den 21. Maj Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses..

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses.."

Arne Schmidt
8 år siden
Visninger:

1 Jordskælvet i det østlige Sjælland den 21. Maj Ved V. HINTZE. Om Jordrystelsen paa Sj ælian den 21. Maj 1881 har J. F. JOHNSTRUP. indsamlet en lang Række af Beretninger, gennem.hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, i ' Literaturen hidtil ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses.. Hovedind : holdet af disse Beretninger, som opbevares i det mineralogiske Museums Arkiv, meddeles i det følgende med Samtykke af Be-. styreren for den nævnte Institution. Det samlede Antal af JOHNSTRUP om Tildragelsen udgør 90, deraf 49 fra København. indsamlede Beretninger. Jordskælvet indtraf d n 21. Maj 1881 KI. 11 Aften, eller muligt et Par Minuter før. Sum det fremgaar af omstaaende Kortskitse, hvor Iagttagelsesstederne ere angivne ved en sort Plet, er det nordligste Sted, hvor Jordskælvet er mærket, beliggende henved 8 Kilometer Nordøst for Frederiksund, medens det sydligste. Sted er Stege. U dstrækningen i N-S er saaledes henved 100 km. Længst mod Vest er det sporet 13 km. Nordvest for Næstved; imod øst paa den svenske Kyst ved Landskrona. og Falsterbo, saa at Udstrækningen i ø-v er paa det nærmeste lig den i N-S. Det vil endvidere af Kortskitsen ses, at de fleste Iagttagelsessteder gruppere sig om de østligst beliggende Dele af Sjællands Kyst. Som det fremgaar af Beretningerne, har ogsaa Jordskælvets Intensitet været størst i de samme Egne, særlig i

. Hovedind : holdet af disse Beretninger, som opbevares i det mineralogiske Museums Arkiv, meddeles i det følgende med Samtykke af Be-. styreren for den nævnte Institution.

2 47 Udbredelsen af Jordskælvet den 21. lliaj De runde sorte Pletter angive de Steder, hvor Jordskælvet er følt; et Minustegn de Steder, hvor der ludtrykkelig er angivet, at intet blev mærket. Pilene vise den opgivne Retning for Stødet.

er følt; et Minustegn de Steder, hvor der ludtrykkelig er

3 48 Partiet omkring København og i Stevns; længere mod Vest føltes Rystelserne svagere. I København iagttoges Jordskælvet stærkest i den østlige Del af Byen, Partiet omkring Rosenvænget, og derfra videre. langs Sortedamssøen og Peblingesøen til Vesterbro og Frederiksberg Villakvarter. Rystelsen er i det nævnte Parti mærket som et a to korte Stød, der efterfulgtes af en buldrende Larm, lig den, der kunde fremkomme, naar en tungt belæsset Vogn eller. et Jærnbanetog i fuld Fart passerede tæt forbi. Lyden tabte sig ikke jævnt, men ophørte pludseligt; saaledes hedder det i mange af Beretningerne: "Vognen standsede som med et Ryk«. Hyppigt iagttoges der ogsaa samtidigt med Stødet et stærkt dumpt Slag, der lød som om en tung Genstand faldt ne i Etagen oven over Iagttageren, hvad der bragte mange til at tro, at det var et Menneske, der var falden ud af Sengen, -trods det, at det mere lød, som om det var en Elefant end et Menneske.«Fra den gamle By foreligge kun faa Beretninger; saavel ved.dem, som ved de enkelte, der foreligge fra ChristIanshavn er der at mærke, at Stødet ikke har været efterfulgt af Vognrummel, men kun var ledsaget af et dumpt Slag, der enten' antoges at stamme fra Etagen ovenover, eller tilskreves en Port, der blev smældet haardt i, eller endog en Eksplosion. Ogsaa paa Amager er Rystelsen følt forholdsvis stærkt, den beskrives derfra som ' et stærkt Stød, der ledsagede af Bulder, og som gentog sig indtil tre Gange, om end stadig svagere, med faa Sekunders Mellemrum. Nordlig tor København føltes Rystelsen ret kraftigt ved Klampenborg, Taarbæk og Strandmøllen; der mærkedes her en, Lyd, der kom fra Søen, fuldstændig lignllnde et Skud, og denne fulgtes faa Sekunder efter af en Rystelse, ledsaget af en buldrende yd. Ogsaa længere inde i Landet iagttoges de samme Forhold, dog angives det i en enkelt Beretning, at Skuddet kom til Slut, medens Lyden igen paa andre Steder har ha,t Karakter af Vognrummel. Af Beretningerne fra Egnen ved Køge Bugt fremgaar, at Rystelserne d e r kun føltes svagt; i Stevns derimod mærkedes de som ovenfor berørt ret kraftigt ligesom i København.

Rystelsen er i det nævnte Parti mærket som et a to korte Stød, der efterfulgtes af en buldrende Larm, lig den, der kunde fremkomme, naar en tungt belæsset Vogn eller.

4 49 Fra Partiet mellem Ringsted og Næstved foreligge kun faa Beretninger ; Jordskælvet, bar ber kun ytret sig meget s vagt. Stevns.. Paa Møen føltes Rystelserne næsten lige saa kraftigt som i En Mand i Stege mærkede, at Sengen hævede og sænkede sig i Bølgebevægelse med ham, hvad der i første Øjeblik fik ham til at tro, at der lan.,et Menneske under den. Nærmere' Beretning, foreligger ikke fra denne Del af Landet, udover det at Rystelsen ogsaa skal være følt af adskillige andre paa Møen. Jordskælvet mærkedes ogsaa paa Søen; ombord paa en Brig, der med laber Kuling krydsede ud for Stevns, føltes saaledes KI. 11 Aften et pludseligt Stød, der fik Kaptajnen til at hive Loddet, da han troede, ban havde taget Grund. Loddet gav imidlertid 9 l!'avne, og Skibet vedblev at være tæt. Paa den svenske Kyst føltes Jordskælvet kun svagt og kun paa enkelte Steder, nemlig ved Landskrona og ved Falsterbo; Endog i Lund, hvor der paa den paagældende Tid blev observeret paa Observatoriet, føltes ingen Rystelser. Af de forskellige Beretninger fremgaar saaledes, at Jordskælvet den 21. Maj 1881 ytrede sig stærkest paa en Linie i Retning omtrent N-S gel!nem København og Stege. I Beskrivelsen af Jordskælvet i Jylland 1895 har jeg søgt at paavise, at en Del af de danske Jordskælv skyldes Bevægelser paa en eller flere Spalter i Retning NV -sø. 1) }<'or det her omhandlede kan :man paa tilsvarende Maade søge Aarsagen i Bevægelser paa en eller flere Spalter, der i Retning omtrent. N-S. gennemsætte Sundet, sikkert langt nærmere den danske end den svenske Kyst.. En Bekræftelse paa denne Antagelse faar man ved mellem de tidligere danske Jordskælv at kunne paavise i hvert l)'ald' e t, der viser fuld Overensstemmelse med det af 21. Maj 1881, nemlig det, der den 18. August 1829 sporedes kraftigt i den østlige Del af Sjælland. Ifølge Beretning i Aviserne fra d, en Tid ø tes det stærkt i København og særlig paa Christianshavn og Amager; i det nordlige Sjælland føltes det stærkt i Skovene, og i flere af Fiskerlejerne ved Strandvejen forlod Fiskerne endog deres Huse, 1)' Meddelelser fra Dansk geologisk Forening Nr. 3, S. 45. Dansk geolog. Foren. Nr

,et Menneske under den. Nærmere' Beretning, foreligger ikke fra denne Del af Landet, udover det at Rystelsen ogsaa skal være følt af adskillige andre paa Møen.

5 50 af Frygt for at disse skulde styrte sammen. Ind e i Landet sporedes Rystelsen ikke eller kun ydetst svagt, derimod sporedes den paa svensk Side ved Goteborg, medens der for den øvrige L. svenske Kyst Ikke findes noget omtalt i de danske Blade. Det sydligste Punkt, hvorfra der foreligger Efterretning, er fra et Dampskib, der. befandt sig udfor Doberan (Warnemiinde), hvor man følte lige som»et pludseligt Stød i Skibet fra Havet.1) Det vil være paafaldende, i hvor høj Grad, Beretningerne om.' disse to Jordskælv stemme overens i Henseende til Udbredelsesretning og stærkeste Virkningsfelter, og man vil sikkert derfor kunne he'nføre dem begge til Bevægelser paa samme Spaltesystem, der i det store og hele følger Sundet. 2) Rystelsen den 21. Maj indskrænkede sig ikke til do faa Stød, der føltes KI. 11 Aften. Iagttagere allerede samme Formiddag I Rosenvænget var der af flere mellem 10 og 11 følt et indre, Stød, og som det synes, er der her atter om Eftermiddagen KI sporet en Bevægelse af Jordbunden, der dog kun ytrede sig som Buldren i Jorden. Endvidere maa nævnes, at der alle ed{' den 19. Maj KI. 11'10 Form. er følt en Jordrystelse paa Refshaleøen, hvor :Folkene, der netcqrpaa den Tid holdt Middag, følte et ikke ringe Stød, ledsaget af et dumpt Brag; deres første Tanke var, at en Kran eller en anden større Genstand var styrtet om, hvad der dog viste sig ikke at være Tilfældet. Det fremgaar saaledes med Sikkerhed af. de indsamlede Beretninger, at Jordbunden allerede nogen Tid, førend det stærkeste og i videst Udstrækning mærked Stød indtraf, har været i gentagne Bevægelser. l) Kjøbenhavns Posten 1829 Nr. 132, 134, ) FORCHHAMMER har allerede for Jordskælvet 1829 antydet, at det fulgte en Spalte langs ' den danske Shle af Sundets Kyst. (Danmarks geogn. Forhold.' Universitets Program, Kjøbenhavn 1835, S. 111.),l

befandt sig udfor Doberan (Warnemiinde), hvor man følte lige som»et pludseligt Stød i Skibet fra Havet.1) Det vil være paafaldende, i hvor høj Grad, Beretningerne om.

Relaterede dokumenter

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum