Bilag 8 Trivselsmåling Vurdering af resultater

Transkript

1 Ådalens Skole Udvikling Hvordan har udviklingen været i trivselsmålingens indikatorer? Social trivsel Rapporten viser, at der er sket en generel positiv udvikling i forhold til om eleverne er glade for skolen Styrker Hvilke styrker viser trivselsmålingen i elevtrivsel? klasse og klasse? Her er der er lettere stigning i antallet af børn der svarer, at de er glade for skolen. Antallet af børn der ikke er glade for skolen i denne aldersgruppe er stort set uændret. Stigningen er altså en sket som en ændring af eleverne, der synes lidt om skolen til elever der synes meget godt om skolen. Udfordringer Hvilke udfordringer viser trivselsmålingen i elevtrivsel? klasse og klasse? kl. Her har vi en udfordring i at flere elever føler sig alene i skolen, og at flere oplever at andre driller dem så de bliver kede af det. Til gengæld er færre elever bange for at de andre griner ad dem. Overraskelser Var der nogen resultater, som undrede os? klasse og klasse? Kommentarer Flere og flere af vores indskolingsklasser arbejder med teams i undervisningen, hvilket giver flere elever følelsen af at høre. Elevernes besvarelser viser en positiv udvikling i forhold til spørgsmålene om de er glade for skolen, og om de føler de hører til på skolen. Vi har en udfordring i forhold til at eleverne er bange for at blive til grin. Her er spørgsmålet hvad eleverne mener med at blive til grin. Ingen kan jo lide at blive til grin. Handler det om at de ikke tør stille sig op over klassekammerater og holde oplæg fordi de er bange for at blive til grin er det en helt anden sag, og vi har derfor en stor opgave med arbejdet omkring at vi skal arbejde med det at turde være sig selv, og at der er en accept af hinanden og hinandens forskellighed.

2 Faglig trivsel Vi har en positiv udvikling i de elever der mener de selv kan løse deres problemer. Antallet af elever der slet ikke mener de kan løse problemrene er faldet på de fleste årgange. På 0. og 3. årgang er der sket en stor udvikling i elever der oplever de kan koncentrere sig i timerne. Et mindre fald er der dog på 1. og 2. årgang, men på ingen måde alarmerende. Der er på trods af den positive udvikling plads til forbedring m.h.t. elevernes evne til selv at løse problemer. Det første spørgsmål der dog dukker op, er om eleverne har forstået spørgsmålet ud fra et fagligt syn eller et socialt syn. Støtte og inspiration Flere elever end ved sidste trivselsundersøgelse oplever de gør faglige fremskridt. Dette kan skyldes at der har været mere fokus på læringsmål, så det derved er blevet mere synligt for eleverne hvad de lærer. Dette understøttes af at eleverne også oplever, at lærerne mener de gør faglige fremskridt. Langt de fleste elever synes godt om deres lærere. På 0. og 1. årgang er der ingen elever der ikke kan lide deres lærere. Da det er et vigtigt grundlag for elevernes læring at relationerne er på plads er vi meget tilfredse med denne udvikling. 60 % af eleverne svarer ja meget til om de lærer noget spændende i skolen og kun 5 % svarer nej. Det er en forbedring fra sidste års undersøgelse. Eleverne oplever det er svært at løse de faglige problemer de står overfor. Også selv om de arbejder hårdt. Til spørgsmålet om timerne er kedelige svarer lidt over halvdelen ja tit, eller ja, nogle gange. Samtidig svarer kun 9 % af eleverne at de er med til at bestemme hvad de skal lave i timerne. Til spørgsmålet om eleverne er med til at bestemme i timerne, kan elevernes forståelse af spørgsmålet være afgørende for deres svar. Hvis de forstår spørgsmålet som at de vil have indflydelse på om de vil lave matematik eller spille rundbold er udgangspunktet et ganske andet. Vi har en positiv udvikling i forhold til at lærerne hjælper med at lære på måder der virker godt. Her er der en god fremgang i elever der svarer meget tit og tit på alle årgange. Eleverne oplever altså en mere varieret skolegang i forhold til det faglige. Vi har også her en udfordring med elevernes følelse af medbestemmelse i undervisningen.

3 Ro og orden Hvis vi ser på de enkelte klassetrins udvikling fra sidste år til i år, kan vi se en forbedring i antallet af elever der mener der er meget ro i timerne. Antallet af elever der oplever ro i alle timer er faldet hvorimod antallet af elever der af og til oplever uro er steget. Vi skal derfor have fokus på klasseledelse og ro i timerne. Hvordan ser resultaterne ud i forhold til Program for Læringsledelse? Der er sket en positiv udvikling i forholdt il ro og orden i klasserne. Det er ifølge eleverne lettere for lærerne at skabe ro i timerne. Lærerne er blevet bedre til at komme til tiden. Vi har stadig en udfordring på, at over halvdelen af eleverne har svaret, at lærerne på mellemtrinet møder for sent til undervisningen.

4 Alle skoler har hver sine styrker og udfordringer. Nedenstående skema kan være en støtte til at få overblik over den enkelte skoles resultater og udvikling indenfor de fire indikatorer og dermed en hjælp i skolens fokuserede arbejde med at forbedre elevernes trivsel. Handleplan Hvordan når vi de kommunale målsætninger på vores skole? Der skal over tid ske en positiv udvikling i resultaterne af elevernes trivsel og i tallene for deres samlede fravær. Resultaterne af elevernes trivsel skal som minimum ligge på linje med landsgennemsnittet. Udvikling Hvordan ser resultaterne ud i forhold til de kommunale målsætninger? klasse klasse Særlig indsats Hvilke resultater kræver en særlig indsats? Opmærksomhedspunkter Hvem har hvilke ansvarsområder? Social trivsel Fra 2014/15 til 2015/16 er der en stigning fra 73 % til 76 % i elever der godt kan lide skolen. Landsgennemsnittet ligger på 72 %, hvilket betyder vi ligger fint over gennemsnittet. Vi oplever også at eleverne er glade for skolen og er stolte af at være elever lige her på vores skole. I 2014/15 svarede 63 % af eleverne at de ikke føler sig alene og 52 % svarer at de ikke føler sig drillet. I 2015/16 er tallene henholdsvis 61 % og 46 %. Altså et lille fald i udviklingen. Landgennemsnittet: Tallene for gennemsnittet er 58 % og 48 %. Vi ligger altså lidt over i det første spørgsmål og lidt under i det andet spørgsmål. Der er en positiv udvikling fra skoleåret 2014/15 hvor 70 % af eleverne er glade for deres skole til skoleåret 2015/16 hvor 78 % af eleverne svarer at de er glade for skolen. Vores resultat ligger her over landsgennemsnittet der er på 76 %. Til spørgsmålet om eleverne er bange for at blive til grin oplever vi også en positiv udvikling fra 2014/15: 59 % (Sjældent/aldrig) til 2015/16: 63 % (Sjældent/aldrig). Vi mener dog godt vi kan skabe et endnu bedre resultat. Også her ligger vi over landsgennemsnittet 62 %, hvilket dog skal være en sovepude for os. Resultaterne omkring elevernes følelse af at være alene og føle at de til tider bliver drillet kræver ekstra fokus. Ved at bruge gårdvagter til at igangsætte aktiviteter håber vi bl.a. at færre elever føler sig alene, da de har mulighed for at koble sig på en aktivitet. Skoleleder Administrativ leder Pædagogisk leder Vejleder OBS: Klasseteamet, eleverne, forældrene og skolebestyrelsen. Faglig trivsel 2014/15 svarer 54 % af eleverne at de kan koncentrere sig i timerne. I 2015/16 er tallet 57 %. Stor udvikling fra 2014/15: 68 % i forhold til om eleverne oplever at lærerne synes de gør fremskridt til 2015/16: 76 %. Vi ønsker og arbejder hen mod en mere ensartet måde at se vores Faglige Fordybelse på. Vi ønsker bl.a. at tiden skal bruges til opsamling og opsamling på læringsmål samt fastsættelse af nye mål for den enkelte elev. Et arbejde vi vil inddrage vores

5 Gennemsnittet ligger på 52 %, hvilket betyder at vi er godt med i forhold til resten af landet. Vores 1. og 2. kl. er i samme periode faldet fra 58 % til henholdsvis 54 % og 52 %. Vi kan derfor sætte fokus på disse to årgange. Vi ligger stadig på og over landsgennemsnittet. I forhold til landsgennemsnittet ligger vi lige under (78 %). Vi har en lille nedgang i antallet af elever der ved hvordan de finder en løsning hvis de prøver hårdt nok. 2014/15: 60 % til 2015/16: 59 %. Landsgennemsnittet ligger på 64 %, så her ligger vi under. teamkoordinatorer i. Vi har ekstra fokus på synlige læringsmål. Hvis eleverne ved præcis hvad der skal læres er det sandsynligvis også nemmere for dem, selv at løse problemerne, eller søge den helt rigtige hjælp til at komme i mål. Vi skal arbejde med læringsstrategier, således at eleverne ved hvordan de skal komme videre med en opgave når de går i stå. Vi har i skoleåret 2016/17 valgt at teamene skal arbejde med True Norths strategier omkring systemer. Disse systemer skal bl.a. mindske elevernes spildtid når de går i stå med deres arbejde. Støtte og inspiration Til spørgsmålet om du er glad for dine lærere, er der en positiv udvikling fra 81 % i 2014/15 til 83 % i 2015/16. Samtidig er der i 2015/16 ingen elever på 0. og 1. årgang der ikke kan lide sine lærere. Gennemsnittet ligger på 82 %, hvilket betyder vi ligger lige over. Udvikling Til spørgsmålet om eleverne er med til at bestemme hvad de skal arbejde med har vi Status Quo på 9 % Vi ligger på landsgennemsnittet på 9 %. Vi har en positiv udvikling i forhold til at lærerne hjælper med at lære på måder der virker godt. 2014/15: 55 % til 2015/16: 66 %. Her ligger vi lidt under gennemsnittet på 69 %. Til spørgsmålet om eleverne er med til at bestemme hvad de skal arbejde med har vi en mindre udvikling 2014/15: 14 % til 2015/16: 15 %. Vi mener dog stadig vi kan gøre det bedre med en større dialog omkring læring mellem elever og lærere. Vi ligger lige over landsgennemsnittet på 14 %. Vi arbejder med at skabe endnu mere dialog mellem, lærere, elever og forældre om hvad præcis eleverne skal lære og hvordan forældrene bedst muligt støtter op om dette. Vores arbejde med synlige læringsmål skulle også gerne hjælpe på elevernes forståelse for hvad der skal læres og derved også deres oplevelse af hvad der er interessant. Ro og orden Antallet af elever der oplever ro i alle timer er faldet fra 52 % i 2014/15 til 44 % i 2015/16. Der er sket en positiv udvikling i forholdt il ro og orden i klasserne. 2014/15: 75 % til 2015/16: 82 %. Et af vores fokuspunkter i forhold til PLL er med inspiration fra True North Systemer. Disse systemer handler bl.a. om at teamet får en fælles struktur for hvordan der skabes ro i klassen, således at det er

6 Er der andre særlige tiltag, som vi fortsat skal have fokus på at implementere og arbejde med for eksempel mobbepolitikken osv. Da landsgennemsnittet ligger på 47 % er vi placeret lige under, og skal derfor have fokus på at skabe ro i timerne. Vi ligger lidt under landsgennemsnittet som er 84 %, men er godt på vej. Halvdelen af eleverne har svaret, at lærerne på mellemtrinet møder for sent til undervisningen. Der er dog sket en positiv udvikling fra 2014/15: 53 % til 2015/16: 56 %. Gennemsnittet ligger på 61 % og vi ligger derfor under dette. kendeligt for eleverne. Vi har som ledelse fokus på om lærerne møder til undervisningen til tiden. Bl.a. er vi rollemodeller ved at rejse os fra personalerummet ca. 5 min. Før undervisningen starter. Dette sender et signal til medarbejderne om at det er på tide at rejse sig. Derudover vil vi gennem vores observationer også have fokus på om læreren starter undervisningen til tiden.