Århus Kommunes Kulturpolitik Århus Kommune Kulturforvaltningen Kultur og Borgerservice

Transkript

1 Århus Kommunes Kulturpolitik Århus Kommune Kulturforvaltningen Kultur og Borgerservice

2 KOLOFON: Fotografer: Anders Bach André Andersen Jonna Keldsen/Ida Valsted Prag Kim Glud Liam Daniels Line Wagener Morten Faurby Morten Lervig Morten Rygaard Per Victor Rasmus Rønne Thomas Juul Redaktion: Kulturforvaltningen, Århus Kommune Layout: IT og Kommunikation Tryk: Scanprint A/S Oplag: Forord. Kulturpolitik Vision Kulturpolitiske mål Strategi 8 5. Satsningsområder 9 TVÆRGÅENDE SATSNINGSOMRÅDER 10 Etablering af produktionscenter for scenekunst, billedkunst og litteratur - Godsbanen Kulturel Mangfoldighed MUSIK 16 Etablering af produktionscenter for rytmisk musik 17 Etablering af nyt rytmisk spillested med forpligtelse til prasentation af jazz, folkemusik og verdensmusik 18 SCENEKUNST 19 Styrkelse af teateromradet Styrkelse af danseomradet BILLEDKUNST 24 Kunst i byrum 25 LITTERATUR 26 Styrkelse af litteraturomradet 27 MUSEUMSOMRÅDET 28 Museumsprojekter med internationalt format FILM OG MEDIER 31 Udvikling af film- og medieomradet KULTURTILBUD TIL BØRN OG UNGE 34 Etablering af center for kunst og kultur med born og unge Styrkelse af kulturskolernes decentrale tilbud ØVRIGE SATSNINGSOMRÅDER 38 Digital kunst og oplevelse Kultur-erhverv Arkitektur og design Styrkelse af samarbejde og kvalitet i det udvidede Musikhus Armslængdeprincippet 45 Kunstfaglige råd Evalueringer Kulturinstitutioner 48 Selvejende kulturinstitutioner Kontrakter 52 Kommunale kulturinstitutioner Frie kulturmidler Regional kulturaftale Bilag Forord Af Kulturrådmand Flemming Knudsen Kultur er afgørende for vores liv og trivsel. Kunsten udfordrer os, prøver grænser af og stiller spørgsmål til den tid, vi lever i. Kunst og kultur kan - som næsten intet andet - vække følelser i os; vi overraskes, glædes, forarges, forbavses, ler og græder. Kulturelle oplevelser bygger derfor også bro mellem mennesker og skaber et fællesskab, hvor vi mødes på tværs af alder, køn, etnicitet og andre skel. 1. Kulturpolitik Med kulturpolitikken fremlægges en helhedsplan for kulturområdet. Århus Kommune har en lang tradition for at lade kulturplaner bestemme retningen for udviklingen på kulturområdet. Kulturpolitik er den 6. i rækken. Året udgør et særligt pejlemærke for denne kulturpolitik. Byrådet har besluttet, at Århus skal arbejde for at blive Europæisk Kulturhovedstad i. Dette ambitiøse mål er således centralt i den kulturpolitiske vision, som danner rammen for hele kulturpolitikken. Kulturpolitikken indeholder fire kulturpolitiske mål, som skal bidrage til at realisere visionen. ene er retningsgivende for den kommunale indsats i de kommende år og er dermed udtryk for, hvad der lægges vægt på kulturpolitisk, og hvordan der skal prioriteres i den daglige drift såvel som i forhold til større udviklingsprojekter. Århus Kommune vil arbejde hen imod de fire mål gennem en indsats bestående af to søjler. Den første søjle består af en række satsningsområder med et antal konkrete initiativer. Initiativerne vil bidrage Kulturen er samtidig kernen i byens udvikling og identitet - dét, der giver Århus PULS. Mit ønske er, at der til stadighed er plads til udvikling, kreativitet og nybrud på det kulturelle område i Århus. Derfor er jeg også glad for, at kulturpolitikken, d. 5. marts 2008, blev vedtaget af et enigt Byråd, og at der i de forudgående måneder var en frugtbar og konstruktiv dialog med byens kulturliv om politikkens indhold. Det er et stærkt signal og en vigtig forudsætning, når vi i de kommende år skal realisere kulturpolitikkens initiativer og mål og ikke mindst den ambitiøse vision om at gøre Århus til Europæisk Kulturhovedstad i. til at udvikle kulturmiljøet og kulturlivet i Århus i den retning, der er formuleret i de fire kulturpolitiske mål. Blandt satsningsområderne er der beslutninger fra den tidligere kulturpolitik, som skal implementeres i de kommende år, andre har udspring i budgetforlig, og andre igen er helt nye tiltag. Satsningsområderne spænder bredt over de forskellige kulturgenrer og dækker såvel det børnekulturelle område som styrkelse af talentudvikling og forbedrede forhold for de professionelle kunstnere. Satsningsområderne er væsentlige skridt på vejen, hvis Århus skal være rustet til at danne ramme om en kulturhovedstadsbegivenhed i. Ud over satsningsområderne arbejder Århus Kommune også aktivt på en række andre områder for at opfylde de fire kulturpolitiske mål. Dette sker bl.a. via principperne for den kommunale tilskuds- og støttepolitik, der bygger på armslængdeprincippet og brugen af kunstfaglige råd; anvendelsen af flerårige kontrakter med de større kulturinstitutioner, der modtager driftstilskud; indgåelsen af regional kulturaftale med Kulturministeriet samt evalueringer af den kunstneriske kvalitet hos de institutioner, der modtager driftstilskud. Disse elementer er grundpiller i den århusianske kulturpolitik og udgør den anden søjle i indsatsen for at realisere de fire mål. Side 4. Kulturpolitik Kulturpolitik Side 5

3 Vision Århus er kendt nationalt og internationalt som en markant kulturby og bærer titlen Europæisk Kulturhovedstad i Århus overrasker og udfordrer med unikke kulturoplevelser Århus har et kunst- og kulturliv, der er nyskabende, eksperimenterende og som tør gå i front Kulturen giver Århus PULS via kulturel mangfoldighed globalt udsyn og lokal indsigt levende brug af ny teknologi vækstlag og talentudvikling Side 6. Kulturpolitik Den kulturpolitiske vision er det fremtidsscenarie, vi ønsker for Kulturbyen Århus. Visionens tidshorisont er længere end de fire år, som kulturpolitikken dækker. Vi ser ti år ind i fremtiden, og konturerne af Århus som Europæisk Kulturhovedstad i tegner sig. Ønsket om at blive Europæisk Kulturhovedstad er en krumtap i den kulturpolitiske vision. Det er ambitiøst, og det kræver store satsninger og investeringer på det kulturelle område. Der skal investeres i udvikling af de kulturinstitutioner, som er bærende i det århusianske kulturliv små såvel som store. Institutioner som skal løfte en stor del af opgaven forud for og under et kulturhovedstadsår. Der skal arbejdes målrettet med at udvikle og forbedre vilkårene, herunder også de fysiske rammer for kunstproduktionen og dermed for de professionelle kunstnere og for det vækstlag og de talenter, som er grundlaget for en fortsat vækst og nytænkning på området. Et stort indsatsområde vedrører formidlingen af kulturtilbuddene og udvikling af kontakten til publikum. For at blive kulturhovedstad skal borgerne opleve kunsten og kulturen som identitetsskabende, som et element i at opnå større indsigt i og forståelse af samtiden. For den enkelte borger i Århus skal det være tydeligt, at man bor i en kommune og en by, hvor kunst og kultur indtager en væsentlig position, og hvor kunsten og kulturen er for borgerne. Kunsten og kulturen skal være synlig for borgerne, og der skal være både kulturinstitutioner og kulturtilbud til borgerne over hele kommunen. Kunsten skal være meningsfuld og være i dialog med publikum, med sig selv og med omverdenen. Kulturoplevelserne skal overraske og udfordre publikum, og byens samlede kulturliv skal være mangfoldigt med en bred vifte af kunstgenrer, stilarter og kunst- og kulturtilbud. Byen skal samtidig rumme en række kulturtilbud, der muliggør, at kulturinteresserede borgere selv deltager aktivt i kulturelle aktiviteter. Men visionen om kulturhovedstad er ikke kun et kulturprojekt. Der skal satses på byudvikling og byrummenes æstetik, på integration og erhvervsudvikling, på turisme og infrastruktur og på udvikling af internationale kontakter og samarbejder. Større investeringer, som Byrådet allerede har vedtaget at gennemføre, eller hvis realisering drøftes i disse år, er også centrale for et kulturhovedstadsprojekt. Eksempelvis udvikling af Gellerupområdet, det nye byområde på havnen, multihallen, multimediehuset og idrætsramblaen. Alle sammen faktorer, der er afgørende for, at Århus ikke blot fremstår men også fungerer som en markant og moderne by i udvikling og en god by for alle. Kulturhovedstadsprojektet er heller ikke kun et kommunalt projekt. Visionen kan kun realiseres, hvis byen løfter i flok. En lang række personer, organisationer, virksomheder og foreninger uden for den kommunale organisation besidder viden, kompetencer og ressourcer, som er afgørende brikker i det store puslespil. Jo flere parter, der tager del i ansvaret for at udvikle byen og for at løse den lange række af opgaver, der står foran os, des større er chancen for succes med et kulturhovedstadsår, som ikke blot beriger byens borgere og besøgende i de 12 måneder, hvor begivenheden finder sted, men som også sætter spor langt ind i fremtiden. Visionen om at blive kulturhovedstad i er byens projekt. Men kulturen er den faktor, der skaber sammenhængen og binder byens borgere sammen. Med denne kulturpolitik tages de første skridt i en stor investering for byen Kulturpolitik Side 7

4 3. Kulturpolitiske mål Med afsæt i visionen er kulturpolitikken opbygget om fire mål, der tilsammen angiver udviklingsretningen for kulturområdet i Århus Kommune. De kulturpolitiske mål beskriver de resultater, vi ønsker at opnå for kulturbyen Århus. Kunstnerisk kvalitet Udbuddet af kunst og kultur i Århus skal være kendetegnet ved høj kunstnerisk kvalitet. Kulturel mangfoldighed Århus skal være kendetegnet ved kulturel mangfoldighed såvel i det udbud af kunst og kultur, der er tilgængeligt for borgerne, som blandt de udøvende kunstnere. Produktionsmiljøer i udvikling Århus skal danne ramme om aktive og eksperimenterende produktionsmiljøer inden for alle kunst- og kulturgenrer, hvor vækstlag, talenter og professionelle kunstnere har gode vilkår for udvikling. Markant kulturel profil Århus skal være kendt lokalt, nationalt og internationalt via et mangfoldigt kunst- og kulturmiljø, markante kulturelle satsninger, en bred vifte af kulturorganisationer og institutioner og for at turde satse på det kvalitative, det nye og det kreative. Kunstnerisk kvalitet Publikum skal i Århus have mulighed for at opleve kunst og kultur af højeste kunstneriske kvalitet. Udgangspunktet for kulturpolitikken er, at kvaliteten af den kunst, der produceres, og de kulturtilbud, der tilbydes, kan bedømmes. I Århus Kommune har det gennem en årrække været et bærende princip, at kvalitet skal bedømmes af fagkyndige. Til at vurdere den kunstneriske kvalitet har Århus Kommune derfor en række fagkyndige råd, som dels gennemfører evalueringer af den kunstneriske kvalitet hos de kulturinstitutioner, der modtager driftstilskud fra Århus Kommune, dels har ansvaret for at fordele en række af de frie midler, hvor det kvalitative er det afgørende kriterium for støtte. Som led i at styrke kvalitetsvurderingerne har Århus Kommune deltaget i et udviklingsprojekt sammen med Aarhus Universitet. Projektet resulterede i en model, Ønskekvist-modellen, der blev publiceret i 2003, og som anvendes i forbindelse med bedømmelse af kvaliteten i det kunstneriske arbejde. Ønskekvistmodellens kvalitetsbegreb indeholder tre elementer: Villen, Kunnen og Skullen. Ifølge modellen kendetegnes god kunst således ved at være - båret af engagement, ikke af ligegyldighed (villen) - baseret på udfoldet kunstnerisk talent og særlige kunstneriske evner, ikke overladt til løse tilfældigheder (kunnen) - berørende sin samtids mennesker og problemstillinger, ikke uvedkommende eller bagudrettet (skullen) Kulturel mangfoldighed Kulturel mangfoldighed er en værdi i sig selv. Den skaber en rig og forskelligartet by, der giver valgmuligheder og beriger borgernes liv og værdier. Kulturel mangfoldighed er kilde til kreativitet og inspiration og skaber potentiale for kunstnerisk fremskridt, nytænkning og kulturel udvikling. Kulturel mangfoldighed har flere dimensioner. En publikumsdimension, en kunstnerdimension og en udbudsdimension. De tre dimensioner hænger uløseligt sammen. Mangfoldighed i forhold til udbuddet af kunst- og kulturtilbud er et mål om, at byen rummer en bred vifte af tilbud indenfor forskellige kunstgenrer, stilarter, og i forhold til emner og indhold. Det er et mål, at der findes såvel store som små kulturinstitutioner, smalle såvel som bredt appellerende kulturtilbud og store begivenheder såvel som små eksperimenter men også at der er kulturtilbud og kulturelle aktiviteter over hele kommunen. Kulturel mangfoldighed vedrører også de udøvende kunstnere. En forudsætning for et forskelligartet og rigt kulturliv er, at der blandt de professionelle kunstnere kan iagttages diversitet. Kulturel mangfoldighed realiseres således også gennem eksistensen af kunstnere med forskellige værdier, forskellige faglige kodeks og forskellige faglige baggrunde. Mangfoldigheden bør kunne iagttages i forhold til alder, køn, socio-økonomiske forhold og etnicitet og i forhold til funktionsniveau (eventuelle handicaps og funktionsnedsættelser). Kulturel mangfoldighed hænger derfor også sammen med kulturel ytringsfrihed, kulturelt demokrati og værdien af den enkeltes stemme. Mangfoldighed blandt publikum handler om kulturbrugerne. Det er en udfordring for enhver kulturinstitution og ethvert kulturtilbud at tiltrække en interesseret og bredest mulig publikumsgruppe. I kulturpolitisk sammenhæng er det et overordnet mål, at der blandt alle byens grupper af borgere på tværs af alder, køn, etnicitet, socioøkonomiske forhold etc. findes aktive kulturbrugere, og at den samlede publikumsgruppe er mangfoldig. Mangfoldighed blandt publikum betyder ikke, at ethvert kulturtilbud skal appellere til alle. Men byens samlede vifte af kulturtilbud skal være så rummeligt og pluralistisk, at enhver kan finde kunst- og kulturtilbud af interesse. Der lægges herunder bl.a. vægt på byens funktion som uddannelsesby med deraf følgende mange unge. et om kulturel mangfoldighed er udtryk for et ønske om at berige det århusianske kulturlandskab. Det handler om at skabe rum for variation og forskellige udtryk og således også gensidig respekt. Produktionsmiljøer i udvikling Århus skal danne ramme om et aktivt og kreativt produktionsmiljø inden for alle genrer og lag. De skabende professionelle kunstnere skal have gode vilkår for at udvikle sig i byen. Eksperimenter, nytænkning og kreativitet skal karakterisere byens produktionsmiljøer, og vækstlag og talenter skal sikres udviklingsmuligheder og albuerum. For Århus er det ikke tilstrækkeligt at kunne præsentere og formidle kunst og kultur. Kunstproduktionen skal også finde sted i byen. Århus har i dag en unik position på kulturområdet i og med, at der i byen findes mange producerende og udøvende kunstnere. Forudsætningen for at bevare og styrke denne position er, at produktionsmiljøerne er i fortsat udvikling. Udvikling i produktionsmiljøerne er ensbetydende med veludviklede kunstneriske fødekæder, hvor vækstlag og talenter har rum til at udfolde sig, og hvor etablerede kunstnere og kulturinstitutioner også tager ansvar for at stimulere og udfolde potentialet blandt talenter og vækstlag. Udvikling fordrer således dialog og samspil på tværs af de forskellige led i fødekæden, men også dialog og samarbejde på tværs af de forskellige kunstgenrer. Side 8. Kulturpolitik Kulturpolitik Side 9

5 Tværfaglige samarbejder og nye koblinger mellem de kunstneriske udtryksformer kendetegner således også levende produktionsmiljøer i fortsat udvikling. Markant kulturel profil Århus kulturelle profil skal være tydelig for byens egne borgere og det lokale publikum. Borgerne skal have kendskab til de kulturtilbud, der findes i byen og viden om, hvor der kan findes information om kommende kulturbegivenheder ogevents. Nationalt og internationalt skal Århus fremstå med en unik og markant kulturel profil. Byens kulturelle profil skal afspejle de unikke træk, som kendetegner Århus kendetegn som søges styrket via kulturpolitikken. Nøgleordene er kvalitet, mangfoldighed og produktionsmiljøer i udvikling. De tre nøgleord bør derfor gå igen i såvel byens kulturelle selvforståelse som i profileringen af byen. 4. Strategi For at opfylde de kulturpolitiske mål vil Århus Kommune i den kommende fireårige periode arbejde med en række satsningsområder, der dækker et stort antal konkrete initiativer. Satsningsområderne omfatter initiativer inden for en række forskellige kunstgenrer og dækker tiltag for såvel det professionelle kulturmiljø som for talenter, vækstlag samt inden for det børnekulturelle område. En realisering af de initiativer, der er omfattet af satsningsområderne, vil medføre et betydeligt løft for kulturlivet i Århus et løft der er nødvendigt, hvis Århus i skal være Europæisk Kulturhovedstad. En bys kulturelle profil vil altid være præget af de store kulturinstitutioner og -begivenheder, men Århus skal også fremstå med et internationalt ry som byen, der satser på den enkelte kunstners muligheder for udfoldelse og eksperimenteren og på, at også små kulturinstitutioner eksponeres både i byen og internationalt. Med afsæt i den kulturpolitiske vision om at Århus i bærer titlen Europæisk Kulturhovedstad, skal der således arbejdes målrettet med at profilere Århus som international kulturby yderligere. Som led i opfyldelsen af dette mål vil Århus Kommune bl.a. i samarbejde med Visit Århus udarbejde forslag til kulturruter samt en kulturportal, der skal sikre øget synlighed af kulturtilbuddene i Århus Kommune. Satsningsområderne er beskrevet i afsnit 5. Ud over satsningsområderne arbejder Århus Kommune aktivt på en række andre områder for at opfylde de mål, der er opstillet i denne Kulturpolitik. Her er tale om en række grundpiller i den kulturpolitiske indsats. Disse grundpiller omfatter principperne for den kommunale tilskuds- og støttepolitik, der bygger på armslængdeprincippet og brug af kunstfaglige råd; anvendelse af flerårige kontrakter med de kulturinstitutioner, der modtager løbende driftstilskud; kunstfaglige evalueringer, regional kulturaftale mv. Disse forhold, der knytter sig til den daglige drift, er beskrevet i afsnittene Satsningsområder De satsningsområder, som er indeholdt i denne kulturpolitik, dækker et bredt spekter af tiltag. De fleste satsningsområder indeholder flere initiativer. Mange af satsningsområderne bidrager således også til at realisere flere af de kulturpolitiske mål, der blev beskrevet i afsnit 3. Oversigten nedenfor illustrerer hvilke mål, de enkelte satsningsområder primært bidrager til at opfylde. Produktionscenter for billedkunst, scenekunst og litteratur Godsbanen Kulturel mangfoldighed Etablering af produktionscenter for rytmisk musik Etablering af nyt rytmisk spillested Styrkelse af teaterområdet Styrkelse af danseområdet Kunst i byrum Styrkelse af litteraturområdet Museumsprojekter med internationalt format Udvikling af film- og medieområdet Etablering af center for kunst og kultur med børn ogunge Styrkelse af kulturskolernes decentrale tilbud Digital kunst og oplevelse Kultur-erhverv Arkitektur og design Styrkelse af samarbejde og kvalitet i det udvidede Musikhus Kunstnerisk kvalitet Kulturel mangfoldighed Produktionsmiljøer i udvikling Markant profil Side 10. Kulturpolitik Kulturpolitik Side 11

6 TVÆRGÅENDE SATSNINGSOMRÅDER Etablering af produktionscenter for scenekunst, billedkunst og litteratur - Godsbanen Århus har en unik position med mange producerende og udøvende kunstnere inden for billedkunst, scenekunst og litteratur. Med et produktionscenter skabes professionelle produktionsvilkår for kunstnere, kulturgrupper og relevante kulturorganisationer, der arbejder med scenekunst, billedkunst og litteratur. Centerets faciliteter skal i vidt omfang være til rådighed for udøvende på alle niveauer. Centeret vil fungere som et dynamisk kraftcenter, der stimulerer den innovative kulturproduktion og -formidling. Hermed skabes gode rammer for kunstnerisk grundforskning, stimulering og udvikling afde kunstneriske arbejdsprocesser, interdisciplinære produktioner, et stimulerende læringsmiljø for talentudvikling og sikring af den kulturelle fødekæde, et internationalt formidlingscenter samt art and businessrådgivning. Etableringen af et produktionscenter for scenekunst, billedkunst og litteratur på Godsbanen vil således også bidrage til at styrke Århus position inden for de tre kunstgenrer i national og international sammenhæng. Der skal etableres et produktionscenter for scene- kunst, billedkunst og litteratur på Godsbanen. Godsbanen indrettes med fysiske faciliteter, der stimulerer den kunstneriske produktion eksempelvis fleksible produktionsrum, scener og udstillingsrum, kontorfaciliteter og arbejdsstationer for iværksættere og projekter. Indretning og organisering skal bl.a. samtænkes med forslagene fra Teatertænketanken, jf. satsningsområdet Styrkelse af teaterområdet, og det skal sikres, at der vil være faciliteter til rådighed for kunstnerisk produktion på alle niveauer, således at Godsbanen bliver et åbent miljø i forhold til byens borgere både som udøvende og som publikum. Godsbanens driftsorganisation skal løse en række opgaver, der støtter de producerende kunstnere. Eksempelvis ved at forestå rådgivning og vejledning, opbygge netværk lokalt, nationalt og internationalt, inddrage kommercielle og ikkekommercielle aktører samt være projektopbygger og evt. projektafvikler. Udvikling og drift af en tværfaglig kunstportal kunne ligeledes være blandt organisationens opgaver. I tilknytning til produktionscenteret skal det undersøges, om der eventuelt i forbindelse med en skaterbane i en af hallerne kan skabes plads til udfoldelse af forskellige former for ungdomskultur. Produktionscenteret skal endvidere være i vekselvirkning med de omliggende boligområder og byen i øvrigt, og være et centralt element i det nye byrum. Kulturpolitik Side 13

7 Initiativer I sommeren 2008 forelægges Byrådet en indstilling om Godsbaneprojektets overordnede indhold, organisationen, en bygningsmæssig analyse samt finansiering af moderniserings- og driftsudgifterne Beslutningen om et produktionscenter for scenekunst, billedkunst og litteratur på Godsbanen blev truffet med vedtagelsen af Kulturpolitik Der gennemførtes en proces med fokusgrupper, inddragelse af konsulenter m.m. i perioden Samtlige partier i Byrådet principbesluttede i maj 2007 med aftalen Fremsyn for Århus at erhverve Godsbanearealet, og den 15. august 2007 vedtog Byrådet en indstilling om køb af arealerne på Godsbanen. Den 31. januar 2008 blev der med forliget Kulturen på skinner frem mod afsat kr. i 2009 samt 3 mio. kr. fra 2010 til detailplanlægning og realisering af de ambitioner, der er beskrevet ovenfor. Yderligere blev der afsat samlet 4,34 mio. kr. i perioden til opstart af produktionscentret. Prisen for hovedbygningen og hallerne (i alt 46 mio. kr.) bliver dækket ved salg af det resterende areal. Samtidig blev der tilvejebragt et finansieringsgrundlag på 63 mio. kr. til moderniseringsudgifter samt afsat en årlig driftsramme på 5,4 mio. kr. heraf kr. til projekt- og driftsledelse af stedet. Side 14. Kulturpolitik Kulturpolitik Side 15

8 Kulturel Mangfoldighed En mangfoldighed i byens kunst og kultur med en vifte af tilbud inden for forskellige kunstgenrer, stilarter og emner giver mulighed for, at alle byens borgere kan finde kunst- og kulturtilbud af interesse. Forudsætningen for et bredt udbud af kulturtilbud er en mangfoldighed blandt byens kulturinstitutioner og blandt de udøvende kunstnere. Kulturel mangfoldighed skaber en rig og forskelligartet by og bidrager til kulturel udvikling og nytænkning. Formidling af forskellige kulturelle udtryk kan skabe gensidig respekt og bygge bro mellem mennesker med forskellig kulturel baggrund. I Århus Kommune er kulturel mangfoldighed et overordnet kulturpolitisk mål. Der ønskes en mangfoldighed i forhold til udbuddet af kunst- og kulturtilbud, i forhold til de udøvende kunstnere og i forhold til det publikum, som deltager i byens kulturelle aktiviteter og tilbud. Århus Kommune har en stor andel af borgere med anden etnisk og kulturel baggrund end dansk. Denne del af byens borgere udgør imidlertid kun en lille del af det samlede publikum til byens kulturtilbud, og samtidig er der blandt byens udøvende kunstnere kun få med anden etnisk baggrund end dansk, som er synlige for et større publikum. I den kommende fireårige periode vil Århus Kommune via en række forskelligartede initiativer arbejde for at styrke den kulturelle mangfoldighed. F.eks. ved at sætte fokus på særlige publikumsgrupper såsom studerende og uddannelsessøgende eller borgere med anden etnisk baggrund, eller ved at sætte fokus på talenter og kunstnere med anden etnisk baggrund end dansk eller kulturelle aktiviteter eller kunst, der har tilknytning til anden etnicitet. Initiativer I 2009 skal der igangsættes en kulturkortlægning (cultural mapping). Formålet er i første omgang at skabe et overblik over de kreative miljøer i Århus, herunder kortlægning af hvilke kulturaktører, -ressourcer og potentialer, der eksisterer. Processen skal gennemføres med betydelig inddragelse af personer med relevant viden og netværk i det århusianske kulturmiljø (Realisering af initiativet forudsætter en budgetudvidelse). De to kommunale kulturinstitutioner Musikhuset Aarhus og Aarhus Symfoniorkester vil i den kommende fireårige periode sætte særligt fokus på mangfoldighed. Indsatsen vil blandt andet omfatte tiltag i forhold til publikum m.h.p.at tiltrække nye og bredere publikumsgrupper, herunder publikum med anden etnisk baggrund end dansk samt tiltag, der har til hensigt at styrke mangfoldigheden og kvaliteten i det udbud af kulturaktiviteter og forestillinger, der finder sted i Musikhuset. World Music Centers aktivitetsniveau øges i årene , så centerets aktiviteter kan nå ud til en bredere kreds af børn og unge. World Music Center er en afdeling af Århus Musikskole. Centret, der er det eneste af sin slags i Norden, har tilknyttet professionelle musikere og dansere med anden kulturel baggrund, som underviser børn og unge i folkeskolen og musikskolen. Undervisningen har fokus på at bruge musikken og dansen som kulturel isbryder til at skabe positive kulturmøder og bygge bro mellem folk med forskellig baggrund. Med vedtagelsen af budgettet for 2008 besluttede Århus Byråd at give et øget tilskud på kr. til World Music Center i perioden Rammerne for aktivitetsforøgelsen aftales mellem Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice og Magistratsafdelingen for Børn og Unge. I forbindelse med forliget Kulturen på Skinner frem mod blev der afsat yderligere kr. årligt i årene til aktivitetsudvidelse på World Music Center. Århus Kommune vil arbejde for at etablere et Videnscenter for Verdensmusik og Kulturmøder, der skal indsamle, dokumentere og formidle erfaringer og viden om verdensmusik. Fokus vil være dels undervisning, dels det kulturmøde, der opstår i mødet med verdensmusikere og deres musik. Centerets rolle vil desuden være at initiere og støtte ny forskning, nye tiltag og ny udvikling. Århus Kommune vil i forhandlingerne med Kulturministeren arbejde for, at Videnscenteret bliver et nyt udviklingsprojekt i en kommende fireårig kulturaftale. (Etableringen af et Videnscenter for Verdensmusik og kulturmøder inden for rammerne af en ny kulturaftale forudsætter dels en kommunal budgetudvidelse dels en betydelig statslig medfinansiering). Med henblik på at styrke kulturprojekter med et internationalt perspektiv skal Kulturudviklingspuljen styrkes. (Forhøjelse af Kulturudviklingspuljens budget forudsætter budgetudvidelse). Århus Kommune vil undersøge mulighederne for at blive Friby for forfulgte forfattere inden for rammerne af ICORN (International Cities of Refuge Network). Når den nye selvejende kulturinstitution Magma er etableret, vil Århus Kommune i samarbejde med initiativtagerne bag Magma undersøge mulighederne for at skabe betingelser for institutionens fremtidige virke i byen, herunder analysere og vurdere lokalebehov og -muligheder, eventuel kommunal støtte samt eventuelle samarbejdsmuligheder med byens øvrige teatre. Med vedtagelsen af budgettet for 2008 besluttede Århus Byråd at give et øget tilskud på kr. til World Music Center i perioden , og der blev afsat yderligere kr. årligt i årene ved forliget Kulturen på Skinner - frem mod fra d. 31. januar Samtidig blev det besluttet, at en udvidelse af kulturudviklingspuljen indgår i prioriteringsgruppe 2, såfremt der ved kommende budgetforhandlinger bliver mulighed for at tilføre kulturområdet yderligere Side 16. Kulturpolitik Kulturpolitik Side 17

9 Etablering af produktionscenter for rytmisk musik MUSIK Det rytmiske miljø i Århus herunder hele spekteret inden for den rytmiske musik fra den traditionelle jazz til den eksperimenterende elektroniske musik skal udvikles og udbygges. Rammerne for personer og grupper inden for det rytmiske musikmiljø, herunder institutioner, organisationer og virksomheder, skal forbedres så netværket styrkes og der skabes synergi i det århusianske musikmiljø, som kan bidrage til at styrke Århus position i national og international sammenhæng. Der skal etableres et produktionscenter for rytmisk musik på Vester Alle 15. Produktionscenteret skal huse en række institutioner og organisationer inden for det rytmiske miljø og rumme fysiske faciliteter, eksempelvis showcaserum, projektarbejdspladser og laboratorier, som kan understøtte det kreative arbejde i forbindelse med produktion af rytmisk musik. En organisation i tilknytning til centeret skal løse en række opgaver, der støtter de producerende kunstnere eksempelvis ved at forestå rådgivning og vejledning af det lokale vækstlag, opbygge netværk i det århusianske musikmiljø nationalt og internationalt, inddrage kommercielle og ikke-kommercielle aktører samt være projektopbygger og evt. projektafvikler. Organisationen skal indgå i samspil med øvrige aktører i det århusianske musikmiljø herunder bl.a. øvelokaleforeningen MONO. Initiativer Produktionscenteret for rytmisk musik etableres i løbet af 2008 og 2009 m.h.p. ibrugtagning ultimo Beslutning om etablering af et produktionscenter for rytmisk musik blev truffet med vedtagelsen af Kulturpolitikken for De fysiske og økonomiske rammer blev fastlagt ved budgetforliget for I foråret 2007 fremlagde Kulturforvaltningen rapporten Redegørelse vedrørende etablering af Produktionscenter for Rytmisk Musik og Jazzspillested i Vester Alle 15, som forudsat i budgetforliget. Rapporten indeholdt bl.a. forslag til centerets indhold, organisation og finansiering. I udarbejdelsen af rapporten deltog en arbejdsgruppe med repræsentanter fra det rytmiske musikmiljø. På baggrund af rapporten er der fremsendt en indstilling til Byrådet i efteråret Side 18. Kulturpolitik Kulturpolitik Side 19

10 Etablering af nyt rytmisk spillested med forpligtelse til præsentation af jazz, folkemusik og verdensmusik Århus skal udbygge sin status på spillestedsområdet. Publikum skal sikres adgang til en bred vifte af koncerter inden for rytmisk musik af højeste kunstneriske kvalitet, ligesom der skal sikres bedre præsentationsvilkår for udøvere indenfor genrer, der traditionelt har haft vanskelige præsentationsvilkår eksempelvis jazz, folke- og verdensmusik. Århus Kommune vil etablere et nyt spillested i tilknytning til det nye produktionscenter for rytmisk musik på Vester Alle 15. et er at sikre fortsat mulighed for udvikling og nytænkning på den rytmiske scene. Spillestedet skal rumme en scene med plads til maksimalt 300 stående publikummer. Scenens profil skal være genremæssigt åben, men med særlige forpligtelser til at sikre præsentation af jazz-, verdens- og folkemusik. Genrer som hidtil har haft vanskelige præsentationsvilkår i byen. Initiativer Spillestedet etableres i løbet af 2008 og 2009 m.h.p. ibrugtagning ultimo Århus Kommune vil gennem forhandlinger med Statens Kunstråds Musikudvalg arbejde for, at det nye spillested får status af regionalt spillested eventuelt i samdrift med det nuværende regionale spillested VoxHall. Med Kulturpolitikken for vedtog Byrådet, at der skulle arbejdes hen imod etablering af et nyt spillested. Placering og økonomiske rammer blev fastlagt ved budgetforliget for I foråret 2007 fremlagde Kulturforvaltningen rapporten Redegørelse vedrørende etablering af Produktionscenter for Rytmisk Musik og Jazzspillested i Vester Alle 15, som forudsat i budgetforliget. I udarbejdelsen af rapporten deltog en arbejdsgruppe med repræsentanter fra det rytmiske musikmiljø. På baggrund af rapporten er der fremsendt en indstilling til Byrådet i efteråret SCENEKUNST Side 20. Kulturpolitik Kulturpolitik Side 21

11 Styrkelse af teaterområdet Århus har et mangfoldigt teater- og scenekunstmiljø såvel professionelt som semiprofessionelt. Kunstrådets seneste evalueringer viser, i lighed med tidligere, at byens teatre har et højt kvalitativt niveau. Med henblik på en målrettet og optimal udvikling af teaterområdet nedsatte Rådmanden for Kultur og Borgerservice i september 2006 en Teatertænketank bestående af 25 medlemmer, som dækkede området fra professionelt teater til amatørteater. Tænketanken skulle komme med sit bud på, hvordan man ønskede, at byens teaterliv skulle se ud om fem år. I februar 2007 præsenterede Teater tænketanken sine visioner for scenekunstområdet i oplægget: Teater forandrer Århus Kommune ønsker at bidrage til realisering af teatermiljøets vision, som den er formuleret i Teater forandrer : Århus skal være en af Nordeuropas mest tiltrækkende og dynamiske teaterbyer med en mangfoldighed af scener, grupper og kunstnere. Alle skal med hvert sit kunstneriske særpræg være en væsentlig del af byens liv og i samarbejde med andre kunstarter skabe et dynamisk og inspirerende kulturmiljø, der vækker national og international opmærksomhed. Teatermiljøet skal have optimal mulighed for at opretholde og udvikle kunstneriske fødekæder og for at samarbejde og udveksle erfaringer og forestillinger på globalt plan. Scenekunstområdet skal styrkes og udvikles gennem en indsats, der koncentrerer sig om de fire indsatsområder, der blev foreslået af Teatertænketanken: Synlighed, Talentudvikling, Det samarbejdende teatermiljø og Det internationale. Indsatsen skal koncentreres om realisering af miljøets egne forslag. Initiativer Der skal etableres et scenekunstcenter for Århus TeaterbyAarhus.dk. Scenekunstcenteret har til formål: at initiere og løbende opretholde samarbejdet mellem aktørerne i byens teatermiljø, at skabe synlighed om hele miljøet lokalt, nationalt og internationalt, at hjælpe de enkelte aktører under centeret til at skærpe profilen og målrette PR, at initiere samarbejdet med andre kunstarter i Århus, at drive, redigere og vedligeholde en aktiv blog om teaterliv i Århus med henblik på verden. Århus Kommune betragter Scenekunstcenteret som en naturlig del af et kommende produktionscenter for scenekunst, billedkunst og litteratur på Godsbanen. Der skal fra 2009 etableres en årligt tilbagevendende international teaterfestival med gæstespil, master classes og anden talentudvikling. et er at give publikum store teateroplevelser og skabe rammer for talentudvikling, inspiration og samarbejde i teatermiljøet. Der skal i 2009 udskrives en prisopgave for teatermiljøet i Århus. Prisopgaven skal animere scenekunstnere i byen til at skabe væsentlige og pågående forestillinger om et givet emne. Prisopgaven udskrives for såvel uprøvede talenter som etablerede scenekunstnere. Projektet gennemføres og vises i Århus Kommune i teatersæsonen 2009/2010. (Et kommunalt bidrag til prisopgaven forudsætter en budgetudvidelse). Århus Kommune vil i samarbejde med teatermiljøet arbejde for at give alle byens tilflyttere tilbud om en gratis teateroplevelse - eventuelt som led i et bredere initiativ med flere tilbud. (Realisering af dette initiativ forudsætter en budgetudvidelse). Århus Kommune forhøjer driftstilskuddet til Gruppe 38 med kr. årligt fra 2009 samt driftstilskuddet til Teater Refleksion med kr. i 2008 samt kr. fra 2009 som led i en styrkelse af byens teatermiljø. Århus Kommune ønsker at forhøje bevillingen til Svalegangen, Entré Scenen og Teater Katapult som led i en styrkelse af byens teatermiljø. (Realisering af dette initiativ forudsætter en budgetudvidelse). Teatertænketankens rapport Teater forandrer blev udgivet i februar En mindre kreds af tænketankens deltagere udarbejdede efterfølgende med respekt for det arbejde og de drøftelser, der fandt sted i Teatertænketanken, fire forslag som skridt på vejen til realisering af den vision, som tænketanken havde formuleret. I forbindelse med forliget Kulturen på skinner frem mod, som blev indgået d. 31. januar 2008, blev driftstilskuddet til Teater Refleksion og Gruppe 38 forhøjet fra hhv og Samtidig blev der afsat kr. i 2009, 2 mio.kr. i 2010 samt 1 mio. kr. i hvert af årene 2011 og 2012 til etablering af et scenekunstcenter samt til afholdelse af en international festival. Med forliget blev det endvidere besluttet, at en forhøjelse af driftstilskudet til Svalegangen, Entré Scenen og Teater Katapult samt fuld gennemførelse af Teatertænketankens initiativer indgår i prioriteringsgruppe 1, såfremt der ved de kommende budgetforhandlinger bliver mulighed for at tilføre kulturområdet yderligere midler. Side 22. Kulturpolitik Kulturpolitik Side 23

12 Styrkelse af danseområdet Publikum har i Århus adgang til et stort antal danseforestillinger på et højt kvalitativt niveau. Århus Kommune har gennem den seneste årrække satset målrettet på danseområdet, og Kunstrådet vurderer i deres seneste evaluering fra 2007, at denne satsning har medført en tydelig opblomstring i hele dansemiljøet, som i dag er levende og professionelt. På danseområdet huser Århus i dag bl.a. to professionelle dansekompagnier (Granhøj Dans og Mancopy), et koreografisk center for dans i tilknytning til en gæstespilsscene (Koreografisk Center Archauz), en institution, som bl.a. arbejder målrettet med talentudvikling, videreudvikling af professionelle dansere og rådgivning af dansere og koreografer (Danseværket), samt såvel et antal danse- og performancegrupper som professionelle og semiprofessionelle sportsdansere på et højt internationalt niveau. Århus Kommune ønsker at bevare og styrke den enestående status på danseområdet, som har kendetegnet byen gennem de seneste år. Det professionelle dansemiljø skal sikres fortsatte udviklingsmuligheder i byen og derigennem virke som inspirationskilde for de yngre talentfulde dansere. Samtidig skal fødekæden og samspillet mellem de forskellige kulturinstitutioner og kulturaktører på dansens område styrkes, så vilkårene for såvel vækstlag, talenter som professionelle forbedres. Århus Kommune ønsker desuden at udbrede kendskabet til og interessen for dans og ny scenekunst. Publikum har i dag adgang til kunstneriske oplevelser af høj kvalitet, og der skal arbejdes aktivt med fortsat at synliggøre disse kulturtilbud. Initiativer Århus kommune vil styrke byens position på danse- området gennem en øget satsning på dans via et forhøjet driftstilskud til Granhøj Dans på 1,5 mio. kr. årligt i perioden Endvidere ydes et engangstilskud på 1,5 mio. kr. i 2008 til sceneteknik mv. i Camel-bygningen. Århus Kommune vil styrke byens position på danseområdet gennem en øget satsning på dans via øget bevilling til Danseværket. (Realisering af dette initiativ forudsætter en budgetudvidelse). Århus Kommune vil i kontraktforhandlingerne med det nye Koreografisk Center Archauz lægge særlig vægt på, at centeret arbejder målrettet med udvik- ling af den moderne dans i samspil med byens øvrige dansemiljø. Århus Kommune ønsker et særligt fokus på udvikling af talenter, professionel undervisning samt at centeret arbejder for at styrke samarbejdet med de øvrige kulturinstitutioner og lokale kræfter i dansemiljøet. Samtidig er det målet, at der fra gæstespilscenen fortsat præsenteres danseforestillinger på et højt niveau. I forbindelse med forhandlingerne med Kulturministeriet om fremtidig kulturaftale vil Århus Kommune undersøge mulighederne for, at der igangsættes et nyt udviklingsprojekt på danseområdet. Projektet bør udspringe i initiativer hos de eksisterende kulturinstitutioner i dansemiljøet. Med Byrådets beslutning fra 2007 om en ny driftsherre på gæstespilscenen i Valdemarsgade, Koreografisk Center Archauz det tidligere GRAN - teater for dans står Århus overfor nye udfordringer og muligheder på danseområdet. I forbindelse med budgetforliget for 2008 vedtog forligspartierne, at Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice skal arbejde for at bevare et danseteater på et anerkendt internationalt niveau (Granhøj Dans). Afdelingen skal i den forbindelse fremlægge en plan for forligspartierne for, hvordan denne hensigtserklæring kan realiseres. I forbindelse med forliget Kulturen på Skinner frem mod af 31. januar 2008 enedes forligspartierne om at forhøje driftstilskuddet til Granhøj Dans, og det blev besluttet, at et forhøjet driftstilskud til Danseværket indgår i prioriteringsgruppe 2, såfremt der ved kommende budgetforhandlinger bliver mulighed for at tilføre kulturområdet yderligere midler. Side 24. Kulturpolitik Kulturpolitik Side 25

13 Kunst i byrum BILLEDKUNST Kunstnerisk udsmykning i byens offentlige rum er med til at accentuere og synliggøre byens billedkunstneriske status og profil og skabe oplevelser for byens borgere og turister. Århus Kommune ønsker at skabe byrum med fine arkitektoniske og billedkunstneriske oplevelser, hvor dette er muligt og relevant. Svarende til den ordning, hvorefter Århus Kommune afsætter 1 % af byggesummen i større kommunale nybyggerier, ombygninger eller tilbygninger til udsmykning af byggeriet, skal der laves et forslag til en ordning, som kan sikre flere kunstneriske udsmykninger i byens offentlige rum. Ordningen kunne eksempelvis gennemføres ved at oprette en central fond, hvor en mindre del af anlægsudgifterne ved andre typer af større kommunale anlægsprojekter skal afsættes. Midlerne anvendes herefter til større udsmykninger af byens offentlige rum, hvor dette måtte være hensigtsmæssigt og ønskeligt. Gennem de senere år har Århus styrket sin profil på billedkunstområdet, bl.a. via opførelsen af ARoS og udvidelsen af Århus Kunstbygning samt en række nye spændende gallerier og udstillingssteder. På det billedkunstneriske uddannelsesområde spiller Det Jyske Kunstakademi samt Æstetik og Kultur på Aarhus Universitet en betydningsfuld rolle, som er med til at fastholde og præge et levende billedkunstnerisk miljø med mange aktive billedkunstnere. Denne stærke billedkunstneriske profil skal synliggøres i byens offentlige rum via større udsmykninger af byens offentlige rum. Initiativer I 2008 skal der udarbejdes forslag til en ordning vedrørende kunstnerisk udsmykning af byrummet. Forslaget skal tage udgangspunkt i den byrådsvedtagne ordning for kunstnerisk udsmykning af kommunalt nybyggeri. Forslaget skal udarbejdes i et samarbejde mellem magistratsafdelingerne for Teknik og Miljø samt Kultur og Borgerservice og med inddragelse af øvrige magistratsafdelinger og andre relevante aktører og forelægges Byrådet. Der er afsat 1 mio. kr. i årene 2010, 2011 samt 2012 til aktiviteter i og udsmykning af byrum. Århus Byråd har besluttet, at der ved kommunale om- og tilbygninger samt nybyggerier over 1 mio. kr. skal afsættes 1 % af byggesummen til kunstnerisk udsmykning. Byrådet vedtog reviderede retningslinjer i februar Her blev det præciseret, at Århus Kommunes Billedkunstudvalg skal medvirke som rådgivere ved udsmykningsopgaverne. Med forliget Kulturen på skinner frem mod af d. 31. januar 2008 blev det besluttet at afsætte 1 mio. kr. i årene til aktiviteter i og udsmykning af byrum Side 26. Kulturpolitik Kulturpolitik Side 27

14 LITTERATUR Styrkelse af litteraturområdet I 2006 viste en kortlægning af litteraturområdet i Århus Kommune, at der eksisterer et stort og aktivt vækstlag af skrivende børn, unge og voksne i Århus. Litteraturmiljøet omfatter et stort antal foreninger, grupper og enkeltpersoner, som står bag en bred række tilbud og aktiviteter på litteraturområdet. Aktiviteterne spænder genremæssigt vidt. Der er arrangementer rettet mod børn, unge og voksne samt mod såvel læsere som udøvende skribenter, og litteraturen præsenteres i både traditionelle og eksperimenterende rammer, alene og i samspil med andre kulturgenrer. Århus Kommune ønsker at udvikle det litterære miljø i byen med særligt fokus på talentudvikling. et er et aktivt og kreativt litteraturmiljø inden for alle litterære genrer og lag, hvor vækstlag, talenter og professionelle kunstnere stimuleres og udvikles. Initiativerne skal tage afsæt i de forslag, der blev formuleret af litteraturmiljøet i Den Litteraturpolitiske Tænketank og blev fremlagt i rapporten Litteraturmiljøet i Århus. Meget af aktiviteten på området er i dag præget af præsentation og formidling af litteratur. Det er derfor afgørende for områdets videreudvikling, at fokus rettes særligt mod den skabende proces. Initiativer Århus Kommune vil afsætte midler til et forsøg med en litteraturkoordinator. Koordinatorens væsentligste opgaver bliver at arbejde for en styrkelse og udvikling af området med særligt fokus på talentudvikling. Koordinatoren skal fungere som netværksskaber, rådgiver og sparringspartner for litteraturmiljøet i bred forstand og således også være en samlende faktor i miljøet. Koordinatorens arbejde skal endvidere danne baggrund for videreudvikling af området indenfor rammerne af et kommende produktionscenter for scenekunst, billedkunst og litteratur på Godsbanen. Rammerne for litteraturkoordinatorens virke, herunder arbejdsopgaver og organisation skal ske i dialog med litteraturmiljøet. (Ansættelse af en litteraturkoordinator forudsætter en budgetudvidelse). I forbindelse med forhandlingerne med Kulturministeriet om den fremtidige fireårige kulturaftale vil Århus Kommune arbejde for, at der igangsættes et nyt udviklingsprojekt på litteraturområdet. Jf. satsningsområdet Etablering af produktionscenter for billedkunst, scenekunst og litteratur skal der etableres professionelle produktionsvilkår for de aktive kunstnere og talenter i litteraturmiljøet. Med vedtagelsen af Kulturpolitik besluttede Byrådet, at der skulle udarbejdes en litteraturpolitik for talentudvikling. Kultur og Borgerservice fremlagde i juni 2006 rapporten Litteraturområdet i Århus Kommune, som indeholdt en kortlægning af litteraturmiljøet i byen samt en række anbefalinger til fremtidige satsninger på området. 21 personer fra litteraturmiljøet havde deltaget i en Litteraturpolitisk Tænketank, og Tænketankens ideer, vurderinger og forslag udgjorde grundlaget for rapportens anbefalinger. Med forliget Kulturen på skinner frem mod fra 31. januar 2008 blev det besluttet, at midler til ansættelse af en litteraturkoordinator indgår i prioriteringsgruppe 2, såfremt der ved de kommende budgetforhandlinger bliver mulighed for at tilføre kulturområdet yderligere midler. Side 28. Kulturpolitik Kulturpolitik Side 29

15 MUSEUMSOMRÅDET Museumsprojekter med internationalt format Århus huser i dag seks statsanerkendte museer; ARoS, Bymuseet, Den Gamle By, Kvindemuseet, Moesgård Museum og Naturhistorisk Museum.AROS Århus Kommune skal i samarbejde med staten sikre museernes mulighed for at bevare kulturarven samt medvirke til, at kravene til en fortsat udvikling af moderne museumsvirksomhed kan opfyldes - herunder at bygninger, faciliteter, udstillingsvirksomhed og formidling er tidssvarende og lever op til publikums forventninger. Museerne bør inden for hvert sit felt til stadighed sørge for opdatering og ajourføring af deres permanente udstillinger samt præsentere aktuelle særudstillinger og sikre og udvikle formidling til et bredt publikum. Perioden vil på museumsområdet være præget af anlægsaktiviteter på tre af byens store museer; ARoS, Moesgård Museum og Den Gamle By. Samlet skal udvidelserne styrke Århus Kommunes profil på museumsområdet og cementere de enkelte museers status som væsentlige byprofileringsikoner. Initiativer ARoS har siden åbningen i 2004 med sine fine permanente samlinger og spektakulære særudstillinger opnået høj status på den nationale og internationale kunstscene og er blevet et af Århus væsentligste byprofileringsikoner. Århus Kommune vil som bygherre i 2008 og 2009 stå bag realiseringen af den store tagudsmykning, Your Rainbow Panorama, af Olafur Eliasson på toppen af ARoS. Tagudsmykningen bliver et selvstændigt arkitektonisk kunstværk af internationalt format, der skal fremhæve de oplevelsesværdier, som ligger på ARoS tagflade 40 meter over Århus by. Værket vil fuldende virkeliggørelsen af museets hovedkoncept fra helvede til himmel og skal være tilgængeligt hele året rundt. Den Gamle By opfattes ligesom ARoS som et spektakulært byprofileringsikon med stor international bevågenhed. Den store satsning i den kommende årrække vil blive udviklingen af Den Moderne By, som skal sikre, at 1900-tallets byhistorie bevares for eftertiden. Som led i denne udvidelse af museet indgår også lokaler til Dansk Plakatmuseums samling. Århus Kommune vil vurdere muligheden for at medvirke til sikringen af den fremtidige drift af Den Moderne By i form af øget driftstilskud til Den Gamle By ved budgetlægningen for (Forhøjelse af driftstilskuddet forudsætter budgetudvidelse). Moesgård Museum, der er lokalmuseum og specialmuseum for arkæologi og etnografi, vil frem til 2011 opføre en ny museumsbygning på m2. Udvidelsen vil muliggøre en nyopsætning af de eksisterende udstillinger og en betragtelig udvidelse af udstillingskapaciteten på både det arkæologiske og etnografiske område. Århus Kommune vil fra 2008 øge driftstilskuddet til Moesgård med 2,75 mio. kr. årligt. Arven fra vikingetiden er en af Danmarks største turistattraktioner. Vikingemuseet er et unikt eksempel på formidling af Århus tidligste rødder og viser på autentisk vis en vigtig del af Århus historie. Århus Kommune yder i 2008 støtte på kr. (inkl. moms) til renoveringen af museet i form af en nyopsætning af udstillingen. Side 30. Kulturpolitik Kulturpolitik Side 31

16 ARoS: I august 2006 traf Byrådet beslutning om etablering af en taghave på ARoS. Efterfølgende blev der afholdt en konkurrence, som blev vundet af den dansk/ islandske kunstner Olafur Elisasson. Projektet, Your Rainbow Panorama, er fuldt finansieret via en donation fra RealDania til ARoS. FILM OG MEDIER Den Gamle By: I forbindelse med budgetforliget for 2008 har Byrådet besluttet, at sikringen af den fremtidige drift af Den Moderne By i form af et øget driftstilskud til Den Gamle By skal vurderes ved budgetlægningen for budget Et forhøjet driftstilskud til Den Moderne By blev ved forliget Kulturen på skinner frem mod fra 31. januar 2008 placeret i prioriteringsgruppe 1, såfremt der ved kommende budgetforhandlinger bliver mulighed for at tilføre kulturområdet yderligere midler. Moesgård Museum: Byrådet vedtog at bevilge 2,75 mio. kr. årligt fra 2008 i forhøjet driftstilskud til Moesgård Museum i lyset af den nye museumsbygning. Det blev samtidig vedtaget, at såfremt der skulle vise sig behov for et mindre, offentligt anlægstilskud som supplement til bidrag fra fonde m.v., vil Århus Kommune vurdere muligheden for at yde tilskud hertil. Tilskuddet forventes i givet fald at blive i form af huslejetilskud fra 2010 eller Såfremt det bliver påkrævet med et tilskud forudsættes, at staten yder et tilsvarende tilskud. Vikingemuseet: I forbindelse med forliget Kulturen på Skinner frem mod fra 31. januar 2008 blev der afsat kr. til renovering af museet. Side 32. Kulturpolitik Kulturpolitik Side 33

17 Udvikling af film- og medieområdet Film- og medieområdet dækker produktion af TV, radio og film samt fremvisning af film og adgangen til at sende såvel radio som TV. Århus Kommunes indsats på film- og medieområdet vil i de kommende år fokusere på tre områder. Den Vestdanske Filmpulje & Filmby Århus Kulturerhvervene, herunder filmområdet, hører til blandt de erhverv, der har de højeste vækstrater. Hovedparten af den erhvervsmæssige aktivitet på dette felt er imidlertid placeret i hovedstadsområdet. Århus Kommune har siden slutningen af 90 erne forsøgt at vende denne udvikling ved at have en filmstøtteordning (Den Vestdanske Filmpulje) og en særlig erhvervspark for filmindustrien og beslægtede erhverv (Filmby Århus). Det er Århus Kommunes mål, at Århusområdet skal udvikle sig til det vestdanske center for filmproduktion. Dette mål skal realiseres dels via en udbygning af erhvervsparken Filmby Århus og dels gennem en styrkelse af Den Vestdanske Filmpulje. En art cinema (kunstbiograf) er et dynamisk og nødvendigt omdrejningspunkt for et kunstnerisk filmmiljø. En art cinema har et repertoire af kunstnerisk værdifulde film og giver det århusianske biografpublikum adgang til at se film, der ikke nødvendigvis er kommercielt grundlag for at vise i øvrige biografer. Eksempelvis dokumentarfilm, kortfilm, spillefilm fra forskellige sprogområder, film der appellerer til specielle etniske grupper samt øvrige film med et smallere publikumsgrundlag. En art cinema bidrager til at sikre en kulturel mangfoldighed, som kommer byens mange forskellige befolkningsgrupper til gode. Det er derfor Århus Kommunes mål at finde en varig løsning for en art cinema i Århus. På medieområdet sker der i løbet af 2008 og 2009 en digitalisering af sendenettet. På radioområdet forventes digitaliseringen implementeret i løbet af 2008, mens det for TV ventes at ske i slutningen af Digitaliseringen vil påvirke Århus Kommunes egen lokalradiostation (Mediehus Århus radiostation) og lokal-tv-station (MTVS), som begge er organiseret i Mediehus Århus. Det er Århus Kommunes mål, at overgangen til det digitale sendenet ikke forringer borgernes adgang til disse medier, og at der fortsat er en fri og lige adgang til de elektroniske medier i form af en lokalradio og lokal-tv. Initiativer Filmby Århus og Den Vestdanske filmpulje: I 2008 vil Århus Kommune, når den nye lokalplan for Filmby Århus foreligger, arbejde for en udvikling af Filmbyen som erhvervspark ved at udnytte den resterende byggeret på arealet gennem salg af byggeretten til de formål, der beskrives i lokalplanen. Samtidig søges samarbejdet med Region Midtjylland, en række kommuner samt evt. Region Nordjylland intensiveret m.h.p. at styrke den samlede filmindsats i det vestdanske område med centrum i Århus. Århus Kommune afsætter yderligere 1 mio. kr. i 2009 og 1,5 mio. kr. årligt i perioden til Den Vestdanske Filmpulje. Filmby Århus: I 2009 gennemføres en evaluering af Filmbysekretariatets struktur og økonomi. Art Cinema: Århus Kommune vil undersøge forskellige løsningsmuligheder for etablering af en fremtidig art cinema i Århus. Senest ved udgangen af 2008 forelægges Byrådet et eller flere forslag til placering, ejerform og driftsforhold for en kommende art cinema. Århus Kommune yder, indtil den varige løsning er gennemført, et årligt driftstilskud på 0,5 mio. kr. til Øst for Paradis m.h.p. at sikre biografens drift. Digital lokalradio og TV: Århus Kommune har nedsat en arbejdsgruppe, som skal afdække de fremtidige vilkår for at sende lokal-tv på det digitale sendenet, herunder de tekniske, økonomiske, juridiske og organisatoriske udfordringer, som digitaliseringen medfører. Arbejdsgruppen skal afdække problemstillingerne og udarbejde forslag til en løsning, der kan sikre en fri og lige adgang til de elektroniske medier. Art Cinema: Ved budgetforliget for 2007 blev der afsat et anlægsbeløb på 25 mio. kr. i 2009 til etablering af en art cinema samt en årlig bevilling på 0,5 mio. kr. som et årligt driftstilskud til Øst for Paradis. Af de afsatte midler besluttede Byrådet d. 27. juni 2007 at bevilge kr. til indkøb af inventar til Øst for Paradis. Inventaret skal senere anvendes i den kommende art cinema. Filmby Århus/Den Vestdanske Filmpulje: Århus Kommune yder hvert år et direkte tilskud til Den Vestdanske Filmpulje på ca. 3,5 mio. kr. Med forliget Kulturen på Skinner frem mod blev det besluttet at forhøje det kommunale tilskud til puljen med 1 mio. kr. i 2009 og 1,5 mio. kr. i årene 2010, 2011 og I 2001 besluttede Byrådet at etablere Filmby Århus. Filmbyen administrerer et grundareal på ca m2 og et etageareal på ca m2. Filmby Århus modtager ikke kommunalt driftstilskud, men alene husleje fra lejerne i erhvervsparken og finansierer heraf renter af byggelånet, udgifter til bygningsdrift og sekretariat. Overskuddet på godt 1 mio. kr. årligt bruges til Den Vestdanske Filmpulje og andre filmformål. Lokalradio og lokal-tv: Århus Kommune har sin egen lokalradio og sin egen lokaltvstation placeret i Mediehus Århus, der er organiseret som en almennyttig fond. Stationerne finansieres dels via et kommunalt driftstilskud og dels via Kulturministeriet. I forbindelse med budgetforliget for 2008 blev den kommunale bevilling, Side 34. Kulturpolitik Kulturpolitik Side 35

18 KULTURTILBUD TIL BØRN OG UNGE Etablering af center for kunst og kultur med børn og unge Et center for kunst og kultur med børn og unge giver Århus et tilbud om daglige kunstneriske og kulturelle aktiviteter for, med og af børn og unge. Centeret kan præsentere kunst for børn og unge, danne ramme for aktiviteter som børn og unge laver i samarbejde med professionelle kunstnere og fremvise resultater af børnenes egne aktiviteter. Via de kunstneriske temabaserede aktiviteter bidrager centeret til at skabe et nuanceret billede af den mangfoldige verden, der omgiver os lokalt. Der skal etableres et center for kunst og kultur med børn og unge på Brobjergskolen. Centerets tilbud vil tage afsæt i moderne børns forventning om selv at deltage aktivt i kulturelle aktiviteter. Med en række kulturtilbud og aktiviteter vil centeret blive et naturligt kraftcenter for børnekulturen i kommunen. gruppen for centerets aktiviteter er børn og unge, familier samt skoler og daginstitutioner. Centeret skal stimulere børn og unges kreative evner og deres interesse for kunst og kultur i bred forstand. Med tilbud til skoler og daginstitutioner vil centeret henvende sig bredt til kommunens børn og unge og således ikke blot til et betalende publikum. Samtidig skal centeret forestå talentudvikling og talentpleje bl.a. via kulturskolernes undervisning. Det er målet, at centeret skal rumme tre dele: 1) Kulturskoler, hvor der tilbydes undervisning for børn og unge i dans, teater, musik samt billed- og mediekunst 2) Landsforeninger på børnekulturområdet 3) Et oplevelseshus. Oplevelseshuset skal med en daglig åbningstid og gennem en usædvanlig arkitektur og fleksibel indretning give mulighed for kreative udfordringer og kulturelle aktiviteter, eksempelvis udstillinger, koncerter, forestillinger, læse- og skriveværksteder samt temabaserede aktiviteter. Huset skal samtidig fungere som rum for præsentation af børns egne kunstbidrag og -udtryk. gruppen for oplevelseshuset er børn i alderen 0-14 år. Oplevelseshuset og undervisningen i kulturskolerne bliver hjertet i centeret, hvor børn og unge dagligt vil skabe aktivitet. Ved at placere Børnekulturhuset, visse af kulturskolernes administration og en række landsforeninger under ét tag skabes et naturligt forum for udveksling af viden og ideer blandt væsentlige aktører på det børnekulturelle område, som alle har fokus på udvikling af nye kulturtilbud og formidlingsformer til børn og unge. Samtidig skabes basis for at øge samarbejdet, synergien og et bedre grundlag for fælles initiativer på tværs af organisationerne til gavn for kommunens børn og unge. Centeret vil derigennem fungere som motor i samarbejdet mellem børnekulturelle aktører og i udviklingen af netværksarbejdet. Side 36. Kulturpolitik Kulturpolitik Side 37

19 Initiativer I 2008 påbegyndes en omprioritering af lokaleressourcerne, som vil forbedre kulturskolernes vilkår og muliggøre landsforeningernes indflytning på Brobjergskolen. I 2008 igangsættes et udredningsarbejde, der dels skal pege på muligheder for en optimal udnyttelse og indretning af centerets fysiske rammer i forhold til centerets mange brugere og aktører. Udredningsarbejdet skal samtidig kortlægge anlægs- og driftsudgifterne til etablering af oplevelseshuset. Udredningsarbejdet skal omfatte undersøgelse af renoverings- og ombygningsbehovet i de eksisterende bygninger og mulighederne for ekstern finansiering. Centeret for kunst og kultur med børn og unge forventes etableret etapevis med påbegyndelse i 2010 (Realisering af dette initiativ forudsætter budgetudvidelse). I 2000 traf Byrådet beslutning om etablering af et børnekulturhus og iværksættelse af børnekulturaktiviteter. Børnekulturhuset har siden haft lokaler på Brobjergskolen. I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2007 besluttede Byrådet at fusionere Århus Billedskole og Multimedieværkstedet, samt at den nye organisation skulle placeres på Brobjergskolen. Styrkelse af kulturskolernes decentrale tilbud Alle børn i Århus Kommune skal have lige muligheder for at deltage i kulturskolernes kulturtilbud inden for musik, billedkunst, dans og teater, uanset hvor i kommunen, de bor. Tilbuddene til de yngste skal være placeret decentralt i lokalområderne. Den langsigtede vision er, at der i hvert af kommunens 13 børn- og ungeområder er tilbud om undervisning i musik samt i et eller flere af fagene billedkunst, dans og teater i regi af de kommunalt støttede kulturskoler. I hvert område skal kulturskolernes tilbud være samlet ét sted. Det skaber et kulturelt miljø for de børn, der tager del i tilbuddene, giver underviserne mulighed for i fællesskab at udvikle tilbuddene og skaber større synlighed omkring kulturskolernes aktiviteter lokalt. Med en base i hvert område får børn mulighed for undervisning både i og efter skole eller daginstitution i deres nærområde. I den kommende fireårige periode skal kulturskolernes decentrale aktivitetsniveau øges med flere tilbud i lokalområderne. De nye tilbud skal især være målrettede børn op til 12 år. Initiativer I 2008 gennemføres en kortlægning af de eksisterende kulturskoletilbud lokalt m.h.p. at skabe et overblik over de eksisterende decentrale tilbud, herunder deres geografiske placering i de 13 områder. Samtidig tages kontakt til områdecheferne i Magistratsafdelingen for Børn og Unge m.h.p. at udpege egnede placeringer til de decentrale kulturtilbud. Desuden skal mulighederne for at udnytte kulturskolernes ressourcer i såvel skolernes som daginstitutionernes dagligdag kortlægges. Der er allerede gode eksempler på partnerskaber mellem daginstitutioner og skoler og Århus Musikskole. I løbet af 2008 skal der på baggrund af kortlægningsarbejdet udvikles en model for, hvordan kulturskolernes tilbud kan udbredes til de 13 områder. Modellen skal udvikles i samarbejde med bl.a. Magistratsafdelingen for Børn og Unge og repræsentanter fra kulturskolerne. Som led i udbygningen af de lokale kulturskoletilbud vil Århus Kommune desuden forsøge at iværksætte et udviklingsprojekt m.h.p. at udmønte det engangsbeløb til fremme af fritidstilbud til kreative og musiske børn, som blev afsat ved budget Projektet søges gennemført med inddragelse af relevante interessenter m.h.p. at tiltrække yderligere ekstern finansiering, f.eks. statslige midler. Senest i 2009 skal udbygningen af de lokale kulturskoletilbud igangsættes indenfor rammerne af den model, der er udviklet. Udbygningen af de lokale tilbud skal herefter fortløbende udvides, således at de lokale kulturskoletilbud indenfor musik, dans, billedkunst og teater styrkes. Udbygningen skal bl.a. ske via udmøntning af de fireårige forsøgsmidler, der blev afsat ved budget 2008 til Århus Musikskole samt via de midler, der blev afsat til kulturskolerne med forliget Kulturen på skinner frem mod. Der tilbydes i dag undervisning i regi af de kommunalt støttede kulturskoler inden for musik, dans, teater og billedkunst. I 2007 blev der gennemført brugertilfredshedsundersøgelser på kulturskolerne, som viser meget stor tilfredshed blandt brugerne på skolerne. Århus Byråd besluttede med vedtagelsen af Budget 2008 at forhøje tilskuddet til Århus Musikskole med kr. i årene Samtidig blev der afsat et engangsbeløb på 1 mio. kr. i 2008 m.h.p. at fremme fritidstilbud til kreative og musiske børn. Ved forliget Kulturen på skinner frem mod fra 31. januar 2008 blev der afsat yderligere kr. i årene samt 1 mio. kr. i 2012 til udbygning af kulturskoletilbuddene og til afskaffelse af ventelisterne på kulturskolerne. Side 38. Kulturpolitik Kulturpolitik Side 39

20 ØVRIGE SATSNINGSOMRÅDER Digital kunst og oplevelse Traditionelt tænker man på kunst opdelt i udtryksformer som f.eks. billedkunst, musik, teater, dans og opera. Denne tradition er uhensigtsmæssig i forhold til de nye muligheder som digitale materialer giver kunstnerne. Anvendelse af digitale materialer skaber nye koblinger mellem de kunstneriske udtryksformer og helt nye funktioner og fænomener i værkerne. Digitale materialer åbner for nye kunstneriske udfordringer blandt andet gives der på nye måder muligheder for interaktion med værkerne for både publikum og kunstnere. Fremstillingen af værkerne kræver nye kompetencer og værktøjer og sker ofte i tværfaglige samarbejder med stor bredde. I fremtiden vil anvendelsen af digitale materialer i kunstproduktionen blive et grundvilkår for kunstnere og designere, men i dag er erfaringerne små, og de tværfaglige og nyskabende projekter har vanskelige vilkår. Århus Kommune ønsker at være i front, når det gælder digital kunst og digitale kunst- og kulturoplevelser. Der skal gøres erfaringer med produktion indenfor den digitale kunst og arbejdes med nye udtryk og på tværs af de traditionelle udtryksformer. Anvendelsen af digitale materialer i kunstneriske og oplevelsesmæssige sammenhænge skal kvalificeres, og det tværfaglige samarbejde mellem kunstnere, videninstitutioner, kulturinstitutioner og erhvervsliv skal fremmes. Initiativer Inden for rammerne af Århus Kommunes kulturaftale med Kulturministeriet gennemføres udviklingsprojektet Produktionsinitiativ for digital kunst. Projektet er forankret i CAVI (Centre for Advanced Visualization and Interaction), der er et center på Aarhus Universitet, som beskæftiger sig med avancerede visualiseringer inden for en lang række områder som arkitektur, kunst, sundhedsvidenskab, design og videnskabelig visualisering. Projektet modtager tilskud til projektet i 2007 og Produktionsinitiativet skal både skabe færdige værker og produktioner og danne grundlag for, at flere nye kunstnere får indblik i og kommer til at anvende de muligheder, som de nye teknologier giver. Produktionsinitiativet vil således danne ramme om kompetenceopbygning og udveksling af ideer og viden mellem videninstitutionerne på den ene side og kunstnerne på den anden. Århus Kommune vil i forbindelse med forhandlingerne om den kommende kulturaftale med Kulturministeriet arbejde for at produktionsinitiativet bliver et nationalt opdrag. Med et nationalt opdrag varetager en lokal institution en udviklingsopgave af national betydning i en midlertidig periode. Institutionen, hvor projektet er forankret, forpligter sig til at videreformidle viden og resultater fra projektet til omverdenen. Århus Kommune vil i forbindelse med forhandlingerne om den kommende kulturaftale for arbejde for, at produktionsinitiativet for digital kunst videreføres inden for rammerne af kulturaftalen. Produktionsinitiativet er forankret under netværket TEKNE, der hører under Alexandra Instituttet A/S. TEKNE er et tværfagligt netværk om digital kunst og oplevel- Side 40. Kulturpolitik Kulturpolitik Side 41