Udviklingen af det nære samfund fx udbygning, byggegrunde, der har betydning for bosætning og erhverv, skole og forretningslivet

Transkript

1 OPSAMLING PÅ EKSTERN MINIRESEARCH SAMMENDRAG INDHOLD Alle de adspurgte brgere tager udgangspunkt i eget mråde g understreger aktuelle lkale emner er vigtige, hvis de skal invlvere sig i nærdemkratiet. Til en vis grad findes alle emner relevante, men det betnes, at der under alle mstændigheder skal fregå en dialg inden et beslutningsplæg frefindes. De mtaler den gde dialg sm en dialg, hvr plitikerne ikke har beslutnings-kmpetence med sig. Ligesm der er str åbenhed mkring, at det er brgeren der primært sætter dagsrdenen fr møder i lkalmråderne, mens man ligeledes er åben ver fr infrmatin fra plitikerne. Efterfølgende handling g infrmatin i frm af svar på de spørgsmål, der på mødet er blevet rejst, anses sm meget vigtigt! ORGANISERING Organiseringen kan tage sit afsæt i mange frskellige regier: idræt, freninger, skler, sgne m.m. Det er dg vanskeligt at lægge sig fast på én rganiseringsfrm. Mange kan dg frestille sig en kernegruppe, der evt. kan trække på en kntaktpersn på kmmunen eller på en kntaktplitiker. Et lkalmråde kunne defineres ud fra histriske g kulturelle parametre sm fx de gamle sgnerådsgrænser her skal man ikke være hellig i frhld til at bevare gamle grænser, frem fr sm ny kmmune at udslette gamle kmmunegrænser. DIALOG Dialgen bør efter brgerens pfattelse ske i gennemsnit 2 gange årligt, da der skal være kød på møderne. Dagsrdenerne skal være prvkerende g plitikerne skal ud til lkalmråderne g tage pulsen, på hvad, der rør sig. Byrådsplitikerne kunne dele ansvaret ibland sig. Brgeren vil gerne påtage sig et medansvar fr at de øvrige brgere i mrådet deltager. At få tiltrukket brgere til møderne anses dg fr en vanskelig pgave, der kræver anderledes kmmunikatinsfrmer - mund til øre er dg stadig den vigtigste g sikreste. Dialgerne kan afhldes i frsamlingshuse, skler, freningshuse. Mange ser psitivt frem til en anderledes dialg. NÆRDEMOKRATIET OM 5 ÅR Der er handling bag rdene g et gdt samarbejde mellem lkalmråderne g det plitiske system. Plitikerne er stlte, at dét, de har sat i gang g brgerne er stlte. Vi har lyttet til hinanden g præget hinanden begge veje OPSAMLING PÅ EKSTERN MINIRESEARCH INKL. CITATER Nærdemkrati i lkalmråderne: 1. Hvad ville du gerne være med til at bestemme i dit lkalmråde? Udviklingen af det nære samfund fx udbygning, byggegrunde, der har betydning fr bsætning g erhverv, skle g frretningslivet Nærdemkrati handler m udvikling i stedet fr afvikling Dem der har lyst kan få indflydelse, hvis de åbner munden En succesplevelse har været byfrnyelsesprjektet i Stenstrup! Alle kunne deltage g der er nu nedsat en gruppe, der arbejder sammen med kmmunen initiativet startede hs brgerne selv (handel&håndværk, frsamlingshuset, mfl.). Det vigtigste er at vi lytter til hinanden! ALT! fx at være praktiv med at planlægge udvikling af Kirkeby/Stenstrup i frbindelse med den kmmende mtrvejsafkørsel! Vejen fra brgeren er

2 længere nu, der er ikke det samme persnkendskab så det virker mere besværligt nu ALT! det handler m livet i det lille lkalsamfund Det vigtigste er at plitikerne skal ud til lkalmråderne. De skal møde bestyrelserne i freningerne. Det må være en høje pririteret pgave g derfr bliver de nød til at frdele pgaven blandt alle plitikere i byrådet. De skal kmme, når der er nget, der rør sig. Måske skulle man have en kntaktplitiker (selvfølgelig uden, der går plitik i det). Plitikerne skal have lyst til det de skal være gde til at få øje på de gde tiltag. At påvirke bsætning, tale skle, fritidstilbud, erhvervsliv, frretningsliv. Det er vigtigt med tilflytning af flere børnefamilier. Det er det nære, jeg gerne vil diskutere g påvirke. Det er vigtigt, at man ikke skal køre efter alting, når man br i et lille samfund. At køre til arbejde det må man frvente, men så skal man ikke køre efter alt det andet! lkalmrådet fra vugge til grav Lystbådehavn her plever vi, at vi ikke er blevet inddraget 2. Hvad er en gd dialg et gdt samarbejde i dit lkalmråde g med kmmunen? Der bliver lyttet g taget hånd m de små samfund. Afstanden til embedsmænd g plitikere er blevet større Det er vigtigt at vi stadig kan sætte s sammen fx når der skal diskuteres nedlægning af 7. Klasse på den lkale kmmuneskle. Det er vigtigt, at der inviteres bredt til sådan et møde så det ikke kun er de berørte familier, der dukker p men freningslivet g brgere generelt alle har interesse i at de unge frsvinder ud af byen Gd dialg sker, når man mødes m tingene. Det er vigtigt med et frum, der går på tværs af freninger, institutiner, kirken, brgerne. (eksempel fra Kirkeby: Kulturnatten). Man kunne mødes ca. 4 gange m året, mødeinitiativet går på skift mellem rganisatinerne. Plitikerne inddrages når der er behv, når der er ønsker til emner, der ikke kan klares alene blandt brgerne (fx renvering af frsamlingshuset, en nye cykelsti). Det er vigtigt at vi kender plitikerne g føler s trygge ved dem. Det kunne være en gd idé med en kntaktpersn en kntaktplitiker. Vi skal nk tage fat i dem, når behvet melder sig, men det ville da gså være rart at de engang imellem tg fat i s. Sm eksempel på gd dialg nævnes Tankefuld, mens den manglende inddragelse af Tved Skle i frbindelse med Nrdres ny placering fremhæves sm dårlig ikke tilstedeværende dialg

3 Støtte til freningslivet brugerbetaling det er k, men kmmunen skal støtte faciliteter g rammer g freningslivet skal udfylde rammerne ung sm gammel, man skal kunne blive dér, hvr man br. 3. Hvrnår finder den sted i hvilke situatiner kunne det finde sted hvr fte? Hvem deltager g hvem bestemmer, hvad der skal fregå? (dagsrden) Det er kmmunen, der indkalder til et møde m fx nedlægning af en 7. klasse. Embedsværket deltager med de faglige g øknmiske briller på. Brgerne g plitikere deltager med de visinære briller på. Vi går fra hinanden med håndslag på at der arbejdes videre med sagen. Målet med et sådant møde er at give embedsmanden de lkale briller på dvs. at klæde beslutningstagerne på til at tage den endelige beslutning 4. Hvad er det så fr et samarbejde? Man kunne have et pslagsværk ikke kun på nettet, men gså i rådhusbutikken g på bibliteket, hvr man kunne finde kmmunens kntaktpersner fr dette g hint. I fremtiden bliver samarbejdet præget at udlicitering af praktiske pgaver sm kmmunen tidligere har varetaget. Fx græsslåning på fdbldbanerne. Freningerne får mere ansvar g tingene bliver gjrt til tiden. Kmmunen bidrager med maskinerne g freningerne gør arbejdet. Plitikerne skulle ud til freningerne mindst én gang m året det kunne gdt være på møder hvr flere freninger, der minder m hinanden, er til stede fx idrætsfreningerne fr sig g ældrefreningerne fr sig. Frivillige fr sig g institutinerne fr sig Eksempel på rganisering: Brgerne har en visin en idé det starter sm et løst initiativ (bliver måske senere til en fast gruppe af mennesker, der når de har plevet succes, frtsætter med at arbejde fr lkalsamfundet) De indkalder på eget initiativ til brgermøde, hvr ideerne knkretiseres. De mødes et par gange g det resulterer i et pæg til plitikerne. Plitikerne er dg velkmne på møderne sm brgere! det eneste brgerne har behv fr at hjælp fra kmmunen her er fx at få trykt ngle plakater eller lignende Oplægget drøftes i kmmunen g der tages beslutninger g der handles i samarbejde med gruppen 5. Hvad kunne din rlle være i samarbejdet i dit lkalmråde? Vres rlle sm brgere i lkaldemkratiet er sm initiativtagere til liv i landsbyen Hvad frventer du af din nab / af dig selv? At vi giver vre meninger til kende

4 6. Hvad frventer du af kmmunen g af plitikerne? Dialg, infrmatin at de lytter? Plitikerne skal ud g tage pulsen på freningslivet g på nærmråderne, de skal vide, hvad, der sker! Plitikerne skal støtte lkalmråderne g freningslivet gennem lvgivningen (fx gennem LAG erne) 7. Hvrdan ville du definere et lkalmråde? Et lkalmråde er meget lkalt afgrænset (består af lkale freninger brgerfreninger brgerne generelt). Det vigtigt i et lkalmråde er at vende 180 grader g se muligheder før vi ser prblemer J mere lkalt det er, j mere engagerede er flk derfr er det vigtigt, at man inddeler kmmunen i mindre lkalmråder ellers bliver det fr fjernt! Der behøver ikke nødvendigvis være en brgerbutik i hvert lkalmråde Lad de gamle sgne genpstå sm lkalmråder fr nærdemkratiet Der er både stre g små lkalmråder (vi kan ikke samarbejde nrd g syd fr Egebjerg Bakker). Vi er måske nærmest tilbage til de gamle sgnegrænser dg er de gamle sgnegrænser fr små. Lkalmråderne skal være stre nk til at rumme g tænke alle aldersgrupper Svendbrg m 5 år: 10 Hvad har været den største succes fr samarbejdet/dialgen/ nærdemkratiet i Svendbrg? Den største succes er at Svendbrg har bibehldt lkalsamfundene g lyttet til s Der er handling bag rdene g et gdt samarbejde mellem lkalmråderne g det plitiske system. Plitikerne er stlte, at det, de har sat i gang g brgerne er stlte vi har lyttet til hinanden g præget hinanden begge veje Succesen er, at der er liv i landsbyerne. Flk har knyttet bånd til landsbyen. Der er en samarbejde mellem land g by g freninger arbejder på tværs af Svendbrg by g landsbyerne Landsbyerne har åbnet sig md Svendbrg! Svendbrg har pnået stærke små lkalsamfund, der er mere rystet sammen. Lkalsamfundene har en større synlighed, hvilket betyder, at de er stærke, de har fået mere ansvar g flere midler Der er etableret et samarbejde mellem kmmunen g lkalmråderne. Der er igangsat initiativer så lkalmråderne er blevet et gdt sted at b, hvr man ikke skal køre efter alt ting LAG erne har gjrt mere fr turismen Nu: 11 Hvilke emner du gerne ville diskutere med dit lkalmråde g med plitikerne?

5 Lkalmrådets udvikling fx byggegrunde Et vigtigt emne i nærdemkratiet er det gde liv det handler m velfærd Plejehjem, hjemmepleje fx et møde m den tredje alder hvr plitikerne udstikker rammer g vi diskuterer dem 12 Hvad skulle der til fr, at du ville dukke p til et brgermøde m lkal/nærdemkrati? En dagsrden med visiner Der skal faktisk ikke så meget til, men det skal handle m nærmrådet ikke m Svendbrg by Jeg ville gså dukke p, hvis jeg blev prvkeret fx hvis tilskuddet til freningen blev taget! Hvis det handler m nget, der gavner lkalmrådet så kmmer jeg g så vil jeg gså gerne sælge det til andre! Der skal være en dagsrden, der viser vilje. Vilje til landsbysamfundenes bevarelse g udvikling. Plitikere, der viser interesse fr lkalmråderne der skal bygges et nyt tillidsfrhld p til plitikerne Blt en invitatin At plitikerne kmmer med et plæg, der rækker længere end, den 4-årige valgperide vi skal ikke diskutere valgløfter! 13 Hvad skulle der til fr, at du ville anbefale det til dine venner? En dagsrden med visiner At videregive til andre, at vi selv må være aktive g vise interesse sm brgere, hvis vi vil bevare g udvikle landbysamfundene Ikke meget! Når der er sund frnuft i dagsrdenen, du bliver nød til at kmme, hvis du vil have indflydelse der skal være handling bag rdene