Brancheblad for. Rejefabrikker. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter
|
|
- Astrid Jensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Brancheblad for Rejefabrikker Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September 2005
2 Baggrund Dette brancheblad udgør en delrapportering af projektet Organisk industriaffald i Grønland Værktøjer til fremme af bedste tilgængelige teknik og nyttiggørelse af restprodukter. Projektet er finansieret af Miljøstyrelsen under ordningen Miljøstøtte til Arktis. Der er endvidere udarbejdet brancheblade for henholdsvis fiskeindustri og slagterier. Fokus for branchebladene er vandforbrug, spildevandsudledning og organisk affald. Målgruppen for branchebladene er dels medarbejdere hos Direktoratet for Miljø og Natur (DMN), som har behov for et overblik over emissioner, BAT og mulig nyttiggørelse af organiske restprodukter og dels de grønlandske rejefabrikker. Formålet er, at give et fagligt input til DMN og fabrikkernes dialog om tiltag, som kan føre til opbygning af grønne virksomhedsprofiler og udnyttelse af nye forretningsområder for restprodukter. Ud over branchebladene har projektet bl.a. resulteret i to kataloger med mere detaljerede beskrivelser af henholdsvis mulige BAT-tiltag og mulig nyttiggørelse af industrielle organiske restprodukter. Produktion og emissioner Rejer fanges med rejetrawlere hele året i Grønland. Fangst og produktion sker på vestkysten fra Ilulissat og sydpå. I 2003 blev der i alt fanget omkring tons rejer. Nedenstående figur viser et typisk procesdiagram for produktion af rejer i Grønland.
3 Losning og indhandling af frosne og isede rejer, is Optøning og modning Råvarelager Afisning / indvejning, damp Kogning Pilning,, Saltlage Cleaner mv., Flowseparator, Bestscanner,, saltlage Saltning Frysning Glasering Efterfrysning Pakning Produkter Det organiske affald fra produktionen består af hoved og samt det organiske materiale, som under produktionen opløses fra kød og indvolde i procesvandet. Procesvandet udledes efterfølgende som spildevand. Affaldsmængden (restproduktet) fra produktionen er typisk omkring 70%. Dvs. at ud af en råvaremængde på 1 tons rejer bliver der ca. 300 kg færdigkogte rejer til videresalg og ca. 700 kg affald. I Grønland udledes den samlede affaldsmængde i dag normalt med spildevandet. I nogle tilfælde opsamles rejene med et grovfilter og dumpes efterfølgende på dybt vand. I et enkelt tilfælde fremstilles der i dag rejemel af ne (Royal Greenland A/S i Ilulissat). I 2003 udgjorde affaldsmængden fra rejefabrikkerne i Grønland i alt omkring tons. forbruget i en traditionel grønlandsk rejefabrik er m 3 /tons råvare. forbruget varierer betydeligt afhængigt af råvaretypen. En fabrik med forarbejdning af ferske usorterede rejer bruger således væsentligt mere vand end en fabrik, der forarbejder sorterede frosne rejer. Der benyttes store mængder vand til at sortere rejerne.
4 Det internationale niveau for vandforbruget hos fabrikker, som anvender BAT ligger på m 3 /tons råvarer. Der foreligger ingen resultater af spildevandsmålinger fra grønlandske rejefabrikker. Nedenstående tabel viser spildevandsdata, som er baseret på internationale referencer. sdata fra traditionelle rejefabrikker (baseret på litteraturstudium) Flow COD BOD Total N Total P m 3 /t råvare kg/t råvare kg/t råvare mg/l kg/t råvare mg/l kg/t råvare Rejefabrikker ,1 Referencer: Cleaner Production in the fish processing industry, UNEP, BAT Best Available Technology in the Fishing Industry Nordic council of Ministers Kortlægning af organiske affaldstoffers brugbarhed på landbrugsjord, Arbejdsrapport nr.15, Miljøstyrelsen Tabellens spildevandsdata stammer fra fabrikker, hvor ne ikke udledes med spildevandet. Skallerne frasepareres normalt fra spildevandsstrømmen ved fabrikker i Danmark, Norge m.fl. I Grønland, hvor ne normalt udledes med spildevandet, vil udledningerne af organisk stof derfor ligge på et højere niveau. Bedste tilgængelige teknik (BAT) opbygning af grøn virksomhedsprofil Indførelse af bedste tilgængelige teknik (BAT) i produktionen handler om at reducere emissioner og ressourceforbrug via forebyggende tiltag eller rensning. Via ressourcebesparelser og reduktion af emissioner kan fabrikkerne opbygge en grøn virksomhedsprofil, som kan anvendes til markedsføringen af de grønlandske rejer. Ved konventionel produktion af rejer vil affaldsmængden som tidligere beskrevet udgøre omkring 70% af råvaremængden. Denne samlede affaldsmængde kan kun reduceres via nyttiggørelse af affaldet (jf. nedenstående om mulig nyttiggørelse). BAT-tiltag i produktionen på rejefabrikker har til formål at reducere vandforbruget, og spildevandsbelastningen. forbruget kan reduceres via ændrede arbejdsgange, nye teknologier samt optimering af rengøringen. sbelastningen kan reduceres ved at forhindre, at store mængder organisk stof udvaskes med spildevandet. Dette kan ske ved at forebygge, at råvarerne udvaskes i procesvandet ved transport og produktion samt, at rengøringsrutinerne forebygger, at affaldet spules til kloak. Alternativt kan spildevandsbelastningen reduceres via spildevandsrensning. Følgende BAT-tiltag kan være relevante i forhold rejeindustrien: Miljøledelse besparelser gennem forbedret husholdning Optimering af optøning Tør transport og opsamling af rejer og rejeaffald Genanvendelse af vand til low-risk formål Styring af vandforbrug på pillemaskiner/sekvensstyret underspuling Direkte genanvendelse af vand fra pillemaskiner Dampkogning med reduceret vandforbrug Renere teknologi ved rengøring I tilfælde, hvor der foreligger særlige vandområdekrav, kan følgende renseteknologier være relevante: Primær rensning af spildevand
5 srensning ved hjælp af flotation Se uddybninger i BAT-kataloget. Nyttiggørelse af organiske restprodukter potentielle nye forretningsområder Omkring 70% af råvaremængden i rejeindustrien bliver som nævnt bortskaffet som affald. Hovedparten af affaldet (hoved og skal) vil forholdsvist enkelt kunne frasepareres til en fast affaldsfraktion. Den resterende del, som er organisk materiale, der er opløst i spildevandet, er vanskeligere tilgængelig. Udnyttelse af værdistoffer i denne affaldsstrøm har et længere fremtidsperspektiv og er ikke teknisk/økonomisk aktuel i dag. Udnyttelse af restprodukterne udgør et forretningsmæssigt potentiale, som grønlandske virksomheder og investorer bør undersøge nærmere. Følgende nyttiggørelser af affaldet fra rejeindustrien vurderes at være relevante på nuværende tidspunkt: Produktion af jordforbedringsmiddel Produktion af rejemel Produktion af kitosan Produktion af astaxanthin Se uddybning i katalog over mulig nyttiggørelse af organiske restprodukter. Yderligere information Udvikling af BAT og nyttiggørelse af organisk industriaffald er en dynamisk proces. På følgende hjemmesider kan du hente opdateret information om de nyeste teknologier og muligheder: Stiftelsen Rubin i Norge: EU samarbejdet AWARENET: envirowindows/awarenet/home UNEP s industridivision:
Brancheblad for. Fiskefabrikker. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter
Brancheblad for Fiskefabrikker Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter
Læs mereBrancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter
Brancheblad for Slagterier Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September
Læs mereIndhold FORORD 1 1 BAGGRUND OG FORMÅL 3
Organisk industriaffald i Grønland Værktøjer til fremme af bedste tilgængelige teknik og nyttiggørelse af restprodukter nr. M127/001-0164 BAT-katalog Ole Vinther Frederiksen, Rovesta Miljø I/S William
Læs mereNaboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret
Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling
Læs mereUdvalgte scenarier for nyttiggørelse af organisk industriaffald
Organisk industriaffald i Grønland Værktøjer til fremme af bedste tilgængelige teknik og nyttiggørelse af restprodukter nr. M 127/001-0164 Udvalgte scenarier for nyttiggørelse af organisk industriaffald
Læs mereGrønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S
Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...
Læs mere3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen). Ver.1.0 februar 2008
ANSØGNING OM SPILDEVANDSTILLADELSE TIL VIRKSOMHEDER Baggrund Kommunalbestyrelsen skal ifølge Miljøbeskyttelsesloven 1 og Spildevandsbekendtgørelsen 2 give tilladelse til tilslutning til offentlige spildevandsanlæg.
Læs mereMILJØREDEGØRELSE 2013 for
MILJØREDEGØRELSE 213 for Udarbejdet februar 214 Miljøredegørelse 213 Indholdsfortegnelse Ledelsens redegørelse... 2 Miljøpolitik... 3 Miljømålsætninger... 3 Vurdering og prioritering... 4 Vurdering og
Læs mereDanish Crown, afdeling Tønder
Grønne regnskaber 22/23 Danish Crown, afdeling Tønder Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Tønder Vidding Herredsgade 627 Tønder. CVR-nummer. 21-64-39-39. P-nummer. 1.3.3.521. Tilsynsmyndighed
Læs mereDaka Denmark A/S. Hedensted Kommunes Nytårskur, 9. januar Lars Brødsgaard. Business Unit Director, Daka ReFood
Daka Denmark A/S Hedensted Kommunes Nytårskur, 9. januar 2019 Lars Brødsgaard Business Unit Director, Daka ReFood Statement»Vi er den første generation, der kan afskaffe fattigdom, og den sidste, der kan
Læs mereImplementering af BAT konklusioner vedr. affaldsvirksomheder, herunder standardvilkår
Implementering af BAT konklusioner vedr. affaldsvirksomheder, herunder standardvilkår BAT konklusioner for affaldsbehandlingsanlæg m.m. Nils Nordholm Erhverv 28. maj 2019 BAT Virksomheder der forurener
Læs mereNORDISK WORKSHOP OM NYTTIGGØRELSE OG OPTIMERING AF HVIDFISK RESSOURCEN
NORDISK WORKSHOP OM NYTTIGGØRELSE OG OPTIMERING AF HVIDFISK RESSOURCEN Tak for muligheden for at tale her på den Nordiske Workshop. Hanstholm Fiskeauktion er glade for at vi har fået muligheden for at
Læs mereHøring om organiseringen af affaldssektoren Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 EFK Alm.del Bilag 27 Offentligt 11. oktober 2018 Høring om organiseringen af affaldssektoren Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 3 CENTRALE POINTER FOR CIRKULÆR
Læs mereSALGET AF ET SPILDEVANDSANLÆG TIL FLYVESTATION KARUP ÅBNEDE ET EKSPORTVINDUE TIL ENGLAND
BUSINESS 1 CASE SPILDEVANDSANLÆG SALGET AF ET SPILDEVANDSANLÆG TIL FLYVESTATION KARUP ÅBNEDE ET EKSPORTVINDUE TIL ENGLAND GRØNNE INDKØB Envotherms anlæg til spildevandsrensning sparer Flyvestation Karup
Læs mereOrganisk industriaffald i Grønland Værktøjer til fremme af bedste tilgængelige teknik og nyttiggørelse af restprodukter
Organisk industriaffald i Grønland Værktøjer til fremme af bedste tilgængelige teknik og nyttiggørelse af restprodukter nr. M. 127/001-0164 Realistiske muligheder for nyttiggørelse/udnyttelse af organisk
Læs mereCleaner water Greener environment GRUNDFOS BIOBOOSTER
Cleaner water Greener environment GRUNDFOS Offentlig Privat samarbejde om lokal rensning af spildevand på Herlev Hospital Jakob Søholm, Director, Municipal Segment, Grundfos BioBoosterA/S Click to edit
Læs mereREPORT. Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013
REPORT Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger 2. Ledelsessystemer og certificering 3. Politik for kvalitet, arbejdsmiljø og miljø 4. Forbrug og emissioner 5.
Læs mereGRØNNE INDKØB OG GRØNNE PRODUKTER SKABER GRØN VÆKST
BUSINESS CASES GRØNNE INDKØB GRØNNE INDKØB OG GRØNNE PRODUKTER SKABER GRØN VÆKST Miljøstyrelsen har undersøgt de økonomiske og miljømæssige effekter på markedet ved grønne offentlige indkøb gennem syv
Læs mereTillæg til Miljøgodkendelse af Polar Raajat A/S, Nuuk
Avatangiisinut Pinngortitamullu Naalakkersuisoqarfik / Departementet for Miljø og Natur Imaneq 1A 801, Postboks 1614, 3900 Nuuk Tlf.: (+299) 345000, Fax: (+299) 325410, E-mail: apn@nanoq.gl, Web: www.naalakkersuisut.gl
Læs mereSide 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg
Læs mereEnergieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet
Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er
Læs mereAnsøgningsskema udledning af Spildevand (kap. 4)
Sendes til: Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Rådhuspladsen 2 5450 Otterup Ansøgningsskema udledning af Spildevand (kap. 4) Ansøgningsdato Henvisning til evt. bilag 1. Virksomhedens/anlæggets navn og beliggenhed
Læs mereAEU-2 Matematik - problemregningsdel.
NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT/GRØNLANDS SELVSTYRE/GREENLAND HOME RULE AEU-2 Matematik - problemregningsdel. Sygeprøve Piffissami nal. Ak./Tidspunkt.: 09.00 11.30 Ulloq misilitsiffik/dato: 16. januar 2013
Læs mereBÆREDYGTIGHED OG CSR HOS ROYAL GREENLAND. - Vi tager aktivt ansvar til glæde for miljø og mennesker
BÆREDYGTIGHED OG CSR HOS ROYAL GREENLAND - Vi tager aktivt ansvar til glæde for miljø og mennesker Royal Greenland for bæredygtigt fiskeri Royal Greenlands vision er at være en trendsættende og foretrukken
Læs mereAfsluttende rapport EUDP WP 4.4 Improved Environmental Performance
REPORT INDSÆT BILLEDE HER Afsluttende rapport EUDP WP 4.4 Improved Environmental Performance Prepared Laila Thirup, 12 April 2013 Checked Accepted Approved Doc. no. 1516653 Ver. no. 1516653A Project no.
Læs mereDragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende:
Notat Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger I forbindelse med indgåelse af aftale om etablering af nyt forbrændingsanlæg på Amagerforbrænding, skal
Læs mereFiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland
GUDP fiskeri workshop Aalborg d. 10/10-2013 (DanFish International) Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland Niels Bøknæs, Projektafdelingen, Royal Greenland Seafood A/S
Læs mereHvilke udfordringer og ansvar har man som modtage- og behandlingsanlæg? Hvordan sikrer modtageanlæggene den videre disponering v/jens Arre Nord, RGS90
Temadag om bygge- og anlægsaffald 21. oktober 2014 Hvilke udfordringer og ansvar har man som modtage- og behandlingsanlæg? Hvordan sikrer modtageanlæggene den videre disponering v/jens Arre Nord, RGS90
Læs mereNY PROCES TIL RAFFINERING AF KARTOFFELSTIVELSE OG FIBRE TIL LEVNEDSMIDLER MV. NYHEDER 01.09.2010
NY PROCES TIL RAFFINERING AF KARTOFFELSTIVELSE OG FIBRE TIL LEVNEDSMIDLER MV. NYHEDER GENERELLE OPLYSNINGER OM PROJEKTET SE NEDENSTÅENDE 01.09.2010 Demonstrationsanlæg for afprøvning af ny proces til raffinering
Læs mere13. september 2011 IW. Fosforkredsløbet
13. september 2011 IW Fosforkredsløbet Fakta om fosfor - Planter har brug for fosfor for at vokse og fosfor er derfor nødvendig for fødevareproduktion - Fosfor er uerstattelig og en ikke-fornybar ressource
Læs mereMiljøredegørelse. Lantmännen Danpo i Aars
Miljøredegørelse 211 Lantmännen Danpo i Aars Miljøredegørelse 211 - Aars Indholdsfortegnelse: Ledelsens redegørelse... 2 Miljøpolitik... 3 Miljømålsætninger... 3 Miljøhandlingsplan 211... 4 Miljøhandlingsplan
Læs mereEffektvurdering hvad opnår vi ved øget genanvendelse?
Effektvurdering hvad opnår vi ved øget genanvendelse? Arbejdsgruppen bag Task Forcens formål er at Arbejde for at de politiske ønsker om 50% genanvendelse af de tørre fraktioner og det organiske affald
Læs mereSide 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2012 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2010-20122012 og virksomhedsplan 2012-2013.
Læs mereRøggasemissioner Regulering og måling
Røggasemissioner Regulering og måling Røggasemissioner Regulering og måling Lars K. Gram FORCE Technology Senior projektleder Fagområdeansvarlig for emissionsområdet Leder af Miljøstyrelsens Referencelaboratorium
Læs mereCirkulær Kemi selvfølgelig
Cirkulær Kemi selvfølgelig Som verdens største distributør af kemikalier, så har vi en umiddelbar tilgang og vigtig rolle i, at være innovative og gå i dialog med vores kunder omkring muligheder for ressource
Læs mereRØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen
RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER Kate Wieck-Hansen HOVEDPUNKTER Hvorfor er vi her, hvad er problemerne Hvad gør vi i dag Hvilke muligheder er der Kondensatet fra flis og naturgas Mængder og priser
Læs mereAllerød Genbrugsplads
Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt
Læs mereGrønt regnskab 2012. Verdo Produktion A/S Grenaa Kraftvarmeværk
Grønt regnskab 2012 Verdo Produktion A/S Grenaa Kraftvarmeværk VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn,
Læs merePerspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel
Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter
Læs mereIndustriell Symbios Att vinna på att Återvinna
Dansk SymbioseCenter Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna Torsdag den 12. marts 2015 Søren Birksø Sørensen Soren.Sorensen@kalundborg.dk Dansk SymbioseCenter Fra rest til ressource A short introduction
Læs mereAnlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)
Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Krav til affaldet Hvilke typer affald kan anlægget håndtere? Har affaldets beskaffenhed nogen betydning (f.eks. tørt, vådt, urenheder, sammenblanding,
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereA/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com
Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Via mail:
Læs mereRudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven
Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Miljøberetning 2009 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom de to pladser
Læs mereIntroduktion til de forestående udbud og status på indsamling og håndtering af affald i Gladsaxe Kommune
GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen Bilag 1 - Introduktion NOTAT Dato: 9. maj 2011 Af: Gorm Falk Miljøudvalget 26.05.2011 Sag nr. 38, bilag 1 Introduktion til de forestående udbud og status på indsamling
Læs mereCO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.
CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af
Læs mereRudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken)
Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven (Blokken) Miljøberetning 2011 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom
Læs mereMiljøudvalget L 88 Bilag 2 Offentligt. Industrial Emissions Directive implementering. Karsten B. Nielsen
Miljøudvalget 2011-12 L 88 Bilag 2 Offentligt Industrial Emissions Directive implementering Karsten B. Nielsen IE-direktivet implementering i Danmark Industrial Emissions Directive (IE-direktivet) er en
Læs merefor Svanemærket vaskehal med Biologisk vandrensningsanlæg for
Bilag 4 - Spildevandsteknisk redegørelse Dato: rev. 16.07.2014 [Skriv et citat fra dokumentet, eller gengiv en interessant pointe. Du kan placere tekstboksen et hvilket som helst sted i dokumentet. Brug
Læs mereGenbrugspladsen Vandtårnsvej
Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2012 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej har i 2012 oplevet et mindre fald i mængder og besøgende. Kommentarer og spørgsmål besvares gerne. Nordforbrænding,
Læs mereRessourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer
Ressourcestrategi for affaldshåndtering 2013-18/24: 18/24: drivere, mulige mål og initiativer v/morten Carlsbæk, Miljøstyrelsen Den tørre del af husholdningsaffaldet DAKOFA konference 5. februar 2013 Er
Læs mereGrønne Industrisymbioser
Grønne Industrisymbioser -til gavn for miljøet og for bundlinjen! 18. November 2014 Erik C. Wormslev, NIRAS De basale teser Vi arbejder med få hovedteser for energi og ressourcer: Kvalitet holder længere
Læs mereHvordan anskuer Miljøstyrelsen området. Christian Vind, Kontorchef Jord og Affald, Miljøstyrelsen
Hvordan anskuer Miljøstyrelsen området Christian Vind, Kontorchef Jord og Affald, Miljøstyrelsen Indhold 1. Indledning 2. Miljøministeriets rammer og sigtelinjer 3. Regulering og andet nært forestående
Læs mereSeparering af Bale, afskæring af spildevand til Mørke renseanlæg og udledning af overfladevand. Ansøgning om udledningstilladelse til Mørke Bæk
Ansøgning om udledningstilladelse til Mørke bæk Separering af Bale, afskæring af spildevand til Mørke renseanlæg og udledning af overfladevand Titel: Ansøgning om udledningstilladelse til Mørke Bæk Projektnummer:
Læs mereCLEAN SDSD. Innovating Green Solutions
CLEAN SDSD Innovating Green Solutions STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster og Copenhagen Cleantech Cluster. CLEAN er et naturligt omdrejningspunkt
Læs mereDanmark uden affald. Genanvend mere. forbrænd mindre
Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Indsatsområder Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald
Læs mereMiljøbelastning ved manuel bilvask
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 02-09-2016 - Opfølgning på foretræde vedlagt) MOF Alm.del Bilag 591 Offentligt Miljøbelastning ved manuel bilvask Landemærket 10, 5. Postboks 120 1004 København
Læs mereDIT BÆREDYGTIGE VASKERI
DIT BÆREDYGTIGE VASKERI BÆREDYGTIGE LØSNINGER Vi har fokus på bæredygtige løsninger. Vores produktionsanlæg er optimeret, tekstilerne er nøje udvalgt og vaskeprocessen skånsom og PH-neutral. Vi vil gerne
Læs mereDatakilder. -kilder for drift af renseanlæg og vandværker tilknyttet Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S.
-regnskab 2018 Introduktion Formål med kortlægningen Regnskabet kortlægger Skanderborg Forsyningsvirksomheds for drift af virksomhedens renseanlæg og vandværker i 2018 på baggrund af DANVA vejledning
Læs mereFiskeri og fangst. Fiskeri- og fangststatistik 1998, endelige tal 2000:6
Fiskeri og fangst 2000:6 Indledning Denne publikation indeholder endelige tal for fiskeri- og fangststatistik 1998. Årsstatistikken beregnes som summen af 1998-månedsopgørelser samt korrektioner og reviderede
Læs mereGENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S 23. JANUAR 2013 I NUUK
GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S 23. JANUAR 2013 I NUUK Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. På sidste års generalforsamling kunne der fremlægges det første positive resultat
Læs mereS.A.G.A. II S.A.G.A. II. Velkommen til borgermøde vedrørende projekt. Sortering Af Genanvendeligt Affald. Holsted den 10.
Velkommen til borgermøde vedrørende projekt Holsted den 10. april 2014 Tekstilaffald, drikkekartoner og plast Sortering Af Genanvendeligt Affald Dagsorden Velkomst Erfaringer fra SAGA I Muligheder i SAGA
Læs mereSTENLILLE NATURGASLAGER
Miljøregnskab 2010 Miljøregnskab 2013 STENLILLE NATURGASLAGER Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Basisoplysninger... 3 Virksomhedsprofil... 4 Væsentlige ressourceforbrug og miljøpåvirkninger...
Læs mereÅRSRAPPORT AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget
ÅRSRAPPORT 2017 AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget MILJØDATA Nøgletal for forbrændingsanlægget Input Metode 1) Enhed 2017 2016 2015 2014 2013 Affaldsmængder Dagrenovation M tons 92.976
Læs mereSagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail
TEKNIK OG MILJØ Udfyldt skema sendes til: Sagsnummer - udfyldes af kommunen Herning Kommune Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning e-mail: teknik@herning.dk Ansøgning om tilladelse til tilslutning
Læs mereDriftberetning. Præstø Renseanlæg. Præstø renseanlæg Hestehavevej 3A 4720 Præstø
Præstø Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 18. juli, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag
Læs mereGodkendelse af ordning for recirkulere næringsstoffer i madaffaldet fra husholdningsaffald
Punkt 7. Godkendelse af ordning for recirkulere næringsstoffer i madaffaldet fra husholdningsaffald 2015-038690 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at godkender, at det i sagen beskrevne scenarie
Læs mereRegnskab for genanvendelse og affald
123 Regnskab for genanvendelse og affald November 2018 Dokument nr. D2018-261275 Sags nr. S2018-10289 1 Nordfyns Kommune arbejder med tre sammenhængende regnskaber for klima og affald: 1. Klimaregnskab
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereREnescience et affaldsraffinaderi
REnescience et affaldsraffinaderi Renewables, Science and Renaissance of the energy system v/georg Ørnskov Rønsch, REnescience REnescience et affaldsraffinaderi Målet med REnescienceprojektet er at opgradere
Læs mereTOELT LOSSEPLADS. Grønt regnskab for 2010
TOELT LOSSEPLADS Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 24 05 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereKompetenceprofil. Aarhus Universitetshospital (AUH) generelt:
Aarhus Universitetshospital Teknisk Afdeling Palle Juul Jensens Boulevard 50 DK-8200 Århus N Tel. +45 7846 3950 www.auh.dk Kompetenceprofil Dette er Aarhus Universitetshospitals (AUH) kompetenceprofil
Læs mereGenbrugspladsen Vandtårnsvej
Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2011 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej har i 2011 oplevet stigende mængder og flere besøgende. Kommentarer og spørgsmål besvares gerne. Nordforbrænding,
Læs mereÅRSRAPPORT Affaldsenergianlægget Energiproduktion Genbrug og Energi
ÅRSRAPPORT 2018 Affaldsenergianlægget Energiproduktion Genbrug og Energi MILJØDATA Nøgletal for affaldsenergianlægget Input Metode 1) Enhed 2018 2017 2016 2015 2014 Affaldsmængder Dagrenovation M tons
Læs mereEnergi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug
Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.
Læs mereOrganisk affald udnytter vi ressourcen godt nok?
Organisk affald udnytter vi ressourcen godt nok? Vicedirektør Claus Torp MILJØSTYRELSEN DAKOFA konference 4. april 2011 Disposition for oplæg Dagsordnen i EU Affaldsforebyggelse og madspild Organisk affald/bioaffald:
Læs mereFAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN
Læs mereLønsom produktion i Danmark
Royal Greenland Seafood A/S Royal Greenland A/S er en verdensomspændende koncern inden for fisk & skaldyr med godt 2.000 ansatte og en omsætning på ca. 5 mia. dkk. * Primære markeder europæiske lande +
Læs mereGenanvendelse af tagpap
«From Roof to Road» Innovative recycling of bitumen felt roofing material Genanvendelse af tagpap Karsten Rasmussen 11. maj 2012 1 Workshop genanvendelse af tagpap Indhold Historien Konceptet Udfordringerne
Læs merePunktkildernes betydning for fosforforureningen
6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret
Læs mereOpfølgningg på Klimaplanen
2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er
Læs mereDe nye emballagestandarder. Jesper Møller Larsen
De nye emballagestandarder Jesper Møller Larsen JEML@ramboll.dk Emballagedirektivet Emballagedirektivet 94/62/EC med ændring 2004/12/EC Formål at harmonisere krav i EU, herunder garantere det indre marked
Læs mereBilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder
Læs mereHospitalsspildevand - hvad kan hospitalerne forvente af krav fra kommunerne
Hospitalsspildevand - hvad kan hospitalerne forvente af krav fra kommunerne -status og erfaringer med tilslutningstilladelser til hospitaler Morten Beha Pedersen, mop@hvidovre.dk FSTA 8. oktober 2015 Præsentation
Læs mereSkagerak Pelagic A/S Coastervej Skagen Att. Anders Hviid Jensen (fremsendt på )
Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Skagerak Pelagic A/S Coastervej 1 9990 Skagen Att. Anders Hviid Jensen (fremsendt på e-mail: ahj@skagerakpelagic.com ) Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk
Læs mereHåndtering af PCB i byggeaffald i relation til Restproduktbekendtgørelsen AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN 18. APRIL 2018
Håndtering af PCB i byggeaffald i relation til Restproduktbekendtgørelsen AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN 18. APRIL 2018 Meget kort: PCB-holdigt affald skal ikke anvendes i bygge- og anlægsarbejder. PCB
Læs mereDriftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege
Stege Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 19. juni, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag
Læs mereFaktablade om teknologier til rensning af regnvand 3. dec Bodil Mose Pedersen, DHI Ulrik Hindsberger, TI
Faktablade om teknologier til rensning af regnvand 3. dec. 2013 Bodil Mose Pedersen, DHI Ulrik Hindsberger, TI Faktablade - arbejdsproces VandCamp 2012 første udgave af faktablad Idéer og input fra producenter
Læs mereAffaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren
Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 340 Offentligt 7. oktober 2010 hjo/j.nr. 02.01.0011-12 Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Der har længe været
Læs merePartnerskab om mikroplast
Partnerskab om mikroplast Konference om mikroplast i spildevand. Skanderborg, den 26. september 2017 Kontorchef Katrine Rafn Partnerskab om mikroplast Finansieret af Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram
Læs mereRGS 90 A/S (Råstof og Genanvendelsesselskabet af 1990)
DAKOFA konference Grøn vækst i affaldssektoren hvad skal der til? 11. december 2012 Udfordringer ved nyttiggørelse og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald. RGS 90 A/S arbejder stedse for at fremme nyttiggørelse
Læs mereBiogas 2020 Skive, 8. november Biomasse. - mængde og potentialer. Bruno Sander Nielsen. Foreningen Biogasbranchen
Biogas 2020 Skive, 8. november 2017 Biomasse - mængde og potentialer Bruno Sander Nielsen Stiftet: 28. marts 2017 Ved sammenlægning af Brancheforeningen for Biogas (stiftet 1997) og Foreningen for Danske
Læs mereMiljø- og sundhedsskadelige stoffer i drænvand fra kunstgræsbaner
Miljø- og sundhedsskadelige stoffer i drænvand fra kunstgræsbaner Halinspektørforeningen Nordsjællands kunstgræs seminar D. 18.9.2014 Kristina Buus Kjær, Afdeling for By & Industri (kbm@dhigroup.com) Miljø-
Læs mereTillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2009 Ændringsbladet for 2009 Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 4.aug. 2010 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs merePetersværft Renseanlæg
Petersværft Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 12. juni 1991, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Læs mereFra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ
Fra spildevand... -til til badevand Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Mr. Flush Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om spildevandet 1. Både boliger og virksomheder
Læs mereLynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.
Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen
Læs mereNOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG
NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret
Læs mere