Grøn Viden. Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi. Martin Nørregaard Hansen og Torkild S.
|
|
- Dagmar Hedegaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Grøn Viden Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi Martin Nørregaard Hansen og Torkild S. Birkmose
2 2 En stor del af kvælstofindholdet i husdyrgødning kan tabes som ammoniak under udbringning. Tabet begrænser gødningsværdien af husdyrgødningen og kan desuden have en negativ indvirkning på vandmiljø og følsomme naturarealer. Undersøgelser har vist, at husdyrgødning bidrager med hovedparten af ammoniakfordampningen i Danmark, og at ca. 25 % af fordampningen sker under udbringning. Der er derfor betydelig interesse for teknologi til begrænsning af ammoniakfordampningen i forbindelse med udbringning af gødningen. Ammoniaktab fra fast husdyrgødning Hovedparten af husdyrgødningen håndteres i dag i flydende form som gylle, mens pct. håndteres som fast staldgødning eller dybstrøelse. Disse faste husdyrgødningstyper har et betydeligt indhold af plantenæringsstoffer og udbringes derfor som gødning forud for afgrødeetablering. Kvælstofindholdet i fast husdyrgødning findes dels om organisk bundet kvælstof, der ikke umiddelbart kan udnyttes af afgrøden, og som ammoniumkvælstof, der er direkte tilgængelig for afgrøden, men som også kan tabes som ammoniak. Normalt findes % af kvælstofindholdet i fast husdyrgødning på ammoniumform (+ ). Ammoniumindholdet vil normalt findes i vandig opløsning ( ), som vil stå +(aq) i kemisk ligevægt med ammoniakindholdet i opløsning (NH 3(aq) ) og ammoniakindholdet på gasform (NH 3(gas) ). + (aq) NH 3(aq) NH 3(gas) Under udbringning af husdyrgødningen kan der ske en betydelig fordampning af NH 3(gas), hvorved ligevægten forskydes mod højre. Herved kan der tabes en del af gødningens ammoniumindhold. Ammoniaktabet finder primært sted umiddelbart efter udbringning af gødningen, og typisk vil over halvdelen af det samlede tab finde sted indenfor de første 6 til 8 timer. Tabet af NH 3(gas) sker ved diffusion fra gødningen til atmosfæren. Tabsraten er derfor betydelig, mens gødningen befinder sig på jordoverfladen, mens den begrænses væsentlig, når gødningen nedmuldes, dels fordi indarbejdningen i jordfasen begrænser diffusionsraten for ammoniakgassen, og dels fordi ammoniak binder sig til jordvandet. Tidsrummet mellem udbringning og nedmuldning af husdyrgødning har derfor stor betydning for det samlede ammoniaktab. Tidsrummet er i Danmark lovgivningsmæssigt fastsat til maksimalt at udgøre 6 timer, men afhænger i praksis af en række faktorer, bl.a. af kapaciteten af henholdsvis udbringning og nedmuldning. Udvikling af udbringningsteknologi, som kan sikre samtidig udbringning og nedmuldning af fast husdyrgødning, forventes derfor at kunne føre til en betydelig reduktion af ammoniaktabet. Forskningscenter Bygholm har i samarbejde med Maskinfabrikken Dal-Bo A/S, Samson Agro A/S, Aagaard Maskinstation A/S og Landsforeningen Danske Maskinstationer gennemført en undersøgelse af potentialet for begrænsning af ammoniaktab ved udvikling af en udbringningsteknologi til samtidig udbringning og nedmuldning. Metode Ammoniakfordampningen fra udbragt fast husdyrgødning blev sammenlignet ved følgende nedmuldningsmetoder 1. Samtidig nedmuldning med tallerkenharvning ( Dal-Bo samtidig ) 2. Samtidig nedmuldning ved pløjning ( Plov samtidig ) 3. Hurtig nedmuldning med tallerkenharvning ( Dal-Bo 6 timer ) 4. Ingen nedmuldning Husdyrgødningen blev udbragt med en Samson Agro staldgødningsspreder i fire ens parcel-
3 3 ler. Ammoniakfordampningen blev bestemt i cirkulære nettoparceller, med en radius på 20 m. Da gødningen af praktiske årsager skal tilføres i kvadratiske felter blev den udbragt i 40m x 50m bruttoparceller, som omsluttede de cirkulære nettoparceller. Hver bruttoparcel blev tilstræbt tildelt 4,4 tons husdyrgødning, svarende til 22 tons per ha. Gødning, der landede udenfor de cirkulære nettoparceller, blev nedmuldet hurtigst muligt. Ammoniakfordampningen fra hver parcel blev bestemt ved en mikrometeorologisk massebalance teknik. Måleteknikken består af en centralt placeret målemast, der måler ammoniakfordampningen fra parcellen, og en baggrundsmast, der måler baggrundskoncentrationen af ammoniak. Måleteknikken muliggjorde en konstant måling af ammoniakfordampningen fra udbringning, indtil fordampningen ophørte 5 dage senere. Udbringningen og nedmuldningen af husdyrgødningen fandt sted på ubevokset jord den 22. april I forbindelse med udbringningen blev der fra hver parcel udtaget 14 prøver af gødningen til bestemmelse af indhold af total-kvælstof, ammonium-kvælstof samt tørstof og askeindhold. De klimatiske forhold, der har betydning for ammoniakfordampningen (nedbør, vind, lufttemperatur, jordtemperatur, relativ luftfugtighed og solindstråling), blev kontinuerligt bestemt på en nærliggende målestation i hele måleperioden. Resultater Den benyttede husdyrgødningstype stammede fra et dybstrøelsessystem for malkekvæg. Gødningen, der var lagret to måneder i markstak forud for undersøgelsen, havde et højt halmindhold og var ved udbringningen tør og porøs (tørstofindhold på pct. og rumvægt på 410 kg/m 3 ). Gødningen havde desuden et lavt ammoniumindhold (Tabel 1). Figur 1 viser det samlede ammoniaktab i procent af udbragt ammoniumkvælstof ved nedmuldning med forskellige metoder. For alle behandlinger fandt over halvdelen af det samlede ammoniaktab sted indenfor de første 6 timer efter udbringningen. Nedmuldning med Dal-Bo tallerkenharve overdækkede dele af dybstrøelsen, men var ikke i stand til at sikre en fuldstændig overdækning. Nedmuldning med Dal-Bo tallerkenharve, henholdsvis 0 og 6 timer efter udbringning, førte derfor til en reduktion i fordampningsraten i forhold til ingen nedmuldning, men hindrede ikke helt ammoniaktab efter nedmuldning. Specielt i forbindelse med samtidig nedmuldning med Dal-Bo tallerkenharve blev det observeret, at en del af det ammonium, der ikke blev tabt umiddelbart efter udbringningen, gik tabt på et senere tidspunkt. Nedmuldning med plov er effektiv med hensyn til begrænsning af ammoniaktabet, idet metoden stort set eliminerede det efterfølgende ammoniaktab. I forsøget var Tabel 1. Næringsstofindhold, ph og dosering af husdyrgødningen i de fire behandlinger. Værdier i parentes er standardafvigelser. Behandling PH Tørstof % Total -N Kg/ton -N Kg/ton Dosering Tons/ha Dosering Kg -N/ha Ingen nedmuldning 8.6 (0,1) 37.3 (4,0) 7.4 (0,7) 0.86 (0,3) 13,6 11,8 Dal-Bo samtidig 8.6 (0,1) 31.6 (3,5) 6.2 (1,0) 1.08 (0,4) 19,6 21,2 Dal-Bo 6 timer 8.7 (0,1) 33.8 (4,7) 6.0 (1,2) 1.27 (0,4) 18,5 23,5 Plov samtidig 8.8 (0,2) 32.8 (4,0) 6.8 (1,0) 0.99 (0,2) 18,2 18,1
4 4 Rela t i v kvælsto f t a b, % af u d b r agt ammo n i u m -N Dage efter udbringning Ingen nedmuldn Tal-harvn. 0 t Tal-harvn. 6 t Plov samtidig Figur 1. Ammoniaktabet i procent af udbragt ammoniumkvælstof i kvægdybstrøelse nedmuldet med forskellige metoder. Relati v k v ælstoftab, % af u d b ra g t amm o n i u m -N Timer efter udbringning Ingen nedmuldn Tal-harvn. 0 t Tal-harvn. 6 t Plov samtidig Figur 2. Ammoniaktabet inden for det første døgn efter udbringning i procent af udbragt ammoniumkvælstof i kvægdybstrøelse nedmuldet med forskellige metoder. det af praktiske årsager ikke muligt at opnå en lige så hurtig nedmuldning med plov (nedmuldning afsluttet 20 minutter efter udbringning) som med tallerkenharve (nedmuldning afsluttet 5 minutter efter udbringning). Nedmuldning med tallerkenharve førte derfor til lavere ammoniaktab umiddelbart efter udbringningen. Den mindre effektive nedmuldning med tallerkenharve førte dog til, at det samlede ammoniaktab blev højere for nedmuldning med tallerkenharve end ved nedmuldning med plov (Figur 1). 6 Ammoniakfordampningen finder primært sted indenfor det første døgn efter udbringning. Figur 2 viser derfor det relative ammoniakfordampning indenfor det første døgn. Det ses at hurtig nedmuldning med tallerkenharve er i stand til at begrænse det indledende ammoniaktab. Uden nedmuldning fordampede ca. halvdelen af gødningens ammoniumindhold (Figur 3). Hurtig nedmuldning med plov er i stand til effektivt at begrænse dette tab, men da kapaciteten af pløjningen i praksis normalt er langt lavere end udbringningskapaciteten, vil nedmuldning med pløjning i bedste fald normalt først finde sted mellem 1,5 og 6 timer efter udbringning. Harvning fører til en lavere nedmuldningseffektivitet end pløjning (Figur 3), men da kapaciteten ved nedmuldning ved harvning normalt er langt højere end ved pløjning, vil nedmuldning ved harvning normalt kunne ske umiddelbart efter udbringningen. Derfor vil der under normale forhold kunne opnås lavere ammoniaktab ved hurtig nedmuldning ved harvning end ved pløjning. Det skal bemærkes, at forsøget blev gennemført med en meget halmrig kvægdybstrøelse, som vurderes at være den vanskeligste type fast husdyrgødning at nedmulde. Forsøget viste, at denne type fast gødning ikke kunne nedmuldes
5 5 Relativ kvælstoftab, % af udbragt ammonium-n Ingen nedmuldn 13 Plov samtidig 23 Plov 1,5 timer 33 Plov 6 timer 25 Tallerken harvning samtidig 39 Tallerken harvning 6 timer Figur 3. Det samlede ammoniakfordampningstab i procent af udbragt ammoniumkvælstof i kvægdybstrøelse, nedmuldet ved forskellig teknologi. Kvælstoftabet ved behandlingerne Plov 1,5 timer og Plov 6 timer er beregnet ved at antage, at der ikke finder ammoniakfordampning sted i perioden efter nedmuldning med plov. fuldstændigt ved tallerkenharvning. En mindre halmrig gødning ville kunne nedmuldes betydeligt mere effektivt med tallerkenharvesystemet, hvilket ville have ført til lavere ammoniaktab. Beregning af de økonomiske fordele ved samtidig udbringning og nedmuldning For at beregne de økonomiske fordele ved samtidig udbringning og nedmuldning af fast husdyrgødning blev der gennemført beregninger af de udbyttemæssige konsekvenser ved nedmuldning med forskellig teknologi. I beregningerne blev det forudsat, at der blev udbragt 100 kg -N i fast husdyrgødning til vårbyg, og at der tilføres supplerede handelsgødning op til den gældende kvælstofnorm. I Tabel 2 er vist kvælstoftab og de udbyttemæssige konsekvenser for nedmuldning med Dal-Bo tallerkenharve og for nedpløjning efter forskellige tidsintervaller. Som forudsætning for beregningerne Tabel 2. Kvælstoftab og de udbyttemæssige konsekvenser af nedmuldning med Dal-Bo tallerkenharve og af nedpløjning efter forskellige tidsintervaller. Det er forudsat, at normgødskning sker ved pløjning efter 6 timer (optimal-n 10 pct. = 111 kg N pr. ha) N-tab, pct., af udbragt Kg N pr. ha v. 100 kg -N + supplerende handelsgødning Bruttoudbytte, hkg kerne pr. ha Bruttoudbytte, kr. pr. ha Tal. harvning, straks , Tal. harvning, 6 timer , Plov, 0,3 timer , Plov, 3 timer , Plov, 6 timer ( norm ) , Plov, 9 timer , Plov, 24 timer ,
6 6 er anvendt et gennemsnitligt udbytteforløb ved stigende mængder kvælstof for 24 forsøg med stigende mængder kvælstof til vårbyg på JB 1-4 (Oversigt over Landsforsøgene, 2003, tabel 6 s. 150). I Figur 4 er forskellen i det økonomiske udbytte vist i forhold til nedpløjning efter 6 timer. Effekt på udbytte i vårbyg Ved nedmuldning med tallerkenharve i forbindelse med udbringning (0 timer) er ammoniaktabet lavere end ved nedpløjning efter 6 timer. I forhold til nedpløjning efter 6 timer reduceres ammoniaktabet med 5 procentenheder, svarende til 5 kg N pr. ha ved en udbragt mængde på 100 kg -N pr. ha. En øget tilførsel af 5 kg N pr. ha ved det aktuelle gødningsniveau resulterer i en stigning i udbyttet på ca. 0,3 hkg pr. ha, svarende til 27 kr. pr. ha ved en udbyttepris på 85 kr. pr. hkg. Gødningsværdien af den reducerede ammoniakfordampning kan dermed beregnes til kr. 5,40 pr. kg kvælstof. Samme reduktion i ammoniakfordampning kan opnås ved at reducere nedpløjningstidspunktet til 3 timer efter udbringning. Generelt kan der opnås en meget stor effekt af at nedpløje gødningen hurtigt efter udbringning. Ved nedpløjning indenfor de første 20 minutter (hvad der dog kan Gevi n s t eller t a b i f. t. ne d p løjning e f t e r 6 t i mer, kr p r h a være umuligt at nå i praksis) opnås en gevinst på 87 kr. pr. ha. Ved at sløse med nedpløjningen, så den først sker efter 24 timer, tabes 43 kr. pr. ha. Forskellen mellem samtidig nedpløjning (20 minutter) og efter 24 timer er dermed på hele 130 kr. pr. ha. Det illustrerer, at det er meget vigtigt at nedmulde gødningen så hurtigt som muligt. Nedmuldning med tallerkenharve efter 6 timer har vist sig at være mindre effektiv end nedpløjning efter 6 timer, og det økonomiske tab er på hele 57 kr. pr. ha. Nedharvning som alternativ til forsinket pløjning I praksis kan staldgødning udbringes med større kapacitet, end der kan pløjes. Hvis udbringningskapaciteten f.eks. er 4 ha pr. time, og landmanden pløjer med en kapacitet på kun 1 ha pr. time, kommer han Nedmuldning med plov Timer efter udbringning Nedmuldning med tallerkenharve Figur 4. Gevinst eller tab ved alternative nedbringningsstrategier til nedpløjning efter 6 timer. længere og længere bagud. Det betyder, at hvis pløjning påbegyndes straks efter den første staldgødning er udbragt, vil den først udbragte staldgødning ligge i meget kort tid inden nedpløjning, mens den sidst udbragte staldgødning ligger væsentligt længere. Hvis der eksempelvis udbringes staldgødning på 12 ha, vil den gennemsnitlige henligningstid derfor blive ca. 5 timer. Ud fra kurveforløbet i Figur 4 kan det beregnes, at der i gennemsnit af de 12 ha vil være en bruttogevinst på 13 kr. pr. ha ved dette frem for en (teoretisk) nedpløjning efter præcis 6 timer. Ved samtidig nedmuldning med tallerkenharve er der en bruttogevinst på 27 kr. pr. ha. Økonomisk set vil det altså være lidt bedre (14 kr. pr. ha) at nedmulde straks med tallerkenharve end at komme længere og længere bagud med ploven.
7 7 Ekstra gevinster Beregningerne er alene baseret på et højere eller lavere kerneudbytte som resultat af forskelle i gødningsvirkningen på grund af forskelle i ammoniakfordampning. Udover kerneudbyttet kan følgende forhold tillægges en større eller mindre værdi: - En stigning i kvælstoftilførslen vil føre til en stigning i proteinindholdet på ca. 0,1 procent. En værdisætning af dette protein ved foderoptimeringen bidrager med ca. 5 kr. pr. ha. - I og med, at der sker en jordbehandling i forbindelse med udbringningen, kan der være mulighed for at spare en anden jordbehandling. Det gælder især i systemer med reduceret jordbehandling. En eventuel sparet stubharvning kan værdisættes til ca. 100 kr. pr. ha., en eventuel sparet pløjning kan værdisættes til kr. pr. ha. - Samtidig med reduktionen af ammoniak må det formodes, at der sker en reduktion i emissionen af lugt. Lugtreduktion kan dog ikke umiddelbart værdisættes. - Umiddelbar nedmuldning garanterer, at kravet om nedbringning inden for 6 timer overholdes. Ved nedpløjning kan det være svært at overholde, fordi kapaciteten ved udbringning af gødning ofte er langt større end en normal pløjningskapacitet. Samtidig nedmuldning med tallerkenharve kan i yderste konsekvens betyde, at man undgår bøde for at nedbringe gødningen for sent. Beregningerne er gennemført for lavværdiafgrøden vårbyg. Hvis afgrøden i stedet var en højværdiafgrøde som f.eks. sukkerroer, ville gevinsten ved hurtig nedmuldning være højere end beregnet. - Den anvendte gødning var relativt halmrig og tør. Tilmed var halmen lang og uomsat. Derfor var den svær at nedbringe effektivt med tallerkenharve. Havde gødningen været mindre halmrig, omsat og porøs, ville den formentlig kunne nedbringes mere effektivt med en bedre effekt på ammoniakfordampningen til følge. Det vil øge forskellen til nedpløjning efter 6 timer og dermed øge den økonomiske gevinst ved nedharvning. Erkendtlighed Udarbejdelsen af denne Grøn Viden er finansieret af Fødevareministeriets forskningsprogram for projekter under Vandmiljøplan III.
8 8 Grøn Viden indeholder informationer fra Danmarks JordbrugsForskning. Grøn Viden udkommer i en mark-, en husdyr- og en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og interesserede jordbrugere. Abonnement tegnes hos Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks 50, 8830 Tjele Tlf / Prisen for 2005: Markbrugsserien kr. 272,50 Husdyrbrugsserien kr. 225,00 Havebrugsserien kr. 187,50. Adresseændringer meddeles særskilt til postvæsenet. Michael Laustsen (ansv. red.) Britt-Ea Jensen og Jette Ilkjær (red.) Layout og tryk: DigiSource Danmark A/S ISSN X Forfattere: Martin Nørregaard Hansen Afdeling for Jordbrugsteknik Forskningscenter Bygholm Torkild S. Birkmose Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Planteavl. Forsidefoto: Bestemmelse af placering af husdyrgødning ved forskellige nedmuldningsmetoder. (Foto: Merete Maahn) Dal-Bo tallerkenharve benyttet i forsøg Konklusion En betydelig andel af ammoniumindholdet i fast husdyrgødning kan tabes som ammoniak i perioden mellem udbringning og nedmuldning. Ammoniaktabet kan derfor begrænses væsentligt ved hurtig nedmuldning Nedmuldning med tallerkenharve forhindrer i modsætning til nedpløjning ikke fuldstændigt et efterfølgende ammoniaktab Da kapaciteten normalt er højere ved harvning end ved pløjning vil nedmuldning med tallerkenharve i praksis føre til en hurtigere nedmuldning. Ammoniaktabet fra udbragt fast husdyrgødning vil derfor under normale forhold kunne reduceres mere ved samtidig nedmuldning med tallerkenharve end ved hurtig nedpløjning Det økonomiske potentiale i at reducere ammoniakfordampningen ved samtidig nedmuldning af fast staldgødning eller dybstrøelse er beskedent Udover reduceret ammoniakfordampning ved samtidig nedmuldning er der en række andre fordele, som f.eks. sparet jordbehandling, reduceret lugt mv.
Grøn Viden Markbrug Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi
Grøn Viden Markbrug Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi Martin Nørregaard Hansen og Torkild S. Birkmose En stor del af kvælstofindholdet i husdyrgødning
Læs mereMiljøeffekter af bioforgasning og separering af gylle. Indflydelse på lugt, ammoniakfordampning og kvælstofudnyttelse
Grøn Viden Miljøeffekter af bioforgasning og separering af gylle Indflydelse på lugt, ammoniakfordampning og kvælstofudnyttelse Martin Nørregaard Hansen, Forskningscenter Bygholm, Torkild Birkmose, Dansk
Læs mereNaturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering
Grøn Viden Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Sven G. Sommer og Martin N. Hansen Under lagring af svinegylle sker der en naturlig lagdeling
Læs mereGrøn Viden. Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg. Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose
Grøn Viden Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose 2 I de senere år er der udviklet forskellige metoder til behandling
Læs mereReduktion af ammoniakfordampning ved nedfældning af gylle i græsafgrøder. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Markbrug nr. 234 April 21 Reduktion af ammoniakfordampning ved nedfældning af gylle i græsafgrøder Martin Nørregaard Hansen, Afdeling for Jordbrugsteknik Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Læs mereØget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs
Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November
Læs mereUdnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle
Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereGrøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004
Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det
Læs mereFjerkræ nr FarmTest. Demonstration af teknik til spredning og nedmuldning af fjerkrægødning
Fjerkræ nr. 7 2009 FarmTest Demonstration af teknik til spredning og nedmuldning af fjerkrægødning Titel: Demonstration af teknik til spredning og nedmuldning af fjerkrægødning Forfatter: Jens Johnsen
Læs mereTeknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte
Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte Martin N. Hansen AgroTech A/S Jegerblevetbedtomat holdeto foredrag idag 1. Spredteknikk for husdyrgjødsel i åpennåker.
Læs mereMiljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet
Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereAnvendelse af kobber og zink i svineproduktion og akkumulering i jorden
Grøn Viden Anvendelse af kobber og zink i svineproduktion og akkumulering i jorden Jørgen F. Hansen, Svend Elsnab Olesen, Ilse Gräber, Jens Petersen, Hans S. Østergaard og Hanne Damgaard Poulsen Kobber
Læs mereGrøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember
Læs mereGrøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen
Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad
Læs mereUdvaskning af kvælstof og fosfor efter tilførsel af separeret gylle til vinterhvede
Grøn Viden Udvaskning af kvælstof og fosfor efter tilførsel af separeret gylle til vinterhvede Peter Sørensen og Gitte Holton Rubæk 2 På mange husdyrbrug tilføres jorden i dag et overskud af fosfor med
Læs mereUdbringning af husdyrgødning
Side 1 af 7 Udbringning af husdyrgødning Målet er at fordele den husdyrgødning, der er til rådighed på de planlagte arealer, således at den slår til og går til. Husdyrgødningen skal spredes jævnt både
Læs mereEffekt af separering på ammoniakfordampning fra udbragt væskefraktioner
Effekt af separering på ammoniakfordampning fra udbragt væskefraktioner Tavs Nyord, DJF, Forskningscenter Bygholm & Karl Martin Schelde, LandboSyd samt Landscentret, Byggeri og Teknik Ammoniakfordampning
Læs mereGræs er velegnet til at modtage gylle
Udbringning af husdyrgødning til græsmarker (Spredeteknikk for husdyrgjødsel i grasmark) Martin N Hansen AgroTech A/S Græs er velegnet til at modtage gylle Græs har et højt kvælstofbehov Græs har en lang
Læs mereKvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse
Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning
Læs mereFORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV
FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV Martin Nørregaard Hansen Landskonsulent, ph.d., PlanteInnovation SEGES DM&E, 19 sep. 2017 DE FORSKELLIGE FORSURINGSTYPER De forskellige forsuringstyper har forskellige
Læs mereKvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter
Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.
Læs mereSeparation af gylle med skruepresse, dekantercentrifuge og ved kemisk fældning
Markbrug nr. 286 December 23 Separation af gylle med skruepresse, dekantercentrifuge og ved kemisk fældning Henrik B. Møller, Martin N. Hansen og Merete Maahn Afdeling for Jordbrugsteknik, Forskningscenter
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004
Grøn Viden 2 Vejret i vækståret september 2003 - august 2004 Birgit Sørensen & Iver Thysen 2 Vækståret som helhed var mildt og der faldt lidt mere nedbør end Middeltemperaturen for perioden var 0,9 C højere,
Læs mereAmmoniakfordampning fra minkhaller Kvælstof-, fosfor- og kaliumbalancer
Husdyrbrug nr. September Ammoniakfordampning fra minkhaller Kvælstof, fosfor og kaliumbalancer Søren Pedersen, Afd. for Jordbrugsteknik & Peter Sandbøl, Dansk Pelsdyravlerforening Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereGrøn Viden. Fiberfraktion fra gylleseparering - Tab af kulstof og kvælstof under lagring. D et J o r d b r u g s v id e n s ka b elig e Fakul tet
Grøn Viden Fiberfraktion fra gylleseparering - Tab af kulstof og kvælstof under lagring J. Petersen & P. Sørensen D et J o r d b r u g s v id e n s ka b elig e Fakul tet DJ F H u s dy r b r u g n r. 4
Læs mereOptimal anvendelse af kvæggylle
Side 1 af 6 Optimal anvendelse af kvæggylle Indledning Kvæggylle er et værdifuldt gødningsmiddel, hvis det anvendes rigtigt. Alle landbrug har etableret tilstrækkelig opbevaringskapacitet, og der er et
Læs mereEmissionsfaktorer til beregning af ammoniakfordampning ved lagring og udbringning af
Emission factors for calculation of ammonia volatilization by storage and application of animal manure A A R H US Martin Nørregaard Hansen, Sven G. Sommer, Nicholas J. Hutchings og Peter Sørensen U N I
Læs mereBedømmelse af græsmarkens kløverindhold
Markbrug nr. 225 Juni 2000 Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Marian Damsgaard Thorsted og og Karen Søegaard Afdeling for for Plantevækst og og Jord, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereOptimal anvendelse af svinegylle
Side 1 af 5 Optimal anvendelse af svinegylle Svinegylle er et værdifuldt gødningsmiddel, hvis det anvendes rigtigt. Med tilstrækkelig opbevaringskapacitet og med den rette teknik til udbringning, kan svinegylle
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereI EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?
Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereKvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen
1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt
Læs mereG ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning
G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning Institut for Agroøkologi 14. JANUAR 2014 Hvorfor mobil grøngødning? Mobil grøngødning: G røngødning (bæ lgplante afgrøde) høstes, lagres og tilføres
Læs mereGrøn Viden. Krusesygegalmyggen. Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen. Markbrug nr. xxx Januar 2006
Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Krusesygegalmyggen Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen Havebrug nr. xxx Januar 2006 Krusesygegalmyggen (Contarinia nasturtii) forårsager skade på korsblomstrede
Læs mereKan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet
Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet Martin Nørregaard Hansen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereAMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE. Foto: VfL
AMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE Foto: VfL AF MARTIN NØRREGAARD HANSEN OG SØREN GUSTAV RASMUSSEN, AGROTECH NOVEMBER 2012 Ammoniakfordampning fra fiberstrøelse i kvægstalde Af Martin Nørregaard
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereTommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro
Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro Transport F.eks. Transport- hvem gør det og på hvilke betingelser Gylle Fast gødning Grønne biomasser
Læs mereUdnyttelse af kali i Protamylasse og Patentkali. Rapport AKV Langholt
Udnyttelse af kali i Protamylasse og Patentkali Rapport 2017-2018 AV Langholt Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund...
Læs mereGrøn Viden. Jordbrugsmeteorologi i PlanteInfo. Birgit Sørensen, Nina Detlefsen og Iver Thysen. Markbrug nr.306 April 2005
Grøn Viden Jordbrugsmeteorologi i PlanteInfo Birgit Sørensen, Nina Detlefsen og Iver Thysen Markbrug nr. 306 April 2005 2 Jordbrugsmeteorologi beskæftiger sig med samspillet mellem klima, vejr og plantedyrkning.
Læs mere1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,
Læs mereResumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer
6. februar 2012 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer Indhold Indledning... 2 Teknikker og teknologier... 2 Foder... 3 Staldteknologi... 3 Lager...
Læs mereForbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret
Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen. Markbrug nr.
Grøn Viden Vejret i vækståret september 2004 - august 2005 Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen Vækståret som helhed var mildt med større stråling og lidt mere nedbør end normalt. Middeltemperaturen
Læs mereC12 Klimavenlig planteproduktion
C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning
Læs mereGrøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r
Grøn Viden U N I V E R S I T E T Etablering af efterafgrøder A A R H U S Elly Møller Hansen Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r 20 0 9 2 Markbrug nr. 331 Januar
Læs mereAmmoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning
Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning Torkild Birkmose, AgroTech Sven G. Sommer, Syddansk Universitet RAPPORT MARTS 2014 Ammoniaktab ved udbringning af forsuret
Læs mereKoncept til måling af udvaskning fra markstakke af dybstrøelse
Koncept til måling af udvaskning fra markstakke af dybstrøelse Af Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteproduktion Baggrund og formål Det er i dag muligt at opbevare
Læs mereØkologisk Optimeret Næringstofforsyning
Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import
Læs mereFULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016
FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 NU ER DER GÅET HUL PÅ GØDNINGSSÆKKEN! Udbytte (ton pr. ha) MANGE ÅRS UNDERGØDSKNING 1994 N kvoter indføres i DK
Læs mereGyllenedfældning og klimaeffekt. Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S
Gyllenedfældning og klimaeffekt Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S? Indhold Martin Nørregaard Hansen Gyllenedfældning og klimaeffekt Hvad er nedfældning og hvor meget benyttes teknologien Hvad er de
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereReduceret jordbearbejdning
Markbrug nr. 293 Maj 2004 Reduceret jordbearbejdning Metoder og økonomi Claus Grøn Sørensen og Henrik S. Mortensen, Forskningscenter Bygholm Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereHvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?
Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i
Læs mereGødskning efter Ligevægtsprincippet
Gødskning efter Ligevægtsprincippet Et spørgsmål om balance Vagn Lundsteen, fagpolitisk rådgiver Landsforening for Bæredygtigt Landbrug Direktør i AgroBalance Planteavlsrådgiver i AgroPro Sjælland Et spørgsmål
Læs mereGrøn Viden. Langtidseffekter af halmnedmuldning. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Grøn Viden Langtidseffekter af halmnedmuldning Per Schjønning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Markbrug nr. 295 Juni 2004 2 Der dyrkes korn på ca. 57% af Danmarks
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mereNotat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse
Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen
Læs mereAnalyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier
US AARH Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier Notat om effekt af forsuret gylle ved udspredning på ubevokset jord Tavs Nyord og Kristian Kristensen, Det
Læs mereVejret i vækståret september 2002 august 2003
Markbrug nr. 287 2003 Markbrug nr. 287 December 2003 Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Birgit Sørensen og Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs merePrincipper om nitratudvaskning. Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion
Principper om nitratudvaskning Hans Spelling Østergaard, Planteproduktion Afgrøde Sommer/vinter Relativ udvaskning Udvaskning, kg N pr. ha Lolland-Falster og Djursland Sjælland, Fyn og Østjylland Vest-
Læs mereStatusrapport. (Statusrapporten skal være kortfattet)
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Udviklings- og Forskningskontoret DATO: 19. januar 2005 Statusrapport for udviklings- og forskningsprojekter under Vandmiljøplan
Læs mereBiomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk
Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan
Læs mereUdbringning af gylle i afgrøder - lugt, udbytte og køreskader
Udbringning af gylle i afgrøder - lugt, udbytte og køreskader Torkild Birkmose Landscentret Planteavl Plusser og minusser ved nedfældning Red. NH 3 -fordamp + Placeringseffekt? + Sparet harvning? Afgrødeskader?
Læs mereVidereudvikling af grønne regnskaber i landbruget
Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden
Læs mereAvlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt
Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mereBiogasgårdanlæg. - et bidrag til bæredygtigt landbrug
Biogasgårdanlæg - et bidrag til bæredygtigt landbrug Forord Indhold Produktion af biogas på et gårdanlæg er en god idé. Ikke blot fordi der produceres energi, men også fordi: lugtgenerne begrænses markerne
Læs mereGyllekøling BAT-konference
Gyllekøling BAT-konference Koldkærgård den 15. december 2008 Poul Pedersen Gyllekøling Disposition Hvorfor virker køling af gylle? Diffusions- eller fordampningsstyret ammoniakemission? Teoretiske sammenhænge
Læs mereAfrapportering af tilskud fra Fonden i 2016
27. februar 2016 Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016 Titel. Økonomisk kvælstofoptimum samt indhold af nitrat i bladstængler i stivelseskartofler. Projektansvarlig og deltagere. SEGES, Landbrug
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.
Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.
Læs mereDirekte udbringning af dybstrøelse fra fjerkræbesætninger
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Fjerkræ (slagtekyllinger) Dato: 20.08.2011 Teknologitype: Udbringning - Direkte udbringning af dybstrøelse Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Direkte udbringning
Læs mereMuligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Hvorfor bruge teknologi? Give indtægter eller besparelser Opnå harmoni ved at afsætte dyreenheder
Læs mereErfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene
Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Richard de visser Gartnerirådgivningen A/S Kløvergræs eller lucerne i sædskiftet Forbedre jordstruktur og jordens frugtbarhed Kvælstofkilde fra ikke-husdyrbrug
Læs mereDan Gødning. Behold kvælstoffet i marken!
Dan Gødning Behold kvælstoffet i marken! Råvareforsyning og produktion Sortiment Kvælstoftab Agrotain Anbefalinger vedr. udbringning Opbevaring Hjemmeside Hvordan produceres gødning I Gas 450 C 200 atm
Læs mereKvælstof koster. - især når det mangler. Det koster udbytte. Det koster kvalitet
Kvælstof koster - især når det mangler Det koster udbytte Det koster kvalitet Indholdsfortegnelse Mindre kvælstof, mindre udbytte, dårligere kvalitet... side 4 Derfor tilfører landmænd gødning... side
Læs mereEffekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne
Danmarks JordbrugsForskning November 2002 Danmarks Miljøundersøgelser Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret A A R H U S U N I V E R S I T E T. september august Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et
Grøn Viden Vejret i vækståret september 2007 - august 2008 Birgit Sørensen & Lise Nistrup Jørgensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et DJF m arkbrug nr.330 ok tober
Læs mereForsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst
Forsøgsserie 220021616 og 220021617 Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Titel: Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Forsøg 220021616 og 220021617 Udarbejdet for: Økologisk Landsforening
Læs mereTabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter. Bredspredt. Vårsæd 50 40 40-40 30.
Nedfældning af gylle Af landskonsulent Jens J. Høy, Landskontoret for Bygninger og Maskiner, Landbrugets Rådgivningscenter (Bragt i Effektiv Landbrug ) Indledning I den nye Vandmiljøplan II stilles der
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Danmarks JordbrugsForskning ovember 2003 Totale kvælstofbalancer på landsplan Mark- og staldbalancer Arne Kyllingsbæk Ved opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan for en årrække fås et overblik
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereGødskning i en kvotetid Leif Knudsen
Gødskning i en kvotetid Leif Knudsen Dias 1 Introduktion Med et billede øverst af en vinterhvedemark med svovl mangel sidst i april og nederst billeder af moderne teknik til udbringning af handelsgødning
Læs mereGrøn Viden. Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar. Karl Kaack og Marianne Bertelsen. Markbrug nr. xxx Januar 2006
Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar Karl Kaack og Marianne Bertelsen 2 Det er vigtigt, at æbler plukkes på korrekt tidspunkt. Ved høst på optimalt tidspunkt
Læs mereBiogasfællesanlæg. - et bidrag til bæredygtigt landbrug
Biogasfællesanlæg - et bidrag til bæredygtigt landbrug Forord Indhold Produktion af biogas er en god idé. Ikke blot fordi der produceres energi, men også fordi: Landmanden får mere næring ud af gødningen
Læs mereLandbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord
Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder
Læs mereOpdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar
Læs mereSupplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier
Markbrug nr. 263 Oktober 2002 Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Kamilla Jentoft Fertin, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereNr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv. Nr 2 Vinterbygsorter. Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning
Nr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv Nr 2 Vinterbygsorter Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410
Læs mereKvælstofgødskning efter potentiale
Kvælstofgødskning efter potentiale N-min, ligevægtsgødning og gødning på baggrund af vækstudvikling Hvad er behovet? Lær at vurdere potentialet Hvad kan den trække? Økonomisk? Fagligt? (Lovgivningsmæssigt?)
Læs mereGødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler
Gødskning af stivelseskartofler Kasper K. Jensen SAGRO kartofler Gødskning af stivelseskartofler Det handler om balance Minimumsloven Kvælstof Væsentlig bestanddel (protein, klorofyl) Afgørende for knoldudbyttet
Læs mereHvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?
Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Andreas Østergaard, agronom, DLG Øst Gevinster i jagten på et nyt udbytterløft Stort set alle undergødsker
Læs mereHØJERE KVÆLSTOFKVOTER Sådan blev den ekstra kvælstofkvote anvendt og udnyttet i Lars Skovgaard Larsen, Gefion,
HØJERE KVÆLSTOFKVOTER Sådan blev den ekstra kvælstofkvote anvendt og udnyttet i 2016 Lars Skovgaard Larsen, Gefion, lsl@gefion.dk Hvor store mængder er det vi arbejder med? 3 l gylle pr. m 2 = 30 t/ha
Læs mereReducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde
Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde Miljøkonsulent Arne Grønkjær Hansen, Landscentret, Byggeri og Teknik Disposition Ammoniak hvad er problemet? Hvor stor er emissionen fra kvægbrug Undersøgelser
Læs mereRoerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES
Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES Roer kvælstofudvaskning og klimaaftryk Forsøg med måling af udvaskning sådan virker sugeceller Udvaskning fra roer i forhold til andre afgrøder
Læs mereKamme et alternativ til pløjning?
et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,
Læs mere