Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Transkript

1 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015 J.nr.: Folkeskolereformen blev besluttet i 2013, og de lovændringer der fulgte af reformen har været gældende fra august Skoleåret er det første skoleår, hvor den nye skole skal udfoldes. Folkeskolereformen beskriver skolen på en ny måde. Reformen består af en række delelementer, som alle sammen er med til at sikre, at eleverne i skolen lærer så meget, de kan. Reformen sætter nye rammer for blandt andet skolens fag, for skoledagens længde og for hvordan sammenhængen i skolen og i undervisningen skal være. Med reformen er der også indført ny lovgivning om, hvordan den kommunale kvalitetsrapport for folkeskolerne skal udarbejdes. Den første udgave af den nye kvalitetsrapport blev politisk behandlet i Kommunalbestyrelsen den 30. marts Ved indførelsen af folkeskolereformen i Lejre Kommune skulle skolerne i det første år fokusere på følgende elementer i reformen: Ambitiøs og meningsfuld læring Digitale frontløbere - IT i undervisningen Sammenhængen og helheden i den længere og varierede skoledag Faglig fordybelse og lektiehjælp Bevægelse Den åbne skole På baggrund af resultaterne i den nye kvalitetsrapport ville Kommunalbestyrelsen sætte effektmål for skolernes opfyldelse af de centralt fastsatte mål. I forlængelse af effektmålene kunne Kommunalbestyrelsen fastsætte nye indsatsområder for skolerne. I skoleåret har Udvalget for Børn & Ungdom fulgt op på reformens implementering på skolerne i forskellige fora: Møde med skolelederne, møde med det fælles elevråd og i det kommende dialogmøde med skolebestyrelser m. fl.

2 I det kommende skoleår vil der fortsat være fokus på de fem udvalgte delelementer i reformen. I dette materiale er de fastsatte effektmål, indsatsområder og de gældende rammekrav for skoleåret samlet og beskrevet. Effektmål Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune besluttede i marts 2014, at der skulle sættes effektmål for følgende: Forøgelse af andel af elever der er gode til at læse og regne Forøgelse af andel af de allerdygtigste elever i dansk og matematik Formindskelse af andel af elever med dårlige resultater i læsning og matematik Forøgelse af elevernes trivsel Forbedring af forældrenes oplevelse af skolen. Der foreligger først resultater af den første nationale undersøgelse af elevernes trivsel i foråret 2015, hvorfor effektmål for trivsel først opstilles til næste skoleår. Ligeledes vil den første brugertilfredshedsundersøgelse blandt forældrene i skolen først blive foretaget i efteråret 2015, og effektmål sættes derfor primo På baggrund af resultaterne i kvalitetsrapport 2014 besluttede Kommunalbestyrelsen den 30. marts 2015 følgende effektmål for udviklingen i læsning og matematik, der skal være opfyldt i kvalitetsrapport 2015: Skoler, der ikke opfylder 80 % målsætningen i læsning skal forbedre deres resultater med mindst 5 procentpoint Det kommunale gennemsnit i læsning skal stige med mindst 5 procentpoint i løbet af det første år Alle skoler skal som minimum opnå de samme resultater i matematik som i år Det kommunale gennemsnit i matematik skal stige med mindst 5 procentpoint i løbet af det først år. Effektmålene er kommunale og der følges op i kvalitetsrapporten for Side 2 af 9

3 Indsatsområder Fælleskommunale indsatser Indsatser i forhold til skolernes resultater På baggrund af data præsenteret for Kommunalbestyrelsen den 30. marts 2015 i kvalitetsrapport 2014 blev det besluttet at iværksætte to fælles kommunale indsatser for hele skolevæsenet for at forbedre elevernes læringsudbytte en særlig indsats i læsning og matematik og en indsats omhandlende læringsmål. Læsning og matematik Resultaterne for de nationale test i læsning og matematik kalder på, at der arbejdes langt mere systematisk med elevernes faglige progression, og at man på alle skoler har faglig ekspertise til rådighed, der kan rådgive lærerne om, hvordan elevernes læse- og matematikresultater kan forbedres. Der udarbejdes derfor en kommunal læsehandleplan og en kommunal matematikhandleplan for skolerne i Lejre Kommune, og der opbygges understøttende systemer, der kan følge op på politikkerne og de handlinger, der skal iværksættes. Der skal på alle skoler opbygges sammenhængende systemer mellem ledelse, faglige vejledere og ressourcepersoner der udvikler skolens arbejde med læsning og matematik. Side 3 af 9

4 Nedenfor er procesplanen for arbejdet med at skabe systemer på skolerne som styrke elevernes læring vist: Marts 2015 Særlig indsats for læsning og matematik vedtages Maj 2015 Der planlægges med at der minimum er en læse-og en matematikvejleder på hver skole En foreløbig funktionsbeskrivelse udarbejdes og behandles på skoleledermøde Der tages stilling til ressourcer til opgaven Juni 2015 Konsulent med særligt fokus på faglig udvikling primært i læsning og matematik ansættes i CS August 2015 En læsevejleder og en matematikvejleder er i gang på hver skole Fælleskommunalt netværk etableres med konsulent for faglig udvikling som tovholder Oktober 2015 Testplan og plan for efterfølgende opfølgning beskrives og indgår senere i handleplanen November 2015 Konsulent for faglig udvikling og vejledere påbegynder arbejdet med at formulere handleplan for læsning og handleplan for matematik Marts 2016 Handleplan for læsning og handleplan for matematik vedtages Fra marts 2016 Handleplan implementeres Side 4 af 9

5 Udvikling af arbejdet med læringsmål Arbejdet med at sætte læringsmål for eleverne både fagligt og socialt skal styrkes. Ledelserne og skolernes medarbejdere skal uddannes til i langt højere grad at kunne følge op på om målene nås. Lejre Kommune har i marts 2015 modtaget en bevilling fra A.P. Møller Fonden på kr. til gennemførelse af projektet Uddannelse af skoleledelse og ressourcepersoner i læringsledelse. Projektet igangsættes i august 2015 og løber til og med juni 2016 og kommer til at involvere alle medarbejdere på skolerne dog særligt skoleledelsen samt ressourcepersoner. Formålet med projektet er at få mere indsigt i hvad der får den enkelte elev til at udvikle sig både læringsmæssigt og trivselsmæssigt - og hvordan man som skoleledelse og ressourceperson bedst kan støtte op om dette. Projektet gennemføres i samarbejde med UC Sjælland. Der vil blive fulgt op på de fælleskommunale indsatsområder i kvalitetsrapporten for 2015 og i opfølgning på skolernes egne indsatsbeskrivelser. Side 5 af 9

6 Indsatser i forhold til folkeskolereformen I marts 2014 besluttede Kommunalbestyrelsen at følge skolernes implementering af reformen ved at fokusere på følgende delelementer: Ambitiøs og meningsfuld læring Digitale frontløbere - IT i undervisningen Sammenhængen og helheden i den længere og varierede skoledag Faglig fordybelse og lektiehjælp Bevægelse Den åbne skole De samme elementer vil også være i fokus for skoleåret I efteråret vil der blive foretaget en enkel evaluering af arbejdet, hvor alle skolens parter inddrages. På baggrund af de udvalgte områder vil det blive undersøgt, hvilke oplevede ændringer, som elever, lærere og samarbejdspartnere har mærket i de første år med reformen. Evalueringen skal formes, så den kan indgå i det samlede materiale til kvalitetsrapporten for De oplevede ændringer kan beskrives ud fra følgende, som var baggrunden for kommunalbestyrelsens beslutning om indsatsområder mv. i marts AMBITIØS OG MENINGSFULD LÆRING At de kender deres læringsmål, og at de i skolen løbende drøfter, hvad der skal til for at de nås At den nye elevplan er et vigtigt redskab i samarbejdet på og med skolen for at følge op på målene At de voksne i skolen er meget tydelige med, hvordan planerne for skoledagen og over længere forløb er tilrettelagt for at give sammenhæng og øge elevernes læring. At trivsel og læring i hele skolen altid følges ad. At når læringsmål sættes og undervisningen tilrettelægges, så vil de voksne i skolen være opmærksomme på, at elever, der trives, lærer bedst. Medarbejderne i skolerne i Lejre Kommune vil opleve At blive støttet i forandringsprocesserne ved at indgå i fælles kompetenceudvikling om, hvordan de i et tværfagligt samarbejde kan tilrettelægge undervisningen, så den bedst muligt understøtter og leder elevernes læringsprocesser. Side 6 af 9

7 DIGITALE FRONTLØBERE At brugen af de digitale læringsformer er med til at skabe en varieret dag, som er tilpasset elevernes læringsprocesser At relevant brug af IT er helt naturlig i den daglige undervisning At mulighederne for at bruge IT udnyttes meget mere, og det er med til at skabe relevant og brugbar fornyelse i undervisningen At møde lærere, som har fokus på de nye digitale grundvilkår. Medarbejderne i skolerne i Lejre Kommune vil opleve At de i igangsatte uddannelsesforløb i brug af digitale lærermidler videreudvikles, og sammentænkes med udviklingen af berigende læringsmiljøer. SAMMENHÆNGEN OG HELHEDEN I DEN LÆNGERE OG VARIEREDE SKOLEDAG At skoledagens mange forskellige elementer er forberedt til at hænge relevant sammen At eleverne selv og deres forældre kender til de intentioner, der ligger bag planlægningen af forløb og enkeltelementer i skolen, således at de kan se mening i undervisningen og indgå i den på en god måde. Medarbejderne i skolerne i Lejre Kommune vil opleve At være opmærksomme på, hvordan elevernes oplevelser og bidrag kan udnyttes til en optimal planlægning af undervisningen i skolen. FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP At de udnytter den samlede tid i skolen, så de kan nå at fordybe sig i emner, der enten interesserer dem meget, eller som de har brug for ekstra træning i At de mærker, at den længere skoledag bidrager til, at der er mulighed for, at de i fagene, sammen med underviserne kan nå at fordybe sig og træne, når det er relevant Medarbejderne i skolerne i Lejre Kommune vil opleve At tiden i skolen altid kan udnyttes enten til fordybelse ud fra elevens interesser eller til nødvendig træning. Side 7 af 9

8 BEVÆGELSE At bevægelse indgår i hele skoledagen og for alle elever At leg og bevægelse bidrager til en god og varieret skoledag, som er motiverende At bevægelse, hvor pulsen kommer op, er sjovt og giver energi til at kunne håndtere andre udfordringer i løbet af dagen At man kan lære på mange måder. Emner, der er svære at forstå, kan nogle gange læres bedre, når man bevæger sig imens man lærer. DEN ÅBNE SKOLE At de i undervisningen møder voksne, der ikke normalt er undervisere i skolen, men som i perioder kan varetage undervisningen At de møder de foreningsaktiviteter, som de også møder i fritiden. I skolen kan de selv og sammen med andre elever, mærke hvordan foreningslivet skaber værdi for fællesskabet og den enkelte At de oplever, hvilke fantastiske naturlige rammer og kulturelle seværdigheder, der er i kommunen At de bor i en kommune, hvor det lokale erhvervsliv indgår i et samarbejde med skolen for at give den enkelte elev det bedst mulige afsæt for uddannelses- og erhvervsvalg. Lokale partnere i Lejre Kommune vil opleve At blive indbudt til samarbejde med de enkelte skoler, hvor de lokale aktører kan tilbyde forløb og enkeltaktiviteter, der fremmer elevernes læring, og bidrager til, at eleverne lærer de lokale aktørers aktiviteter og værdier at kende. Musikskolen og ungdomsskolen i Lejre Kommune vil opleve At skulle tage del i samarbejde med de enkelte skoler og med Center for Skoletilbud for dels at samarbejde om tilrettelæggelsen af undervisningens placering på dagen, så eleverne kan deltage i henholdsvis musikskole, ungdomsskole og folkeskolen på en hensigtsmæssig måde, og dels for at gennemføre konkrete projekter på skolerne. Projekterne kan enten dække alle skoler i kommunen eller kun enkelte skoler. Medarbejderne på skolerne i Lejre Kommune vil opleve At initiativer, der tilrettelægges med eksterne parter som en del af den åbne skole, vil blive tilrettelagt i samarbejde med skolens lærerteam og bidrage til at nå elevernes læringsmål. Side 8 af 9

9 Lejre Kommunes rammekrav til skolernes virksomhed De enkelte skoler (skolebestyrelser og skoleledere) skal i skoleåret prioritere skolens samlede ressourcer indenfor rammerne af det tildelte budget og herunder tilgodese følgende krav: At undervisningstiden tilrettelægges således at den samlede årlige undervisning er mindst årlige klokketimer i klasse, mindst årlige klokketimer i klasse samt årlige klokketimer i klasse, samt at folkeskolelovens krav om minimum timetal overholdes og efterleves. At eleverne tilbydes undervisning i henhold til loven. Skolerne kan udnytte lovens muligheder for at tilpasse timetallet i de enkelte fag, som det er intentionen i loven. Der tages hensyn til elevernes læringsmål således, at alle elever skal have mulighed for at udnytte deres potentialer fuldt ud. Der skal dog undervises i fagene på de klassetrin, som ministeriets vejledende plan angiver. Minimumstimetallene skal overholdes. At de elever, der har brug for støtte, tilbydes den fornødne hjælp i form af undervisningsdifferentiering, holddannelse og/eller supplerende undervisning og faglig støtte. At der etableres 2-voksen ordninger i alle klasser, hvor pædagogisk personale fra skolens SFO samarbejder med lærerne i undervisningen i et omfang svarende til gennemsnitligt mindst 200 årlige lektioner pr. klasse. At SFO ens ugentlige åbningstid som minimum er 28,5 time i klasse, 18,5 time i klasse og 10 timer for klasse. Åbningstiden udregnes som et gennemsnit af åbningstiden i uger, hvor der er undervisning, og uger, hvor der i henhold til skolernes ferieplan ikke undervises. Udviklingen i SFO følges fortsat tæt med henblik på at iværksætte initiativer, der udvikler og tilpasser SFOtilbuddene i forhold til børnenes og forældrenes behov og de ressourcer, der er til rådighed i SFO erne. At der tilbydes vederlagsfri pasning i skolen eller SFO en for de elever, der ikke ønsker at modtage lektiehjælp de 2 ugentlige lektioner hvor der tilbydes lektiehjælp og faglig fordybelse. At SFO på dage, hvor der er undervisning, er åbent om morgenen inden undervisningen starter. At indskrive og undervise alle de elever til børnehaveklasserne, der har søgt skolen efter reglerne om frit skolevalg. At implementere den understøttende undervisning indenfor skolens budgetrammer med udgangspunkt i den bedst mulige udnyttelse af de eksisterende personalegrupper. Der er ud over dette ikke krav til andelen af de enkelte personalegrupper i den understøttende undervisning. Side 9 af 9