Tygge- og synkebesvær. Til dig der oplever, at måltidet er blevet svært at komme igennem - om førstehjælp og siddestillinger

Transkript

1 Tygge- og synkebesvær Til dig der oplever, at måltidet er blevet svært at komme igennem - om førstehjælp og siddestillinger

2 Tygge og synkeprocessen Når man spiser, bruger man 28 muskler og 7 hjernenerver for at synke en mundfuld mad. Strubelåget sænker sig over luftrøret, og luftvejene lukkes, for at maden kommer i mavesækken og ikke i luftvejene. Ligeledes beskytter ganesejlet luftvejene ved at lukke af til næsen. Hvad er Dysfagi? Dysfagi er en samlet betegnelse for spise- og drikkebesvær, hvor man har nedsat eller manglende evne til at synke og/eller tygge maden. Dysfagi kan føre til, at man fejlsynker, det vil sige får mad og/ eller drikke galt i halsen. Fejlsynkning øger risikoen for lungebetændelse. Dysfagi kan ramme alle, og er ikke en sygdom i sig selv. Dysfagi er et symptom ved mange sygdomme, f.eks. demens, parkinsons, sclerose, hjerneskade, cancer i hals- og mund-region, dårlig tand- og mundhygiejne. Dysfagi kan også opstå som en naturlig del af aldring, men også forårsages af psykiske problemstillinger. Dysfagiens påvirkning af trivsel Nedsat spisefunktion kan opleves som en væsentlig forringelse af livskvalitet både fysisk og psykisk. Måltider er ikke kun et behov for næring og energi, men ligeledes et vigtigt socialt aspekt både for en selv og ens pårørende. Konsekvenser Konsekvenser af spise- og synkeproblemer og fejlsynkning kan være: Lungebetændelse. Vægttab. Problemer med at få dækket ernæringsbehovet. Sociale konsekvenser, da måltidet for mange opleves som en social aktivitet. I yderste konsekvens kan man blive kvalt (dette forekommer dog heldigvis sjældent). Tungen er en muskelbund, der transporterer maden Kan du du for eksempel: Række tungen ligefrem Bevæge tungen ud til venstre og højre side? Føre tungen op mod næsen Føre tungen ned mod hagen 2

3 Dysfagi kan opspores tidligt ved at være opmærksom på: Du hoster eller rømmer dig under måltidet Du har problemer med at håndtere mad, drikke og spyt i munden du har madrester i munden efter endt måltid Du har svært ved at synke dit spyt/mad/drikke, eller synker kun få gange Du bider dig i kinden Du savler eller spilder Du har en rallende eller våd stemme under måltidet Du er lang tid om at indtage måltider (over 30 min) eller opgiver Du har ofte lungebetændelse Din siddestilling hindrer dig i at sidde optimalt i forhold til at indtage mad og drikke Du har ændret ansigtsmimik Kan du sætte kryds ud fra en eller flere, anbefales det, at du søger en ergoterapeutisk vurdering. De utydelige tegn på, at man har Dysfagi Hoster først 3 minutter efter indtagelse af mad og drikke Hoster slet ikke Vægttab Små feberstigninger Hyppige lungebetændelser Hovedpuden er altid våd om morgenen 3

4 Førstehjælp - hvis du får noget i den gale hals Fokus ved fejlsynk Opdager du, at en person har fået mad eller drikke galt i halsen, er det vigtigt at følge denne vejledning: 1. Personens hoved og overkrop skal bøjes frem over. 2. Mundhulen tømmes for eventuelle madrester med en finger. 3. Hjælp personen med at hoste, ved at tage fat om personens nederste ribben med begge hænder pres ind og ned. Dette gøres mens personen forsøger at hoste. Risiko for fejlsynkning er størst Hvis siddestillingen er uhensigtsmæssig. Vær derfor opmærksom på fokusområder ved den gode siddestilling (se mere på side 6-7 i denne pjece). Hvis konsistensen på maden ikke er tilpasset tygge-/synkefunktionen (se mere i pjecen Konsistens på mad ). Hvis fortykningsmidlet i væsken ikke har sat sig inden indtagelse eller forholdet er forkert (se mere i pjecen Konsistens på drikkelse ). Hvis der ikke sørges for god mundhygiejne flere gange daglig. Hvis der anvendes uhensigtsmæssige hjælpemidler, såsom tudekop. 4

5 Pas på med klap på ryggen Vær opmærksom på at et klap mellem skuldrebladene kan være uhensigtsmæssigt. Maden kan risikere at sætte sig fast i luftrøret, hvis personen trækker vejret ind ad samtidigt med klappet. Hvis man vælger at klappe mellem skuldrene, bør dette kun gøres, hvis personens hoved og overkrop er bøjet frem over. Tryk på brystkassen bagudrettet klap mellem skuldrebladene kan være uhensigtsmæssigt, og man bør ikke gøre som vist i billedet til venstre. 5

6 Siddestilling For at kunne indtage mad og drikke problemfrit, er det vigtigt,at din siddestilling er korrekt Korrekt siddestilling nedsætter risiko for fejlsynkning Når man har tygge-/synkebesvær, skal der altid tages udgangspunkt i, hvordan man sidder under selve måltidet. Der skal arbejdes med at fremme så god en siddestilling som muligt for at tilgodese spisefunktionen. Dette skyldes, at vi synker med bækkenet. Fokusområder ved den gode siddestilling 1. Stor understøttelsesflade, hvor begge fødder er placeret på gulvet. 2. Bagdelen skal være placeret godt tilbage på stolesædet med lige meget vægt på højre og venstre balle. 4. Ryggen skal være så rank som muligt. 5. Hovedet skal være let foroverbøjet hagen ned mod brystet. At spise i kørestol er ikke hensigtsmæssigt En kørestol er ikke egnet til at sidde i ved spisning, da den ofte er ustabil og dette bevirker, at muskelspændingen i krop, hoved og nakke er øget, da kroppen automatisk forsøger at skabe en bedre udgangsposition. Hvis det ikke er muligt at sidde i en almindelig stol ved spisning, skal man stadig være opmærksom på fokusområderne. Husk at låse kørestolen for at skabe så meget stabilitet som muligt. 3. Bækkenet skal være fremadkippet, dvs. at overkroppen skal være let foroverbøjet. 6

7 Introduktion til den gode siddestilling Placering ved et godt bord med bagdelen godt tilbage i sædet og gerne med maven ind mod bordkanten og armene understøttet på bordet. Begge fødder skal være placeret på gulvet og nakken skal være let foroverbøjet. Vi anbefaler, at ergoterapeuten kontaktes for vejledning i forhold til den gode siddestilling. Det skal være muligt at trække en lige linie mellem næse, hage og strubehoved. 7

8 2018, vers Lolland Kommune Ældre & Sundhed Jernbanegade Maribo Tlf