Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt

Transkript

1 Patientinformation Blodtransfusion Velkommen til Sygehus Lillebælt

2 Til patienten: Informationen på de følgende sider bør læses, inden man som patient giver sit samtykke til transfusionsbehandling. Det er lovpligtigt, at samtykke skal indhentes inden transfusion indledes eller fortsættes. Samtykke meddeles sygeplejerske eller læge på afdelingen. Samtykket kan til enhver tid tilbagekaldes og skal fornyes ved hver indlæggelse.

3 BLODTRANSFUSION Hvad undersøges ved blodtypebestemmelse? Skal der gives transfusion må blodtypen kendes. ABO og RhD blodtyperne bestemmes. Der er fire ABO blodtyper: A, B, AB og 0, der kan kombineres med de to RhD blodtyper: RhD positiv og RhD negativ, så der i alt bliver otte forskellige blodtyper. Det undersøges også, om det er nødvendigt at tage hensyn til de man-ge andre blodtypesystemer (antistof-screentest). Det er der hos ca. 2 % af patienterne. Hvad undersøges ved BAC-testen? Før der vælges blodportioner, udføres der en Blodtypekontrol og en ny Antistof-screentest. Når blodportionerne udleveres, er de fundet ved Computerforligelighed. Viser antistof-screentesten, at det er nødvendigt at tage hensyn til andre blodtypesystemer end ABO og RhD, udføres en undersøgelse, hvor patientens og donors blod blandes. Hvorfor to stik? Blodtypen og BAC-testen skal tages ved to uafhængige blodprøver (to stik). Dette er en sikkerhedsregel, idet erfaringen viser, at uoverensstemmelse mellem navn og personnummer på glasetiketten og den person, blodet i glasset stammer fra, er en af de hyppigste årsager til alvorlige komplikationer ved transfusion. Når bioanalytikeren spørger om navn og personnummer hver gang, også selv om hun kender patienten, er det for at sikre, at oplysningerne på glasetiketterne er korrekte. Er det ikke synd, at børn skal stikkes to gange? Jo, men små børn kan ikke fortælle, hvem de er, og de kan ikke gøre omgivelserne opmærksomme på symptomerne, hvis de får en komplikation ved transfusion. Derfor er det ekstra vigtigt at sikre korrekt transfusionsbehandling ved to uafhængige blodprøver, når det drejer sig om børn.

4 Hvad sker der ved transfusionen? Transfusion gives ind i en blodåre gennem et drop. Inden transfusion tilkobles, skal en læge eller en sygeplejerske sikre, at det drejer sig om det rette blod til den rette patient. Patienten anmodes derfor om at sige sit fulde navn og personnummer ved hver transfusion. Er patienten ikke selv i stand hertil (barn, bevidstløshed, bedøvelse, demens), skal en anden person, der kender patienten, medvirke ved kontrollen. Det kan være pårørende eller personale. Hvor kommer blodet fra? Fra frivillige, ubetalte bloddonorer. Hvad sker der med donorblodet? Blodet deles i røde blodlegemer, blodplader og plasma. På den måde får patienten kun den del af blodet, der mangler. Blod fra en enkelt donor kan således gavne flere patienter. Hvad undersøges donorblodet for? Blodtypen (AB0 og RhD) kontrolleres. Endvidere undersøges blodet for AIDS-virus (HIV) og smitsom leverbetændelse type B og C. Hvorfor gives blodtransfusion? Røde blodlegemer (erytrocytsuspension) anvendes, når blodprocenten er så lav, at vævene ikke tilføres tilstrækkeligt ilt. Organismen har stor reserve af røde blodlegemer, derfor kan blodprocenten komme et godt stykke under normalområdet, før transfusion med røde blodlegemer er nødvendig. Blodplader er nødvendige for at blodet kan størkne (koagulere). Blodplader anvendes især til patienter i kemoterapi. Kemoterapien hæmmer knoglemarven, hvor blodpladerne dannes. Der opstår hurtigt mangel på blodplader, da deres levetid er 7 døgn. Blodplader (trombocytkoncentrater) gives for at standse eller forhindre blødning. Organismen har stor reserve af blodplader, og blodets indhold af blodplader skal være meget under normalområdet, før transfusion med blodplader er nødvendig. Det kan også være nødvendigt at tilføre blodplader ved meget voldsomme akutte blødninger.

5 Blodplasma (frisk frosset plasma) indeholder proteiner (Koagulationsfaktorer) af betydning for blodets evne til at størkne. Blodplasma anvendes hovedsageligt ved akutte større blødninger, hvor der opstår mangel på koagulationsfaktorer. Hvilke bivirkninger er der? Som ved al anden behandling ses der forskellige bivirkninger i forbindelse med transfusion. Bivirkningerne spænder fra harmløse til alvorlige, der kan medføre døden. De alvorlige er heldigvis uhyre sjældne. Den tilstand, der giver anledning til transfusion, vil normalt altid være så alvorlig, at fordelene ved blodtransfusion langt overstiger ulemperne. Giv besked til sygeplejersken, hvis du i forbindelse med transfusionen føler alment ubehag, får kulderystelser, smerter, åndenød, hududslæt, hurtig puls, kvalme, opkastning, diaré eller rød urin. Disse symptomer kan være tegn på en af de øjeblikkelige bivirkninger: nældefeber, feber, overfyldning af blodkarrene, alvorlig overfølsomhedsreaktion, akut ødelæggelse af donorblodlegemerne, lungeskade forårsaget af blodtransfusion eller forurening af blodproduktet med bakterier. Hvis du inden for tre måneder efter indlæggelse får feber, kulderystelser, gulsot, rød urin, hududslæt, kvalme, appetitløshed, opkastning, diaré eller åndenød, bør du søge læge og gøre opmærksom på, at du har fået transfusion. Ofte har din egen læge ikke denne oplysning. Disse symptomer kan være tegn på en af de sene bivirkninger: forsinket ødelæggelse af donorblodlegemer, blødninger efter transfusion, sygdom forårsaget af donorblods angreb på modtageren, smitsom leverbetændelse af type B og C eller HIV-smitte. Hvad er risikoen for at få en af de alvorlige transfusionskomplikationer? Risikoen for at en blodtransfusion resulterer i en komplikation, som patienten før eller siden dør af, er ca. 1 til Dette skal sammenholdes med risikoen for at dø eller få alvorlige varige mén, hvis man ikke får en nødvendig transfusionsbehandling. Risikoen kan også sammenlignes med, at 8 ud af danskere årligt omkommer i trafikken.

6 Kan eget blod anvendes? Transfusion med eget blod er kun mulig i ca. 5 % af alle tilfælde. Anvendelse af patientens eget blod er af flere årsager betydeligt dyrere end anvendelse af donorblod. Af disse grunde anvendes denne behandlingsform ikke i Danmark. Hjælp til selv-hjælp! Såfremt blodprocenten er lav før eller efter en operation, gavner det at spise indmad, torskerogn, kød, spinat, bælgfrugter og persille, der indeholder meget jern. Evt. jerntabletter i samråd med lægen. Hjælp til andre! Er du under 60 år og er du sund og rask, kan du blive bloddonor. I de første 6 måneder efter en evt. transfusion må du ikke tappes. Du må ikke være kronisk syg eller behandlet for kræft, ligesom visse andre sygdomme udelukker fra donorvirksomhed. Fortæl familie og venner, at det nytter, og at der altid er brug for flere donorer. Tilmelding kan ske i den lokale blodbank eller på

7 Notater:

8 Sygehus Lillebælt Klinisk Immunologsk Afdeling og Blodbank, rev. okt