Grønne regnskaber 2004

Transkript

1 Grønne regnskaber 2004 Struer Centralrenseanlæg Daginstitutioner Kulturelle bygninger og Rådhus Plejehjem Skoler Struer Genbrugsstation Struer Kommune Maj 2005

2

3 Grønt regnskab 2004 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle bygninger Struer Genbrugsstation Struer Kommune Maj 2005

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.. Side 2 2. Konklusion. Side 3 3. Præsentation... Side 3 4. Miljøpræstationer... Side Skoler... Side Elforbrug skoler... Side Vandforbrug skoler... Side Varmeforbrug skoler... Side Daginstitutioner.... Side Elforbrug daginstitutioner Side Vandforbrug daginstitutioner... Side Varmeforbrug daginstitutioner. Side Plejehjem.. Side Elforbrug plejehjem..... Side Vandforbrug plejehjem... Side Varmeforbrug plejehjem... Side Kulturelle bygninger og Rådhus.. Side Elforbrug kulturelle bygninger og Rådhus... Side Vandforbrug kulturelle bygninger og Rådhus... Side Varmeforbrug kulturelle bygninger og Rådhus Side Papir og affald Rådhus. Side 18

5 1. Indledning Struer Kommune har flere roller, blandt andet som miljømyndighed og som stor virksomhed, som gør det relevant at have nogle rammer og retningslinier for kommunens arbejde for en mere bæredygtig udvikling. I 2004 vedtog Struer Byråd en miljøpolitik for Struer Kommune som virksomhed. Miljøpolitikken skal være med til at signalere, at der er fokus på miljøet og er herunder gengivet i sin fulde længe. Med knap indbyggere, et aktivt erhvervsliv og naturskønne omgivelser er det Struer Kommunes overordnede miljømål at sikre et sundt nærmiljø for borgere og virksomheder samt medvirke til en bæredygtig udvikling. Vi lægger vægt på at kommende generationer også skal opleve byen ved Limfjorden som en god "bo og være" kommune med en sund natur og et godt miljø. Vi vil være en miljø- og ressourcebevidst virksomhed, hvor miljøhensynet indgår i alle beslutningsprocesser. Det betyder blandt andet, at vi er medlem af Elsparefondens A-klub, hvilket vil sige, at alt hvad der indkøbes af energimærkede produkter skal være A-mærkede. Ved indkøb vil vi ligeledes ikke ukritisk købe produkter som er eller kan være miljø- eller sundhedsskadelige. Vi vil med andre ord forholde os til, hvilke produkter vi ikke vil købe, samt hvilke krav vi vil stille til vore leverandører. Vi vil arbejde systematisk på at forebygge forurening, nedbringe forbruget, mindske affaldsmængderne og fremme genbrug. Inddragelse af miljøhensyn skal være en væsentlig og naturlig ting i hverdagen og gennem information og uddannelse vil vi sikre, at den enkelte leder og medarbejder erkender sit ansvar for miljøet, så overforbrug og unødigt spild undgås. Vi vil også søge at påvirke borgere, virksomheder og andre til at være mere miljøbevidste ved blandt andet at fremme og støtte miljømæssige initiativer, der tages i lokalområdet. Vi vil være åbne og informative omkring vores miljøpræstationer samt vise udadtil at vi både i ord og handlinger går foran som grøn kommune og fejer for egen dør. Der vil årligt blive udarbejdet et grønt regnskab, som skal være vores redskab til dels at kunne styre vore egne miljøpåvirkninger og dels at kunne dokumentere det for os selv og for borgere og virksomheder. Vi mener ikke, at vi kan forvente at borgere og virksomheder agerer under hensyn til miljø og følger miljølovgivningen, hvis vi ikke selv kan udvise samme adfærd. Et grønt regnskab betyder, at vi skal overvåge og måle vores miljøpåvirkninger, hvilket vi vil gøre ved hjælp af et miljøledelsessystem, hvor vi vil arbejde efter principperne i ISO Miljøledelsessystemet skal være vores værktøj til at kunne prioritere den fremtidige miljøindsats og nedbringe miljøpåvirkningerne udfra mål og handleplaner. Det grønne regnskab omfatter igen i år indsatsområderne el, vand og varme for skoler, daginstitutioner, plejehjem og kulturelle bygninger. Herudover er administrationen (Rådhuset) med i år, hvor der ligeledes er opgørelser over papirforbrug og affaldsproduktion. Struer Kommune vil på sigt synliggøre miljøpåvirkningerne på alle områder for at fremme en mere bæredygtig udvikling. 2

6 2. Konklusion I 2004 er flere ejendomme taget med i det grønne regnskab, hvorfor det samlede forbrug er steget. Set pr. m 2 er vand- og varmeforbruget faldet, mens elforbruget er steget. I tabel 2.1 ses en opgørelse over el, vand- og varmeforbruget for Varmeforbruget er graddagekorrigeret Elforbrug kwh kwh kwh Elforbrug/m 2 34,43 kwh 33,32 kwh 35,05 kwh Vandforbrug m m m 3 Vandforbrug/m 2 0,47 m 3 0,45 m 3 0,44 m 3 Varmeforbrug kwh kwh kwh Varmeforbrug/m 2 113,90 kwh 110,12 kwh 105,25 kwh Tabel 2.1: Samlet el, vand- og varmeforbrug For skolernes vedkommende er elforbruget faldet med 5,6%, mens varmeforbruget er faldet med 4,9%. Vandforbruget er derimod steget med 2,5%. Daginstitutionernes vand- og varmeforbruget er faldet pr. m 2 i forhold til sidste år. Vandforbruget er faldet med 11% og varmeforbruget med 4,6%. Elforbruget er steget dog under 1%. For plejehjemmenes vedkommende er forbruget indenfor varme faldet med 3,6%. Elforbruget er stort set uændret med et fald på 0,1%. Vandforbruget er til gengæld steget med 2,5%. I 2004 er der på Rådhuset brugt godt 1,6 mio. ark A4 papir samt produceret godt 23 tons affald. For at kunne sammenligne varmeforbruget år efter år, uanset om der er tale om en kold eller varm vinter, graddagekorrigeres varmeforbruget. For at få et så realistisk billede af varmeforbruget som muligt er der ind til nu anvendt lokale graddage tal. Naturgas Midt-Nord`s graddagetal er hidtil anvendt, men eftersom de har ændret opgørelsesform i 2004, betyder det, at tallene måske ikke kan sammenlignes med de seneste to års. Varmeforbruget for 2004 skal derfor tages med et vist forbehold. I 2005 vil der blive taget hånd om problemet, så varmeforbruget for 2003 til 2005 med sikkerhed kan sammenlignes. Under miljøpræstationer er der angivet landsgennemsnitstal fra energiledelsesordningen (ELOordningen). Tallene er retningsgivende for hvilket niveau forbruget burde ligge omkring. Men tallene skal ses som vejledende, eftersom der bag disse tal kan være et svagt statistisk materiale. 3. Præsentation De institutioner som indgår i det grønne regnskab er dem der ugentligt indberetter forbrug af el, vand og varme til kommunes miljø- og energiledelsessystem Omega energi og som udgangspunkt har indgået en energikontrakt. Følgende institutioner indgår i talmaterialet for 2004: Skoler (m 2 ) Daginstitutioner (m 2 ) Plejehjem (m 2 ) Kulturelle bygninger (m 2 ) Borgerskolen (6.152) Baunegården (519) Asp Plejecenter* (2.214) Struer Bibliotek (1.923) Bremdal Skole (3.120) Bulderby (1.062) Bakkely (1.438) Musikskolen (1.103) Gimsing Skole (8.945) Foldgårdsparken (490) Enggård Centret (4.679) Hjerm Sognegård (313) Hjerm Skole (4.399) Fuglereden (692) Rosengården (2.421) Gimsinghoved (608) Humlum Skole (2.040) Humlegården (752) Røde Kors Hjemmet (5.516) Struer Svømmehal (1.822) Langhøj Skole* (5.831) Krudtuglen (992) Solglimt (2.303) Østre Skole (6.756) Lindegården (447) Ålkjærsminde (3.196) Parkskolen (6.639) Mariehønen* (460) 3

7 Skoler (m 2 ) Daginstitutioner (m 2 ) Plejehjem (m 2 ) Kulturelle bygninger (m 2 ) Resen Skole (1.952) Skovhuset (532) Struer Børnehave (315) SFO Parkspiren (500) SFO Svinget* (340) SFO Struerdalvej (911) * Naturgas (omregnet til kwh) Her ud over er Rådhuset med i år. Rådhuset består af Østergade (5.935 m 2 ), Østergade 14 (164 m 2 ) samt Toldbodstræde 3 (442 m 2 ) og udgør samlet m Miljøpræstationer For at kunne sammenligne nøgletallene år efter år angives forbruget pr. m 2. Denne opgørelsesform giver ligeledes bedre mulighed for at sammenligne forbruget på forskellige institutioner. Alle varmeforbrug, hvad enten kilden er naturgas eller fjernvarme, er omregnet til kwh. Varmeforbruget er ligeledes graddagekorrigeret, hvilket vil sige, at forbrug i kolde år (med mange graddage) kan sammenlignes med forbrug i varme år (med få graddage), eftersom nøgletallet er omregnet til et gennemsnitsår Skoler For skolernes vedkommende er forbruget indenfor el og varme faldet pr. m 2 i forhold til sidste år. Elforbruget er faldet med 5,6%, mens varmeforbruget er faldet med 4,9%. Vandforbruget er derimod steget med 2,5%. I tabel 4.1 til 4.3 ses forbrugets udvikling over tre år opgjort pr. m 2. Skolernes samlede elforbrug Skolernes samlede vandforbrug kwh/m m 3 /m 2 0,21 0,205 0,2 0, , Tabel 4.1: Skolernes samlede elforbrug Tabel 4.2: Skolernes samlede vandforbrug Skolernes samlede varmeforbrug (graddagekorrigeret) kwh/m Tabel 4.3: Skolernes samlede varmeforbrug Billede: Gimsing Skole 4

8 4.1.1 Elforbrug skoler Borgerskolen Skolernes elforbrug Resen Parkskolen Østre Langhøj Humlum Hjerm Gimsing Bremdal Borgerskolen kwh/m 2 /år Diagram 4.4: Skolernes elforbrug Forbrug 2002 Forbrug 2003 Forbrug 2004 Landsgennemsnit for skoler Det ses tydeligt af diagram 4.4, at Bremdal Skole er ved at få styr på elforbruget. Der er endnu et stykke vej til landsgennemsnittets og skolernes gennemsnit, men tendensen er tydelig. Generelt må det siges, at skolerne har styr på elforbruget. Ændret adfærd skal ses som en væsentlig faktor til, at elforbruget er faldet. Kun Hjerm Skoles forbrug er over landsgennemsnittets og stigende. Gimsing Skole og Borgerskolen har det laveste elforbrug/m 2. Gennemsnittet for samtlige skoler er 19,31 kwh/m 2 mod et landsgennemsnit på 20,50 kwh/m 2, hvilket må siges at være tilfredsstillende. 5

9 4.1.2 Vandforbrug skoler Skolernes vandforbrug Resen Parkskolen Østre Langhøj Humlum Hjerm Gimsing Bremdal Borgerskolen 0,05 0,1 0,15 0,2 0,25 0,3 Diagram 4.5: Skolernes vandforbrug m 3 /m 2 /år Forbrug 2002 Forbrug 2003 Forbrug 2004 Landsgennemsnit for skoler Selvom vandforbruget er steget i 2004 i forhold til 2003, så ligger alle skolernes vandforbrug enten på landsgennemsnittets eller under, som det fremgår af diagram 4.5. Østre Skoles vandforbrug stiger fortsat og vandforbruget er igen begyndt at stige på Bremdal Skole, Gimsing Skole og Humlum Skole. Parkskolens vandforbrug har været stigende, men har i år haft det største fald og ligger på landsgennemsnittets. Gennemsnittet for samtlige skoler er godt 0,2 m 3 /m 2 mod et landsgennemsnit på 0,23 m 3 /m 2, hvilket må siges at være tilfredsstillende. Humlum Skole har fortsat det laveste vandforbrug/m 2. 6

10 4.1.3 Varmeforbrug skoler Skolernes varmeforbrug (graddagekorrigeret) Resen Parkskolen Østre Langhøj Humlum Hjerm Gims ing Bremdal Borgerskolen kwh/m 2 /år Forbrug 2002 Forbrug 2003 Forbrug 2004 Landsgennemsnit for skoler Diagram 4.6: Skolernes varmeforbrug (graddagekorrigeret) Af diagram 4.6 ses det, at der er kommet styr på Resen Skoles varmeforbrug - forstået på den måde, at det er faldende. Forbruget er dog fortsat højt. Skolen vil i løbet af 2005 blive opmålt, eftersom det er muligt, kvadratmetertallet er for lavt i forhold til det faktiske. Et højere kvadratmetertal vil forbedre varmeforbruget/m 2. Hjerm Skole har igen i år det laveste varmeforbrug pr. m 2 og er fortsat faldende. Østre Skoles forbrug er derimod langt over landsgennemsnittets og stigende. Det gennemsnitlige varmeforbrug er på knap 96,7 kwh/m 2 mod 101 kwh/m 2 sidste år. Hovedparten af skolerne har et forbrug der er under landsgennemsnittets. 7

11 4.2. Daginstitutioner For daginstitutionernes vedkommende er vand- og varmeforbruget faldet pr. m 2 i forhold til sidste år. Vandforbruget er faldet med 11%, mens varmeforbruget er faldet med 4,6%. Elforbruget er steget dog under 1%. I tabel 4.7 til 4.9 ses forbrugets udvikling over tre år opgjort pr. m 2. Daginstitutionernes samlede elforbrug kwh/m 2 29, , , , Tabel 4.7: Daginstitutionernes samlede elforbrug Billede: Skovhuset Daginstitutionernes samlede vandforbrug m 3 /m 2 0,75 0,7 0,65 0,6 0, Tabel 4.8: Daginstitutionernes samlede vandforbrug Billede: Bulderby Daginstitutionernes samlede varmeforbrug (graddagekorrigeret) kwh/m Tabel 4.9: Daginstitutionernes samlede varmeforbrug Billede: Foldgårdsparkens Børnehave 8

12 4.2.1 Elforbrug daginstitutioner Foldgårdsparkens Børnehave Daginstitutionernes elforbrug SFO Svinget SFO Parkspiren SFO Struerdalvej Struer Børnehave Skovhuset Mariehønen Lindegården Krudtuglen Humlegården Fuglereden Foldgårdsparken Bulderby Baunegården kwh/m 2 Forbrug 2002 Forbrug 2003 Forbrug 2004 Landsgennemsnit for daginstitutioner Diagram 4.10: Daginstitutionernes elforbrug Elforbruget er steget i forhold til sidste år. Stigningen er under 1% og for enkelte institutioner er det også gået i den rigtige retning. Specielt Struer Børnehave synes at have fået styr på elforbruget, som det fremgår af diagram Foldgårdsparken har fortsat det laveste elforbrug pr. m 2 og ligger langt under landsgennemsnittets, selvom der i år har været tale om en mindre stigning. Gennemsnitsforbruget må anses for højt og ligger over landsgennemsnittet for daginstitutioner. 9

13 4.2.2 Vandforbrug daginstitutioner Daginstitutionernes vandforbrug SFO Svinget SFO Parkspiren SFO Struerdalvej Struer Børnehave Skovhuset Mariehønen Lindegården Krudtuglen Humlegården Fuglereden Foldgårdsparken Bulderby Baunegården 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 1,4 1,6 m 3 /m 2 Forbrug 2002 Forbrug 2003 Forbrug 2004 Landsgennemsnit for daginstitutioner Diagram 4.11: Daginstitutionernes vandforbrug Styring af vandforbrug kan være svært, specielt fordi en varm sommer let medfører ekstra leg med vand, hvilket er meget naturligt. De fleste daginstitutioners vandforbrug ligger over landsgennemsnittets, som det fremgår af diagram Vandforbruget er dog igen i år faldende. Det markante fald i år skyldes primært en ændret brug af SFO Struerdalvej samt vandbesparende foranstaltninger i Struer Børnehave. Baunegården og Krudtuglen har ligeledes haft et pænt fald. Bulderby har det laveste vandforbrug pr. m 2 og ligger langt under landsgennemsnittets trods for et stigende forbrug. 10

14 4.2.3 Varmeforbrug daginstitutioner Bulderby Daginstitutionernes varmeforbrug (graddagekorrigeret) SFO Svinget SFO Parkspiren SFO Struerdalvej Struer Børnehave Skovhuset Mariehønen Lindegården Krudtuglen Humlegården Fuglereden Foldgårdsparken Bulderby Baunegården kwh/m 2 Forbrug 2002 Forbrug 2003 Forbrug 2004 Landsgennemsnit for daginstitutioner Diagram 4.12: Daginstitutionernes varmeforbrug Generelt må det siges at varmeforbruget ligger på et fornuftigt niveau. De fleste daginstitutioners varmeforbrug er faldet og alle daginstitutionernes varmeforbrug ligger under landsgennemsnittets på nær for SFO ernes vedkommende, som det fremgår af diagram Bulderby har fortsat det laveste varmeforbrug pr. m 2 og det er faldende. 11

15 4.3. Plejehjem For plejehjemmenes vedkommende er forbruget indenfor varme faldet pr. m 2 i forhold til sidste år. Helt præcist er varmeforbruget faldet med 3,6%. Elforbruget er stort set uændret med et fald på 0,1%. Vandforbruget er til gengæld steget med 2,5%. I tabel 4.13 til 4.15 ses forbrugets udvikling over tre år opgjort pr. m 2. Plejehjemmenes samlede elforbrug kwh/m 2 52, , , Tabel 4.13: Plejehjemmenes samlede elforbrug Billede: Bakkely Plejehjemmenes samlede vandforbrug ,83 m 3 /m 2 0,82 0,81 0,8 0, Tabel 4.14: Plejehjemmenes samlede vandforbrug Billede: Aalkjærsminde Plejehjemmenes samlede varmeforbrug (graddagekorrigeret) 125 kwh/m Tabel 4.15: Plejehjemmenes samlede varmeforbrug Billede: Enggård Centret 12

16 4.3.1 Elforbrug Plejehjem Plejehjemmenes elforbrug Ålkjærsminde Solglimt Rosengården Røde Kors Hjemmet Enggård Centret Bakkely Asp Plejecenter kwh/m 2 /år Forbrug 2002 Forbrug 2003 Forbrug 2004 Landsgennemsnit for plejehjem Diagram 4.16: Plejehjemmenes elforbrug Samlet set er elforbruget faldet i forhold til sidste år til trods for, at de fleste plejehjems elforbrug er steget svagt, som det fremgår af diagram Rosengården og Enggård Centret leverer større mængder mad ud af huset, hvorfor deres forbrug i år sammenlignes med landsgennemsnittet for plejehjem med catering. De andre plejehjem sammenlignes med landsgennemsnittet for plejehjem uden catering. Røde Kors Hjemmet har fortsat det laveste elforbrug pr. m 2 og ligger pænt under landsgennemsnittets, selvom elforbruget er svagt stigende. 13

17 4.3.2 Vandforbrug Plejehjem Plejehjemmenes vandforbrug Ålkjærsminde Solglimt Rosengården Røde Kors Hjemmet Enggård Centret Bakkely Asp Plejecenter 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 m 3 /m 2 /år Forbrug 2002 Forbrug 2003 Forbrug 2004 Landsgennemsnit for plejehjem Diagram 4.17: Plejehjemmenes vandforbrug Generelt ligger plejehjemmenes vandforbrug på et fornuftigt niveau. I forhold til sidste år er vandforbruget dog stigende. Enggård Centret har haft den største stigning og Bakkelys forbrug fortsætter med at stige, som det fremgår af diagram Eftersom de fleste plejehjem laver mad kan vandforbruget let variere fra år til år. Røde Kors Hjemmet har igen i år det laveste vandforbrug pr. m 2 og synes at have stabiliseret forbruget på et niveau pænt under landsgennemsnittets. 14

18 4.3.3 Varmeforbrug Plejehjem Plejehjemmenes varmeforbrug (graddagekorrigeret) Ålkjærsminde Solglimt Rosengården Røde Kors Hjemmet Enggård Centret Bakkely Asp Plejecenter kwh/m 2 /år Forbrug 2002 Forbrug 2003 Forbrug 2004 Landsgennemsnit for plejehjem Diagram 4.18: Plejehjemmenes varmeforbrug (graddagekorrigeret) Som det fremgår af diagram 4.18, ligger plejehjemmenes varmeforbrug igen i år under landsgennemsnittets. Varmeforbruget er faldet en del i forhold til sidste år og specielt Asp Plejecenter har igen i år et pænt fald. Kun Bakkelys forbrug er steget. Solglimt har det laveste varmeforbrug pr. m 2 og synes at have stabiliseret varmeforbruget, hvilket også er gældende for Røde Kors Hjemmet. 15

19 4.4. Kulturelle bygninger og Rådhus På grund af de kulturelle bygningers forskellighed er det ikke formålstjenligt at lave nogle sammenligninger dem imellem eller samlet over en årrække. Rådhuset er heller ikke sammenlignelig med de kulturelle bygninger, hvorfor forbruget må vurderes individuelt på baggrund af udviklingen. I nedenstående diagrammer 4.19 til 4.21 ses forbrugets udvikling for de kulturelle bygninger samt Rådhuset Elforbrug kulturelle bygninger og Rådhus Kulturelle bygningers og Rådhusets elforbrug Rådhus Struer Svømmehal Struer Bibliotek Musikskolen Hjerm Sognegård Gimsinghoved kwh/m 2 /år Forbrug 2002 Forbrug 2003 Forbrug 2004 Landsgennemsnit Kulturelle Bygninger Diagram 4.19: Kulturelle bygningers og Rådhusets elforbrug Rådhusets forbrug er steget en del i forhold til sidste år, som det fremgår af diagram Stigninger er stik modsat forventninger og tiltag, men det har ikke været mulig at finde en fornuftig forklaring ind til videre. Til gengæld er der en fornuftig forklaring til svømmehallens højere elforbrug. Der er brugt meget el i forbindelse med renoveringen. Gimsinghoveds forbrug er fortsat stigende, men holder sig stadig under landsgennemsnittets. Det højere forbrug i år kan blandt andet skyldes håndværkere samt brug af affugter. 16

20 4.4.2 Vandforbrug kulturelle bygninger og Rådhus Kulturelle bygningers og Rådhusets vandforbrug Rådhus Struer Svømmehal Struer Bibliotek Musikskolen Hjerm Sognegård Gimsinghoved 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 1,4 1,6 1,8 2 2,2 2,4 2,6 m 3 /m 2 /år Forbrug 2002 Forbrug 2003 Forbrug 2004 Landsgennemsnit Kulturelle Bygninger Diagram 4.20: Kulturelle bygningers og Rådhusets vandforbrug I 2004 blev Struer Svømmehals bassiner tømt flere gange i forbindelse med renoveringsprojektet. Det har naturligvis synliggjort sig i forbruget, som dog fortsat er væsentligt under landsgennemsnittets, som det fremgår af diagram Rådhuset Struer Bibliotek 17

21 4.4.3 Varmeforbrug kulturelle bygninger og Rådhus Rådhus Struer Svømmehal Struer Bibliotek Musikskolen Hjerm Sognegård Gimsinghoved Kulturelle bygningers og Rådhusets varmeforbrug (graddagekorrigeret) kwh/m 2 /år Forbrug 2002 Forbrug 2003 Forbrug 2004 Landsgennemsnit Kulturelle Bygninger Diagram 4.21: Kulturelle bygningers og Rådhusets varmeforbrug (graddagekorrigeret) Struer Svømmehals varmeforbrug ligger over landsgennemsnittets, men er stærkt faldende, som det fremgår af diagram Varmeforbruget er faldet godt 17% siden Varmeforbruget ligger generelt på et fornuftigt niveau og med faldende tendens for hele kategorien Papir og affald Rådhuset Papirforbruget og affaldsproduktionen er i 2004 opgjort for Rådhuset. Opgørelsen fortsætter, så det fremover bliver muligt at se udviklingen. I tabel 4.22 ses opgørelsen. I diagram 4.23 er der en fordeling af affaldsproduktionen. Godt halvdelen går til genanvendelse, eftersom det der makuleres også genanvendes. Papirforbrug (A4-papir) I alt stk. Fordeling af affaldsproduktion Affaldsproduktion (samlet) kg 42% Genanvendelse Affaldsproduktion (forbrænding) kg Affaldsproduktion (genanvendelse) kg Affaldsproduktion (makulering) kg Tabel 4.22: Oversigt over papirforbrug og affaldsproduktion 58% Forbrænding Diagram 4.23: Fordeling af affaldsproduktion 18