Besigtigelsesdato: Journalnummer: /

Transkript

1

2 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Lisbeth Pepke Journalnummer: / Kommune: København Kommune Adresse: Højbro Plads 15, 1200 Kbh. K Betegnelse: Højbro Plads 15 Fredningsår: 1950* Omfang: Forhus og dermed sammenbygget sidehus (1795) I det følgende er ikke taget stilling til lovligheden i tidligere udførte bygningsarbejder på ejendommen. Hele ejendommen er besigtiget. I ejendommen anvendes kælderetagen til erhverv, mens der er beboelse på de øvrige etager. Højbro Plads 15 indgår i husrækken på Højbro Plads og omfatter et grundmuret forhus (opført 1797) på fem fag. Forhuset har en høj kælder og er i tre etager med udnyttet tagetage. Sammenbygget med forhuset ved et smigfag er i gårdens søndre side et grundmuret sidehus i fire fag med kælder og samme etagehøjde som forhuset. Forhuset står glatpudset med rosa underetage og har mellem stueetagen og første sal et glat kordonbånd af nexøsandsten. Mellem første og anden etager er et tilbageliggende vandret blændingsfelt med teksten KARBERGHUS. Øverst afsluttes facaden under taget af en stor, profileret og trukken gesims. Heltaget er lagt med sorte vingetegl og i rygningen er en blokformet skorsten med sokkel og afdækningsplade. Sidehusets tag har ensidig taghældning og røde vingtegl. En køkkenskorstenspibe står i sidehusets bagmur. I forhuset er der to store trefags tømmerkviste i tagfladen mod pladsen og to nyere, og mindre kviste på gårdsiden. På sidehusets tag er der også en stor trefagskvist. Disse to klassicistiske dørpartier er en del af de bærende fredningsværdier. I facadens venstre fag er hovedindgangen, indrammet med en indfatning og konsolbåren fordakning af nexø-sandsten. Trappen op til hoveddøren er også nexø-sandsten. Hoveddøren er en tofløjet, beklædt dør med en enkelt slagliste. De pålagte fyldinger har forskellige riflede dekorationer. Over fordakningen er et selvstændigt overvindue med en oval sprossedekoration. Til højre for døren er en nedgang til kælderen, som har en smal sandstensfordakning med konsoller. Butiksdøren er en ældre, tofløjet fyldingsdør med to ruder. Vinduerne mod gaden er til dels oprindelige og dels ældre korspostvinduer med to ruder i de nederste rammer. Kælderetagens vinduer er dog nyere, torammede vinduer med to ruder i hver ramme.

3 3 På gårdsiden er vinduerne usædvanligt store, men oprindelige, idet korspostvinduerne her har to ruder i de øverste rammer og tre ruder i de nederste. I smigfaget er vinduerne trerammede. Hoveddøren er som nævnt en revledør med beklædning, der skal ligne en fyldingsdør. Døren er oprindelig og hænger stadig på sine håndsmedede båndhængsler og stabler. Også lukketøjet er oprindeligt. Herfra er der yderligere trin op til den gennemgående forstuegang, hvorfra der dels er adgang til stueetagens stuer ad en tofløjet dør, dels er en ældre tofløjet dør med tre ruder ind til trapperummet, som ligger ud mod gården. Hovedtrappen er en traditionel toløbstrappe fra perioden med riflede vanger og hovedstykker samt slanke balustre med en riflet manchet midt på. Håndlisten er den smalle og let asymmetriske rokokotype. Den riflede mægler står på ikke mindre end tre svungne klodstrin. Der er pudset under løbene. Under trappen er et oprindeligt aflukke. Der er udgang til den lille gård ad en tofløjet fyldingsdør med dobbelte slaglister og lille overvindue. Døren kan være fra 1800-tallets midte. Der er en lejlighed på hver etage og indretningen er identisk, dog har lejligheden i tagetagen ikke de oprindelige snedkerdetaljer og - inventar, som de øvrige etager. Fra hovedtrappen er der adgang til en lille forstue, hvorfra der er adgange til to stuer mod pladsen, en på tre fag og én på to fag. Den store stue har den traditionelle adgang direkte fra hovedtrappen ad fløjdøre, ligesom der er fløjdøre mellem de to stuer. I smigfaget er spisestuen og i sidehuset, et lille køkken på to fag, en oprindelig køkkentrappe på et fag og i det yderste fag er indrettet toilet og bad. Interiørerne er karakteriseret ved nyere gulve, helpanellerede vinduesvægge med lysningspaneler, der i stueetagen er indfældede skodder, samt vægpaneler og lærreder eller feltinddelte vægge på de øvrige. Ved ovnpladserne er der riflede, men enkle pilastre. De indvendige døre er tofyldingsdøre med den for perioden karakteristiske profilering og med tilhørende indfatninger af den type, som blev introduceret af Harsdorff med den karakteristiske platte. En del af den indstukne originalhængsling er bevaret. De tofløjede døre har tre fyldinger og en slagliste. Vinduerne har kraftige trekvartstaffer på hjørnerne af lodposten, mens tværposten har en platte og en hulkehl. Rammerne, hvoraf flere også er originale, har den flade runding, der på sprossen danner en dobbelt form. Beslåningen var, indtil en nylig istandsættelse, den oprindelige. Loftsgesimserne er høje, men enkle. Rosetterne i stuerne er usædvanlige, vifteformede, som et stykke plisseret stof. Køkkener og baderum har ganske nye overflader. Køkkentrappen er en enkel toløbstrappe med indstemte trin og rundstoksbalustre. Disse loftrosetter har en særlig lethed og ynde.

4 4 Den 5. juni 1795 udbrød der brand på Holmen. Tre dage efter lå en stor del af byen som en rygende ruinhob med knap 1000 nedbrændte huse fra Holmens Kanal over Nikolaj Plads, mellem Kanalen og Strøget, over Rådhusstræde til Vestergade og det meste af Vester- og Nørrevold. Omkring familier var blevet hjemløse og måtte have hjælp. Stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert skulle hurtigst muligt komme med en plan den forelå 48 timer efter, og blev stort set fulgt. Reglerne for det nye byggeri var, at gaderne skulle gøres bredere og der måtte skabes pladser, der kunne fungere som brandbælter. Således opstod Højbro Plads, mens Gammeltorv og Nytorv blev slået sammen. Husenes hjørner skulle brækkes paa 5 Alen til 1 Fag Vinduer med Piller og husenes højde måtte ikke overstige 18 alen foruden taget, hvis gaden var 18 alen bred, ellers måtte man gå op til en højde af 24 alen. Alle udvendige mure skulle bygges i grundmur, både i naboskel, imod gården og i alle side- og baghuse. Det ville være ønskeligt med to trapper i huse på fem fag og derover, hovedgesimser og tagrender af træ blev forbudt, og skorstensankrene skulle udføres i jern. Allerede det første år efter branden var der opført 136 forhuse, 124 sidehuse og 95 baghuse, og fem år efter var København i det store hele genopbygget igen. Dog var det ikke lykkedes at gøre alle gaderne bredere, men dog nogle. Da de nedbrændte kvarterer skulle genopbygges, var håndværkerstanden virkelig rustet til at tage denne kæmpeopgave op, fordi murermestre og tømrermestre om aftenen havde modtaget undervisning og lært om bygningskunst på Kunstakademiet hos arkitekt C.F. Harsdorff. Mestrene havde lært så meget, at de kunne tegne en velproportioneret facade med fine enkeltheder helt i overensstemmelse med tidens klassicistiske stil. Det kan særligt ses i Vestergade og Kompagnistræde, hvor de store købmandsgårde ligger side om side, eller i kvarteret syd for Nicolai kirke, hvor smalle borgerhuse trykker sig sammen på de gamle skipperbodegrunde. Efter branden i 1795 blev det besluttet, at karréen mellem de daværende Højbrostræde og Store Færgestræde ikke skulle genopføres, men udlægges til en plads. De afbrændte steder ud til denne plads blev derfor eftertragtede og bygningerne opført under hensyntagen til visse monumentalitetskrav, om end slet ikke i en grad som på Nytorv-Gammeltorv. Højbro Plads 15 blev opført 1797 for spisevært Johan Mortensen Eisen. Facadens udformning stammer stort set fra opførelsestiden, dog havde huset oprindelig muret hovedgesims med sparrehoveder. I fordybningen over anden sal var der oprindeligt stukkaturarbejde. Fra 1850 har facaden stået oliemalet, og i 1886 fik den sin nuværende hovedgesims, men tagkvistene er fra 1900-tallet.

5 5 Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, 1996 Engqvist, H.H.: Københavnske borgerhuse, 1948 Langberg, Harald: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948 Langberg, Harald og Langkilde, Hans Erling: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942 Lange, Bente: Københavns Farver, 1996 Nationalmuseet: Historiske huse i det gamle København, 1972 Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid www. Indenforvoldene.dk Slots- og Kulturstyrelsens arkiv Der knytter sig miljømæssig værdi til det grundmurede forhus, der indgår som et væsentligt element i husrækken ud til Højbro Plads. Med sine proportioner, udsmykning og horisontale linjeføringer er Højbro Plads 15 en vigtig del i rækken af større og mindre ejendomme af fortrinsvis klassicistiske byhuse på en plads, som netop blev etableret som en nyskabelse efter branden i Pladsen stiller med sin størrelse visse monumentalitetskrav til forhusenes formsprog og udtryk og dette understøtter Højbro Plads 15 på fornem vis. Dermed er huset med til at opretholde det historiske miljø omkring pladsen. Der knytter sig kulturhistorisk værdi til hele det grundmurede anlæg bestående af forhus og sidehus, opført 1797 af en ukendt håndværksmester, men der har tydeligvis været en endog meget dygtige tømrer på opgaven. Der knytter sig betydelig kulturhistorisk værdi til forhusets facade, hvis helstøbte og hierarkiske struktur med den typiske kordongesims over den høje stueetage, der afspejler klassicismens krav om en velmoduleret og udpræget harmonisk facadeskematik. Hertil kommer indgangspartiet med indfatninger i nexø-sandsten og den oprindelige hoveddør samt det karakteristiske tilbageliggende blændingsfelt mellem anden og tredje sal. Sammen med alle forhusets øvrige kvaliteter giver disse detaljer bygningen en

6 6 repræsentativ karakter i tråd med ambitionerne efter branden i 1795, om at give husrækken mod den nye Højbro Plads en vis monumentalitet, der samtidig er disciplineret og mådeholden i sit udtryk. Der knytter sig kulturhistorisk værdi til den generelt velbevarede planløsning på beboelsesetagerne ved den traditionelle disposition med de finere stuer mod pladsen, mens smigfaget, køkkenet, bagtrappen og et lille rum bagest er beliggende mod gården og i sidehuset. I lejlighederne knytter der sig kulturhistorisk værdi til de bevarede overflader, herunder de oprindelige brystnings-, hel-, og lysningspaneler i lejlighedernes finere rum mod pladsen. Dertil kommer loftsgesimserne og de særlige loftrosetter samt de oprindelige døre og indfatninger, de såkaldte Harsdorffprofiler i lejlighederne. Endelig kommer den bevarede trappeopgang i forhuset med den oprindelige toløbstrappe med de i perioden yndede riflinger på vanger og hovedstykker. Alle dele stammer overens med tidens udsmykningsideal og afspejler således opførelsestidspunktet. Den arkitektoniske værdi ligger i bygningens klart proportionerede facade, stringens i detaljerne, som er få, men tydelige i deres markering af facadens åbninger mod pladsen. De klassiske konsoller og fordakningens profiler er en dygtig og opmærksom gengivelse eller tolkning af de antikke forbilleder. Sammen med alle forhusets øvrige kvaliteter giver disse detaljer bygningen en repræsentativ karakter i tråd med ambitionerne efter branden i 1795, om at give husrækken mod den nye Højbro Plads en vis monumentalitet, der samtidig er disciplineret og mådeholden i sit udtryk. Farveholdningen med den sandstensfarvede underfacade over for den hvide overfacade er med til at give facaden en passende tyngde, som yderligere understreges med de mørktmalede kældervinduer, butiksdør til kælderen samt hoveddøren. I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til de velformede og smukt udstyrede rum, hvor snedkerarbejderne indrammer vægge, vinduer og døre, således at orden og symmetri og gode proportioner danner en helhed. Lofterne i stuerne mod gaden løfter sig med en hulkehl og giver en fornemmelse af øget rumlighed. Hertil hører den oprindelige hovedtrappe, som er et fornemt stykke tømrerarbejde. De bærende fredningsværdier ved Højbro Plads 15 knytter sig i det ydre til det grundmurede, fem fag brede forhus sammenbygget med et sidehus. Begge i tre etager over en høj kælder og med udnyttet

7 7 tagetage. Hertil kommer det opskalkede heltag med sortglaserede tegl mod gaden og røde tegl mod gården med en skorstenspibe i tagfladen mod gården, samt i sidehuset. Hertil kommer den taktfaste vinduessætning og den glatpudsede facade med kordonbåndet af sandsten med samtlige ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder trapper, vinduer, døre med oprindelige hængsler og beslåning, gesimser, indfatninger og fordakninger. Mod gården knytter de bærende fredningsværdier sig til de enkle, filtsede mure samt alle oprindelige og traditionelt udførte bygningsdele og - detaljer, herunder vinduer med oprindelige hjørnebånd og øvrig beslåning, døre og gesimser. Endvidere gælder det bygningens traditionelle farve- og materialeholdning. Særligt skal de fornemme sandstensfordakninger over hovedindgang og nedgangen til kælderen fremhæves. I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den velbevarede oprindelige og traditionelle planløsning med en gennemgående forstuegang og et gårdvendt repræsentativt hovedtrapperum i forhuset samt bagtrappen placeret i sidehuset. Hertil kommer lejlighedernes traditionelle planløsning med en forstue, repræsentative stuer mod gaden, en smigfagsstue, sidehusets køkken og lille rum bag trappen. Hertil kommer alle oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder den oprindelige hoved- og bagtrappe med alle detaljer samt de oprindelige tofyldingsdøre med Harsdorff-indfatninger, indstukne hængsler, feltinddelte vægge med brystningspaneler, vinduesvægge med helpanellering og lysningspaneler eller indfældede skodder samt pudsede lofter med loftgesimser. Særligt skal de usædvanlige og antagelig oprindelige rosetter i de repræsentative stuer fremhæves. Endvidere kommer den traditionelle materialeholdning. Ingen angivet.