Program Spørgsmål? Forventningsafstemning ml. agenter og ledere v. Esther Tak for i aften og på gensyn til agenterne d !

Transkript

1 Program Velkomst og uddannelsesforløbet set i et større perspektiv v. Esther Det kommende uddannelsesforløb v. Underviser Maiken Kroge Rosenberg - UCL Det overordnede indhold og modulet opbygning Modulvejledningen - Pædagogisk udviklingsarbejde et særligt modul Implementeringsfasen med udgangspunkt i nogle ledelsesovervejelser Spørgsmål? Forventningsafstemning ml. agenter og ledere v. Esther Tak for i aften og på gensyn til agenterne d !

2 Holdet er sat! 25 tilmeldte Daglejen (4) Børnecentre (3) SFO (2) Område-institutioner/classic (16)

3 Kriterier for gruppesammensætning Besluttet på baggrund af drøftelse i ledergruppen Område-fælleskab Institutionstype-fællesskab Aldersgruppe-fællesskab

4 Studiegrupper Brørup Anni Hvidbjerg Sørensen Hanne Hahn Holsted Birgit Nilsson Askov-Malt / Egebo Marianne Kloster Birgitte Skøtt Nielsen Billingland Marie Olsen Jels Dorthe Lauridsen Berith Pedersen Rødding Sara Degnebolig Dagplejen Lillian Mølgaard Kirsten Kotewitz Veerst-Bække Tina Jakobsen John Filtenborg Dagplejen Sanne Hyldtoft Christina Riis Andersen Lindknud / Hovborg Anni lyth pedersen Vejen by Hanne Simoni Karin P. Bonjet Doris Andersen Linda Josefsen Gesten Lonnie Østergaard Friis Andst Jette Toft Christensen Kirsten Moesgaard SFO Annemette Askou Jensen Ida Nielsen

5 Læringsagent = Ressourceperson Fremtidig strategi for ressourcepersoner - udvikling i gang! Formålet, som Vejen Kommune ønsker fremmet igennem strategien, er at: udnytte kompetencer hos ressourcepersonerne bedst muligt i et kommunalt perspektiv sikre at ressourcepersonerne også i fremtiden har de bedste kompetencer sikre bedst mulig sammenhæng i indsats, pædagogiske strategier og generel øget kvalitet i dagtilbuddene og skolerne få ressourcepersonerne til effektivt at understøtte overgange fra dagtilbud til skole og sammenhæng mellem de forbundne dagtilbud og skoler

6 En række vilkår gør, at Vejen Kommune oplever påvirkninger udefra samt politiske forventninger: Fremadrettet kræves fælles kommunal uddannelsesplan Mere mål og resultatstyring Øget krav til kvalitetsstandarder Øget krav om transparens og sammenhænge Øget krav om deling for optimal ressourceudnyttelse

7 Arbejdsgruppens foreløbige forslag til, at sætte fælles ord på agenternes rolle og funktioner som ressourcepersoner: Agenter: Rådgive, designe og lede, facilitere, tovholder og sparringspartner Agenterne skal facilitere faglige og organisatoriske udviklingsog læringsprocesser, hvor de besidder generel teoretisk viden. De er ikke nødvendigvis eksperter på svaret, men nærmere på de spørgsmål og metoder, der får kollegerne til at se muligheder og udvikle sig. Fra gruppens oplæg til fælles DBL og SBL-møde d

8 Formål med uddannelse af agenter Formålet med uddannelse af læringsagenter på dagtilbudsog skoleområdet er, At styrke arbejdet med de pædagogiske læreplaner med særlig fokus på udvikling af motiverende læringsmiljøer og - processer. Inklusion, sprogtilegnelsesindsatsen, børnenes motorisk udvikling, børns digitale kompetencer, overgang fra dagtilbud til skole, samt digitalisering af kommunikationen med forældrene, er centrale indsatsområder.

9 Netværk for læringsagenter Mål for netværket 1. Netværket skal understøtte formålet med uddannelsen af læringsagenter og derigennem tilføre merværdi for børnenes trivsel, udvikling og læring i dagtilbud og skole.

10 Netværk for læringsagenter Kriterier 1: Vi skaber fælles fokus, for at kunne optimere børnenes trivsel og læring Vi fastholder, "at vi er ude på noget" Vi hjælper hinanden med at holde fokus, også når hverdagen fylder Netværket understøtter at vi er deltagende i skabelse af læringsmiljøer hjemme i institutionerne Praksisfortællinger indgår i en aktionslæringskontekst, således at der skabes en egen forståelse, der igen giver anerkendelse/forståelse af barnet/børnene Vi bruger hinandens kompetencer og viden på kryds og tværs af bh., dagpleje og skole Vi udveksler helt konkrete eksempler på, hvordan vi har brugt vores viden i praksis, og sparrer med i hinanden ift. videreudvikling af løsningsforslag med henblik på barnets udvikling Vi mødes på tværs af dagtilbud og skoleområdet, med fokus på at skabe en rød tråd i barnets liv og udvikling, på tværs af overgangene

11 Netværk for læringsagenter Mål for netværket 2. Netværket skal understøtte tranfer af professionsviden mellem uddannelses- og anvendelseskontekst, samt sikre at relevant viden omsættes til organisatorisk læring og kvalificeret praksis.

12 Netværk for læringsagenter Kriterier 2: Ledelsen hjælper med at prioritere tiden og skabe rammer for den organisatoriske læring, så der ikke slås flere brød op, end der kan bages Netværket synliggør vores handlinger og tiltag i den samlede organisation, samt understøtter at vi fortsat holder fokus og "er ude på noget" Netværket legitimerer vores rolle som læringsagenter, derved styrkes muligheden for at sætte vores viden i spil ift. ledelse og kolleger Netværksmøderne er med til at forme os som læringsagenter, fastholde og udvikle os i rollen, samt styrke vores faglighed Undervisningen præsterer os for en bred vifte af viden, på netværksmøderne vælger vi fokusområde for erfarings- og vidensudveksling Vi arbejder i mindre grupper opdelt efter fokusområde, og sparrer hinanden på konkrete forløb og dilemmaer, så vi i fællesskab når nye kvalificerede løsningsforslag Netværket skaber sammenhæng i organisationen, f.eks. i forhold til overgange

13 Netværk for læringsagenter Mål for netværket 3. Netværket skal skabe rum for, at professionens erfaringer, nyeste forskning samt aktuelle politiske mål og indsatsområder, bidrager til at facilitere, kvalificere og supplere agenternes viden, færdigheder og kompetencer.

14 Netværk for læringsagenter Kriterier 3: Vi er selv medansvarlige for at holde os opdateret i forhold til den nyeste forskning Vi "bliver forstyrret" i forhold til vores holdninger og praksis Vi udveksler erfaringer og diskutere den nye viden, for at kunne implementere den ude i praksis Der gives oplæg omkring den nyeste forskning og dernæst mulighed for at diskutere det i mindre grupper i forhold til aktuelle politiske mål og indsatsområder Deltagelse på konferencer omkring ny forskning kan koordineres via netværket Der etableres et forum hvor "ordet er frit" fx på læringforalle.nu, hvor man kan slå forskellige ting op, der er relevante for ens fokusområde

15 Transfer-forskning Sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Brinkerhoff og Apking (2001): High Impact Learning: Strategies For Leveraging Performance And Business,Results From Training Investments Bjarne Wahlgren (2010): Voksnes læreprocesser. Akademisk forlag Bjarne Wahlgren og Vibe Aarkrog (2012): Transfer Kompetence i en professionel sammenhæng. Aarhus Universitetsforlag Web-tv om transfer på: og_arbejde.htm Rambøll (2013): Rapporten, Kortlægning og analyse af opkvalificeringen af lærere og pædagoger i folkeskolen

16 Hvad ved vi? Vi ved, at kun en begrænset del af det, som læres, anvendes Vi ved, at der ofte er et gab mellem teori og praksis Vi ved, at anvendelsen kan forøges

17 Tre faktorer med betydning for effekten af opkvalificering Deltagernes motivation for at lære noget nyt og anvende det tillærte Opkvalificeringens kvalitet Arbejdspladsens understøttelse af anvendelsen af det tillærte.

18 pct. af effekten af opkvalificering kan føres tilbage til, i hvilket omfang medarbejderen er motiveret for at modtage og anvende ny viden 20 pct. af effekten kan tilskrives kvaliteten af selve opkvalificeringen 40 pct. af effekten kan tilskrives, hvordan arbejdspladsen understøtter anvendelsen af det tillærte

19 Ledelsesudfordring Anvendelse fremmes når ledelsen forud for opkvalificeringsforløb nøje overvejer kriterier for udvælgelse- og motivering af medarbejdere til udbudte kompetenceudviklingsforløb opstiller rammer, der sikrer, at de selv og medarbejderen/ gruppen af medarbejdere har reflekteret over: hvilke kompetencer de ønsker at udvikle hvordan de efterfølgende vil anvende disse kompetencer i deres hverdag hvilken betydning dette vil have for deres kerneopgave

20 Deltagerudfordring Anvendelse fremmes når deltageren forud for et opkvalificeringsforløb reflekterer over flg. spørgsmål: Hvad vil jeg blive bedre til at gøre? Hvilken kompetence kræver det? Hvordan vil jeg øge denne kompetence via mit kompetenceforløb? Hvilke forhold skal være i orden, hvis jeg skal anvende kompetencen? Hvordan ved jeg, om jeg er blevet bedre?

21 Forventningsafstemning Et simpelt skema kan anvendes til at sikre, at medarbejdere (og ledelser) alene eller i studiegrupper reflekterer over disse spørgsmål og får skrevet deres refleksioner ned Skemaet kan med fordel gennemgås i en samtale mellem leder og medarbejder(e) med henblik på at opnå fælles forståelse af samt forpligtelser i forbindelse med opkvalificeringen Jf. Rapporten, Kortlægning og analyse af opkvalificeringen af lærere og pædagoger i folkeskolen Rambøll 2013

22 Forventningsafstemning i praksis Forslag til et simpelt skema. Trin 1: Ledere og medarbejdere arbejder individuelt med hver deres skema i 15 min Trin 2: Lederne kvalificerer medarbejdernes refleksioner gensidig afstemning Trin 3: Medarbejderne kvalificerer ledernes refleksioner gensidig afstemning Trin 2/3a: (hvor leder mangler) deltagerne kvalificerer hinandens refleksioner i samarbejde med Esther God arbejdslyst!