HEDEGÅRDS SKOLEN KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HEDEGÅRDS SKOLEN KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015"

Transkript

1 HEDEGÅRDS SKOLEN KVALITETS RAPPORT 2014 JANUAR 2015

2 INDHOLD INDLEDNING Opbygning af kvalitetsrapporten PRÆSENTATION AF SKOLEN OG SKOLEÅRET 2013/14 Opfølgning på kvalitetsrapporten for sidste skoleår 2012/13 Hovedafsnit 1 ALLE BØRN LÆRER OPTIMALT I SKOLEN Matematik Dansk Engelsk Klar til uddannelse Visionspuljeprojekt: Øget elevfremmøde Hovedafsnit 2 ALLE SKABER FÆLLESSKABER I SKOLEN Elevernes trivsel Elevernes fremmøde Hovedafsnit 3 SKOLEN MESTRER FORNYELSE Organisationsudvikling Forberedelse af skolereformen Medarbejdernes fremmøde ANBEFALINGER OG AFSÆT Anbefalinger og afsæt BILAG 2 HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT 2014

3 INDLEDNING OPBYGNING AF KVALITETSRAPPORTEN Der har de seneste år været fokus på at styrke kvalitetsrapportens funktion som dialogværktøj. Derfor var rapporten i skoleåret 2012/13 struktureret på en anden måde end de foregående år. Rapporten var bygget op over de tre overordnede mål i visionen: Skole med vilje: Alle mestrer fornyelse, Alle skaber fællesskaber og Skolen mestrer fornyelse. Under hvert mål var fulgt op på en række fokusområder fx dansk, matematik, elevernes fremmøde og organisering. Valg af fokusområder Fokusområderne er igen i år inddelt under de tre hovedmål i visionen for skoleområdet Skole med vilje: > Alle børn lærer optimalt i skolen > Alle skaber fællesskaber i skolen > Skolen mestrer fornyelse Begrundelse for valg af fokusområder findes under de enkelte afsnit. Der har været gode tilbagemeldinger på den nye opbygning fra skolerne, som mener, at rapportens anvendelsesmuligheder som dialogværktøj er blevet styrket. Dette års rapport er derfor opbygget på samme måde. I kvalitetsrapporten indgår en række fokusområder, som indgår i såvel skolerapporter som fællesrapporten. Fokusområderne er godkendt af Børne- og Skoleudvalget. Udover disse fokusområder vil der blive fulgt op på de anbefalinger til skolen, som fremgår af kvalitetsrapporten fra sidste år. Nogle af anbefalingerne kræver flerårige indsatser, men der vil blive lavet en status. Alle børn lærer optimalt i skolen > Matematik > Dansk > Engelsk > Klar til uddannelse Alle børn skaber fællesskaber i skolen > Eleverne trivsel > Elevernes fremmøde Skolen mestrer fornyelse > Organisationsudvikling: - Udvikling af teamsamarbejde - Kompetenceudvikling af skolelederne > Forberedelse af folkeskolereformen > Medarbejdernes fremmøde HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT

4 Mål og succeskriterier Fokuspunkter skal kunne følges og derfor måles. For hvert af fokuspunkterne er opstillet en række mål eller succeskriterier (det lykkes når ). Begrundelserne for de enkelte mål kan findes i den fælles kvalitetsrapport for Ballerup Kommunes skolevæsen her er de alene oplistet, således at man som læser kan se, hvilken vægtskål skolernes resultater er lagt på. Alle børn lærer optimalt > Målet er, at alle børn skal have karakteren 7 i gennemsnit eller derover i prøverne i 9. klasse. I år har vi sat fokus på dansk, matematik og engelsk. Her er målet, at gennemsnittet for alle elever er 7. Samtidig er der en national målsætning om, at antallet af elever, der får karakteren 02, 00 eller -3 skal mindskes. > Målet er, at 100 % af en 9. eller 10.klasse optages på en ungdomsuddannelse. Det nationale mål er at 95 % gennemfører en ungdomsuddannelse i Ballerup er målet at alle gennemfører en ungdomsuddannelse. Alle skaber fællesskaber i skolen > Trivselsmålinger skal vise gode resultater ingen børn skal mistrives i skolen. > Målet er, at det gennemsnitlige antal fraværsdage er under 12 dage (national målsætning i forbindelse med kampagnen Godt du kom ). daværende regering (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti en aftale om folkeskolereformen: et fagligt løft af folkeskolen. Reformen trådte i kraft 1. august 2014 og har tre overordnede mål: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. I løbet af dette skoleår er der arbejdet med at gøre klar til den nye virkelighed. Nationalt er der løbende blevet vedtaget ny lovgivning, som skal understøtte implementering af reformen. Kommunalt blev der allerede i september 2013 fastsat de økonomiske rammer for reformen i Ballerup Kommune. Det var bl.a. nødvendigt at tage stilling til hvem der skal varetage den understøttende undervisning samt åbningstiderne i BFO og klub som følge af den længere skoledag. Skolerne har også været i gang med at forberede reformen. Der vil senere i rapporten blive lavet en status for arbejdet. Skoleåret 2013/14 Lige inden sommerferien i 2013 startede indgik den En anden væsentlig ændring der trådte i kraft 1. august 2014 er ændring af lærernes arbejdstid. 4 HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT 2014

5 PRÆSENTATION AF SKOLEN OG SKOLEÅRET 2013/14 Præsentation af skolen Hedegårdsskolen er en delvist 3-sporet skole fra klasse. På 2. og 5.klassetrin er der dog to klasser (2013/14). Skolen har herudover fire specialklasser med i alt 30 elever. Skolens samlede elevtal er ca. 620 elever. Der er 63 lærere og 3 børnehaveklasseledere. Derudover er 7 støttepædagoger tilknyttet skolen. BFO en har to afdelinger med et samlet personale på ca. 20. Det teknisk/ administrative personale består af 2 deltids sekretærer. Skolens distrikt er socialt boligbyggeri (Hedeparken og Magleparken) samt Buerne (villakvarter på den anden side af Hold-An Vej). Herudover modtager vi ca. 15 % fra øvrige skoledistrikter. Fra skoleåret 2009/10 er Hedegårdsskolen blevet udnævnt til idrætsskole under Team Danmark. Dette har foreløbig bevirket, at der er tildelt ekstra tid til idræt. Skolen har oprettet særlige idrætsklasser, hvortil man søger både fra Ballerup Kommune og andre kommuner. Idrætsklassen oprettes fra 7. klasse, og vi har nu særlige idrætsklasser på 7., 8. og 9. klassetrin. Hedegårdsskolen har gode fysiske rammer med særligt gode idrætsfaciliteter. OPFØLGNING PÅ KVALITETSRAPPORTEN FOR SIDSTE SKOLEÅR 2012/13 Hedegårdsskolen blev i resultatsamtalen i efteråret 2013 anerkendt for: > At skolen nu er blevet afdelingsopdelt og er etableret i årgangsteam med koordinatorer. > At resultaterne ved afgangsprøven er løftet at ledelsen i samarbejde med lærerne har lagt en plan for dette og at det ser ud til at lykkes. > Flot overgangsfrekvens. > Elevfraværet er mindsket. > Det er lykkedes med det, skolen har planlagt omkring BFOidræt. Hedegårdsskolen fik nedenstående anbefalinger: > At sikre at alle børn er sikre læsere efter 2. klasse Vi har på 3. klassetrin (sidste års 2. kl.) givet ekstra ressourcer i form af holddannelsestimer. Specifikke elever har modtaget VAKS kursus af deres lærer, der har fået uddannelse i netop VAKS. Dette har haft tydelig gunstig virkning. Hedegårdsskolens motto er: Gør skolen glad. Særlige forhold i 2013/14 Desværre har skolen sagt farvel til læsevejlederen sidste år, hvilket har bevirket, at skolen i 2013/14 sendte en lærer på diplomuddannelsen (og to yderligere moduler). I 2014/15 er yderligere 1 lærer på diplomuddannelse som læsevejleder. På 2. klassetrin klarer eleverne i de to klasser sig forskelligt. Der er tilfredsstillende resultater i den ene klasse, mens den anden klasse har udfordringer. Her har været langtidssygdom hos personalet. Klassen har flere inkluderede elever, og vi har derfor inklusionsstøtte på klassen. Læsevejlederen har særlig opmærksomhed på klassen, og der tages en frivillig test i efteråret Der var en del forstyrrelser i klassen i forbindelse med sidste test. HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT

6 > At antallet af elever med opnået resultat på 2 eller derunder falder Sidste år var prøveresultater tilfredsstillende de fleste steder, men der var en gruppe elever med karakterer under 4. Skolen havde i 2012/13 gjort en særlig indsats med matematiklærerne i de to klasser, hvor de havde to holddannelsestimer hos hinanden og indimellem specialtrænede med særlige grupper. Denne model fortsatte vi i matematiktimerne i 2013/14 samtidig med, at en speciallærer fra januar arbejdede med svage elever fra de to klasser fem timer om ugen i dansk og matematik. > At fortsætte den gode udvikling, som sikrer børns læring og udvikling, hvor pædagogerne integreres fuldt ud i årgangsteamene Skolen har det forløbne år beskæftiget sig med følgende: > Afvikling af kursus og personaleweekend omhandlende teamsamarbejde for alle lærere og pædagoger i efteråret > Fælles lærer- og pædagogkursus i aktionslæring løbende i perioden januar-april > Ledelsen gennemfører to PD kursusforløb, hvor der bl.a. udvikles nogle ideer og modeller til, hvordan de pædagogiske ledere af BFO afdelingerne kan inddrages i et tættere samarbejde med undervisningsdelen ved bl.a. at deltage fast i teamkoordinatormøderne på skolen. Et mere og mere tydeligt kardinalpunkt i udviklingen af et endnu bedre samarbejde mellem pædagoger og lærere er at få etableret faste jævnlige møder, hvor lærere og pædagoger kan mødes om den fælles opgave. I forberedelsen af det nye skoleår, har skolen prioriteret en løsning af ovenstående meget højt, og vi har planlagt en model for afvikling af faste skemalagte samarbejdsmøder for kerne- og årgangsteam, der er integreret i den nye arbejdstidsstruktur, som lærere og pædagoger skal arbejde efter i skoleåret 2014/15. MATEMATIK 6 HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT 2014

7 Hovedafsnit 1 ALLE BØRN LÆRER OPTIMALT I SKOLEN Matematik er et fokus i folkeskolereformen. Der er blandt andet opstillet følgende mål: andelen af de allerdygtigste elever i matematik skal stige år for år og andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Kommunens forpligtelse er yderligere skærpet af, at der indføres adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Matematik var også fokusområde i kvalitetsrapporten fra sidste skoleår, hvor der blev lavet det vi kaldte en 0-måling eller baseline, som en forberedelse på folkeskolereformen. Undervisning varetaget af lærere med linjefagsuddannelse 1 i matematik Årgang /14 13/14 13/14 12/13 Antal almen klasser på årgangen Antal klasser undervist af lærer med linjefagsuddannelse i matematik Andel af klasser under vist af lærer med linjefagsuddannelse i matematik Andel af klasser under vist af lærer med linjefagsuddannelse i matematik % 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 50% 50% 100% 75% 100% 100% 100% 100% 66,6% 100% 1 Lærere uddannet før 1997 har kompetence til at undervise i matematik i klasse (Kilde: Skolens optælling) HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT

8 Ledelsens kommentar til dækningsgraden Vi har omrokeret på flere klassetrin så en uddannet matematiklærer på flere årgange har to klasser i matematik. Desuden var vi opmærksomme på, ved vores 8 ansættelser i juni 2013, at lærerne havde de påkrævede linjefag til skolen. Dog har den ene lærer i 9. kl. ikke linjefag for udskoling, men til gengæld 30 års undervisningserfaring. Kompetenceudvikling for lærerne Der har været almindelig videndeling, men ingen lærere har været på specielle matematikkurser. Matematik indgik i aktionslæringen i årgangsteams. Matematikkarakterer afgangsprøven Hedegårdsskolen Ballerup Bundne prøvefag Matematik Færdighedsregning 5,4 6,5 5,5 6,7 Problemløsning 4,1 4,9 4,7 6,2 (Kilde: Center for Skoler og Institutioner) Matematikkaraktererne -3,0 og 2 fordelt på drenge og piger 2014 Matematik, problemløsning Matematik, færdighed 9. klasse Drenge Piger Drenge Piger Ikke til prøve I alt til prøve Elever i alt (Kilde: Center for Skoler og Institutioner) % der har opnået -3, 00 og 02 i forhold til samlet antal elever til prøve 29% 29% (Kilde: UNI-C Styrelsen for IT og Læring) 8 HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT 2014

9 Karakterfordelingen (%) i bundne prøvefag, Matematik Problemløsning Færdigheder n 2012 n 2013 n 2014 (Kilde: UNI-C Styrelsen for IT og Læring) Socioøkonomisk reference: Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, etnisk oprindelse samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer, hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre eller dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller ringere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. Karakterniveauet varierer fra år til år. Derfor vil også den socioøkonomiske reference være forskellig fra år til år. HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT

10 Socioøkonomisk reference 9. klasse 2010/11 9. klasse 2011/12 9. klasse 2012/13 9. klasser 2010/ /13 i gennemsnit Afgangsprøve Socioøkonomisk reference Forskel (* = signifikant) Afgangsprøve Socioøkonomisk reference Forskel (* = signifikant) Afgangsprøve Socioøkonomisk reference Forskel (* = signifikant) Afgangsprøve Socioøkonomisk reference Forskel (* = signifikant) Matematiske færdigheder Matematisk problemløsning 5,8 6-0,2 5,5 5,9-0,4 6,7 6,3 0, ,4 0,6 4,1 5,1-1* 5 5,2-0,2 5 5,1-0,1 (Kilde: UNI-C Styrelsen for IT og Læring) Nationale test (3. og 6. kl.) Testresultaterne for matematik for 3. klasse ligger for den største del omkring middelgruppen og ingen elever helt i top. Skolen har dog stadig en stor del elever, som ligger under middel. En af klasserne klarer sig flot med mange elever placeret i midterfeltet. 6. klassernes testresultater ser flotte ud. To af klasserne ligger med en stor del af eleverne i midterfeltet. En klasse skiller sig ud og ligger flot med en stor del over middel. Udviklingsproces på skolen Skolen har i dette skoleår arbejdet for at styrke årgangs-teamsamarbejdet ved at organisere, at teams har haft den fornødne tid til at mødes. Hvert team har haft en koordinator, som har bragt problemstillinger op på de fælles koordinatormøder som en del af udvikling og videndeling. Skolen har arbejdet efter bogsystemet Format, og dette er efterhånden implementeret fra 1. til 5. klassetrin. Skolens udviklingsindsats har været et stort fælles aktionsforløb. Hver årgang har haft besøg og hjælp fra en pædagogisk konsulent. Aktionerne har blandt andet haft matematik i anvendelse som en del af et forløb. Set med ledelsens øjne har det været udbytterigt. Vi har to lærere, som står for specialundervisningen for elever med vanskeligheder indenfor matematik. Skolens vurdering For at styrke faget matematik i højere grad har vi for kommende skoleår valgt en fagudvalgsformand for matematik. Fagudvalgsformanden skal sikre en bedre og større videndeling blandt matematiklærerne. Med den nye folkeskolelov, som træder i kraft i august 2014, skal der ligeledes være fokus på at bringe bevægelse ind i faget i endnu større grad. Faglærerne har arbejdet i fagteams og brugt hinanden til videndeling, og lærerne har ligeledes haft mulighed for sparring på årgangsmøderne. Vi vil have fokus på, at lærerne får sat individuelle læringsmål for alle eleverne, så alle udfordres og får endnu bedre matematikkompetencer. 10 HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT 2014

11 DANSK Dansk er et fokus i folkeskolereformen. Der er blandt andet opstillet følgende mål: andelen af de allerdygtigste elever i dansk skal stige år for år og andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og dansk skal reduceres år for år. Kommunens forpligtelse er yderligere skærpet af, at der indføres adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Dansk var også fokusområde i kvalitetsrapporten fra sidste skoleår, hvor der blev lavet det vi kaldte en 0-måling eller baseline, som en forberedelse på folkeskolereformen. Undervisning varetaget af lærere med linjefagsuddannelse 2 i dansk Årgang /14 13/14 13/14 12/13 Almen klasser på årgangen Klasser der undervises af lærer med linefagsuddannelse i dansk Andel af klasser under vist af lærer med linjefagsuddannelse i dansk Andel af klasser under vist af lærer med linjefagsuddannelse i dansk % 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 50% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 50% (Kilde: Skolens optælling) 2 Lærere uddannet før 1997 har kompetence til at undervise i dansk i klasse Ledelsens kommentar til dækningsgraden I forbinde med otte ansættelser i juni 2013 var ledelsen opmærksomme på, at lærerne havde de linjefag, som skolen havde behov for. En lærer, som havde den ældre uddannelse, førte til prøve året før (med et godt resultat), rykkede i 2013/14 på mellemtrinnet. Hun er en dygtig lærer, og vi forsøgte at få hende på linjefagsuddannelse fra i år, men uddannelsen blev ikke oprettet. Kompetenceudvikling for lærerne Alle 1. klasse lærere været på indskolingskurser i dansk, og alle lærere har været gennem flere aktionsforløb, (aktionslæring), hvor der har været fokus på målsætning og evaluering. HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT

12 Danskkarakterer afgangsprøven Hedegårdsskolen Ballerup Bundne prøvefag Dansk Læsning 5,0 6,0 5,4 6,3 Retskrivning 5,5 6,0 4,3 5,4 Skriftlig 5,5 6,8 6,5 6,1 Mundtlig 5,3 8,2 6,8 7,7 (Kilde: Center for Skoler og Institutioner) Danskkarakterer fordelt på drenge og piger Dansk, læsning Dansk, mundtlig 9. klasse Drenge Piger Drenge Piger Ikke til prøve I alt til prøve Elever i alt (Kilde: Center for Skoler og Institutioner) % der har opnået -3, 00 og 02 i forhold til samlet antal elever til prøve 19 % 20 % (Kilde: UNI-C Styrelsen for IT og Læring) 12 HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT 2014

13 Karakterfordelingen (%) i bundne prøvefag, Dansk Læsning Mundtlig Retskrivning Skriftlig n 2012 n 2013 n 2014 (Kilde: UNI-C Styrelsen for IT og Læring) HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT

14 Socioøkonomisk reference 9. klasse 2010/11 9. klasse 2011/12 9. klasse 2012/13 9. klasser 2010/ /13 i gennemsnit Afgangsprøve Socioøkonomisk reference Forskel (* = signifikant) Afgangsprøve Socioøkonomisk reference Forskel (* = signifikant) Afgangsprøve Socioøkonomisk reference Forskel (* = signifikant) Afgangsprøve Socioøkonomisk reference Forskel (* = signifikant) Læsning 4,9 5,2-0,3 5 5,5-0,5 6 5,9 0,1 5,3 5,5-0,2 Retskrivning 5,3 5,6-0,3 5,5 5,7-0,2 6 5,8 0,2 5,6 5,7-0,1 Skriftlig 7 6 1* 5,5 5,8-0,3 6,8 6,3 0,5 6,4 6 0,4 Mundtlig 7,2 6,8 0,4 5,3 6,4-1,1* 8,2 7,5 0,7 6,9 6,9 0 (Kilde: UNI-C Styrelsen for IT og Læring) Nationale test På 2. klassetrin ligger skolen samlet set på landsgennemsnit. Den ene klasse lidt over, mens den anden klasse er noget under gennemsnittet. Der arbejdes sammen med læsevejleder på et bedre resultat. I efteråret 2014 vil der blive taget en frivillig test, for at se om der er progression i udviklingen. Skolelederen vurderer, at vi samlet set på 4. klassetrin ligger lidt over gennemsnit. Dette er tilfredsstillende, idet vi er klar over, at den ene klasse stadig har nogle udfordringer. Denne klasse har dog været i tydelig fremgang det sidste år. Vi har en specialklasse på årgangen, som ligeledes er testet. På 6. klassetrin ligger vi på gennemsnit. Dog er der udfordringer i den ene klasse. Dette arbejdes der med og eleverne er delt op på ny, idet vi har delt eleverne efter ansøgning i performance international og idrætsklasse. Lokale test I skoleåret 2013/14 er der i Ballerup Kommune indført et nyt kommunalt læsetestsystem, hvor målsætningen har været: > At undersøge elevernes tekst- læseforståelse, for at få viden om elevernes forståelsesudbytte ved læsning af meningsfyldte tekster af alderssvarende sværhedsgrad. > At undersøge og følge elevernes læsekompetencer på alle årgange. > At finde elever med læseforståelsesproblemer tidligt. > At indføre et testsystem, som er it-baseret og dermed mindre ressourcekrævende ved opgørelsesarbejdet. > At sikre, at der lægger målrettede handleplaner for elever i læsevanskeligheder. > At bidrage til en højere grad af evalueringskultur. Eleverne testes kommunalt på ulige årgange 1., 3., 5. klassetrin med test fra Skriftsproglig udvikling og på 7. klassetrin med Tekstlæseprøve 2. Der er en specialklasse for indlæringsvanskeligheder på årgangen. På 8. klassetrin er den nationale test tilfredsstillende. Alle klasser ligger i den samlede vurdering på eller over landsgennemsnittet. Da vi i Ballerup Kommune kun har erfaringer for dette års testning med de nye test, sammenlignes tallene med forlagets normværdier, som er udarbejdet efter demografiske retningslinjer for udarbejdelse af normværdier. På næste side vises testresultaterne som grafer. Her er andelen af elever i læsevanskeligheder markeret med gråtoner. 14 HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT 2014

15 Den samlede vurdering af resultaterne for Hedegårdsskolen er: 1. årgang: Resultatet er over landsnormen. Dog kommer nogle elever langsomt fra start med deres læsning. 3. årgang: Resultatet er under landsnormen med færre dygtige læsere og flere elever som oplever læsevanskeligheder. 5. årgang: Resultatet er lidt over landsnormen. Dog er der markant færre Meget dygtige elever. 7. årgang: Resultatet adskiller sig fra landsnormen idet der er markant flere elever i læsevanskeligheder, flere middellæsere og færre rigtig dygtige elever. Udviklingsproces på skolen Lærerne har arbejdet mere med holddannelse, hvor eleverne deles på tværs af klasserne i kortere perioder. Dette er sket ved i perioder at lave fleksibel planlægning. Vi har søgt ved skemalægning for 2014/15 at parallellægge flere dansktimer på trinnet. Der anvendes evalueringsmetoder som test og logbog. Der arbejdes med faglig læsning, som alle har haft kursus i, og alle klasser arbejder jævnligt med cooperativ læring. Desuden har VAKS kurser vist sig at være særdeles værdifuldt for elever med deciderede læsevanskeligheder. Resultat af læsetest 1. årgang Hedegårds skolen Ballerup Landsnorm 3 19,7 57,6 18,2 1,5 3,3 23, ,6 5,7 10,6 42,3 40,2 6,1 0,7 3. årgang Hedegårds skolen Ballerup Landsnorm 7,7 16,9 36,9 33,8 4,6 3 12,9 35,6 38,8 9, årgang Hedegård skolen Ballerup Landsnorm 2,2 8,9 31,1 55,6 2,2 2 9,5 24,9 50,7 12, HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT

16 7. årgang Hedegårds skolen Ballerup Landsnorm 16,2 0,0 71,6 0,0 12,2 9,2 1,3 70,9 0,2 18, % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% årgang: n Før-fasen n Erkendelsen n Stabilisering n Beherskelse n Automatisering 7. årgang: n Svingende læsetempo, usikre læseresultater, klart under middel n Langsomt læsetempo, svingende læseresultater n Godt læsetempo, svingende læseresultater n Langsomt læsetempo, sikre resultater n Godt læsetempo, sikre resultater, klart over middel Vi indkøbte fra starten af 2013/14 30 ipads. Disse anvendes meget i undervisningen ligesom Crombooks på mellemtrinnet har været en succes. På 8. og især 9. klassetrin har en bestemt lærer trænet decideret prøveforberedende undervisning med de mere svage elever. Skolens vurdering På Hedegårdsskolen har vi meget dygtige lærerkræfter, der sætter læringsmål for eleverne. Vi er naturligvis udfordret i forhold til skolens socioøkomiske index. Det er noget vi ved, men vi arbejder efter, at alle skal lære så meget de kan. Årgangsteamene har det som mål, fx da vi i foråret arbejdede med visioner i forbindelse med reformen. Ledelsen vil følge udviklingen nøje, idet vi vil arbejde for at løfte de svage elever. børn et konstruktivt samspil fremtidens skole lærere og pædagoger forældre og børn optimal læring 16 HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT 2014

17 ENGELSK Med folkeskolereformen sker en styrkelse af sprogfagene og der indføres engelsk fra 1. klasse. Der laves i år en statusmåling på faget engelsk. Kompetenceudvikling for lærerne Vi har haft seks lærere på indskolings engelskkursus som forberedelse til den nye folkeskole. Undervisning varetaget af lærere med linjefagsuddannelse 1 i engelsk Årgang /14 13/14 13/14 Almen klasser på årgangen Klasser der undervises af lærer med linjefagsuddannelse i engelsk Andel af klasser under vist af lærer med linjefagsuddannelse i engelsk % 100% 100% 100% 100% 100% 100% (Kilde: Skolens optælling) 1 Lærere uddannet før 1997 har kompetence til at undervise i engelsk i klasse Engelskkarakterer afgangsprøven Hedegårdsskolen Ballerup Bundne prøvefag Engelsk Mundtlig 5,3 7,4 7 8 (Kilde: Center for Skoler og Institutioner) HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT

18 Engelskkarakterer fordelt på drenge og piger Engelsk, mundtlig 9. klasse Drenge Piger Ikke til prøve 1 3 I alt til prøve Elever i alt 56 (Kilde: Center for Skoler og Institutioner) % der har opnået -3, 00 og 02 i forhold til samlet antal elever til prøve 15 % (Kilde: UNI-C Styrelsen for IT og Læring) Karakterfordelingen (%) i bundne prøvefag, Engelsk Mundtlig n 2012 n 2013 n 2014 (Kilde: UNI-C Styrelsen for IT og Læring og Center for Skoler og Institutioner) Nationale test Samlet set er klasserne på landsgennemsnit. Den ene klasse lidt under, den anden lidt over og den 3. klasse på gennemsnit. Der skal arbejdes med den ene klasse i flere fag og med elevernes indstilling. Vi har i foråret indgået aftaler med forældre og elever fra denne klasse om netop elevernes indstilling til skole. Udviklingsproces på skolen Der anvendes evalueringsmetoder som test og logbog. Der arbejdes med faglig læsning, som alle lærere har haft kursus i, og alle klasser arbejder jævnligt med cooperativ læring. Digitale midler anvendes i undervisningen som en naturlig del. Vi vil gerne være bedre, og ledelsen vil fortsat følge de nationale test nøje og forholde sig til de læringsmål, der bliver sat for engelsktimerne. 18 HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT 2014

19 På skolen arbejder vi med internationale kontakter skabt gennem lærerbesøg i fx Skotland og Brandenburg i Tyskland. Vores internationale koordinator har været med på rejsen og i Skotland sammen med en af skolens engelsklærere. Der er skabt kontakt til klasser i Skotland og Tyskland, og man skriver sammen på engelsk. Vores kommende 8. klasse skal til Brandenburg og have skoledag med klasser på en skole, hvor de mest skal tale engelsk sammen. Naturligvis vil nogle forsøge sig på tysk. Vi har i øvrigt haft besøg af amerikanske lærere, der gennem nogle uger har undervist nogle af vores klasser. KLAR TIL UDDANNELSE Klar til uddannelse var tema i rapporten fra 2012/13 og er et tema, der går igen. Ballerup Kommune har en målsætning om, at alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Et af de indsatsområder, som udsprang af sidste års kvalitetsrapport var et fokus på at alle elever går op til afgangsprøve. Dette vil der blive fulgt op på under dette tema. Skolens vurdering Vi er godt med i engelsk, og der er på skolen skabt mulighed for samarbejde og videndeling på tværs af klasser og årgange. Der sættes mål for undervisningen og evalueres for elevernes læring. Overgangsfrekvens Hedegårdsskolen Ballerup 2013 (66 elever) 2014 (68 elever) klasse Erhvervsuddannelse Gymasial uddannelse Individuel uddannelse Produktionsskole Andet 0 2 Arbejde 0 1 Ej udfyldt Total * Overgangsfrekvens *At tallet ikke er 100 skyldes afrundinger (Kilde: UU Vestegnen) HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT

20 Karaktergennemsnit 9. kl. Hedegårdsskolen Ballerup Bundne prøvefag Dansk Læsning 5,0 6,0 5,4 6,3 Retskrivning 5,5 6,0 4,3 5,4 Skriftlig 5,5 6,8 6,5 6,1 Mundtlig 5,3 8,2 6,8 7,7 Engelsk Mundtlig 5,3 7,4 7,0 8 Matematik Færdigheds regning 5,4 6,5 5,5 6,7 Problemløsning 4,1 4,9 4,7 6,2 Fysik/kemi Praktisk/ mundtlig 5,1 6,2 6,2 6,5 (Kilde: UNI-C Styrelsen for IT og Læring) Socioøkonomisk reference 9. klasse 2010/11 9. klasse 2011/12 9. klasse 2012/13 9. klasser 2010/ /13 i gennemsnit Afgangsprøve 6 5,1 6,4 5,9 Socioøkonomisk reference Forskel (* = signifikant) 5,9 5,7 6,1 6 0,1-0,6* 0,3-0,1 (Kilde: UNI-C Styrelsen for IT og Læring) Andelen af elever, der går op til afgangsprøve Fag Antal elever fritaget Andel elever til prøve Dansk Læsning 2 96 Retskrivning Skriftlig Mundtlig Engelsk Mundtlig Matematik Færdigheds regning Problemløsning Fysik/kemi Praktisk/ mundtlig (Kilde: Skolens optælling) 20 HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT 2014

21 Skolens vurdering Skolen har arbejdet målrettet med at alle elever skulle gå op til prøve. Det er lykkedes i de fleste tilfælde. VISIONSPULJEPROJEKT: ØGET ELEVFREMMØDE Visionspuljeprojektets formål var at øge elevernes tilstedeværelse i samarbejde med forældre og elever ved at: > At udarbejde principper og handleplaner for øget elevtilstedeværelse. > At styrke fællesskaber i klassen. > At udvikle læringsmiljøer, der gennem motivation fastholder børnenes tilstedeværelse og læring i skolen. > Øget læring for alle. Eleverne på Hedegårdsskolen havde sidste skoleår et fravær på gennemsnitligt 14 %, heraf 4 % lovligt fravær. Alle tre 8. klasser har deltaget i et projekt omkring autentisk undervisning. Klasserne har bl.a. haft samarbejde med CPH West og har eksempelvis haft et større projekt Fra jord til bord eller Grisen. Det var et fantastisk projekt, hvor eleverne i samarbejde med slagteriskolen i Roskilde, arbejdede med en nyslagtet gris, som endte med etablering af restaurant med et udvalg af mange forskellige retter. Der var PR- folk, fotografer, slagtere, kokke, tjenere og økonomer. Et stort anlagt projekt, hvor forældre naturligvis var gæster i restauranten. I forbindelse med visionsdagene på skolen, er denne idé allerede adopteret af de nuværende 8. klasser, ligesom andre klasser satser på gøremålsundervisning (kombination af teori og praksis). Skolebestyrelsen har i samarbejde med lærerne udarbejdet et nyt princip for, hvordan man forholder sig ved elevfravær. Det betyder, at forældre og lærere skal være i kontakt allerede ved første sygefraværsdag. Desuden er der ændrede regler for det såkaldte lovlige fravær. HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT

22 Hovedafsnit 2: ALLE BØRN SKABER FÆLLESSKABER I SKOLEN ELEVERNES TRIVSEL Elevernes trivsel er et fokus i folkeskolereformen. Målet er, at elevernes trivsel skal øges. Som en konsekvens af fokusområdet i sidste års kvalitetsrapport skal alle skoler i løbet af skoleåret 2013/14 gennemføre en måling af elevernes trivsel. Elementer fra denne måling vil indgå i kvalitetsrapporten. I Ballerup Kommune har vi valgt, at alle skoler skal anvende Termometeret til måling af undervisningsmiljøet. Termometeret er redskab, som Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) har udviklet, der kan kortlægge undervisningsmiljøet set med elevernes øjne. Termometeret er et elektronisk spørgeskema, som kan målrettes elever på forskellige klassetrin, med spørgsmål inden for trivsel, fagligt læringsmiljø, sundhed, fysiske og æstetiske rammer samt indeklima. I skemaet nedenfor er en beskrivelse af, hvordan elevernes besvarelser samlet fordeler sig inden for temaet trivsel. Trivselstemaet består af en række undertemaer, som eleverne har vurderet ved at besvare et varierende antal spørgsmål for hvert undertema. Figuren opsummerer alle elevernes besvarelser af de spørgsmål, der indgår i temaet trivsel. Øverst er den gennemsnitlige score (forkortet Gns) for det samlede tema. Herunder vises den gennemsnitlige score for undertemaerne. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 5 er det mest positive og 1 det mindst positive gennemsnit. Den farvede graf viser elevernes besvarelser opgjort i procent på totalen for temaet trivsel og undertemaerne. I kvalitetsrapporten har vi valgt at anvende opsamlingen på elevernes trivsel, for at få et sammenligningsgrundlag på tværs. Resten af undervisningsmiljøvurderingen samt skolens handleplan skal være tilgængelig på skolens hjemmeside. fremtidens skole udvikling pædagogisk praksis skolen udgør en frugtbar ramme fornyelse 22 HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT 2014

23 Elevernes trivsel Antal elever i undersøgelsen: 471 Antal besvarelser: 471 Delvist gennemførte: 1 elev Ikke besvaret: 9. klasse: klasse: 44 Svarprocent: 77 % (93%) Er du glad for at gå i skole Klassen og venskaber Tryghed Mobning og alvorligt drilleri Lærer-elev relation % 25% 50% 75% 100% n Meget positiv n Positiv n Neutral n Mindre positiv n Negativ Opfølgning på målingen: Undersøgelsen blev udført i maj/juni måned 2014, hvilket har bevirket, at 9. klasserne ikke fik besvaret undersøgelsen. 0. klasserne besvarede heller ikke undersøgelsen. Resultatet af undersøgelsen bliver taget op i elevrådet, og de er med til at komme med forslag til handleplan. Herefter behandles det i skolebestyrelsen, som også kommer med deres forslag. Derudover laver alle klasser trivselsplaner, der etableres lege/spisegrupper i indskolingen og på mellemtrinnet. Ved skolestart for både børnehaveklasser og 1. klasser bliver det kraftigt fremhævet, at klassernes trivsel er yderst vigtig, og at forældrene har et stort ansvar på dette område. Pædagogerne har på 3. klassetrin kørt et forløb om konflikthåndtering, hvilket har været yderst positivt for elevernes trivsel. I de tilfælde, hvor trivslen ikke er så god hentes hjælp udefra til løsning af problemet. Endvidere har Center for Børne- og Ungerådgivnings pædagogiske vejleder været tilknyttet flere klassetrin. Skolens vurdering: Som tidligere undersøgelser viser dette års undersøgelse, at eleverne generelt er glade for at gå i skole. Selv om målingen viser et pænt resultat, er det til stadighed et emne, som behandles seriøst både i klasserne, elevrådet, skolebestyrelsen og blandt alle ansatte. HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT

24 ELEVERNES FREMMØDE At eleverne kommer i skole er afgørende for, at de udvikler sig fagligt og manglende fremmøde kan være tegn på mistrivsel. Det er derfor vigtigt at skolerne følger op på fremmødet. Skolens vurdering På trods af at elevernes fravær har været et indsatsområde på skolen, er der sket en stigning. Det er specielt det ulovlige fravær, der er steget. Skolen har i samarbejde med skolebestyrelsen lavet et princip der hedder, at skolen og hjemmet skal have kontakt fra første dag, eleven er fraværende. Derudover er der blevet tilknyttet en forebyggende socialrådgiver til skolen, som også tager kontakt til de familier, hvis børn har meget fravær. Endvidere fortsætter skolen med at indkalde forældre til samtale hvis eleven har meget fravær eller mange enkelt dage. Mange forældre i vores område holder ferie udenfor skolens ferieperiode. Ved disse ansøgninger bliver det ikke bevilget men familierne tager afsted alligevel. Disse forsømmelser bliver indberettet som ulovligt fravær. Endvidere har vi en del elever der ikke kommer tilbage fra ferie når skoleåret starter. Det er oftest elever af anden etnisk baggrund. Fraværsstatistik Hedegårdsskolen Sygdom i % Ekstraordinær frihed i % Ulovligt fravær i % Alle fraværstyper i % I dage svarer det til 2011/2012 4,7 2,0 0,6 7,3 14,6 2012/2013 3,9 1,6 0,4 5,9 11,8 2013/14 4,1 1,7 1,2 7,0 14,0 Ballerup 2013/14 3,2 1,7 1,2 6,1 12,2 (Kilde: Center for Skoler og Institutioner) 24 HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT 2014

25 Hovedafsnit 3 SKOLEN MESTRER FORNYELSE ORGANISATIONSUDVIKLING Udvikling af teamsamarbejde En stor del af visionspuljen for skoleåret 2013/14 blev brugt til udvikling af det professionelle årgangsteamsamarbejde på skolerne. Alle almenskolerne har derfor været i gang med en indsats i forhold til team. Skoleudvikling for os har været at sætte fokus på årgangsteam og på, hvordan teams skulle organiseres, få brugbare teamværktøjer samt bringe deres vision i spil. Vi har haft udviklingsaftner med hjælp fra UCC, været på pædagogisk weekend og haft et langt og godt aktionslæringsforløb med hjælp fra konsulenterne. Vi har implementeret koordinatorer på samtlige årgange. Det har været en god måde at kommunikere på, og det sikrer, at alle teams udvikler sig. Vi har fx haft fokus på læsebånd, aktionslæring og udvikling af skolereformen. Kompetenceudvikling af skolelederne En del af visionspuljen for skoleåret 2013/14 blev anvendt til et kompetenceudviklingsforløb for skolelederne. Forløbet bestod af to diplommoduler: Ledelse, af forandrings- og udviklingsprocesser i offentlige organisationer og Innovationsledelse i offentlige organisationer. Formålet var, at udvikle skoleledelsernes kompetencer til at kunne handle ledelsesprofessionelt på skolens udfordringer. Når vi skal gennemføre folkeskolereformen er det vigtigt, at de forskellige lederniveauer lykkes med hhv. den strategiske ledelse og den faglige pædagogiske ledelse tæt på kerneopgaven. Kompetenceudviklingsforløbet har derfor også været en del af forberedelse af implementering af reformen. Ud over de to diplommoduler har skolelederne deltaget i et fælleskommunalt forløb arrangeret af KL specifikt i forhold til implementering af folkeskolereformen. Vores vurdering er, at rigtig mange teams er nået langt med implementering af reformen og har nået at konstituere sig i forhold til den nye folkeskole. Næste skridt er, at udvikle koordinatorerne, så de er godt rustet til de mange årgangsmøder og hermed opkvalificere mødekulturen. I den forbindelse har vi i uge 32 haft fokus på teamets rollefordeling og forventninger til hinanden. Her har teamet bl.a. planlagt, hvordan de vil anvende DSA, specialundervisning og Ifu- ressourcen (ikke fagdelt undervisning) det kommende skoleår. Der er ingen tvivl om, at de to diplommoduler har haft stor indvirkning på ledelsens egen forståelse af ledelsesteamet. Vi er tydeligvis blevet mere bevidste om vores roller, og har særligt taget leadership pipeline til os som organisationsmodel. Det har bl.a. medført, at vi allerede sidste år indførte årgangsteamkoordinatorer. Dette har været en klar styrke af hele vores organisation. Modellerne fra kurserne i forhold til visioner og forandringer, er blevet anvendt, og især 4D modellen har været et vigtigt redskab ved skoleudviklingsdagene i forhold til skolereformen. HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT

26 Det største mærkbare resultat af kompetenceudviklingsforløbet er, at vi har fået et fælles sprog og brugbare værktøjer. Eksempelvis er narrativ tilgang til udfordringer organisationsmæssigt og i forhold til den enkelte medarbejder en metode, vi har taget til os. FORBEREDELSE AF FOLKESKOLEREFORMEN Hovedelementerne i reformen er: > En længere og mere varieret skoledag. > Motion og bevægelse på alle klassetrin min. 45 minutter hver dag. > Mere faglig undervisning. > Indførelse af understøttende undervisning. > Kort status i forhold til implementering af folkeskolereformen. Skoleudviklingsgruppen og ledelsen satte herefter særligt fokus på 3 områder: > Alle skal blive så dygtige de kan. > Autentisk undervisning, som vi døbte gøremålsundervisning. > Fokus på trivsel, hvor store børn hjælper små børn. På to udviklingsdage arbejdede årgangsteam med disse områder og lavede handleplaner for disse. Samtidig indførte vi toninger på 7. klassetrin, idet eleverne har meldt sig på performenceklasse, international klasse eller idrætsklasse Dette forløb er sat i gang fra august. I løbet af foråret arbejdede 3 udvalg med henholdsvis: > Bevægelse i fagene. > Understøttende undervisning. > Arbejdspladser til lærerne. Gennem foråret planlagde vi udviklingsdage for medarbejderne i skole og BFO. Der var fællesdage, hvor vi forholdt os til læringsmål og tydeliggørelse af læringsmål for hver enkelt elev. Aktionslæringen blev ligeledes bundet op på læringsmål. Desuden havde vi fællesdage med fokus på: > Alle elever skal blive så dygtige, de kan. > Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. > Trivslen skal styrkes. Udvalgenes arbejde blev fremlagt på en fælles aften for skole, BFO og klub. I uge 32 har lærerne forberedt sig grundigt, og vi har haft en udviklingsdag med yderligere styrkelse af årgangsteamet. Med mere selvstyring af bl.a. DSA-timer og supplerende undervisning samt holddannelse. I samme uge havde skolen kursus i bevægelse i fagene. Det var en stor succes, og lærerne er kommet rigtig godt i gang. Vi er kommet godt i gang, velvidende at der er masser af hurdler, vi skal igennem. Vi kommer til at udvikle os i forhold til reformen gennem de næste mange år. Især klubpædagoger er kommet på en stor opgave med mange helt nye børn, og det har vist sig fra starten, at det er svært at skabe mødetid mellem årgangsteam og klubpædagoger, da tiden lige nu anvendes til understøttende undervisning, for at få mere struktur på denne. 26 HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT 2014

27 MEDARBEJDERNES FREMMØDE På samme måde som at elevernes fremmøde er afgørende i forhold til elevernes læring er det også afgørende at medarbejderne er til stede, så undervisningen kan gennemføres som planlagt. Derfor inddrages måling af medarbejdernes fravær i kvalitetsrapporten. Fraværsstatestik Hedegårdsskolen Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Kortvarigt sygefravær * 0,5% 5,6% 5,1% 4,1% 4,2% 2,1% 5,2% 8,5% 5,2% 3,9% 5,1% Langvarigt sygefravær * 0,8% 0,0% 0,0% 3,0% 0,0% 2,7% 1,8% 1,4% 3,7% 1,2% 0,0% Sygefraværspct. i alt 1,3% 5,6% 5,1% 7,1% 4,2% 4,7% 7,0% 9,9% 8,9% 5,1% 5,1% Sygfravær, dagsværk Alle skoler i Ballerup Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Kortvarigt sygefravær * 2,3% 5,0% 3,9% 3,9% 4,1% 3,1% 2,5% 3,2% 3,0% 3,3% 1,7% Langvarigt sygefravær * 1,4% 2,2% 2,1% 5,0% 3,1% 4,6% 3,6% 3,4% 3,4% 2,2% 2,7% Sygefraværspct. i alt 3,7% 7,2% 6,0% 8,9% 7,2% 7,7% 6,0% 6,6% 6,4% 5,5% 4,4% * Omfatter kun afsluttede sygeperioder. Langvarigt sygefravær: Sygeperiode på 10 dage og derover. Sygefraværsprocenten er et udtryk for, hvor mange timer medarbejderne har været sygemeldt i forhold til, hvor mange de har været på arbejde. Derfor kan det samme antal sygedage resultere i forskellig fraværsprocent afhængig af, hvor mange arbejdsdage der er i en måned. (Kilde: Ballerup Kommunes LIS) Skolen vurderer, at sygefraværet er for højt. Gennemsnittet for hele året er 5,3 %. Fremover vil vi have opfølgning på fraværet flere gange om året. Derudover har ledelsen løbende kontakt til de ansatte ved sygefravær over 3 dage. Der har været en del ansatte, der har været delvis syg/ delvis rask. Dette er valgt for at forebygge en evt. langtidssygemelding. Af egentlige langtidssygemeldinger er der kun en enkelt der decideret er arbejdsrelateret. De andre har enten været en blanding af presset hjemmesituation og deraf presset arbejdssituation samt reel sygdom. HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT

28 ANBEFALINGER OG AFSÆT Hedegårdsskolen har fået anerkendelse for > En meget flot tilrettelæggelse af folkeskolereformens forskellige elementer. > En god forberedelse og implementering af Det pædagogiske Læringscenter (PLC). > Høj linjefagsdækning efter en målrettet indsats. Skolen har fået følgende anbefalinger > At fortsætte det flotte arbejde med implementering af folkeskolereformen - en overordnet plan med milepæle, tegn og succeskriterier. > At have fokus på indholdet i den understøttende undervisning. > Fokus på at gøre alle elever uddannelsesparate, så de kan gå videre efter 9.klasse. > Der skal formuleres et nyt arbejdsgrundlag for specialklasserne, der tydeligt sætter retning for tilbuddet og som stiller krav om nationale test og afgangsprøver som en rettighed for alle børn. 28 HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT 2014

29 BILAG Karaktergennemsnit 9. kl. Hedegårdsskolen Ballerup Bundne prøvefag Dansk Læsning 5,0 6,0 5,4 6,3 Retskrivning 5,5 6,0 4,3 5,4 Skriftlig 5,5 6,8 6,5 6,1 Mundtlig 5,3 8,2 6,8 7,7 Engelsk Mundtlig 5,3 7,4 7 8 Matematik Færdighedsregning 5,4 6,5 5,5 6,7 Problemløsning 4,1 4,9 4,7 6,2 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 5,1 6,2 6,2 6,5 Prøvefag til udtræk Engelsk Skriftlig 5,9 6 Tysk tilbudsfag Skriftlig 4,9 5,3 Mundtlig 6,0 7,0 Fransk tilbudsfag Skriftlig 7,9 Kristendomskundskab Mundtlig 6,1 6,4 Historie Mundtlig 6,8 5,7 6,7 Samfundsfag Mundtlig 6,5 Matematik Mundtlig 6,2 7,5 Geografi Skriftlig 6,5 5,9 7,6 Biologi Skriftlig 5,1 6,3 5,0 7,4 Vurderinger og evalueringer Obligatorisk projektopgave 5,8 7,4 6,5 7,3 HEDEGÅRDSSKOLEN BILAG

30 Elev og klassetal 2011/ / /14 Elever Klasser Kvotient Elever Klasser Kvotient Elever Klasser Kvotient 0. kl , , ,0 1. kl , , ,0 2. kl , , ,0 3. kl , , ,0 4. kl , , ,3 5. kl , , ,0 6. kl , , ,0 7. kl , , ,3 8. kl , , ,7 9. kl , , ,0 I alt , , ,4 Spec. afd , , ,0 ialt (Kilde: Center for Skoler og Institutioner) Elever i visiterede tilbud Antal børn i visiterede tilbud 2011/ / /14 Andel af alle Antal børn i visiterede Andel af alle Antal børn i vi årige tilbud 6-16 årige siterede tilbud Andel af alle 6-16 årige Hedegårds skolen 43 6,6% 43 6,5% 46 7,0% Total 404 6,0% 355 5,3% 336 5,0% (Kilde: Center for Børne- og Ungerådgivning) 30 HEDEGÅRDSSKOLEN BILAG 2014

31 Andel af tosprogede elever pr Hedegårdsskolen Antal elever 191 elever 181 elever 161 elever Procent af alle elever 32% 31% 28% Andel af tosprogede elever i Ballerup Kommune 16% 16% 16% (Kilde: Center for Skoler og Institutioner) Andel børn i privatskole Andel børn i distriktet som går på privateller efterskole pr ,8% (Kilde: Center for Skoler og Institutioner) HEDEGÅRDSSKOLEN BILAG

32 Ballerup Kommune Hold-an Vej Ballerup ballerup.dk Grafisk design: Bjerre, Koch & Falk

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

EGEBJERG SKOLEN KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015

EGEBJERG SKOLEN KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015 EGEBJERG SKOLEN KVALITETS RAPPORT 2014 JANUAR 2015 INDHOLD 3 3 5 6 7 7 11 16 18 20 20 21 21 22 22 23 23 24 24 25 INDLEDNING Opbygning af kvalitetsrapporten PRÆSENTATION AF SKOLEN OG SKOLEÅRET 2013/14 Opfølgning

Læs mere

MÅLØV SKOLE KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015

MÅLØV SKOLE KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015 MÅLØV SKOLE KVALITETS RAPPORT 2014 JANUAR 2015 INDHOLD 3 3 5 5 7 7 11 17 20 22 23 23 24 25 25 26 27 28 28 29 INDLEDNING Opbygning af kvalitetsrapporten PRÆSENTATION AF SKOLEN OG SKOLEÅRET 2013/14 Opfølgning

Læs mere

RUGVÆNGETS SKOLE KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015

RUGVÆNGETS SKOLE KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015 RUGVÆNGETS SKOLE KVALITETS RAPPORT 2014 JANUAR 2015 INDHOLD 3 3 5 5 7 7 11 16 19 22 22 24 25 25 26 26 27 28 28 29 INDLEDNING Opbygning af kvalitetsrapporten PRÆSENTATION AF SKOLEN OG SKOLEÅRET 2013/14

Læs mere

ORDBLINDE INSTITUTTET KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015

ORDBLINDE INSTITUTTET KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015 ORDBLINDE INSTITUTTET KVALITETS RAPPORT 2014 JANUAR 2015 INDHOLD 3 3 5 7 8 8 11 16 19 21 21 23 24 24 25 25 26 26 27 INDLEDNING Opbygning af kvalitetsrapporten PRÆSENTATION AF SKOLEN OG SKOLEÅRET 2013/14

Læs mere

ROSENLUND SKOLEN KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015

ROSENLUND SKOLEN KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015 ROSENLUND SKOLEN KVALITETS RAPPORT 2014 JANUAR 2015 INDHOLD 3 3 5 6 7 7 11 16 19 22 22 24 25 25 26 27 28 29 29 30 INDLEDNING Opbygning af kvalitetsrapporten PRÆSENTATION AF SKOLEN OG SKOLEÅRET 2013/14

Læs mere

KASPER SKOLERNE KVALITETS RAPPORT

KASPER SKOLERNE KVALITETS RAPPORT KASPER SKOLERNE KVALITETS RAPPORT 2014 INDHOLD 3 3 5 7 8 8 11 14 16 19 19 21 23 23 24 24 25 25 26 INDLEDNING Opbygning af kvalitetsrapporten PRÆSENTATION AF SKOLEN OG SKOLEÅRET 2013/14 Opfølgning på kvalitetsrapporten

Læs mere

ØSTERHØJ SKOLEN KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015

ØSTERHØJ SKOLEN KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015 ØSTERHØJ SKOLEN KVALITETS RAPPORT 2014 JANUAR 2015 INDHOLD 3 3 5 6 7 7 11 16 18 21 21 23 24 25 25 26 27 28 28 29 INDLEDNING Opbygning af kvalitetsrapporten PRÆSENTATION AF SKOLEN OG SKOLEÅRET 2013/14 Opfølgning

Læs mere

LUNDEBJERG SKOLEN KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015

LUNDEBJERG SKOLEN KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015 LUNDEBJERG SKOLEN KVALITETS RAPPORT 2014 JANUAR 2015 INDHOLD 3 3 5 6 8 8 12 17 20 22 23 23 24 26 26 27 28 29 29 30 INDLEDNING Opbygning af kvalitetsrapporten PRÆSENTATION AF SKOLEN OG SKOLEÅRET 2013/14

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

HØJAGER SKOLEN KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015

HØJAGER SKOLEN KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015 HØJAGER SKOLEN KVALITETS RAPPORT 2014 JANUAR 2015 INDHOLD 3 3 5 6 8 8 13 18 21 23 24 24 26 27 27 28 30 31 31 32 INDLEDNING Opbygning af kvalitetsrapporten PRÆSENTATION AF SKOLEN OG SKOLEÅRET 2013/14 Opfølgning

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

FÆLLES RAPPORT KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015

FÆLLES RAPPORT KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015 FÆLLES RAPPORT KVALITETS RAPPORT 2014 JANUAR 2015 INDHOLD 3 3 5 5 7 7 11 17 20 23 25 25 27 29 29 30 30 32 33 33 35 INDLEDNING Opbygning af kvalitetsrapporten OPFØLGNING PÅ KVALITETSRAPPORTEN FOR 2012/13

Læs mere

GRANTOFTE SKOLEN KVALITETS RAPPORT

GRANTOFTE SKOLEN KVALITETS RAPPORT GRANTOFTE SKOLEN KVALITETS RAPPORT 2014 INDHOLD 3 3 5 6 7 7 11 16 19 22 23 23 23 24 24 26 27 28 28 29 INDLEDNING Opbygning af kvalitetsrapporten PRÆSENTATION AF SKOLEN OG SKOLEÅRET 2013/14 Opfølgning på

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1 Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 AK10VET FAXE KOMMUNES 10. KLASSER Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Fårvang Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Ordblindeinstituttet 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Overgangsfrekvenser... 3 1.2 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 3 1.3 Karakterfordelingen...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Læringssamtale med X Skole

Læringssamtale med X Skole Læringssamtale med X Skole - Dagsorden Tid og sted: Tirsdag d. 17. maj 2016, kl. 10.30 12.30. Rådhuset, Søvej 1, 8600 Silkeborg, 2. sal, lokale A233 Deltagere: Skoleleder Xxxx, pædagogisk leder Xxxxx,

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Bevillingsområde 30.30 Folkeskole Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Højagerskolen 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Rosenlundskolen 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. kl. 08.30 Side 1 af 6 Sagsbeskrivelse

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler

Læs mere

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 28-02-2019 Statusnotat for skoleåret /2018 Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 1 Indhold Statusnotat /2018...2 Indledning...2 Mål og resultatmål...2 Trivsel...3 Elevernes trivsel skal øges...3 Trivsel i

Læs mere

KVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17

KVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17 KVALITETSRAPPORT for Balleskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Kibæk skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014

Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014 Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014 BØRNE- OG SKOLEFORVALTNINGEN BILAG1 KARAKTERGENNEMSNIT Indhold Karaktergennemsnit Formål... 4 Om data... 4 Bundne prøvefag... 5 Dansk... 5 Matematik... 6 Karaktergennemsnit

Læs mere

1: Resultater Nationale test:

1: Resultater Nationale test: SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 10. november 2017 Sagsid: 17.00.00-A00-5-17 Udviklingen i de faglige resultater i dansk og matematik i Ballerup Kommune Dette notat beskriver følgende: 1. Udvalgte

Læs mere

Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N

Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes

Læs mere

Statusrapport. Gladsaxe Kommunes skolevæsen

Statusrapport. Gladsaxe Kommunes skolevæsen Statusrapport Gladsaxe Kommunes skolevæsen 1 Indhold Indledning... 3 Helhedsvurdering... 3 Nationale målsætninger... 4 Lokale målsætninger... 6 Beskrivelse af større indsatser på skoleområdet... 6 Faglighed

Læs mere

Godkendelse af Kvalitetsrapport behandling

Godkendelse af Kvalitetsrapport behandling Punkt 5. Godkendelse af Kvalitetsrapport 2018-2. behandling 2018-003138 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender Kvalitetsrapport 2018. Kristoffer Hjort Storm var fraværende. Magistraten anbefaler

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Center Børn og Unge Journalnr: 17.01.00-A00-3-16 Ref.: Helle Grynderup Dato: 03-11-2016 Baggrund Børne- og Ungdomsudvalget godkendte

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018 Punkt 6. Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender 2. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. Beslutning: Godkendt. Kristoffer Hjort Storm

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Fagcenter for Læring og Trivsel Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Skoledelen Indholdsfortegnelse Katrinedalskolen...5 Indledning...6 Resultatoplysninger...6 Karaktergennemsnit,

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport

Den kommunale Kvalitetsrapport Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

GRAN KVALITETSRAPPORT 2013 TOFTE SKOLEN

GRAN KVALITETSRAPPORT 2013 TOFTE SKOLEN GRAN TOFTE SKOLEN KVALITETSRAPPORT 2013 INDHOLD 3 3 3 5 5 6 6 9 13 16 17 17 17 18 19 19 20 21 21 21 22 23 24 24 25 INDLEDNING Ny opbygning af kvalitetsrapporten - læsevejledning Ramme for kvalitetsrapporten

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Timring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Kjellerup Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Kjellerup Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Kjellerup Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Beskrivelse af opgaver

Beskrivelse af opgaver Bevillingsramme 30.30 Folkeskolen Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gjellerupskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

Resultatrapport - Hvidebækskolen

Resultatrapport - Hvidebækskolen Resultatrapport - Hvidebækskolen Indhold Indledning... 2 Præsentation af skolen... 2 Skolens analyse og vurdering af data... 2 Elevtal... 2 Personale... 3 Fravær... 3 Elevernes trivsel... 4 Undervisning...

Læs mere

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 20. november 2017 Sagsnr. 2017-0351770 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater

Læs mere

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ALLE ELEVER SKAL BLIVE SÅ DYGTIGE SOM DE KAN... 4 FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FAGLIGE RESULTATER... 5

Læs mere

Samlet skolerapport. Side 1 af 73. Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato:

Samlet skolerapport. Side 1 af 73. Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport for skolevæsenet i

Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport 2016-2017 for skolevæsenet i Furesø Kommune www.furesoe.dk Udgivet: 24. april 2018 Redaktion: Center for Dagtilbud og

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Tjørring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 1. november 2018 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 BUU

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013. Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse

Læs mere

I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan.

I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 04-02-2016 Sagsnr. 2015-0190016 Bilag 3. Rammer for lokale handlingsplaner I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Stokkebækskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Dybkærskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Dybkærskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Dybkærskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til

Læs mere

Evalueringsdesign for realisering af skolereformen

Evalueringsdesign for realisering af skolereformen GLADSAXE KOMMNE Skoleafdelingen Den 17. oktober 2014 Mads Aagaard og Kasper Willems Evalueringsdesign for realisering af skolereformen Den 19. marts 2014 besluttede Byrådet grundlaget for Realisering af

Læs mere

Nøgletal for kerneområdet Læring og Trivsel

Nøgletal for kerneområdet Læring og Trivsel FAGCENTER FOR LÆRING & TRIVSEL Dato: 23. november Nøgletal for kerneområdet Læring og Trivsel Faglige resultater i Folkeskolen skoleåret -17 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse folkeskoler

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

Bilag 8.1 Faglige kvalitetsresultater for 9. klasser i skoleåret 2015/2016

Bilag 8.1 Faglige kvalitetsresultater for 9. klasser i skoleåret 2015/2016 En gennemgang af Egebjergskolens faglige niveau i 9. klasse jf. kvalitetsrapporten 2.0, dækkende de tre skoleår 2013/2014, 2014/2015 og 2015/2016, for så vidt angår: Procentvis andel af elever i 9. klasse

Læs mere

Center for Børn og Undervisning

Center for Børn og Undervisning Center for Børn og Undervisning Dato 21. februar 2017 Konsulent Finn Sonne Holm Kvalitetsrapport 2015/2016 Rammer for de lokale handleplaner og indsatser på baggrund af resultaterne i skoleåret 2015/2016

Læs mere

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole STATUSRAPPORT 2017/201 Rødovre Skole INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RAMMEBETINGELSER... 2 1.1 Kompetencedækning... 2 1.2 Elever... 3 1.3 Undervisning... 3 2 ELEVERNES TRIVSEL... 4 2.1 Trivsel i 0.-3. klasse...

Læs mere