OM Hovedgaden V.

Transkript

1 OM Hovedgaden V. Hornum Side 1 Oliebranchens Miljøpulje OM Hovedgaden V. Hornum OM sag Supplerende undersøgelser Maj 2010 (revideret december 2010 og oktober 2011) Udgivelsesdato Projekt : : 06. oktober Udarbejdet Kontrolleret : : Søren Trads og Lise Kristensen Jacob Steffensen

2 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING Baggrund Formål 4 2 UDFØRTE UNDERSØGELSER Borearbejde Analyser af jordprøver Indmåling af boringer Vandprøvetagning og synkronpejlinger Poreluftprøvetagning 7 3 RESULTATER Geologi og hydrogeologi Analyse af jordprøver Analyse af vandprøver Vandprøvetagning med henblik på vurdering af potential for naturlig nedbrydning Poreluftanalyser Resultater fra tidligere gennemførte moniteringsrunder 19 4 VURDERING AF RESULTATER 21 5 KONKLUSION 25 BILAG Bilag 1: Borejournaler Bilag 2: Feltpapirer (inkl. XYZ-koordinater af boringer) Bilag 3: Analyserapporter Bilag 4: Oversigtskort for området med placering af boringer Bilag 5: Lokalt potentialekort for området, maj 2010 Bilag 6: Geologisk tværsnit (N-S, SV-NØ og Ø-V) Bilag 7: Oversigtsplan med formodet forureningsudbredelse i grundvandet Bilag 8: Analysetabel fra tidligere udførte undersøgelser (okt./nov. 2008)

3 Side 3 1 INDLEDNING I forlængelse af tidligere udførte undersøgelser i området ved Hovedgaden 62-64, Vester Hornum, har Grontmij på vegne af OM etableret en række nye filtersatte boringer nedstrøms de tidligere konstaterede olieforureninger samt foretaget prøvetagning af vandprøver fra det sekundære grundvandsmagasin. Placering af boringer, prøvetagningsparametre mv. er inden opgavens opstart afstemt mellem Grontmij, OM og Region Nordjylland. Der er foretaget borearbejde ad flere omgange i perioden oktober 2009 september Nærværende rapport beskriver det udførte arbejde, observationer og resultater samt risikovurderer overfor boligerne nedstrøms forureningsfanen (Risevej) og overfor Vester Hornum Vandværk. 1.1 Baggrund I forbindelse med, at Region Nordjylland har udført forureningsundersøgelser på Hovedgaden 63A, 63B og 65, Vester Hornum /5/ og /6/, er der påtruffet forurening, der medfører usikkerheder ved de tidligere vurderinger af forureningsudbredelse og strømningsretning fra OM-sag Hovedgaden På den baggrund blev der på vegne af OM i oktober/november 2009 udført supplerende undersøgelser (5 nye filtersatte boringer, FB301 FB305, med udtagning af vandprøve, synkronpejlerunde mv.) for at fastlægge forureningsudbredelse af benzinforurening fra den tidligere tankstation på Hovedgaden og strømningsretning mv. Forureningsbilledet blev efter den første del af de supplerende undersøgelser vurderet at være forholdsvist klart. Vi har sandsynligvis at gøre med en forureningsfane fra Hovedgaden Forureningen befinder sig i sandmagasinet ca. 7 m u.t. Resultaterne af disse undersøgelser har vist en relativ god afgrænsning af forureningsfanen i grundvandet i nord- og sydgående retning, bl.a. mod vandværket i sydlig retning. Det vurderes på den baggrund, at fanen er passeret forbi vandværksboringen i behørig afstand uden at påvirke vandkvaliteten. Der var dog på dette grundlag begrænset viden om forureningsforholdene nedstrøms (sydvest) for den kendte grundvandsforurening. Der manglede således kendskab til en nærmere afklaring af forureningsfanens beliggenhed af hensyn til risikovurdering overfor indeklima i nedstrøms ejendomme. Det blev derfor besluttet at udføre yderligere undersøgelser i området. På den baggrund blev der på vegne af OM i januar/april 2010 udført endnu en runde supplerende undersøgelser (6 nye filtersatte boringer, FB401 FB406, med udtagning af vandprøve, synkronpejlerunde mv.) for at fastlægge forureningsudbredelse og strømningsretning mv.

4 Side 4 Dette har medvirket til en mere præcis fastlæggelse af grundvandsforureningsfanen, hvorefter der i november 2010 er valgt at foretage poreluftmålinger ved alle de boliger (4 stk.) som ses at ligge indenfor forureningsfanen. Der er i den forbindelse også udtaget supplerende vandprøver for vurdering af naturlig nedbrydning af oliekomponenterne. I forhold til boligerne på Hovedgaden 65 og 67 samt Risevej 10 og 12 vurderes det, at alle ligger indenfor forureningsfanens afgrænsning. Det er dog vurderet, at benzinforureningen i det sekundære grundvandsmagasin ikke udgør en risiko for indeklimaet i de fire boliger. På baggrund af beskrivelsen af redoxforholdene og naturlig nedbrydning i området vurderes det at beliggenheden af forureningsfanen i det sekundære grundvand er relativ stabil, og således kun flytter sig ganske lidt afhængigt af årstidsbestemte fluktuationer i grundvandets strømningsretning. Det er vurderet, at den OM-relaterede forureningsfane med benzinkomponenter i det sekundære grundvand bevæger sig nord om Vester Hornum Vandværk. Det er desuden indledningsvis vurderet, at benzinforurening ikke udgør en risiko for det dybereliggende primære grundvandsmagasin i kalken. For med større sikkerhed at fastslå denne vurdering, er der i juni 2011 etableret en dyb boring (FB410) centralt i forureningsfanen. Denne boring er filtersat i 3 forskellige dybder i det sekundære magasin for at undersøge om der sker en nedadrettet spredning af benzinforureningen i det sekundære magasin, med en deraf følgende risiko for at der kan ske en spredning til det underliggende primære magasin. Ved samme lejlighed er der etableret en filtersat boring FB411 i en nordlige del af forureningsfanen for at få en mere sikker/præcis afgrænsning af fanen i denne retning. 1.2 Formål De samlede supplerende undersøgelser har til formål: At forbedre den geologiske forståelse af området og udføre en fornyet vurdering af restforureningen fra Hovedgaden 62-64, herunder risikovurdering overfor boligerne på Risevej. At afklarer risikoen for en nedadrettet spredning af benzinforureningen i det sekundære magasin. viden om strømningsretningen i det sekundære magasin i området ved Hovedgaden og Risevej 8-18 og opdaterer risikovurderingen overfor vandværket i Vester Hornum.

5 Side 5 2 UDFØRTE UNDERSØGELSER 2.1 Borearbejde Der er udført 13 nye filtersatte boringer i området i forbindelse med de supplerende undersøgelser; dels 5 boringer udført i oktober/november 2009 (FB301 FB305) og dels 6 boringer udført i januar/april 2010 (FB401 FB406). Endelig er der udført 2 forede boringer (FB410 og FB411) i juni/juli Boringerne er alle filtersat med 2 m filterrør omkring vurderet beliggenhed af grundvandsspejl på udførelsestidspunktet. Dog er der i boringerne FB302 og FB403 sat filterrør på 3 m, da der i forbindelse med borearbejdet var tvivl om beliggenheden af GVS. Desuden er FB410 filtersat i 3 forskellige intervaller i det sekundære grundvandsmagasin. Alle boringer er udført af entreprenør Christian Rytter A/S med kranrig. Der er benyttet Ø63 filterrør, og boringerne er afsluttet i terræn med betonrør med betonlåg. I nedenstående tabel 1 er alle nye boringer oplistet med boredybde, filterdybde, kote mv. De tidligere udførte boringer, som er medtaget i prøvetagningsrunden, er ligeledes medtaget nederst i tabellen. Boringsnr. Terrænkote Rørtopkote Boringsdybde (m u.t.) Filtersætning (m u.t.) Kote for GVS ( )* Kote for GVS ( )* Kote for GVS ( )* FB301 36,30 36,18 8,0 6,0 8,0 28,72 28,74 28,28 FB302 36,47 36,35 9,5 6,5 9,5 28,64 28,60 28,25 FB303 36,59 36,43 9,2 7,2 9,2 28,28 28,22 27,73 FB304 36,67 36,55 10,0 8,0 10,0 28,29 28,26 27,85 FB305 36,78 36,61 9,7 7,7 9,7 28,34 28,30 - FB401 37,33 37,30 8,5 6,5 8,5-32,51 - FB402 37,46 37,30 10,8 8,8 10,8-27,55 - FB403 39,70 39,62 14,0 11,0 14,0-27,41 - FB404 43,45 43,27 17,3 15,3 17,3-27,11 - FB405 40,45 40,39 14,5 12,5 14,5-27,07 - FB406 45,11 45,12 19,0 17,0 19,0-27,64 - FB410A 36,13 36,03 9,0 7,0 9, ,03 FB410B 36,22 36,06 12,0 10,0 12, ,56 FB410C 36,10 36,15 19,0 17,0 19, ,95 FB411 37,03 36,96 10,5 8,5 10, ,06 B14 35,64 35,56 8,5 3,5 8,5 28,51 28,46 - B27 36,08 36,07 11,5 7,5 11,5 28,22 28,20 27,87 FB105 35,50 35,43 8,0 6,0 8,0 28,11 28,46 - FB201 35,80 35,79 8,0 6,0 8,0 28,60 28,61 - FB202 35,69 35,50 8,0 6,0 8,0 28,50 28,50 28,0 FB206 35,64 35,59 9,0 7,0 9,0 28,65 30,35 - FB207 35,56 35,43 8,0 6,0 8,0 28,44 28,41 - Tabel 1: Liste med boringer, koter, filtersætning mv. for boringer i undersøgelsesområdet i Vester Hornum *: Der er foretaget synkronpejlerunde umiddelbart før vandprøvetagning

6 Side 6 I forbindelse med borearbejdet er der udtaget jordprøve for hver 0,5 m opboret jord. Dog er der ikke udtaget jordprøver fra boring FB410 i intervallet fra ca. 13,0 m u.t. til boringsbund (ca. 19,0 m u.t.). Grunden til dette er, at der er truffet grundvand i boringen fra omkring 7,5 m u.t., og fra omkring 13 m u.t. var det ikke længere muligt at få jordprøve med op på sneglen, da materialet (primært opslemmet sand og kalk) simpelthen gled af sneglen. Prøvematerialet fra boring FB410 i jordprøverne fra ca. 9,0 m u.t. til 13,0 m u.t. vurderes ligeledes at være delvist sammenblandet af samme grund. Alle udtagne jordprøver er undersøgt for indhold af flygtige organiske komponenter med PID- måling. PID-målingerne er foretaget af Højvang Miljølaboratorium A/S. Der er endvidere foretaget geologisk bedømmelse af alle jordprøver fra de nye boringer. Den geologiske bedømmelse er sammen med resultaterne af PID-målingerne samlet i en borejournal for den enkelte boring. Borejournalerne er vedlagt som bilag 1. Placering af boringerne kan ses af oversigtskort for området, bilag 4. Det skal nævnes, at udførelsen af borearbejdet for en del af de supplerende undersøgelser blev udført over 3 omgange; borearbejdet blev igangsat den 28. januar 2010 med boringerne FB401 FB403. FB403 kunne imidlertid ikke afsluttes pga. vejrliget (kraftig frost og store snemængder). Borearbejdet ved FB403 blev herefter genoptaget og afsluttet den 2. marts Derefter blev det besluttet at foretage vandprøvetagning på disse 3 boringer og vurdere på resultaterne inden afsætning og udførelse af de sidste 3 boringer. Boringerne FB404 FB406 er således udført i perioden april Analyser af jordprøver På baggrund af PID-målinger og feltbedømmelse af den opborede jord er der udvalgt én jordprøve fra hver boring til akkrediteret laboratorieanalyse. Der er dog fra boring FB403 udvalgt 2 jordprøver til analyse, da boringen er udført over 2 omgange. Fra boring FB410 er der desuden 3 jordprøver til analyse, da boringen er filtersat i flere forskellige intervaller. Der er således i alt udvalgt 16 jordprøver til akkrediteret analyse. Jordprøverne er analyseret for indhold af kulbrinter samt BTEX Indmåling af boringer Alle boringer, der har indgået i prøvetagningsrunderne, er opmålt/indmålt af eksternt landinspektørfirma. Boringerne FB301 FB305 samt FB401 FB406 er indmålt af Landinspektørfirma Asger Laurberg. Boringerne FB410 og FB411 er indmålt af Landinspektørfirmaet Geopoint ApS i Aars. Koordinatlister af alle punkter (rørtop i boring og terræn ved boring) er vedlagt i bilag 2. Alle indmålte z-koordinater er desuden vist i ovenstående tabel 1.

7 Side Vandprøvetagning og synkronpejlinger Der er udtaget vandprøver til analyse i perioden på følgende tidspunkter: November 2009, 12 vandprøver (efter færdiggørelse af FB301 FB305) Marts/maj 2010, 18 vandprøver (efter færdiggørelse af FB401 FB406) August/september 2011, 7 vandprøver (efter færdiggørelse af FB410 og FB411) Vandprøverne er analyseret for indhold af kulbrinter og BTEX samt MTBE. Ved prøvetagningsrunden i november 2009 og sidste prøvetagning i september 2011 er der dog ikke analyseret for indhold af MTBE. Endvidere er der i november 2010 udtaget grundvandsprøver fra 4 udvalgte boringer (B27, FB202, FB304 og FB305) med henblik på at beskrive redoxforholdene i grundvandet og vurdere potentialet for naturlig nedbrydning i området. Der er foretaget to synkronpejlerunder (november 2009 og maj 2010) med henblik på at vurdere grundvandets strømningsretning i det sekundære magasin. Synkronpejlerunderne er foretaget umiddelbart før udtagning af vandprøver til analyse. Desuden er der foretaget en mini pejlerunde i august 2011 efter udførelse af boringerne FB410 og FB411. Denne pejlerunde er udført for at tjekke om vandspejlet i boringerne FB410 og FB411 passer ind med vandspejlsniveau i de omkringliggende boringer. Både synkronpejlerunder og vandprøvetagninger er foretaget af Højvang Miljølaboratorium A/S. Dog er vandprøvetagningen i marts 2010 foretaget af Grontmij (3 vandprøver). Feltpapirer fra prøvetagningerne er vedlagt som bilag Poreluftprøvetagning Der er i november 2010 udtaget 2 poreluftprøver ved hver af boligerne på adresserne Hovedgaden 67, Hovedgaden 65, Risevej 10 og Risevej 12, Vester Hornum, da disse boliger er vurderet at ligge indenfor grundvandsforureningsfanen (se bilag 7). Placeringen af poreluftmålepunkterne (PL1- PL8) er inden udførelsen afstemt med Region Nordjylland. Placeringen er vist på oversigtskortet, bilag 4. Poreluftmålingerne er udført som udendørs målepunkter, ved boligerne dog uden for deres influenszone. Ved målingerne er et poreluftspyd er nedrammet mellem 1,0 1,5 m under terræn (afhængig af modtryk, evt. hængende sekundært grundvand mv.), hvorefter der er med Ripo-pumpe suges med et flow på ca. 0,75 l/min gennem et kulrør. Feltpapirer fra prøvetagningerne er vedlagt som bilag 2. Kulrørene er efterfølgende indsendt til analyse for indhold af C 9 -C 10 aromater, totalkulbrinter og BTEX.

8 Side 8 3 RESULTATER 3.1 Geologi og hydrogeologi Regional geologi: Interesseområdet er tidligere beskrevet i forbindelse med undersøgelser ved V. Hornum /1/. Området ligger i et morænelandskab fra sidste istid. Jordbunden er overvejende sandet. Umiddelbart syd- og øst for Vester Hornum By findes nogle lavtliggende områder bestående af postglacial hævet havbund. Endvidere findes rester af randmorænebakker, samt dødisrelief i området /3/. Randmorænebakkerne indikerer, at de geologiske forhold kan være ganske komplicerede. Ifølge DGU-boringer i området /4/ udgør den kvartære del af lagserien mellem ca. 27 og 38 m. Herunder findes kalk. De kvartære sedimenter består af smeltevandssand-, -silt og -ler samt moræneler og -sand. Geologien er varieret; i én boring (DGU nr ) findes ca. 15 m smeltevandssand, som overlejrer ca. 12 m smeltevandssilt. Herunder findes ca. 12 m moræneler overlejrende kalk. I en anden boring (DGU nr ) findes under 1 m smeltevandssand, ca. 15 m moræneler. Moræneleret overlejrer 3-4 m smeltevandssand, ca. 4 m moræneler og ca. 12 m smeltevandssand. Herunder findes kalk. Interesseområdet ligger inden for indvindingsoplandet til Vester Hornum Vandværk, i et område med særlige drikkevandsinteresser /1/. Det primære grundvandsmagasin knytter sig til kalken. Nærmeste overfladerecipient er Trend Å, beliggende ca. 1,3 km syd for lokaliteten. Lokal geologi Interesseområdet ligger i terrænkote ca Terrænet hælder mod sydøst. Som indikeret under beskrivelsen af de regionalgeologiske forhold, ses der stor variation i de kvartære aflejringer, selv over meget små afstande. Dette illustreres f.eks. i boringer FB402 og FB403 der er boret med 25 m afstand. I FB402, der er boret til 11m u.t., ses der i bunden ler overlejret af 1m smeltevandssand, der igen er overlejret af 7,5 m moræneler. Herover ses ca. 2 m smeltevandssand overlejret af ca. 1 m fyld. I FB 403, der er boret til 14 m u.t., ses der smeltevandssand i hele boringen kun afbrudt af et ca. 0,5 m tykt lag af smeltevandsler omkring 8,5 m u.t. I oversigtskortet i figur 1 ses placeringen af to profiler gennem området.

9 Side 9 Figur 1. Oversigtskort med placering af to profiler gennem området. I figur 2 er vist det N-S orienterede profil med tolkninger. Det tolkede og utolkede profil er vedlagt i bilag 6, og på begge profiler ses foruden boringerne med filtersætning, grundvandspejlinger, målte værdier for indhold af total kulbrinter og Benzen i grundvandet samt PID målinger over 5 ppm. Figur 2. Tolket N-S orienteret profil.

10 Side 10 På det tolkede N-S orienterede profil er vist 8 boringer. Profilet løber fra lige nord for Hovedgaden 69, over Hovedgade 67 og 65 til lige syd for Hovedgade 63A. På profilet ses fyldlag, det øvre sandlag, moræneleret og den øverste del af sandlaget hvor benzinforureningen er konstateret. Den vurderede udbredelse af benzinforureningen er vist med rødt, hvor den kraftigste del af forureningsfanen er vist med mørkere rød. Under sandlaget, hvor benzinforureningen er konstateret, ser der i andre dybe boringer (eksempelvis DGU nr ) i området et lerlag. Dette lerlag er ikke truffet i den dybe boring FB110 på profilet. Om lerlaget er fraværende eller ligger dybere er ikke afklaret med udførelsen af boring FB410. I figur 3 er vist det SV-NØ orienterede profil med tolkninger. Det tolkede og utolkede profil er vedlagt i bilag 6, og på begge profiler ses foruden boringerne med filtersætning, grundvandspejlinger, målte værdier for indhold af total kulbrinter og Benzen i grundvandet samt PID målinger over 5 ppm. Figur 3. Tolket SV-NØ orienteret profil. På det tolkede NØ-SV orienterede profil er vist 10 boringer. Profilet løber fra Risevej nr.14, over nr. 12 og nr. 10, ind over tømmerhandelsarealet, over Hovedgaden nr. 67 og nr.65 og indover den oprindelige hotspot ved benzinanlægget med tilhørende bolig/autoværksted. På profilet er vist en omtrentlig udbredelse af den restforurening der blev efterladt ved afværgen i Ligeledes er det område, hvor jorden blev bortgravet i 1999, markeret. På det tolkede NØ-SV orienterede profil ses fyldlag, det øvre sandlag, moræneleret og den øverste del af sandlaget hvor benzinforureningen er konstateret. Den vurderede udbredelse af benzinforureningen er vist med rødt, hvor den kraftigste del af forureningsfanen er vist med mørkere rød.

11 Side 11 Sammenfattet viser det overordnede billede af lokalgeologien fra terræn generelt et lag af fyld eller smeltevandssand lige under terræn. Herunder moræneler, der igen underlejres af smeltevandssand. I den dybe vandværksboring ses herefter endnu et lag af moræneler underlejret af smeltevandssand og herunder kalken. Den OM relaterede benzinforurening er fundet i smeltevandssand mellem de to morænelerslag. Hydrogeologi På baggrund af de eksisterende boringer, er der tolket 3 separate grundvandsmagasiner. Det primære grundvandsmagasin findes i kalken. Magasinet er spændt og er oprindeligt pejlet i kote ca. +13 m. Dette magasin vurderes i dag at være under påvirkning af vandindvinding. I smeltevandssandet mellem de to morænelerslag findes et sekundært grundvandsmagasin. Det er i dette magasin den konstaterede benzinforurening findes. På baggrund af de udførte pejlinger (se tabel 1) er der udarbejdet et potentialekort for dette magasin, og kortet ses i bilag 5. Grundvandsmagasinet ligger omkring kote +28 m. En mere detaljeret beskrivelse følger herunder. Det 3. grundvandsmagasin findes i det terrænnære smeltevandsand og fyldjorden, hvor det er påvist i enkelte boringer. Grundvandsmagasinet ligger i varierende kote ned til ca m. Potentialekortet (bilag 5) for det sekundære grundvandsmagasin, hvori benzinforureningen er konstateret, viser at grundvandsspejlet (GVS) overordnet hælder imod sydvest. Der ses en hældning på ca. 10 O / OO. De målte potentialer i de enkelte boringer fremgår af kortet. To pejlinger skiller sig ud, i boring FB206 ligger GVS ca. 2 m højere og i boring FB401 ca. 4 m højere end i de omkringliggende boringer. For FB 206 er der ikke noget i geologien omkring boringen, der kan forklarer afvigelsen, og der kan være tale om lokale forhold så som utætte kloaker eller lignende. Det skal nævnes at ved synkronpejlerunden, som blev gennemført i november 2009, var vandspejlet i FB206 kun ca cm højere end de omkringliggende boringer. Geologien i FB401 afviger fra hovedparten af de øvrige boringer, idet laget med moræneleret er relativt tyndt her. Det kan ikke vurderes, om dette kan give anledning til afvigelsen i GVS niveauet, eller om der kan være tale om andre lokale forhold. Både FB206 og FB401 er således ikke medtaget i den generelle vurdering af potentialeforholdene i området. Potentialekortet følger ikke umiddelbart topografien i området, hvor der ses en overordnet hældning af landskabet imod sydøst. Beskyttelse af det primære magasin Der er i 4 boringer fundet oplysninger om tykkelsen af det lerlag, der adskiller det primære magasin (kalken) fra sandlaget med den konstaterede benzin forurening.

12 Side 12 Figur 3. Profil gennem tre boringer med beskyttende lerlag over det primære magasin. I figur 3 er vist et profil gennem boringerne , der ligge vest for interesseområdet, boring der er indvindingsboring ved Vester Hornum vandværk, og boring der ligger nordøst for interesseområdet. Ligeledes er vist den nyligt udførte boring FB410. På profilet er det beskyttende lerlag korreleret mellem boringerne. Som det fremgår, er det beskyttende lerlag over det primære grundvandsmagasin ved vandværket ca. 3 m tykt. Imod vest ca. 450 m væk øges tykkelsen til minimum 12,5 m og imod nordøst ca. 525 m væk til 24 m. I boring 39.26B, der ligger godt 100 m syd for profilet også udenfor interesseområdet, er der kun fundet ler fra terræn til kalken, i alt 28 m ler. I boring FB410 blev lerlaget ikke påtruffet. Det var skønnet at sandlaget over leret havde en mægtighed på ca. 12 m. Overfladen af sandlaget blev påtruffet i kote + 28,8 og boringen blev afsluttet i sand i kote +16. Ud fra resultaterne af FB 410 kan det ikke hverken be- eller afkræftes, hvorvidt lerlaget befinder sig under kote +16. I alle dybe boringer i området, der findes geologiske beskrivelser for, er lerlaget beskrevet. Der er altså ikke noget, der indikerer, at det beskyttende lerlag skulle være fraværende ved FB 410. Dog kan det ikke udelukkes, at der kan være sket opsprækning af leret. Generelt betragtet aftager sprækkeintensiteten i moræneler med dybden, og da lerlaget ligge forholdsvis dybt i den geologiske lagserie, kan det formodes, at lerlaget kun i begrænset omfang er påvirket af sprækker. Grundvandsdata viser også, at sandlaget over moræneleret ikke er påvirket af indvinding, hvilket indikerer, at der ikke er hydrauliskkontakt mellem de to magasiner.

13 Side Analyse af jordprøver Der er som tidligere nævnt foretaget akkrediteret laboratorieanalyse af i alt 16 jordprøver. Resultaterne er sammenstillet i nedenstående tabel 2, og analyserapporterne er ligeledes vedlagt i bilag 2. Dybde (m u.t.) Kulbrinter >C5-C10 Kulbrinter >C10- C25 Kulbrinter >C25- C35 Totalkulbrinter >C5-C35 Benzen Toluen Ethylbenzen m/p- Xylen o- Xylen Sum BTEX Boring FB301 8,0 <2,5 <5,0 <10 # <0,10 <0,10 <0,10 <0,10 <0,10 # FB302 9, < ,33 3,7 2,7 1,8 0,23 8,8 FB303 8, < , FB305 7,0 <2,5 <5,0 <10 # <0,10 <0,10 <0,10 <0,10 <0,10 # FB304 9,5 <2,5 <5,0 <10 # <0,10 <0,10 <0,10 <0,10 <0,10 # FB401 6,0 <2,5 <5,0 <10 # <0,10 <0,10 <0,10 <0,10 <0,10 # FB402 10,5 <2,5 <5,0 <10 # <0,10 <0,10 <0,10 <0,10 <0,10 # FB403 7,0 <2,5 <5,0 <10 # <0,10 <0,10 <0,10 <0,10 <0,10 # FB403 13,5 <2,5 <5,0 <10 # <0,10 <0,10 <0,10 <0,10 <0,10 # FB404 16,0 <2,5 <5,0 <10 # <0,10 <0,10 <0,10 <0,10 <0,10 # FB405 11,0 <2,5 <5,0 <10 # <0,10 <0,10 <0,10 <0,10 <0,10 # FB406 17,5 <2,5 <5,0 <10 # <0,10 <0,10 <0,10 <0,10 <0,10 # FB410 7, < , FB410 10,0 <2,5 <5,0 <20 # <0,10 <0,10 <0,10 <0,10 <0,10 # FB410 12, < ,3 11 7, FB411 9,5 3,1 14 <20 17 <0,10 <0,10 <0,10 <0,10 <0,10 # Jordkvalitetskriterier ,5 Tabel 2: Analyseresultater på jordprøver udtaget i Vester Hornum i perioden november 2009 april #: ikke påvist. Som det ses af resultaterne i tabel 2, er der truffet forurening i jorden med olieprodukter, primært identificeret som benzin, i boringerne FB302 og FB303 samt i FB410. Jordprøverne fra boringerne med kulbrinteindhold er udtaget omkring grundvandsspejl, hvilket tyder på, at jordforureningen er tilført med grundvandet. Det ses ligeledes på borejournalerne for boringerne (bilag 1), at der i disse boringer måles kraftig PID-udslag fra omkring 8,0 m u.t. til 11,0 m u.t. (eller boringsbund). Fra terrænniveau og indtil omkring 8,0 m u.t. er der i boringerne kun registreret lave eller ingen PIDudslag. Med hensyn til boring FB410 er der desuden truffet meget høje PID indhold (over ppm) i jordprøverne udtaget fra m u.t.. Jordprøven fra 10,0 m u.t. er indsendt til akkrediteret analyse, men der blev ikke konstateret indhold af kulbrinter i denne prøve. Omvendt er der i jordprøven udtaget i 12,5 m u.t. målt indhold af totalkulbrinter på 320 mg/kg TS, mens der blot er målt et PID udslag på 6 ppm i denne prøve. Umiddelbart vurderes dette at skyldes den tidligere omtalt sammenblanding af prøvemateriale ved borearbejde under grundvandsspejl (Smering).

14 Side 14 Det skal ligeledes nævnes, at der i boringerne FB304 og FB403 er målt forhøjede PID-udslag i jordprøverne udtaget omkring grundvandsspejl, men ved de akkrediterede analyser af jordprøverne fra boringerne (ligeledes fra omkring GVS) er der ikke truffet indhold over laboratoriets detektionsgrænser for nogen af de analyserede parametre. 3.3 Analyse af vandprøver Der er overordnet set udtaget vandprøver ad 3 omgange ved nærværende supplerende undersøgelser; 1. gang i november 2009 efter udførelse af boringerne FB301 FB305 (vandprøver fra 7 tidligere udførte boringer samt 5 nye boringer, dvs. vandprøver fra i alt 12 boringer), 2. gang i marts/april 2010 efter udførelse af boringerne FB401 FB406 (vandprøver fra i alt 18 boringer), og 3. gang efter udførelse af boringerne FB410 og FB411 (vandprøver fra 2 boringer 4 filtre). Ved seneste prøvetagningsrunde (september 2011) er vandprøvetagningen fra boring FB410 gentaget, da der ved vandprøvetagningen i august 2011 ved en fejl var byttet om på vandprøverne af vandprøveudtageren. Denne fejl blev rekonstrueret ved samtale med vandprøveudtageren, men det blev alligevel besluttet at udfører en ekstra omgang vandprøvetagning i boring FB 410 i september. Resultaterne af vandanalyserne er sammenstillet i tabel 3a og 3b (udvalgte parametre), hvor der ligeledes er præsenteret tidligere resultater fra samme boringer fra seneste gange, hvor der er taget vandprøver (B14, B27, FB105, FB210, FB202, FB206 og FB207).

15 Side 15 Boring Dato Kulbrinter >C 5-C 10 Tabel 3a: Analyseresultater for grundvandsprøver udtaget i Vester Hornum (udvalgte analyseparametre) Alle resultater er i µg/l. #: Ikke påvist i.a.: Ikke analyseret Fed skrift: Kvalitetskriterium overskredet Kulbrinter >C 10-C 25 Kulbrinter >C 25-C 35 Totalkulbrinter >C 5-C 35 Benzen MTBE B , ,52 0, ,9 < 0, i.a ,3 0,15 B < , < , < ,4 3, <2,5 11 < ,49 i.a < ,74 6,6 FB , ,062 i.a <5,0* 10 <20* 10 0,64 i.a <5,0** <10** <20** # <0,1 5,6 FB < ,046 i.a < i.a ,6 FB < ,045 i.a < i.a < ,4 FB ,2 < ,0 i.a <2,5 17 <10 17 <0,1 i.a <2,5 17 <10 17 <0,1 <0,1 FB < 8 < i.a <2,5 24 <10 24 <0,1 i.a ,5 75 <10 80 <0,1 <0,1 FB <2,5 11 <10 11 <0,1 i.a <2,5 15 <10 15 <0,1 <0,1 FB < i.a < ,9 0,44 FB < i.a <10 32 <0,1 <0,1 FB < i.a < ,9 FB <2,5 <5 <10 # <0,1 i.a <2,5 <5 <10 # <0,1 <0,1 Vandkvalitetskriterier

16 Side 16 Boring Dato Kulbrinter >C 5-C 10 Tabel 3b: Analyseresultater for grundvandsprøver udtaget i Vester Hornum (udvalgte analyseparametre) Alle resultater er i µg/l. #: Ikke påvist i.a.: Ikke analyseret Fed skrift: Kvalitetskriterium overskredet Kulbrinter >C 10-C 25 Kulbrinter >C 25-C 35 Totalkulbrinter >C 5-C 35 Benzen MTBE FB <2,5 <5 <10 # <0,1 <0,1 FB <2, <0,1 <0,1 FB <0,1 FB <2,5 <5 <10 # <0,1 <0,1 FB <2,5 12 <10 12 <0,1 <0,1 FB <2,5 <5 <10 # <0,1 <0,1 FB410A <0, i.a. FB410B <5 < ,46 <0, < ,6 i.a. FB410C < ,3 <0, ,6 < ,51 i.a. FB < ,6 <0,1 Vandkvalitetskriterier Der er af laboratoriet identificeret benzin i vandprøverne fra boring FB302, FB201, FB202, FB14, FB303 og FB304 ved prøvetagningsrunden i november Ved prøvetagningsrunden i marts/april 2010 har laboratoriet identificeret benzin i vandprøverne fra boring B14, B27, FB201, FB202, FB302, FB304, samt FB403. Der er ved analyserunden i april 2010 truffet overskridelse af vandkvalitetskriteriet for MTBE i boringerne B27, FB105 og FB304. Det skal nævnes, at mange af boringerne i forbindelse med prøvetagningerne (både i november 2009, marts/april 2010 samt august/september 2011) har været lavt ydende. Dette har medført, at der for mange af vandprøvetagningerne ikke har kunnet udføres forpumpning, simpelthen pga. manglende tilstrømning til boringerne. Dette vurderes at kunne give en vis usikkerhed på analyseresultatet. I FB303 er indholdet af kulbrinter markant lavere ved prøvetagningsrunden i april 2010 sammenlignet med prøvetagningen i november 2009 (totalkulbrinter på 32 µg/l i april 2010 mod µg/l i november 2009). Der vurderes ikke umiddelbart at være en god forklaring på dette koncentrationsfald andet end muligvis ovenstående med analyseusikkerhed pga. manglende vandtilstrømning til boringen. Faldet kan også skyldes variationer i fluxen af forurenede stoffer i grundvandet, som kan være betinget af geologi, variationer af strømningshastighed og variationer i tilgængelighed af opløst forurenet stof i grundvandet.

17 Side 17 Højeste indhold af kulbrinter (både mht. totalkulbrinter og mht. benzinfraktionen) er målt i boring FB410 (filter FB410A). Ved prøvetagningsruden i september 2011 er der således målt indhold af totalkulbrinter i grundvandet i boring FB410A på µg/l, hvoraf C 5 C 10 fraktionen udgjorde µg/l. Det ses af resultaterne, at der sker en yderst begrænset nedadrettet spredning (eller opblanding) af den benzinforurening der er konstateret i det øverste filter i boring FB410. Således udgør de målte indhold af totalkulbrinter i filtrene FB410B og FB410C omkring 1 promille af indholdet i filter FB410A. Indholdene af totalkulbrinter i både filter FB410B og FB410C overskrider dog grundvandskvalitetskriteriet. Desuden er der målt høje indhold i boring FB202, hvilket har været tilfældet både ved de to prøvetagningsrunder ved nærværende undersøgelse samt ved seneste prøvetagningsrunde i Ved prøvetagningsruden i april 2010 er der således målt indhold af totalkulbrinter i grundvandet i boring FB202 på µg/l, hvoraf C 5 C 10 fraktionen udgjorde µg/l. I de 5 boringer, der er udført på Risevej (FB402 FB406), dvs. længst nedstrøms forureningen på Hovedgaden 62-64, er der ved prøvetagningsrunden i april 2010 truffet kulbrinteforurening i grundvandet i to boringer; FB402 og FB403. I grundvandsforureningen i boring FB402 er der imidlertid ikke identificeret indhold af benzin, og kilden til forurening må derfor være en anden end benzinforureningen på Hovedgaden Der er også tidligere truffet ikke OM-relateret olieforureninger i den sydlige del af undersøgelsesområdet. I boring FB403 er der derimod identificeret et relativt stort indhold af benzin i det undersøgte grundvandsmagasin, hvilket stemmer fint overens med den vurderede strømningsretning af det sekundære grundvand i området. Den nyeste boring FB411 viser med sit lave indhold at benzinkomponenter at forureningen er aftagende og stortset afgrænset mod nord Vandprøvetagning med henblik på vurdering af potential for naturlig nedbrydning I forlængelse af arbejdet med forureningsundersøgelsen, hvor fokus har været på afgrænsning af forureningsudbredelse i jord og grundvand, er der i november 2010 foretaget vandprøvetagning i udvalgte boringer med henblik på at vurdere potentialet for naturlig nedbrydning af olieforureningen i området. Dette er hovedsageligt foretaget for at vurdere stabiliteten af forureningsfanen i grundvandet. Prøverne er bl.a. analyseret for redoxparametrene ilt, nitrat, total-jern, opløst jern ( Fe 2+ ) og sulfat. De boringer der er udtaget vandprøve fra er: FB202, B27, FB304 og FB305. Årsagen til at vandprøverne er udtaget fra disse boringer er, at for at få data fra boringer som: Vurderes at ligge indenfor forureningsfanen (FB202 og FB304) Vurderes at ligge udenfor forureningsfanen (FB305) Vurderes at ligge på kanten af forureningsfanen (B27)

18 Side 18 Resultaterne af vandprøvetagningen foretaget i november 2010 er vedlagt i bilag 2, og der er desuden foretaget en sammenstilling af resultaterne i nedenstående tabel 4. Parameter FB304 FB305 B27 FB202 Temperatur ( o C) 10,2 9,9 9,9 10,9 ph 7,3 7,3 7,3 7,2 Ledningsevne (ms/m) 64,0 65,0 58,1 84,3 Ilt (mg/l) 0,37 7,9 0,67 0,78 Redoxpotent. (mv) Jern (mg/l) 0,24 0,13 0,032 2,0 Jern, filtreret (mg/l) 0,087 <0,001 0,0012 2,0 Chlorid (mg/l) Nitrat (mg/l) 0, ,2 Sulfat (mg/l) ,2 Tabel 4: Analyseresultater for grundvandsprøver udtaget i Vester Hornum i november 2010 (udvalgte analyseparametre) 3.4 Poreluftanalyser Der er i november 2010 udført poreluftprøvetagning ved boligerne Hovedgaden 67, Hovedgaden 65, Risevej 10 og Risevej 12, Vester Hornum. Resultaterne af poreluftanalyserne er sammenstillet i tabel 5 (udvalgte parametre), og laboratoriets analyserapporter er vedlagt som bilag 2.

19 Adresse Hovedgaden 67 Hovedgaden 65 Risevej 10 Risevej 12 Målepkt. Totalkulbrinter C 9- >C 5-C 19 Benzen Toluen Xylener a) aromater aromater Side 19 PL 1 < 62 < 0,12 1,4 0,42 < 0,12 < 0,12 PL 2 < 65 < 0,13 1,4 0,18 0,26 < 0,13 PL 3 < 64 < 0,13 < 0,13 < 0,13 < 0,13 < 0,13 PL 4 < 89 < 0,18 2,1 0,57 < 0,18 < 0,18 PL 5 < 67 < 0,13 2,1 0,45 < 0,13 < 0,13 PL < 0,13 0,16 0,60 0,30 < 0,13 PL 7 < 70 < 0,14 0,59 < 0,14 < 0,14 < 0,14 PL 8 < 91 < 0,18 0,40 0,60 < 0,18 < 0,18 C 10- Luftkvalitetskriterier 100 0, Tabel 5: Analyseresultater for poreluftprøver udtaget i Vester Hornum (udvalgte analyseparametre) Alle resultater er i µg/m 3. a): sum af m/p xylen og o-xylen i.a.: Ikke analyseret Fed skrift: Kvalitetskriterium overskredet Som det fremgår af resultaterne i tabel 5 er der i PL 6 truffet indhold af totalkulbrinter over luftkvalitetskriteriet. I alle de øvrige poreluftprøver er der ikke målt indhold over luftkvalitetskriterierne for nogle af de analyserede parametre. Der er dog jf. laboratoriets analyserapport truffet spor af uidentificerede kulbrinter i alle indsendte prøver. Indholdet af totalkulbrinter i PL 6 er målt til 420 µg/m 3, hvilket dermed overskrider luftkvalitetskriteriet med en faktor ca Resultater fra tidligere gennemførte moniteringsrunder I marts 2007 blev det aftalt mellem Grontmij Carl Bro, OM og Region Nordjylland, at der skulle udføres en opfølgende monitering af vandkvaliteten i 4 udvalgte boringer (B14, B27 samt de to vandværksboringer DGU og DGU 39.29). Resultaterne af denne monitering er af forskellige årsager ikke blevet endeligt afrapporteret, men har kun været fremsendt i kladdeversion, november 2008 /7/. Efter udførelsen af nærværende supplerende undersøgelse vurderes det, at moniteringsnotat ikke er relevant, og at notatet derfor ikke vil blive færdiggjort. Resultaterne fra moniteringen gengives i bilag 8. Moniteringsresultaterne er ligeledes brugt i den samlede vurdering af forureningsudbredelsen i området. De vigtigste elementer/vurderinger fra kladdenotatet /7/ er gengivet i det nedenstående: I boring B14 er der fundet højt indhold af nedbrudt gasolie, hvilket kan skyldes olieforurening fra en ældre villatank ved Hovedgaden 65 beliggende få meter derfra. Indholdet af totalkulbrinter er stærkt faldende. Boring B14 indeholder desuden et svingende indhold af MTBE, hvilket sandsynligvis stammer fra den efterladte benzinforurening på Hovedgaden I boring B27 findes indhold af totalkulbrinter, karakteriseret som benzin og lignende, samt indhold af MTBE. Indholdet af MTBE er faldende, mens de øvrige svinger med årstidsvariationer. Forureningen stammer sandsynligvis fra den efterladte benzinforurening på Hovedgaden I vandværksboringerne DGU nr og er der ikke fundet indhold af hverken kulbrinter eller MTBE i 2007, og det tyder derfor ikke på, at olie- eller benzinforureningen har spredt sig til vandværksboringerne.

20 Side 20 Regionens kommentarer til kladdeversion er ligeledes brugt i den samlede vurdering af forureningsudbredelsen i området: At der i visse boringer i kanten af forureningsfanen kan være variationer i indholdet af benzin i grundvandet og at disse nok ikke skyldes et generelt fald i koncentrationen, men mere fluktuationer i koncentrationen stammende fra mindre variationer i udvaskningen af benzin og strømningshastighed. At der i notatet er beskrevet at B14 ikke indeholder benzin i visse perioder, hvilket regionen mener at den gør ud fra MTBE indholdet. At filterlængden på visse boringer har betydning på koncentrationen af forurenet stof. Grontmij er enig i disse betragtninger, men vurderer også at disse relevante kommentarer ikke ændre på det overordnede billede af forureningssituationen der beskrives i nærværende rapport. Analysetabellen fra kladdenotatet /7/ er vedlagt som bilag 8.

21 Side 21 4 VURDERING AF RESULTATER Grundvandsstrømningsretning Strømningsretningen for det sekundære grundvand i området blev efter første prøvetagningsrunde/synkronpejlerunde i november 2009 vurderet at være i sydvestlig retning. Efter udvidelsen af undersøgelsesområdet med 6 boringer (FB401 FB406) blev synkronpejlerunden gentaget i april Strømningsretningen af grundvandet blev efter denne pejlerunde igen vurderet at være i sydvestlig retning (illustreret i bilag 5). Resultaterne fra efteråret 2011 hvor der er udført en mindre pejlerunde er ligeså samstemmende. Strømningsretningen af det sekundære grundvand vurderes derfor at være bestemt relativt sikkert. Afgrænsning af benzinforurening i grundvandet På baggrund af analyseresultaterne i grundvandsprøverne fra primært de seneste 4 prøvetagningsrunder (resultaterne medtaget i tabel 3) samt kendskabet til bl.a. grundvandsstrømningsretningen i området er der foretaget en vurdering af afgrænsningen af benzinforurening fra den tidligere tankstation på Hovedgaden Den vurderede afgrænsning er vist på oversigtsplanen i bilag 7. Mod nord vurderes benzinforureningen at være afgrænset af boringerne FB301, FB401, FB305 og FB406 og FB411. I FB301 er der målt indhold af kulbrinter over vandkvalitetskriterierne, men indholdet er identificeret som C 10 -C 25, og dermed ikke benzin. I FB411 er der truffet indhold af kulbrinter (identificeret som benzin) over vandkvalitetskriteriet, men indholdet af totalkulbrinter på 140 µg/l i boring FB411, er væsentligt lavere end de 850 µg/l der blev målt i FB302 ved prøvetagningen i april FB411 kan derfor anses for at være afgrænsende. Mod syd vurderes benzinforureningen at være afgrænset af boringerne FB105, FB207, FB206 og FB402. I både FB206 og FB207 er der tidligere (oktober 2008) målt indhold af C 5 C 10 fraktionen over vandkvalitetskriterierne, men ved de seneste 2 prøvetagningsrunder blev der i begge boringer målt indhold af C 5 C 10 -fraktionen under vandkvalitetskriterierne. I alle tilfælde har der ikke været tale om massive overskridelser af vandkvalitetskriterierne i disse boringer, og boringerne FB206 og FB207 (samt B27 og B105) vurderes derfor at udgøre randen af forureningsafgrænsningen lokalt. I boring FB402 er der som tidligere beskrevet konstateret indhold af kulbrinter i grundvandet (180 µg/l), men indholdet er identificeret som svær fuelolie, og kilden til forureningen vurderes derfor at være en anden end benzinforureningen fra Hovedgade Længst nedstrøms i grundvandets strømningsretning (mod sydvest) vurderes benzinforureningen i det sekundære grundvand at være afgrænset af boringerne FB404 og FB405. I boring FB303 blev der ved seneste prøvetagningsrunde (april 2010) ikke identificeret nævneværdigt indhold af benzinfraktionen (C 5 C 10 ) over vandkvalitetskriterierne. Ved prøvetagningsrunden i november 2009 blev der imidlertid truffet kraftig benzinforurening i denne boring (C 5 C 10 indhold på µg/l). Som tidligere beskrevet er årsagen til dette fald ukendt, men kan have flere forklaringer, som er beskrevet tidligere. Overordnet set vurderes FB303 at ligge centralt inde i det område, hvor der træffes forurening med benzin i det sekundære grundvand.

22 Side 22 Vurdering af grundvandets redoxforhold samt potentiale for naturlig nedbrydning af forurening i området Med henblik på at belyse mulige variationer i nedbrydningspotentiale er der d. 9. november 2010 udtaget grundvandsprøver fra boringerne FB304, FB305, B27 og FB202. Prøverne er bl.a. analyseret for redoxparametrene ilt, nitrat, total-jern, opløst jern ( Fe 2+ ) og sulfat. Analyseresultaterne fremgår af tabel 4. Redoxforholdene, bedømt ud fra metoden beskrevet i Geo-vejledning 6 /8/, er følgende: FB304: Vandtype CX (jern- og sulfatzonen) FB305: Vandtype A (iltzonen) B27: Vandtype B (nitratzonen) FB202: Vandtype BCX (blandingsvand, type B og type C) Generelt tyder disse data på, at det øvre grundvand i centrum af fanen er reduceret (type C), mens det i kanten af fanen er type B (anoxisk) og udenfor fanen type A (aerobt). Den blandede vandtype i FB 202 må enten betyde, at fanen vertikalt ikke dækker hele filterintervallet, eller også er der mulighed for nedløb af overfladevand, eksempelvis langs med blindrøret. Det er velkendt, at nedbrydning af kulbrinter foregår mest optimalt under aerobe eller anoxiske forhold. Men kan derfor forvente en vis hæmning af den naturlige nedbrydning centralt i fanen, mens nedbrydningsraten vil tiltage i stigende afstand fra hotspot. Beregning af opholdstid Efter etablering af de seneste undersøgelsesboringer anses fanen for nedstrøms afgrænset af boringerne FB404 og FB405. Den maksimale fanelængde kan dermed fastlægges til ca. 175 m. Eftersom forureningen har fundet sted i mere end 20 år og først for nylig er blevet fjernet, er der tilnærmelsesvis steady-state. Dette betyder bl.a., at sedimentets sorptionskapacitet for længst er opbrugt, og naturlig nedbrydning er således den eneste fjernelsesmekanisme. Dermed forekommer der ingen betydelig retardation, og opløste kulbrinteforbindelser vil bevæge sig stort set konservativt med grundvandet. Det kan således konkluderes, at forureningen nedbrydes til under detektionsgrænsen i løbet af det tidsrum, det tager for grundvandet at bevæge sig 175 m nedstrøms for hotspot. Porevandshastigheden kan beregnes af: v p = (k i) / e eff, hvor: v p = er porevandshastigheden (m/s) k er den hydrauliske ledningsevne (m/s) i er gradienten på grundvandsspejlet (-) e eff er den vandfyldte effektive porøsitet (-) Boreprofiler viser, at mellemkornet sand bedst repræsenterer det forurenede grundvandsmagasin. I JAGG angives værdier for k og e eff på hhv m/s og 0,2. Gradienten på grundvandsspejlet er bestemt til 0,01. Hermed fås en estimeret porevandshastighed på: v p = ( m/s 0,01) / 0,2 = 2, m/s = 0,216 m/d

23 Side 23 Med en maksimal fanelængde på 175 m bliver den maksimale transporttid: t = 175 m / 0,216 m/d = 810 d Beregning og vurdering af naturlig nedbrydning Nedbrydningsmekanismen er uden tvivl mikrobiel metabolisme, og dermed giver første-ordens kinetik erfaringsmæssigt den bedste beskrivelse af nedbrydningsforløbet: C(t) = C 0 e -k 1 t Hvor: C(t) er koncentrationen til tiden t. C 0 er startkoncentrationen. k 1 er nedbrydningskonstanten. t er nedbrydningstiden. C 0 er baseret på de målte kulbrinteindhold i grundvandet sat til den maksimale målte koncentration ( µg/l i FB410), og C(175 d) er sat til detektionsgrænsen for den letteste kulbrintefraktion (2,5 µg/l). Første ordens nedbrydningskonstanten kan nu bestemmes af: C(t)/C 0 = e -k t 1 2,5 / = e -175k 1 ln(2,5 / 9600) = -175k 1 k 1 = 5, d -1 Dette svarer til en halveringstid på: t ½ = ln(2) / k 1 = 11,7 d Dette er en forholdsvis hurtig nedbrydning. Det skal naturligvis tages i betragtning, at der er tale om gennemsnitsværdier for blandingsforureningen i hele fanens udbredelse samt under de varierende redoxforhold i grundvandet. Desuden er der anvendt standardværdier for de grundlæggende transportparametre k og e eff. Ikke desto mindre viser resultaterne en effektiv naturlig nedbrydning af benzinforureningen. Risikovurdering overfor boliger på Risevej og Hovedgaden Som det ses af oversigtsplanen, bilag 7, vurderes boligerne på Risevej 10 og 12 samt Hovedgaden 65 og 67 alle at ligge indenfor forureningsfanens afgrænsning. Der er tidligere udført poreluftmålinger i området, bl.a. under bygningen på Hovedgaden 65 /6/, hvor der er truffet væsentlig højere koncentrationer af benzinforureningen i det sekundære grundvand. Ved disse poreluftmålinger (foretaget i 2008) blev der ikke truffet nævneværdigt indhold af kulbrinter/mtbe/btex, og det blev derfor vurderet, at der ikke umiddelbart var risiko for indeklimaet i boligen på Hovedgaden 65. Ved poreluftmålinger i november 2010 er der udført poreluftmålinger ved boligerne på alle 4 ovennævnte adresser.

24 Side 24 Der er kun mht. indhold af totalkulbrinter i PL 6 truffet indhold der overskrider luftkvalitetskriteriet. For alle andre parametre i alle de øvrige poreluftmålepunkter er der ikke påvist indhold over luftkvalitetskriterierne. PL 6 er udtaget ved boligen på Risevej 10. Jf. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 6, 1998 /9/ kan en fortyndingsfaktor på 100 anses som et konservativt skøn over reduktionen af poreluftkoncentrationens transportbidrag til indeluftkoncentrationen. Reduktionsfaktoren er ikke gældende ved bygninger med trægulv eller ved betongulv med synlige revner. Der er ikke foretaget en byggeteknisk gennemgang eller lignende af boligen på Risevej 10, for at kontrollere om bygningen har betongulv uden revner. Men jf. OIS /10/ er bygningen opført i 1959 (og renoveret i 1986), og det antages derfor at boligen har et nogenlunde intakt betongulv, og ovenstående betragtning med en reduktionsfaktor på minimum 100 er gældende. For de øvrige adresser er der ikke påvist overskridelser af poreluftkoncentrationerne i forhold til luftkvalitetskriterierne. På den baggrund vurderes der ikke at kunne opstå risiko for indeklimaproblemer på adresserne Hovedgaden 65, Hovedgaden 67, Risevej 10 og Risevej 12, Vester Hornum som følge af den påviste benzinforureningen i det sekundære grundvand i området. Det skal i den sammenhæng nævnes, at der ved Hovedgaden 65 findes et ca. 2 m tykt morænelerlag mellem det forurenede grundvand og boligen, mens det tilsvarende lerlag lokalt ved boring FB403 (Risevej 10) kun er ca. 0,5 m tykt. Til gengæld træffes det forurenede grundvand ved Hovedgaden 65 ca. 7 m u.t., mens det forurenede grundvand ved FB403 træffes omkring 12 m u.t. Desuden er der, trods det relativt høje indhold af kulbrinter i grundvandet i FB403, ikke konstateret indhold af kulbrinter i jordprøven udtaget omkring GVS i FB403. Samlet vurderes det, at benzinforureningen i det sekundære grundvandsmagasin ikke udgør en risiko for boligerne Hovedgaden 65, Hovedgaden 67, Risevej 10 og Risevej 12, beliggende overover forureningsfanen. Risikovurdering overfor Vester Hornum Vandværk, Risevej 6 Geologien i området er generelt sammenhængende i de udførte boringer og den geologiske forståelse af området vurderes derfor at være god. Dette giver et godt grundlag for risikovurderingen. Teoretiske betragtninger omkring den naturlig nedbrydning viser at udvaskningen af benzinforurening holdes i skak af den naturlige nedbrydning. Dette eftervises af feltdata, der viser en stabil horisontal forureningsfane der ikke viser tegn på øget udbredelse eller koncentration af benzin komponenter i det sekundære magasin. Ved det seneste udførte feltarbejde/prøvetagning (juni september 2011) er det desuden vist, at der centralt i forureningsfanen (ved boring FB410) sker en yderst begrænset nedadrettet spredning af benzinforureningen.

25 Side 25 Som det ses af oversigtsplanen, bilag 7, vurderes vandværket på Risevej 6 at ligge udenfor forureningsfanens afgrænsning. I FB402, der ligger ca. 25 m vest for vandværksboring 39.29, er benzinforureningen ikke påvist, og det vurderes, at forureningsfanen bevæger sig nord om vandværket. Potentialekortet i bilag 5 viser en strømningsretning imod sydvest, dvs. også nord om vandværket i forhold til Hovedgaden 65 og 67. Ligeledes bære det sekundære magasin ikke præg af at være påvirket af vandindvindingen. Benzinforureningen er konstateret i det sekundære grundvandsmagasin omkring kote +28 m. Vandværksboring er filtersat i kalken, og det spændte magasin er oprindeligt pejlet i kote ca De to magasiner er adskilt af et minimum 3 m tykt morænelerslag, og det vurderes, at en eventuel forurening i det mellemste smeltevandssandlag ikke vil have kontakt til det primære grundvandsmagasin, hvilket også afspejles i potentiale forskellen mellem de to magasiner. For at undgå at en eventuel forurening bliver trukket ned i det primære magasin, er de to vandværksboringer tidligere blevet restaureret, og der er installeret soft start. Der er ikke på noget tidspunkt konstateret forurening med kulbrinter over kvalitetskriteriet i vandet fra de to vandværksboringer, selv om forureningen sandsynligvis har vært beliggende i området i over 20 år. Der vil ske en vis grundvandsdannelse over området med benzinforureningen. Det vurderes dog, at denne er ubetydelig lille i forhold til den samlede grundvandsdannelse over hele grundvandsopland til Vester Hornum Vandværk. Dette understøttes af resultaterne i den dybe boring FB410. Samlet vurderes det, at benzinforureningen ikke udgør en risiko for det primære grundvandsmagasin og dermed Vester Hornum Vandværk, Risevej 6. 5 KONKLUSION På baggrund af tidligere, og især de seneste undersøgelse vurderes det, at det sekundære grundvandets strømningsretning med stor sikkerhed er rettet imod sydvest. På baggrund af de seneste boringer og vandprøver er udbredelsen af forureningsfanen kortlagt og afgrænset, og udbredelsen understøtter en strømningsretning imod sydvest. På baggrund af beskrivelsen af redoxforholdene og naturlig nedbrydning i området vurderes det desuden at beliggenheden af forureningsfanen i det sekundære grundvand er relativ stabil, og således kun flytter sig ganske lidt afhængigt af årstidsbestemte fluktuationer i grundvandets strømningsretning. Det vurderes at den OM-relaterede forureningsfane med benzinkomponenter i det sekundære grundvand bevæger sig nord om Vester Hornum Vandværk. Det vurderes, at benzinforurening ikke udgør en risiko for det dybereliggende primære grundvandsmagasin i kalken. I forhold til boligerne på Hovedgaden 65 og 67 samt Risevej 10 og 12 vurderes det, at alle ligger indenfor forureningsfanens afgrænsning. Det vurderes dog, at benzinforureningen i det sekundære grundvandsmagasin ikke udgør en risiko for indeklimaet i de fire boliger.