Jazzarrangement. Arbejdspapirer til højniveau. Papirerne er ikke altomfattende, og der er andre måder at arrangere på end beskrevet her.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jazzarrangement. Arbejdspapirer til højniveau. Papirerne er ikke altomfattende, og der er andre måder at arrangere på end beskrevet her."

Transkript

1 Jazzarrangement Arbejdspapirer til højniveau. Papirerne er ikke altomfattende, og der er andre måder at arrangere på end beskrevet her. Jakob Jensen Indhold Indhold...1 Jazzarrangement, generelt...1 Two-beat...2 Walking-bas...3 Jazzbasfejl nummer 1 og Jazztrommer...5 Firstemmig blokharmonisering (thickened line) Firstemmig blokharmonisering (thickened line) 2 9 for Blokharmonisering for kor (thickened line) 3 drop 2 og Kor/blæs-fejl nummer 1 og Blokharmonisering med fills...10 Akkordkor/blæserbaggrund...11 Intro/outro, Mean to Me...12

2 Jazzarrangement, generelt Jazzarrangement s. 1 Jazzbeatet I jazz er 8.-delene trioliserede: melodiførende instrumenter. Akkordrepertoire I jazz bruger man mange firklange, mest disse otte typer: (»på-tirsdag-rytme«). Man bruger som regel kun 16.-dele i Dim7 noteres også som o 7 (fx C o 7), m7b5 som ø (fx C ø ) Man udvider ofte til femklange (også selv om det ikke står i becifringen), dog ikke mol7b5 og dimakkorder: Læg mærke til at når man skriver tal der er højere end 7 (9,11 og 13) er den lave 7 er altid med. Hvis septimen er stor skriver man fx maj9. Hvis fx 9 eren er med uden 7 eren skriver man add9. Man udelader ofte akkordtoner hvis man ikke har fingre/- blæsere/andre instrumenter nok, men man har altid det der krydrer akkorden med, som fx i C13-akkorden i ovenstående eksempel, hvor kvint og none ikke er med. Dur-7-akkorder (som fx C7) bliver tit krydret med ekstra udvidelser og alterationer (hævning eller sænkning af akkordtoner): 11 er-akkorden er lidt speciel. 11 erene er kvarten (når man skriver 11 og ikke 4 er det jo fordi 7 eren er med). Men man undlader durtertsen, for det lyder ikke godt at spille en durterts og kvart samtidig: Man har altså 7, 9 og 11 med i 11 er-akkorden. 11 er-akkorden becifres også Gm7/C eller Bb/C (mest i pop når kvinten, g et, ikke er med). Klaver/guitar I jazz lægger akkordinstrumenterne akkorder rytmisk uregelmæssigt, gerne synkoperet, det hedder at compe: Når man skal spille akkorderne på klaver eller guitar, udelader man tit grundtonen (den sørger bassen for) og kvinten (den krydrer ikke akkorden) for i stedet at spille de spændende udvidelser. I jazzarrangement betyder becifringerne at der er et akkordinstrument, der comper. Man skal ikke skrive noder ud til akkordinstrumenter, så dette er kun en orientering. Man kan evt. antyde en bestemt rytme, hvis man fx vil have guitaren til at spille en bestemt rytme.

3 Jazzarrangement s. 2 Two-beat I jazz er der hovedsageligt to typer basgange: two-beat og walking (four-beat). Her skal vi se på twobeat. Vi tager en vamp (akkordrundgang) og laver en two-beat-bas: Vi udbygger basgangen: Principperne er: Grundtone når akkorden skifter. Tilløb til den nye grundtone, det vil sige en optakt der leder hen til den nye grundtone. Der er fire meget brugte figurer; Én tone trinvist i skalaen: Én tone kromatisk : To toner Trinvist: To toner kromatisk : Alle disse figurer kan også bruges hvor man tager tilløb ovenfra, fx: Hvor man altså starter 1/1 tone under den tone man skal ramme. Når man laver et tilløb skal man ikke se på hvilken tone man kommer fra, kun hvor man skal hen. Hvis man kommer fra en durakkord må sidste tone i et tilløb ikke være moltertsen. Hvis der kun er én akkord pr. takt får man tiden til at gå med terts eller kvint på treslaget (de indcirklede toner) og skubber tilløbet hen i slutningen af takten, fx: Man kan også nøjes med at bruge akkordtoner (grundtone, terts og kvint), det kan man fx bruge hvis man er i tvivl om noget fungerer. Fx er dim-akkorder nogle gange lidt svære at komme væk fra. Man skal generelt være opmærksom på to ting: Man må ikke springe væk fra akkordfremmed tone (big surprise). Man skal lige være opmærksom på at der er to steder i en skala hvor der kun er halvtonetrin, så der er der ikke plads til en kromatisk tone: Opgave: Lav two-beat i disse vamps, brug forskellige af ovenstående modeller:

4 Walking-bas Jazzarrangement s. 3 En walking bas spadserer af sted på alle taktslag. Man kan få tiden til at gå med akkordtoner indtil man leder hen til næste grundtone: Man må til en afveksling ikke springe væk fra en ikke-akkordtone. Man kan også gå få tiden til at gå med trinvise bevægelser: Her spadserer man hen over ikke-akkordtoner, og det går fint så længe man ikke springer fra dem. Der er lige en typisk figur som lyder godt og som kan bruges i uhyggeligt mange situationer når der er en kvart op (=kvint ned) fra én akkord til den næste, uanset om første akkord er en dur- eller mol-akkord: Man spadserer altså hen over både mol- og durtertsen. Da mindst halvdelen af akkorderne i et jazznummer består af disse kvart op/kvint ned-forbindelser er der penge at spare ved at lære denne figur. Den kan fx bruges i tre af takterne i vores vamp (G7 fører tilbage til Cmaj7): En oktavomlægning i sidste takt redder os fra at komme for højt op. Der er en rytmisk variation man kan bruge, især hvis der er samme akkord i længere tid: En god walking veskler mellem de forskellige principper. Når der er to akkorder eller mere pr. takt er der ikke tid til meget andet end grundtoner og en ledetone til næste grundtone. Opgave: Lav walkingbas til disse takter:

5 Jazzbasfejl nummer 1 og 2 Jazzarrangement s. 4 Ikke springe fra akkordfremmed tone Når man skal fra en grundtone til en anden: Kan man bruge en af akkordtonerne: Eller en tone der ligger over eller under næste grundtone: Hvilket her tilfældigvis også er akkordtoner. Man kan lave kromatiske ledetoner til næste grundtone: Man kan ikke tage en tilfældig tone grebet ud af den blå luft og springe væk fra den: Man skal kort sagt sigte efter næste grundtone, glem alt om den tone du går væk fra. Lad være med at sidde fast i gamle minder, se fremad, ikke bagud. Fra nu af koster det en omgang at lave denne fejl. Durterts i durakkorder (med mindre man går over både dur- og mol-terts) Når man har en durakkord og bruger tertsen skal denne være durtertsen: Altså cis i A7-akkorden. Man kan godt have durtertser i molakkorder (fis i Dm7-akkorden), så længe de er kromatiske ledetoner. Man kan godt gå over både mol- og durterts, bare den sidste terts er durtertsen: Figuren kan bruges ved både dur- og molakkorder.

6 Jazztrommer Jazzarrangement s. 5 Jazzbeatet har trioliseret underindeling af slaget: ; det kan angives ved at skrive swing. I trommerne spiller man»på tirsdag«på hihat eller bækken mens man smækker hihatten i på 2 og 4: Hihat: Ride: Man bruger ofte hihat i A-stykkerne og ride i B-stykkerne. Lilletrommen ligger og fedter ind mellem slagene, stortromme er kun med når der skal markeres noget, fx: Et af kendetegnene ved jazztrommer er at lille- og stortromme undgår at spille i noget fast mønster, men meget spiller op til melodien eller solister. Når man skal skrive trommestemme ville det tage lang tid at skrive alle takter forskelligt. Det er en god idé at skrive fire takter som her og så ellers skrive»ad lib«eller»simile«, så er princippet slået fast. Der er ingen speciel grund til at være overkreativ i trommestemmen og komme op med en helt revolutionerende rytme, kun hvis du nogenlunde ved hvad du laver. Breaks og større fills kommer på de sædvanlige steder (formovergange), det skal skrives ned. Husk at man ikke bruger 16.-dele, det duer ikke med det trioliserede jazzbeat. Et break kan være: Man kan også bruge whiskers (»knurhår«), det noteres: Whiskers bruges ofte sammen med two-beat-bas i A-stykkerne, det larmer ikke så meget. I B-stykkerne går man så over til walking og stikker. Man skriver»whiskers«ved trommestemmen, og»stikker«hvis man går over til stikker. Man spiller whiskers ved at venstrehånden gnider frem og tilbage på lilletrommen i 4.-dele (ligesom man rører i en gryde), mens højrehånden spiller den sædvanlige på-tirsdag-rytme plus fills, også på lilletromme. (Man burde notere det således: Men det er lidt besværligt, i praksis er den foregående notation god nok; bare man skriver»whiskers«ved man hvad det drejer sig om.)

7 Firstemmig blokharmonisering (thickened line) 1 Jazzarrangement s. 6 Når man laver medstemme i jazz gør man melodien mindst firstemmig, så den bliver lagt ud i»tykke«akkorder. Denne teknik bruges meget for blæserne i et big-band, og kan også bruges til kor. Her arbejder vi med fire stemmer, altså melodien i toppen plus tre andre toner. Et eksempel fra»mean to me«: Hvis meloditonen er en af akkordtonerne bygger man ned med akkordtoner: 1) Her er en synkope med akkordskift på taktslaget lige efter. Tonen harmoniseres derfor med Em7- akkorden. 2) Her er to akkordfremmede toner. Det løser man på følgende måde: Hvis melodien er akkordfremmed springer man en akkordtone over: Her akkordtonen lige under den akkordfremmede tone (med x-hoved) sprunget over, ellers bliver melodien generet med en klump i toppen. 3) Her skifter akkorden mens meloditonen bliver liggende. Hvis vi bare holdt tonerne under melodien får vi et problem når akkorden skifter. Det løser man på følgende måde. Akkorderne skal skifte med akkorderne Ved den lange meloditone der bliver liggende mens akkorden skifter (3), skal de andre stemmer skifte med akkorden, den bygges ned fra meloditonen på sædvanlig vis: Hvis man har 9 er i akkorden smider man grundtonen ud, ellers klumper akkorderne.

8 Firstemmig blokharmonisering (thickened line) 2 9 for 1 Jazzarrangement s. 7 Læs kun det følgende hvis du savner udfordring. Dur-7- og mol-7-akkorder kan udvides med 9 eren. Det kan med fordel bruges når man laver blokharmonisering. Her er det udpluk fra»mean to me«som vi brugte tidligere: På Am-akkorden er der et hul mellem melodien og de andre toner, som er klumpet lidt sammen. Det kan gøres afhjælpes ved at bruge 9 eren i stedet for grundtonen, det hedder 9 for 1: Nu har vi en»normal«firklang i stedet for klumpen (nemlig en Em7), det lyder godt. Det er ikke alle huller man kan lukke på denne måde, det kommer an hvad den akkordfremmede tone er i akkorden. Man kan også andre steder erstatte grundtonen med 9 eren, det er i god jazzånd at udvide med 9 eren: a): 9 for 1 b): Grundtonen ligger i melodien, den kan vi jo ikke ændre til 9 eren. c): Ikke 9 for 1, for så kommer der lille sekundsammenstød i toppen, det skjuler melodien. Kort sagt: lav gerne pæne akkorder, ikke rodede klumper. Man kan ikke umiddelbart udvide dim- og mol7b5-akkorder, så der kan man ikke lave 9 for 1.

9 Blokharmonisering for kor (thickened line) 3 drop 2 og 4 Jazzarrangement s. 8 En god gammeldags blokharmonisering af de første to takter af»mean to me«ser sådan ud: Hvis det skulle synges for SATB-kor er nogle af stederne for høje for drengene: Vi må så lægge nogle toner ned. Det hedder drop 2 og 4, fordi man dropper den anden og evt. fjerde tone under melodien ned, men kun når det bliver for højt: Det er noder med x-hoved der er droppet en oktav ned. Grunden til kun at bruge drop 2 er, at drengene ikke skal alt for langt ned og rode. Ved denne simple metode bliver akkorderne ordentligt spredt i stedet for at blive spredt i tilfældige klumper. Det er som regel når melodien springer at man bedst kan skifte fra tæt til forskellige drops uden at det bliver alt for svært at synge.

10 Kor/blæs-fejl nummer 1 og 2 Jazzarrangement s. 9 Synkoper med akkordskift på taktslaget lige efter Hvis man har en synkope med akkordskift på taktslaget umiddelbart efter, harmoniseres tonen efter den nye akkord. Man kan tænke, at synkopen er en tone der er liftet frem fra det efterfølgende taktslag. Dette er rigtigt (fra»mean to me«): Dette er forkert: Når der ikke er akkordskift på taktslaget lige efter skal man ikke gøre noget særligt. Man skal ikke tage hensyn til et akkordskift der kommer flere slag senere. Akkorderne skal skifte med akkorderne Når akkorden skifter under en tone skal man skifte med akkorden. Hvis vi bare holder alle toner under akkordskiftet: Så er der mange toner der ikke passer med Bb-dim-akkorden. Vi skal skifte når akkorden skifter:

11 Blokharmonisering med fills Jazzarrangement s. 10 Her er en mægtig god brug af forskellige sektioner i jazz-orkesteret. Her er starten på B-stykket til»mean to me«udsat for blokharmonisering: For kor bliver det (med drop 2 og 4 over hele linjen fordi melodien ligger højt) og med kommentarer fra trompeter (ved Torben Eik): Blæsernes toner er akkordtoner, så det er ikke svært at lave. Det er godt at lave nogle synkoperede, jazzede rytmer-. Denne arrangementsteknik er god og effektiv.

12 Akkordkor/blæserbaggrund Jazzarrangement s. 11 Et kor i jazz består som regel af fire (surprise!) stemmer: sopran, alt, tenor og bas, og det noteres i to systemer. Når koret er baggrunds/akkordkor skal det lægges, så det klistrer omkring nøglehuls-c et: Det er vigtigt at koret ikke bliver for dybt, for dybe herrer er svære at høre. Hvis akkorden er en treklang tager bas og sopran samme tone (med en oktav imellem). I et baggrundskor er det en god metode at veksle mellem flyd og svar i melodiens huller, fx: Læg mærke til at koret i slutningen af svaret i hullet forlænger den sidste tone og bliver liggende under melodien. Det kan man gøre. Det er jazzagtigt at lave mange lifts (synkoper). Der gælder i øvrigt: For det meste doven stemmeføring: hver stemme går korteste vej til næste akkordtone. Blandt andet på grund af den dovne stemmeføring kommer koret dybere og dybere ned, derfor må man ind imellem lægge akkorden op som i D7-takten. Nøjagtigt det samme kan spilles af blæsere. Blæsere er også gode til at lave korte, markedere toner (bafs). Blæsere lægges lidt højere, og skrives i ét system Man kan opbygge hele sit arrangement af en melodi i AABA-form på følgende måde: A-stykket med melodien sunget af solist og kor/blæsere der skifter mellem at flyde og at kommenterer i hullerne. Two-beat og hihat (eller whiskers) i rytmegruppen. B-stykket med blokharmonisering for kor og med kommentar fra blæserne. Walking og ride i rytmegruppen. Hvis man har tid kan man fortsætte blokharmonisering/fills og walking/ride i sidste A-stykke for at holde dampen oppe. Og selvfølgelig oplæg i sidste takt i hvert formled. Det kan selvfølgelig være at at melodien i A-stykket er bedre til blokharmonisering end B-stykket, melodier med mange store spring og krummelurer er svære at blokharmonisere. Det kan også være at man bare hellere vil lave blokharmonisering i A-stykket.

13 Intro/outro, Mean to Me Jazzarrangement s. 12 Her er et eksempel på en intro til»mean to me«. Jeg har taget slutningen af sangen og harmoniseret den for fire saxer, hvor melodien ligger i toppen, kørt vampen en gang til og lavet et oplæg til sidst: 1) Synkoper harmoniseres med akkorden på taktslaget lige efter. 2) Melodien har en firklangsfremmed tone, første akkordtone under melodien springes over. (Hullet ved Am7-akkorden gjort mindre ved 9 for 1). 3) Meloditonen ligger hen over et akkordskift, understemmerne skifter med akkorden. 4) 9 for 1. I anden linje skifter blæsere mellem svar og flydeakkorder. Blæserne har to-takters fraser, angivet med fraseringsbuerne. Fællestoner mellem akkorderne i flydeakkorderne bliver holdt, angivet med bindebuerne. Introen kan bruges som outro med få ændringer, man ender på tonika:

Poparrangement. Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen. Indhold

Poparrangement. Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen. Indhold Poparrangement Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen Indhold Flyde/akkordkor flyd, rytmer og svar... 1 Basstemme... 2 Trommestemme... 3 Medstemme 1... 4 Medstemme 2 Fra terts til sekst... 5 Medstemme

Læs mere

Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement

Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement September 2012 Udarbejdet for Ministeriet for Børn og Undervisning af Niels Brynjolf og Kristian Larsen 1 Indledning I 2010 forfattede

Læs mere

Vi har følgende grundtyper af flydestemmer:

Vi har følgende grundtyper af flydestemmer: Jazzvokal Gert Uttenthal Jensen Flydestemme og akkorder 1. Typer af flydestemmer Flydestemmer er den 4-stemmige vokale satsteknik, der primært skrives over temaets akkorder. Flydestemmens funktion er dels

Læs mere

Musikteori på video v. Anders Aare

Musikteori på video v. Anders Aare 1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over arrangementsprincipper for poprock arrangement 1) Forberedelse og retning Opgaveformulering (stx A-niveau) Opgaveformulering: "Der skal laves en udsættelse

Læs mere

Tenorens højeste højeste tone: tone: eller eller Altens dybeste tone:

Tenorens højeste højeste tone: tone: eller eller Altens dybeste tone: Poprock-arrangement s. (TH 12) Poprock-arrangement s. 1 (TH 11) GENERELT GENERELLE PRINCIPPER FOR KORSATS Besætning: Besætning: Lav Lav koret koret 3-stemmigt 3-stemmigt for for sopran, sopran, alt alt

Læs mere

Jazzvokal. Grundlæggende teori. Akkorder & becifring: Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk

Jazzvokal. Grundlæggende teori. Akkorder & becifring: Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk Jazzvokal. Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk Grundlæggende teori Akkorder & becifring: 1. Dur-treklange Vi beskriver tonerne ud fra en dur-skala. Tonerne har fået navn efter C-dur-skalaen

Læs mere

I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer:

I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer: Rockvokal Gert Uttenthal Jensen Frederiksborg Gymnasium & HF 2005 Flydestemme og akkorder 1. 3-stemmig flydestemme for lige stemmer I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Det

Læs mere

1. Forstærkning af melodien

1. Forstærkning af melodien http://cyrk.dk/musik/medstemme/ Medstemme Denne artikel handler om, hvordan man til en melodi kan lægge en simpel andenstemme, der understøtter melodien. Ofte kan man ret let lave en sådan stemme på øret,

Læs mere

hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle

hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle Treklangsmedstemmer s. 1 (TH 14) GENERELT Besætning: Lav koret 3-stemmigt for sopran, alt og tenor i tæt beliggenhed angiv besætningen ud for stemmerne. Korarrangementet er tænkt ud fra at der også tilføjes

Læs mere

Groove på et ark. Beatmarkerende normaltempo. Lift på 2og. Halvtempo. Liftet halvtempo

Groove på et ark. Beatmarkerende normaltempo. Lift på 2og. Halvtempo. Liftet halvtempo Groove på et ark Vælg et groove til hvert af de to stykker i din opgave (variér gerne, men lad være med i første omgang at nødvendigvis finde på noget helt nyt). De to groves skal komme fra hver sin gruppe

Læs mere

KL s Jazzarrangement kompendium.

KL s Jazzarrangement kompendium. Kristian Larsen, Aurehøj KL s Jazzarrangement kompendium. - Består af følgende manualer og dokumenter: Fra XML-fil til PriMus-fil Opskrift på eksamensopgave i musik, Jazz Jazzbas Ledetonestemme Close harmony

Læs mere

Indledning til evalueringskriterierne for M2

Indledning til evalueringskriterierne for M2 Indledning til evalueringskriterierne for M2 Musikteori 2 indeholder tre opgaver, hvoraf kun en skal løses. De tre opgaver er eksponenter for tre discipliner med ret forskelligartede faglige traditioner.

Læs mere

Trommer i jazzarrangement Kristian Larsen

Trommer i jazzarrangement Kristian Larsen Trommer i jazzarrangement Kristian Larsen Trommer i Primus: Først skal stemmen sættes til en trommestemme: Placering af trommelyde på nodesystemet: Almindeligvis er trommestemmen i et jazzarrangement meget

Læs mere

Musikteori på video v. Anders Aare

Musikteori på video v. Anders Aare 1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over rammer, begreber og principper for analyseteori 1) Akkordlæsning Rammer: - klaverpartitur - funktionsharmonik, primært tertsopbygning - fokus på forsk.

Læs mere

Akkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden.

Akkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden. Akkord Oversigt Oversigt Næste C -dur Cm C7 C6 Cm7 C ø Cm7b5 C9 Cm7b9 C11 C13 Cdim C+ Akkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden. Du kan

Læs mere

Akkordsamling. til guitar. René B. Christensen

Akkordsamling. til guitar. René B. Christensen Akkordsamling til guitar René B. Christensen Akkordsamling til guitar c René B. Christensen, 0 Du er velkommen til at dele dette dokument - helt eller delvist - med andre, sålænge du henviser til det originale

Læs mere

Vokalarrangement. Keld Risgård Mortensen. Indholdsfortegnelse. Trin 1 Grundflydestemme side 2. Trin 2 Bevægelig flydestemme side 4

Vokalarrangement. Keld Risgård Mortensen. Indholdsfortegnelse. Trin 1 Grundflydestemme side 2. Trin 2 Bevægelig flydestemme side 4 1 Keld Risgård Mortensen Vokalarrangement Indholdsfortegnelse Trin 1 Grundflydestemme side 2 Trin 2 Bevægelig flydestemme side 4 Trin 3 Basstemmen side 5 Trin 4 Medstemme + forsinket terts side 9 Trin

Læs mere

Harmonisering Side 1. Sammenhæng mellem toner og akkorder. Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold

Harmonisering Side 1. Sammenhæng mellem toner og akkorder. Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold Side 1 At harmonisere en melodi vil sige at tilføje akkorder. Vi skal her se nærmere på harmonisering i en klassisk funktionsharmonisk vise-stil. Der er mange detaljer der adskiller harmonisering i forskellige

Læs mere

Lær at spille efter becifring

Lær at spille efter becifring 1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - swingbas - melodi og akkord i hjre hånd Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver, - i den

Læs mere

Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold. I de fleste tilfælde kan vi beskrive meloditoner som et af følgende:

Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold. I de fleste tilfælde kan vi beskrive meloditoner som et af følgende: Harmonisering M1 Gert Uttenthal Jensen Side 1 Harmonisering At harmonisere en melodi vil sige at tilføje akkorder. Vi skal her se nærmere på harmonisering i en klassisk funktionsharmonisk vise-stil, som

Læs mere

Harmonilære. Kompendium. efter. Leif Thybo. 6. udgave

Harmonilære. Kompendium. efter. Leif Thybo. 6. udgave Kompendium efter Leif Thybo 6. udgave 1998 2 Harmonilære Indhold Intervallæren............................................................... 3 Komplementære intervaller.................................................

Læs mere

Funktionstonal harmonisering

Funktionstonal harmonisering Funktionstonal harmonisering Funktionstonal harmonisering TH 2016 Denne lille manual er rettet mod løsningen af de simple harmoniseringsopgaver man finder i M1 opgave 3. Det supplerende stof s. 9-11 er

Læs mere

Lidt om rytmer. Instrumenternes rolle i samspillet. Forgrund & baggrund. Baggrund - rytme. Forgrund. Baggrund. Baggrunden, rytmegruppen, groovet

Lidt om rytmer. Instrumenternes rolle i samspillet. Forgrund & baggrund. Baggrund - rytme. Forgrund. Baggrund. Baggrunden, rytmegruppen, groovet Lidt om rytmer Instrumenternes rolle i samspillet Forgrund & baggrund Baggrunden, rytmegruppen, groovet Baggrund - rytme Det er altid trommernes opgave at underbygge rytmen/groove et. Forgrund Baggrund

Læs mere

ø ú ú ø ø ú ú ø ø ú ú ú ø ø ú ø ø ú ú @ ê @ ê @ ê ú ú ø ø ø ø { { ú ú @ ê { { AFSNIT 2 Twinkle, twinkle, little star

ø ú ú ø ø ú ú ø ø ú ú ú ø ø ú ø ø ú ú @ ê @ ê @ ê ú ú ø ø ø ø { { ú ú @ ê { { AFSNIT 2 Twinkle, twinkle, little star 13 ASNIT 2 Akkord og melodi i hjre hånd Når man spiller med akkord og melodi i hjre hånd, er der nogle generelle regler: Melodistemmen skal ligge verst: en skal spilles lidt kraftigere end de underliggende

Læs mere

Mads Pagsberg composer & conductor

Mads Pagsberg composer & conductor M Mads Pagsberg composer & conductor copyright Mads J. Pagsberg If you wish to copy this score please contact Mads J. Pagsberg, Svinget 5 st. tv. 2300 Cph. S, Denmark Phone: + 45 28448807 / + 45 32571175

Læs mere

Indledning til evalueringskriterierne for M2

Indledning til evalueringskriterierne for M2 Indledning til evalueringskriterierne for M2 Musikteori 2 indeholder tre opgaver, hvoraf kun en skal løses. De tre opgaver er eksponenter for tre discipliner med ret forskelligartede faglige traditioner.

Læs mere

Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg

Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Ole Skou feb.2011 side 1 Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg Oplægget er en demonstration af en metode til

Læs mere

4t 6t 4t 6t 4t 6t 4t 4t 6t 4t 4t

4t 6t 4t 6t 4t 6t 4t 4t 6t 4t 4t Respect Skrevet af Otis Redding. Indspillet af Aretha Franklin i 1967. Analyse: Gert Uttenthal Jensen FORM: Intro 1. omkv 2. omkv 3. omkv Kontrast- 4. Omkv Break Outro (omkv) vers vers vers stykke vers

Læs mere

Systematisk oversigt. 1. del. Det lineære grundlag

Systematisk oversigt. 1. del. Det lineære grundlag Systematisk oversigt 1. del. Det lineære grundlag Tonematerialet... 6 1. Tonesystemet... 6 1.1 Stamtonerne... 6 1.2 Orientering af dybe og høje toner... 6 1.3 Stamtonebetegnelser i de forskellige oktaver...

Læs mere

Hvor længe vil du udmyge dig (Bb)

Hvor længe vil du udmyge dig (Bb) Hvor længe vil du udmyge dig (Bb) (Vend...) Danser med drenge Hvor længe vil du udmyge dig (Bb) - side 1 Tempo: 105 bpm Danser med drenge v1 Intro: Gm / Bb Gm F7 / Gm / Nogen kommer til verden med tårer

Læs mere

Funktionstonal harmonisering

Funktionstonal harmonisering Funktionstonal harmonisering At harmonisere er at sætte akkorder til en melodi. Som regel vil man tilstræbe at en melodis toner passer sammen med tonerne i de akkorder man sætter til en melodi, fx: Det

Læs mere

SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES...

SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES... 28 omlyd December 2009 SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES... AUTUMN LEAVES ER BLEVET SPILLET I UENDELIGT MANGE UDGAVER. I DENNE ARTIKEL ANALYSERES KEITH JARRETTS UDGAVE, SOM DEN BLEV SPILLET UNDER

Læs mere

FEM KORTEKNIKKER 4 S. Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) - baseret på flydekor

FEM KORTEKNIKKER 4 S. Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) - baseret på flydekor Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) FEM KORTEKNIKKER - baseret på flydekor Solist 4 4 C No G wom- an no cry, Am F C no F wom- an no cry C G 1 4 S A T 2 4 S A T 3 4 S A T 4 4 S A T 5 4 S A T 1)

Læs mere

Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik. Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012

Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik. Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012 Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012 Fagkonsulent Claus Levinsen I. De skriftlige censorers

Læs mere

Tørdans (Db) - side 1

Tørdans (Db) - side 1 Tørdans (Db) - side 1 Tempo: 126 bpm, - - = 4/4 Hardinger/Thorup v1 (Tale er angivet i parentes og kursiv: J: = Jørgen, M: = Michael.) Tema: Db Dbsus4/h Db Dbsus2/h (x2) (J: Vi hedder "Kaptajn Voms Kor

Læs mere

Prætoriansk stemning: Hvor mange tonearter kan man spille i? Gert Uttenthal Jensen

Prætoriansk stemning: Hvor mange tonearter kan man spille i? Gert Uttenthal Jensen Prætoriansk stemning: Hvor mange tonearter kan man spille i? Gert Uttenthal Jensen I overgangen fra de ikke-tempererede stemninger, som fx den prætorianske til de tempererede, som fx den ligesvævende,

Læs mere

Dim-akkorder og sange på swingrundgang.

Dim-akkorder og sange på swingrundgang. Dim-akkorder og sange på swingrundgang. Indledning om dim-akkorder....3 Vores tonerække kort fortalt...3 Dim-akkordens bestanddele...4 Hvorfor en dim-akkord kan gå for 4...5 Et par ekstra kommentarer...6

Læs mere

Trestemmig bloksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner

Trestemmig bloksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner Trestemmig boksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner I en boksats har en af korets stemmer meodien mens de andre føger så paraet som muigt. Boksatsen er nemmest at ave hvis meodien har få store spring

Læs mere

Primus-begyndervejledning-Jazz

Primus-begyndervejledning-Jazz Primus-begyndervejledning-Jazz Denne vejledning viser hvordan man laver et Swing-arrangement ud fra en MIDI-fil. Den Midi-fil der er brugt, kan du hente den her: http://www.frborg-gymhf.dk/gj/primus/index.htm.

Læs mere

hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle

hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle Treklangsmedstemmer s. 1 (TH 14) GENERELT Besætn: Lav koret 3-stemmigt for sopran, alt og tenor i tæt beliggenhed angiv besætnen ud for stemmerne. Korarrangementet er tænkt ud fra at der også tilføjes

Læs mere

I, IV og V trinsakkorderne

I, IV og V trinsakkorderne 14 ASNT 2, og trinsakkorderne e næste melodier bruger foruden og trinsakkorderne som du kender, også trinsakkorden. isse tre akkorder er de vigtigste når man skal becifre en durmelodi. ind, og trinsakkorderne

Læs mere

Nodelæsning. Guitarister

Nodelæsning. Guitarister Nodelæsning for Guitarister Jesper og Morten Nordal Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2012 MUFO ISMN-nr:

Læs mere

Primus begyndervejledning

Primus begyndervejledning Primus begyndervejledning Denne vejledning viser hvordan man laver et Swing arrangement ud fra en MIDI fil. Den Midi fil der er brugt, kan du hente den her: http://www.frborg gymhf.dk/gj/primus. Under

Læs mere

Funktionsharmonik. Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: Opgave 2.2: Udfyld skemaerne i G- dur og D- dur

Funktionsharmonik. Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: Opgave 2.2: Udfyld skemaerne i G- dur og D- dur Funktionsharmonik I durtonearterne har vi: rin 1 2 3 4 5 6 7 Funktion Sp Dp S D p - Harmo- C Dm Em F G Am Hdim nier i C- dur Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: 1) "Let it be": G D Em C G D C G

Læs mere

Indledning til evalueringskriterierne for M2

Indledning til evalueringskriterierne for M2 Indledning til evalueringskriterierne for M2 Musikteori 2 indeholder tre opgaver, hvoraf kun en skal løses. De tre opgaver er eksponenter for tre discipliner med ret forskelligartede faglige traditioner.

Læs mere

AFSNIT 3. Generelle regler:

AFSNIT 3. Generelle regler: 32 ASNIT 3 e næste melodier er eksempler på, hvordan man kan arrangere melodier i den lidt bldere rytmiske genre: azzballader, pop, beat, bld rock og lign.. ællesnævner for melodierne er, at de er noteret

Læs mere

Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2008

Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2008 Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2008 Oktober 2008 / Fagkonsulent Claus Levinsen Evalueringen indeholder et kort afsnit om censorernes kommentarer til årets opgavesæt

Læs mere

Spil efter mønstre i kendte numre

Spil efter mønstre i kendte numre Spil efter mønstre i kendte numre Side 1 Spil efter mønstre i kendte numre Brug det I har lært i arbejdet med Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra m og C ette papir handler om at arrangere eller blot

Læs mere

Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002

Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002 Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002 Når skalaen ligger fast har man materialet til melodisk og harmonisk stof i skalaens toneart Vi spiller Lille Peter Edderkop i C dur og kan derfor betjene

Læs mere

Lær at spille efter becifring

Lær at spille efter becifring 1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - brudte akkorder - Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver. Fra den frivillige musikundervisning

Læs mere

Arrangement på Encore Gert Uttenthal Jensen

Arrangement på Encore Gert Uttenthal Jensen Arrangement på Encore Gert Uttenthal Jensen Vi vil i det følgende lave et meget simpelt arrangement af Den lille frække Frederik med solist, flydekor, trommer og bas. være single staves. Antal systemer

Læs mere

Optagelsesprøve til Musikvidenskab

Optagelsesprøve til Musikvidenskab Optagelsesprøve til Musikvidenskab NB: Ansøgningsfrist 15. marts (For ansøgere til bachelortilvalg er fristen 15. april) Afdeling for Musikvidenskab Institut for Æstetik og Kommunikation Aarhus Universitet

Læs mere

BASSLINE4. Improvisation og bassolo for begyndere til øvede med 26 spændende skalaer og 10 bonus slapstyles. CD med 102 øve backing tracks inkluderet

BASSLINE4. Improvisation og bassolo for begyndere til øvede med 26 spændende skalaer og 10 bonus slapstyles. CD med 102 øve backing tracks inkluderet BASSLINE4 Improvisation og bassolo for begyndere til øvede med 26 spændende skalaer og 10 bonus slapstyles CD med 102 øve backing tracks inkluderet Indholdsfortegnelse Forord Om Bassline 4...4 Improvisation

Læs mere

Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse

Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse Om dette materiale Velkommen til Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse som udover dette hæfte og CD, består af et manuskript med tilhørende ekstra materiale. Materialet er lavet med

Læs mere

BASPAKKENS INDHOLD Førsteklases el-bas Polstret taske Førsteklasses tilslutningskabel (ca. 3 m) Justerbar guitarrem 3 plektre Begynderbog til el-bas 2 INDHOLDSFORTEGNELSE EL-BASSENS DELE... 4 INTRODUKTION...

Læs mere

Notation af trommesæt i Sibelius 5 Indhold

Notation af trommesæt i Sibelius 5 Indhold Notation af trommesæt i Sibelius 5 Indhold Vedr. tasteanvisninger:... 2 1. Vælg et trommesystem... 2 1.1 Halsene skal vende opad... 2 2. Notation af trommerytmer... 4 2.1 Tostemmig trommenotation... 5

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2017

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2017 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2017 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fællesmål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Din brugermanual BEHRINGER BT108 BASSPACK http://da.yourpdfguides.com/dref/2299760

Din brugermanual BEHRINGER BT108 BASSPACK http://da.yourpdfguides.com/dref/2299760 Du kan læse anbefalingerne i brugervejledningen, den tekniske guide eller i installationsguiden. Du finder svarene til alle dine spørgsmål i BEHRINGER BT108 BASSPACK i brugermanualen (information, specifikationer,

Læs mere

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral:

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral: Koral Koral (ty. Choral, fra middelalderlatin choralis, som tilhører koret) betegner dels den gregorianske sang, dels melodien til en lutheransk kirkesang, som de fleste forbinder ordet med. 1700-tallet

Læs mere

Adgangsprøve til Musikvidenskab

Adgangsprøve til Musikvidenskab Adgangsprøve til Musikvidenskab NB: Ansøgningsfrist 15. marts (For ansøgere til bachelortilvalg er fristen 15. april) Afdeling for Musikvidenskab Institut Kommunikation og Kultur Aarhus Universitet Langelandsgade

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Kort indføringi funktionsharmonisk sats

Kort indføringi funktionsharmonisk sats 1 Kort indføringi funktionsharmonisk sats vend Hvidtfelt Nielsen 1999-2006 Akkordrepertoiret fra barok til romantik er sådan set det samme. Man kan sige, at klassikkens komponister skar ned i antallet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Metode Om Bassline 5...4

Indholdsfortegnelse. Metode Om Bassline 5...4 Indholdsfortegnelse Metode Om Bassline 5...4 Fysik, teknik og toner Stå rigtig med kontrabassen...5 Stemning af kontrabassen...5 Højrehånds teknik...5 Venstrehånds teknik...5 Tonerne på gribebrættet...5

Læs mere

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole Elevens navn: KROP OG INSTRUMENT Kropsforståelse At trække vejret dybt og styre mavemusklerne Trække vejret helt dybt og styre udåndingen Trække vejret

Læs mere

Analyse af klassisk musik

Analyse af klassisk musik Analyse af klassisk musik af Jakob Jensen Indhold Genre og instrumenter...1 Melodi, tema...1 Satsopbygning...2 Form...3 Klang...4 Tonalitet og harmonik...4 Perspektivering...4 Analyse af klassisk musik

Læs mere

Opgave 1 - Arrangement for vokale stemmer

Opgave 1 - Arrangement for vokale stemmer Opgave 1 - Arrangement for vokale stemmer Til brug for et arrangement for vokale stemmer (SATB) og klaver af Island in the sun (Belafonte/Burgess) ønskes de neden for angivne satser udarbejdet og noteret

Læs mere

Gradsprøver. -program. European Piano Teachers Association

Gradsprøver. -program. European Piano Teachers Association Gradsprøver -program European Piano Teachers Association EPTA Danmark Carit Etlarsvej 4, 2840 Holte Tel: 45 42 29 63 Mobil: 28 39 01 07 Fax: 38 33 52 58 e-mail: info@epta.dk www.epta.dk BG Bank: 1551-0016796603

Læs mere

Guitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk

Guitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk Guitar og noder Melodispil og nodelære 1. position John Rasmussen Guitarzonen.dk Guitar og noder er udgivet som e-bog 2011 på guitarzonen.dk Forord Denne bog gennemgår systematisk tonernes beliggenhed

Læs mere

-----\ (- = betonet, og lo =ubetonet). 2) Ufuldkommen D (= D ), og ufuldkommens(= 56): Beggehar sekstakkordstruktur. 5

-----\ (- = betonet, og lo =ubetonet). 2) Ufuldkommen D (= D ), og ufuldkommens(= 56): Beggehar sekstakkordstruktur. 5 -----\ LAKKORD-MA TERALE - Enkel Koral (TØ sept 2000) 1/4 ) AKKORD-SAMHØRGHED- Enkel Koral (Tø sept 2000) 2/4 BESKRVELSE og REGLER: A}GRUNDTREKLANGE 1) T, Sog D i dur, og T,S og+d i mol 2) V,, i dur og,

Læs mere

En musikalsk praktisk introduktion til Stemninger. Feb-08

En musikalsk praktisk introduktion til Stemninger. Feb-08 En musikalsk praktisk introduktion til Stemninger. Feb-08 Allerførst vil jeg introducere den rene kvint og den rene stor-terts. Det er de toner der optræder som overtoner (eller partialtoner) i enhver

Læs mere

Hvad er musik. 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse

Hvad er musik. 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse Hvad er musik 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse Hvad er musik egentlig? (Hvad mener du?) Musik? Det skal bare lyde godt Hvad er musik? Følelser Rytme Klang Melodi Stilart - Genre Harmoni Overtoner

Læs mere

Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt.

Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt. Det at ændre på grundfeelingen i et nummer Ole Skou august 2012 side1 Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt. Indhold Indledning... 1 Eksempel 1, start for

Læs mere

Akkorder i spredt beliggenhed

Akkorder i spredt beliggenhed 26 ASNIT 3 Akkorder i spredt beliggenhed Spillemåderne indtil nu, har jeg valgt fordi det er den letteste måde at lære noget om akkordopbygning, omvending, transposition og alle de andre ting på. esværre

Læs mere

TONALITET. Maj 2007/MW

TONALITET. Maj 2007/MW INDLEDNING Indledning s. 2 Tonalitet s. 3 Form s. 4 Melodi s. 5-7 Rytme s. 8 Karakter s. 9 3 eksempler på analyser: Den danske sang s. 10 Svantes lykkelige dag s. 11 Yesterday s. 12 Liste over fagudtryk

Læs mere

Rytmer. Skalaer i dur og mol

Rytmer. Skalaer i dur og mol Rytmer Treklange og D7 akkorder Nodelæsning Intervaller Skalaer i dur og mol Taktering 1 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk

Læs mere

OPGAVETYPE 3. Skriftlig musikteori. Ole Barnholdt 2006

OPGAVETYPE 3. Skriftlig musikteori. Ole Barnholdt 2006 OPGAVETYPE 3 Skriftlig musikteori Færdigheder Denne progression er tænkt som en slags studieplan for den enkelte elev i disciplinen. Man kan således lade de målrettede elever arbejde-der-ud-ad. Samtidigt

Læs mere

Spil Smart Vol. II. ISMN nr.: 979-0-66139-053-4 Medie: E-bog

Spil Smart Vol. II. ISMN nr.: 979-0-66139-053-4 Medie: E-bog 1 Spil Smart Vol. II ISMN nr.: 979-0-66139-053-4 Medie: E-bog Forfattere og koncept: Liv Beck og Tove Sørensen Medforfattere: Stepnote Publishing Logo og omslag designet af: Martin Sommer Flot Martin Layout:

Læs mere

Spil harmonika. Melodi- og øvehefte. Poul Højbak. Niv. A, Efterår 2005. (Knap- og piano-) - Og lidt om noder, rytmer og toner samt om instrumentet

Spil harmonika. Melodi- og øvehefte. Poul Højbak. Niv. A, Efterår 2005. (Knap- og piano-) - Og lidt om noder, rytmer og toner samt om instrumentet Spil harmonika (Knap- og piano-) Melodi- og øvehefte - Og lidt om noder, rytmer og toner samt om instrumentet Poul Højbak Niv. A, Efterår 00 Revideret orord Dette hefte er resultat af mine mange års erfaring

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2018

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2018 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2018 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Lær at spille efter becifring

Lær at spille efter becifring 1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - melodi & akkord - i hjre hånd Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver, - i den frivillige

Læs mere

MUSIKSKOLENS TEMAUGE TEMA: NORDISK MUSIK

MUSIKSKOLENS TEMAUGE TEMA: NORDISK MUSIK PROGRAM FOR MUSIKSKOLENS TEMAUGE Fra den 3. til den 8. marts 2014 TEMA: NORDISK MUSIK DE FLESTE AKTIVITETER AFSLUTTES PÅ DAGEN FORÆLDRE (OG ANDRE) ER DERFOR VELKOMNE TIL AT OVERVÆRE DET AFSLUTTENDE KVARTER

Læs mere

Keyboard og DIM. 1. lektion side 1

Keyboard og DIM. 1. lektion side 1 1. lektion side 1 I musiklokalet bruger vi de almindelige "musik" ord: noder, toner, melodi, frase, tema, interval, akkord, rundgang, intro = indledning = forspil, A og B-stk, vers og omkvæd, bro, C-stk,

Læs mere

Frivillig musikundervisning

Frivillig musikundervisning Frivillig musikundervisning Sct. Ibs Skole 2015-2016 Til forældrene Hermed information om frivillig musikundervisning på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2015-2016. Undervisningen i alle instrumenter foregår

Læs mere

Musiktilbud Sct. Ibs Skole 2009/2010

Musiktilbud Sct. Ibs Skole 2009/2010 Musiktilbud Sct. Ibs Skole 2009/2010 Til forældrene Hermed information om musikvalgfag på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2009 / 2010. Undervisningen i alle instrumenter foregår på Sct. Ibs Skole, men da

Læs mere

Mål Indhold Gode råd Materialer

Mål Indhold Gode råd Materialer På Tjørnegårdskolen Sang 0. 2, Mål Indhold Gode råd Materialer Glæden ved sang Kende et repetoire af nye, ældre danske sange og salmer Sange med flotte melodier, og tekster, der er sjove at synge. Forskellige

Læs mere

Primus-begyndervejledning-Jazz

Primus-begyndervejledning-Jazz Primus-begyndervejledng-Jazz Denne vejledng viser hvordan man laver et Swg-arrangement ud fra en MIDI-fil. Den Midi-fil der er brugt, kan du hente den her: http://www.frborg-gymhf.dk/gj/primus/dex.htm.

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2019/2020

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2019/2020 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2019/2020 Undervisningen i faget Musik bygger på Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres og

Læs mere

Chromatic staff. Af Peter Hass. Introduktion

Chromatic staff. Af Peter Hass. Introduktion Chromatic staff Af Peter Hass Introduktion Der har været musik, længe inden der var nodesystemer. Inden man indførte nodelinier, forsøgte man at notere musik ved hjælp af neumer som blot var upræcise angivelser

Læs mere

Ren versus ligesvævende stemning

Ren versus ligesvævende stemning Ren versus ligesvævende 1. Toner, frekvenser, overtoner og intervaller En oktav består af 12 halvtoner. Til hver tone er knyttet en frekvens. Kammertonen A4 defineres f.eks. til at have frekvensen 440

Læs mere

Klaver. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Tjek siddestilling bænkens højde, afstand til klaveret m.v.

Klaver. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Tjek siddestilling bænkens højde, afstand til klaveret m.v. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Klaver Modullinje (4. klasse - ) Sololinje 1. Sidestilling / kropsholdning Vis rigtig siddestilling ved klaveret. Snak med eleverne om, hvordan, de sidder derhjemme og kom

Læs mere

BILLEDSKOLE, MALING OG TEGNING

BILLEDSKOLE, MALING OG TEGNING BILLEDSKOLE, MALING OG TEGNING BILLEDSKOLE, MALING OG TEGNING På billedskole eller til maling og tegning kan du være kreativ og prøve at lave kunst på forskellige måder og med forskellige materialer. Tit

Læs mere

En oversigt over (næsten) samtlige stemninger stillet op grafisk mod den treklang. Prætoriansk. Treklange: C-G-D-A-E-H-F#-G# streg Eb-Bb-F-C

En oversigt over (næsten) samtlige stemninger stillet op grafisk mod den treklang. Prætoriansk. Treklange: C-G-D-A-E-H-F#-G# streg Eb-Bb-F-C Stemninger resultater mus og mat Gert Uttenthal Jensen Side 1 Stemninger -resultater En oversigt over (næsten) samtlige stemninger stillet op grafisk mod den treklang. Pythagoræisk Ren Prætoriansk Werckmeister-III

Læs mere

MUSIKKENS GRUNDBEGREBER

MUSIKKENS GRUNDBEGREBER MUSIKKENS GRUNDBEGREBER Arbejdshæfte til hørelære og almen musikteori af INGE BJARKE LÆRERHÆFTE Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende

Læs mere

Band in a Box. 1 Indhold

Band in a Box. 1 Indhold Band in a Box 1 Indhold 2 Indledning... 2 3 Installation... 2 3.1 Lad være med at installere sampletank... 3 4 Video manualer... 3 5 Åbne en melodi... 4 6 Spil en sang Stop sangen fra at spille... 5 7

Læs mere

Evalueringskriterier for M1

Evalueringskriterier for M1 Evalueringskriterier for M1 De forskellige opgaver i M1 vægtes i dette forhold: A vægter en ⅛ B1 vægter en ¼ B2 vægter en ⅛ C vægter en ¼ D vægter en ¼ I evalueringskriterierne for M1 arbejdes med et pointsystem,

Læs mere

Jeg har hørt fra flere, der var tæt på Eric Ericson, at han ofte sad i bussen efter

Jeg har hørt fra flere, der var tæt på Eric Ericson, at han ofte sad i bussen efter Intonation i korsang Hvorfor falder det? PHILLIP FABER MA i kordirektion fra Kungliga Musikhögskolan, Stockholm og Chefdirigent for DR Pigekoret Foto: Kim Matthäi Leland Jeg har hørt fra flere, der var

Læs mere

LÆREPLANER FOR FREDENSBORG MUSIKSKOLE

LÆREPLANER FOR FREDENSBORG MUSIKSKOLE LÆREPLANER FOR FREDENSBORG MUSIKSKOLE Indledning Bekendtgørelse om musikskoler I medfør af 3 a, stk. 4, i lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 3. januar 2008, som ændret ved lov nr. 458 af 8.

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik..side 3 - Indstudering side 4 - Musikalske udtryk..side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Hørelære/teori.side

Læs mere

FUNK-/ SOULBLÆSERARRANGEMENT. Arrangement for blæsere I soulk-funkstil m. udgangspunkt I konkrete eksempler V, Bjørn Bønne Petersen

FUNK-/ SOULBLÆSERARRANGEMENT. Arrangement for blæsere I soulk-funkstil m. udgangspunkt I konkrete eksempler V, Bjørn Bønne Petersen FUNK-/ SOULBLÆSERARRANGEMENT Arrangement for blæsere I soulk-funkstil m. udgangspunkt I konkrete eksempler V, Bjørn Bønne Petersen Indledning På samme måde, som der for instrumenterne i rytmegruppen findes

Læs mere