Astrid spurgte til hvordan LSU gerne vil spørges, hvordan MUS skulle evalueres.

Transkript

1 Møde den: Fredag d. 28. februar 2014, kl Bygning 1327, lokale 326 Ordinært LSU møde Institut for Marketing og Organisation REFERAT Deltagere: Karen Brunsø, Lone Larsen, Steffen Korsgaard, Merete Elmann, Per Svejvig Ditte Mølgaard Mathiasen og Pernille Smith Afbud: Bjarne Rerup Schlichter Sekretær: Charlotte Zingenberg, HR-afd. 1. Godkendelse af dagsorden Godkendt. 2. Godkendelse af revideret referat fra 4. februar 2014 Bilag: referat af ekstraordinært LSU møde 4. februar 2014 Godkendt. Dato: 7. marts 2014 Side 1/5 3. Evaluering MUS/kompetenceudviklingsindsats. Genoptages fra sidste møde. Efter aftale på sidste møde deltager udviklings konsulent Astrid Viola Hornbech Svendsen under dette punkt. Bilag: Evaluering af MUS og indsatsen for kompetenceudvikling Karen bød velkommen til Astrid, og sagde at LSU gerne ville høre hvad formålet er med evalueringen. Astrid fortalte at afsættet for evaluering var at 2013 var første år MUS konceptet var blevet brugt, og at det er en del af LSU årshjulet, at samarbejdsorganisationen, skal evaluere kompetenceudviklingen, så der kan foretages en løbende tilretning af MUS konceptet. LSU medlemmerne gav udtryk for at LSU har svært ved at sige noget om forskellige medarbejderes MUS, ikke mindst fordi det er mange forskellige der har afholdt MUS og derfor kan der også være mange forskellige oplevelser af MUS. Astrid spurgte til hvordan LSU gerne vil spørges, hvordan MUS skulle evalueres. Udvalgets generelle opfattelse var, at LSU ikke kan tale på instituttets 140 medarbejderes vegne, man skulle i stedet spørge den enkelte. Da der er mange medarbejdere og mange forskelige der holder MUS ville det være en god AU HR, BSS Aarhus Universitet Tåsingegade Aarhus C Tlf.: Fax: personale@sam.au.dk

2 idé at sende et evalueringsskema ud til alle medarbejderne på instituttet. Så spørger man dem der har svarene. Side 2/3 Astrid lovede at undersøge om der kan laves en BADM version af spørgeskemaet, som elektronisk kan sendes ud til instituttets medarbejdere. Hvis Astrid kan få lavet en BADM version af spørgeskemaet vil hun sende den til LSU medlemmerne til gennemsyn inden udsendelse til instituttets medarbejdere. 4. Ph.d. undersøgelsen Diskussion af undersøgelsen og ideer til forbedringer/ændringer Karen kommenterede på undersøgelsen at det så kritisk ud. Undersøgelsens resultat havde også været taget op på det seneste møde i Institutforum, hvor feedback havde været en bekymring om hvem der skal tage sig af det. Karen pointerede derfor at det LSU skal lave i dag, er en plan for hvad der skal ske som følge af undersøgelsens resultater. Som det første foreslog Karen at der straks udsendes et nyhedsbrev til både ph.d.-studerende og øvrige medarbejdere, om at LSU tager hånd om resultatet og at resultatet det vækker bekymring. LSU tager ejerskab for at sørge for, at der sker noget på institutniveau, men også ved at uddelegere til relevante involverede parter, og ikke selv lave det hele som ved den almindelige APV. LSU var enige om at det var ønskeligt at der blev bestilt yderligere kørsler/snit af undersøgelsesmaterialet, så man bl.a. kunne se forskelle i svarene mellem danske og udenlandske ph.d.-studerende. At der blev lavet et snit, mellem forskellige aldersgrupper, da det også kan have indflydelse. Desuden ser forholdene for ph.d.-studerende. Flere kommentarer til ønsket om at få foretaget flere kørsler/snit på undersøgelsesmaterialet og herved forsøge at afdække parametre, der kan have indflydelse på svarene. Snittet om nationalitet og alder synes helt oplagt Sammenligning med BCOM og BADM - Hvor mange ph.d.-studerende er der på de forskellige institutetter - Alders sammensætning - Nationalitet (dansk / udenlandsk) - Ratio af studerende til enkelte vejledere Er der mange ph.d.- studerede, kan det være svært for vejleder at give god vejledning - Hvor mange ph.d.-studerende er der i hver forskergruppe

3 Pernille: det er en god ide med disse snit bare det ikke bliver en øvelse i at finde ud af hvad der er galt med disse ph.d.-studerende. Instituttet må også tilpasse sig til de ph.d.-studerende. Side 3/3 LSU pin-pointede følgende punkter som især kan have indflydelse på hvordan de ph.d.-studerende har det: 1. Placering af alle ph.d.-studerende i kælderen 2. Placering langt fra vejleder (tilhørsforhold til forskergruppe - føler man sig lidt hægtet af?) 3. Dårlig kommunikation 4. MUS er ændret fra at være med vejleder, til at være med forskergruppelederen. Karen: Angående placering i kælderen. Der er nemt at flytte rundt, men så er der andre der skal sidde i kælderen. Man kunne eventuelt flytte en hel forskergruppe ned i kælderen. Vi skal have løst dette kælder-problem, hvis det er så vigtigt for de ph.d.-studerende. Ditte: Er enig med Karen og tilføjer at relationen til vejlederen er et andet forhold der har betydning for at man trives, det hænger sammen med at man som ph.d.- studerende er så afhængig af sin vejleder. Skidt, hvis det er vejleder man ikke kommer så godt ud af det med og at skifte vejleder kan være problematisk. Der er lidt et tabu om det at skifte vejleder og man ønsker jo ikke at fornærme sin vejleder. Karen: vigtigt problem som Ditte peger på og man bør se på hvordan vejledere tildeles, man kunne måske lave evaluering efter ½ år så det ikke bliver tabu at skifte vejleder. Ph.d.-udvalget må tage problemstillingen og forslaget op. Yderligere kommentarer til kælderproblematikken, Steffen syntes at man skulle gå i gang med det samme, men først afdække kapaciteten af ledige kontoer. Ditte foreslog at flytte mødelokalerne ned i kælderen, om man holder møde det ene eller andet sted er jo ikke så vigtigt. Øvrige kommentarer: - Man skal passe på med at det ikke kun er vejleder situationen er til det afgørende, mange ph.d.-studerende føler ikke et tilhørsforhold til forskergruppen. - Per: bedre integration i forskergruppen er meget vigtig og det skal man tænke på når man flytter ph.d. fra kælderen. Vigtigt at sidde et sted, fysisk integreret i forsker gruppen. Set som vejleder er det ikke rart at læse disse tal. - Pernille synes det ville være oplagt at lave et arrangement med et socialt præg, hvor man kunne diskutere nogle af disse tal og forholde sig til de

4 sorte pletter på landkortet. Et sådant arrangement kunne så danne udgangspunkt for det videre arbejde i LSU. Side 4/3 Karen oplyste at hun vil kontakte ph.d.-udvalget om at bede de ph.d.- studerende om at komme med deres kommentarer til undersøgelses resultatet. Ditte fortalte at de ph.d.-studerende har allerede diskuteret undersøgelsen, men hun vil gerne være den der tager det tilbage til de ph.d.-studerende. Efter drøftelserne kom LSU frem til denne beslutning: Lone skaffer snit/kørsler som beskrevet tidligere. Merete bede om at lave et udkast til nyhedsmail, hvori der blandt andet skal stå tydeligt at der er udfordringer i forhold til trivsel blandt ph.d.-studerende, og at det bliver taget seriøst. At der vil afholdt møde med ph.d.-udvalget At der vil blive afholdt et fællesmøde med de ph.d.-studerende. At der vil blive sat fokus på situationen i løbet af foråret i mange fora med LSU som drivkraft. At der vil blive kigget på mulighederne for flytning, men at man ikke kan love noget. Pernille kommenterede at forslaget med et nyhedsbrev var en god idé og foreslog at man i nyhedsbrevet også lige skulle forklare hvad LSU er, da mange ikke rigtig kender til LSU. Det er LSU der tager initiativ og videredelegere i forbindelse med opfølgning på ph.d.-undersøgelsen. 5. Information og beslutningsgrundlag i forhold til udviklingen på BADM Steffen ville gerne have dette punkt på dagsordenen, da alt på grund af den økonomiske situation er oppe og vende, og jo mere information vi har om undervisning og økonomi jo bedre samarbejdspartner kan vi være i LSU Karen uddelte budget for BADM, som også blev omdelt på institutforum og dokument omkring guidelines for rekruttering på BSS fortroligt til orientering. Man har gerne ville have mere fortolkningsbare retningsliner for bedømmelsesudvalg, da der nu skal være mere eksterne og også internationale. Karen gennemgik budgettet der ikke på bundlinjen ændrer sig år, tallet på bundlinjen er givet. I april kommer april forecast 1 og der kan man se eventuelle procentuelle ændringer. Hvis instituttet tjener mere kan man jo bruge mere bundlinen skal bare rammes. Karen lovede at orientere LSU løbende om udviklingen.

5 Karen får hver måned oplysninger om driftsudgifterne, og forskergruppelederne er hver blevet bedt om komme med et budget, og i disse budgetter udvises der stort mådehold. Flere indtægter og færre udgifter vil give mulighed for at kunne bruge mere på ansættelser. Side 5/3 Per: fint med budgettet, men man bør også tage en snak om kapacitet og undervisningsbehov. Folk tænker meget over hvordan det hele skal kunne hænge sammen, derfor kunne være interessant at få en sådan debat i LSU. Steffen foreslog som opfølgning på dette punkt og Pers kommentar, at LSU inviterer undervisningskoordinatorerne Christian Waldstrøm og Morten Rask til at deltage i næste LSU møde for at fortælle om undervisningsportefølje og kapacitet etc. Karen og Steffen vil sammen udtage dele af undervisningsporteføljen til gennemgang og drøftelse, da det ellers vil tage meget lang tid. Det vigtigste er at LSU vil kunne danne sig et overblik, ikke detaljer en forståelse for hvad der sker. Pernille spurgte ind til at Karen har nævnt ved tidligere lejligheder at hun har nogle planer mht at rydde op i fagporteføljen. Pernille spurgte til hvilke fag det er der skal ryddes op i. Punktet genoptages på næste LSU møde. 6. HA linjen Karen fortalte at hun ikke rigtig på nuværende tidspunkt kan sige noget om resultatet af revisionen af HA-linjen. 7. Nye regler for ferieafholdelse Bilag: fra Medarbejdere.au.dk info om ferie og ferieafholdelse Punktet blev ikke behandlet af tidsmæssige årsager. 8. Eventuelt Intet.