VI Fungicidbehandlingers indflydelse på kernekvaliteten. Lise Nistrup Jørgensen & Mohasin Mohamad Mokhtar
|
|
- Lise Madsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Pesticidafprøvning 2010 VI Fungicidbehandlingers indflydelse på kernekvaliteten. Lise Nistrup Jørgensen & Mohasin Mohamad Mokhtar Formålet med resultaterne i dette kapitel har været at sammenstille forsøgsdata fra 12 års fungicidforsøg med fungicider, med henblik på at undersøge om fungicidbehandling har specifikke positive eller negative effekter på hvede- og bygkerners kvalitet. Som en del af fungicidafprøvningen foretages der normalt analyser af kernernes kvalitet fra alle høstede kornprøver, og disse data indgår, som en del af resultaterne fra de enkelte forsøg. Metode Der er fra forsøg udført med fungicider ved DJF i perioden udtaget data fra 2 forsøgsled, ubehandlet og et fungicidbehandlet led. I forsøgene er der sprøjtet 1 eller 3 gange. I alle forsøg er der udført behandlinger i intervallet mellem vækststadium 37 og 55, i vårbyg er dog også medtaget resultater fra behandlinger, som ligger fra vs De anvendte fungicider og doseringer har varieret. Der er fortrinsvis medtaget led fra referencemidlerne, og hvor der er anvendt de højeste doseringer. De medtagne data indeholder udover udbyttetal også kvalitetsdata, som stammer fra høstprøver, hvor der er udført en analyse i et NIT apparat, som bruger nær infrarød transmission til bestemmelse af kvalitetsparametrene. Apparaturet er fra Foss og kalibreres automatisk med en online funktion. Desuden er der anvendt en tusindkornstæller og en sorteringsapparat til vårbygprøverne. Der er analyseret 4 gentagelser fra hver behandling og gennemsnitstallene fra disse prøver indgår i analysen. 1. Hvede Antallet af medtagne hvedeforsøg varierer mellem 25 og 77 pr. år. De gennemsnitlige forskelle i udbytteniveau og merudbytte er angivet i tabel 1. Der har været betydelige årsvariationer i udbyttet. Udbytterne var høje i 2001, 2005 og I 2009 toppede udbytterne med et gennemsnit på 88,4 hkg/ha. Udbytterne var lave i 1998, 2002 og 2003 med et gennemsnit på mellem 60,2 og 66,7 hkg/ha. Se tabel 1 og figur 1. I gennemsnit af de 12 år har udbyttet i behandlede forsøgsled været 87 hkg/ha, hvilket er væsentligt over landsgennemsnittet på 73 hkg/ha, dette tilskrives bl.a. den gode jord, som er valgt til forsøgene, og at de fleste forsøg er placeret i første års hvedemarker. Merudbytter Merudbytterne for sygdomsbekæmpelse var størst i 1998, 2002 og 2003, hvor der var en forøgelse på mellem 17,3 og 20,1 hkg/ha. De laveste merudbytter blev høstet i 2008 med en gennemsnitlig forøgelse på 6,4 hkg/ha. Forsøgene, som ligger til grund for hvede gennemsnittet, har en over repræsentation af forholdsvis modtagelige sorter, da de bevidst er valgt for at skabe gode chancer for sygdomsangreb. Se tabel 1 og figur 2. Hektolitervægt Den årlige variation i hektolitervægten har svinget mellem 70 og 76 kg/hl. I alle år har der været en gennemsnitlig forøgelse af hektolitervægten som følge af svampebehandling. Forøgelsen har varieret mellem 0,3 og 3,0. Der er tendens til, at forøgelsen har været størst i de år, hvor merudbytterne for bekæmpelse af svampesygdomme har været størst. Resultaterne er sammenstillet i figur 3 og tabel 1. Vandprocent Den årlige variation i vandprocenten har svinget mellem 13 og 17,3 procent. I 7 ud af 10 år 97
2 har der været en svag gennemsnitlig forøgelse af vandprocenten som følge af svampebehandling. Stigningen er meget begrænset og skyldes formodentlig hovedsageligt et forsinket modningsforløb i de behandlede forsøgsled. Den lille forskel vurderes dog uden praktisk betydning for det valgte høsttidspunktet. Resultaterne er sammenstillet i tabel 1 og figur 5. Proteinindhold Proteinindholdet er vigtigt i brødhvede og bruges som en af indikatorerne, når brødhvede kvaliteten skal bestemmes. Den årlige variation i proteinindholdet har svinget mellem 10,2 og 12,8 procent. I 7 ud af 10 år har der været en gennemsnitlig reduktion af proteinprocenten som følge af svampebehandling. Reduktionen har været forholdsvis begrænset og tilskrives hovedsageligt en fortyndingseffekt, som følge af større kerne i de fungicidbehandlede led. Resultaterne er sammenstillet i figur 4 og tabel 1. Stivelseprocent Den årlige variation i stivelseprocenten har svinget mellem 65 og 70 procent. I de 7 år, hvor man har målt stivelseindhold i kernerne har der været en gennemsnitlig forøgelse som følge af svampebehandling. Forøgelsen har været forholdsvis begrænset og skyldes formodentligt, at kernestørrelsen generelt er forøget Tabel 1. Sammenstilling af årlige gennemsnit fra forsøg med ubehandlede og svampebehandlede led, hvor der indgår udbytte, merudbytte, hektolitervægt, proteinprocent, vandprocent, stivelsesprocent, gluten index og tusindkornsvægt i perioden År Antal forsøg Udbytte hkg/ha Ubehandlet 65,7 74,1 81,4 82,9 60,2 66,7 75,8 82,9 73,5 71,1 71,4 88,4 Merudbytte 17,5 12,7 10,1 9,0 20,1 17,3 15,1 8,6 12,4 10,3 6,4 10,6 Hektolitervægt Ubehandlet 76,3 72,2 71,6 74,6 72,4 74,2 70,3 72,0 75,1 74,2 Behandlet 77,8 73,4 73,9 77,6 73,3 75,6 71,6 73,5 75,4 75,0 Forskel 1,5 1,2 2,3 3,0 0,9 1,4 1,3 1,5 0,3 0,8 Proteinprocent Ubehandlet 10,7 10,3 12,6 12,8 11,6 11,0 11,5 11,9 10,2 10,2 Behandlet 10,5 10,3 11,8 12,3 10,9 11,3 11,3 11,7 10,2 10,0 Forskel -0,2 0,0-0,8-0,5-0,7 0,3-0,2-0,2 0,0-0,2 Vandprocent Ubehandlet 15,3 16,7 15,2 13,0 17,5 15,5 17,3 15,1 16,3 14,8 Behandlet 15,5 16,8 15,6 13,1 17,9 15,5 17,3 15,2 16,4 14,8 Forskel 0,2 0,1 0,4 0,1 0,4 0,0 0,0 0,1 0,1-0,0 Stivelsesprocent Ubehandlet 65,7 69,3 68,0 69,4 68,0 68,8 70,3 Behandlet 66,9 70,4 68,9 69,9 68,6 69,0 70,7 Forskel 1,1 1,1 0,9 0,6 0,6 0,2 0,4 Gluten index Ubehandlet 26,2 23,1 21,0 19,9 23,0 18,2 19,3 Behandlet 25,6 22,7 21,2 19,8 22,5 18,3 19,0 Forskel -0,6-0,4 0,2-0,1-0,5 0,1-0,3 Tusindkornsvægt Ubehandlet 40,5 37,3 45,0 45,0 34,4 33,6 41,8 37,2 36,3 35,6 46,3 41,5 Behandlet 46,2 41,1 49,0 48,1 39,4 38,0 46,0 38,9 39,5 38,2 47,6 43,3 Forskel 5,7 3,8 4,0 3,0 5,0 4,4 4,2 1,7 3,2 2,6 1,2 1,8 98
3 efter svampebehandling. Resultaterne ses i tabel 1 og figur 6. Gluten andel Glutenindholdet regnes som en vigtig kvalitetsparameter for brødhvede og er afgørende for melets vandoptagelsesevne. Den årlige variation i glutenprocenten har svinget mellem 19 og 26 procent. I 5 af de 7 år, hvor man har målt glutenindholdet i kernerne har der været en gennemsnitlig reduktion som følge af svampebehandling. Reduktionen har været forholdsvis begrænset og hænger sammen med det målte proteinindhold. De år der har været reduktion i proteinindholdet, har der ligeledes været en reduktion i glutenindholdet efter svampebehandling. Resultaterne er sammenstillet i tabel 1 og figur 7. Tusindkornsvægten Den årlige variation i tusindkornsvægten har svinget mellem 33 og 46 g i ubehandlede forsøgsled, mens den svinger mellem 38 og 49 g i behandlede led. I alle år har der været en gennemsnitlig forøgelse af tusindkornsvægten som følge af svampebehandling. Forøgelsen har varieret mellem 1,2 og 5,7 g. Der er tendens til, at forøgelsen har været størst i de år, hvor merudbytterne for bekæmpelse af svampesygdomme har været størst. Resultaterne er sammenstillet i figur 8 og tabel 1. Desuden er der lavet en korrelation mellem merudbyttet og tusindkornsvægten (figur 9). Sammenhængen er signifikant med forklarer kun 33% af sammenhængen. Figur 1. Udbytte i ubehandlede forsøgsled med vinterhvede i perioden Figur 2. Gennemsnitligt merudbytte for bekæmpelse af svampesygdomme i hvede i perioden
4 Figur 3. Gennemsnitlige værdier for hektolitervægten i ubehandlede og fungicidbehandlede forsøgsled i hvede i perioden Figur 4. Gennemsnitlige værdier for proteinprocenter i ubehandlede og fungicidbehandlede forsøgsled i hvede i perioden Figur 5. Gennemsnitlige værdier for vandprocenter i ubehandlede og fungicidbehandlede forsøgsled i hvede i perioden
5 Figur 6. Gennemsnitlige værdier for stivelseprocenten i ubehandlede og fungicidbehandlede forsøgsled i hvede i perioden Figur 7. Gennemsnitlige værdier for glutenindex i ubehandlede og fungicidbehandlede forsøgsled i hvede i perioden Tusindkornsvægt - vinterhvede ubehandlet behandlet 40 Tkv g Figur 8. Gennemsnitlige værdier for tusindkornsvægten i ubehandlede og fungicidbehandlede forsøgsled i hvede. 101
6 Figur 9. Sammenhæng mellem merudbytte efter svampebehandling og stigningen i tusindkornsvægten Tabel 2. De gennemsnitlige ændringer i hvedekernernes kvalitet i perioden fra fungicidbehandlinger. Udbytte og merudbytte hkg/ha % vand % protein Hektolitervægt kg/hl % stivelse Gluten index Tusindkornsvægt g Ubehandlet 74,5 a 15,7 a 11,5 a 73,3 a 68,5 a 22,5 a 39,5 a Behandlet +12,5 b 15,8 a 11,3 a 74,7 b 69,2 b 22,3 a 42,9 b Konklusion i vinterhvede Fungicidbehandlingers effekt på kernekvaliteten har været undersøgt i 484 hvedeforsøg igennem 12 år. De gennemsnitlige forskelle mellem ubehandlede og fungicidebehandlede led er vist i tabel 2. Der har været en signifikant forbedring af udbyttet, tusindkornsvægten, hektolitervægten og stivelsesprocenten. Effekten varierer dog betydeligt imellem de enkelte år og afhængigt af bl.a. merudbyttet for bekæmpelse og dermed det sygdomsangreb, som har været i forsøgene. Vandprocenten har været svagt men ikke signifikant stigende efter svampebehandling, mens protein og gluten indholdet har været uændret eller svagt faldende efter svampebehandling. 2. Vårbyg I vårbyg er medtaget resultater for vandprocent, hektolitervægt, proteinprocent, tusindkornsvægt og sortering. Antallet af medtagne forsøg varierer i det enkelte år imellem 4 og 33. De gennemsnitlige forskelle i udbytteniveau og merudbytte er angivet i tabel 3. Der har været betydelige årsvariationer i udbyttet. Det gennemsnitlige udbytteniveau har svinget mellem 50 og 65 hkg/ha. I gennemsnit har det været 57 hkg/ha. Dette niveau ligger lidt over landsgennemsnittet, som ligger omkring 50 hkg/ha. Denne forskel kan tilskrives, at de fleste forsøg har været placeret på JB 6-7. Resultaterne er vist i figur 10. Merudbytte Merudbytterne for svampesprøjtning har ligget ret konstant, men svinget imellem 3,7 og 8,7 hkg/ha for en enkelt sprøjtning i intervallet vs Merudbytterne for sygdomsbekæmpelse var størst i 2002, 2003 og 2007, hvor der var en forøgelse på mellem 7,8 og 8,6 hkg/ha. Resultatet er sammenstillet i figur 11 og tabel 3. Hektolitervægt Den årlige variation i hektolitervægten har svinget mellem 63,6 og 70,3 kg/hl. I alle år har der været en gennemsnitlig forøgelse af hektolitervægten som følge af svampebehandling. Forøgelse har varieret mellem 0,1 og 1,5. Der er en klart tendens til at forøgelsen har været størst i de år, hvor merudbytterne for bekæmpelse af svampesygdomme har været størst. 102
7 Ligesom der ses en klar sammenhæng mellem forbedringen af tusindkornsvægten og forbedringen af hektolitervægten. Resultatet er sammenstillet i figur 12 og tabel 3. Proteinprocent Den årlige variation i proteinindholdet har svinget mellem 9,8 og 13,7 procent. Forskellene i de enkelte år imellem behandlede og ubehandlede led har været yderst begrænset, og der er ikke nogen klar linie i de årlige ændringer i proteinprocenten. Resultaterne er sammenstillet i tabel 3. Vandprocent Den årlige variation i vandprocenten har svinget mellem 13 og 19 procent. I enkelte år har der været en svag gennemsnitlig forøgelse af vandprocenten som følge af svampebehandling. Stigning er meget begrænset og skyldes formodentlig hovedsageligt et forsinket modningsforløb i de behandlede forsøgsled. Den lille forskel vurderes dog uden praktisk betydning for det valgte høsttidspunktet. Resultaterne er sammenstillet i tabel 3. Tusindkornsvægten Den årlige variation i tusindkornsvægten har svinget mellem 40 og 51 g. I alle år har der været en gennemsnitlig forøgelse af tusindkornsvægten, som følge af svampebehandling. Forøgelse har varieret mellem 0,8 og 2,9 g. Der er tendens til at forøgelsen har været størst i de år, hvor merudbytterne for bekæmpelse af svampesygdomme har været størst. Resultaterne er sammenstillet i figur 13 og tabel 3. Sortering Som den del af kvalitetsvurdering ved afregning til maltkorn indgår sorteringen. Normalt Tabel 3. Sammenstilling af resultater fra forsøgene, med gennemsnitsudbytter i ubehandlet og merudbytte for behandling. interval År Fosøgs antal Udbyttedata hkg/ha Udbytte ubehandet 57,5 65,0 54,4 65,2 54,5 55,3 54,7 56,0 53,7 52,1 50,1 64,2 Merudbytte Hkg/ha 3,7 4,6 6,2 5,4 7,9 7,9 7,3 7,5 4,1 8,7 4,2 5,4 Hektolitervægt kg/hl Ubehandlet 70,3 66,9 68,0 65,9 67,1 69,5 65,0 63,6 68,2 67,9 Behandlet 70,4 67,6 69,5 66,9 67,4 70,1 65,5 64,9 68,4 68,3 Forskel 0,1 0,7 1,5 1,0 0,3 0,6 0,5 1,3 0,2 0,4 Vandprocent Ubhandlet 14,9 14,4 13,5 19,3 15,1 15,8 17,8 16,7 14,1 Behandlet 15,0 14,4 13,7 19,4 15,2 15,9 17,9 16,7 14,1 Forskel 0,1 0,0 0,2 0,1 0,1 0,1 0,1 0,0 0,0 Proteinprocent Ubehandlet 10,4 10,5 10,6 13,7 11, ,0 11,7 13,0 9,8 Behandlet 10,5 10,5 10,6 13,7 11,7 10,0 11,9 11,6 13,0 10,2 Forskel 0,1 0,0 0, ,0 0,0-0,1-0,1 0,0 0,4 Tusindkornsvægt g Ubehandlet 47,7 43,0 44,4 44,7 43,3 40,7 44,2 42,7 42,0 41,6 51,6 43,0 Behandlet 49,2 45,0 46,1 46,2 46,2 43,0 45,0 44,3 43,8 44,1 52,4 44,5 Forskel 1,5 2,0 1,7 1,5 2,9 2,3 0,8 1,6 1,8 2,5 0,8 1,5 Sortering >2,8 mm Ubehandlet 66,65 51,72 46,32 49,67 58,96 48,26 67,19 53,34 54,83 57,81 89,67 56,73 Behandlet 71,12 59,41 54,35 56,44 71,6 58,24 67,58 60,27 58,42 66,76 90,55 62,34 Forskel 4,47 7,69 8,02 6,77 12,63 9,973 0,38 6,932 3,59 8,95 0,88 5,61 103
8 indregnes et fradrag i prisen, hvis mindre end 90% af kernerne er under 2,5 mm. Kerneprøverne er sorteret, og i denne opgørelse er medtaget procent kerner, som er større end 2,8 mm. De enkelte sorter sortere forskelligt, men også klimaet og vækstbetingelserne har stor betydning for kernestørrelsen. Data viser, at fungicidbehandling i alle årene har bidraget væsentligt til en forbedret sortering. Resultaterne er vist i figur 14 og tabel 3. Konklusion i vårbyg Fungicidbehandlingernes effekt på kernekvaliteten har været undersøgt i alt 280 vårbygforsøg igennem 12 år. De gennemsnitlige forskelle mellem ubehandlede og fungicidebehandlede led er vist i tabel 4. Fungicidbehandling har bidraget til en signifikant forbedring af udbyttet, tusindkornsvægten, hektolitervægten og sorteringen. Effekten varierer dog betydeligt imellem de enkelte år og afhængigt af bl.a. det sygdomsangreb, som har været i forsøgene. Vandprocenten har været svagt men ikke signifikant stigende efter svampebehandling, mens proteinindholdet har været uændret efter svampebehandling. Tabel 4. De gennemsnitlige ændringer i vårbygkernernes kvalitet i perioden fra fungicidbehandlinger. Udbytte og merudbytte hkg/ha % vand % protein Hektolitervægt kg/hl Tusindkornsvægt g Kerner> 2,8 mm Ubehandlet 56,7 a 15,7 a 11,3 a 67,2 a 44,2 a 58,4 a Behandlet +6,1 b 15,8 a 11,3 a 67,9 b 45,9 b 64,7 b Hkg/ha Udbytte i ubehandlet - vårbyg Figur 10. Udbytte i ubehandlede forsøgsled med vårbyg i perioden Figur 11. Gennemsnitligt merudbytte for bekæmpelse af svampesygdomme i vårbyg i perioden
9 Figur 12: Gennemsnitlige værdier for hektolitervægten i ubehandlede og fungicidbehandlede forsøgsled i vårbyg i perioden Tusindkornsvægt - vårbyg ubehandlet behandlet 40 Tkv g Figur 13. Gennemsnitlige værdier for tusindkornsvægten i ubehandlede og fungicidbehandlede forsøgsled i vårbyg i perioden Figur 14. Gennemsnitlige værdier for sortering af vårbygkerner over 2,8 mm fra behandlede og ubehandlede led i perioden
10 3. Vinterbyg I vinterbyg er medtaget resultater for udbytte og merudbytte, vandprocent, hektolitervægt, proteinprocent og tusindkornsvægt. Antallet af medtagne forsøg pr. år varierer mellem 13 og 33. De gennemsnitlige forskelle i udbytteniveau og merudbytte er angivet i tabel 5. Der har været betydelige årsvariationer i udbyttet. Udbytterne var høje i 2005, 2008 og I 2008 toppede udbytterne med et gennemsnit på 88,9 hkg/ha. Udbytterne var specielt lave i 2007 med et gennemsnit på 49,2 hkg/ha. Merudbytter Merudbytterne for sygdomsbekæmpelse har været forholdsvis konstante, men var størst i 2002 og 2007, hvor der var en forøgelse på omkring 10 hkg/ha i gennemsnit. De laveste merudbytter blev høstet i 2006 med en gennemsnitlig forøgelse på 6,4 hkg/ha. Resultaterne er vist i tabel 5 og figur 16. Hektolitervægt Den årlige variation i hektolitervægten har svinget mellem 65 og 69 kg/hl i ubehandlede forsøgsled. I alle år har der været en gennemsnitlig forøgelse af hektolitervægten som følge af svampebehandling. Forøgelse har været forholdsvis begrænset men varieret mellem 0,4 og 2,0. Resultaterne er sammenstillet i figur 17 og tabel 5. Proteinindhold Den årlige variation i proteinindholdet har svinget mellem 10,5 og 12,6 procent. Forskellen mellem ubehandlede og behandlede led har været meget lille. I 2 ud af 10 år har der været en svag gennemsnitlig reduktion af proteinprocenten, som følge af svampebehandling. Reduktionen har været yderst begrænset, men størst i de år, hvor tusindkornsvægten har været mest forøget. Der er således tale om en fortyndingseffekt, som følge af større kerner i de fungicidbehandlede led. Resultaterne er sammenstillet i tabel 5. Vandprocent Den årlige variation i vandprocenten har svin- Tabel 5. Sammenstilling af resultater fra forsøgene, med gennemsnitsudbytter i ubehandlet og merudbytte for behandling. interval Antal forsøg Udbytte hkg/ha Ubehandlet 68,7 68,9 62,1 68,2 62,1 66,4 71,8 79,6 64,6 49,2 88,9 83,7 Merudbytte/ 7,2 7,5 9,5 7,3 11,1 7,0 7,1 6,5 6,4 10,0 7,1 8,1 Hektolitervægt Ubehandlet 69,5 69,8 68,4 69,2 68,9 69,0 68,6 65,0 67,3 69,3 Behandlet 70,8 71,8 70,1 69,6 69,9 69,7 69,3 66,0 67,7 70,0 Forskel 1,3 2,0 1,7 0,4 1,0 0,7 0,7 1,0 0,4 0,7 Proteinprocent Ubehandlet 11,6 11,7 11,3 10,5 11,0 10,5 11,5 12,6 10,6 10,6 Behandlet 11,7 11,4 11,2 10,6 11,1 10,5 11,5 12,6 10,7 10,8 Forskel 0,1-0,3-0,1 0,1 0,1 0,0 0,0 0,0 0,1 0,2 Vandprocent Ubehandlet 14,3 14,2 15,6 14,9 16,1 12,6 14,4 15,2 14,7 Behandlet 14,5 14,2 15,7 15,0 16,3 12,8 14,6 15,3 14,7 Forskel 0,2 0,0 0,1 0,1 0,2 0,2 0,2 0,1 0 Tusindkornsvægt Ubehandlet 48,2 47,7 42,5 52,8 45,3 49,1 48,2 49,4 41,4 39,6 43,6 50,6 Behandlet 48,1 50,3 45,7 55,3 48,8 51,1 50,7 51,8 42,7 41,7 44,1 52,9 Forskel -0,1 2,6 3,2 2,5 3,5 2,0 2,5 2,4 1,3 2,1 0,5 2,3 106
11 get mellem 12 og 16 procent. I 6 ud af 9 år har der været en svag gennemsnitlig forøgelse af vandprocenten som følge af svampebehandling. Det større vandindhold er dog meget begrænset og skyldes formodentlig hovedsageligt en forsinket modningsforløb i de behandlede forsøgsled. Resultaterne er sammenstillet i tabel 5. Tusindkornsvægten Den årlige variation i tusindkornsvægten svinger meget og ligger mellem 39 og 52 g. Med undtagelse af et enkelt år, har der været en gennemsnitlig forøgelse af tusindkornsvægten som følge af svampebehandling. Forøgelse har typisk været omkring 2 g. Den største forøgelse af tusindkornsvægten falder sammen med det største merudbytte for bekæmpelse. Resultaterne er sammenstillet i figur 18 og tabel 5. Konklusion i vinterbyg Effekten på kernekvaliteten har været undersøgt i alt 247 vinterbygforsøg igennem en periode på 12 år. De gennemsnitlige forskelle mellem ubehandlede og fungicidbehandlede led er vist i tabel 6. Der har været en signifikant forbedring af udbyttet, tusindkornsvægten og hektolitervægten. Effekten varierer dog betydeligt imellem de enkelte år og afhængigt af bl.a. merudbyttet for bekæmpelse og dermed det sygdomsangreb, som har været i forsøgene. Vandprocenten og stivelsesprocenten har ikke generelt været påvirket af, om der har været bekæmpet svampe eller ej. Figur 15. Udbytte i ubehandlede forsøgsled med vinterbyg i perioden Figur 16. Gennemsnitlige merudbytter for bekæmpelse af svampesygdomme i vinterbyg i perioden
12 Figur 17. Gennemsnitlige værdier for hektolitervægten i ubehandlede og fungicidbehandlede forsøgsled vinterbyg i perioden Tusindkornsvægt-vinterbyg ubehandlet behandlet 40 Tkv g Figur 18. Gennemsnitlige værdier for tusindkornsvægten i ubehandlede og fungicidbehandlede forsøgsled i vinterbyg i perioden Tabel 6. De gennemsnitlige ændringer i vinterbygforsøgene i perioden Udbytte og merudbytte hkg/ha % vand % protein Hektoliter vægt kg/hl Tusindkorns vægt g Ubehandlet 69,5 a 14,7 a 11,2 a 68,5 a 46,5 a Behandlet +7,9 b 14,8 a 11,2 a 69,5 b 48,6 b 108
13 I hvede påvirkes både udbyttet, tusindkornsvægten, hektolitervægten og stivelsesprocenten positivt af fungicidbehandling. I byg påvirkes både udbyttet, tusindkornsvægten, hektolitervægten og sorteringen positivt af fungicidbehandling 109
Vekselvirkning mellem gødning og sygdomme
Anvendelsesorienteret Planteværn 213 VI Vekselvirkning mellem gødning og sygdomme Lise Nistrup Jørgensen & Peter Kryger Jensen I et GUDP projekt ønsker man at undersøge, om behovet for svampebekæmpelse
Læs mereIII Bekæmpelsesstrategier i forskellige kornsorter Lise Nistrup Jørgensen og Karen Eberhardt Henriksen
Pesticidafprøvning 2010 III Bekæmpelsesstrategier i forskellige kornsorter Lise Nistrup Jørgensen og Karen Eberhardt Henriksen Bekæmpelsesstrategier i 6 hvedesorter I 6 forskellige hvedesorter er afprøvet
Læs mereBekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard
Anvendelsesorienteret Planteværn 2011 V Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard Majsarealet i Danmark er øget fra 10.000 ha i 1980
Læs mereResultater med forskellige bekæmpelsesstrategier i korn
Indlæg på Seminar om Planteværn 3 arrangeret af Landbrugets Rådgivningscenter Resultater med forskellige bekæmpelsesstrategier i korn Lise Nistrup Jørgensen, Danmarks JordbrugsForskning Hvordan bekæmpes
Læs mereGhita Cordsen Nielsen. Nye midler nye strategier. Jeg vil starte med svampebekæmpelse i hvede.
Ghita Cordsen Nielsen Nye midler nye strategier Jeg vil starte med svampebekæmpelse i hvede. Smittetrykket var stort, som vi ser her. I gennemsnit af godt 400 forsøg er der i 2002 opnået et bruttomerudbytte
Læs mere3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger
3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger Bekæmpelse af septoria Forskellige midler blev afprøvet imod bekæmpelse af septoria i 2010. Forsøgene var også tilsigtet til at vurdere effekten
Læs mereVÅRSÆD 2015. Jacob Hansen, Nordic Seed
VÅRSÆD 2015 Jacob Hansen, Nordic Seed EVERGREEN Unik sundhed Stabilt højt udbytte Middel stråstyrke Mlo-resistent All-round sort, foder og økologi Middel til højt proteinindhold Egnet til økologi Høj sortering
Læs meredet stærkeste svampemiddel til byg
2006 det stærkeste svampemiddel til byg slut med tankblanding beskytter mod sygdomme og stress optimerer udbytte og kvalitet The Chemical Company Svampebekæmpelse i byg betaler sig..! Opera Opera er det
Læs mereFocus på udbyttejagt - tænk anderledes. DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen
Focus på udbyttejagt - tænk anderledes 1 DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen Gefion s Planteavlsmøde - d. 22.11.2012 Set focus på udbyttejagt! Afgrødernes værdi forøget med ~1.300.000 kr. hos en
Læs mereBekæmpelse af bladsygdomme i majs
Anvendelsesorienteret Planteværn 2013 IV Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen, Sidsel Kirkegaard & Anders Almskou-Dahlgaard Med henblik på at undersøge effekten
Læs mereErfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012
Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye
Læs mereGræsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,
Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv
Læs mereVIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske
Pesticidafprøvning 2010 VIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske Der er i 2010 gennemført 9 forsøg med insektmidler til landbrugsafgrøder og de afprøvede midler, afgrøder og skadegørere er vist i
Læs mereForskellige bekæmpelsesstrategier i korn. Lise Nistrup Jørgensen Danmarks JordbrugsForskning
Forskellige bekæmpelsesstrategier i korn Lise Nistrup Jørgensen Danmarks JordbrugsForskning Hvordan behandlede I hvede med fungicider i 2002 92 % af hele arealet blev behandlet med fungicider I gennemsnit
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2012
Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Læs mereBekæmpelsesstrategier i forskellige kornsorter
Anvendelsesorienteret Planteværn 213 III Bekæmpelsesstrategier i forskellige kornsorter Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen, Sidsel Kirkegaard & Anders Almskou Dahlgaard Bekæmpelsesstrategier
Læs mereØkologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen
Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for
Læs mereLise Nistrup Jørgensen, Bent J. Nielsen, Helene Saltoft Kristjansen, Hans-Peter Madsen & Hans Hansen
2 Sygdomsangreb 2012 Lise Nistrup Jørgensen, Bent J. Nielsen, Helene Saltoft Kristjansen, Hans-Peter Madsen & Hans Hansen I dette afsnit nævnes fortrinsvist hvilke forekomster, der har været af svampesygdomme
Læs mereIV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen
Pesticidafprøvning 2008 Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, DJF Markbrug nr. 140, s. 71-80 IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen I 2008 er der
Læs mereKvalitetskorn fra såning til salg
Kvalitetskorn fra såning til salg Pernille Plantener Økologikonsulent, Økologisk Rådgivning Det vil jeg fortælle om: Kvalitet? Sådan dyrker vi den gode brødhvede Grynhavre Fra høst til levering Handle
Læs mereOVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015
OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent Jon Birger Pedersen Aktiviteterne
Læs mereVårsæd Salgskontor i Danmark: ATR Landhandel DK ApS - Vævervej Aulum -Tlf
Vårsæd 2019 Salgskontor i Danmark: ATR Landhandel DK ApS - Vævervej 16-7490 Aulum -Tlf. 38 41 66 00 - www.atr-landhandel.dk Vårsæd 2019 Udsædsmængde Beregning af udsædsmængde Ønsket plantetal pr m 2 TKV
Læs mereHvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug
Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvorfor dyrke hestebønner? God vekselafgrøder forfrugtsværdi Proteinkilde
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereNyeste viden om betydning og bekæmpelse af skoldplet i byg
AARHUS UNIVERSITET Institut for Agroøkologi Nyeste viden om betydning og bekæmpelse af skoldplet i byg Lise Nistrup Jørgensen, Ghita C. Nielsen, Susanne Sindberg, Kristian Kristensen Indholdsfortegnelse
Læs mereRisikovurdering af goldfodsyge i hvede
Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for
Læs mereFusarium i korn. Ghita Cordsen Nielsen Landbrugets Rådgivningscenter Skejby
Fusarium i korn Ghita Cordsen Nielsen Landbrugets Rådgivningscenter Skejby Aksfusarium i hvede Fusarium i hvede Pct. kerner med Fusarium 8 6 4 2 0 2 2,5 mm 2,5 2,75 mm 2,75 3 mm > 3 mm (Piorr, 1991) Aksfusarium
Læs mereInnovativ bejdsning. Tabel 1 Oversigt over de forskellige behandlinger.
Innovativ bejdsning Indledning BJ-Agro her i samarbejde med en landmand prøvet at nytænke måden at bejdse på, med lidt inspiration fra udlandet. Problemet med rodfiltsvamp er enormt men varierer meget
Læs mereIII Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen
Pesticidafprøvning 2007 III Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen Indledning I 2007 er der udført forsøg med Dithane NT, Tridex samt nye mancozeb- og manebformuleringer.
Læs mereAfrapportering af KAF-projekt 2015
Kartoffelafgiftsfonden 15 Afrapportering af KAF-projekt 15 Titel. Bekæmpelse af kartoffelbladplet (Alternaria) i kartofler. Projektdeltagere Bent J. Nielsen (projektansvarlig), Forskningscenter Flakkebjerg,
Læs mereSeneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup
Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi
Læs mereMERVÆRDI I KORNET. Anne Eriksen og Poul Christensen. Økologirådgivning Danmark 1 1
MERVÆRDI I KORNET Anne Eriksen og Poul Christensen Økologirådgivning Danmark 1 1 Indhold 1. del Forudsætninger for kvalitetsavl Generelle kvalitetskrav Brødhvede og brødrug Grynhavre og glutenfri havre
Læs mereKornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000
Danmarks Miljøundersøgelser November 22 Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden -2 Ruth Grant Kornudbytterne er steget i løbet af perioden -2. Ved Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II
Læs mereDJF rapport. Pesticidafprøvning Lise Nistrup Jørgensen (Red.)
DJF rapport Pesticidafprøvning 2006 Lise Nistrup Jørgensen (Red.) Markbrug nr. 129 December 2006 DJF rapport Markbrug nr. 129 December 2006 Pesticidafprøvning 2006 Lise Nistrup Jørgensen (Red.) Afdeling
Læs mereHAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015
Webinar 10. december kl. 9.15 GHITA CORDSEN NIELSEN, GCN@SEGES.DK HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015 Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereEr hveden regnet væk? Hvededyrkning fra A til Z v. Planteavlskonsulent Jacob Møller
Er hveden regnet væk? Hvededyrkning fra A til Z v. Planteavlskonsulent Jacob Møller Foderhvede er stadig en vinderafgrøde Forudsætninger for succesfuld dyrkning af vinterhvede Produktion af mest mulig
Læs mereNyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen
Nyt fra Landsforsøgene 2016 Brian Kure Hansen Disposition Vinterraps Vinterhvede Vinterbyg Vårbyg Lysbladplet i vinterraps hvad kostede det? Bekæmpelse af lysbladplet i vinterraps Landsforsøg ved Labing
Læs mereHvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?
Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Andreas Østergaard, agronom, DLG Øst Gevinster i jagten på et nyt udbytterløft Stort set alle undergødsker
Læs mereRapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug
Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent
Læs mereHVEDE Eksporthvede Råvarekvalitet Målt værdi Kvalitetsregulering Eksporthvede Kvalitet Analyse Regulering
HVEDE Eksporthvede Råvarekvalitet Målt værdi Kvalitetsregulering Eksporthvede Kvalitet Analyse Regulering Knækkede kerner Basis 3,0% 3,0 og derunder 3,1 og derover Over 3% Tillægges er Vand Basis 14,5%
Læs mereBejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby
Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Fusarium angrebne hhv. uangrebne planter 2... 20. november 2014 Forsøg
Læs mereI EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?
Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt
Læs mereHVEDE Eksporthvede Råvarekvalitet Målt værdi Kvalitetsregulering Eksporthvede Kvalitet Analyse Regulering
HVEDE Eksporthvede Råvarekvalitet Målt værdi Kvalitetsregulering Eksporthvede Kvalitet Analyse Regulering 0,0-0,3 0,4-0,5 0,6-0,9 1,0 og derover Fradrag: 1,00 kr. pr. 100 kg Fradrag: 0,25 kr. pr. 0,1%
Læs mereKornproduktion foder og salgsafgrøder
Kornproduktion foder og salgsafgrøder v. landskonsulent Jon Birger Pedersen Danmarks kornbalance, 2002/03 1000 tons Høst Lagerændring Udsæd Eksport Import Mel og gryn Malt Foder 8.543-216 288 1.682 917
Læs mereNy dværgsort er den højestydende i 2008
sorter Ny dværgsort er den højestydende i 2008 Dværgsorten Buggy har i årets landsforsøg givet hele 13 procent i merudbytte i forhold til målesorten Pergamon. Sidste års højestydende sort, Dominik, har
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereHAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering.
HAVRE Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg To nummersorter NORD 14/314 og Nord 14/124 giver med forholdstal for udbytte på 4 og 2 de største udbytter i landsforsøgene med havresorter. De følges
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereHVEDE Eksporthvede Råvarekvalitet Målt værdi Kvalitetsregulering Eksporthvede Kvalitet Analyse Regulering
HVEDE Eksporthvede Råvarekvalitet Målt værdi Kvalitetsregulering Eksporthvede Kvalitet Analyse Regulering Knækkede kerner Basis 3,0% 3,0 og derunder 3,1 og derover Over 3% Tillægges er Vand Basis 14,5%
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 18XX Resultater fra vinterbyg, hvede, rug og triticale kan nu betragtes som endelige. I forhold til høsten 2017 er der fundet: 1,2 til
Læs mereKonsulenttræf Jesper Kystgaard Jakob Skodborg Jensen Just Bach Andersen. Nyt til sæsonen. Pictor Active Nyt svampemiddel til raps Caryx - forår
Foto: Demoforsøg med ubehandlede storparceller Haderslev - hvede2017 Konsulenttræf 2018 Jesper Kystgaard Jakob Skodborg Jensen Just Bach Andersen Nyt til sæsonen Pictor Active Nyt svampemiddel til raps
Læs mereKartoffelafgiftsfonden
Afrapportering af KAF projekt 2018 1. Titel Nye modeller til bekæmpelse af kartoffelskimmel. Test af hollandsk model i sammenligning med danske systemer 2. Projektdeltagere Bent J. Nielsen, Forskningscenter
Læs mereNye afgrøder fra mark til stald?
Nye afgrøder fra mark til stald? Ved planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO Viborg Fodringsseminar VSP april 2014 Overvejelser ved optimering af afgrøde- og sædskiftevalg? Korn Byg og hvede det, vi
Læs mereUdvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre
Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Krogerup Avlsgaard A/S 2003 Innovationsprojekt Med henblik på at finde dyrkningsmetoder, der kan sikre grynkvaliteten i havre
Læs mereDyrkning af maltbyg. Sortsvalg Gødning. Behandling efter høst. Placering af gødning Delt gødskning N-min, Cropsat
Dyrkning af maltbyg Sortsvalg Gødning Placering af gødning Delt gødskning N-min, Cropsat Behandling efter høst Sortsvalg, kvalitetskrav Sortering Proteinprocent Spireenergi Vandprocent Knækkede kerner
Læs mere10 GODE GRUNDE - TIL AT VÆLGE CERTIFICERET SÅSÆD
VINTERSÆD2019 10 GODE GRUNDE - TIL AT VÆLGE CERTIFICERET SÅSÆD CERTIFICERET SÅSÆD ER SORTSREN 1 Sortsren såsæd medfører, at alle planter i marken er ensartede m.h.t. modning, stråstyrke, kvalitet o.s.v.
Læs mereProduktion af maltbyg
Produktion af maltbyg Agerskov Kro 28. januar 2008 Niels Frandsen Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 Kilder: Landsforsøgene Danish Malting Group A/S Kvalitetskrav byg til malt Udskrevet d. 29. januar
Læs mereForbedr din produktionsøkonomi med hybridrug - hybridrugen producere mange og billige foderenheder
Forbedr din produktionsøkonomi med hybridrug - hybridrugen producere mange og billige foderenheder I det moderne, europæiske landbrug kan hybridrug komme til at spille en afgørende rolle. På mildere og
Læs mereGØDSKNING OG VÆKSTREGULERING
GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING Indeholder uddrag fra SEGES Per Skodborg Nielsen, planterådgiver UDFASNING AF UNDERGØDSKNING RÅPROTEIN I KORN 1998-2015 MERVÆRDI AF 1 % MERE PROTEIN Kr. pr. 100 kg Soya Hvedepris,kr.
Læs mereFØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
Læs mereOptimeret brug af svampemidler i korn
Optimeret brug af svampemidler i korn AgroPro Planteavlsdag Comwell 31. Januar 2018 v/hans Jørgen Bak, agropro Historiske merudbytter i 2017 Ikke set større siden 1998 Skyldes det fugtige år, med stort
Læs mereFULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016
FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 NU ER DER GÅET HUL PÅ GØDNINGSSÆKKEN! Udbytte (ton pr. ha) MANGE ÅRS UNDERGØDSKNING 1994 N kvoter indføres i DK
Læs mereDet Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Nye svampemidler i korn 2010 1,5 l Ceando = 1,0 l Opus + 0,5 l Flexity 1,0 l Prosaro
Læs mereFormler til brug i marken
HJ 10-001 Revideret den 12. december 2005 Formler til brug i marken Anlæg Afsætning af en vinkel 5 ved brug af målebånd 3 4 Såning Gødskning Udsædsmængde (kg pr. ha) = Kg næringsstof = Plantetal/m2 TKV
Læs mereVårsæd Vælg den rigtige sort til DIN bedrift NIELSEN & SMITH A/S. Kontakt os: SORTSREPRÆSENTANT
Siden 1928 NIELSEN & SMITH A/S SORTSREPRÆSENTANT Vårsæd 219 Vælg den rigtige sort til DIN bedrift Kontakt os: +45 43 29 88 88 Maltbyg Når der skal vælges maltbygsort, er det vigtigt at vælge en sort som
Læs mereDLG VækstForum 2012. Hvordan sikrer vi fremtidens svampebekæmpelse i korn?
DLG VækstForum 2012 Hvordan sikrer vi fremtidens svampebekæmpelse i korn? Fungicider Hvordan sikrer vi fremtiden? Vinterhvede Anvend de redskaber der findes i kassen Se på midlernes stærke sider Skift
Læs mereTIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK. Vær med på den grønne revolution
TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK Vær med på den grønne revolution Dyrk hybridraps og få et sikkert merudbytte og en god rapsmark hvert år Hybridraps er blevet dyrket i danmark de
Læs mereSygdomme og skadedyr i korn
Sygdomme og skadedyr i korn Ghita Cordsen Nielsen Jeg har valgt at koncentrere mig om svampebekæmpelse i hvede og bekæmpelse af agersnegle. Forsøgene med bladlusbekæmpelse i hvede og vårbyg er der ikke
Læs mereSvampestrategi 2017 Dit nettoudbytte
Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte Hkg/ha 14 12 10 8 Bruttomerudbytter for svampebekæmpelse i mest dyrkede hvedesorter, landsforsøg i vinterhvede Omkostninger til delt akssprøjtning med samlet 75 procent
Læs mereVinterhvede. KWS Lili. Torp. Pistoria. KWS Nils. KWS Cleveland. Hereford. KWS Dacanto. Mariboss
Vinterhvede Du skal gå efter den sort der passer til DIN bedrift! I Hornsyld Købmandsgaard A/S kender vi den enkelte sorts egenskaber, således at det er nemmere at vælge den sort som passer til formålet.
Læs mereYara N-Sensor. Få mere ud af marken
Yara N-Sensor Få mere ud af marken Styringsværktøjet i marken Yara N-Sensor er et styringsværktøj, som du kan anvende i hele vækstsæsonen. Til informationsindsamling, ved aktiv udførelse f.eks. ved gødskning
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i korn. ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen
Ukrudtsbekæmpelse i korn ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen Behandlingshyppighed Mål 2002 2,0 81-85 1990 1994 1998 2000 Landbrugets Rådgivningscenter Lavt behandlingsindeks
Læs mereVintersæd 2016/17. Vælg den rigtige sort til DIN bedrift HORNSYLD KØBMANDSGAARD A/S
Vintersæd 216/17 Vælg den rigtige sort til DIN bedrift HORNSYLD KØBMANDSGAARD A/S Vinterhvede Du skal gå efter den sort der passer til DIN bedrift! I Hornsyld Købmandsgaard A/S kender vi den enkelte sorts
Læs merePesticidhandlingsplan II. Landskonsulent Poul Henning Petersen og Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen
Pesticidhandlingsplan II Landskonsulent Poul Henning Petersen og Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen Pesticidhandlingsplan II Status Landmandens økonomi Kan vi reducere forbruget yderligere? Mekanisk
Læs mereAnvendelsesorienteret Planteværn 2011
& Anvendelsesorienteret Planteværn 2011 VII Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans), kartoffel bladplet (Alternaria solani & A. alternata) samt rodfiltsvamp (Rhizocto nia solani) i kartofler
Læs mereDYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY
DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY TM BELFRY STØRRE UDBYTTE, MINDRE STRESS Hyvido hybrid vinterbygsorter adskiller sig på en række områder rent dyrkningsteknisk fra linjesorter. Det drejer sig specielt om såtid,
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i vintersæd. DuPont. Lexus
Ukrudtsbekæmpelse i. vintersæd DuPont Lexus Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd Fortsat vigtig med effektiv ukrudtsbekæmpelse i efteråret Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd Lexus i DuPont mix : Meget bred løsning
Læs mereInnovativ Bejdsning. Innovativ Bejdsning
2012 2012 Innovativ Bejdsning Innovativ Bejdsning Innovativ bejdsning fortsættelse 2012 Indledning I 2011 nytænkte vi måden at bejdse på, med lidt inspiration fra udlandet. Resultaterne var meget lovende
Læs mereFørste svampemiddel formuleret som en oliedispersion (OD)
Første svampemiddel formuleret som en oliedispersion (OD) er en videreudvikling af OD Bell, hvor pyraclostrobin (Comet) er integreret i formuleringen. er det første svampemiddel til korn i Danmark, som
Læs mereKvaliteten i vinterbyg til malt er den i orden? Kim Jørgensen Danish Malting Group A/S
Kvaliteten i vinterbyg til malt er den i orden? Kim Jørgensen Danish Malting Group A/S 2 Byg høst 2009 - EU 27 data fra Interbrau - Hamborg kha mt/ha Produktion [kton] Selektion [kton] Maltbyg [kton] Vinter
Læs mereHESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering
HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter
Læs mereVårsæd Vælg den rigtige sort til DIN bedrift HORNSYLD KØBMANDSGAARD A/S
Vårsæd 216 Vælg den rigtige sort til DIN bedrift HORNSYLD KØBMANDSGAARD A/S Maltbyg Når der skal vælges maltbygsort, er det vigtigt at vælge en sort som både danske og udenlandske malterier efterspørger.
Læs mereDét skal vi forholde os til i 2017
Dét skal vi forholde os til i 2017 1 Fungicideffekt mod septoria i 2006 % effekt (vurderet på de 2 øverste blade i st. 65-73) 100 90 80 70 60 Septoria DJF 2006 Semi-field forsøg Uddrag ¾ dosering Sort:
Læs mereKvælstof koster. - især når det mangler. Det koster udbytte. Det koster kvalitet
Kvælstof koster - især når det mangler Det koster udbytte Det koster kvalitet Indholdsfortegnelse Mindre kvælstof, mindre udbytte, dårligere kvalitet... side 4 Derfor tilfører landmænd gødning... side
Læs merevintersæd 2014 produktinformation
vintersæd 2014 produktinformation Stærke vintersædssorter til sæson 2014/2015. Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber. Danish valg af agros rapssort kvægfoderprogram 2014 Vinterraps - kort og
Læs mereFUNGICIDRESISTENS HOS SEPTORIASVAMPEN I HVEDE
FUNGICIDRESISTENS HOS SEPTORIASVAMPEN I HVEDE Thies Marten Wieczorek, Ph.d. studerende Lise Nistrup Jørgensen, senior forsker FUNGICIDER MOD SEPTORIA Virkemekanismer Indgår i Resistensrisiko Phtalamid
Læs mereLise Nistrup Jørgensen, Bent J. Nielsen, Helene Saltoft Kristjansen, Hans-Peter Madsen & Hans Hansen
2 Sygdomsangreb 2013 Lise Nistrup Jørgensen, Bent J. Nielsen, Helene Saltoft Kristjansen, Hans-Peter Madsen & Hans Hansen I dette afsnit nævnes fortrinsvis, hvilke forekomster der har været af svampesygdomme
Læs mereHYVIDO HYBRID VINTERBYG
HYVIDO HYBRID VINTERBYG STØRRE UDBYTTE, MINDRE STRESS l Kernekvalitet på linje med de bedste toradede sorter l Tidlig høst = mere tid til rapssåning l Særdeles robuste og stresstolerante TM Grobund for
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 214 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 214 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereBell og de kommende nye SDHI fungicider
Bell og de kommende nye SDHI fungicider Lise Nistrup Jørgensen Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr Aarhus Universitet - Flakkebjerg Indhold Virkemekanisme Udviklingsforløb Testede produkter Resultater
Læs mereKernemajs dyrkning og fodring i praksis
Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Af Planteavlskonsulent Hans Kristian Skovrup, Sønderjysk Landboforening Svineproduktionsrådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Kongres 26. oktober 2010,
Læs mereHoveddata på bygsygdommenes biologi
Bygsygdomme Hoveddata på bygsygdommenes biologi Spredning Krav til vært latentstid Temperatur optimum Meldug Vind, spildkorn Grøn, Biotrof Bygrust Bipolaris Fusarium spp. Skoldplet Bygbladplet Ramularia
Læs mereStrategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse
Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede
Læs mereRisiko-regneark Planteproduktionen
Risiko-regneark Planteproduktionen, 8200 Aarhus N For en planteproducent er det forventede dækningsbidrag baseret på forventede udbytter og forventede priser. Derfor er der altid en risiko for, at udbytter
Læs mereTriazolers effekt i Danmark og andre europæiske lande Eurowheat
Triazolers effekt i Danmark og andre europæiske lande Eurowheat - 2015 Lise Nistrup Jørgensen, Niels Matzen, Jens Grønbech Hansen, Poul Lassen Institut for Agroøkologi Formål med projektet - Eurowheat
Læs mereFordeling af kernevægt, protein- og ß-glucanindhold i to rækker af et Prisma vårbyg aks
Archived at http://orgprints.org/0000144 Variation i indholdsstoffer i korn kvalitet? Variation i indholdsstoffer i korn Den almene betydning af vendingen kvalitet er anvendelighed til specifikke formål.
Læs mereGræs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer
blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og
Læs mereDyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen
Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående
Læs mereStrategier for dyrkning af korn
Strategier for dyrkning af korn v. landskonsulent Jon Birger Pedersen og konsulent Erik Sandal Landbrugets Rådgivningscenter Strategier for dyrkning af korn Danske og udenlandske dyrkningskoncepter Hvad
Læs mere