor beskrevet. get har en god vedhæftning til betonlaget. Ved at trække gende måde: eller banke med et koste- eller hammerskaft hen over gulvet kan man man tydeligt høre de steder, hvor pudslaget FUGTMÅLING Der bores et hul halvt ned i betondækkets tykkelse incl. afretning. Diameteren skal passe til føleren. Hullet støvsu- HUSK: Måling i betongulve og betondæk skal foretages i halvdelen af gulvets/dækkets tykkelse incl. evt. ikke har vedhæftning til betonlaget. ges omhyggeligt, da der ellers er mulighed for fejlmåling. evt. afretning og spartling. Måleinstrumenter og metoder Der isættes en plastprop i hullet og målingen kan foreta- Har pudslaget ikke vedhæftning til underlaget, skal gulvet Metoder og regler i dette afsnit er de samme som ges efter 3-7 dage, da borehullet skal opnå fugtligevægt HUSK: Måling i afretningslag foretages i 2/3 af kasseres. Er det kun i mindre områder, kasseres kun beskrevet i Gulvbranchens Gulvfakta. Gulvbranchen er i med omgivelserne. Ved målingen gennembrydes proppen afretningslagets tykkelse, og ved tynde lag på disse områder. Mindre områder med skruk kan repareres april 1992 gået over til udelukkende at anbefale brug af med føleren og målingen foretages. Temperaturen i beto- ophuggede prøver. ved at fjerne det løse pudslag, afrense og svumme det RF-metoden til måling af fugt i betongulve. Det man måler, nen skal være mellem ºC, og det kan aflæses om

7 PLANHED P 51 fortyndet med vand i forholdet 1:0,5. for områder, som ligger skruk, dvs. at de ikke har vedhæftning til den underliggende beton. Igen gælder det, 13 Måleværktøj og metode Alt efter krav til overflade-/belægningstype kan der efter- at alt løst materiale skal ophugges og repareres. Som Normalt forventes det, at gulve er plane og vandrette følgende spartles med følgende produkter: tidligere nævnt kan underlagets styrke ikke forbedres, indenfor visse tolerancer. Visse gulve, f.eks vådrum og køreramper er naturligvis undtaget fra disse krav. Tynde belægninger som vinyl, linoleum og tæpper og svøm- ARDEX K 5 ARDEX A 30 ARDEX A 31 uanset hvor godt du primer og spartler. Anhydrit/gips mende træ og laminatgulve har som bekendt ingen oprettende effekt. Derfor er de samme krav om planhed og vandrethed naturligvis gældende for undergulvet. Retholt og målekile ARDEX A 45 ARDEX K 22 F ARDEX K 14 ARDEX K 15 Anhydrit er ligesom gips et calsiumsulfat, der forekommer i naturen eller fremstilles syntetisk ved opvarmning af gips til ca ºC Ved planhed forstås, at alle gulvets punkter ligger i *Hærdeplastbaserede belægninger vil altid følge underlagets variationer fra planhed. ARDEX K 70 ARDEX K 80 ARDEX A 55 Anhydritten er bindemidlet og fyldstofferne er fx kalksten samme plan, som kan være enten vandret eller have en ARDEX FA 20 og sand. Fordelene ved dette produkt er, at det er selv- hældning. Afvigelser herfra konstateres som lunker eller Husk. Tolerancen kun ét sted på retholtet nivellerende og ekstremt spændingsfattigt selv i tykke forhøjninger. Planheden er nødvendig af hensyn til møble- Udendørs spartles med ARDEX K 301. lag. Ulempen ved anhydrit sammenlignet med cementba- ring og færdsel på gulvet, men også af æstetiske grunde, For beton-/cementpudslag gælder samme som oven- serede produkter er, at det er meget fugtfølsomt og lang såsom montering af paneler og lister, så der ikke opstår for, dog er det især vigtigt at få kontrolleret hele gulvet tid om at tørre. fuger af forskellig størrelse under panelerne. UNDERGULVE Målingen af planhed foretages ved hjælp af enten 2 m eller 0,25 m retholt. På retholtet er der monteret små Undergulvstyper ben, som gør at retholtet hæves over eventuelle forhøj- Betongulve. Beton er en blanding af cement, sand, sten ninger, og selve målingen foretages med målekile eller og vand. Som tidligere nævnt er cementen bindemidlet, måleklods. Tolerancen må kun forekomme ét sted på ret- der limer produktet sammen, og vandet, der får cemen- holtet. Husk at tolerancen ± 2 mm faktisk betyder 4 mm. ten til at reagere. Resten er fyldstoffer. Belægningstype 2 m retholt 0,25 m retholt Halvhård belægning fx linoleum, vinyl, kork, ± 2 mm ± 0,6 mm polyolefine, gummi o.l. Textile belægninger ± 3 mm ± 0,9 mm Træ og laminatgulve ± 2 mm ± 0,6 mm Inden opstart undersøges gulvet som beskrevet under afsnittet Gulvlæggerens kontrolpligt. Overfladen bør være fri for overgange, grater og lunker. Afvigelse på tolerancer bør ikke være over ± 2 mm målt på 2 m retskinne, med mindre andet er beskrevet i udbudsmaterialet. Fugefri gulve, fx acryl, epoxy, poly urethan o.l. *følger underlaget - Pudslag, der ikke har fat i råbetonen borthugges og repa- Anvendes måleklods, skal tykkelsen svare til 2 x tole- reres. Ikke gennemgående revner, der ikke er for brede, rancen. Klodsen må kun lige akkurat kunne passere kan repareres med spartelmasse efter grundig rengøring. under retholtet. Er der luft imellem, er lunken dybere end Gennemgående revner epoxyinjiceres. Svage og stø- tolerancekravet. Anvendes derimod målekile kan den vede overflader slibes til fast bund. Inden spartelarbejdet nøjagtige afvigelse konstateres. igangsættes, skal overfladen støvsuges grundigt med en kraftig industristøvsuger. Sugende overflader primes Målingerne foretages jævnt fordelt over hele gulvfladen, dog herefter med ARDEX P 51 fortyndet med vand i forholdet med hovedvægt langs vægge og foran vinduer og døre. 1:3, svagt sugende, tætte overflader primes med ARDEX

8 Anhydritgulve udlægges i fast kontakt med underlaget i min. 25 mm lagtykkelse. Anhydritgulve danner ved kor- skærver og fillere af malet natursten. Findes også i en rødbrun udgave under navnet Dafoleum, der til tider kan Er sandet pålagt for tidligt, synker kornene ned i asfalten og farver den orange. Er det tilfældet, skal der altid 15 rekt udførelse et udmærket underlag for efterfølgende forveksles med et malet betongulv, så vær omhyggelig udføres primning. Vær også opmærksom på revner i spartling eller gulvbelægning direkte. Erfaringsmæssigt med besigtigelsen. asfaltlaget, da disse som regel er opstået længere nede har det dog vist sig, at der ofte tilsættes for meget vand i konstruktionen. Check også indtryksdybden; den må til anhydritten, hvorved laget bliver uensartet. Der dannes Udførelsen sker altid på et skillelag/mellemlag af bi- højst være 3-4 mm for at kunne bære en spartling. Når ofte et hårdt, blankt lag på overfladen med et porøst tumenfilt, bitumenpap eller glasfilt. Ved såkaldt svømmen- dette er kontrolleret og fundet i orden, støvsuges gulvet lag nedenunder. Disse lag skal altid afslibes, indtil man de lægning ligger isoleringslaget under mellemlaget. grundigt. Et korrekt udført nysandet asfaltgulv kræver har en stabil, hård overflade. Der kan grundet for kraftig forarbejdning af massen også være slamlag. Disse viser sig som lyse partier på gulvets overflade og skal ligele- Her ses en trapperepos, hvor det gamle linoleum er afmonteret. Som det fremgår, er en del af den gamle gips allerede væk, resten løsnes rimeligt nemt ved afskrabning eller ved at banke på det med en hammer Støbeasfalt kan kun udlægges på et underlag med en tør overflade, da der ellers dannes vanddamp ved udlægningen af den varme asfalt og dette kan medføre blæredan- ikke yderligerer forbehandling inden spartling. Ved dårligt udført sanding skal der primes med ARDEX P 51 fortyndet med vand i forholdet 1:0,5. Primeren lades tørre 24 des afslibes. nelser i asfaltlaget. Før afhærdning strøes overfladen timer. Herefter kan spartles med ARDEX K 14 eller ARDEX HUSK: Fjerner du ikke den gamle gips, inden du spartler med fint sand. K 15 tilsat ARDEX E 25 jf. datablad. Der kan også bruges Fremgangsmåden ved spartling er altså afslibning til med cementbaserede produkter, risikerer du, at det ARDEX K 22 F eller ARDEX FA 20 fiberspartelmasse. fast hård bund, herefter støvsuges grundigt med kraftig falder af, efter du har spartlet. I værste fald først efter du Nyt støbeasfalt Reparationer kan udføres med ARDEX A 30, ARDEX A industristøvsuger. Anhydrit skal altid primes inden spart- har monteret den nye belægning. Asfaltlaget skal fremstå plant og med en sandet over- 31 eller ARDEX A 45. Primning og tilsætning af ARDEX ling med cementbaserede produkter for at forhindre, at flade. Sandkornene skal være godt forankret i overfladen. E 25 jf. datablad. vandet fra spartelmassen trænger ned og reagerer med Magnesit gipsen og får den til at vokse. En sådan kvældning, Magnesitpudslag består normalt af magnesitcement som som det hedder i fagsproget, kan medføre brud mellem bindemiddel og enten organiske eller mineralske fillere, anhydrit og spartelmasse. evt. en kombination af begge. Organiske fillere kan være savspåner, træmel, korkmel eller korksmuld. Disse fillere Sugende og/eller porøse anhydritgulve primes med giver forholdsvis lave trykstyrker. Mineralske fillere kan ARDEX P 51 fortyndet med vand i forholdet 1:3. Hårde, være sand, kvarts eller pimpsten og disse giver høje tætte anhydritgulve primes med ARDEX P 51 fortyndet trykstyrker. Disse gulve kan samtidig indeholde op til 30 med vand i forholdet 1:0,5. % asbest. Er dette tilfældet, skal arbejdet med dem overlades til et asbestsaneringsfirma. Magnesit blev før brugt Gipsspartelmasse af den gode gammeldags slags, som som belægning på industrigulve, til skoler og på trapper ofte ses ved trapperenoveringer og på ældre trægulve, samt i private boliger. Kaldes også for træbetonpudslag. bør altid fjernes helt. Det er normalt ikke noget problem, Kvaliteten kan svinge meget - det er især vigtigt at kon- da det ofte har meget dårlig vedhæftning. trollere vedhæftningen til underlaget. Inden spartling kan det være nødvendigt at affræse eller slibe overfladen Man risikerer også, at det opløses/løsner sig grundet samt reparere eller udbedre revner o.l. Efterfølgende fugtpåvirkninger fra primer og spartelmasse, eller grun- støvsuges grundigt og gulvet primes med ARDEX P det spændinger i den nye spartelmasse. 51 fortyndet med vand i forholdet 1:0,5. Primeren skal tørre min. 24 timer, herefter kan gulvet spartles med alle ARDEX spartelprodukter. Støbeasfalt Støbeasfalt fremstilles med asfaltbitumen som bindemiddel og med mineralske fyldstoffer som sand, små-

9 Gammel støbeasfalt på primeren. Efter slibning støvsuges grundigt og der Bræddegulve Det er dog også muligt at fuldspartle med ARDEX A 45 Kontrol af overfladen er som ved nye asfaltgulve. udføres primning med ARDEX P 51 fortyndet med vand Også for bræddegulve gælder, at de skal være fastgjort og efterfølgende påsømme hårde plader. Det er dog en Herudover må der ikke være såkaldt elefanthud eller i forholdet 1:0,5. Primeren lades tørre min. 24 timer. til underlaget, være stabile og med sammenhæng i fer mere tidskrævende metode, hvorfor fiberspartelløsnin- bitumenophobninger, ligesom en evt. overfladebehand- Herefter er der frit valg med hensyn til valg af spartel- og not. Ved 22 mm brædder er max cc-afstand på strøer gen tit foretrækkes. ling af voks eller lign. skal fjernes. Overfladen afslibes produkt. Spartellaget skal være min. 2,0 mm tykt for at 600 mm og ved 28 mm bræddetykkelse er max. cc- let, så grater og ujævnheder fjernes. Herefter afrenses kunne suge fugten fra limen til belægningen. afstand 900 mm. Stumpe stød skal være samlet over en Epoxybelægninger strø; flyverstød må ikke forekomme. Løse partier fjernes og udbedres, vedhæftningen check- med kraftigt virkende polishfjerner. De polishbehandlede asfaltgulve kaldes også Dafoleumsgulve og har en Keramiske overflader rødbrun farve. Eventuelle huller og/eller lunker udbedres I daglig tale fliser og klinker. Findes i mange udform- Evt. gammel gipsspartelmasse fjernes, og vedhæftning ruslibning afsluttet med grundig støvsugning. Primning med ARDEX A 45 inden fuldspartling. Herefter primes og ninger, glaserede og ikke glaserede. Ved spartling af evt. lak eller maling kontrolleres. Dette kan gøres ved udføres med ARDEX P 51 fortyndet 1:0,5 eller, ved hård spartles som beskrevet under afsnittet ny støbeasfalt. behandles de som beskrevet i det følgende. Overfladen at skrabe i lakken eller trykke et stykke tape godt fast på belastning, med ARDEX EP 2000 (forbrug: 300 gr/m²) vaskes grundigt med grundrensemiddel efterfulgt af overfladen og derefter trække det hurtigt af. Al løs maling efterfølgende strøet med kvartssand i den våde primer. Asfaltklæber vask med rent vand. Der foretages evt. ruslibning af eller lak skal fjernes inden spartling. Endvidere rengøres Efter 6 timer støvsuges overskydende sand bort og Anvendtes tidligere ofte til limning af kvartsvinylfliser, overfladen, hvorefter der støvsuges grundigt. Herefter grundigt for sæbe eller voksrester, hvis dette findes spartling kan udføres. Holmsundfliser o.lign. Meget brugt på skoler og andre of- primes med ARDEX P 51 fortyndet med vand i forholdet på overfladen. Når rengøringen er udført, primes med fentlige steder, men ses også brugt i private boliger, især 1:0,5. Primeren lades tørre 24 timer. Ved dybe fuger ARDEX P 51 fortyndet med vand i forholdet 1:0,5. Når Maling til køkkengulve med føromtalte fliser. Under de mange kan det være nødvendigt først at udpartle fugerne med primeren er tør, spartles som nævnt under Pladegulve. Vedhæftningen checkes og overfladen affedtes og rengø- skolerenoveringer støder man ofte på denne klæber- et standfast produkt, da flydespartlen ellers kan sætte type. Når de gamle fliser er afmonteret kontrolleres, at sig i fugerne. Der spartles i min. 2,0 mm tykkelse. Alle klæberen er hård og fast, samt at den har vedhæftning. produkter kan benyttes. Løse partier fjernes. Det kan være en fordel at strø fint sand på overfladen og slibe overfladen med rondelsliber. Pladegulve, træbaserede Efterfølgende støvsuges grundigt, og klæberen primes Kun pladegulve fastgjort til underlaget må spartles. med ARDEX P 51 fortyndet med vand i forholdet 1:0,5. Svømmende pladegulve må ikke fuldspartles. Pladerne Primeren skal tørre min. 24 timer inden der spartles. skal være forsvarligt fastskruet til underlaget, skrueaf- Spartling udføres som i ovennævnte afsnit. stand max. 150 mm, være stabilt og med sammenhæng i fer og not. Pladerne bør også være limet på oversiden Terrazzo af strøer samt i fer og not. Ved 22 mm pladegulve må Terrazzo er et specielt slidlag med cement som binde- centerafstanden på strøerne max. være 600 mm. Gynger middel og fyld af marmorskærver. Terrazzo findes også gulvet, undersøges om opklodsningen er intakt. Er det i indfarvede udgaver. Blev tidligere brugt i badeværelser, ikke tilfældet bringes dette i orden. Gulvet primes herefter vaske- og skyllerum og til gangarealer og trapper på med ARDEX P 51 fortyndet 1:0,5. Primeren kan rulles stærkt befærdede steder. Inden spartling kontrolleres, på. Herefter kan spartles med produkt jf. ARDEX spartel- at vedhæftningen er i orden og at der ikke er områder guide. Til fuldspartling anvendes ARDEX FA 20 fiberspar- som er skruk. Vær samtidig opmærksom på revner. Da tel eller ARDEX K 15 tilsat ARDEX E 25 og udlagt sammen overfladen tit er belagt med polish eller sæberester skal med armeringsnet. Der skal altid spartles i min. 3 mm der altid afrenses grundigt med salmiakspiritus. Det kan lagtykkelse for at få tilstrækkelig styrke i spartellaget. undertiden være nødvendigt at skrubbe gulvet igennem med fint sand for at fjerne alle urenheder. Efterfølgende rengøres med rent vand. Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at afslibe overfladen for at få vedhæftning es. Overfladen affedtes og rengøres, herefter foretages 17

10 res. Herefter ruslibning og grundig støvsugning. Primning udføres med ARDEX P 51 fortyndet 1:0,5. Primeren lades malt. Husk altid at blande primeren jf. datablad. Primeren trænger 0,5-1 mm ned i overfladen. Der er derfor KONTAKT 19 tørre 24 timer, hvorefter spartling kan udføres. aldrig tale om dybdeprimning, som nogle fejlagtigt tror. Har du spørgsmål eller kommentarer er du velkommen til Primeren fungerer heller ikke som fugtspærre, uanset at kontakte ARDEX, teknisk service: Stål Overfladen affedtes grundigt. Herefter rustbeskyttes overfladen, hvis der er risiko for fugtpåvirkninger, f.eks ved off-shore brug på skibe og boreplatforme. Primning den påføres en eller flere gange. Og husk, at man ikke kan forbedre et dårligt underlag ved primning. Arbejdsmetoder Mikkel Thisted Jensen Gulvteknik eller mj@ardex.dk udføres med ARDEX P 51 fortyndet med vand i forholdet Temperaturen på arbejdsstedet bør være ca. 18 ºC og 1:0,5. Når primeren er tør kan spartlingen udføres. Vær der må ikke være træk. Ved direkte solindfald afdækkes Mikkel Thisted Jensen startede i gulvbranchen som særlig opmærksom på, at der til off-shore brug altid skal vinduer eller glasfacader med papir for at forhindre for gulvlægger i Fra 2007 faglærer på Københavns benyttes godkendte certificerede løsninger, hvor hele hurtig udtørring og heraf efterfølgende ringe styrke af Tekniske Skole og siden 2011 teknisk rådgiver og kursus- opbygningen er godkendt. Kommer du ud for sådant spartelmassen. Blandingen udføres i egnede beholdere holder hos ARDEX Skandinavia A/S arbejde kan du rekvirere vor gratis off-shore mappe. Her og med egnet blandegrej. Til små opgaver eller repara- kan du se samtlige godkendte løsninger. Man kan altså tioner bruges en 30 l spand og håndblandemaskine eller ikke bare vælge tilfældige produkter til dette brug. Primer boremaskine med piskeris. Spartelmassen udlægges til off-shore SKAL altid være ARDEX P 82, som er tør på manuelt med glat- eller tandspartel. 1 time. Ved større opgaver benyttes 75 l blandekar på kørevogn Rengøring med blanderen placeret i stativ. Det er muligt at opnå Kan være mange ting, men i princippet tør- og vådren- støvfri oprøring ved hjælp af en støvsuger monteret gøring. Tør rengøring er altid en grundig støvsugning. på enten ARDEX DUSTFREE eller ARDEX støvskærm. Husk: det er ikke nok bare at feje gulvet. Våd rengøring Efter oprøring, som bør vare 2-3 minutter indtil en kan komme på tale, hvis der skal affedtes og gulvet klumpfri masse er opnået, kan man køre blandingen til efterfølgende vaskes med rent vand. Ved våde metoder brugsstedet i kørevognen. Hermed undgås tunge løft. er det vigtigt, at gulvet er tørt inden næste arbejdsgang. Udlægningen kan foretages stående og spartelmassen Ved fjernelse af olie, fedt eller andre skillemidler kan det kan eftergås med pigrulle for at opnå perfekt finish på endog være nødvendigt at ophugge og reparere de for- overfladen. Ved helt store opgaver er det også muligt urenede områder fuldstændigt. at benytte en pumpe til blandingen med udlægning via slange. Denne metode er velegnet til meget store arealer Primning og tykke lag, og benyttes derfor ofte til tyndpuds. Alle overflader undtagen de, hvor primerfri spartelmasser kan anvendes, skal altid primes idet primeren fungerer som porelukker, støvbinder og hæftebro. Overfladerne deles op i sugende og ikke sugende overflader. Sugende overflader primes som hovedregel med ARDEX P 51 fortyndet med vand i forholdet 1:3 og primeren kostes altid på. På tætte, ikke-sugende flader primes med ARDEX P 51 fortyndet 1:0,5. Her er det tit muligt at rulle primeren på. Vær opmærksom på, at primeren på tætte underlag normalt er længere tid om at tørre; op til 24 timer er nor- Stående spartling. Skåner knæ og ryg og giver samtidig en hurtigere arbejdsudførelse

11 ARDEX SKANDINAVIA A/S Marielundvej ARDEX SKANDINAVIA 4 A/S 2730 Marielundvej Herlev 4 telefon 2730 Herlev telefax telefon ardex@ardex.dk SOLIDE FORBINDELSER