Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Transkript

1 Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juni 2005

2 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion 3 2 Mål 5 3 Målbeskrivelser 6 4 Overordnet tidsmæssig ramme 7 5 Individuel aftale 8 6 Teoretisk kursus og projekt 9 7 Vejledning 10 8 Evaluering 11 9 Dokumentation Organisation Dispensation Referencer Bilag. Eksempel på en model for den obligatoriske forskningstræning 16 Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning 2

3 1 Introduktion I henhold til 10 i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003, Bekendtgørelse om uddannelse til speciallæger indgår der et forskningstræningsmodul i den lægelige videreuddannelse til speciallæge. Sundhedsstyrelsens vejledning for det obligatoriske forskningstræningsmodul i speciallægeuddannelsen beskriver det overordnede indhold i forskningstræningen inden for den fastlagte ramme, der er til rådighed. Den fastlagte ramme er 20 normale arbejdsdage, der er fordelt på kursusdage, selvstændigt arbejde med et mindre projekt samt vejledning og evaluering. Formålet med forskningstræningsmodulet er at sikre, at de uddannelsessøgende læger opnår kompetencer inden for den del af forskningen, der har relation til sundhedsområdet. Der er generelt et stigende krav i befolkningen til sundhedsvæsenets indsats. Forskning og uddannelse er væsentlige elementer, der medvirker til at sikre et sundhedsvæsen, der kan varetage de mange opgaver på et højt fagligt niveau. Det obligatoriske forskningstræningsmodul i speciallægeuddannelsen skal ses som et bidrag til at sikre de kommende speciallægers deltagelse i specialets faglige udvikling, samt til at sikre, at opgavevaretagelsen i sundhedsvæsenet sker med reference til evidensbaseret viden på området. I Betænkning fra Speciallægekommissionen, Fremtidens speciallæge, Sundhedsministeriet 2000, er det beskrevet, at en speciallæge bør besidde kompetence til at opsøge og kritisk vurdere forskningsresultater inden for eget speciales videns- og færdighedsfelt, specielt med henblik på dokumentation af forskningsresultaternes kliniske anvendelse. Det forventes således, at alle færdiguddannede speciallæger gennem kandidatuddannelsen og den lægelige videreuddannelse har opbygget færdigheder til at opretholde et højt fagligt niveau, samt til at kunne imødekomme den enkelte patients krav til høj kvalitet i behandlingen. De lægevidenskabelige kandidater gennemgår en generel forskningstræning, som fremgår af studieordningen for uddannelsen ved de sundhedsvidenskabelige fakulteter. Efterfølgende indgår lægen i en hverdag, hvor kundskaber i videnskabelig metode er et væsentlig grundlag for at opnå høj kvalitet i patientbehandlingen. I speciallægeuddannelsen skal den kliniske hverdag, det obligatoriske forskningstræningsmodul samt det øvrige teoretiske indhold i uddannelsen medvirke til løbende opretholdelse af en videnskabelig tilgang til at løse opgaverne. Forskningstræningsmodulet vil medføre gensidig inspiration mellem de uddannelsessøgende læger, afdelinger, speciallægepraksis og almen praksis og vil derved styrke det eksisterende forskningsmiljø. Forskningstræningsmodulet kan yderligere have betydning, når det inspirerer den enkelte læge til at videreføre processen mod et egentligt forskningsprojekt eller til at fortsætte med en formel forskeruddannelse. De regionale videreuddannelsesråd for læger i hver af de tre regioner Øst, Syd og Nord er ansvarlige for at udmønte vejledningerne for det obligatoriske Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning 3

4 forskningstræningsmodul i speciallægeuddannelsen i henhold til 10 i bekendtgørelse nr. 177 af 19. marts 2001, Bekendtgørelse om de regionale videreuddannelsesråd for læger. Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning 4

5 2 Mål Forskningstræningsmodulet er specielt rettet mod træning af akademikerrollen, mod udvikling af en professionel tilgang til at løse sundhedsvæsenets opgaver. Forskningstræningen skal bidrage til at opbygge og styrke kompetencer til, at speciallægen selvstændigt kan opsøge, vurdere og udvikle ny viden, samt til at speciallægen kan anvende og formidle denne viden til kritisk vurdering af etableret praksis inden for eget speciale og tilgrænsende specialer. Når speciallægeuddannelsen er gennemført skal lægen kunne: formulere en problemstilling med udgangspunkt i en aktuel klinisk praksis inden for eget speciale og påvise tilstedeværende og manglende viden omkring problemstillingen gennemføre en systematisk eftersporing i forskningslitteraturen til at belyse den valgte problemstilling fortolke litteraturens resultater kritisk og anvende resultaterne til en kritisk vurdering af etableret praksis vurdere eventuelle organisatoriske, økonomiske og etiske konsekvenser af at ændre praksis gennem udnyttelse af viden erhvervet ved litteraturgennemgangen formidle resultatet af litteraturgennemgangen samt eventuelle øvrige overvejelser Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning 5

6 3 Målbeskrivelser Målbeskrivelserne for de eksisterende 37 lægelige specialer er udarbejdet af de videnskabelige specialeselskaber og efterfølgende godkendt af Sundhedsstyrelsen. Målbeskrivelserne er omdrejningspunktet i den nye speciallægeuddannelse jf. bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003, Bekendtgørelse om udannelse af speciallæger. Målbeskrivelserne indeholder de konkrete forskningsmæssige kompetencer, der skal opnås under forskningstræningen i det enkelte speciale, grupperet i henhold til de 7 roller som den kommende speciallæge skal kunne beherske. De forskningsmæssige kompetencer er en videreførelse af en allerede påbegyndt kompetenceopbygning. Kompetencerne adskiller sig fra den prægraduate uddannelse ved i højere grad at være klinisk orienterede og specialespecifikke. De forskningsmæssige kompetencer vil således variere fra speciale til speciale. De er ofte beskrevet under akademikerrollen, men de kan også være beskrevet under de øvrige roller i målbeskrivelsen. Det forventes, at der vil være forskningsmæssige kompetencer i de enkelte målbeskrivelser, der ikke kan opnås, under forskningstræningsmodulet. De kompetencer skal ikke indgå som en forudsætning for at godkende det obligatoriske forskningstræningsmodul. De forskningsmæssige kompetencer skal snarest revurderes, når der er opnået erfaring fra den regionale planlægning og udmøntning. Revurderingen skal sikre, at der er overensstemmelse mellem kompetencer i målbeskrivelsen og indholdet i forskningstræningsmodulet. De videnskabelige selskaber kan fremsende forslag til justering af målbeskrivelsen til Sundhedsstyrelsen via maalbeskrivelser@sst.dk. Når Sundhedsstyrelsen har godkendt en justering af målbeskrivelsen, skal den videreføres til uddannelsesprogrammer regionalt. Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning 6

7 4 Overordnet tidsmæssig ramme Den overordnede tidsmæssige ramme, der er afsat til et forskningstræningsmodul i speciallægeuddannelsen, er tyve dage. Ti dage til teoretisk kursusvirksomhed og ti dage til praktisk virksomhed. Indholdet i den teoretiske kursusvirksomhed kan variere regionerne imellem, men den skal altid have et omfang af mindst 10 dage. Den resterende del af forskningstræningsmodulet indgår som en integreret del af det kliniske og teoretiske arbejde. Disse 10 dage benyttes til et selvstændigt projekt. For den enkelte læge har forskningstræningsmodulet således et samlet omfang af 148 timer svarende til 20 normale arbejdsdage fordelt på kursusdage, selvstændigt arbejde med et mindre projekt samt vejledning og evaluering. Timerne kan fordeles på sammenhængende perioder eller på enkelte dage. Vejleder og den uddannelsessøgende læge kan endvidere aftale, at timerne fordeles på dele af arbejdsdage, hvis det er hensigtsmæssigt for det selvstændige arbejde med projektet. Forskningstræningen bør altid gennemføres under ansættelse i et hoveduddannelsesforløb, og skal være påbegyndt senest to år efter ansættelsens start og afsluttet senest et halvt år før speciallægeuddannelsen er gennemført. Som udgangspunkt skal den teoretiske kursusvirksomhed afvikles inden for en periode på 12 måneder. Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning 7

8 5 Individuel aftale Forskningstræningsmodulet skal være forankret på uddannelsessteder inden for specialet. Disse uddannelsessteder er ansvarlige for at sikre, at hver enkelt læge har mulighed for at gennemføre forskningstræningsmodulet. Alle afdelinger og praksis, der har funktion som uddannelsessteder i hoveduddannelsen, er ansvarlige for at medvirke til, at lægen har mulighed for at gennemføre forskningstræningsmodulet. Det vedrører såvel afdelinger med basisfunktion som afdelinger med højt specialiseret funktion samt speciallægepraksis og almen praksis. Der skal altid indgås en individuel aftale om gennemførelse af forskningstræningsmodulet. Aftalen indgås mellem den uddannelsessøgende læge og hovedvejleder eller praksistutor. Aftalen skal godkendes af den vejleder, der er udpeget til forskningstræningsmodulet. Hvor det er aftalt, kan der være personsammenfald. Baggrunden for at stille krav om en individuel aftale er at sikre, at der er en præcis aftale om ansvaret for vejledning samt en præcis aftale vedrørende fordeling af timer på kursusdage, selvstændigt arbejde med et mindre projekt samt vejledning, evaluering. Aftalen bør være indgået i løbet af det første år af hoveduddannelsen og skal senest være indgået to år efter start på hoveduddannelsen. Den individuelle aftale indgår som en del af uddannelsesplanen i lægens uddannelsesbog. Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning 8

9 6 Teoretisk kursus og projekt Forskningstræningsmodulet skal tilrettelægges, så det dels sikrer, at tilstrækkelig viden opnås af alle, dels tillader fleksibilitet i rammer og indhold for den enkelte læge. Der skal således være mulighed for træning i videnskabelig metode på forskellige niveauer, og det skal kunne danne udgangspunkt for, at uddannelsessøgende læger gennemfører et egentligt forskningsprojekt. Indholdet i de teoretiske kurser skal tage udgangspunkt i de konkrete forskningsmæssige kompetencer, der er beskrevet i målbeskrivelserne for den eller de speciallægeuddannelser, som det enkelte kursus tilrettelægges for. Ved planlægning af kursernes indhold, skal der tages hensyn til, at kursustilbudet bygger videre på de prægraduate forudsætninger. For at sikre det specialespecifikke element tilrettelægges de enkelte kursusdages indhold i regionalt regi. Hvor det er muligt og relevant, anbefales det, at indholdet i de teoretiske kurser relaterer sig til det selvstændige projekt, eksempelvis ved træning i kritisk litteratursøgning. Projektet skal normalt indgå som en integreret del af den kliniske aktivitet i afdelinger og almen praksis. Det indebærer, at arbejdet er relevant for afdelingernes eller almen praksis kliniske virksomhed, herunder for kvalitets- og udviklingsarbejde. De regionale videreuddannelsesråd fastsætter nærmere retningslinier for kursusafvikling samt for det selvstændige projekt. Vedrørende kursernes tilrettelæggelse bør der tages hensyn til voksenpædagogisk teoridannelse og nyere medicinsk-pædagogisk forskning vedrørende effekt af forskellige slag kursusoplæg, som det er beskrevet i Sundhedsstyrelsens retningslinier for de generelle kurser i den lægelige videreuddannelse. Kursusbeskrivelsen skal udformes i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinier for de generelle kurser i den lægelige videreuddannelse. I bilaget er der beskrevet et eksempel på en model for et forskningstræningsmodul. Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning 9

10 7 Vejledning Vejledere for forskningstræningsmodulet skal være læger med dokumenteret erfaring med forskningsmetode. Vejlederen bør i videst mulig udstrækning komme fra den afdeling, almen praksis eller institution hvor projektet er forankret. Vejleder kan være samme person som hovedvejleder eller praksistutor, eller der kan udpeges en anden vejleder, hvor det er relevant. Vejledning kan foregå individuelt eller i grupper, men der skal altid være mulighed for individuel vejledning under forløbet. Det er vigtigt, at vejledning gives løbende og procesorienteret. Vejleder er ansvarlig for at støtte den uddannelsessøgende under hele forløbet, herunder Godkende forslag til projekt Være opmærksom på, at projektet er realistisk inden for den overordnede tidsramme Støtte den uddannelsessøgende i at planlægge forløbet Være ansvarlig for endelig godkendelse af det færdige projekt De regionale videreuddannelsesråd fastsætter nærmere retningslinier for udpegning af vejledere for forskningstræningsmodulet. Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning 10

11 8 Evaluering Der skal altid foretages evaluering i forhold til opstillede kompetencer for forskningstræningen. Det selvstændige projekt skal endvidere evalueres af den udpegede vejleder. Evalueringen afsluttes med en konklusion, hvor det anføres, om kompetencer og projekt er godkendt eller ikke godkendt. For at opnå godkendelsen skal den uddannelsessøgende læge fremlægge projektets resultater mundtligt på en afdeling, i almen praksis eller andet relevant regi, hvor hovedvejleder eller praksistutor samt andre kolleger er til stede. Oplysninger om projektet skal være tilgængelige for interesserede før præsentation. Såfremt en læges forskningstræningsmodul ikke godkendes, skal den uddannelsessøgende sikres mulighed for endelig godkendelse ved forlængelse af forskningstræningsmodulet, afhængig af problemets karakter evt. med tildeling af ny vejleder eller indgåelse af aftale om arbejde med ny problemstilling. Det regionale råd skal altid inddrages, når der er behov for at en læge skal have forlænget et forskningstræningsmodul. Der henvises endvidere til gældende retningslinier for vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse. Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning 11

12 9 Dokumentation Forskningstræningsmodulet er en del af det teoretiske uddannelsesprogram i den lægelige videreuddannelse til speciallæge. For at Sundhedsstyrelsen kan meddele tilladelse til at betegne sig som speciallæge, skal lægen have dokumenteret erhvervelse af de kompetencer der er angivet i specialets målbeskrivelse. Der kræves således særskilt dokumentation for gennemførelse af forskningstræningsmodulet attesteret af vejleder for forskningstræningsmodulet i lægens uddannelsesbog. Godkendelse af det obligatoriske forskningstræningsmodul gøres betinget af: At de forskningsrelaterede kompetencer, der er beskrevet i målbeskrivelsen, er attesteret. Der henvises i den forbindelse til kapitel 3 At det forskningsrelaterede teoretiske kursus er gennemført At det selvstændige projekt er gennemført At projektet er præsenteret mundtligt Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere krav til dokumentation, herunder for anvendelse af personlig logbog. Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning 12

13 10 Organisation De regionale videreuddannelsesråd for læger er ansvarlige for at sikre, at kurserne gennemføres på baggrund af Sundhedsstyrelsens vejledning i henhold til 10 i bekendtgørelse nr. 177 af 19. marts 2001, Bekendtgørelse om de regionale videreuddannelsesråd for læger. Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens vejledning for forskningstræning er regionerne ansvarlige for kursernes tilrettelæggelse. Der skal foreligge kursusbeskrivelse, der tager udgangspunkt i de krav til kursusbeskrivelse, der er beskrevet i Sundhedsstyrelsens retningslinier for de generelle kurser i den lægelige videreuddannelse, juli Forskningstræningen er specialespecifik og på den baggrund skal kursusdeltagerne som udgangspunkt tilhøre samme eller tilgrænsende specialer. Af logistiske årsager kan de regionale sekretariater afvige fra denne anbefaling for så vidt angår specialer, hvor der er få uddannelsessøgende. De regionale videreuddannelsesråd fastsætter en praktisk ramme for forskningstræningsmodulet i regionen. De regionale videreuddannelsesråd godkender den endelige plan for forskningstræningsmodulet i et speciale efter indstilling fra rådets specialefaglige rådgivere. Det anbefales, at tilrettelæggelse af de teoretiske kurser sker i et samarbejde med eller eventuelt forankres ved det sundhedsvidenskabelige fakultet eller den almen medicinske forskningsenhed i regionen. De regionale videreuddannelsesråd har ansvaret for at sikre kvaliteten af forskningstræningsmodulet, for den løbende kvalitetsudvikling samt for koordination på landsplan. Herunder skal videreuddannelsesrådet sikre en systematisk tilbagemelding fra vejledere på forskningstræningsmodulet og fra uddannelsessøgende læger i hoveduddannelsen om tilfredshed med forløbet og om udbyttet heraf. Resultaterne fra den systematiske tilbagemelding skal indgå i årsberetningen fra de regionale råd, der tilsendes Sundhedsstyrelsen og Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse. Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning 13

14 11 Dispensation Sundhedsstyrelsen bemyndiger de regionale videreuddannelsesråd til at dispensere efter følgende retningslinier: Uddannelsessøgende læger med dokumenteret forskningserfaring fra før påbegyndelse af hoveduddannelsen, enten fra gennemført ph.d. uddannelse eller i forbindelse med tildelt medicinsk doktorgrad fra et sundhedsvidenskabeligt fakultet, skal ikke gennemføre forskningstræningsmodulet. Endvidere kan der efter en konkret vurdering af pågældendes aktuelle og forventede forskningserfaring gives dispensation fra forskningstræningsmodulet til uddannelsessøgende, der senest to år efter påbegyndt hoveduddannelsesforløb enten har (eller vil have) gennemført alle ph.d. studiets teoretiske kurser og er indskrevet, eller har fået (eller vil få) tildelt den medicinske doktorgrad. Herudover kan ikke forventes dispensation. I begge tilfælde sendes ansøgning om dispensation med den fornødne dokumentation til det regionale videreuddannelsesråd, der meddeler eventuel dispensation. Den meddelte dispensation medsendes til Sundhedsstyrelsen ved ansøgning om speciallægeanerkendelse. Dispensation fra forskningstræning medfører ikke reduktion i varigheden af speciallægeuddannelsen. Uddannelsessøgende læger, der har fået dispensation fra forskningstræningsmodulet, kan efter aftale med videreuddannelsesrådet fungere som vejledere. Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning 14

15 12 Referencer Fremtidens Speciallæge. Betænkning fra Speciallægekommissionens. Betænkning nr. 1384, Sundhedsministeriet 2000 Bekendtgørelse om de regionale videreuddannelsesråd for læger. Bekendtgørelse nr. 177 af 19. marts 2001 Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger. Bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 Sundhedsstyrelsens retningslinier for de generelle kurser i den lægelige videreuddannelse, juli Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning 15

16 13 Bilag. Eksempel på en model for den obligatoriske forskningstræning Der er afsat i alt 148 timer svarende til 20 normalarbejdsdage til at gennemføre forskningstræningsmodulet. Heraf er 10 dage afsat til teoretisk virksomhed, der kan inkludere formaliseret vejledning i grupper. Kursusstrukturen kan planlægges fleksibelt i regionerne med tilpasning til de enkelte specialer. I følgende eksempel er de indledende 5 kursusdage opdelt på to kurser. Introduktionskursus 3 dage Projektkursus 2 dage Selvstændigt arbejde 10 dage kombineret med 4 seminardage, der indeholder supplerende teori samt vejledning i grupper Evaluering 1 dag Forløbsbeskrivelse: Introduktionskursus Kurset er et generelt introduktionskursus til forskningsmetodologi. Kursets indhold har relation til specialet og den kliniske hverdag. Kursets curriculum forventes løbende tilpasset den faglige udvikling og koordineret med den prægraduate uddannelse. Kurset gennemføres af eller i tæt samarbejde med det sundhedsvidenskabelige fakultet eller den almen medicinske forskningsenhed i regionen. Kurset gennemføres normalt inden start på det selvstændige arbejde med et projekt. Projektkursus Kurset er orienteret mod det selvstændige arbejde med et projekt. Ved kursets afslutning tilknyttes den enkelte læge en gruppe, der arbejder med beslægtede emner. Den uddannelsessøgende læge har i samarbejde med vejleder drøftet mulige emner for det selvstændige projekt inden kurset. Der er endvidere indgået en individuel aftale om de praktiske rammer. Det selvstændige arbejde Det selvstændige arbejde med et projekt er en integreret del af ansættelsen i hoveduddannelsesforløbet og kan indgå som en del af det kliniske arbejde. Emner for projektet kan eksempelvis være at: udarbejde eller opdatere afdelingens eller almen praksis kliniske retningslinier eller procedurebeskrivelse gennemføre en litteratursøgning med henblik på vidensformidling gennemføre et kvalitetsudviklingsprojekt gennemføre en audit på baggrund af en aktivitetsregistrering udarbejde en projektbeskrivelse som baggrund for en videnskabelig artikel gennemføre et pilotprojekt med henblik på et egentligt forskningsprojekt Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning 16

17 Seminardage Sideløbende med det selvstændige arbejde samler underviser sin gruppe til seminardage. På disse dage sker der dels en drøftelse af den enkeltes arbejde, dels gennemføres supplerende teoretisk uddannelse i videnskabeligt faglige emner og metoder, der anses for relevante for gruppen. Der afsættes i alt 4 dage til denne gruppevise vejledning. Muligt teoretisk indhold i kurser og seminardage Det teoretiske indhold i introduktionskursus, projektkursus og seminardage afhænger af specialets og gruppernes behov. Det vil være naturligt at vælge operationelle emneområder som kritisk artikellæsning og medicinsk teknologivurdering, men det vil være afhængig af det enkelte speciales behov. Det teoretiske indhold kan eksempelvis omfatte følgende emner: Etik og videnskabsteori, forskningsmetoder i sundhedsvidenskab, den kontrollerede kliniske undersøgelse, kvalitativ forskning, kritisk epidemiologi, genetisk epidemiologi, farmakologisk forskning, good clinical practice, sundhedstjenesteforskning, metaanalyse, Cochrane Reviews, evidensbaseret medicin, referenceprogrammer klaringsrapporter, diagnostisk strategi, diagnostisk sandsynlighed, medicinsk teknologivurdering. det medicinske paradigmeskifte, biostatistik, litteratursøgning, kritisk artikellæsning, mundtlig og skriftlig formidling. Evaluering Forskningstræningsmodulet afsluttes med en mundtlig fremlæggelse i vejledningsgruppen, hvor der er en peer evaluering samt evaluering af vejleder. Den uddannelsessøgende læge skal supplerende fremlægge projektets resultater mundtligt på en afdeling, i almen praksis eller andet relevant regi, hvor hovedvejleder eller praksistutor samt andre kolleger er til stede. Oplysninger om projektet skal være tilgængelige for interesserede før præsentation. Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning 17