Nationale retningslinjer - i et overordet og internationalt perspektiv -

Transkript

1 Nationale retningslinjer - i et overordet og internationalt perspektiv - Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING AARHUS UNIVERSITET

2 Hvorfor skal vi have nationale retningslinjer? For at sikre den enkelte borgers rettigheder og for at tilgodese den enkelte borgers behov. For at sikre en overordnet synlig ramme for hvad man kan, bør og skal. For at sikre ensartede muligheder for alle borgere i Danmark. Som baseline til evaluering af den sociale stofmisbrugsbehandling i Danmark. Herunder evaluere hvorvidt borgeren får tilbudt den aktuelt bedst dokumenterede behandling på området. Hvilket betyder retningslinjerne bør kunne måles. CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING AARHUS UNIVERSITET

3 3 niveauer Paradigme Retningslinjer Handlinger og eksempler

4 Sackett DL, Rosenberg WMC, Muir Gray JA, Haynes BR, Richardson WS (1996). Evidence based medicine: what it is and what it isn't. In: BMJ, 312: niveauer Evidensbaseret behandling er den samvittighedsfulde, eksplicitte og velovervejede brug af den aktuelt bedste dokumentation i beslutninger om behandlingen af den enkelte borger. Borgerens behov Behandleren Erfaringer, dømmekraft, kompetencer Behov Social stofmisbrugsbehandling Bedst tilgængelige eksterne evidens Forskning dokumentation Organisationen skaber mulighederne for ovenstående kan finde sted

5 3 niveauer Paradigme EQUS og DDKM Retningslinjer vs kliniske retningslinjer

6 EQUS (European QUality Standards) Standarder for Tilgængelighed Udredningsprocedurer (rusmidler, somatisk, psykiatrisk, socialt) Individuel behandlingsplan Intervention Monitorering af forandring Samarbejde/koordinering med relevante andre hjælpesystemer Udskrivning Etc. Fysiske rammer/omgivelser: Behandlernes uddannelse Behandlergruppens sammensætning Etc.

7 DDKM (Den Danske KvalitetsModel) Retningslinje Systematisk udarbejdet anvisning, der skal anvendes af ledere og medarbejdere, når de skal træffe beslutning om den rette fremgangsmåde. F.eks. retningslinje for udskrivning, individuel behandlingsplan, udrending Klinisk retningslinje Systematisk udarbejdet evidensbaseret anbefaling og ofte klassificeret i henhold til deres metodologiske styrke, der anvendes i klinisk praksis, når der skal træffes beslutning om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke kliniske situationer

8 Behandlingsplaner i psykiatrien, fællespsykiatrisk retningslinje Formål Patientgruppe/Patientforløb/Anden målgruppe Definition af begreber Fremgangsmåde Dokumentation Ansvar Referencer Formål Formålet med retningslinjen er at sikre, at der udarbejdes en behandlingsplan for alle patienter i psykiatrisk regi, uanset om de er akutte, elektive, indlagte eller ambulante. Formålet med en behandlingsplan er at sikre: et effektivt og koordineret patientforløb at der for den enkelte patient kun findes én behandlingsplan, som revideres i forbindelse med overgange mellem stationært og ambulant regi inddragelse af patienten når muligt inddragelse af nærmeste pårørende og relevante samarbejdsparter uden for institutionen, hvor patienten tillader det at behandlingsplanen er udformet så den kvalificerer patientens overblik over behandling og udredning og kan danne grundlag for et informeret samtykke Tilbage til top Patientgruppe/Patientforløb/Anden målgruppe Alle patienter, der udredes og behandles i psykiatrien. Tilbage til top

9 Definition af begreber Behandlingsplan En behandlingsplan er et redskab til styring af behandlingen i forhold til den psykiatriske patient. Behandlingsplanen er en nedskrevet, individuel plan for et udrednings- og/eller behandlingsforløb, som justeres på baggrund af løbende vurderinger af patienten, undersøgelsesresultater og behandlingens effekt. I henhold til Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien (pdf) kap 2 3 Stk. 3 skal der udarbejdes en behandlingsplan for alle patienter, der indlægges i psykiatrien. Behandlingsplanen skal være udarbejdet senest 7 dage efter indlæggelsen. Der skal udleveres en kopi af behandlingsplanen til patienten, medmindre patienten modsætter sig dette. Ved revidering af behandlingsplanen skal den nye behandlingsplan udleveres til patienten. For ambulante patienter skal der senest udarbejdes en behandlingsplan i forbindelse med det 2. ambulante besøg. Planen skal udleveres til patienten senest ved 3. besøg. Observationsplan En observationsplan udgøres af de aktiviteter, der iværksættes på foranledning af dels lægelige ordinationer, dels plejepersonalets observationer i daglig praksis. Dokumentationen af de forskellige observationer og aktiviteter/ydelser fremgår af de til formålet oprettede SFI er. En observationsplan er således ikke en konstant størrelse, men vil variere fra patient til patient, alt efter dennes behov. En samlet status på og plan for observationer indgår som en del af den behandlingsplan, der skal være udarbejdet efter 7 døgn. Se evt. definitioner på behandling, behandlingsplan, udredning og udredningsforløb i DDKM her: Tilbage til top

10 Fremgangsmåde Udarbejdelse af behandlingsplan En behandlingsplan udarbejdes i samarbejde med patienten, medmindre patientens tilstand taler imod/umuliggør dette. Behandlingsplanen kan påbegyndes ved indlæggelsen, men skal foreligge efter 7 døgn. Pårørende inddrages om muligt og informeres om behandlingsplanen, med patientens accept. Indhold i behandlingsplan Behandlingsplaner for indlagte patienter indeholder beskrivelse af: 1. Psykiatriske og somatiske diagnoser 2. Beskrivelse af de problemstillinger, der underbygger diagnoserne 3. Plan for de undersøgelser, der er nødvendige af diagnostiske og behandlingsmæssige grunde 4. Stillingtagen til foreliggende undersøgelsessvar og observationsfund 5. Mål - aktuelle og langsigtede 6. Observationsplan 7. Plan for behandling a) Medicinsk b) Psykoterapeutisk c) Miljøterapeutisk d) Socialt e) Livsstil 8. Forventet varighed af behandlingen 9. Samarbejde med pårørende, herunder børn 10. Patientens accept eller manglende accept af behandlingsplanen, samt patientens egne ønsker til behandlingen. 11. Samarbejde med andre, herunder eventuelle udskrivningsaftaler, koordinationsplaner, planer for rehabilitering og/eller forebyggelse og sundhedsfremme (indhold af udskrivningsaftale/koordinationsplan skal ikke fremgå af behandlingsplanen, blot at den er udarbejdet samt gyldighedsperiode) 12. Behandlingsplanen evalueres senest 13. Behandlingsansvarlig læge Behandlingsplaner for ambulante patienter medtager og beskriver de elementer fra ovenstående indholdsliste, der er relevante. For patienter idømt en behandlingsdom eller en dom til ambulant psykiatrisk behandling gælder særlige dokumentationskrav. Der henvises til den fællespsykiatriske retningslinje: Behandlingsansvarlige og ledende overlægers ansvar for patienter, der er idømt en behandlingsdom eller en dom til ambulant psykiatrisk behandling, fællespsykiatrisk retningslinje. Brug af behandlingsplan Behandlingsplanen bruges som et styrings- og samarbejdsredskab mellem behandlere og patient, samt internt i det tværfaglige behandlerteam. Behandlingsplanen er et dynamisk redskab og udvikler sig i takt med den aktuelle situation.

11 Dokumentation Behandlingsplanen dokumenteres i den kontinuerlige SFI "Behandlingsplan", som holdes åben så længe patienten har kontakt med psykiatrien I behandlingsplanen anvendes samme skabelon i hele psykiatrien. De faste overskrifter må dermed ikke slettes. Derimod kan der suppleres med ekstra underpunkter hvis der er behov for det. De faste overskrifter som indsættes som standardtekst er: 1. Psykiatrisk og somatisk diagnose 2. Aktuelle problemstillinger/symptomer der underbygger diagnoserne 3. Plan for undersøgelser 4. Foreliggende undersøgelsessvar og observationsfund 5. Behandlingsansvarlig læge 6. Mål - aktuelle og langsigtede 7. Observationsplan 8. Plan for behandling a) Medicinsk b) Psykoterapeutisk c) Miljøterapeutisk d) Socialt e) Livsstil f) Andet 9. Forventet varighed af behandlingen 10. Samarbejde med pårørende, herunder børn 11. Patientens samtykke til behandlingsplanen 12. Samarbejde med andre, herunder udskrivningsaftaler, koordinationsplaner, planer for rehabilitering og/eller forebyggelse og sundhedsfremme 13. Behandlingsplanen evalueres senest Udlevering af behandlingsplanen til patienten, eller hvis patienten ikke ønsker at modtage behandlingsplanen dokumenteres dette i SFI'en "Udlevering af journalmateriale" Tilbage til top Ansvar Det er den behandlingsansvarlige overlæges ansvar, at der udarbejdes en behandlingsplan, og at denne opdateres. Overlægen kan uddelegere udfærdigelsen af behandlingsplanen til det personale, der er mest involveret i patientens behandling.

12 Indhold Evidensens kvalitet og anbefalingernes styrke 6 Centrale budskaber 7 1. Indledning Formål Afgrænsning af patientgruppe Målgruppe/brugere Emneafgrænsning Patientperspektivet Juridiske forhold 11 Udredning Brug af rating scales i udredningen af børn og unge med ADHD Fokuseret spørgsmål Anbefaling Baggrund for valg af spørgsmål Litteratur Gennemgang af evidens Arbejdsgruppens overvejelser Direkte observation i udredningen af børn og unge med ADHD Fokuseret spørgsmål Anbefaling Baggrund for valg af spørgsmål Litteratur Gennemgang af evidens Arbejdsgruppens overvejelser 16 Behandling 18 Ikke-farmakologiske interventioner Tilskud med flerumættede fedtsyrer Fokuseret spørgsmål 3a Anbefaling Baggrund for valg af spørgsmål Litteratur Gennemgang af evidens Arbejdsgruppens overvejelser Diæter uden farvestoffer Fokuseret spørgsmål 3b Anbefaling Baggrund for valg af spørgsmål Litteratur Gennemgang af evidens Arbejdsgruppens overvejelser Diæter uden sukker Fokuseret spørgsmål 3c Anbefaling Baggrund for valg af spørgsmål Litteratur Gennemgang af evidens Arbejdsgruppens overvejelser Computerbaseret kognitiv træning Fokuseret spørgsmål Anbefaling Baggrund for valg af spørgsmål Litteratur Gennemgang af evidens Arbejdsgruppens overvejelser Social færdighedstræning Fokuseret spørgsmål Anbefaling Baggrund for valg af spørgsmål Litteratur Gennemgang af evidens Arbejdsgruppens overvejelser Forældertræning Fokuseret spørgsmål Anbefaling Baggrund for valg af spørgsmål Litteratur Gennemgang af evidens Arbejdsgruppens overvejelser 35 Farmakologiske interventioner Farmakologisk behandling Fokuseret spørgsmål Anbefaling Baggrund for valg af spørgsmål Litteratur Gennemgang af evidens Arbejdsgruppens overvejelser Medicinpauser Fokuseret spørgsmål Anbefaling Baggrund for valg af spørgsmål Litteratur Gennemgang af evidens Arbejdsgruppens overvejelser 47 Kombinerede interventioner Farmakologisk behandling kombineret med ikkefarmakologisk behandling Fokuseret spørgsmål Anbefaling Baggrund for valg af spørgsmål Litteratur Gennemgang af evidens Arbejdsgruppens overvejelser Bilagsfortegnelse 51

13 3 niveauer Paradigme Retningslinjer

14 3 niveauer Paradigme Retningslinjer

15 3 niveauer Paradigme Retningslinjer Handlinger og eksempler Et kommunalt misbrugsbehandlingscenter kan ikke kun tilbyde én intensitet (f.eks. tilbud om samtale hver anden uge for alle) Er det nok at sige vi har både medicinsk og social behandling? Eller at der kommer en psykiater en gang om ugen så vi har flere tilbud?

16 Tak for opmærksomheden